Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Ståbi for Søofficerer
Ståbi for Søofficerer
Ståbi for Søofficerer
Ebook198 pages2 hours

Ståbi for Søofficerer

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Ståbi for Søofficerer fortæller om livet som søofficer i den danske flåde. Den beskriver forholdene på det åbne hav - "The High Seas", der forudsætninger for det maritime miljø og operarationer tæt ved kystlinjen. Faktorer der ligger til grund for maritime operationer og taktik i søværnet bliver klarlagt. Forhold og skikke som søofficeren møder i sin gerning og daglige virke gennemgås. Skrevne eller uskrevne er disse regler vigtige, fordi de i tilknytning til direktiver, sætter den ramme og giver det grundlag for tjenestens tilrettelæggelse og udførelse, som kendetegner søværnet. Kutymerne udgør en vigtig del af søværnets traditioner og medvirker til at bevare den særlige stilling flåden gennem mere end 500 år har indtaget.
Bogen er skrevet for mennesker, der aldrig systematisk er blevet introduceret til f.eks. skikke og har ringe mulighed for ved selvstudium at gøre sig bekendt hermed. Mange synes at have glemt flådens gamle og traditionsrige uddannelsesprincip - at de ældre uddanner de yngre - og dette forhold berører ståbien også.

LanguageDansk
PublisherSøren Nørby
Release dateFeb 26, 2018
ISBN9788793560086
Ståbi for Søofficerer
Author

Søren Nørby

Marinehistoriker med en forkærlighed for fotografier.

Read more from Søren Nørby

Related to Ståbi for Søofficerer

Related ebooks

Related articles

Reviews for Ståbi for Søofficerer

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Ståbi for Søofficerer - Søren Nørby

    "... naar kun enhver vil gøre sin Pligt!"

    Christian IV om Bord i Trefoldigheden 1. juli 1644.

    For nogle år siden, ved et besøg om bord i kongeskibet DANNEBROG, der var under klargøring til årets kommandohejsning og togt, spurgte jeg den tilsynsførende teknikofficer om Plejerbogen fortsat var nøglen til tjenesten og til den virksomhed, der knytter sig til kongeskibet. Kaptajnløjtnantens venlige og imødekommende reaktion skjulte ikke spørgsmålet i øjnene - hvad mon der bliver talt om?

    Fra det nuværende DANNEBROGs første togt i 1932 havde næstkommanderende til opgave at føre en log med oplysninger om særlige træk i tjenesten i kongeskibet. Loggen beskrev ceremoniel, påklædning, kutymer, lejlighedsvise ting og forholdene i havne, der blev anløbet.

    Plejerbogen var et levende dokument også i 1970, hvor jeg havde æren af at gøre tjeneste i DANNEBROG. Bogen var blot et af elementerne i at bevare og videreføre flådens traditioner i relation til blandt andet tjenesten for kongehuset.

    Faktorer, forhold og baggrunde - maritime operationer og taktik der ligger til grund for den tankerække søofficeren må og skal igennem før beslutning om en handlemåde er ikke altid klare. Flåden lægger særlig vægt på operationer og taktik tæt ved kysten, med et moderne engelsk udtryk Littorial Warfare. Forholdene på det åbne hav og det der foregår på The High Seas er fundamentalt og grundlæggende for det maritime miljø og øvrige forsvarsgrenes operationer også tættere eller tæt ved kystlinjen. Det fremgår blandt andet af US Navy's hvidbog From the Sea eller i Royal Navy's Fundamentals of British Maritime Doctrine. Er disse dokumenter f.eks. kendte blandt søofficerer? Jeg satte mig til at undersøge, i hvilket omfang unge søofficerer, uden hver gang at skulle spørge, kan søge råd og oplysning om de mange forhold, regler og skikke, der er medvirkende til at lede og vejlede søofficeren i sin gerning og daglige virke. Skrevne eller uskrevne er disse regler og skikke vigtige, fordi de i tilknytning til forsvarets og Søværnets direktiver og bestemmelser, sætter den ramme og giver det grundlag for tjenestens ordentlige tilrettelæggelse og udøvelse, som kendetegner Søværnet. De udgør en vigtig del af Søværnets traditioner og medvirker til at bevare den særlige stilling Flåden gennem mere end 500 år har indtaget i samfundet.

