Bur Sogns Historie - 1: 1. del - en overordnet sognehistorie

Bur sogns historie

indhold del 1

Jens Eriks forord

Verners forord

En beskrivelse af Bur sogn

under skiftende godsejere på Nørre Vosborg

Henrik de Leth

Christen Linde de Leth

Købmand Peder Tang

Stavnsbåndets ophævelse

og de store landboreformer

Bur sogns udskiftning

De første Selvejerbønder

og hvad det medførte i Bur

Andreas Evald Meinert Tang

Matriklen 1688

Ordforklaring - Den Store Matrikel 1688

Matriklen i Bur sogn

Landgildeliste

En landgildeliste - fæsteydelse til ejeren, her Nørre Vosborg

Folketællinger

1787 - foretoges den første folketælling, det første samlede billede af befolkningen i Bur sogn

Bur Kirke

Uddrag af arkivar Oluf Nielsens beretning om Bur kirke i sin bog Historiske typografiske efterretninger om Hjerm og Ginding herreder 1895

Kirkegården

Valg af præsterne

Præsternes lønningsforhold

Kirkebogen

Tiende

Præsterne

Skoleforholdene i sognet gennem tiderne

De gamle Degne

Bur Skolehus

Eksamen

Mads Christian Sand

Ny Skole i Vemb

Lærere, der var fælles for Vemb og Bur

Vinterlærere i Bur

Ny Skole i Bur og dens lærere

Lærerinder

Færdselsårerne - igennem Bur sogn

Statsbanen

en stor omvæltning for befolkningen i Bur

Lindevognene

Bur station

Nye folk til Bur

der gennem næsten et hundrede år havde deres arbejde i forbindelse med banen

Vogterhuse

Vogterhus 99

Vogterhus 100

Vogterhus 101

Vogterhus 101a

Bur Stationsby

grundlagt af Anders Lærke

Afholdshjemmet

Bur Forsamlingshus

Købmandsforretning—Bygaden 14 -Lærkeshvile

Bagerforretningen - Burvej 50

Jyden Bur

Burvej 65 – der blev til fabrikken Jyden Bur

Historien om grundlæggeren og dennes søn

Burvej 63 - Bur Andels Elektricitetsværk

Landposten

Telefonen

De første abonnenter i 1906

Bur telefoncentral

Plantagerne - var der ikke nogle af før et initiativ i 1918

Moserne - gav arbejde og varme til sognets beboere

Mergelgraven - Bur sø

datidens råstofudvinding

Sognefogederne

en funktion der ophørte i 1970

Sogneforstanderskabet

det der blev til sogneråd

Sogneråd - indtil 1970

Foreningslivet

Gørding-Vemb-Bur Sygekasse

1889 til 1973

Jordemødrene

en forordning fra ca. 1820, hvor Bur er med

Jordemødrene gennem tiden

der har haft Bur med i deres distrikt

Lægerne

der jo boede i Vemb

Dyrlæger

der også kom fra Vemb

Fra gamle Protokoller

Lidt af Ringkøbing Amtsråd og Skoleråds forhandlinger, der har relation til Bur sogn eller kommunale fællessager

Ordforklaring

Kilder

Jens Eriks forord

Da min far Verner Villadsen døde i 2011, arvede jeg hans omfattende materiale om vores slægt og om Bur sogn, hvor han var født og boede til sit 24. år.

Selvom jeg havde fulgt med i hans arbejde, kom det alligevel som en overraskelse, at han havde nået at samle så meget, og ikke mindst også havde fået det skrevet sammen.

Især Burs historie. Her var en komplet sognehistorie, fra matriklen i 1688 til han forlod sognet i 1944, og i nogle tilfælde helt op til 1990.

Materialet var for det meste håndskrevet, da han først senere begyndte at skrive på maskine, og han nåede ikke at få det hele omsat til maskinskrift.

Men der var jo ikke andet at gøre end at gå i gang med at få det hele afskrevet, nænsomt redigeret og få det sat op i bogform. Materialet er imidlertid så omfattende, at jeg har delt det op i tre dele.

