!"#$%&'()$*+,(-%&.

/*0',1(),12*$+,334567,8&)'*,659:;,,
Ls alle opgaver, fr du starter p at lse dem. Opgave 1 (55% - alle delsprgsml vgtes lige), opgave 2 (30% - alle delsprgsml vgtes lige) og opgave 3 (15%). Opgave 1: Et termisk solenergianlg nrmere kvator bestr af N = 1000 perfekte spejle, hver med arealet A1 = 5 m2, hvor hvert spejl vha. sm elektromotorer kan placeres sledes, at alt sollyset kan reflekteres til toppen af et trn, hvor et lysmodtagerkammer er monteret med et vg areal p A2 = 10m2. Det antages at hvert spejl modtager direkte sollys med en effekt p P = 1kW/m2 i timerne omkring middag. I denne periode opvarmes lysmodtagerkammerets vg til temperaturen TS. 1.a) Udled et udtryk for TS, hvis vi ser bort fra anden varmeudveksling med omgivelserne end indfaldet af koncentreret sollys, og det antages at modtagerkammerets overfalden kan betragtes som et sort legeme. Udtryk dernst TS i K og sidst i C. For at solenergianlgget kan producere elektricitet, ledes en gas (luft) kontinuert under hjt tryk igennem lysmodtagerkammeret, hvor gassen antages at blive opvarmet fra i en starttemperatur p TN til temperaturen TH = TS 150K. I gasturbinen ekspanderer gassen og driver derved en generator. Gassens udgangstemperatur fra gasturbinen er TM. Det antages at kompressionsprocessen for luftindtaget bruger 5% af turbine effekten. 1b) Lav et skematisk diagram for denne del af solenergianlgget. 1c) Udled et udtryk for den teoretisk optimale virkningsgrad for gasturbinen inklusiv kompressionsprocessen. 1d) Hvad er vrdien af denne virkningsgrad, hvis TM antages at vre 550 C? Flgende antages nu om delprocesserne, som gassen undergr: a) b) c) d) Adiabatisk kompression fra p1, T1, V1 til p2, TN, V2 Isobar opvarming til TH og V3 Adiabatisk ekspansion fra V3 til V4 Isobar nedkling til udgangstemperaturen T1

1e) Skitser et p-V diagram for denne cyklus. 1f) Udled et udtryk for det samlede ekspansionsarbejde som gassen udfrer p omgivelserne (turbineskaftet), hvis Cp antages kendt. 1g) Udled et udtryk for gasturbines effekt, og estimer hvor mange watt den genererer, hvis det antages at y = 7% af solvarmeenergien tabes under opvarmning af gassen. Lav ogs en skitse af varmeflowet og arbejdsflowet i de involverede processer. Udledningsgassen fra gasturbinen fres videre igennem en varmeveksler, hvor vanddamp opvarmes til temperaturen TV = TM 100K. Den hede vanddamp ledes derefter igennem en dampturbine, hvor den ekspanderer og driver en dampturbinegenerator og forlader turbinen ved temperaturen TL. Dernst ledes dampen igennem endnu en varmeveksler, hvor vandet fortttes og afkles til temperaturen TK. I den sidste del af denne cykliske proces, ledes vandet tilbage til varmeveksleren, hvor det igen opvarmes til hed vanddamp ved temperaturen TV.

9,

!"#$%&'()$*+,(-%&./*0',1(),12*$+,334567,8&)'*,659:;,,
1h) Hvad er den maksimale teoretiske virkningsgrad for den elektricitetsgenerende del af cyklen baseret p dampturbinen? 1i) Lav et skematisk diagram af hele solenergianlgget, dvs. sollyskoncentrator, gasturbine og dampturbine. 1j) Hvad er den maksimale teoretisk virkningsgrad p hele solenergianlgget, hvis TK antages at vre 40 C og en Carnot proces kunne cykle mellem TS og TL? I opgave 1 kan I mske med fordel sge lidt indsigt, f.eks. p internettet, omkring indretningen af solenergi- og kombinationsanlg. Alle beregninger kan udfres p baggrund of pensum.

Opgave 2: Et simpelt kemisk system bestr af vand hvori oliedrber er dkket af et tyndt lag sbe. Sbemolekyler er som bekendt polymere med en hydrofob- og en hydrofil ende. Den hydrofile ende binder sig til vandet, mens den hydrofobe ende binder sig til olien, hvorved grnsefalde-spndingen mellem drben og vandet mindskes. Ved at regulere den relative sbetype og -mngden kan overfaldespndingen reguleres, s drben deler sig. Antag at en drbe til at starte med indeholder No oliemolekyler af typen O og Ns sbemolekyler af typen S. Denne tilstand kaldes for (1). Olie drben gennemgr nu en rkke delprocesser: (1) -> (2): Oliemolekyler absorberes i drben fra vandet (via meget sm oliedrber) indtil det totale antal er 2 No oliemolekyler. (2) -> (3): En lysdreven kemisk proces omdanner O -> S (et olie molekyle omdannes til et sbemolekyle) og kan opfattes som en primitiv stofskifteproces. Drben bliver mere og mere ustabil pga. den dalende grnsefladespnding og deler sig til sidst i to drber, nr tilstanden (3) ns. (3) > (4): Det antages at antallet af olie- og sbemolekyler fordeler sig ligeligt i de to nye datter drber. I flgende proces betragtes kun den ene af disse nye drber. (4) -> (1): Oliemolekyler absorberes i drben fra vandet (via meget sm oliedrber) indtil tilstanden (1) ns. 2a) Hvor mange sbemolekyler dannes der i stofskifte processen? 2b) Skitser den cykliske proces i et O-S diagram, hvor akserne angiver antallet af henholdsvis olie- og sbemolekyler. Angiv tydeligt antallet af molekyler p akserne for hver af tilstandene (1)-(4), og angiv i hvilken tilstand, der er to drber. Det oplyses at en oliedrbe typisk har et volumen p V, og at den er tungere end vand, hvorfor den vil ligge p bunden af en flad skl med vand. Det antages at drbedelingen styres af en konkurrence mellem gravitations (g)- og grnsefladeenergierne (i), og at vi kan udtrykke Gibbs frie energi for drbesystemet som G = Gi + Gg . 2c) Hvilke kvantiteter og potentialer er der i spil for Gi? For Gg? 2d) Vis at for en drbe er Gi = ! [3V (4")1/3]2/3, hvor ! er grnseflade-spndingen.

6,

!"#$%&'()$*+,(-%&./*0',1(),12*$+,334567,8&)'*,659:;,,
2e) Vis at for en drbe er Gg = #$ V g [3V/4"]1/3, hvor #$ er densitets differensen mellem olie og vand og g er gravitationsaccelerationen.

Opgave 3: En beholder er inddelt af en skillevg i to dele. Gastrykket er ens i hver del. De to dele indeholder forskellige mngder af rde partikler. I opgaven ser vi p den irreversible proces, hvorved disse partikler omfordeler sig mellem beholderens to dele: I situation (a), er N1 rde partikler i den frste halvdel, med volumen V/3 og N2 i den anden ogs med volumen 2V/3. Nr skillevggen mellem delene fjernes og systemet igen er i termisk ligevgt, dvs. i situation (b), og alle partiklerne kan bevge sig inden for volumen V. Beregn entropindringen ved processen. Vink: benyt evt. udtrykket for S(N/V) = S($) = Cv ln($0/$) + S0, hvor S0 er en reference entropi.

<,