    Resultatet af mine anstrengelser var ikke opløftende, idet jeg kun fandt et begrænset antal nyere danske dokumenter, der med større eller mindre systematik beskrev Flådens regler og skikke. Af dette materiale kom Midlertidig Instruks for Skibschefen fra 1943, Instruks for Søkadetter fra 1943 og 1965 i karakter nærmest til den Plejerbog for søofficerer, der begyndte at tage form i mine tanker.

    Lyspunktet i ransagningen efter inspiration var den i 1821 udgivne lille publikation Indledning til philosophiske Samtaler for unge Søkrigere. Værket blev forfattet af admiral Jørgen Baltazar Winterfeldt (1732-1821) mod slutningen af hans lange liv. Indholdet er 343 udsagn, der er udformet som leveregler for at opnå et rigt, anstændigt og hæderligt liv. Admiralens interesse for at sætte søkadetter og unge officerer i rette vej var funderet i mange og afvekslende udkommandoer som skibschef og en lang og frugtbar periode som chef for Søecadet-Academiet.

    Berettigelsen af en bog der beskrev kutymer og rutiner i Flåden har jeg haft tvivl om længe! Efter mange samtaler og mere end to år som eskadrechef for minelægnings-, minerydnings- og olieforureningsbekæmpelsesenheder og FLYVEFISKEN-klassen i minelægnings- og Minehunterrollen, er det min overbevisning, at en bog vil gøre gavn.

    Motortorpedobådene har under forskellige navne i typeorganisationen, siden 1950'erne udgivet Motak, Korvetterne af NIELS JUEL-klassen har udgivet Korvettak og i de aktuelle eskadrer, der har tildelt FLYVEFISKEN-klassen, bliver der flittigt arbejdet med indholdet i en Flextak. Arbejdet er gjort, men kræver koordination. Ekspertisen er ved typeorganisationen og det medfører f.eks., at minerydning med FLYVEFISKEN-klassen må behandles særskilt. Manøvrer og sejlads med denne klasse er i princippet ensartet, og nødvendiggør kun en publikation. Alle, der har tildelt FLYVEFISKEN-klassen eller andre fremtidige skibsklasser, der fordeles til flere eskadrer ønsker imidlertid hver sin bog.

    Oplevelser de senere år har været krydret med en stille forundring over yngre søofficerers undertiden begrænsede indsigt i, hvad der for min generation er tjenstlige rutiner og selvfølgeligheder. Siden udgivelsen af Winterfeldt i 1821 har der tilsyneladende ikke været behov for tilsvarende værker. Jeg funderede efterfølgende over, hvad årsagen kunne være til, at de årgange af søofficerer jeg selv tilhører, har et bredt kendskab til maritime forhold og regler samt skikke, medens de efterfølgende årgange i stadig større omfang forekommer usikre og famlende over for, hvad der af de ældre opfattes som dagligdags kutymer.

    Umiddelbart tydede noget på, at Winterfeldt ikke længere var anvendelig og måske, at Søværnets nuværende chefsgruppe på dette felt ikke ganske har formået at vejlede og uddanne de yngre og yngste Søofficersårgange.

    Udsagn som -Det omgivende samfund ændrer sig og ældre søofficerer formår kun vanskeligt at tage pejling efter samfundsudviklingen er blevet fremsat i diskussioner om tjenesten i Søværnet. Uden at have videnskabeligt belæg herfor er det min opfattelse, at en væsentlig årsag til mange yngre søofficerers begrænsede indsigt i maritime forhold og Flådens særlige regler samt kutymer er, at de aldrig systematisk er blevet introduceret hertil og har haft ringe mulighed for ved selvstudium at gøre sig bekendt hermed.

    En del af forklaringen skal søges i den kendsgerning, at Søværnets Officersskole fra at være en kostskole langsomt ændrede sig til en skole, hvor søkadetterne var underbragt, men efter tilladelse fik lov til at bo hjemme. Mange søofficerer mindes fortsat kaptajnløjtnant af specialgruppen A. Mendel-Hartwig, der under kælenavnet Nasser ledede kostforplejningen på sin egen Pædagogisk overbevisende måde og lærte søkadetterne at begå sig ved et bord. I dag er Søværnets Officersskole en dagskole, hvor alene undervisningen bringer søkadetterne sammen, medens samværet og fællesskabet uden for klasserne er begrænset.

