Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

... at leve med et anderledes livssyn
... at leve med et anderledes livssyn
... at leve med et anderledes livssyn
Ebook153 pages1 hour

... at leve med et anderledes livssyn

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Har vi levet før dette liv?

Denne bog er en personlig beretning skrevet af en kvinde, der gennem egne oplevelser er blevet overbevist om, at vi har levet før. Det er bare ikke alle, der er bevidste om det. Hun begyndte at få en række syn, som hun fortolkede som erindringsglimt fra tidligere liv. Efter at hun havde mødt en kvinde, som hun følte sig stærkt forbundet med, oplevede hun nogle meget voldsomme følelsesmæssige udsving, og det påvirkede hende, så der blev sat gang i hendes personlige udvikling. Hun blev overbevist om, at de to havde kendt hinanden i tidligere liv, og at de var det, der kaldes "Tvilling-Flammer".
Hun har brugt sine særlige healer-evner til at hjælpe andre, bl.a. gennem fjernhealing.

En af bogens konklusioner lyder:

"Så ... alt det, der sker med os, er for vores egen videre udviklings skyld og til gavn for moder Jord, og for at vi Tvilling-Flammer kan være et skridt foran, så vi med vores arbejde kan hjælpe andre fremad – det er mere effektivt med vores forenede styrke."
LanguageDansk
Release dateMar 27, 2015
ISBN9788771706284
... at leve med et anderledes livssyn

Related to ... at leve med et anderledes livssyn

Related ebooks

Related articles

Reviews for ... at leve med et anderledes livssyn

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    ... at leve med et anderledes livssyn - Nielsen Fru

    1999.

    1. DEL

    LILLE HISTORIE SKREVET TIL B

    Livssyn

    Jeg ser på tilværelsen som en skole,

    en skole, vi går i – hele livet,

    livet, som skal lære og udvikle personligheden,

    personligheden kan tage sig selv for alvorligt,

    alvorligt kan vi tage andre – os selv med lidt humør,

    humør gør livet lettere at komme igennem,

    igennem kriser bliver vi alle prøvet,

    prøvet har vi ligeledes savnet og sorgen,

    sorgen kan lindres med lidt optimisme,

    optimisme giver livsmod og glæde,

    glæde over tilværelsen og livet,

    livet kan give os alt,

    alt; som sorg, kærlighed og glæde,

    glæde over alle de store og små ting,

    ting, vi nyder eller pludselig opdager,

    opdager, at livet er en gave,

    en gave, vi alle har fået ved fødslen,

    ved fødslen gives der én garanti,

    en garanti for, at vi alle skal dø,

    død og fødsel er i naturen,

    naturen viser os, at der er gentagelser,

    gentagelser giver rytme i året og hverdagen,

    hverdagen kan byde på mange oplevelser,

    oplevelser adspreder og fylder tilværelsen,

    tilværelsen er selve livet,

    livet, jeg lever, får mig til at spørge,

    spørge: – Hvem er JeG? –

    Livets cyklus

    Fra tidernes morgen VAR jeg,

    dér, hvor alt var lykke og leg.

    Fra det lyse plan kom jeg,

    dér, hvor JEG’et havde hjemme.

    I livet, jeg lever, fornemmes

    en følelse af det, der er MIG.

    I dagens hverdag nemt glemmes

    at huske, at MIG, det er JEG.

    Engang, når jeg ender mine dage

    rig på erfaringens høst –

    Engang, når jeg vender tilbage –

    vil JEG’et bruge erfaringens røst.

    Indledning

    Over én million mennesker tror på reinkarnation, d v s at vi lever flere gange.

    Endnu flere tror ikke på flere liv, og mange har ikke interesseret sig for spørgsmålet og taget stilling til det.

    De fleste mennesker lever fuldt ud et godt liv uden at tro eller vide.

    Og det er jo også meningen, at det er dét liv, vi er i – her og nu, der skal leves og opleves.

    Alle har lov til at tro og mene, hvad de vil. De gør det jo ud fra, hvor de står lige nu i deres liv.

    Så er der en gruppe, der ikke tror, men lever i og med visheden om, at der er flere liv.

    Det gør de ud fra de oplevelser, de selv har og har haft.

    Jeg hører til den gruppe.

    Vi, der lever med visheden om flere liv, tror dermed også på, at det er for at opleve og få erfaringer.

    – For hvem kan blive en sand mester – uden at have prøvet det hele selv?

    Der er ingen, der siger, at alt, hvad vi erfarer fra tidligere liv, er lige nemt at leve med. Jeg tror dog, at de fleste er forskånet for en hel del. For hvem kan klare at leve med visheden om, hvilke forfærdelige handlinger man evt. har begået tidligere? Så er det en velsignelse ikke at kunne huske dem – men erfaringerne har vi med os.

    F.eks. kan vi se på de såkaldte vidunderbørn, at de har arbejdet med et emne, f.eks. musik, gennem flere liv – deres evner er ikke noget, der kan arves genetisk. De kan imidlertid blive født i en familie, hvor der er god mulighed for at få brugt deres evner.

