KK Causerier I: Cellementer

"Some of the biggest cases

of mistaken identity are

among intellectuals who

have trouble remembering

that they are not God."

Thomas Sowell

Indhold.

Forord.

Forsider. 30. marts 2016.

Udsigten fra mit kvistværelse. 30. maj 2013

Tak for synet, Forsynet. 1. april 2015

Ad gamle stier. Og møde med Ejgil i Aarhus. 10 July 2014

I Landstinget, I Tårnet. 16. marts 2015

Det orange spisebord. 03 April 2013

At save. 28 August 2014

Min mor - en profet? 30. December 2015

Fra ødem til WTG-møde. 15. Oktober 2007

To arme. 1. april 2016

Pro Musica. 26. april 2015

Ved fars begravelse. 19. Maj 2011

Når mennesket ikke vil tro, at Jesus er den, han sagde, han er.

Til FFB 1995, 2010

Oberstens adjudant. 14. april 2016

Sjældne selfies. 3. maj 2016.

Am Anfang war die Information. -86, -13

Lingvistik. 27. januar 2017.

Epigenetik og mig. 29. Maj 2016

Tvende snese. 10. maj 2015

Sviptur til naturområde Holnis. 17 Juli 2014

Robert og mej. 5. marts 2016

Fire fugle fløjet fra fødestedet. 27. juli 2013

Livets Mysterium. 2016

En Gomore-tur. April 2016

I begyndelsen – mere personligt.

Livet forstaaes baglænds og leves forlænds - eller gør det?

Mennesket spår, Gud rå'r. 27. marts 2016

Over-be-vi-se, det siger 'overbevise'. 27. juli 2013

Små-causerier. 2016

Overdrivelse fremmer misforståelsen

Viljen ser Vorherre på

Korrelation > < Kausation.

Centralvene-kateter - et causeri. 19. Sept. 2015

Dialektik - tak? 21. april 2016

Samfund. 13. Oktober 2016.

'Mod Navneforbud' og 'Mod Kulturradikalismen', Indledning

'Mod Navneforbud' og 'Mod Kulturradikalismen', Del 1

'Mod Navneforbud' og 'Mod Kulturradikalismen', Del 2

Bibliografi.

Figurer, liste.

Forord.

Denne bog er blevet til efter en pludselig indskydelse en dag. På daværende tidspunkt havde jeg gennem en årrække i forskellige sammenhænge forfattet småtekster omkring emner, som mere eller mindre ’tilfældigt’ kom op i mit sind.

Pludselig kom jeg til at tænke på, at disse småtekster kunne betragtes som fragmenter, der sammensat kunne udgøre en autobiografi - skønt ufuldstændig.

Så fragmenter til en autobiografi er hvad denne bog er.

Hvert afsnit i bogen er dermed et fragment, der som en celle i en større helhed eksisterer inden for sin egen helhed; men som samtidig i samspil med andre celler udgør en større helhed.

Denne større helhed er så en tegning - ’grafi’-delen i ordet autobiografi – en (ufuldstændig) tegning af mig – ’autobio’-delen i ordet autobiografi.

Eller hvert afsnit kan betragtes som et enkelt bed i en have, der består af flere bede. Kompositionen af blomster i bedene kan godt variere fra bed til bed.

Velkommen til at gå på rundgik i min have med havens bede. Og ’god tur’.

Der er for hvert afsnit en tidsangivelse, som i de fleste tilfælde angiver, hvornår teksten er forfattet; men i enkelte tilfælde er det tidspunktet for den beskrevne hændelse. Tidsmæssigt er afsnittene placeret i tilfældig rækkefølge.

ICristian ICragh

Forsider. 30. marts 2016.

Gennem nogen tid har jeg - efter at have forladt arbejdsmarkedet - fra tid til anden forfattet forskellige små tekststykker i varierende form, efterhånden som inspiration og tekst pressede sig på.

Langsomt opstod ideen til at samle nogle af disse 'pieces' i en bog under titlen 'Causerier'.

En morgen for et par dage siden vågnede jeg langsomt op, og der i halvvågen tilstand var det som om, at det pludseligt stod klart for mig, hvordan forsiden til en sådan bog i grove træk skulle se ud.

Titlen, Causerier, skulle stå øverst.

I midten skulle være et foto af celler fra en bikube.

Og nederst skulle være et kunstord, som jeg lige 'opfandt', nemlig ordet Cellementer.

Dette kunstord fremkommer som en sammentrækning af to ord: enten 'celle' og 'elementer' eller 'celle' og '(frag)menter'.

Et causeri er litterært - med uddrag fra definitionen i 'Den store Danske' - … en let kortform, der hverken udelukker satire, følsomhed eller lidt livsfilosofi.

Så bogen Causerier her er et antal korte tekster, der hver især kan have forskellig litterær form og betragtes som celler, elementer eller fragmenter i en større; men mere eller mindre uafsluttet helhed.

Som der er en cellevæg omkring hver celle i en bikube, er det her tilstræbt at lade hvert causeri rumme inden for en vis afsluttet ramme.

Figur 1. Forside 1.

Begge ordene Causerier og Cellementer anvender begyndelsesbogstavet ’C’.

