Discover millions of ebooks, audiobooks, and so much more with a free trial

Only $11.99/month after trial. Cancel anytime.

Ctrl Alt Del: Når du ville ønske du kunne gøre alt om
Ctrl Alt Del: Når du ville ønske du kunne gøre alt om
Ctrl Alt Del: Når du ville ønske du kunne gøre alt om
Ebook91 pages1 hour

Ctrl Alt Del: Når du ville ønske du kunne gøre alt om

Rating: 0 out of 5 stars

()

Read preview

About this ebook

Mia sælger sin laptop på nettet til en kvinde, som beder hende sende den til Iran. Hvad Mia ikke ved, er at kvinden er fiktiv, og at den virkelige køber har et ganske specifikt formål med købet. Et formål, som ændrer Mias liv for altid ...
LanguageDansk
Release dateDec 4, 2018
ISBN9788743007562
Ctrl Alt Del: Når du ville ønske du kunne gøre alt om
Author

Annette Dollard

Annette Dollard er forfatter til en lang række bøger, især selvhjælpsbøger og børne- og ungdomsbøger. Hun startede med at skrive Barbie bøger for Mattel, hvorefter hun debuterede i 2008 i eget navn med bogen "Kamilleblomst". Øvrige titler: "Ctrl Alt Del" (ungdomsroman) "Kunsten ikke at brænde broer" (selvhjælpsbog) "Kunsten at elske sig selv" (selvhjælpsbog) "Nattevandring" og "Vokseværk" (digtsamlinger) "Idas travle dag" (børnebog)

Read more from Annette Dollard

Related to Ctrl Alt Del

Related ebooks

Related articles

Reviews for Ctrl Alt Del

Rating: 0 out of 5 stars
0 ratings

0 ratings0 reviews

What did you think?

Tap to rate

Review must be at least 10 words

    Book preview

    Ctrl Alt Del - Annette Dollard

    gør.

    Kapitel 1

    Der var noget der kildede mig på næsen. Jeg kørte hånden hen over ansigtet med lukkede øjne for at vifte det væk. Et øjeblik efter kunne jeg mærke det igen. Jeg tvang mig selv til at vågne og kiggede så ind i et par gule øjne. Min kat Mimse. Hun sad på min hovedpude og så afventende på mig. Hun var nok sulten.

    Var det virkelig allerede morgen? I den anden ende af værelset kunne jeg skimte et svagt morgenlys igennem de stribede gardiner. Ja, så måtte det vel være på tide at stå op. Vækkeuret viste 7:14, så jeg skyndte mig at slukke for alarmen inden den gik igang.

    Jeg slog dynen til side og flyttede fødderne søgende rundt på det kolde gulv for at finde mine sutsko. Mimse løb forventningsfuld ud af døren og ned ad trappen i et par yndefulde spring. Jeg fulgte efter i et noget mindre yndefuldt tempo.

    Nede i køkkenet stod min mor og smurte madpakke til min storebror Alex – det luksusdyr! Han var 18 år og mekanikerlærling, og han burde ærligt talt være gammel nok til at fodre sig selv. Men vores mor var en af de der effektive kvinder, som ikke regnede det for noget at lave smørrebrød på stribe. Så en gang imellem fik hun også lov til at smørre til mig. Ret tit, faktisk, hvis jeg skulle være ærlig.

    Godmorgen! sagde hun muntert.

    ´Morgen, svarede jeg sløvt.

    Nå, er man morgensur? drillede Alex.

    Han stod og hældte juice op i et krus. Jeg gad ikke svare og sendte ham bare et overbærende blik. Jeg dumpede ned på en køkkenstol og begyndte at hælde cornflakes op i tallerkenen.

    I det samme lød en høj gøen. Det var min sms tone. Ina, min bedste veninde, havde skrevet til mig.

    Hej smukke, jeg har sendt dig en mail! stod der.

    Jeg skyndte mig at spise færdig, satte tallerkenen i opvaskeren for ikke at få en af min mors berømte prædikener og løb op på værelset.

    Det tog ikke mange sekunder at tænde den bærbare pc og finde min indbakke. Der var kommet to beskeder. Den ene var ganske rigtigt fra Ina, og den indeholdt en liste over de cd´er hun gerne ville have at jeg tog med til hende.

