Everand Logo

Welcome to Everand!

  • Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

    Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

    Ledelse & psykologi: - en introduktion
    Ledelse & psykologi: - en introduktion
    Ledelse & psykologi: - en introduktion
    Ebook164 pages1 hour

    Ledelse & psykologi: - en introduktion

    By Jakob Munck

    ()

    Read preview

    About this ebook

    Alle mennesker er ledere på det ene eller andet område. Men ikke alle er lige gode. I denne bog gennemgår vi lederskabets psykologi, ledelsesformer, kommunikation og medarbejderroller. Vi ser ledelse som noget man kan lære, og bogen har til formål at lære læseren den grundlæggende teori således at han kan omsætte den til praksis og blive en endnu bedre leder.
    LanguageDansk
    PublisherBooks on Demand
    Release dateApr 10, 2015
    ISBN9788771706178
    Ledelse & psykologi: - en introduktion
    Author

    Jakob Munck

    Jakob Munck (b. 1948) is a Cultural Sociologist from Copenhagen. He has written 30 books, whose titles and content can be seen on his website (www.jamu.dk).

    Read more from Jakob Munck

    Related to Ledelse & psykologi

    Related ebooks

    Related podcast episodes

    Related articles

    • Article

      Kære Læser

      Feb 15, 2022

      Når man siger, at man kan se charmen og skønheden i det uperfekte – om det så er møbler, rum eller livet, vi taler om – hvad betyder det så egentlig? Det kan man filosofere længe over, og det betyder helt sikkert noget forskelligt for hver af os. For

      1 min read

    • Article

      Kære Læser

      Jan 4, 2021

      Så er det nye år skudt i gang med alt, hvad det indebærer af forventninger og drømme. Det er tid til at være lidt filosofisk, og det sker helt naturligt på denne årstid, synes jeg. Der er masser af nytårsforsætter og planer for det kommende år, og så

      1 min read

    Reviews for Ledelse & psykologi

    0 ratings

    0 ratings0 reviews

    What did you think?

    Tap to rate

    Review must be at least 10 words

      Book preview

      Ledelse & psykologi - Jakob Munck

      LITTERATUR

      1. INDLEDNING

      Ledelse er en af de ting, som altid har eksisteret. Det findes overalt, i samfundet, i militæret, i firmaerne, i foreningerne og i familierne. Intet menneske kan leve sit liv, uden at skulle varetage lederroller og ingen kan undgå at blive underordnet andre ledere. Det at kende forskel på god og dårlig ledelse, er derfor en forudsætning for at kunne forbedre sin egen ledelsesstil og for at kunne bidrage med konstruktiv kritik af de ledere, som man selv er underordnet. Det handler om at skabe et bedre socialt samspil mellem mennesker, og dermed opnå højere effektivitet og større livsglæde. God ledelse er forudsætning for at mennesker kan fungere godt med hinanden, og dermed forudsætningen for at et firma eller en organisation kan fungere. I sidste ende er den forudsætning for hele vores civilisation.

      Formålet med denne bog er at give en let læst og let forstået introduktion til teorierne om ledelse. Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for dette emne, fordi de selv er ledere, forventer at blive det, eller fordi de véd, at de skal arbejde under en leder, som de godt vil holde kritisk øje med.

      Lad mig med det samme slå fast, at man ikke bliver en god leder af at læse en bog. Flere bøger havde heller ikke været nok. Det at lede er først og fremmest en praktisk færdighed, som man lærer ved at øve sig. Den, der vil blive en bedre leder, er derfor nødt til at træne og han/hun skal indstille sig på, at det man lærer allermest af er at lave fejltagelser og at modtage kritik for disse fejltagelser.

      Der er ingen anden vej til at blive en god leder, end det at forsøge sig frem og at lære af sine egne erfaringer. Men for at gøre denne erfaringsopsamling effektiv og for at fremskynde læringsprocessen, er det en fordel at kende nogle teorier, som fortæller, hvad det er man skal rette sin opmærksomhed mod og hvilke farer man skal undgå.

