kologiplan Danmark

Sammen om mere kologi

Indhold
Forord......................................................................................................................................5
1.0 En forstrket eksportindsats.......................................................................................7
2.0 Mere kologi p menuen i Danmark......................................................................... 9

2.1 Styrket afstning...................................................................................................9

2.2 kologisk omstilling af kkkener og offentlige indkb..........................................10

3.0 Sammen om mere kologi.........................................................................................13

3.1 kologi p tvrs af ministerierne.........................................................................13

3.2 kologi i kommunerne.........................................................................................14

3.3 Udbredelse af kologien i EU................................................................................16

4.0 Udvikling af erhvervet...............................................................................................19

4.1 Investerings- og erhvervssttte..............................................................................19

4.2 kologisk Fdevarerdgivning og lokal grn afstning........................................19

4.3 Forskning.............................................................................................................20

5.0 Flere og grnnere kologer......................................................................................23

5.1 kologiudviking...................................................................................................23

5.2 kologisk areal- og omlgningstilskud................................................................24

5.3 Alternative ejer- og driftsformer............................................................................25

6.0 Styrket kologisk produktion....................................................................................27

6.1 Mlrettet indsats for plante-, frugt- og brproduktion.........................................27

6.2 Bedre adgang til nringsstoffer............................................................................28

6.3 Dansk proteinfoder...............................................................................................28

6.4 Udvikling af kologisk svineproduktion.................................................................29

7.0 vrige indsatser, der understtter kologien..........................................................31

Forord
kologien er get fra at vre biodynamisk idealisme i sm
butikker til i dag at vre en naturlig del af supermarkedernes
udbud.
Den udvikling er ikke sket af sig selv. Den er resultatet af, at
fremsynede landmnd, organisationer og politikere er get
sammen om at gre Danmark til verdens strkeste kologiland. Det skal vi ogs gre i fremtiden.
Med kologiplan Danmark styrker og samler regeringen
derfor indsatsen for dansk kologi.
Mlet er at fordoble det kologiske areal frem mod 2020
i forhold til 2007. Det er en stor ambition, som kun kan blive
til virkelighed, hvis hele Danmark str sammen om kologien.

Aldrig har der vret efterspurgt, solgt og eksporteret s

mange kologiske fdevarer. Den kologiske omstning
udgr i dag 8 pct. af det samlede fdevaresalg. Det er
den strste andel i verden, og tallet er stigende. Og siden
2007 er vrdien af den samlede kologiske fdevareeksport steget med 228 pct.
Med det rde -mrke skabte vi en forskel, der kan
mrkes. Nu gr vi sammen om at udnytte, udvikle
og udvide vores kologiske styrkeposition til gavn for
naturen, dyrene og fremtidens generationer.
Fdevareminister Dan Jrgensen

Regeringen vil lade det offentlige g forrest. Derfor ger vi

omlgningen af statens arealer til kologisk drift og fortstter indsatsen for kologisk omstilling af vores offentlige
kkkener, som hver dag str for 800.000 mltider.
Vi styrker kologien i folkeskolen og p landbrugsuddannelsen. Vi mlretter forskningen i nye kologiske lsninger
og giver plads til nye eksperimenter. Og vi investerer i
eksportfremstd og oplysning, som skal ge salget af dansk
kologi bde herhjemme og i resten af verden.

1.0 En forstrket eksportindsats

Danske kologiske kvalitetsfdevarer giver i dag
adgang til nye og vigtige vkstmarkeder. Eksportpotentialet er dog stadig stort med vkst og arbejdspladser til flge. Derfor vil regeringen styrke kologieksporten.
Eksporten af kologiske varer er steget fra 468 mio. kr. i
2007 til 1.533 mio. kr. i 2013, og udviklingen ser ud til at
fortstte.
Nre markeder i vkst udgr langt strstedelen af Danmarks
kologieksport i dag og har et betydeligt potentiale. Men
ogs den voksende, kbedygtige middelklasse i Asiens
vkstkonomier eftersprger dansk kologi, som derfor kan
slges til hje priser.
En strre eksport ger afstningssikkerheden for danske
landmnd, giver vkst og bidrager til mlstningen om
en fordobling af det kologiske areal i 2020.
Derfor afstter regeringen 34 mio. kr. til at styrke den kologiske eksport frem mod 2018.
Pengene skal blandt andet g til virksomhedsfremstd,
indsatser i detailhandelskder og foodservice samt branding
af dansk kologi p bde nr- og fjernmarkeder, fx p udvalgte internationale messer.

