At tnke som en morder.indd 2 12/03/14 16.

05
Kurt Kragh
At tnke som en morder
Min tid i Rejseholdet
PecpIe
'
sPress
ArtPecpIe.dk
At tnke som en morder.indd 3 12/03/14 16.05
At tnke som en morder.indd 6 12/03/14 16.05
15
Den indestngte vrede
Den 27. marts 1995. Jinni og vores datter Josefin vkkede
mig med sang, flag og balloner. Jeg blev 45 r og havde be-
sluttet at holde fri.
Sdan blev det bare ikke. Jeg havde lige fet pakket ga-
verne ud, da min chef Per Kanding ringede. Nakskov Politi
havde bedt om assistance fra Rejseholdet.
En kromand og hans trettenrige sn var brutalt blevet
tvet ihjel af ukendte gerningsmnd. Der var mangel p
ledigt personale, s her i starten ville der kun vre Thyge
Ballegaard og mig.
Nogle timer efter sad jeg i bilen med retning mod Nak-
skov. Det var da altid noget, at weekenden ikke var rget. S
var det til at leve med, at min fdselsdag blev spoleret.
Jeg forsgte at f Nakskov by ind p nethinden. Sidste
gang, jeg havde vret der, var i en sag, hvor et forstanderpar
havde dyrket sex med nogle domsanbragte unge sexforbry-
dere. De havde p et weekendkursus lrt, at hvis man frte
de unge mennesker mentalt tilbage til deres barndom og der-
efter viste dem, hvordan man havde normal sex, s ville
man vre i stand til at ndre deres voldelige seksuelle adfrd!
At tnke som en morder.indd 15 12/03/14 16.05
16
Jeg tnkte p Thyge Ballegaard, som jeg nu skulle arbejde
sammen med. Thyge var en af de gamle, erfarne efterforske-
re, som jeg havde arbejdet sammen med i mange sager, siden
jeg i 1983 blev ansat i Rejseholdet.
Thyge kunne vre svr at omgs, lidt af en gnavpotte, og
s sagde han altid sin mening. Det gik ogs ud over mig, da vi
efterforskede drabet p Marianne Krogh i Aalborg i 1984, og
jeg havde indledt et forhold til en af Mariannes veninder, der
teoretisk set godt kunne have beget drabet. Det var helt uhrt
og imod alle interne regler, og Thyge lagde ikke skjul p, at det
var forkasteligt. Selv om det var ubehageligt at blive kritiseret
s direkte, respekterede jeg det. Manden havde jo ret.
Vi mdtes p parkeringspladsen foran stationen i Nybro-
gade og hilste pnt p hinanden. No hard feelings. Selvflge-
lig kunne vi samarbejde.
Det er ofte hjemmehjlpere eller rengringspersonale, der
er de frste p gerningsstedet i en drabssag. Her var det ren-
gringsdamen, der tidligt lrdag morgen lste sig ind i Byens
Bodega.
I krolokalet havde hun undret sig over, at der var vdt p
fliserne foran baren. Hun kaldte p kromanden, som hun
vidste havde sin trettenrige sn p weekendbesg, men da
der ikke blev svaret, og bilen stod i indkrslen, gik hun op ad
trappen til privaten.
Her fandt hun kromanden og snnen liggende drbt i
sovevrelset.
Sammen med kriminalteknikerne gennemgik vi hele villa-
en minutist. Isr den store vskepl foran baren brugte vi
meget tid p at finde en forklaring p.
Det blev retsmedicinerne, der kom med forklaringen.
At tnke som en morder.indd 16 12/03/14 16.05
17
Blodet fra de drbte var lbet gennem gulvet og ned gennem
det lag af ler, der altid l i etageadskillelser i gamle huse. Leret
havde filtreret de rde blodlegemer fra, inden det dryppede
fra loftbekldningen og ned p gulvfliserne.
Thyge og jeg gik op i sovevrelset, hvor rengringsdamen
havde fundet far og sn. Vi blev sknet for at skulle se p de
maltrakterede lig, der var krt til Retsmedicinsk Institut.
