Afhandling over den historiske modelsamling paa Holmen

Dette er en (gen)udgivelse af den afhandling om den historiske modelsamling, som orlogskaptajn Preben Alexander Carl Johan von Holck (1888-1966) udarbejdede i 1939 og som efterfølgende blev udgivet i let bearbejdet form som Den historiske Modelsamling paa Holmen. Vejledende katalog over samlingens skibsmodeller. Denne udgivelse er ny-illustreret med billeder fra Forsvarets og Orlogsmuseets arkiver.

Holcks afhandling indeholdt også to kapitler om Forskellige Genstande, som af historiske Hensyn er optagne i Samlingen og Malerier, Tegninger og Fotografier. Disse er ikke medtaget her, men enkelte af billederne er indsat, hvor det passede ind.

----------000----------

Indledning

Den historiske modelsamling paa Holmen er oprettet den 25. Juni 1670, da Admiralitetskollegiet fik kongelig Ordre til fremtidig at lade forfærdige Modeller til alle større Orlogsskibe, der skulde sættes i Bygning.

Fremstilling af Skibsmodeller til Brug for Skibsbyggeriet var imidlertid ikke noget nyt, men kan føres meget langt tilbage i Tiden. Da der i 1555 skulde bygges en Orlogsbark i København, fik Lensmanden paa Københavns Slot Peder Godske den 6. Marts Ordre til at sende Kongen paa Nyborg Slot en Skabelon af Træ (Model), hvorefter Barken skulde bygges, tillige med Maal paa Skibets Længde og Bredde, og 15. Juni 1560 fik Admiral Christoffer Trundsen Ordre til at udse en dygtig Skibsbygger eller Baadsmand, der forstod sig paa at lave de smaa Skibe, og lade denne bygge et Skib, 2 Alen langt, efter samme Facon som Orlogsskibet FORTUNA med Mærs og alt andet Tilbehør, hvorefter Kongen vilde lade det male og udruste.

Forfærdigelsen af saadanne Skibsmodeller, der var byggede i et passende Maalestoksforhold - de saakaldte Skalamodeller - maa anses at være fortsat i den følgende Tid, hvor de af og til nævnes. Da der i 1611 skulde bygges en stor Galej i København, fik Skibsbygger Claus Jansen Ordre til at rejse til Kolding for at bese den Skabelon, som Kongen havde staaende paa Slottet til den der i Bygning værende Galej, og i 1641 fik Billedsnider Johan Bruun 4 Enk. Rdr. for en Skabelon til et Skib med Kgl. Majts. Vaaben paa Spejlet.

Da Christian d. IV byggede Frederiksborg Slot, lod Kongen i 1609-11 i 3. Etage indrette et Modelkammer den kongelige Skibssal.

I Loftsfelterne indsattes 32 store udskaarne Billeder af Orlogsskibe, der blev fremstillet paa Holmens Billedskærerværksted, og Væggene beklædtes med Tæpper, hvori var indvirket alle Slags Skibe, medens en Række Skibsmodeller blev opstillet i Salen eller ophængt i Loftet.

Disse Modeller har sikkert været meget kunstfærdigt forarbejdede, og en enkelt overleveret Regnskabspost beretter om en saadan Skibsmodels Kostbarhed. I 1604 lod Christian d. IV paa Københavns Slot forfærdige et lidet Skib som Foræring til hans kære og elskede Svoger den højbaarne Fyrste og Herre, Hertug Christian og Churfyrste af Sachsen, og Modellen blev stafferet af Hofmaleren Diderich Moll, der alene til Forgyldningen anvendte for 25 Daler halvslagen Guld.

En anden Skibsmodel, som første Gang nævnes i 1627 var udført i forgyldt Sølv og Perlemoder og vejede 98½ Lod (1,539 kg.).

Christian d. IV's enestaaende Modelsamling er desværre gaaet tabt, antagelig er den ødelagt eller bortført, da Svenskerne under Krigen 1658-60 plyndrede Slottet for dets Kostbarheder, uden at det dog har været muligt at opspore Modellerne i Sverige, derimod er de under Frederik d. III i Aarene 1651-1666 af Jacob Jensen Nordmand i Elfenben udførte Skibsmodeller bevaret og findes i Rosenborg Samlingen, hvor særlig den smukke Model af NORSKE LØVE fra 1654 vidner om, hvad Datidens Kunsthaandværkere formaaede. Modellen, der dengang stod paa Kunstkammeret, er udført med stor Nøjagtighed og regnes for en af de fineste i Verden, den blev forevist ved officielle Lejligheder, saaledes i 1660 for Admiral de Ruyter, der i sin Dagbog har noteret sehr nedt en welgemaeckt.