Som opflgning p forummets arbejde er der derfor fx indget en aftale med de kinesiske myndigheder, der skal fre
til en mere smidig kontrol af dansk producerede kologiske
fdevarer til eksport til Kina.

Sdan vil regeringen fremme

eksporten:
Eksportaktiviteter
Regeringen afstter 34 mio. kr. i perioden 2015-2018
til styrket eksport.

Nye eksportmarkeder
Regeringen styrker samarbejdet med ambassader og i
dialogforum for kologieksport.
Fdevareministeren deltager i eksportfremstd og
messer for kologi.
Regeringen styrker dialogen med myndigheder p
eksportmarkeder med stort markedspotentiale, hvor
det vurderes omkostningseffektivt, og hvor erhvervet
har kapacitet til at udnytte det.
Regeringen arbejder for at lette eksport af danske
kologiske produkter til Kina.
NaturErhvervstyrelsen anstter en eksportkoordinator,
som bl.a. skal fremme eksport af kologiske fdevarer.

Regeringen opfordrer erhvervet til:

Tilskud til komesser
For at dansk kologi kan blive endnu mere populr
i udlandet, giver regeringen sttte til fremstd p
store fdevaremesser i hele verden, hvor virksomheder
kan promovere deres produkter. Det glder fx verdens
strste kologimesse BIOFACH i Tyskland, som fdevareministeren i 2015 deltager i.

At sge sttte under EUs salgsfremmeordning til at

udbygge eksportindsatsen med fremstd for afstning
af kologiske fdevarer p lovende eksportmarkeder.

Samtidig vil regeringen styrke koordinationen af eksportindsatsen gennem Fdevareministeriets dialogforum for kologieksport. Dette samarbejde har allerede vist et behov
for at lette virksomhedernes arbejde med kontrol, certificering og nationale markedskrav.

2.0 Mere kologi p menuen i Danmark

2.1 Styrket afstning
Salget af kologi i Danmark stiger r for r, men potentialet er stadig stort. Regeringen vil ge den danske
eftersprgsel gennem get samarbejde og forbrugeroplysning.
De fleste danske kologiprodukter slges i Danmark. Detailhandelsomstningen for kologi er vokset konstant fra 3,6
mia. kr. i 2007 til 5,8 mia. kr. i 2013, men regeringen vurderer, at salget fortsat kan ges.

Detailhandlen pvirker igennem deres varesortiment og

udbud i hj grad forbrugernes indkbsvaner. 75 pct. af de
kologiske fdevarer til forbrugerne slges i dagligvarebutikker. Detailhandlen gr allerede meget for at styrke
kologien, men ogs her kan indsatsen ges.

kologisk detailhandel
Detailhandlen har brugt -mrkets 25-rs fdselsdag
som afst til at markedsfre kologien. Flere kder
har gennemfrt serise prisnedsttelser og store
kampagner.

Detailomstningen af kologiske fdevarer i milliarder kr.

6
5,5
5
4,5
4
3,5
3

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Kilde: Danmarks Statistik

Derfor afstter regeringen 25 mio. kr. til get afstning i

Danmark. Pengene skal blandt andet bruges til forbrugeroplysning og kampagner i detailhandlen for at ge bevidstheden og interessen for kologi hos forbrugerne. Det skal
medfre get salg og et strre og bredere kologisk sortiment i detailhandlen. Ogs i food service-sektoren kan
interessen styrkes, s danskerne i stigende grad kan vlge
kologien, nr de spiser ude - svel p arbejdspladsen som
i fritiden.
Samtidig vil regeringen arbejde for en forenkling af EUs
kologikontrolkrav, s blandt andet slagter- og bagerafdelinger i supermarkeder og lign. fr lettere ved at
anvende kologiske rvarer.

Sdan vil regeringen styrke

afstningen i Danmark:
Afstningsfremme
Regeringen afstter 25 mio. kr. i perioden 2015-2018
til afstningsfremme p hjemmemarkedet.
Regeringen arbejder for en forenkling af EU-kologiforordningens kontrolkrav, s bl.a. bager- og slagterafdelinger i supermarkeder fr lettere ved at anvende
kologiske rvarer.

