Sagaen om Ridder Dane

Kolofon

del 1

1 

Sagaen om Ridder Dane 

-En roman fra Middelalderen om en rejse for en ung dreng til en legendarisk ridder.. 

 Skrevet af Kenn Sørensen 

2 

Sagaen om Ridder Dane 

3 

Forord. 

Historien om Ridderen Victor Danefeldt bygger på en fiktiv person og er skrevet med historisk frihed. Nogle personer som medvirker i bogen er inspireret af karakter fra Lars Henrik Olsens bøger om Svend Pindehugger og Jan Guillou's bøger om Arn, tempelridderen. 

Karakteren Adelheid er en hyldest til min Kone Heidi Sørensen.  Som jeg første gang så i en Middelalder kjole syet af min mor, Hanne Sørensen.  Stormester Frederik er en hyldest til min far Finn Sørensen som hjælper mig til børnefødselsdage og events for børn. Ideen til historien kom til mig en dag hvor jeg ryddede op i mit middelalderudstyr og opdagede at jeg havde noget tempelridder udstyr liggende fra da jeg havde en middelalderforening i Haderslev. Jeg fik ideen at lave underholdning for børn. Altså børnefødselsdage og skattejagter for børn. Da jeg til en skattejagt blev kontaktet af en forælder som synes det var nogle fantastiske historier jeg fortalte børnene og lavede mine skattejagter på. Om jeg selv havde skrevet dem. Det havde jeg jo. Da sagde at jeg burde skrive en bog om Ridder Danes liv. Og nu et år efter begyndte jeg at skrive denne bog. Året 2018.  

Billederne er taget af min kone Heidi Sørensen som også er fritidsfotograf. 

4 

Dette er et modelbilled af Adelheid von Glücksburg, som jeg forstiller mig hende. Modellen er min kone Heidi Sørensen. 

Rigtig god fornøjelse med bogen. 

Kenn Viggo Sørensen. 

Stifter af Ridder Dane og bogens forfatter. 

5 

Kapitel 1: 

Mit navn er Victor Danefeldt. Og  

året er 1187 Den 3 oktober. Det var det år jeg 

kom til verden. Søn af en Greve. Min mor 

døde i barselssengen så det var min far Greve 

Johan Danefeldt som tog sig af mig. Eller det 

vil sige min amme Katrine. En Amme er en der 

tager sig af nyfødte børn og giver dem mad. 

Altså ammer dem. Katrine var som en mor for 

mig. Og gav mig masser af kærlighed. 

Trøstede mig når jeg faldt og slog mig. Nogle 

gange troede jeg at min far hadede mig og gav 

mig skylden for at min mor var død. For han 

nævnte hende aldrig. Eller snakkede med mig 

når han var hjemme. Han var som en 

fremmed for mig. Men jeg manglede ikke 

6 

noget. Far hentede mig engang på mit værelse 

og sagde jeg skulle følge med ham ned i 

staldene. Jeg var 8 år dengang. Der arbejdede 

en af mine legekammeraters far. Min eneste 

legekammerat hed Torsten, jeg drillede ham 

og kaldte ham Lorte-Torsten. Han var en 

god kammerat. Og vi kunne altid finde på en 

sjov leg sammen. Men Torsten vidste godt at 

jeg var Greve-søn og han kun en staldmesters 

søn. Men vi var bedste venner. Da jeg kom 

ned i staldene havde far købt en hest til mig. 

Jeg var meget glad for hesten og kaldte den 

Pax. En anden gang kom far hjem med en 

træl. Det vil sige en slags slave. Som ikke var 

fri. Han skulle tjene en herre til han blev købt 

fri. Han hed Viggo. Men Viggo var ikke min 

legekammerat. Det måtte han ikke for far. 

