Ledelse gennem organisationsbilleder

Litteraturliste

Den symbolske organisation

Når først en forestilling har låst sig fast i et billede, ser det ud til, at vi lever vores forestilling ud, som var det et styretøj for vores handlinger. Kigger jeg på en kollega eller en kunde som var det en grim ælling eller en smuk svane, vil jeg se denne prototype som et filter, der lægger sig omkring personen. Det er ikke muligt, at se verden som den er i sig selv; vi ser verden, som vi selv er. De metaforiske billeder vi trækker på i vores frembringelse af verden, svarer til to forskellige områder, der smelter sammen til én forestilling. Svesken på disken! siger vi og understreger dermed, at vi skal have det hele frem i lyset. Stjerner og medarbejder smelter sammen til metaforen stjernemedarbejder og angiver således et billede af en funklende, skinnende og meget kompetent medarbejder. Kejserens nye klæder bliver ofte brugt som metaforisk stillads om påstande, der ingen hold er i osv.

Metaforens kraft mærkes ikke bare i de positive udbredte hverdagshistorier, som kitter virksomhedskulturen sammen; men også i de negative tynde billedbaserede fortællinger, der legitimerer, hvad man må og ikke må på arbejdspladsen. Det er, som om vi kun kan udtrykke os ved hjælp af metaforen, eller som om vi kører en indre film hele tiden, hvor vi ser noget for os, når vi tænker eller rettere, vi tænker igennem disse billeder. Det er disse sprogligt ofte relationelt skabte styrebilleder som sammensmeltninger mellem to områder, vi vil forsøge at fremkalde glimt af i denne bog om Ledelse gennem organisationsbilleder.

Vi har en antagelse om, at vi i dette projekt kan forøge vores kontakt med de billeder, der bestemmer vores tankestrukturer i lederskabet, og den måde de guider vores handlinger på. Vi har også en formodning om, at havde vi andre styrebilleder kunne vi også agere anderledes. Vi vil derfor også jagte generative metaforer og alternative stilladser for vores tankeformer, for at se hvor disse kan føre os hen i ledelsesarbejdet.

Da vi alle har en tendens til at finde det, vi leder efter, handler det om i arbejdet med det metaforiske lederskab at lede med åben pande og åbent sind. Vi vil derfor forsøge at være eksplorative og anvende utraditionelle ekspressive tilgange til at arbejde med ledelsesbilleder. Da vi ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv alle er diskursiveret gennem det begrebsnet, vi selv har skabt, må enhver analyse foregå med det sprog, vi selv er fanget i. Gennem kritiske iagttagelser og dekonstruktion må vi begive os ind i analysefeltet velvidende, at vi selv er en del af feltet, og selv påvirker det, vi leder efter. Udfordringen er derfor, hvordan vi i dette projekt kan veksle mellem opmærksom selviagttagelse og nuanceret fremmediagttagelse på rejsen i det metaforiske landskab og det hegn, vi selv er begrænset af.

Gad vide hvordan postmoderne ledere kategoriserer deres arbejdspladsforestillinger i et symbol? Hvilke symboler vil de mon anvende, og hvad betyder disse symboler, når de selv og andre fortolker dem? Hvilke metaforer vil de trække på i deres fortællinger om symbolerne, og hvad kan vi mon sige om dette i forhold til det metaforiske lederskab?

Da projektets undersøgelse og undersøgeren ud fra et systemisk perspektiv ikke kan adskilles i processen, er det også indlysende, at dette projekt demonstrerer en metaforinteresse, der grænser til passion. Denne metaforiske farvning af hele dette set up, er den billedforplumring, der også må tages med på denne metaforrejse ind i lederskabet. Uden denne forførende metaforguide ville der være helt andre perspektiver at fortælle om. At se, at det er iagttageren, der ser, er her forudsætningen for at opdage sin egen blindhed undervejs og komme til nye erkendelser ved at åbne sindet fra en ny kilde (Senge, Scharmer m.fl. 2007). Denne kilde kunne måske være den metaforiske flod, som vi bygger vores tankestrømme på. Jo mere vi arbejder gennem organisationsbilleder, des mere opdager vi formodentlig kringlede veje ind i bevidsthedens kollektive mørke. Da vores sproglige kilder i dette action-learning-projekt undersøges i såvel et fænomenologisk-hermeneutisk som et konstruktions- og relationsperspektiv, forventer vi at nå frem til nogle konkrete bud på hvilke mulige tilgange, der kan anvises for ledere, der vil dygtiggøre sig i det metaforiske lederskab. Dette er ikke en idealistisk betonet rejse ind mod friheden i en græsk firkant; men en kritisk semantisk opmærksomhedsundersøgelse af det billedsprog, som postmoderne ledere hænger deres tanker og handlinger til tørre på.