2.2 kologisk omstilling af

kkkener og offentlige indkb
Flere og flere offentlige kkkener omlgger til kologi
med tilskud fra staten. Det giver sundere mltidssammenstning og mindre madspild. Derfor afstter
regeringen yderligere 58 mio. kr. til omstilling af de
offentlige kkkener frem mod 2018.
kologisk omstilling af offentlige kkkener giver ikke kun mere
kologisk eftersprgsel. Det har positive synergieffekter som
reduceret madspild og sundere mltidssammenstning.
Siden 2012 har regeringen arbejdet mlrettet for kologisk omstilling af de offentlige kkkener og stttet indsatsen markant.
Det har medfrt, at mange kkkener i kommuner, regioner og
staten nu er kologiske. Der er etableret et solidt samarbejde
med centrale aktrer i erhverv, kommuner og brancheorganisationer, som understtter indsatsen og medvirker til at
sikre fremdriften.
Det skal fortsat vre attraktivt at omlgge til kologi i offentlige kkkener p fx hospitaler, plejehjem og i brneinstitutioner.
Derfor afstter regeringen 58 mio. kr. frem mod 2018 til
vejledning og rdgivning til offentlige kkkener, der vil vre
kologiske.

En stor succes
Omstilling af offentlige kkkener har srligt vret
en succes i kommunerne. Indtil videre deltager 31
kommuner i projekter stttet af regeringens kkkenindsats, og siden tilskuddet til omstilling blev indfrt, er der kommet 800 flere kologicertificerede
kkkener. Kbenhavns Kommune arbejder fx mod
90 pct. kologi i 2015.
Samtidig med kkkenomstillingen har en mlrettet indsats gjort det statskontrollerede kologiske spisemrke
populrt som aldrig fr. Da der blev sat politisk fokus
p den kologiske omstilling af de offentlige kkkener i 2012 var der 138 spisemrker. I begyndelsen af
2015 uddeles spisemrke nr. 1000.

10

Sdan vil regeringen fremme den

kologiske kkkenomstilling:
Kkkenprojekter
Regeringen afstter 58 mio. kr. i perioden 2015-2018
til kologisk omstilling af offentlige kkkener.
Regeringen rdgiver offentlige institutioner, der vil
omlgge deres kkkener til kologi.

Fdevareindkb
Regeringen afstter 12 mio. kr. i perioden 2015-2016
til rdgivning og viden til indkbere, udbuds- og
kkkenansvarlige.
Regeringen fortstter via indsatsen Kloge Fdevareindkb dialogen med Statens og Kommunernes
Indkbs Service (SKI) for at sikre flere kologiske
fdevareindkb.
Regeringen vil g i dialog med Partnerskab for
offentlige grnne indkb om faststtelse af nye ml
for indkb af kologiske fdevarer i partnerskabets
kommuner og regioner.

kologiske spisemrker
Regeringen ger samarbejdet med erhvervet og andre
parter for at udbrede det kologiske spisemrke.

3.0 Sammen om mere kologi

3.1 kologi p tvrs af ministerierne
Danmarks kologiindsats er spredt ud p mange offentlige aktrer. Nu styrker regeringen indsatsen ved at
samle krfterne om kologien.
Danmarks kologipolitik er forankret i Fdevareministeriet,
men kologien spiller i hj grad sammen med andre politikomrder ssom milj-, klima-, undervisnings- og sundhedsomrdet.
Bde erhvervet og interessenter eftersprger en tvrministeriel kologiindsats, der samler trdene.
Derfor styrker regeringen nu kologisamarbejdet p tvrs
af ministerier, kommuner og regioner.

kologisk og sundt forsvar

Hvert r serverer Forsvarets kantiner 1,1 mio. kg. mad,
bruger for 21 mio. kr. kaffe og uddeler 5 mio. stykker
frugt. Forsvarsministeriet har i dag 40 pct. kologi i
Vestdanmark og nsker at komme s tt p en 100 pct.
kologimlstning i Forsvarets kantiner som muligt.
Derfor vil Forsvarsministeriet ivrkstte et pilotprojekt
i samarbejde med de nuvrende kantineleverandrer,
forskningsinstitutioner, kologer og kokke.
Erfaringerne fra projektet skal inddrages i udformningen af udbudsmaterialet, nr Forsvarets kantineudbud i
stdanmark og Vestdanmark skal fornys i 2017/2018.