Samtidig model i elfenben af NORSKE LØVE, der forliste nær Flekkerø i 1666. (Rosenborg)

Efter Christian d. IV's Død fortsattes Fremstillingen af Skibsmodeller, samtidig med at nye Skibe sattes i Bygning, og Modellerne afleveredes til Kunstkammeret, hvor de i det i 1673-74 udarbejdede Inventarium opgives til 14 Modeller af Skibe og en Galiot. Desværre er Modellerne ikke specificerede, men det vides, at to af Modellerne var fra Christian d. IV's Tid, og det resterende Tal stemmer meget vel overens med de under Frederik d. III byggede større Skibe.

Den kongelige Ordre af 25. Juni 1670 om Fremstilling af Modeller, inden Skibe sættes i Bygning, betød saaledes ikke nogen egentlig Ændring i de bestaaende Forhold, men hænger sammen med en Nyordning af Skibsbygningen, som hidtil for en væsentlig Del fandt Sted i Landets skovrigeste Egne og ofte udførtes af private Skibsbyggere, men nu henlagdes til København under Admiralitetet.

Hvor de første Modeller blev opbevaret kan ikke med Bestemthed afgøres, men meget taler for, at de blev opstillet i Mødesalen i Admiralitetshuset indtil 1688, da Vice-Ekvipagemester Claus Güntelberg 8/9 fik Ordre til at forfatte et Inventarium over alt færdiggjort eller begyndt Arbejde, tillige med Modeller og Tegninger og tage disse sidste i á parte Bevaring i Materialhuset til videre Anstalt foreligger.

Materialhuset, ogsaa kaldet det gamle eller forrige Admiralitet, var opført af Christian d. IV paa Bremerholm mellem den ufuldendte Dok og Munsterporten og blev ved den bekvemme Beliggenhed tæt op til Beddingerne, efterhaanden helt taget i Brug af Skibsbyggeriet, efter at Bygningen ved det ny Admiralitetshus Opførelse i 1656 var blevet ledig. Her indrettedes i 1686 et Snedkerværksted og et Modelværksted samtidig med, at der i Nærheden opførtes en Bygning til Blokkemager- og Billedhuggerværksted.

Omordningen medførte imidlertid ikke, at alle Modeller indgik i Flaadens Modelsamling, thi Kongen udtalte jævnligt ønsket om at faa udleveret de smukkest forarbejdede Modeller, som derefter hensattes paa Kunstkæmmeret, og dette er muligvis Hovedaarsagen til, at selv de opklædte Modeller efter 1695 i Modsætning til samtidige udenlandske Modeller kun udføres i Tømmer uden Rejsning og uden synderlig Ornamentering for derved at bevare dem for Marinen til deres egentlige Formaal at give Efterretning om Udviklingen og de til enhver Tid anvendte Detailkonstruktioner samt til Undervisningsbrug ved Skibsbygningen.

Allerede i 1694 klages der over Pladsmangel i Materialhuset, hvor der tillige var opmagasineret større Modeller af Blokke, Kanonraperter og andet Artillerimateriel, og Kongen anmodes om at tage dette i øjesyn, for at der kan træffes Bestemmelse om, hvad der maatte kasseres.

Da Formand Anders Eskildsen 17/10 1729 overtog Tilsynet med Hans Kgl. Majt's Model Cammer efter Kvartermand Ole Larsen, blev der optaget en Liste over de forefundne Mangler, hvoraf fremgaar, at der savnedes 5 Skibsmodeller nemlig: Modellen af en gammel Fregat bygget i 2 Stykker, 2 Modeller af Orlogsskibet SLESVIG og Modellerne af Orlogsskibene SOPHIA MAGDALENA og PRINS FRIDERICH.

Da Marinens Ledelse i 1735 overdroges Grev Frederik Danneskiold-Samsøe, var en Del af Modellerne anbragt rundt om i Værftets Lokaler dels som Prydelse dels for at skaffe Plads paa Modelkammeret, der efterhaanden var blevet for trang til at rumme den stærkt øgede Samling. Med aabent Blik for Samlingens historiske Værdi lod Danneskiold-Samsøe allerede i April 1735 foretage en Registrering af samtlige Modeller samt Marinens Tegninger og Arkivalier, som det var hans Agt at samle i det projekterede Hovedmagasin.

Dette anselige Bygningskompleks, der blev opført paa Gammelholm langs Kanalen (Holmens Kanal) havde som Midterparti den saakaldte Pavillon, en monumental 3 Etagers Bygning med Frontispice og et 16 Alen højt, gennembrudt Spir, der øverst kronedes af Havguden Neptunus med Treforken. Den hvælvede underste Etage indrettedes til Søetatens Hovedarkiv, mellemste Etage rummede Forelæsningssal for Officererne

med Bibliotek og en Samling nautiske, astronomiske og fysiske Instrumenter, og i øverste Etage installeredes Modelsamlingen i Modelsalen, et stort Rum der spændte over Bygningens fulde Bredde med 3 Fag høje Vinduer, saavel mod Kanalen som mod Holmen.