    En anden del af forklaringen kan tilskrives det forhold, at tjenesten i skibene har ændret karakter. Kvartersvis landlovsvagt i havn og skiftevagt på flådestationer var normalen til 1960'erne. Togterne var længere og inspektionsskibene kunne være hjemmefra i lange perioder og kun udskiftning af værnepligtige bragte dem hjem et par dage.

    Cheferne og de ældre søofficerer havde bedre mulighed for at vejlede og uddanne de yngre, idet man var sammen i lange perioder og tog ved lære af eksempler.

    Endelig finder jeg, at en sidste del af forklaringen er, at søofficerer tilsyneladende har glemt, at Flådens gamle og traditionsrige uddannelseskoncept - de ældre uddanner de yngre i alle tjenestearene og uanset funktion eller niveau - fortsat er gældende. Det er et godt og vel afprøvet princip, som fortsat, rigtigt og flittigt anvendt, også fremover vil bevise sin værdi.

    Inspireret af de anførte overvejelser og ikke uden en vis følelse af pligt til at medvirke til et bedre grundlag for søofficerernes tjeneste, har jeg udarbejdet Ståbi for Søofficerer. Bogen er tænkt som en hjælp til brug for den enkelte, når han eller hun er usikker over for opgaver eller situationer i tjenesten, som man ville føle sig komfortabel ved hurtigt og diskret at kunne søge vejledning om. Bogens formål er også at give indsigt og baggrundsviden i de mekanismer, der fører til planlægning og udførelse af maritime operationer. Grundbegreberne i maritime operationer og taktik er medtaget, sådan som de bliver praktiseret på det åbne hav, på kystsiden af 100 favne dybdekurven og tæt mod kysten.i

    Mit håb er, at Søværnets Officersskole måske ville finde anledning til at anvende bogen i den undervisning, der har erstattet Tjenestekendskab.

    Jeg har taget mig den frihed i hele bogen at anvende stort begyndelsesbogstav i ordene Flåden og Søværnet, medens den øvrige ortografi tilstræber at følge forsvarets regler.

    Jeg beder også om forståelse for, at jeg har anvendt engelsk, som det praktiseres i Storbritannien og da det er de søfarendes sprog er det også de vestligt prægede orlogsflåders. Flådens operative- og taktiske sprog er engelske der må mestres af søofficererne og praktiseres af øvrige, som uddanner orlogsflådens mandskab.

    Hvert kapitel i bogen er indledt med en gengivelse af en af Søofficersskolens Morgenbønner, udformet af Biskop Dr. Theol. B. Munter sidst i 1800-tallet. I min tid på Søværnets Officersskole blev dagens bøn oplæst af vagthavende søkadet ved den daglige morgenmønstring af Søkadetkorpset. Morgenbønnerne fremstår som den mest tidløse vejledning jeg kunne finde i min søgen efter inspiration.

    Jeg takker i særdeleshed kontreadmiral Arvid Sørensen, kommandør Asger G. Bagge, kommandørkaptajn Steen Petersen og mange bidragydere for inspiration samt gode råd.

    Henrik M. Elbro, Aarhus i december måned 2000.

    ***

    KAPITEL 1. SØOFFICEREN

    Med Dig, min Gud! Vil jeg begynde min Dag! Thi Du har skænket mig den.

    Jeg ved, hvad den fordrer af mig. Den fordrer; at jeg omhyggeligen skal benytte den Anvisning, der ved Din Nåde her vorder mig given til at gå frem i den Kundskab, som er nødvendig i min Stand; den fordrer at jeg uafbrudt skal våge over mit Hjerte, at det ikke besmittes, over mine Veje at jeg ikke forvildes, og over min Samvittighed, at den ikke betynges af indre Nag og Bebrejdelser. O! lær mig at have dem stadigen for Øje, disse Dagens hellige fordringer til mig! Vogt mig, at jeg ikke anser nogen af dem For ringe. Thi Kundskab uden Dyd har intet værd Men dyd uden Kundskab er for Lidet for Den, der vil tjene under Danmarks flag.

