Feng Shui: Styrk dit liv med feng shui

Intro

Feng Shui tager afsæt i taoismens lære om universet, yin & yang, om Chi energien, de fem elementer og de otte verdenshjørner. En lære, der er mere end 7000 år gammel. Oprindeligt skulle Feng Shui eksperterne rådgive den kinesiske kejser således at han opnåede et godt helbred, velstand og magt. De var højt respekterede astronomer og videnskabsmænd, der beholdt deres viden indenfor en snæver kreds.

Helt fra gammel tid har det været alment udbredt i Kina at undersøge husenes beliggenhed i forhold til de omkringliggende omgivelser såsom bjerge, søer, og vand, for at beregne lykkebringende eller ildevarslende omgivelser. Også i dagens Kina er det udbredt at arkitekter tager Feng Shui eksperter med på råd i planlægning af bygningers udseende og placering.

Feng Shui udtales foong shway (mandarin), fung shoy (kantonesisk) og selve navnet kommer af begrebets fokus på hvorledes naturen indvirker på menneskets velbefindende; "feng betyder vind og shui betyder vand. En definition af Feng Shui lyder: Tian ling di li ren he", hvilket kan oversættes til:

Gunstig himmelsk indflydelse, venlig topografi og harmoniske menneskelige handlinger

Med "Gunstig himmelske indflydelse menes at Feng Shui fordre en forståelse for astronomi, astrologi og den universelle visdom, der rummes i bogen I Ching. Venlig topografi er udtryk for at Feng Shui inddrager topografiske fænomener, såsom bakker, dale, vandløb m.v. og i det hele taget naturens måde at påvirke os på via årstidernes skifte, forandringer i vejret, regn, oversvømmelser, tidevand etc. Med harmoniske menneskelige handlinger"menes at Feng Shui også tager hensyn til sociale, kulturelle, politiske og religiøse kræfter samt samfundets hierarkiske struktur, de moralske forpligtelser for både samfundet og den enkelte.

Begrebet Feng Shui er således udtryk for den østerlandske tænkning hvor man søger at have et holistisk, altomfattende syn på sin tilgang til en løsning. Dette, i modsætning til den vestlige tilgang, der ofte er præget af adskillelse mellem forskellige discipliner. Kineserne er overbeviste om, at det at kende sig selv og vide, hvordan Universet og Jorden fungere, er det samme som at opnå harmoni og et langt liv.

Tankegangen bag Feng Shui er, at mennesket, Jorden og Universet danner en harmonisk helhed i deres indbyrdes positioner. Feng Shui var kendt som Kan Yu i det gamle Kina. Kan betyder 'astronomi' og Yu betyder 'geografi', og Kan Yu er studiet af Universet og Jorden i relation til mennesket. Fordi vi eksisterer på Jorden, og fordi Jorden befinder sig i Universet, er vi under indflydelse af stjernerne og himmellegemerne, ligesom vi også er under indflydelse af de magnetiske felter, landskabsformerne, årstiderne, vejret og andre naturbetingede forhold.

Feng Shui beskriver hvordan man indretter sit hjem og omgivelser, således at der opnås ro, balance og ryddelighed - og således at man fremmer de positive energier, subsidiært undertrykker de dårlige. Selvom Feng Shui rummer elementer af spiritualitet indeholder begrebet også almindelige fornuftige råd og forholdsregler.

Feng Shui er sund fornuft

Feng Shui er for en stor dels vedkommende blot sund fornuft. For at forstå Feng Shui og hermed de råd og den vejledning som begrebet giver er det vigtigt at huske på hvor og i hvilken tidsperiode begrebet opstod. I det gamle Kina var der mange oversvømmelser, hvilket kan forklare at Feng Shui advarer om ikke at have en flod rendende i baghaven. Et andet Feng Shui råd er ikke at have sit sovested ovenpå sit køkken. Hvis man tænker på at køkkenet i gammel tid havde et stort åben ildsted er også dette råd, måske blot baseret på fornuftige forholdsregler.