Der var blodsprjt over det hele p gulve, vgge og lof-
ter. Nogen var get bersrk og havde vret helt ude af kon-
trol. Umiddelbart tnkte jeg, at der mtte vre en personlig
relation til gerningsmanden. Og s alligevel ikke. Det er fr
set, at en gerningsmand bliver grebet af blodrusen og begr
det, man kalder for overkill, og gr langt ud over det, der er
ndvendigt for at drbe.
Vi nrlste obduktionsrapporten. Kromanden var blevet
slet i hovedet med noget stort og tungt og var helt sikkert
dd allerede ved det frste slag mod hovedet, men gernings-
manden havde fortsat med at banke ls mod den allerede
dde mand.
Jeg nrstuderede de fotos, som teknikerne havde taget
af drengen. Det var for mig uden fortilflde det vrste, jeg
havde set.
Thyge og jeg var enige om, at det grundlggende motiv
l nogenlunde fast. Det mtte vre et skaldt hjemmerveri,
fordi alt var gennemrodet, og der var stjlet masser af spiri-
tus. At der var stjlet spiritus, var ogs en interessant detalje.
Indbrud i vrtshuse for at stjle spiritus begs typisk af unge
mennesker.
Sammen med kollegerne fra Nakskov gik vi i gang med at
kortlgge kromandens frden.
At tnke som en morder.indd 17 12/03/14 16.05
18
For en gangs skyld var det nemt. Han havde opholdt sig
p bodegaen hele weekenden sammen med sin trettenrige
sn.
Tre mandlige gster, der havde vret der fredag aften, hen-
vendte sig selv. De var rystede. Det her skulle bare opklares,
og de ville bidrage med alt, hvad de vidste.
Isr var det to drenges besg p kroen fredag aften, som
de syntes vi skulle vide noget om.
Klokken havde vret omkring 19.00, og der havde kun
vret de tre stamgster og kromanden i lokalet. Kroman-
dens sn var oppe i privaten.
De sad rundt om stambordet og sludrede over en l, da to
drenge p omkring atten r pludselig kom vltende ind ad
dren. De skulle have l, og det kunne ikke g hurtigt nok.
Kromanden svarede, at de kunne f en enkelt, og s var det
slut for i dag.
Drengene satte sig i baren og havde drligt fet sknket
op i glassene, fr den ene kom til at vlte sit lglas, s det
knustes p gulvet.
Kromanden rejste sig, og med myndig og hvet stemme
sagde han: S er det ud! Drengene skyndte sig ud.
De vidste ogs, at den ene hed Peter, og at han boede lige
i nrheden.
Allerede tirsdag formiddag bankede vi p dren til et vrelse
p frstesalen i en villa, der l kun to hundrede meter fra
kroen.
Dren blev bnet af Peter. Det var hans vrelse, og han
havde besg af sin gode ven Kenneth fra Kbenhavn. Vi ran-
sagede vrelset og fandt spiritusflasker fra kroen.
P en hylde l en klle, der var tildannet af en afsk-
At tnke som en morder.indd 18 12/03/14 16.05
19
ret billardk, omsnret tt med snor. Kllen var indsmurt
i blod.
Jeg sad over for den attenrige Kenneth p et lille kontor p
Nakskov politigrd. Han ville ikke have kaffe eller wiener-
brd. Noget skulle han have, s jeg havde stillet et glas vand
foran ham.
Kenneth sad foroverbjet med hnderne i skdet. En
spinkel og almindelig dreng at se p og uden ijnefaldende
fllestrk med en klassisk kriminel. Det var en fremtoning,
der stod i skrende kontrast til det, jeg havde set p gernings-
stedet. Det passede bare ikke sammen.
En ting var, at de havde beget et indbrud, og mske var
de ogs lidt vrede p kromanden, fordi han havde smidt dem
ud, men hvorfor skulle de drbe ham og hvorfor ogs hans
trettenrige sn?
Jeg sad med kriminalregistrets udskrift foran mig. Ingen
domme for vold, kun nogle bagatelagtige sager.
Bde Kenneth og Peter tilstod allerede ved anholdelsen,
at de havde brudt ind p kroen og stjlet spiritus, men der
var ikke kommet nogen forklaring p drabene. Det var bare
sket. Det var naturligvis nok til at f dem dmt for rov-
mord, men jeg ville vide mere. Der var ingen sammenhng.
De kunne vre get fra kroen med det, de havde stjlet, uden
kromanden og hans sn havde opdaget det.
