Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Ubådene af Delfinen-klassen 1954: 1990
Ubådene af Delfinen-klassen 1954: 1990
Ubådene af Delfinen-klassen 1954: 1990
Ebook107 pages56 minutes

Ubådene af Delfinen-klassen 1954: 1990

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

De fire ubåde af DELFINEN-klassen blev de sidste i en lang række af dansk konstruerede ubåde, der blev bygget på Orlogsværftet.
Ubådene var samtidig de første danske ubåde, der var bygget til konstant at operere neddykket. Dette var under Den Kolde Krig en absolut nødvendighed i ubådenes operationsområder Østersøen, Nordsøen og tilstødende farvande. De danske ubåde kunne fra fremskudte operationsområder i Østersøen konstant true og bekæmpe invasionsstyrker på vej mod danske eller allierede strande.
Under Den Kolde Krig var det noget ubådsbesætningerne dagligt skulle forholde sig - og være parate til.
Hæftet om ubådene af DELFINEN-klassen giver et sjældent kig ind i en teknisk og operativ verden, der for blot få år siden var fuldstændig lukket land for de fleste.

LanguageDansk
PublisherSøren Nørby
Release dateAug 16, 2015
ISBN9788799823512
Ubådene af Delfinen-klassen 1954: 1990
Author

Søren Nørby

Marinehistoriker med en forkærlighed for fotografier.

Read more from Søren Nørby

Related to Ubådene af Delfinen-klassen 1954

Related ebooks

Related articles

Reviews for Ubådene af Delfinen-klassen 1954

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Ubådene af Delfinen-klassen 1954 - Søren Nørby

    Ubådene af DELFINEN-klassen

    1954 – 1990

    Jørn Hansen & Johan Knudsen

    ***

    Kolofon

    Forsideillustration: Fra en NATO-øvelse ved Skagen. Dateret 20. oktober 1970. Bagsideillustration: Øverst tv: DELFINEN. Øverst th: TUMLEREN juli 1977. Nederst tv: SPÆKHUGGEREN væltet i flydedok på Orlogsværftet den 21. september 1979. Nederst th: Torpedorummet ombord i SPÆKHUGGEREN.

    Version: Denne bog udkom i 2009 som nummer 7 i serien Flådens Skibe Skrifter udgivet af Steel & Stone Publishing (87-991490-7-9 / EAN 97887991490701). For yderligere oplysninger om denne skriftsserie, se www.flaadensskibe.dk. Denne e-bogsudgave har ISBN: 978-87-998235-1-2 / EAN: 9788799823512.

    Kreditering af billeder: Hvor andet ikke er angivet, stammer illustrationen fra Forsvarets Biblioteks Digitale Arkiv – www.forsvarsgalleriet.dk. For enkelte illustrationers vedkommende har det ikke været muligt at finde eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt forlaget på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen.

    Fejl og mangler: Såfremt læserne af denne e-bog finder fejl eller mangler i den, vil forfatterne blive taknemmelige for at høre om det. Vi kan kontaktes via noerby@gmail.com

    Henvisninger: Da E-bogsformatet ikke understøtter fodnoter er bogens fodnoter enten omdannet til brødtekst, billedtekster eller udgået. For litteraturhenvisninger henvises til den trykte udgave.

    Udgivelsen af denne bog blev i 2009 venligst sponsoreret af Dansk Ubådsforening.

    Redaktion: Søren Nørby & Tom Wismann. (c) 2009, 2015. Steel & Stone Publishing samt Tom Wismann og Søren Nørby. Gengivelse af teksten er tilladt med tydelig angivelse af kilde. Smashwords Edition

    ***

    SPRINGEREN.

    ***

    Indhold

    Forord

    Historie

    Indføring af DELFINEN-klassen

    Konstruktion

    Aptering

    Maskineri

    Armering

    Radio-, radar-, sonar-, hydrofonmateriel

    Uddannelse, træning og kultur

    Livet ombord

    Afslutning

    Heraldik

    Chefer

    Levnedsløb

    Orlogsværftets datablad

    Litteratur, hjemmesider, ordforklaring

    ***

    Forord

    Det er naturligt, at der til rækken af skrifter om Flådens Skibe føjes et om ubådene af DELFINEN-klassen.

    Den første af denne klasse, DELFINEN, hejste kommando den 16. september 1958, og den sidste af klassen, SPRINGEREN, udgik af flådens tal den 31. marts 1990. I 12 år udgjorde ubådene af DELFINEN-klassen Danmarks ubådsvåben, og i de følgende 20 år var de sammen med de to ubåde af NARHVALEN-klassen fortsat en værdifuld del af dette. DELFINEN-klassen udgør derfor i det historiske perspektiv en interessant og speciel del af Den danske Flåde, hvor dykkebåde blev til ubåde og fik ansvaret for det fremskudte invasionsforsvar.

    DELFINEN-klassen var den første ubådstype, som blev bygget i Danmark og til danske forhold, efter de danske ubåde var blevet ødelagt den 29. august 1943, men klassen var også den sidste dansk-designede ubådstype. Historien om DELFINEN-klassen illustrerer alt for godt, hvor lang tid det tager at genopbygge den tekniske og operative faglighed, der er nødvendig for effektiv brug af et specialvåben.

    At ubådene af DELFINEN-klassen betød et farvel til 50 år med dykkebåde og goddag til ubåden, hvis rette element er under havoverfladen, skyldes ud over skrogform især et velvirkende snorkelsystem, som tillod fuldt neddykkede patruljer af 3-4 ugers varighed.

    Efter betydelige problemer blev ubådene de første danske ubåde, der med et effektivt ildledelsessystem blev i stand til at affyre trådstyrede torpedoer med en meget høj træfsikkerhed på afstande, der i Østersøen oftest var længere end modstanderens sonarrækkevidde. Snorklen og den trådstyrede 53,3 cm torpedo gjorde, at ubådene af DELFINEN-klassen kunne være et troværdigt forreste led i et barriereforsvar af den sjællandske øgruppe.

    Nogle vil hævde, at det danske ubådsvåben med DELFINEN-klassen i en nok så lang periode var blandt de førende ubådsmariner i shallow water operations. Dette skyldes i høj grad også enkeltpersoner, der i Den Kolde Krig så mulighederne i nye operative rutiner baseret på den nye teknologi.

    Marinens Bibliotek og Statens Forsvarshistoriske Museum har bidraget væsentligt til skriftet ved at stille deres fotografiske arkiver til rådighed.

    Niels Mejdal, kontreadmiral.

    ***

    Historie

    Danmark fik sin første ubåd DYKKEREN i 1909. Herefter indgik 21 ubåde i flådens tal i perioden indtil 1942. Den 29. august 1943 blev Danmarks flåde sænket af eget personel for ikke at falde i tyskernes hænder. Da Danmark blev befriet og 2. Verdenskrig sluttede i 1945, rådede Danmark derfor ikke over ubåde. Vragene af de sænkede ubåde blev efter krigen fundet i miserabel tilstand i Søminegraven på Holmen. Der var en kort overgang tale om at istandsætte de to ubåde af D-klassen og de fire nyeste ubåde af H-klassen. De sidste fire var indgået i flådens tal fra 1938-42.

    Ubåden HAVFRUEN var den anden af fire H-klasse ubåde der blev bygget på Orlogsværftet i perioden 1937-42.

    Det viste sig forholdsvis hurtigt, at en renovering ville være meget kostbar, og samtidig ville det være vanskeligt at indarbejde alle de erfaringer og nyskabelser, der var fremkommet under krigen. Renovering af de gamle ubåde blev derfor opgivet.

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1