Cooker & Cooky: i rummet

Finalen

Kapitel 1: Den første opdagelse

Dette er historien om to skotske drenge på eventyr. Cooker som er store broderen på 14 år og hans lillebror Cooky på 7 år.

De to drenge boede i Edinburgh, som på den tid var en meget søvnig by. Der var ganske få børn, og ikke ret meget at lave når de ville lege.

Derfor var Cooker og Cooky tit sammen, og på steder hvor børn normalt ikke leger.

Når de spillede fodbold foregik det ofte på Edinburgh kirkegård, hvor der var en lille græsplæne.

Byens losseplads, kaldet Losseren var et andet spændende sted, hvor de ofte legede.

Cooker som samlede på mange ting fandt tit noget, som han tog med hjem, mens Cooky brugte sin fantasi, til at gemme og klæde sig ud.

Det var netop sådan en dag, at vores historie begyndte. De to børn havde fået lov til at lege på Losseren indtil kl.17.00, hvor efter de skulle komme hjem og spise aftensmad. Cooker havde fundet en gammel bog om rumrejser, så han satte sig på et gammelt toilet, og begyndte ivrigt at læse i den. Han bemærkede slet ikke Cooky som kravlede op på et gammelt bilvrag og holdt udkig over pladsen.

Årh, man kan se vores hus herfra.

Cooker svarede ikke, da han var helt væk i sin bog.

Jeg tror mor vasker tøj, for fars underhylere hænger på tørresnoren.

Ja, ja, okay.

Storebror var stadig total uinteresseret i sin lillebrors iagttagelser, men nu fandt Cooky en gammel sofahynde som han ville hoppe ned i. Tænk hvis puden var blød at lande i, 1–2–3 hop.

Jeg kan flyyyyyyve… Boing!

Han landede ganske rigtigt på hynden, men havde ikke tænkt på fjedrene inden i, så han fløj flot som en let balletdanser gennem luften og lige lurk ned i et dybt hul bag nogle skraldebøtter.

Aaarrrvvvv…

Lyden kom nede fra hullet, men det var først da Cooky hylede som operasyngende ulv med halsbetændelse at Cooker opdagede hvad der var sket.

Hvor du henne? Hvad laver du nu dit fjols?

Han kiggede rundt, men hørte så atter sin lillebrors stemme.

Hjælp mig op, her er helt mørkt, og der er noget der stikker på mine fødder, det er så klamt.

Cooker var helt forvirret og lidt irriteret over sin brors pludselige forsvinden.

Men, men…, er du inde i det gamle køleskab?

Neeeeej… uhhhhhhhhhhhhh.

Han hylede på atter, og omsider fik Cooker øje på sin lillebror.

Stop! Jeg få ondt i ørerne. Hvad laver du der nede hvor jeg kan næsten ikke se dig?

Cooky snøftede som en lille pige der havde mistet sin dukke.

Det var et uheld, jeg hoppede bare også…….

Cooker var en handlekraftig storebror, så han så sig straks omkring.

Vent lige lidt mens jeg finder noget reb. Jeg kommer snart tilbage.

Utålmodigheden var stor nede fra hullet.

Skynd dig alt hvad du kan, for her er meget klamt her nede.

Cooker måtte lede i et stykke tid, inden han fandt et stykke blåt reb som var stærkt nok til at kunne bære Cooky, og undervejs fandt han også en gammel sur sok med hul i, som han ligeledes tog med sig.

Sådan Cooky er du klar?

Ja, ja, men skynd dig, jeg vil op af det her hul nu.

Cooker ville først lige lave lidt skæg med sin bror, så han startede med at smide den sure sok ned i mørket hvor den landede lige i munden på Cooky, som stod der nede med åben mund og ventede på rebet.

Ommmpphhh.

Lyden kom nede fra hullet.

Aaadddd. HVAD VAR DET?

Han lød meget vred, mens Cooker var ved at flække af grin.

Nåh, det var bare en gammel sok.

Storebror grinede fortsat, men lillebror synes bestemt ikke det var sjovt.

Det skal du få betalt, men få mig nu op først, der er noget som bevæger sig hernede….

Cooker kom i tanke om, at han jo havde sin spejderlygte med, så han tændte lygten og pegede ned i hullet. Det syn der mødte de to børn glemmer de aldrig. For der lå et skelet nede under Cooky, og det fik de to børn til at hyle om kap, og Cooky begyndte at hoppe, som havde han jokket i 400 tegnestifter på samme tid.

FÅ MIG OPPPPP! Cooker….

Storebror trak det bedste han havde lært, og efter mange anstrengelser kom Cooky op ad hullet, hvor på de skyndte sig hjem.