Et andet eksempel er at Feng Shui advarer om den negative energi; Sha Chi, der kommer fra lange lige liner. Især den, som kommer fra jernbanespor og hvis vi kigger lidt i avisarkiverne finder vi hurtigt eksempler på togvogne, der ikke standsede og fortsatte direkte ind i bygningen overfor,. Så måske er ideen om fare, der kan komme fra lange lige liner, måske også blot baseret på fornuftige overvejelser.

Ved at huske på hvor og i hvilken tidsperiode Feng Shui opstod, bliver det nemmere for dig at dechifrere mange Feng Shui principper og gennemskue at mange Feng Shui råd, er baseret på et regelsæt, der er fremkommet fra erfaringer om, hvad der er smart og hvad der er mindre smart.

Så tag det roligt med alle de regler du vil støde på undervejs. Det skal helst ikke ende med at Feng Shui udvikler sig til et stort regelhierarki og endegyldige sandheder om at dette er godt for dét og dette er skidt for dét. Feng Shui søger at åbne og berige dit liv.

PaKua eller BaGua

Feng Shui er blevet oversat fra kinesisk til engelsk, tysk og derefter til dansk. Det er derfor nødvendigt at du er opmærksom på meninger der i denne forbindelse er gået tabt og på meninger der i denne forbindelse er blevet tillagt de enkelte ord. Det kinesiske alfabet er ikke et billedsprog på samme måde som eksempelvis hieroglyfferne, men alligevel indeholder mange af de kinesiske tegn en mening i form af et billedsprog, der går tabt ved oversættelse. Fx ser det kinesiske tegn for jord ud som en spirende plante, der kommer op fra en flad linie af jord. Når dette tegn oversættes til jord mistes lidt af den tillægs symbolik som tegnet viser, nemlig jordens frugtbarhed, fertilitet.

Der er to metoder hvorved kinesisk oversættes til engelsk. Det ældste system Wade-Giles er opkaldt efter dets opfindere, Thomas Wade og Herbert Giles. Dette system blev benyttet indtil 1950'erne hvor den kinesiske regering introducerede et andet system, pinyin. De fleste Feng Shui værker er oversat efter Wade-Giles og det er da også denne oversættelsesmetode, de fleste foretrækker. Det skal dog nævnes at mange new age skoler og især den såkaldte Black-Hat-Secret skole benytter pinyin.

Ud af disse to muligheder er opstået lidt forvirring om hvad de enkelte Feng Shui begreber egentlig hedder. Et eksempel herpå er det kinesiske ord for otte trigrammer. I Wade Giles er dettepa (otte) og kua (trigrammer). I pinyin er det ba (otte) og gua(trigrammer). Et andet eksempel er det kinesiske ord for livsenergi. I Wade Giles er dette ch’i og i pinyin skrives det som qi.

Kom godt i gang

Du kan springe rundt mellem afsnittene, hvis du har lyst, men skal blot være opmærksom på at efter de enkelte begreber og fagudtryk en gang er forklaret refereres, der blot til disse, som om at du kender dem.

Hvis du begynder at følge Feng Shui forskrifterne vil du komme til at opleve stor fremgang i alle livets forhold. Din karriere vil tage fart, dit kærlighedsliv vil blomstre, succes vil være med dig i alle livets forhold og du vil opnå et harmonisk og lykkeligt liv med stor fremgang, ikke mindst i pengesager. Du vil hurtig opleve hvordan du kommer i større ro og harmoni med dig selv og dine omgivelser, samt opnår succes, glæde og velværd.

Lyder det ikke storartet.

Prøv det og se hvad der sker!

God fornøjelse med Feng Shui

Østerlands tænkning

Det helt centrale begreb i Feng Shui er energien Ch’i. Grundlæggende søger Feng Shui at harmonisere og balancere denne energi således at den hverken er for kraftig eller stagnere. Hvis energien Ch’i er harmonisk og balanceret kaldes den dragens kosmiske åndedræt (Sheng Ch’i). Hvis energien Ch’i er uharmonisk eller for stærk kaldes den dragens dræber åndedræt (Sha Ch’i). I sin essens går Feng Shui ud på at forstærke og fremme den positive Ch’i og undgå eller skærme imod den negative Ch’i.