    Men erfaringerne fås også gennem alle andre episoder og oplevelser gennem livene.

    Se dig om – læs aviser, se tv eller læs historiebøgerne. Dér er en masse vold, krige, overfald, røverier, katastrofer m.m. Det er levende mennesker, der er bag alle de historier. Mennesker, der har begået alt dette – eller været ofrene. Og da vi har levet tidligere, kan det meget vel tænkes, at vi også har været som en af de personer, der er omtalt.

    Det er jo i de situationer, vi virkelig får følelser og oplevelser, der er stærke nok til at sætte sit aftryk, så vi kan lære. Det er ikke de almindelige hverdagsgøremål, der påvirker os så voldsomt. Men det er i hverdagslivet, man fordøjer de oplevelser, kommer sig efter dem og afprøver de erfaringer, man har fået.

    ***

    Da jeg begyndte at studere emnet i midten af 70’erne, var det ikke et almindeligt samtaleemne. I de kredse, hvor jeg færdedes, anså man det meste for humbug og svindel, når talen kom på overnaturlige evner. Og da jeg selv så småt begyndte at fortælle nogle få personer om oplevelser fra tidligere liv, blev der holdt grin med det.

    Det var på den tid, jeg fik en god veninde, der også var født med overnaturlige evner. Vi kunne tale samme om emnet, støtte og hjælpe hinanden.

    Selvom der nu er blevet flere, der er interesseret i emnet, metafysik og det paranormale i det hele taget, er det stadig kun en mindre del af befolkningen, der vil give sig til at læse dette. Nogle vil gøre det af nysgerrighed, andre fordi de har interesse i emnet, og nogle får måske en aha-oplevelse.

    Vi, der er født med disse evner, er lige så forskellige personer som alle andre, og vi lever som folk flest. Vi har familie, venner, arbejde, glæder, sorger og hvad der ellers kan være i en hverdag.

    Vores oplevelser eller evner er også forskellige. De er blot en del af vores udvikling på den vej, vi har valgt. Derfor vil der også være nogle, der bruger deres evner i hverdagen - måske som arbejde, eller som jeg, der har gået meget stille med mine oplevelser og evner uden at bruge dem til andet end fjernhealing, hvor jeg har sendt lys og kærlighed til særligt udsatte steder med krig, naturkatastrofer o. lign.

    Jeg tror, at alle kan lære at udvikle disse evner, i hvert fald til en vis grænse. For de fleste kender til dét: Jeg havde det på fornemmelsen om noget, der ville ske, eller jeg havde en fornemmelse af, hvem der ringede – eller noget helt andet.

    Så jeg anser det ikke for at være noget mystisk eller overnaturligt, men snarere som det, at man bare skal lære at lytte til de fornemmelser og få dem frem til bevidstheden som klare tanker.

    Men der er en gruppe mennesker, der allerede har lidt mere af det i sig. De er gået ét skridt videre med at udvikle de evner.

    Måske er det dem, der som børn havde en tilbøjelighed til at falde i staver eller blive væk i egne (dybe) tanker. Eller omvendt – de havde det med sig, og derfor er det naturligt for dem at falde i dybe tanker. Det har en vis lighed med meditation.

    Vores ældste datter have det med fra tidligere. Hun legede og førte samtaler med en – for os – usynlig ven. Jeg valgte dengang at købe en dukkedreng til hende, og han fik det ukendte navn, hun brugte om sin ven.

    – Og hun har passet godt på ham i alle disse år.

    Mennesker med disse evner har for mig at se 3 muligheder:

    De kan lade det være, som det er, de kan gøre noget for at udvikle evnerne, eller de kan som jeg blive presset til at gøre noget, fordi jeg havde lavet en aftale om en videre udvikling af de evner, inden jeg blev født.

    Men har man ikke selv sådanne evner eller anderledes oplevelser, ja, så indrømmer jeg gerne, at det kan være svært at tro på – eller i det hele taget at forholde sig til det, der bliver fortalt.

    Min veninde tog sin eksamen/indvielse for en del år siden, og nogle gange, når vi talte sammen, kunne jeg tænke: Der er du ude i noget, hvor jeg ikke kan følge dig. Det lod jeg ligge til senere, hvor jeg så havde mulighed for at kunne forstå det.

    Det problem har jeg ikke mere, efter at jeg selv har været igennem, hvad jeg betragter som en eksamen og indvielse, der hvor jeg slipper gennem 3. port, og alt hvad det medfører af forhøjet energi og rosa følelser.

    Jeg er dog stadig kun på begynderstadiet, og det er småting, jeg ser og oplever.

    Det er langt fra hver dag jeg, har oplevelser. Men en stor del af dem har relationer til mig selv, mit liv og min udvikling.

    ***

    Jeg erindrer ikke, om jeg var begyndt i skolen, eller om det var før den tid, at jeg fik de første oplevelser, som jeg husker.

    Og der gik en del år, før jeg blev klar over, at der var noget unormalt ved disse oplevelser.

    Oplevelser

    Hvilke oplevelser har jeg så haft, hvorfor og hvordan?

    De

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1