Statslige arealer og kantiner

Staten rder over meget landbrugsjord og bespiser mange
mennesker hver dag. Ca. 32 pct. af statens arealer
drives kologisk, hvilket regeringen gerne vil gre bedre.
Med en samlet indsats vil flere arealer og kantiner kunne
blive omlagt til kologi. P arealsiden kan det fx ske ved
at arbejde for, at flere kologer forpagter arealerne. P
bespisningssiden arbejder flere statslige myndigheder allerede med ambitise mlstninger, og flere igangstter
strre projekter i fremtiden.

kologi p statslige arealer

Miljministeriet arbejder med at f omlagt flere af
deres arealer til kologi. Det sker bl.a. ved at lave opsgende arbejde for at f kologer til at forpagte
arealerne. Derudover arbejdes for at indg lngere
kontraktperioder med de private landmnd.
Ogs Forsvarsministeriets arealer har en strk kologiprofil. Siden 2012 har ministeriet haft som ml, at
landbrugsarealerne omlgges til natur eller kologisk
drift. Pt. drives ca. 20 pct. af landbrugsarealerne
kologisk certificeret, mens ca. 60 pct. drives uden
brug af pesticider og gdning.

Fremtidig miljregulering
Regeringen arbejder med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om en ny, mlrettet og differentieret miljregulering af landbruget baseret p principper om omkostningseffektivitet og mlrettet opfyldelse af milj- og naturml frem for generelle restriktioner. Mlet er at omlgge
den danske regulering baseret p disse principper, herunder
en adskillelse af reguleringen af staldanlg og markareal, en
mlrettet og srbarhedsdifferentieret arealregulering og en
emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen.
I det omfang den kologiske produktionsform gennem fx
afgrdevalg og anvendelse af virkemidler p arealerne giver
et srligt bidrag til milj, vil regeringen inddrage det i det
videre arbejde med mlrettet regulering.

Mere kologi i landbrugsuddannelsen

For at realisere den grnne omstilling skal fremtidens landmnd vre kldt p til at arbejde med kologi som en del
af deres grundlggende faglige kompetencer.
For at fremme kologisk produktion inden for landbruget
vil regeringen tage initiativ til en dialog med det faglige
udvalg om landbrugsuddannelsens indhold og potentialerne for yderligere at prioritere og indtnke kologi i
uddannelsen.

13

Private fonde og kologi

Private fonde uddeler hvert r mange millioner til forml, der
bl.a. fremmer milj og bredygtighed. Her kan kologiens
positive samfundseffekter bidrage. Regeringen ser gode
perspektiver i, at private almennyttige fonde engagerer sig i
kologien. Fdevareministeriet kan bidrage med viden og
erfaringer, som kan anvendes i fondenes arbejde med
kologi.

Sdan vil regeringen fremme

kologien p tvrs af ministerierne:
Fdevareministeriet koordinerer et tvrministerielt
samarbejde, der bl.a. skal se p, hvordan kologien
kan fremmes i forskellige sektorpolitikker.

Ministeriernes arealer og bespisning

Regeringen styrker samarbejdet mellem myndigheder
om omlgning af offentlige arealer og kantiner.
Forsvarsministeriet ivrkstter et pilotprojekt som et
led i mere kologiske kantiner.

3.2 kologi i kommunerne

Det skal vre nemt og attraktivt for kommunerne at
omlgge arealer, bespisning og undervisning til kologi. Derfor drfter Fdevareministeriet kommunernes
mulighed for at ge deres kologiindsats.

kologipartnerskab og -kommunemrke
Kommunerne spiller en stor rolle for den offentlige omlgning til kologi.
Derfor vil regeringen med kommunerne drfte muligheden
for, at ministerier og interesserede kommuner kan indg et
kologipartnerskab. Partnerskabet skal understtte lokalpolitiske krfter, erhverv, organisationer, landmnd, skoler
og borgere i udbredelse af kologien.
P en workshop i 2015 skal det afdkkes, om det er muligt
at opstille interesserede kommuners kologiudviklingsml
for det kommende r, og ved rets afslutning tildele et
-kommunemrke, hvis mlene er net.

Sundhedsministeriet gr i dialog med Regionerne om

mulighederne for at ge andelen af kologi i hospitalskantiner.

P baggrund af erfaringerne fra workshoppen kan der fx

udvikles et koncept, hvor deltagende kommuners kologiscore mles ud fra andelen af kologi p deres arealer,
graden af kologi i deres bespisning, anvendelse af kologi
i natur- og drikkevandsbeskyttelse, og om kommunerne
har undervisningsstrategier med fokus p kologi.

Mere kologi i landbrugsuddannelsen

Omlgning af kommunale arealer

Regeringen gr i dialog med landbrugsuddannelsens

faglige udvalg om yderligere at prioritere kologi i
uddannelsen.