Det er sammen med et ’I’ anvendt som en stiliseret form for mine initialer, KK, som så fremtræder i denne form: IC IC

Da først forsiden til Causerier var ’født’, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg jo også var i gang med en helt anden form for tekst, hvor titel også begynder med et C.

Skønt titlen i denne anden tekst også begynder med C, så er tekstens genre noget helt andet end et causeri.

Der er nemlig her tale om en tekst, som er (dvs. forhåbentlig bliver) resultatet af et universitetsstudium under en såkaldt 'Massive Open Online Course' (MOOC) sammenhæng.

Specifikt er der tale om, at jeg deltog i kurset 'Understanding Research Methods' ved University of London & SOAS University of London og arrangeret gennem www.coursera.org.

Til forskel fra, hvad der er tilfældet ved et causeri, så er der her anderledes stringente krav til tekstens form, som det til dels fremgår af følgende (uafsluttede) indholdsfortegnelse:

Figur 2. Indholdsfortegnelse.

Dette kursus handlede om processen frem til definition af et 'Research Question', som skulle være det spørgsmål, der skulle styre projektet videre frem.

Jeg nåede frem til følgende 'Research Question':

What are Causation / Causality really?

Nøgleordene i det spørgsmål er Causation samt Causality. Pudsigt nok er der bogstavrim mellem disse to ord og ordet Causerier. Så det ville herefter være passende at anvende samme design-stilistik til forsiden på den bog, som forhåbentlig bliver resultatet af mit svar på nævnte research question.

Figur 3. Forside 2.

Udsigten fra mit kvistværelse. 30. maj 2013

Den 30. maj 2013 var jeg til regelmæssig kontrol på nyreambulatoriet ved Odense Universitets Hospital. På vejen hjem derfra kørte jeg forbi stedet for mit barndomshjem og tog et billede set fra ca. den position, hvor jeg ofte sad i min barndom / ungdom og kiggede over mod Låge Mølle (Den gamle mølle i horisonten lidt til højre for midt i billedet herunder).

Figur 4. Barndomshjerm

Figur 5. Sådan er udsigten I 2013.

Nu er en helt ny motorvej ved at skære sig igennem lige der.

Her boede jeg altså en gang på mit kvistværelse. Det var et kvistværelse, som min far selv havde bygget ud gennem husets tag.

Værelset havde således derfor fået flere forskellige hyggelige skråvinkler.

Jeg havde fået (muligvis selv købt for penge, jeg havde tjent som arbejdsdreng på Omann Jun.'s møbelfabrik i Ølholm; jeg husker det ikke) et lille skrivebord af teaktræ. Teaktræsmøbler var noget mor drømte om og senere anskaffede sig flere af, efter hun begyndte at tjene egne penge ved arbejde i produktionen hos Glud og Marstrand i Løsning.

Dette teaktræs-skrivebord placerede jeg ergonomisk korrekt, sådan at jeg fik lyset fra vinduet ind fra min venstre side, når jeg sad og skrev ved skrivebordet.

Når jeg så drejede hovedet mod venstre for at kigge ud ad vinduet havde jeg en ganske god udsigt over markerne og over mod trafikken på hovedvej 13, hvor rutebilen Vejle <-> Viborg tit tider kom kørende.

Nogle gange kunne jeg også se en gul Opel Rekord stationcar komme kørende med nogle stiger på tagbagagebæreren.

Det var tømrermester Hartvig Jensen, min far, på vej mod en af sine kunder, typisk landmænd på egnen.

Der var som regel en kø af biler efter den gule Opel Rekord. Far kørte typisk med en hastighed, som kun var omkring 70% af den normale hastighed for de andre biler.

Derfor skabte han kø.

Der gik vist forskellige vitser i svang blandt egnens ungdom om det gule lyn med den lange hale efter sig.

Var det Bjarke, der var ret så duperet af, at min far, når han kom hjem med det gule lyn, så havde lavet en indretning i den garage, han selv havde bygget, sådan at han på en smart måde, i få trin, kunne hejse stigerne fra tagbagagebæreren op under loftet i garagen - og så derpå køre videre med bilen; men nu uden stiger på taget.

Figur 6. Garage af træ.

Tak for synet, Forsynet. 1. april 2015

For mindst eet år siden begyndte synet på mit højre øje at blive uskarpt / sløret i en plet fra næseroden og ud mod højre.

Pletten voksede gennem ugerne for til sidst at fylde hele det højre øje med 'slør'.

Derfor blev jeg indstillet til operation - for grå stær.

Den operation blev gennemført i går.

Til morgen, da jeg vågnede blev jeg opmærksom på - og det endda uden briller - at tallene, der fra vores vækkeur lyses op på loftet, ja de tal er jo sat sammen af små 'stave' med afstand imellem:

Billedet her er ikke så skarpt, som det ser ud på loftet i virkeligheden - jeg kunne ikke holde kameraet helt i ro.

At det forholder sig sådan (at der er afstand mellem de små ’stave’) havde jeg helt glemt. Igennem lang tid er disse røde 'stave' flydt helt sammen for mit syn.

(Der er også 'kun' 80% skarphed i synet på mit venstre øje,