Hans opgave gik ud på at vaske mit tøj. Og 

gøre alt hvad jeg bad ham om. I starten var jeg 

ond ved ham og bad ham æde en håndfuld 

slimede regnorme. Og det gjorde han, uden at 

brokke sig over det. Med tiden blev vi gode 

venner og når ingen så det legede vi alle 3 

7 

drenge. Rundt på godset og lege gemmeleg 

eller tapre kriger. Da jeg fyldt 10 år drog min 

far på togt med kongen til det hellige land for 

at hjælpe kongen med at omvende tyrkerne til 

kristne. Han tog Torstens far med som tjener. 

Og Torsten skulle blive tilbage på godset og 

stadig hjælpe til. Det var nu ham der var 

staldmester. Og han skulle tage sig af godsets 

heste. Men samtidig at hjælpe til med alt det 

hårde arbejde. Så der var ikke længere tid til 

at lege mere. Så nu havde jeg kun min tjener 

Viggo. Jeg betragtede ham egentlig aldrig som 

en slave. Mere som en god hjælper at have 

ved hånden. Og så nu kun Torsten når han 

hjalp Min Amme Katrine, som nu mere var en 

husholderske på godset nu med at tage på 

markedet og handle ind. Jeg savnede 

selvfølgelig min far lidt. Selvom jeg ikke havde 

haft den tætteste barndom med ham. Men han 

var jo min far. Jeg havde også tit problemer 

med min fars Ridefoged Sigurd Lorenssøn, en 

meget ondskabsfuld herre. Og han var hadet i 

hele sognet. Og han sagde altid at kun 

8 

handlede efter min fars, grevens ordre. Så 

folkene omkring blev hurtige sure og 

hadefulde på min far. De tænkte ikke på at det 

var en stor løgn fra ridefogeden selv.  Han 

piskede de ansatte og fik tit bankede folk på 

gården så slemt at de nogle gange var mere 

døde end levende. Men man turer ikke at 

sladre om det til min far. Og nu hvor min far 

ikke var hjemme på godset mere og det var 

Ridefoged Sigurd Lorenssøn der styrede det 

hele blev det kun værre. Der var ingen der 

havde hørt fra far i lang tid og en morgen 

kom et brev fra Torstens far at min far 

muligvis var blevet dræbt dernede. Han var 

forsvundet på en mission og man havde 

fundet hans livløse krop. Grev Johan Frederik 

Danefeldt var faldet i kamp. Det var Katrine 

der kom med den sørgelige meddelelse om at 

min far var død. Jeg spurgte til hvorfor han 

var taget afsted. Og hun fortalte at noget 

havde ændret hans personlighed. Engang var 

han en blid og omsorgsfuld mand og venlig 

overfor alle hans ansatte. Men tabet af min 

9 

mor i barselssengen havde gjort noget ved 

ham. Og da alle de sure og utilfredse bønder 

hørte at nu var han død. Ville de tage hævn. 

Og det kom en tidlig morgen da alle sov. Et 

par måneder før alt dette skete var det lykkes 

mig at få Ridefogeden afsked et og smidt på 

porten. Hans ondskab havde taget overhånd.  

En morgen da alle sov, bortset fra Katrine og 

Torsten som var draget tidligt afsted til 

marked i byen. Kom en flok vrede bønder 

anført af en hætteklædt mand med sværd og 

fakkel. Og stormede borgen. Alle skulle dø 

ingen vil blive skånet. Ingen vidner som de 

råbte. Det var Viggo der kom løbende ind til 

mig og vækkede mig.  

"Unge Greve, de må vågne den er helt galt. Vi 

bliver angrebet af vrede bønder og de har 

mord i øjnene, de må gemme dem eller 

komme væk" 

Jeg var endnu ikke helt vågen og lidt fortumlet 

over den pludselige morgenvækning. Så 

kunne ikke tænke klar.  

10 

hvor skal jeg gemme mig henne, Viggo? 

"Kom vi bytter tøj hurtigt og så ligger jeg mig i 

din seng. Du løber hurtigt ned i vinkælderen 

og gemmer dig. Du ved den store tønde der er 

hul indeni, der finder de dig aldrig" 

Jeg gjorde som