Niels Juels sidste togt. Radiokvartermester Verner Kristensen Lynges dagbog fra flåden sænkning i august 1943

Niels Juels sidste togt

Radiokvartermester Verner Kristensen Lynges dagbog

fra flåden sænkning i august 1943.

Transskriberet og illustreret af Søren Nørby

***

Kolofon

Omslagsillustration: Artilleriskibet Niels Juel bombes af tysk fly ud for Hundested den 29. august 1943. Maleri af Paul Sinding, 1949. Søværnets Officersskole.

© 2017 Søren Nørby. Smashwords edition.

ISBN: 978-87-93560-02-4

Teksten er transskriberet fra en håndskreven dagbog, der findes i kommandør C. V. Evers arkiv i Rigsarkivet. Dagbogen er signeret V.K. Lynge, men indeholder bidrag fra en række af Niels Juels besætning. Lynge har selv skrevet følgende om dagbogen i forbindelse med afleveringen af den til Rigsarkivet i 1982: Ved ankomsten til Holmen var vi en del, der blev enige om, at vi ville nedskrive vore indtryk fra episoden samt fortsætte dermed så længe vi var internerede. Enkelte af bidragyderne er identificeret, andre har ikke kunnet identificeres.

Jeg har tillempet stavemåder m.v. til nutiden, så dobbelt-a'er er konverteret til å'er. Alle forkortelser er skrevet ud. Ordstillinger m.v. er ikke ændret, ligesom steder hvor forfatteren skifter mellem nutid og datid er bibeholdt. Dagbogen er illustreret med en række fotografier og avisudklip. Disse er medtaget. Jeg har derudover tilføjet en række illustrationer, hvor det virkede påkrævet. Disse er alle fra Forsvarets arkiv, www.forsvarsgalleriet.dk

Kreditering af billeder: Hvor intet andet er angivet, stammer illustrationen fra dagbogen.

Om dagbogens overordnede forfatter: Verner Kristensen Lynge blev født den 13. april 1909. Hvornår han meldte sig til søværnet vides ikke, men ud fra Håndbog for Søværnet ses, at han blev udnævnt til Underkvartermester II i 1938 og Underkvartermester I i 1941. Den 5. april 1943 blev han udnævnt til Kvartermester III. Han genindtrådte i Søværnets rækker efter befrielsen i 1945, og ses sidst omtalt i Håndbog for Søværnet 1967, hvor han har rang af orlogskaptajn. V. K. Lynge døde i 1982.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Omkring 29. august og dagene derefter. Niels Juels sidste togt.

Efterskrift

Litteratur

***

Indledning

Bygningen af Artilleriskibet Niels Juel påbegyndtes i 1914, men blev pga. 1. Verdenskrig stærkt forsinket, og Niels Juel hejste først kommando i 1923.¹ I perioden frem til 1939 fungerede skibet, der var flådens største enhed, som skoleskib for flådens kadetter, og repræsenterede Danmark ved en række internationale begivenheder, bl.a. den store britiske flåderevy ved Spithead i 1936.

Fra efteråret 1939 indgik Niels Juel i flådens sikringsstyrke, men i vinteren 1939-1940 blev skibet oplagt på Holmen. Besætningen blev genindkaldt den 8. april, men den 9. april var kun en mindre del heraf mødt, og skibet havde derfor kun været i stand til at yde begrænset modstand, hvis regeringen havde beordret flåden i kamp.

I kraft af den tyske fredsbesættelse af Danmark fik den danske regering lov til at fortsætte sit virke, dog under begrænsninger. Den danske hær og flåde fik ligeledes lov til fortsat at eksistere, underlagt en lang række begrænsninger af de tyske militære myndigheder. Flådens enheder skulle bl.a. varetage kystbevogtningen mellem Danmark og Sverige, samt stryge miner mellem de danske øer. Til gengæld fik søværnet lov til at fortsætte sin eksistens og uddannelsen af personel. Sidstnævnt fandt bl.a. sted i Isefjorden, hvor Niels Juel var på togt som artilleriuddannelsesskib i både 1941 og 1943.

"Niels Juel" forlader København for sidste gang, 16. august 1943. (www.forsvarsgalleriet.dk)

I sommeren 1943 steg spændingerne mellem den danske regering og de tyske besættelsesmagt, og den 28. august valgte regeringen at gå af. Den 29. august 1943 forsøgte Niels Juel at komme fra Holbæk og til neutralt svensk farvand.

Forsøget mislykkedes, og i stedet blev Niels Juel grundsat og forsøgt ødelagt af egen besætning. Undervejs blev skibet angrebet af tyske fly, hvilket kostede et besætningsmedlem livet.

Efterfølgende blev skibets 329 mand store besætning interneret på Holmen, hvor de blev holdt fanget af tyskerne frem til oktober 1943. Det er denne historie, som bredes ud i det følgende.

***

Omkring 29. august og dagene derefter. Niels Juels sidste togt.

Fredag den 27. august.

Niels Juel indgik i dag til Holbæk for at fylde vand, da der ikke var plads ved kajen i Kundby og der ikke er andre steder i Isefjorden, hvor Niels Juel kan gå ind. Imod sædvane blev der ikke givet tilladelse til at lukke radiostationen. Senere på aftenen blev det meddelt, at stationen skulde holdes åben, da der var skærpet alarmtilstand på grund af tyske krav til den danske regering. Der blev dog givet landlov.

Lørdag den 28. august.

Efter inspektionen blev der pebet landlov, der dog kort tid efter blev inddraget. Vi så de værnepligtige fra Holbæk garnisonen paradere på kajen; men om der forelå særlig ordre for dem, fik vi ikke oplyst. Situationen i skibet var spændt. At chefen havde telefonsamtaler med Amtmanden (og København?) skabte ikke afspænding, men da forskellige rygter begyndte at svirre rundt i skibet, anmodede kvartermestermessen næstkommanderende om oplysninger til grunden for landlovsaflysningen. Ved 5-tiden indfandt chefen sig i messen og meddelte, at den tyske regering havde stillet følgende krav til den danske regering:

1. Odense betaler 1 million kroner i bod for den dræbte tyske officer.

2. Gerningsmanden skal være fanget inden 5/9, i modsat fald taget 10 gidsler i Odense.

3. Undtagelsestilstanden i hele landet, herunder alm. mødeforbud, al færdsel på gaderne skal ophøre inden 2030. Alle forlystelser o. lign. lukker kl. 1930.

4. Aflevering af alle våben og sprængstoffer (herunder formentlig militære) inden 1/9.

5. Oprettelse af hurtigdomstole, der skal kunne idømme lovens hårdeste straf.

6. Strejker og opfordringer til strejker, samt sabotagehandlinger mod værnemagten eller dens interesser straffes almindeligvis med døden.

7. Besiddelse af skydevåben og sprængstoffer straffes automatisk med døden.

Chefen meddelte dog, at den