Del ét – en overordnet sognehistorie med tiden under Nørre Vosborg og overgangen til selveje, hvilket tog lang tid, da Nørre Vosborg ikke ville slippe fæsterne. Hvem boede i sognet ved den første folketælling i 1787. Historien om Bur kirke, en komplet præstehistorie fra reformationen til slutningen af 1900tallet. Hele skolehistorien, også før skolereformen i 1814 og indtil slutningen af 1900tallet. Den store omvæltning der skete, da jernbanen skar sig igennem sognet, og en komplet historie om stationsmestre i Bur. Hermed også stationsbyen og de virksomheder, der begyndte her. Om postvæsenet, telefoncentralen, sognefogeder, sogneråd – ja se videre i registret.

Del to – en gennemgang af de fleste matrikler i Bur sogn. Hvem der har ejet/ beboet dem. Begyndende sidst i 1600-talet og til ca. 1990.

Det er også her, Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne, og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne.

Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der, oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre, der har været i landet i nyere tid.

Del tre –et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. Verner har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne.

Verner Villadsen

Han var født i Bur stationsby i 1919 som nr. seks ud af en søskendeflok på 13. Forældrene var Juliane og Søren Villadsen. De kom til Bur i 1913, da Søren fik arbejde ved udvinding af den tids råstof – Mergel – som var vigtigt for landbrugsjorden efter hede opdyrkningen.

Da der ikke kunne udvindes mere mergel, og arbejderne igen stod uden arbejde, fik Søren en postrute ud fra Bur station; men det sluttede brat, da han ved en ulykke på stationen i 1924 mistede det ene ben under toget.

Da der på den tid ikke var de store muligheder for pension, blev familien meget afhængige af børnenes arbejde ved sognets landmænd, og hvad Søren kunne tjene sammen med sit handicap. Verner kom derfor ud at tjene på gårdene allerede som 11årig og fortsatte som sådan også efter konfirmation, indtil han i 1944 fik et jordlod fra udstykningen Dalbjerg i Naur. Her opførte han i 1946 et af datidens statshusmandsbrug, blev gift med Ella Larsen fra Linde, og med tiden kom der tre børn, hvoraf jeg er den ældste. De kunne leve af det lille landbrug til pensionsalderen; men blev boende på stedet til Ella døde i 2000. Verner solgte så til naboen og flyttede til Linde, indtil han kort efter sin 90års dag kom på Asp Plejecenter. Her døde han som 92årig mæt af dage efter et aktivt liv.

Verner begyndte for alvor sin slægtsforskning og forskning i Burs historie, da han trappede ned med landbruget omkr. 1980 og var aktiv med skriveriet til omkr. 2007. Men historien her er fortalt omkr. 1990, så når der står i dag er det ca. 1990 – 92. Verner fortæller selv i sit forord om tilblivelsen af historien her.

Til slut vil jeg takke alle de, der har åbnet deres døre for min far, når han kom rundt og gerne ville have dem til at fortælle deres historie om Bur, - vel vidende, at mange ikke er i blandt os længere. Også tak for alle de som har vist interesse for bogen, siden jeg overtog manuskriptet, - og ja nu sker der noget.

En lang historie om Verners del af fortællingen om Burs historie; men den var aldrig blevet til noget, hvis ikke vores mor, Ella, havde støttet ham og havde holdt deres hjem og sørget for den daglige husholdning.

Praktisk info

Man vil nok møde mange ord og begreber i bogen, som for mange af os er ukendte; men bag i bogen finder man en ordforklaring, som Verner har lavet. Jeg har og vil så supplere med yderligere forklaringer.

Det vil ske på en hjemmesiden jeg har tilknyttet bogen her og de kommende bøger. I finder den på vestjyder.dk/bur. Her vil også være en mailformular, hvor I kan skrive til mig, hvis I har ris/ros eller rettelser til bogen/bøgerne.

Ind imellem vil I også støde på min forklaring i teksten eller nederst på siden - (forklaring jev)

2016 Jens Erik Villadsen

Bur Sogn ca. 1920

Kort lånt af KMS

Verners forord

Grunden til, at jeg gik i gang med at skrive om Bur sogn, er den, at ved forskning af min egen slægt i Landsarkivet i Viborg, opdagede jeg, at der var bevaret meget materiale om Nørre Vosborg, hvorunder alle Bur sogns landbrug hørte til langt op i forrige århundrede. Dets beboere var fæstebønder under godset.