Da de kom ind af døren rystede de nærmest over hele kroppen, og det var som om at de begge havde en stor sten i maven, som lavet af spænding. Cooker hviskede i sin lillebrors øre, om de skulle lade være at fortælle mor og far noget, og det syntes Cooky var en rigtig god idé.

Mens de skyndte sin ud i køkkenet for at få noget at spise, undrede mor og far sig over at de to drenge kom hjem så tidligt. Kort efter gik de alle fire til bords, også så må vi jo ikke glemme lillesøster Trunte.

Kapitel 2: Hvem var han mon?

Trunte var lige blevet 3 år og kunne være noget så kær, men hun kunne også være utrolig irriterende. Ved bordet sad drengene og kiggede på hinanden, og vidste begge hvad hinanden tænkte på. Trunte opdagede snart sine brødres blikke til hinanden.

Hvad lauwer I? Hvorfor kikker I sådn?

Drengene svarede i munden på hinanden.

Ikke noget Trunte, spis nu bare din mad.

Det svar var hun absolut ikke tilfreds med, så der blev lagt en god klump kartoffelmos klar på hendes ske, og med et SVUP fløj den meget præcist lige over i panden på Cooker, der sad over for hende.

Ad, hvad var det?

Cooker tog sig til panden, men nåede ikke at stoppe klumpen i at flyde ned på sin næse.

Trunte grinte bare på sin egen irriterende måde, mens drengene skyndte sig at spise færdigt, og mor og far skældte hende lidt ud.

Det blev aldrig til ret meget ballade, for Trunte, for hun begyndte altid at hyle og så fløj tårerne ud af øjnene på hende som et springvand, og det hele endte med at mor og far trøstede hende i stedet.

Oppe på Cooker og Cookys værelse sad de to drenge i deres køjeseng, som de havde haft i mange år. Lillebror Cooky havde altid sovet øverst og storebror nederst, da han havde lidt højdeskræk. Mens de sad der, gik der ikke længe før Cooky brød tavsheden.

Jeg kan altså slet ikke få det skelet ud af hovedet, tror du det var en mand?

Cooker lagde sig behageligt på ryggen i sin seng.

Tja……, men hvem i alverden bliver begravet på en losseplads?

Måske var det en skraldemand der faldt i søvn, og så bare aldrig vågnede op igen?

Cooker synes hans brors tanke lød åndssvag, men udbrød så pludselig.

Vi må tilbage til hullet og undersøge sagen nærmere, vi må simpelthen finde ud af noget mere.

Cooky satte sig så hurtigt op i sengen, at han gokkede sit hoved op i loftet.

Neeeejjjjj tak, jeg skal ikke nyde noget, tænk på at jeg har prøvet at steppe oven på ham, det var nok for mig.

Når Cooker ikke kunne overtale sin lillebror til noget, havde han et trick som altid virkede, nemlig at drille ham.

Hmm, så må jeg gøre det selv, men jeg vidste ikke du var sådan en lille Tude-Marie?

Omgående skiftede Cooky udseende, så han lignede en tomat i hovedet.

Jeg er ikke nogen Tude-Marie, jeg er lige så sej som Spiderman.

Det fik Cooker til at fortsætte med sin mest drillende stemme.

Men Spiderman er da ikke bange for et lille bitte skelet?

Det blev der tænkt over i den øverste køje et øjeblik.

Okay, men så går du først hen til hullet, jeg skal ikke derned igen.

De to drenge spurgte dernæst en måbende mor og far, om de måtte gå ned med skraldespanden, hvor til far nikkede men mente da ikke, at de plejede at gide det. Cooker smilede lidt forsigtigt, og gjorde sig klar til at fortælle en hvid løgn.

Næ, men vejret er så dejligt og vi trænger sådan til lidt frisk luft, Cooky og jeg.

De to drenge var ude af døren i fuld fart, og løb spændt ned af byens snoede gamle gader på vej imod Losseren.

Der var en skygge som fulgte efter dem, lige i passende afstand til ikke at blive opdaget, og klokken var blevet 21.00, da drengene omsider nåede frem.

Aldrig havde Losseren set så mørk, kold og klam ud. Det gøs helt igennem drengene, især nu hvor de vidste hvorfor de var der så sent om aftenen.

Med let rystende ben nærmede de sig hullet, som så endnu mørkere ud nu, end tidligere på dagen. Cooker tændte sin lommelygte som næsten ikke havde mere batteri. En svag gullig lyskegle ramte ned i hullet, og de kunne se, at skelettet stadig lå der. Det var næsten som om at det havde ventet på drengene, og Cooky spjættede helt ved gensynet.

