Urmageren: en novelle (Dansk Udgave)

URMAGEREN

(En Novelle)

af

Anna Erishkigal

.

Dansk udgave

.

Oversat af Sandra Steincke

Ophavsret 2014, 2017

Alle rettigheder forbeholdes

Synopsis

— Hvordan kan du vinde en time? —

.

Mari Olsen har langt større problemer end at hendes ur er gået i stå klokken 15:57. Da hun tager sit ur med hen til en venlig urmager, finder hun ud af, at hun har vundet en besynderlig præmie, nemlig muligheden for at genopleve en enkelt time af hendes liv. Men der er strenge regler for hvordan man må prikke til fortiden, blandt andet at hun ikke må foretage sig noget, der kan forårsage et tids-paradoks. Kan Mari på denne måde gøre en fejltagelse, hun har fortrudt hele sit liv om?

.

En gribende fortælling. At kunne lave om på en af dine største fortrydelser, er en kæmpe chance! —En læsers anmeldelse

.

En rørende og dramatisk historie… Hvis vi havde chancen for at ændre vores fortid, ville vi så gøre det? —En læsers anmeldelse

.

En gribende historie med et tema fra Nordisk mytologi. Tid er en gave, og nogle gange en ny chance… —Dale Amidei, forfatter

.

Hvad hvis du kunne gøre det om igen?

Tilegnelse

Jeg tilegner denne bog til onkel Hubert, en rar mand, som dedikerede sit liv, til at holde styr på små, betydningsfulde ting. Vi er sikre på, at himlen er forberedt med dens olie, for at du kan køre videre.

Indholdsfortegnelse

Synopsis

Tilegnelse

Indholdsfortegnelse

Maris Rejse

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Nornerne af H.L.M.

Nornerne

Et øjeblik af din tid, tak...

Slut dig til min Læse Gruppe

Om Forfatteren

Andre Bøger

Ophavsret

Maris Rejse

Kapitel 1

Uret gik i stå klokken 15:57 onsdag den 29. januar. Det var en almindelig dag, fyldt med bekymring om, hvorvidt jeg kunne nå hen til biblioteket på den modsatte side af floden i tide til at færdiggøre en eksamensopgave. Der havde ikke været nogen følelse af tab eller overvældende frygt, for jeg havde levet med disse to følelser hele mit liv, det eneste var en følelse af, at jeg pludselig var løbet tør for tid. Jeg må have kigget på mit armbåndsur mindst tyve gange, inden det gik op for mig at uret på væggen gik fremad, mens uret på mit håndled stod stille på 15:57.

Jeg stirrede ud ad vinduet mens bussen kørte forbi tekstilfabrikkerne, der rejste sig over Boardinghouse Park som et kæmpe citadel i røde mursten. En militærgrøn pavillon stod forladt i en kappe af sne, og med fine istapper hængende fra gitteret som tårer fra en engel. Josh tog mig engang derhen for at overvære en koncert, en af de gratis, da det endnu var varmt nok til at sidde udenfor. Jeg knyttede min hånd imod brystet, og tvang mig til at kigge ud af det modsatte vindue, og foregav interesse for City Magnet School, så den rynkede, vietnamesiske mand på den anden side af gangen ikke skulle tro, at jeg stirrede på ham.

Bussen kørte om hjørnet og forbi et tre-etagers lejlighedskompleks, der så fejlplaceret ud i en by, der nu mest bestod af butiksfacader og kontorer. Under den industrielle revolution, havde en hel generation af kvinder forladt deres gårde for at arbejde på tekstilfabrikkerne, ligesom unge mennesker i dag forlader de små byer for at tage til universitet langs floderne. Dengang, ligesom nu, arbejdede mange mennesker i de massive murstensbygninger langs kanalerne, men i dag spandt fabrikkerne