Jeg mtte bruge den forndne tid til at vinde Kenneths
tillid og s forsge at f ham til at forst, at selv om han hav-
de gjort noget forfrdeligt, s nyttede det ikke noget bare at
gemme det vk. Det skulle frem p bordet.
Der gik et par timer, hvor jeg uden at skrive et ord p min
brbare computer forsgte at trnge ind bag hans lukkede
At tnke som en morder.indd 19 12/03/14 16.05
20
facade. Men kun svar i form af et- eller tostavelsesord kom
over Kenneths lber. Jeg rullede min kontorstol tt hen til
ham og blev ved med at tale til ham. Fortalte om mig selv og
min familie for at f ham til at fortlle lidt om sig selv.
Langsomt kunne jeg fle, at Kenneth bldte op og fik til-
lid til mig. Han fortalte om sin mor og far, der var blevet skilt
for nogle r siden. Jeg fornemmede, hvor meget han savnede
sin fars tilstedevrelse i sit liv.
Mske kunne han mrke, at jeg forstod det, fordi jeg for-
talte ham, at jeg selv havde vret weekendfar for min nu
tyverige sn Jesper og derfor vidste, hvor meget en sn har
brug for sin far i drengerene.
Efter et par timer, hvor vi talte om alt muligt andet, end
hvad der var sket i Nakskov, foreslog jeg ham, at han selv
fortalte mig om, hvad der var sket hen over weekenden. Jeg
ville lytte uden at skrive og gre alt for at kunne forst ham.
Kenneth begyndte at tale frst med lange pauser, men
s begyndte der at komme sammenhng i stningerne. Han
blev ved med at se ned i gulvet, mens han talte, og nr han s
op, var det kun for at se ud ad vinduet.
Det var tydeligt, at Kenneth langsomt bevgede sig men-
talt tilbage til fredag aften. Jeg vidste, hvor vigtigt det var blot
at forholde sig tavs og lyttende. Bare et enkelt opflgende
sprgsml ville afbryde hans mentale tilbagefring.
Kenneth skulle i weekenden besge sin gode ven Peter, der
var flyttet til Nakskov for nogle mneder siden.
Det var ellers meningen, at han skulle have vret sammen
med sin far, men som s ofte fr var faderen blevet forhindret
grundet arbejdspres i sit revisionsfirma.
Normalt ss han og faderen kun hver fjerde weekend, eller
At tnke som en morder.indd 20 12/03/14 16.05
21
rettere nr det passede ind i driften af revisionsfirmaet og
det gjorde det sjldent.
Kenneth ankom med toget til Nakskov sent fredag efter-
middag og spadserede det sidste stykke fra stationen hjem til
Peter.
De havde lrt hinanden at kende, da de begge gik p ef-
terskole, og siden havde de holdt forbindelsen ved lige. In-
gen af dem havde krester ikke fordi det ikke interesserede
dem, det var bare ikke aktuelt.
Stemningen mellem dem var i starten hjlydt og prget
af lidt overskruet godt humr, men det gik hurtigt over til at
blive mere afdmpet og fmlt.
De satte sig i Peters slidte sofa og drak billige dsel, som
Peter havde bragt hjem med Rdby-frgen fra Tyskland.
Peter havde lejet nogle splatterfilm, som de uinteresseret
fulgte med i. Det var mere for at udfylde de lange pauser i
deres samtale.
Efter et par timer blev det for kedeligt, s de blev enige
om, at de ville ud i byen for at se, om der rent undtagelsesvis
skulle vre gang i et eller andet. De vandrede rundt i gader-
ne med en ldse i hnden, men inds til sidst, at Nakskov
nok ikke var der, hvor der skete mest en fredag efter klokken
16.00.
Klokken var blevet nsten otte om aftenen, da de p vej
hjem mod Peters vrelse kom forbi en lille kro i Nakskovs
udkant.
De besluttede sig for, at de ville se, om der bare var lidt
gang i den.
Det var der ikke. P kroen sad der fire ldre mnd og
drak l. Den ene var kroejeren. Kenneth bestilte to l og
skulle til at stte sig, da ejeren svarede, at der var lukket.