    Hjærtekender! Du ser mit gode forsæt! Selv vakte Du det i mit Bryst. O, Du som virker hos os både det at ville og at fuldbringe, hjælp mig da nu at fuldbringe og når jeg da, under Din bistand har endt dagen, Dig til Behag, vil jeg på ny taknemmeligen prise Dit navn, således som jeg priser det, nu da jeg begynder den.

    Mandag Morgen

    Søofficersprofessionen

    Set i historisk perspektiv er søofficershvervet en nyere profession, når der med begrebet menes personer, der har modtaget uddannelse målrettet mod søofficersgerningen. Niels Juel, der levede 1629-1697 og fik titel af Generaladmiralløjtnant, regnes almindeligvis som den første søofficer, der har gennemført en uddannelse, som kvalificerer til at være chef for et orlogsskib og til at udøve kommando over flådestyrker.

    Søofficeren, som han eller hun kendes i dag, er resultatet af en udvikling på omkring 350 år. Tilblivelsen af orlogsflåden i perioden fra ca. 1450 til 1650 har selvsagt medvirket til at skabe betingelserne for danske søofficerers virke og position.

    De seneste 350 år er bl.a. kendetegnet ved dramatiske omvæltninger og en spændende og stadig accelererende samfundsmæssig udvikling såvel i Danmark som i Europa og resten af den stadig større verden. Flåden har altid været et aktiv i forbindelse med Danmarks deltagelse og skiftende roller i både den historiske og seneste internationale udvikling.

    Flåden har været inddraget i nærlig alle begivenheder, der i denne periode har haft afgørende betydning for Danmark. Tænk blot på 30-årskrigen med slaget på Kolberger Heide i 1644, den Skånske Krig med slaget i Køge Bugt i 1677 og den Store Nordiske Krig 1700-1721 med slaget i Køge Bugt i 1710 og Tordenskiolds bedrifter frem til 1719.

    Efter næsten 80 års ubrudt fred førte Napoleonstiden til slaget for 200 år siden på Københavns Red i 1801 og Flådens ran i 1807 med den senere kendte træfning ved Sjællands Odde i 1808. Opgøret med Prøjsen i perioden 1848 -1850, hvor træfningen i Eckernförde var ganske lærerig.

    Senere førte den Prøjsisk-Østrigske revanche til træfningen ved Helgoland i 1864 og den næsten samtidige beskyttelse af dansk handelsskibsfart bl.a. i Middelhavet mod barbareskerne. Tilkomsten af det moderne Europa bevirkede Flådens deltagelse i sikringsstyrken i 1914-18 under 1. Verdenskrig og senere førte den tyske besættelse 1940-45 til Flådens sænkning i august 1943 under 2. Verdenskrig.

    Efterkrigstiden har budt på kriseoperationer under Påskekrisen i 1948, Ungarnsopstanden i 1956 og Tjekkoslovakietkrisen i 1968. Senest har Flåden deltaget i Golfkonflikten i 1990-91, den søværts embargo i Adriater- og Middelhavet i 1994-96 samt i 1999 i rydning af flybomber etc. i forbindelse med krigene på Balkan. Alt dette som følge af den delvise oplæsning af den føderale stat Jugoslavien. Flåden har gennem de sidste 350 år i gennemsnit været inddraget i krige eller konflikter med omkring 30 års mellemrum.

    De seneste søofficersgenerationers tjenestelige rammer og vilkår er ændrede. Indtil 1951 dækkede betegnelsen søofficer udelukkende Flådens navigatorisk og taktisk uddannede søofficerer af linjen. Gruppen var distinktioneret med et øje på den øverste rundgående snor. Maskin- og intendanturofficerer samt læger var specialister, organiseret i korps og distinktioneret med tjenestegrensemblem, tjenestegrensfarve og rundgående snore. Søofficererne ud gjorde den gruppe, hvorfra såvel skibschefer som alle andre egentlige chefer blev hentet.

    Forsvarsordningen af 1951 medførte ændringer for Søværnets officersgrupper, hvor den mest synlige var, at maskin- og intendanturofficerer samt læger nu blev distinktioneret med øjer på den øverste rundgående snor, medens tjenestegrensfarverne blev

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1