Ifølge det symbolske perspektiv er virkeligheden en social konstruktion (Schultz 2004). Alt hvad vi forholder os til og vores forholdemåder udtrykker en konventionel forestilling. Og det er igennem hyppige strukturelle koblinger mellem billeder i en given kontekst, at vores ontologier dannes. Vi kan også sige, at vi altid konstruerer vores virkelighed i en konstruktion, der allerede er konstrueret. Ingen konstruktion foregår i et tomrum. Ingen erfaring foregår i et socialt vakuum, da vi alle er indlejret i relationer omgivet af kilder, som vi øser af.

Figur 1

Virkeligheden er symbolsk. Mange ledere angiver metaforisk, at noget er indenfor og noget andet er udenfor i organisationen. I vedstående metafor er der noget mørkt i midten, som forstyrrer kosmos. Organisationen har jordforbindelse og rækker også opad mod det svævende. Ledelse er ofte metaforisk at forholde sig til noget deroppe og dernede.

Ifølge det symbolske paradigme er mennesket en aktiv skaber af sin egen virkelighed. Vi kan også metaforisk sige, at vi er fanget i det net af betydninger, som vi selv har skabt. De sproglige netmasker, som tillader os, at noget slipper igennem, og noget andet bliver tilbage, er netop noget, vi kan gå på opdagelse i, når vi skal finde pointer i det metaforiske lederskab. Vi vil i dette forskningsprojekt have fokus på, at alle fænomener er sociale definitioner og derfor kontekstafhængige. Vi leder derfor ikke efter universelle sandheder, men udvikler processuelt lokale konstruktioner, som kan sige noget om, hvordan det metaforiske lag kan vise os noget om både den oplevede subjektive (fænomenologiske) og kollektive (socialkonstruktivistiske) meningsdannelse i processer i en given kontekst.

Sprog, mening, reifikation og handling går op i en højere kontekstuel enhed, når talen er om det metaforiske og symbolske lederskab. Der er masser af metaforik i symbolikken og symboler i metaforerne. Det vil vise sig hen ad vejen, hvad vi kan sige om dette, og hvad vi konkret kan sige om kompetencerne i det metaforiske lederskab, når lederne situeret tager styrebillederne i brug.

At vores relationelt betonede billeder styrer vores adfærd, kunne indikere at et anden ordens blik på disse, ville kunne fremme kritiske vinkler på, hvad vi har gang i som ledere. Vi kan ikke se, at vi ser, men vi kan igennem kritisk selviagttagelse og forstyrrende fremmediagttagelse få øje på nogle af de pletter, vi overså. Sproget i det levende nu mellem kroppe af udvekslende berørthed anskues som en begivenhed, vi må kigge på i et refleksivt bakspejl. Med sproget får vi øje på noget, men vi kan ikke se, at vi ser med begreberne, før vi stopper op og tegner dem eller vender tankens billedsprog med hinanden. Sproget forsvinder hele tiden mellem hænderne på os og lader sig ikke fange i nuet. Det levende nu er iterativt og temporært, og vi er derfor henvist til at standse op og kigge på det i et bagudsyn. Den, der fanger fuglen fanger ikke fuglens flugt!

I det symbolske perspektiv antager vi, at der kan lukkes op til nogle udbredte metaforisk funderede opfattelser i virksomhedskulturen i de processer, hvor vi arbejder midt i den som deltagere. Vi vil efterspore i tolkningen af de symbolske billeder, om der kan identificeres markante og dominante anskuelser af virkeligheden i de samtaler, der finder sted, når det organisatoriske multiklaver spiller.