Det kommunale Danmark ejer og forvalter meget landbrugsjord, men kun ca. 20 pct. af arealerne drives kologisk.

Fdevareministeriet opgr rligt statens andel af

kologiske arealer.

Private fonde og kologi

Fdevareministeriet stiller viden og erfaringer til
rdighed for almennyttige fondes arbejde med
kologi.

Derfor giver regeringen i 2015 mulighed for, at kommunerne

p linje med andre, der driver landbrugsjord, kan f udfrt
et omlgningstjek, der giver overblik over mulighederne
ved omlgning til kologi.
Kommunerne lfter ogs vigtige opgaver med at beskytte
drikkevand og naturarealer. Nr arealer dyrkes kologisk,
sikres det, at drikkevandet ikke belastes af sprjtemidler.
Derfor vil regeringen bist kommunerne med information
om, hvordan kologien kan indg i kommunernes indsatsplaner for drikkevandsindvindinger.

Omlgning af Aalborg Kommunes

arealer
I forret 2014 sendte fdevareministeren et brev til
alle landets borgmestre om at bakke op om regeringens mlstning p kologiomrdet ved at omlgge
kommunale arealer til kologisk drift. Kommunerne
kunne hente hjlp i et tilbud om omlgningstjek,
der giver et overblik over driftsmssige og konomiske konsekvenser af at omlgge arealer til kologisk drift. Aalborg Kommune har benyttet sig af tilbuddet og har efterflgende, som den frste jyske
kommune besluttet at omlgge alle deres 900 ha
landbrugsjord til kologisk drift.

kologi p skoleskemaet
Viden om bredygtighed begynder i skolerne og p uddannelserne, og kologi er et klart opmrksomhedspunkt i
uddannelser p flere niveauer.
Med folkeskolereformen har regeringen lanceret det nye fag
madkundskab. Her er der fokus p fdevarebevidsthed og
at lre eleverne om bredygtighed og milj, herunder om
fdevarernes vej fra jord til bord og til jord igen. De miljmssige konsekvenser, bredygtighed og milj spiller ogs
en central rolle i Undervisningsministeriets projekt om Skolehaver, hvor eleverne selv dyrker grntsager.
Folkeskolereformen har styrket fokus p kologi og kologisk
landbrug og produktion i naturfagene. Her spiller det tvrgende tema innovation og entreprenrskab godt sammen
med kologi. Eleverne lrer fx at sammenligne konventionelle
og kologiske produktionsformer, samt at det ikke blot
handler om kologisk dyrkning af jorden, men ogs om
produktudvikling og forarbejdning.
Ogs p de erhvervsrettede uddannelser er der opmrksomhed p kologi. De fleste erhvervsuddannelser i jordbrug og
fdevarer har uddannelsesml og fag med fokus p kologi.
Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er der i dag
24 kurser, hvor deltagerne opnr kompetencer, hvor kologi
indgr.

er fortsat et prioriteringskriterium, nr der uddeles tilskud.

Regeringen vil desuden undersge muligheden for at f flere
skoler, der modtager tilskud til kologisk frugt og grnt, til
at lave understttende aktiviteter mlrettet kologi. Det kan
fx vre at tage p kologisk landbrugs- eller gartneribesg
for at lre eleverne om kologisk landbrug eller at holde
temadage om kologi.

Sdan vil regeringen fremme

kologi i kommunerne:
Regeringen afholder en workshop med kommunerne
om et kologipartnerskab.
Fdevareministeriet fremlgger rligt elektronisk kortmateriale over alle kologiske marker.
Fdevareministeriet fr Aarhus Universitet til at kortlgge kologiens udstrkning og potentiale i forbindelse med beskyttelse af drikkevand.
Regeringen fortstter den hjere tilskudssats til uddelingen af kologisk skolefrugt og -grnt.
Regeringen ser p muligheden for at f flere aktiviteter
mlrettet kologi p skoler, der modtager tilskud til
kologisk frugt og grnt.
Regeringen vil fremme, at flere skoler arbejder med
kologi ved at formidle undervisnings- og inspirationsmaterialer om bl.a. kologi og bredygtighed.