Mine kilder har været mange. Meget har jeg fundet i Landsarkivets utallige arkivalier; men også i Lokalhistoriske Arkiver her på egnen har jeg fundet mange oplysninger, ligesom Holstebro Bibliotek har været et godt sted at forske. Her findes meget historisk litteratur, foruden de gamle aviser i mere end hundrede år tilbage i tiden. En del har de skaffet hjem til mig fra Centralbibliotekerne i Herning og Aarhus, og det er jeg taknemlig for.

Selv er jeg en halvgammel mand, der husker ikke så lidt, idet det lokalhistoriske altid har interesseret mig, så jeg har altid været lydhør for, hvad de ældre har fortalt.

Naur 1991

Verner Villadsen

(Når der står i dag menes der 1991 JEV)

Verner Villadsen

(Ca. 1990)

En beskrivelse af Bur sogn

- under skiftende godsejere fra Nørre Vosborg

Bur sogn afgrænses både mod nord og syd af vandløb. Mod nord af Nøraaen eller Damhusaaen, som man kalder den længere vest på; men også Falsig-Bæk danner skel i nordsiden, mod syd er det Storåen, der gør skellet til Idom og Råsted sogne. I vest grænser sognet til Vemb sogn og i øst til Naur sogn.

Indtil et stykke ind i dette århundrede var store områder endnu dækket af lyng. Det var mest i sognets nordlige del, at lyngen var ret enerådende; men også øst i sognet var der meget, der var uopdyrket hede. Nu i 1991 er langt den største del opdyrket eller beplantet. I slutningen af forrige århundrede mentes der at være 32 gravhøje i sognet. Hvor mange der er tilbage, har jeg ikke undersøgt.

Siden første halvdel af 1500tallet og måske meget længere tilbage, var der ingen selvejere i sognet, alle levede som fæstere under skiftende godsejere.

Frederik den anden, mageskiftede i 1578 med andet gods i Jylland til Palle Juul til Ustrup, følgende gårde og bolsteder i Bur sogn:

"En gaard, Burgaard kaldet —beboer Christen Jensen, der skulle yde i skyld 1 tønde smør og 12 hestes gæsteri. En anden gaard i Østerbur, beboet af Matz og Jens Frost ydelse 2 tønder rug og 3 skjæpper byg, 1 skovsvin, 4 hestes gæsteri og 1 skovvogn. Et bol, som Grafursen - ibor, kaldet Pøt, ydelse 1 tønde smør. En gaard kaldet Tangsgaard beboere Grafurs Ambuus og Jørgen Poulsen, skyld som Rasmus Jensen.

I Vesterbur en gaard kaldet Kielsholm beboet af Peder Christensen, skyld Rasmus Jensen. En anden gaard beboet af Christen og Niels Rød. En tredie gaard beboes af Oluf Prang og Johan Jes. Et bol samme steds er beboet af Peder Frost og Paaske Christensen. Jens Jensen og Henrik Pedersen skyld 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 skovsvin og 2 heste gæsteri".

Det var antagelig alle Bur sogns landbrug, der her var tale om.

I 1626 købte Jens Juul til Kjeldgaard - Nørre Vosborg, hvorunder Bur sogns bøndergårde og bolsteder blev underlagt. Beboerne forblev som fæstere under de skiftende godsejere og forpagtere af Nørre Vosborg, for de flestes vedkommende i hen ved 250 år, og enkelte af de ældre endnu længere. De fortsatte deres tid ud, helt til begyndelsen af dette århundrede; men da var hoveriet for længst afskaffet. I mange år havde man betalt sig fra dette.

De mange krige, der rasede i 1600tallet, er sandsynligvis ikke gået sporløst hen over Bur sogn, også om intet skriftligt findes om det. I Hegelunds optegnelser Kirker - Præster & Degne står der om forholdene omkring 1660: Lyngen bredte sig, Ulvenes tal voksede og kun halvt så megen jord var under plov som i Valdemarstiden Man kan jo gætte på, at det var ligeså i Bur, for også her var der ødegårde dengang.

Jens Juul, der i 1626 blev ejer af Nørre Vosborg, var statsholder i Norge på det tidspunkt. Han flyttede ikke straks til Nørre Vosborg; men lod den bestyre af sin ridefoged Jens Bertelsen i Nørtang i Ulfborg. Denne blev under kejserkrigen plyndret for 2000 daler. Penge der var sendt ham i anledning af gårdhandelen.