"Kultur er fabrikationen af meninger på hvis grundlag mennesker fortolker deres erfaringer og guider deres handlinger; den sociale struktur er den form som handlinger tager, det aktuelle eksisterende netværk af sociale relationer." (Geertz 1983)

Det er i interessen for fabrikationen af meninger på et metaforisk grundlag, at vi i UCN act2learn har arbejdet med et to-årigt forskningsprojekt, hvor ledere er blevet inviteret til at være respondenter i et action-learning-projekt. Selve forskningsdesignet og data kan nærlæses som bilag 1 i denne bog.

Problemstillingen i dette aktionsforskningsprojekt er:

Hvad vil det sige at arbejde processuelt med metaforisk organisationsudvikling og hvilke lederkompetencer udfordres i dette perspektiv?

Oftest tackler vi de nye problemstillinger med traditionelle forståelsesformer i stedet for at udvikle begreber og billeder af fremtiden, som vi kan øve os i handle på.

Det processuelle arbejde med symboler, myter, metonymer og metaforer vil invitere deltagerne i projektet til dels at samtale om de billeder, der kommer frem, og dels lukke op til innovativt at håndtere skabelsen af konkrete og ønskværdige fremtidsbilleder i organisationen. Antagelsen er, at kan vi skabe et markant fremtidsbillede af det sted vi gerne vil hen, kan denne forudgribelse være en selvopfyldende profeti og dermed støtte os i en bevægelse frem mod den ønskede tilstand. Dermed er basis for projektet også stærkt inspireret af den konstruktionistiske Pygmalion-effekt, som er fortællingen om den cypriotiske billedkunstner Pygmalion, der skabte en kvindelig statue, som Afrodite senere blæste liv i. Det handler om sammen at tro på et fremtidsbillede (sin metafor) og få blæst liv i forestillingen.

Ledelse gennem organisationsbilleder er tænkt som et aktionsforskningsprojekt til relationel og intentionel kompetenceudvikling af det metaforiske lederskab og dermed ledelse i kontakt med de kulturelle billeder og diskurser, der styrer vores bevidsthed og vores handlemønstre i interaktions- og transaktionsprocesser i en given kontekst.

Den ansporende del i projektet bliver en brændende undring over for den metaforiske formulering, der måtte vise sig inden for en virksomhedskultur i spændingsfeltet mellem det gamle og det nye og frem for alt en procesdeltagende eksponering af billedstofvarianter hos organisationsmedlemmer med ledelsesmæssigt ansvar.

Virksomhedskulturelle processer indeholder tilsyneladende en lang række billedlige lag med symbolsk, metaforisk og mytisk stof, som binder vores tankeformer sammen og afstikker rammerne for vores handlinger, når vi løser opgaver. Det er muligvis igennem en ændring af billeder og begreber, at vi kan bringes til nye handlinger, og det er ligeledes igennem overskridende handlinger, at vi kan opleve nye billeder.

Vi vil afstå fra at tænke i resultater, som kan generaliseres og vende os opmærksomt mod det, der kommer frem ved deltagelse i samtaler og iagttagelsesøvelser inden for den organisatoriske kontekst. Vi antager, at alle betydningskonstruktioner hører hjemme i den kontekst, hvori de opstår, udveksles og anvendes, og derfor ikke er overførbare til andre kontekster. Vi arbejder således anti-essentialistisk, idet vi ikke antager nogen form for sikkert grundlag; men bevæger os derud, hvor det gynger, og stabiliteten er afløst af emergens og kontingens. Vi bevæger os i konstruktionernes landskab (Jægerum 2013) og tager afsæt i en eklektisk videnskabsteoretisk position med en cocktail af fænomenologi, hermeneutik, konstruktivisme, social konstruktivisme og konstruktionisme. Vi opererer således ud fra en både-og-metafor og giver plads til både mangfoldighed i fortolkninger, autopoiesis (systemintern determination, konstruktivisme), kulturens formatering af subjektet