Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucked mit liv

helt op
ERHVERV 21.03.14 kl. 19:45

Mentalt er jeg strkere end fysisk. Jeg voksede op med en farfar, der var danmarksmester i lb. Vi knokler og kmper i min familie, indtil
vi segner. Og nr vi vgner igen, knokler og kmper vi videre. Vi giver aldrig, aldrig, aldrig op. Det har frt mig til at lave en
milliardforretning. Men medaljen har ogs en bagside.
AF Steffen Stubager

Njagtig som jeg kom ind i spisestuen derhjemme, blev alt sort. Jeg nede ikke at gribe fat i vindueskarmen. De andre siger, at jeg faldt ned mellem stolene, s de
vltede ud til alle sider. S lavede jeg et ordentligt spjt. Og s l jeg stille. Foto: Lars Krabbe

strre|mindre
ARTIKLEN ER GEMT

BL BOG: LARS JUHL

Lars Juhl er45 r.

Han stammer fra Vedbk.
Efter gymnasiet arbejdede han i London for at trne sine engelskkundskaber....

Lars Juhl er45 r.

Han stammer fra Vedbk.
Efter gymnasiet arbejdede han i London for at trne sine engelskkundskaber. Han var shippingelev i Elite
Shipping i Kbenhavn i tre r og tog herefter til Singapore, hvor han i ni mneder arbejdede for en svensk
skibsmgler.
I 1993 startede han som 23-rig shippingvirksomheden Scan-Trans. Virksomheden omsatte i 2008 for 1,2
mia. kr., havde 120 medarbejdere, 45 skibe og 20 afdelinger i hele verden. I 2012 fusionerede Scan-Trans
med amerikanske Intermarine.
Lars Juhl er blevet ramt af hjertestop og er bl.a. under et maraton i Houston faldet om og endt i koma. Han
siger selv, at han det meste af sit liv har presset sig selv for hrdt.
I dag er han derfor ude af direktrrollen og har stiftet en ny virksomhed, Bounce Development,
www.bouncedevelopment.dk. Her rdgiver han topledere og holder inspirationsforedrag.

Han arbejder i dag fire dage om ugen, 40 uger om ret, og han rejser hjst 40 dage om ret.
Han er gift og har fire brn.

Ls mere
Jeg har humlebi-syndromet. Jeg ved ikke, at jeg ikke kan flyve, s jeg flyver. Hvor svrt kan det vre? Hvis jeg har en kuglepen og en
telefon og en regnemaskine og et atlas, kan jeg vel gre det?
Min partner, Lars, og jeg gjorde det for 21 r siden, da vi lavede shippingvirksomheden Scan-Trans. Vi havde knap vret i lre, da vi
begyndte i et tomt kontor i Singapore som 23-rige. Vi arbejdede sindssygt hrdt, og i 1994 rejste jeg 186 dage. Vores virksomhed
vkstede hurtigt. Hver gang vi tjente penge, bnede vi nye kontorer. Vi analyserede aldrig markedet. Humlebien flj til Cape Town, for
Afrika var et uopdyrket marked. Der mtte vi hen, og kunne vi bare skaffe tre laster om ret, ville projektet vre en succes. Sdan var
vores businessplan.