Jens Juul var både en begavet og berejst mand, og han var vandt til at færdes i de højere kredse. Ved brylluppet med Ide Lange fra Brejninggård i 1610 i Viborg Domkirke deltog både kongen og dronningen. Fra 1618 til 1629 var Jens Juul statsholder i Norge.

Det var ham, der forestod åbningen af det store sølvværk i Kongsberg. Da han i 1629 vendte tilbage til Danmark, blev han lensmand i Ålborg, hvilket to år senere blev ombyttet, efter egen anmodning, med en stilling som lensmand i Bøvling Len, der jo lå tættere ved Nørre Vosborg, hvor han boede sine sidste år. Han var svagelig og led af skørbug om foråret, og dette menes at være årsagen til hans død 26. marts 1634. Han blev begravet i Viborg Domkirke.

Ide Lange overlevede ham i femten år, hvilke hun også tilbragte på Nørre Vosborg. Det var i den tid, hun flyttede ladegården hjem til Borgen og byggede det nordre hus.

Hun døde i 1649 som følge af et fald på en stentrappe, der førte op til karnappen i fruestuen. Hun var ellers en rask og handlekraftig kvinde, i ligtalen over hende lød det, hun sagde sin mening til alle uden personsanseelse.

Ægteparret havde haft elleve børn; men kun de fire overlevede moderen. Datteren Maren Juul arvede Nørre Vosborg. Hun var gift med lensmanden på Bergenhus i Norge: Ove Bjelke til Østeråt.

Efter faderens død i 1673 var det igen en datter, der tog over. Marie, der var gift med stiftamtmand i Tronhjem, Joachim Frederik Vind. De flyttede ikke til Nørre Vosborg; men forpagtede den bort, eller drev den ved en ridefoged. Der nævnes navne som Rasmus Andersen og broderen Peder Andersen.

Peder Andersen var en stridbar herre, blandt andet førte han en sag ved retten om laksefiskeriet i laksegården ved Skjærumbro.

Som tingsvidner i denne sag var der den 30. juni 1686 en lang række vidner indkaldt for at fortælle, hvad de kunne huske og hvor længe. Deraf var en halv snes stykke fra Bur sogn.

Niels Kielsholm mente efter tilspørgsel at kunne huske forholdene ved Skjærumbro i 10 år, medens Jens Christensen Bur kunne huske 52 år tilbage om forholdene på stedet, når han på sin vej til sit arbejde på herregården kom forbi. Hans Sørensen kunne huske 50 år, Jens Christensen i Øster Bur kunne huske 45 år tilbage. Christen Jensen i Graakjær, Peder Nielsen i Kjær, Niels Jensen i Prangsgaard, Erik Christensen i Pøtgaard, Jens Pedersen i Rødsgaard og Anders Naur i Østerbur kunne alle huske, hvordan forholdene havde været de sidste fyrretyve år.

Striden opstod, da Sønder Vosborg blev fraskilt. Det blev da vedtaget, at de to gårde skulle være fælles om laksene; men løstes ikke før dennes ejer, generalmajor Hermann Franz Schwanewed, forpagtede Nørre Vosborg fra maj 1687.

Denne forpagtning varede ikke længe; året efter døde Joachim Frederik Vind, der som nævnt var amtmand i Tronhjem i Norge, og enken Marie Bjelke valgte at sælge godset til Schwanewede, og dermed forsvandt Nørre Vosborg ud af Juhlernes slægt.

Schwanewede var vist en barsk og streng husbond over for sine fæstebønder. Han er omtalt sammen med de andre godsejere i Alfred Kås bog, Ulfborg Sogn og Saga fra 1956.

Hermann Franz Schwanewede døde omkring år 1700. Han var gift med Christence Dyre, og efter hans død bortforpagtede hun Nørre Vosborg til Simon Andersen. Jeg har ikke fundet noget skriftligt om ham.

Efter Christence Dyrés død blev Nørre Vosborg solgt til Niels de Leth. Han var gift med den rige Christen Lindes datter, Maren Linde.

Svigerfaderen overlod parret den lille herregård Lindtorp i Asp sogn. Ved Christen Lindes død fik Leth midler til at købe Nørre Vosborg, hvortil familien flyttede og siden boede.

Niels de Leth døde i 1711,