    Den anden mail var fra Facebook med en besked om at Jannik havde sendt mig en venneanmodning. Yes! Hvor sejt, for jeg havde ikke spurgt ham først! Han var en ret lækker fyr fra parallelklassen som jeg ikke kendte særligt godt, for han var som regel omgivet af en flok af de mere tjekkede typer, og dem hørte jeg altså ikke til. Ina og jeg var nok mere neutrale, hvis man kunne kalde det det. Vi var ikke upopulære, men vi var heller ikke sådan nogle som folk stod i kø for at være venner med. Men det var okay. Vi havde det helt fint sammen.

    Mia! kaldte mor nede fra køkkenet. Klokken er mange – du skal snart afsted!

    Ups! Klokken var kvart i otte! Jeg flåede en tilfældig sweater ud af skuffen, krøb i de samme jeans som i går og skyndte mig ud på badeværelset for at børste tænder. Et blik i spejlet overbeviste mig om at det vist var hestehaledag. Jeg puttede min mascara og en lipgloss i lommen. Så måtte jeg lave en lyn-make-up i bussen.

    Jeg sagde et Hej hej! til mor og Alex i forbifarten, imens jeg greb dynejakken med den ene hånd og skoletasken med den anden. Et øjeblik efter var jeg i småløb hen ad den regnvåde villavej, i retning af busstoppestedet.

    Jeg nåede derhen, lige som bussen kom om hjørnet. Min ånde lavede små skyer i den kolde morgenluft, da jeg hoppede til siden for ikke at blive ramt af vandsprøjt fra hjulene.

    Jannik sad midt i bussen og læste i en bog. Det lignede den samme kedelige historiebog som jeg selv havde læst i iaftes. Jeg fandt et tomt sæde to rækker bag ham, hvor jeg uforstyrret kunne nyde synet af ham. Men lige som bussen skulle til at sætte igang, kom Mads og Emil fra min egen klasse og dumpede grinende ned på sæderækken foran, så udsynet var spærret. Øv også. Nå, så måtte jeg koncentrere mig om mascaraen de næste 10 minutter til vi nåede skolen.

    Ina sad på kanten af bordet og rodede i sin taske, da jeg kom ind i klassenværelset. Hendes korte lyse hår strittede i morgensolen. Hun kiggede op med et frustreret blik.

    Jeg har glemt min matematik aflevering! Troels slår mig ihjel! sagde hun med irritation i stemmen.

    Godmorgen til dig også! svarede jeg smilende, imens jeg smed tasken ved min plads.

    Ina var altid dramatisk, og selv om vores matematiklærer var en skrap herre, var han næppe morder. Hun sukkede opgivende.

    Så må jeg vel prøve om jeg kan charme mig ud af den igen!sagde hun og hoppede ned fra bordet.

    Held og lykke! Jeg smilte skævt til hende.

    Det var tvivlsomt at hun kunne undgå ballade, for vores matematiklærer havde kendt hende længe nok til at vide at lektielæsning ikke var en af hendes hobbier.

    I det samme kom et par af de andre piger ind i klasseværelset. En af dem, Malene, havde tydeligvis lige fået en ny bærbar computer, og den bar hun stolt igennem lokalet som var det en pokal.

    Nej, hvor er den lækker! hvinede en af de andre, og jeg så med slet skjult misundelse vidunderet blive startet op. Den var skinnende rød og så meget fancy ud, men min stolthed nægtede mig at gå hen og beundre den.

    Min egen bærbar var et gammel hakkeværk som jeg havde arvet efter Alex for to år siden, så den trængte virkelig til fornyelse. Jeg havde fundet en ny på nettet som jeg ønskede mig, men der var lige et lille problem med kontanter! Derfor havde jeg forsøgt at sælge min ved hjælp af løbesedler hængt op i de lokale supermarkeder, men det havde ikke givet resultat. Så da jeg så Malenes nye legetøj, besluttede jeg mig til at sætte en annonce i netavisen Markedspladsen, når jeg kom hjem.

    Men her og nu var det ligninger og geometri det drejede sig om, for klokken ringede

    Enjoying the preview?
    Page 1 of 1