Scan-Trans var i 2008 blevet til en milliardvirksomhed med 1,2 mia. kr. i omstning, 100 mio. kr. i profit efter skat, 42 selskaber og 20
kontorer i verden. Mine ansatte lavede vitser. Havde jeg 10 minutter, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gre af, satte jeg et nyt flag et
sted p verdenskortet.
Alt handlede om erobringer, og vi havde et ritual. Hvis nogen lavede en god forretning, gik han op langs bordene i vores kontor og videre
op og ringede p en skibsklokke af messing med et ordentligt flettet tov i. Og s sagde det bare diiiiiing! Mens han gik tilbage til sin plads,
fik han high-fives, og folk klappede og rbte: Yeah, fedt get!
Vi blev grdige. Jeg blev ogs grdig. Jeg kbte 14 islandske heste til min kone, fordi hun kunne lide at ride. Jeg kbte en Jaguar E-Type
Roadster med kaleche, en BMW 1.200 Cruiser, en Indian Chief, en antik motorcykel, en Norton 500 Commander. Og vi havde to andre
biler i huset. Vi havde en stor villa fully loaded med Gaggenau-hvidevarer, og vi havde sommerhuse i Nordsjlland og i Sverige. Vi
ragede alt muligt til os. Vi kbte en frontlsser og en traktor til vores hobbygrd og en bd til vores s og mere fiskeudstyr. Vi kbte
dvildt og indhegnede et stykke til dem, fordi jeg syntes, de var smukke at se p. Det var ligegyldigt. Vi kbte det bare. Jeg fandt ud af, at
tid var det eneste, som jeg ikke kunne kbe.
Samme r blev vores skib, Amiya Scan, kapret af somaliske pirater. Vi endte med at forhandle lsesummen ned p 1 mio. kr., som vejede
38 kilo i sm pengesedler, og hele showet med at f dem transporteret ud til piraterne endte med at koste 25 mio. kr. Det hele var sindssygt
stressfyldt og blev n af de episoder i mit liv, som handler om liv eller dd. Det var menneskeliv, vi gamblede med. Det var ikke bare et
casino.
ret efter kollapsede hele markedet. Vi fik vores vrste r nogensinde. Vi var tt p at d. Lige pludselig fik vi ikke 14.000 dollars per
skib per dag, men 4.000. Vi bldte cash, i lbet af seks mneder ville vi d.
Nogle siger, at man under en krise skal skre ind til benet. Andre siger, at man skal skre ind i benet. Jeg amputerede venstre ben. Jeg
cuttede halvdelen af vores 120 ansatte i et hug og lukkede 11 af vores 20 kontorer. Det kan godt vre, at vi ikke vinder OL, tnkte jeg.
Men s skal vi fandeme nok vinde de paralympiske lege. Det var dt, vi gik efter.

I realiteten kan livet ende en eftermiddag p vej hjem. Det ved jeg, fordi jeg selv har prvet det. Nu har jeg et rdt
ar mellem skulderen og brystet. Pacemakeren under arret holder mig i live. Foto: Lars Krabbe
Nr jeg slikker mine sr, fr jeg blod p tanden. Det kan godt vre, at man fr et sr, og man fr ondt af sig selv. Men efter seks-syv
minutter er der noget i mig, som gr ind og overtager. Nu skal jeg eddermame vise dem, tnker jeg.
Bang! S knalder vi til den. Flelsen smitter. Tag fortidsmenneskerne ude p sletten. Der kom en sabeltiger lbende. Hvis den frste i
gruppen skreg p hjlp og spurtede vk, spurtede hele flokken med. Og s spiste sabeltigeren den strste og fedeste. Men hvis den frste
greb en sten, lb efter tigeren og rbte attaaaack, kom de til at sidde om lejrblet og spise sabeltigerburgere til aften. Vi kan frygte, kmpe
eller stivne. I min bog var der kun n mulighed: Kamp.