      Ledelsesteori er derfor nødvendig. Denne teori med til at gøre læringsprocessen lettere, og dermed bidrager den til at lederen hurtigere lærer de praktiske færdigheder. Bogen har altså til formål at præsentere teori, som kan bruges i praksis. Den indeholder ikke mange ting, som ikke er beskrevet mere uddybende i andre bøger, men den giver en samlet introduktion til teorien som sådan.

      Hvis bogen er med til at give læseren den holdning, at ledelse er en positiv udfordring, så har den tjent sit formål. Kan den inspirere læseren til at se sig selv og andre ledere på en ny måde, og måske til at få gode idéer til forbedring af ledelsesarbejdet, så er målet nået. Derfor slutter jeg denne indledning med at ønske læseren god fornøjelse. Fat mod og giv ikke op. Det tager tid at blive en god leder, men til gengæld er der brug for dem overalt.

      2. LEDELSE OG MENNESKESYN

      Ledelse har noget med menneskesyn at gøre, men det er sjældent at ledelse udøves på grund af et eksplicit formuleret menneskesyn, af den simple årsag, at det kun er de færreste mennesker i denne verden, der har et sådant. Men selv om et menneskesyn ikke er udtrykt i ord, og selv om dette menneskesyn måske knap nok er bevidst for det handlende individ, så eksisterer det alligevel. Der er, bag enhver form for adfærd, en skjult antagelse om den menneskelige natur, for uden en sådan antagelse, kunne vi ikke målrette vores kommunikation til andre sådan, at vi forventede at den ville give et bestemt resultat. Når man køber ind i en forretning, har man en antagelse om, hvilket sprog den person, der betjener en, taler, og man vælger derfor at tale til ham i dette sprog. Når man vil udtrykke sin kærlighed til et menneske, så har man en formodning om, hvilken form en sådan henvendelse bør være i, og hvis man i alvorlig grad bygger sin kommunikation på forkerte antagelser - et forkert menneskesyn - så får man ikke de resultater, som man kunne ønske.

      Alle de antagelser, som vi gør os om andre, danner tilsammen en form for system, og i dette system er der en indre sammenhæng. Der er mennesker, der har tendens til at forholde sig til andre på én måde, og der er mennesker der har tilbøjelighed til at forholde sig på en anden måde. Det mest hensigtsmæssige er naturligvis at målrette sit forhold til andre til netop de konkrete individer, vi omgiver os med, men ingen af os har fuld viden om andre og ingen har ubegrænsede muligheder. Alle er vi tilbøjelige til at se andre på måder, som i virkeligheden er fastlagt lang tid før, vi møder disse mennesker, for vi har en model - et billede - af hvordan disse mennesker er, hvordan de tænker, hvordan de reagerer. Dette billede kalder man et menneskebillede, og det er i højeste grad med til at forme vores forhold til andre, for det bestemmer hvordan dette forhold vil udvikle sig.

      Et menneskebillede er ikke noget, som man kan vælge at lave om, som man kan skifte program på en computer. Det er nemlig udfor met gennem de erfaringer, som vi har gjort os i vores opvækst og i vort liv, og det er i virkeligheden blot en sammenfatning af det, som livet har lært os. Har mennesker behandlet os dårligt, forventer og frygter vi altid, at dette skal gentage sig, og har mennesker behandlet os godt, så tror og håber vi at dette også vil ske i fremtiden. Vi ser altså mennesker, som værende gentagelser af andre mennesker, som vi allerede har mødt, og den der er heldig at have gode forældre og en god barndom, vil derfor - alt andet lige - have større chance for at skabe gode relationer til sine omgivelser som voksen, end den der har haft de modsatte vilkår.