Årh hvor er det uhyggeligt, skal vi ikke gå hjem igen Cooker?

Storebror ignorerede spørgsmålet.

Det ser ud som om han har en eller anden dragt på…. Gad vide hvad det?

Cookys nysgerrighed blev pirret lidt for meget, og han lænede sig derfor ind over hullet for bedre at kunne se.

Hvor?

Bag ved drengene var skyggen der havde fulgt efter dem, nu kommet ganske tæt på, mens Cooky bøjede sig lidt mere hen over hullet.

Cooker, Jeg kan ikke helt se!

BUHHHHHHH.

Det var en pigestemme som råbte skingert, mens drengene var ved at dø af skræk. Cooker fløj cirka ti en halv meter op i luften, og Cooky tog den forlæns med et hyl på hovedet ned i det mørke hul.

Der var helt stille et øjeblik, men så hørte man Trunte stå og klukke på sin egen irriterende babymåde.

Der blev Cookser og Cooksy nok førskrækket hvad?

Cooker sad et stykke væk fra hullet på sin bagdel, og kiggede surt på sin savlende, klukkende og dumme lillesøster.

Trunte, hvad laver du her? Mor og far bliver tosset hvis de finder ud af, at du er hernede så sent. Du burde være i din seng, og ikke her og ved at tage livet af os med det chok.

Trunte fnisede bare videre, og nede fra hullet kom der også lyde nu.

Ad, han piller mig i næsen, det er mega klamt, få mig ooooppppp………

Cooky var landet med hovedet ned af og lige i skødet på skelettet, mens Cooker rejste sig hurtigt op.

Vent Cooky, jeg lyser lige ned til dig, prøv om du kan se hvad det er for en dragt skelettet har på.

Lillebrors stemme lød meget bævrende.

Uh okay, men skynd dig for det føles underligt knitrende.

Cooker fandt hurtigt lygten han havde tabt og lyste ned i hullet.

Kan du se noget Cooky?

Ja, han har sølvpapir på over hele kroppen. Han ligner en kæmpe stor madpakke…, hov vent der ligger også en sort hjelm her ved siden af. Der er en sort glasrude forrest, men ellers er den også sølvfarvet.

Cooker panorerede rundt i hullet med lyskeglen fra lygten.

Er der lommer på dragten? Det kan være han har noget på sig som fortæller hvem han var.

Cooky havde glemt hvor uhyggeligt det egentlig var, og han følte sig nærmest som en blanding mellem Spiderman og en sørøver på skattejagt.

Næ, der er ingen lommer, sikke en mærkelig skraldemand. Hov vent, der står noget på dragten, det ligner et navneskilt. A-g-e-n-t J-a-c-o-b-s-e-n. Hvad betyder det, Cooker?

Storebror stavede med så godt han kunne inde i sit hoved.

Agent Jacobsen, vi har fundet en død agent.

Cooky lyste helt op.

Findes der også skralde-agenter?

Nej for pokker Cooky, hold nu op med alt det skraldefis, manden må have været rum-agent.

Cooker fandt et reb, og fik hejst sin lillebror op igen. Han havde taget hjelmen med, og de studerede den nærmere. Den var lige præcis sådan som de forestillede sig at en rumhjelm skulle være. Cooker så hurtigt op mod den mørke aftenhimmel.

Vi må hellere komme hjem nu Cooky, klokken er blevet over 23.00, men hvor er Trunte?

Hun var pist væk, og ikke at se nogle steder.

Kapitel 3: En ny knytter sig til gruppen

Panikken begyndte at indfinde sig, og Cooker var den første til at reagere.

Nej, det er løgn, nu er hun væk…… Trunte hvor er du?

Der var intet svar, så de to drenge delte sig op og ledte i hver sin ende af Losseren.

Cooker ledte i den ende hvor madaffaldet lå, og der lugtede forfærdeligt som en blanding af gammel sur ost og en fisk der var rådnet. Cooky søgte derimod i den anden ende af Losseren, hvor der var bildele, jernstumper, gamle komfurer og cykeldele.

Imens han søgte efter sin lillesøster, fandt han et stykke hårdt plastik som han syntes umiskendeligt lignede et lasersværd. Med en gammel sort gryde på hovedet og plastiksværdet i hånden, tænkte han på hvordan agent Jacobsen mon havde kæmpet imod alverdens rumuhyre. Han stod længe og forsvandt ind i sin egen fantasiverden, og imens kom der to jernfangarme krybende ud fra noget der lignede en kuppel mellem alt affaldet.

Armene var orangefarvet og smurt godt ind i olie, og mens han stod og fægtede med sit ny fundne lasersværd, og drømte at han var i gang med at erobre en fjern planet ude i rummet,