For at Ch’i skal være gavnlig og berigende er det vigtigt at den vedblive med at strømme - ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Hvis Ch’ien støder på en forhindring og går i stå, bliver den til Sha Ch’i, og altså ødelæggende. Hvis energien bevæger sig så langsomt at den er lige ved at gå helt i stå, vil den bevirke sløvhed og depression for dem som opholder sig i disse områder. Hvis den på den anden side bevæger sig for hurtigt vil den bevirke en følelse af rastløshed og utilfredshed.

Vi får en nærmere forståelse for Ch’i energien ved at kigge på de grundlæggende forskelle mellem østerlands & vesterlands tænkning.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af personligheden. I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et Jeg. For hvis Jeg'et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg'et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg'et med evne til at transcendere Jeg'et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg'et helt og aldeles.

Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om cirka 10 % af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indenfor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt!, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition frem for systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af Jeg'et, frem for realisering af Selvet gennem udfoldelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

De syv samuraier

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet - modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Den indbyggede konflikt, der ligger i at skulle underordne sig samfundets fællesskab og samtidig eksistere som individ er mesterligt beskrevet i filmen; De syv samuraier. Her vises, igennem smukke billeder, mange af de udfordringer, der ligger i forholdet mellem fællesskabet og individet.

I De syv samuraier ses hvad der sker når Østen møde Vesten. Personen Kikuchiyo repræsenterer eksempelvis et brud på japanske normer, idet han har overskredet sin sociale klasse. Han er født som bonde, men forsøger på egen hånd at skabe sig en tilværelse som samurai. Landsbyens bønder er entydigt et fællesskab. De løber altid i store mængder og minder mest af alt om en flok får, som samuraierne har nok at gøre med at få til at løbe i den rigtige retning. Samuraierne er derimod splittede mellem fællesskabet og individualiteten. De gør sig til talsmænd for, at krig ikke føres af den enkelte, og at landsbyen kun kan overleve, hvis alle står sammen.

Men samuraiernes sejr bliver samtidig deres skæbne: De kan ikke blive en del af bøndernes fællesskab. Det ville overskride de sociale grænser, og deres individuelle evner med sværdet ville være en trussel mod stabiliteten. Ved at udrydde røverne har samuraierne både skabt grobund for en stabil civilisation, og gjort sig selv overflødige som beskyttere. Modsætningen mellem den sociale kodeks og individets udfoldelse kommer ligeledes til udtryk i romancen mellem samuraien Katsushiro og bondepigen Shino.

I en traditionel japansk opfattelse vil deres forbindelse være umulig, og vi ser dilemmaet i filmens sidste scene, hvor Shino er på marken blandt de øvrige bønder, mens Katsushiro står uafklaret mellem bønderne og de overlevende samuraier. Katsushiro’s position rummer hele modsætningen. På den ene side er samfundets normer, hvor han ikke kan gifte sig med en bondepige, og på den anden side står hans individuelle længsler. I Vesten ville helten som oftest få pigen, mens Østen i dette tilfælde ville finde det umuligt.

De syv samuraier er i sin dybe forståelse af menneskets vilkår og splittelse en meget humanistisk film. Den hylder fællesskabet såvel som individet og kommer ikke med enkle løsninger. Filmen viser mesterligt hvorledes man i Østen opfatter sig selv som en del af et fællesskab og hvorledes alle relationer ud fra en østlig tankegang menes at indgå i og påvirker hinanden. Samfundet ses som et system, familien som et subsystem - forældre og børn er hvert et subsystem herunder etc. Når man derfor prøver at forstå den østlige opfattelse af fællesskab bliver man hurtig lidt forvirret idet der er så mange forskellige grupper, det enkelte menneske opfatter sig som medlem af. Og hver af disse grupper har forskellige normer, skrevne som uskrevne, for hvordan man skal opføre sig.

I vestlig tænkning vil man typisk forsøge at opdele disse i primær- og sekundær-grupper, formelle- og uformelle grupper etc. Men det kan kun vanskeligt lade sig gøre og er igen udtryk for en vestlig tænkning, hvor man gerne vil systematisere og kategorisere alting. Dybest set kan det heller ikke lade sig gøre, idet en østerlænding i sidste instans opfatter sig selv som en del af universet.