      I det følgende skal vi gennemgå en række menneskesyn, og disse er alle stærkt forenklede. For et menneskes livserfaring kan naturligvis ikke sammenfattes på få linjer. Når det er svært for et menneske at formulere sin egen livserfaring, så er det endnu sværere at sammenfatte andres livserfaring. Der er derfor en risiko for, at de menneskesyn jeg gennemgår i det følgende - på nogle - vil virke urimeligt forenklede, og måske ligefrem fordomsfulde. Men det er ikke meningen, for det er min opfattelse, at der er sandhed i ethvert menneskesyn, netop fordi dette menneskesyn er sammenfatningen af praktiske livserfaringer, og disse er naturligvis ikke uægte. Hvis det virker som om, jeg i højere grad sympatiserer med det ene menneskesyn end de andre, er dette måske rigtigt, men det er samtidig en svaghed. For de 4 menneskesyn jeg her vil gennemgå, har alle deres rod i virkeligheden, og er derfor - på hver deres måde - rigtige:

      Det deterministiske menneskesyn

      Determinisme er troen på, at ting er forudbestemt. Udgangspunktet for det deterministiske menneskesyn er altså den opfattelse, at der ligger en form for skæbne eller forudbestemmelse bag den måde et menneske tænker og handler. Har man et deterministisk menneskesyn, vil man forklare hændelser man ikke bryder sig om, med at de var styret af en kraft, som man ikke selv er herre over, og denne kraft kan være af usynlig og metafysisk art, eller der kan være tale om menneskelige, sociale og organisatoriske sammenhænge, som man tilskriver denne determinationskraft.

      Deterministen vil sige, at det som skete var nødvendigt for at man kunne lære det ene eller andet, eller at det ikke kunne undgås, fordi de og de betingelser var gældende, og at andre udfald af de omtalte begivenheder derfor ikke var mulige. Dette kan give sig udtryk på mange måder, og blandt dem, vi kender, er f.eks. den økonomiske determinisme, der får os til at mene at individuelle personer, lande eller firmaer ikke har mulighed for at sætte sig ud over generelle økonomiske tendenser, og at enhver økonomisk fiasko derfor kan forklares med dette.

      Determinismen viser sig også i astrologien, der hævder at menneskets skæbne er bestemt af stjernernes stilling ved hans fødselstidspunkt, og at denne skæbne derfor ikke er foranderlig ud over visse snævre grænser. Og den viser sig på arbejdspladserne, når medarbejdere eller underordnede ledere hævder, at alt er gået galt fordi en bestemt leder i toppen har truffet forkerte beslutninger.

      Det er vigtigt at forstå, at der er en god del sund fornuft i determinismen. Hvis man er tilhænger af den lære, at verden er styret alene af naturens love, så kan man f.eks. ikke undgå at havne i en deterministisk virkelighedsforståelse, for hvis alt har en årsag, og at denne årsag igen har en tidligere årsag osv., så betyder det, at verdens gang blev bestemt ved dens skabelse, uanset hvordan denne skabelse end har fundet sted.

      I den moderne psykologi er det også fastslået, at et menneskes egenskaber kommer fra en kombination af dette menneskes arv og miljø. Men da vi hverken har indflydelse på, hvilke gener vi fødes med, eller hvilket miljø vi fødes ind i, så kan man med rette sige, at vort liv er forudbestemt. Måske tænker vi ikke på den måde til hverdag, men når man stiller tingene rationelt op, er det en nærliggende måde at tænke.

      Der er derfor en forklaring, og en undskyldning, for alt. Når Jensen ikke møder til tiden på arbejde, så er det fordi han ikke passer på tiden, men hvorfor gør han ikke det. Er det fordi han har et dårligt tidsgén, eller er det fordi han har lært, at man ikke behøver at møde til den fastsatte tid? Svaret på spørgsmålet er egentlig ligegyldigt, for uanset hvad vi svarer, så er det ikke Jensens egen skyld, at han kommer for sent. Han handler bare, som han har lært, eller som hans gener tvinger ham til at gøre.

      Så snart vi søger efter en forklaring på et forhold, er vi i færd

      Enjoying the preview?
      Page 1 of 1