Vi kmpede for at overleve i Scan-Trans. Og det smittede. Det blev fedt at g p arbejde. Og lige pludselig fik vi tid. Vi blev komfortable
med det hele. S skete det. En mandag sad jeg p kontoret i Nstved. Jeg talte i telefon med et firma i Herning. Du kender flelsen af, at
nr man har siddet p hug og rejser sig hurtigt op, kan det godt sortne lidt for jnene. For mine jne blev det ved med at vre sort. Jeg
lagde rret p bordet. Jeg var 43 r og i mit livs form. Jeg cyklede mountainbike fem dage om ugen, og min hvilepuls var 42. Hvad foregik
der?
Det fltes som blev en stram elastik rullet fra halsen og op over hovedet p mig. Jeg blev hed i ansigtet. Det sortnede igen og igen. Flere
gange mtte jeg sttte mig til vggen. Jeg sagde til Kim, som jeg havde sat ind som adm. direktr for at hjlpe mig med at vende
virksomheden, at jeg ville tage en halv fridag og kre ved fem-tiden. S satte jeg mig ind i min store Land Rover og krte 32 kilometer
hjem til Sor. Det var ikke skide klogt. Men jeg skulle bare hjem.
Njagtig som jeg kom ind i spisestuen derhjemme, blev alt sort. Jeg nede ikke at gribe fat i vindueskarmen. De andre siger, at jeg faldt
ned mellem stolene, s de vltede ud til alle sider. S lavede jeg et ordentligt spjt. Og s l jeg stille. Selvom min kone aldrig har lrt,
hvordan man gr, gav hun mig hjertemassage. Hun gav mig lussinger, og jeg ved ikke hvad. Jeg vgnede. Hvor pokker havde jeg vret
henne? Jeg havde det virkelig drligt. Jeg l i sofaen. Vores datter, Victoria, var ikke hjemme. Men Gustav og Christopher sad i sofaen hos
mig, mens min kone stod med lille Ditlev p armen.
Hvis jeg ikke overlever dette, sagde jeg, s elsker jeg jer over alt p jorden. Jeg vil holde je med jer, uanset hvor jeg ender.
De grd. Rigtig meget. Min kone sagde, at jeg ikke mtte sige sdan noget. S kom jeg p sygehuset. Jeg fik elektroder og en lille
sladrehank sat p kroppen. Om aftenen tog min kone hjem. Jeg satte mig i fjernsynsstuen. Men jeg fik det drligt igen. Det sortnede. Jeg
bankede hovedet ned i kaffebordet.
Lars, sagde sygeplejersken, da jeg kom til mig selv.
Du har lige haft hjertestop.
Jeg fik en to-kamret pacemaker og to ledninger, som gr ind i hjertet. Den har reddet mit liv, og den er virkelig spacey. Man kan mrke
ledningen og den firkantede titaniumplade udefra. Det er sindssygt. Det er s mrkeligt.
For frste gang i mit liv tnkte jeg, at jeg aldrig skulle tilbage til shipping. Jeg l der og sagde: Jeg store idiot. Jeg har arbejdet rven ud af
bukserne. Jeg har igen og igen sagt til min familie, at jeg ville komme hjem og spise klokken syv, men klokken blev alligevel halv ni. Jeg
har lovet at komme og se min datter synge og spille p Sor Privatskole, men da jeg kom, havde hun lige vret p scenen. Den slags var
sgu aldrig okay.
Jeg fik altid pissedrlig samvittighed, hvis jeg forlod kontoret. Jeg flte, at jeg ikke ydede nok. Men jeg fik ogs drlig samvittighed, nr
jeg var p kontoret. Det er sjldent, at man p sit ddsleje tnker: Bare jeg havde brugt noget mere tid p kontoret. S jeg ville egentlig
flygte fra det hele. Jeg skulle bare vk. Jeg fik en coach. Jeg fortalte ham, at jeg gerne ville lave noget andet. Noget med mennesker og
sparring. Men min coach sagde: I har lige vret igennem en krise. Synes du ikke, at du skylder alle dine ansatte, at det krer? Skal tingene
i det mindste ikke afsluttes ordentligt?