Østerlændinge opfatter tillige sig selv som en del af et fællesskab, der har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man er således meget overbevist om at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, ens værdighed i samfundet, ens lykke og helbred. Heraf følger naturligt at man i høj grad ære og respektere ens forfædre, samt føler sig ansvarlig for hvorledes det vil gå de kommende generationer.

Guanxi

En anden vigtig forskel mellem det østerlandske og den vesterlandske verdenssyn er at de bygger på hver deres etik – opfattelsen af hvad, der er den rette handlemåde og således retningslinjerne for passende og upassende adfærd. De etiske grundsokler er forskellige, og der vil følgelig være forskel på de handlinger, der fremstår som legitime. Overordnet kan man sige at i den østlige verden, er den kollektivistiske ånd mere udbredt, hvorfor det enkelte menneskes rettigheder i højere grad tolereres tilsidesat, hvis det gavner fællesskabet.

Vi får et godt indblik i det østerlandske syn på det enkelte menneskes rettigheder og forpligtelser ved at se på det kinesiske begreb guanxi, som ofte oversættes til gode netværks relationer - men guanxi, dækker over langt mere end dette. Guanxi er selve essensen af kinesernes livssyn, hvor det centrale omdrejningspunkt er de tanker om optimale familierelationer, som Confucius formulerede.

En familie er bygget op omkring et hierarki - ikke hvem som helst lukkes ind, familien forlanger loyalitet. De ældste skal æres og fortjener respekt, hvorimod de yngre forventes at vise ydmyghed og underkastelse. Overføres disse forestillinger om harmoniske familierelationer til alle andre samspilsrelationer, det enkelte menneske indgår i, opstår begrebet guanxi - der kan siges at dække over et bredt spektrum af personlige relationer mellem mennesker, som ikke er i familie med hinanden, men kan gavne hinanden i forskellige sammenhænge.

"Du behøver ikke tilegne dig østerlandske tankegang, men det er en stor fordel at forstå dens basale præmisser hvis du vil have Feng Shui til at udfolde sig i dit liv. Når du begynder at forstå logikken og fordelene bagved den østerlandske tankegang, begynder du også at forstå hvorfor det spiller så stor en rolle for en østerlænding at kende energien Ch’i, de fem elementer, sit heldige element og sit kinesiske dyretegn, mv.

Dette er naturlige pejlemærker i en verden, hvor man definerer sig selv ud fra de relationer man indgår i - mere end man definere sig selv som et løsrevet individ. For en kineser er Feng Shui således ikke en selvstændig disciplin der kan praktiseres efter forgodtbefindende. For en kineser er Feng Shui ikke en hobbyaktivitet, men en integreret del af den kinesiske dagligdag hvor alt er underlagt målet at skabe optimal harmoni mellem yin og yang.

Tilstanden hvor der er balance og harmoni mellem yin & yang er ikke målet i sig selv, men den position, der potentielt vil medfører størst fremgang, lykke, velstand og held, for såvel det enkelte individ, gruppen, landsbyen, samfundet, nationen og verden som helhed. Da denne optimale harmonitilstand antages at være af flygtig karakter kan den vanskeligt forudsiges, endsige bevidst og målrettet opnås og fastholdes. Og derved bliver tankesættet om konstant at søge hen imod den optimale harmonitilstand, til en måde at leve på, mere end det bliver til noget man separat beskæftiger sig med."

Der er altså tale om et større system af forbindelser, hvor der er klare regler for hvordan der tages og gives, og hvor fordele og goder afbalanceres af ansvar og forpligtigelser. Kineserne lægger stor vægt på ikke at tabe ansigt eller få andre til at føle de gør dette. Hvis en forretningspartner derfor presser for meget på, vil dette ikke blive opfattet som et ønske om, at der kommer skred i forhandlingerne. Men snarere som et angreb på deres status i hierarkiet og som en despekt over for familien, hvilket er absolut det sidste man ønsker, hvis man vil lave forretninger i Kina.

At det er væsentligt for en kineser ikke at støde andre, er også årsagen til at der ofte benyttes metaforer i det som siges og skrives. Ved at lægge op til at modtageren selv skal tolke budskabet gives muligheden for at