De hvidtede Vægge havde som eneste arkitektoniske Dekoration en Antydning af glatte Pilastre, saaledes at den høje lyse Sal, der virkede ved sine Dimensioner og rolige Linier, afgav en stilfuld Ramme om Modellerne, der blev opstillet paa lave Bukke. Ved Siden af Salen var indrettet en Forstue og et Værkstedskammer for Modelereren, og som Forebyggelse mod Brandfare var Brug af Ild og Lys forbudt, selv den Lim, som blev brugt i Modelværkstedet, maatte opvarmes i den paa Bremerholm liggende Smedie.

Inden Overførslen af Samlingen gennemgik Konstruktions-Kommissionen d. 8/3 1742 de paa Holmen værende Modeller og tog Bestemmelse om, hvilke der fortjente at konserveres og istandsættes, medens øvrige, der enten var i saa slet Tilstand eller af saa slet Karakter, at de ej var værd at bevare, blev udskudt.

Den 20. Marts 1742 var Opstillingen tilendebragt, og ifølge den optagne Fortegnelse rummede Modelsamlingen nu 102 Modeller, heraf 35 Modeller af danske Orlogsskibe og Fregatter, 12 Modeller af Skibsornamenter, medens Resten omfattede Sentermodeller og Modeller af Fartøjer, Baade, Kraner, mekaniske Indretninger m.m. 5/4 1742 overtog Konstruktions-Kommissionens Skriver Peter Christoffer Frigast Tilsynet med Modelsamlingen.

Den 22. Oktober 1742 erhvervede Modelsamlingen 5 Skibsmodeller, et betydeligt Antal Konstruktionstegninger og en Del Detailmodeller, Figurer m.m., som havde tilhørt afdøde Lærer i Skibsbygning ved Søkadet-Akademiet, Navigationsdirektør Lorens Lausen, for hvilke Kongen bevilgede

Enken Ambrosia Brinck en Ducør paa 500 Ddr.

I 1745 fik Modelsamlingen en betydelig og meget værdifuld Tilvækst, idet en stor Del af de smukke gamle Skibsmodeller, der under Frederik d. III og Christian d. V var tilgaaet Kunstkammeret, i alt 32 Modeller af alle Slags Orlogsskibe, Fregatter, pramme (Defensions- og Støkkepramme) og andre Fartøjer, der opføres under et, samt 5 Modeller af Pumper og Pumpeværk og 3 Modeller af Muddermaskiner blev tilbagegivet og indlemmedes i Samlingen den 18. Marts 1745, hvorved denne nu gaven fyldig Repræsentation af Flaadens Udvikling fra Christian d. IV' Dage.

Ved Konstruktions-Skolens Oprettelse paa Nyholm den 8. September 1757 indrettedes i Spanteloftsbygningen et Modelværksted til Fremstilling af Modeller til Skolens og Skibsbyggeriets Brug, saaledes at Marinen herefter raadede over to af hinanden uafhængige Samlinger, den historiske Samling i Pavillonen og Modelkammeret paa Nyholm.

I 1795 ramtes Modelsamlingen af en Katastrofe. Den store Ildebrand, som i Løbet af to Dage lagde en Fjerdedel af Hovedstaden i Ruiner, udbrød mellem Kl.3 og 4 om Eftermiddagen den 5. Juni i Dellehaven paa Bremerholm, Marinens Oplagsplads for Tømmer, Bræder og Kul, og ført af en stærk sydostlig Vind forplantede Ilden sig med stor Hast til Hovedmagasinet, hvis Midterparti og sydlige Fløj i Løbet af et Par Timer var omspændt af Flammer. Holmens Mandskab, som efter Arbejdstidens Ophør var gaaet hjem, mødte hurtigt op og forsøgte at rydde Tømmerlageret, men blev snart af den umaadelige Hede tvunget til at opgive dette, hvorefter alle Kræfter blev sat ind paa at redde Magasinbeholdningerne og Særlig den kostbare Modelsamling.

Slaget paa Københavns Red den 2. April 1801. (Kobberstik). Dette Blad er stukket af Hofkobberstikker, senere Professor Johann Friderich Clemens (født i Gollnow 29/11 1748, død i København 5/11 1831). Det velkendte Kobberstik har i mange Aar været ophængt i Fabrikmesterens Lokale.

Efter alt at dømme er der under Redningsarbejdet udfoldet en overordentlig Energi for at frelse Modelsamlingen, som bogstavelig talt maatte bæres ud gennem Flammerne, ligesom man har bestræbt sig paa først og fremmest at bringe Skibsmodellerne i Sikkerhed, men da disses Størrelse og kronologiske Opstilling har været bestemmende for den Orden, hvori de kunde udbringes, lykkedes det ikke at bjerge den ældste Trediedel med de historisk set værdifuldeste Modeller.

Tabet var meget betydeligt og opgøres i 1796 til ialt 123 Stykker, nemlig: 44 Modeller af Skibe