Foto: Lars Krabbe

Jo og jo. Efter et par mneder var jeg tilbage. Jeg fyrede den adm. direktr, som jeg havde ansat, og tog rorpinden selv. Hele min
familie og alle mine ansatte sagde: Lars, hvad fanden har du gang i?
Det gav ingen mening. Men jeg havde en plan. Vores virksomhed skulle fremtidssikres. Vi fandt derfor amerikanske Intermarine, som vi
slog os sammen med, og pludselig fik vi en omstning p 3,5 mia. kr. Vi brugte mneder p at integrere, og processen krvede mange
ressourcer.
Hver gang jeg rejste, begyndte Gustav at grde som pisket. Han var bange for, at jeg krte galt p motorvejen. Alligevel tog jeg af sted.
110 dage om ret. New York. Houston. Korea. Malaysia. Singapore. Jeg var ikke kold over for, hvordan han havde det. Men jeg var en
mand p mission. Udadtil fljtede jeg. Yes, det gr godt. Gang i den. Fedt. Men jeg var helt, helt mr. Jeg kunne mrke, at nr jeg kom
hjem om aftenen, kunne jeg ikke g direkte fra min bil, ind og vaske hnder og stte mig ind til middagsbordet. Jeg var ndt til at ligge p
sofaen. Jeg magtede ikke engang at spille bold med mine brn i 10 minutter. Jeg var fuldstndigt frdig. Og da jeg l derhjemme om
aftenen, tnkte jeg: Hvis jeg lukker jnene nu, vgner jeg aldrig. Det hele bamlede i mit hjerte. Jeg dr, hvis jeg bliver ved, tnkte jeg.
Min coach foreslog mig at f en erhvervspsykolog, som havde hjulpet Peter Gade og landsholdet. Jeg fortalte ham, at en kaptajn aldrig
forlader skuden.
Det bedste, der kan ske for dig, er, at en kmpestor amerikansk pickup-truck rammer dig, og at du brkker lrbenet. S bliver du tvunget
til at lgge dig ned, sagde erhvervspsykologen, og bde han og min coach og min kone sagde, at jeg var ved at save mig selv over p
midten, og min far kom forbi og sagde:
Du krer dig selv i hegnet. Fat det nu. Tag ansvar. Trk stikket.

Jeg handlede og trak stikket. Og min kone sendte mig p et katolsk nonnekloster i Maribo. Der var syv sstre, og der skulle jeg vre i tre
dage. Jeg satte mig i skrdderstilling p en bdebro ved Snders og kiggede ud over vandet. Jeg var mutters alene i stilheden mellem
sivene, men der krte en dialog i mit hoved. Den blev hjere og mere kaotisk, og det larmede. Selv i stilheden. Hvorfor bestiger folk
Mount Everest? Fordi bjerget er hjt og svrt. Vi vil erobre noget og overvinde os selv. I det moderne samfund er der ingen
mandomsprve som i primitive folkeslag. Vi har aldrig fet bevist, at vi er rigtige mnd. Vi jagter intensitet for at vide, at vi er gode nok.
De fleste topledere er egoister. Vi er nogle fandens karle. Vi har lavt selvvrd, og egoet skal tilfredsstilles. Nogle kan lbe en tur i skoven
og nyde det. Men hvis jeg skulle lbe, var det fordi, jeg skulle trne til at lbe maraton p den kinesiske mur. Hvorfor saver jeg mig selv
halvt over? Hvad er livets mening med mig? Hvorfor blev jeg puttet igennem piratoverfald, finanskrisen og hjertestop? Er det meningen, at
jeg skal lave mere af det samme, som jeg altid har lavet?
P den bdebro i Maribo efter tre dage i stilhed nede jeg ind til kernen. Vi stter os selv op p en piedestal og siger, at verden kan ikke
leve uden os. At vi er s skide fantastiske. Men i bund og er vi bare statister i universet. Danskerne er et total fucked up folkefrd. Vi er
kret som verdens lykkeligste. Men 450.000 er p lykkepiller. 880.000 drikker mere alkohol end anbefalet. Og jeg har aldrig vret s
ulykkelig, som da jeg skovlede allerflest penge ind.
Vidste du, at 10 danskere dagligt fr hjertestop uden for hospitalerne, men kun n overlever? Jeg overlevede. Derfor gider jeg ikke spilde
min tid p alt muligt meningslst for at skovle endnu flere penge ind.
I dag vil jeg inspirere, fascinere og motivere andre mennesker til at genfinde balancen i livet. Selv den mest kedelige og overvgtige har
en fuldstndig unik historie. Hun har flelser, tanker og drmme. Tnk, hvis jeg kan inspirere hende til at vende om i sit liv! Tnk, hvis
jeg kan hjlpe dem, der har det fedeste job, sejeste hus og en trophy wife, men alligevel ikke er glade, til at finde mening i livet. I dag
krer jeg Gustav fra Sor til Sklskr for at se ham trne badminton, selvom jeg i den tid kunne have tjent penge. Jeg synes, at det giver
mening.
Denne artikel bygger p interview med Lars Juhl, der gik med til, at historien blev skrevet udelukkende fra hans
synsvinkel og i jeg-form.