At tnke som en morder.indd 21 12/03/14 16.05
22
Peter, der tilsyneladende kendte ejeren, fik ham imidlertid
overtalt til at servere en enkelt l, mod at de forholdt sig
rolige.
Men de havde kun lige fet llene serveret ved baren, da
Kenneth kom til at vlte glasset, s det faldt ned p gulvet og
splintredes, hvorefter ejeren bad dem om at forsvinde.
De tre gster ved stambordet havde rejst sig truende, s
der var ikke lagt op til yderligere dialog. De rejste sig og gik
hjem til Peter.
Da klokken var blevet to om natten, og Peter og Kenneth
havde drukket de sidste l, blev de enige om, at kroejeren
skyldte dem den l, som de ikke engang havde net at drik-
ke. De besluttede sig for at bryde ind p kroen for at finde
noget kompensation for llene.
Peter fandt oven p bogreolen en klle, der var lavet af
en afskret ende af en billardk. Han stak den ned i bukse-
linningen, sdan at den kun lige var dkket af jakken.
Til Kenneth fandt han en stor skruetrkker, som han
stak ned i inderlommen. Endelig fandt han en gammel bl
Fjllrven-rygsk. Den skulle bruges til det forventede rov
af spiritus.
Hvis der ikke var mange mennesker ude p gaderne klok-
ken otte om aftenen, s var der slet ingen klokken to om nat-
ten. Der var ikke tndt lys i husene, og havde det ikke vret
for gadelamperne, havde der vret buldermrkt.
De sneg sig ind i kroens have og langs med vinduerne i
hb om at finde et bentstende vindue. P bagsiden, cirka
to meter oppe, fandt de et lille vindue ind til trappen mellem
kroen og frstesalen. Det stod p klem.
Kenneth fandt en havestol, som han stillede hen under
At tnke som en morder.indd 22 12/03/14 16.05
23
vinduet, og mens Peter holdt stolen fast, klatrede han op p
stoleryggen, s han lige kunne n op og f fat i vindueskar-
men. Han trak sig op og fik haspen slet op med skruetrk-
keren, s han kunne trkke vinduet helt op. S hvede han
sig op i armene og fik overkroppen ind ad det bne vindue.
Han l helt stille for at lytte. Stadig med benene strittende
ud af vinduet. Ikke en lyd. Kenneth trak sig det sidste stykke
ind p trappen og rakte en hjlpende hnd ned til Peter, der
lidt kluntet og larmende fik trukket sig op og ind ad vinduet.
Sammen sad de p trappen og lyttede, men der var stadig
ingen lyde i huset. Hvis der var nogen i huset, havde de ikke
hrt dem komme ind.
De listede ned ad trappen og til venstre ind i et baglokale
til kroen. Der stod kassevis af l stablet helt op til loftet. Der-
fra videre og ind i krolokalet.
I skret fra gadelampen kunne de ane, hvad der var i ba-
ren. Peter fyldte Fjllrven med whisky, cognac og snaps. Han
kom til at sl flaskerne sammen, s det klirrede. De stoppede
op og lyttede igen, men der var ingen reaktion. Mske boede
der ingen i huset.
Peter bar rygskken ud til trappen og bagdren. Bag-
dren var lst, og der var ingen indvendig vrider. Der var
kun n mde at komme ud p, og det var gennem vinduet,
de var kommet ind ad.
De stod stille neden for trappen til frstesalen. Der kom
lyde deroppefra. Der var en, som snorkede.
Trin for trin listede de op ad den knirkende trappe og ind
i en stor stue. Deres jne havde vnnet sig til mrket, og der
kom lidt lys ude fra gaden ind gennem vinduerne De s sig
om, og Peter begyndte at trkke skuffer ud og bne skabe.
Kenneth fik je p en mrk genstand, der stod p gulvet.
At tnke som en morder.indd 23 12/03/14 16.05
24
Det var en stor elefant udskret af noget mrkt, tungt tr.
Han tog den op og besluttede sig for at tage den med sig.
Med elefanten i favnen gik Kenneth ud p reposen igen
og videre hen til en lukket dr. Han bnede den stille og s
ind i et mindre vrelse. Vrelset l nrmest badet i lys fra
gadelampen lige uden for vinduet. Op ad den modsatte vg
stod der en mindre dobbeltseng.
I sengen l kromanden, og tt op ad ham l en lyshret
teenagedreng.
De sov tungt og havde ikke hrt ham komme ind.
Kenneth iagttog far og sn. Han vendte sig om og s Peter
st bag ham. Ogs han betragtede de sovende.
Kenneth stoppede op i sin fortlling og kiggede op. Forsva-
reren og jeg havde siddet tavse og lyttet til hvert et ord, han
havde sagt.
Kenneth s p mig. Jeg nikkede opfordrende til ham.
Frygtede, at han ville ryge ud af den nrmest hypnotiske
tilbagefrsel, han var i.
Kenneth var tavs i et par minutter. Jeg tog chancen og
sagde: Fortl videre, Kenneth. Vi lytter.
Kenneth bjede sig frem og s ned i gulvet. Det var tyde-
ligt, at det var ubehageligt for ham, og at han mest havde lyst
til at stoppe.
Men s kom det.
Skal vi smadre dem? hviskede Kenneth til Peter. Uden at
afvente et svar fra Peter bjede han sig ned. Med begge hn-
der tog han den tunge trelefant op fra gulvet og gik hen til
hovedgrdet af sengen. Han kiggede et kort sekund ned i
kromandens sovende ansigt og lftede s med begge hnder
At tnke som en morder.indd 24 12/03/14 16.05
25
trelefanten hjt op og lod den falde med fuld kraft. Kro-
mandens sn rejste sig med et ryk halvt op i sengen, men
Peter var over ham, inden han nede at vgne.
Kenneth var holdt op med at fortlle og sad nu med blikket
rettet mod gulvet og med hnderne knuget foran sig.
Det var en dreng, der var meget ked af det, en trist og
modls dreng. Jeg kom til at tnke p min lremester Ernst
Sndergaards udtalelse til et ugeblad for mange r siden:
Man jager et bst og fanger et menneske.
Jeg flte en faderlig trang til at stte mig over ved siden
af Kenneth og lgge armene omkring ham, trste ham. Det
gjorde jeg ikke, men rykkede i stedet kontorstolen tttere p
ham og bjede mig frem, s jeg var helt tt p ham.
Jeg begyndte at tale, lavmlt og langsomt. Der var stadig
ikke kommet nogen forklaring p, hvorfor de skulle drbes.
Selv om Kenneth nu i detaljer havde forklaret os, hvad de
havde gjort, s ville jeg vide hvorfor.
Kenneth forholdt sig stadig tavs. Jeg valgte at vige uden
om de modbydelige ting og stillede forsigtige, neutrale
sprgsml. Men jeg fik ikke andre svar end sm nik fra det
foroverbjede hoved.
P et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville
skifte taktik, og valgte at g direkte til det, jeg nskede svar
p.
Jeg sagde til ham, at jeg bare ikke kunne f det til at passe
sammen, at jeg ikke fattede, hvorfor de skulle d, at det ikke
gav mening, og at han mtte forklare mig det.
Jeg holdt igen en lang pause, ventede og ventede, indtil
Kenneth pludselig rettede sig op og for frste gang i lang tid
At tnke som en morder.indd 25 12/03/14 16.05
s mig i jnene. S sagde han med en lavmlt og alligevel fast
stemme: Det skulle have vret min far.
Det hele faldt p plads. Jeg forstod det.
I de r, jeg var kriminalbetjent p Station Bellahj, havde
jeg ofte unge hrvrksmnd anholdt. Jeg skldte dem som
regel ud og gav udtryk for min manglende forstelse for det,
jeg kaldte for meningsls hrvrk. Hvorfor smadrer du ikke
en butiksrude og stjler noget spiritus? Det giver da mening.
Kenneths forklaring fik mig til at forst, hvorfor unge
mennesker kan finde p at beg hrvrk eller vold p helt
uskyldige mennesker, som de tilfldigt mder p gaden.
Drengene blev idmt seksten rs fngsel, der set i relation til
drabenes grovhed var en retfrdig dom, men en meget hrd
dom set i relation til deres unge alder.
Jeg har aldrig forstet, hvad disse lange fngselsstraffe skal
til for. Ingen bliver bedre mennesker og samfundsborgere af
at sidde indesprret i revis tvrtimod.
At tnke som en morder.indd 26 12/03/14 16.05