Regeringen opfordrer til:

At kommunerne fortstter indsatsen for mere kologi p de kommunale arealer, i de offentlige kkkener
samt i undervisningen.
At skolerne indtnker kologien i undervisningen,
fx ved kologisk dyrkning af skolehaver, besg p
kologiske landbrug, ved at stte fokus p kologi
i skolekkkenet eller ved undersgelse og sammenligning af konventionelle og kologiske produktionsformer.

kologisk skolefrugt
For at fremme kologien fortstter regeringen det hjere
tilskud til uddeling af kologisk frugt og grnt, og kologi

14

15

3.3 Udbredelse af kologien i EU

Danske kologiske producenter skal have gode og fair
betingelser. Derfor vil regeringen p EU-niveau arbejde
for at opretholde gode produktionsvilkr og styrke
udvikling og harmoniseringen af EUs kologiregler.
Hvis kologien skal udbredes bde i Danmark og resten af
verden, skal gode produktionsvilkr g hnd i hnd med
get eftersprgsel. Det m kort sagt ikke blive mere bvlet
at vre kologisk landmand. Samtidig skal vilkrene vre s
ens som muligt p tvrs af EU, s konkurrencen bliver fair.
Helt grundlggende er EUs landbrugspolitik bestemmende
for mulighederne for at udbrede kologi, og EUs landbrugspolitik br indrettes, s det kan betale sig at drive landbruget kologisk.
Regeringen har lbende arbejdet for at opn en strre grad
af harmonisering p kologiomrdet i EU. For eksempel
arbejder regeringen for, at EUs kontrolkrav prciseres. Ligeledes er det helt centralt at vrne om kologiens trovrdighed, og derfor arbejder regeringen for, at det er muligt for
medlemslandene at fastholde en rlig kontrol.
Men kologien skal ogs udvikles, og EU skal n videre p
natur-, klima-, emballage- og dyrevelfrdsomrdet.

Strre kendskab til EUs

kologo
Mens det rde -mrke er kendt
af 97 pct. af alle danskere, kender
kun 44 pct. EUs flles kologilogo det grnne blad. Danmark
importerer mange kologiprodukter fra EU-lande, og derfor
er det vigtigt, at forbrugerne kender EUs ko-mrke.
Danmarks eksportmuligheder vil ogs have fordel af, at EUs
kologimrke er kendt p tredjelandsmarkeder, hvor vores
danske koprodukter slges med det grnne blad p.
Derfor vil regeringen arbejde for, at EU-Kommissionen ger
kendskabet til det grnne EU-logo.

16

Sdan vil regeringen arbejde for

kologien i EU:
Regeringen arbejder for, at det ikke bliver vanskeligere
at have kologisk produktion, og for at fleksibiliteten
bevares p centrale omrder.
Regeringen arbejder for at opn en strre grad af
harmonisering i EU-reglerne.
Regeringen arbejder for, at der indfres natur- og
klimakrav i EU-reglerne.
Regeringen arbejder for, at dyrevelfrden styrkes i
EU-reglerne.
Regeringen arbejder for, at der indfres krav til
emballagen til kologiske fdevarer.
Regeringen arbejder for en strk kontrol med kologiske produkter og for enkle kontrolkrav for kologiske detailvirksomheder.
Regeringen arbejder for, at Kommissionen ivrkstter
oplysningskampagner om det europiske kologilogo
bde i og uden for EU.
Regeringen arbejder for, at Kommissionen faciliterer
get markedsadgang til tredjelande for kologiske
produkter, ogs nr der forhandles frihandelsaftaler.

4.0 Udvikling af erhvervet

4.1 Investerings- og erhvervssttte
Ny teknologi og nye ider er ndvendige, hvis kologien
fortsat skal vokse. Derfor sttter regeringen kologierhvervet med midler til kompetenceudvikling og
investering i nye teknologier.

kologifremme
Ved at ge de kologiske virksomheders vidensniveau og
kompetencer kan de kologiske producenters konkurrenceevne blive forbedret.
Derfor afstter regeringen i 2015 12 mio. kr. til en kompetenceudviklingsindsats, der gennem kurser, seminarer og
workshops skal give ny viden hos eksisterende kologiske
landmnd og virksomheder.

4.2 kologisk Fdevarerdgivning og

lokal grn afstning
For at fremme afstningen af kologiske fdevarer
skal fdevareproducenter vre dygtige produktudviklere og kompetente forretningsmnd. Derfor afstter
regeringen midler til at viderefre kologisk Fdevarerdgivning. Derudover sttter regeringen get afstning af lokale grnne fdevarer.

kologisk Fdevarerdgivning
kologisk Fdevarerdgivning tilbyder interesserede virksomheder vejledning og screening af afstningsmuligheder. P
den baggrund udarbejdes en vkstplan for virksomhedernes
markedspotentiale. kologisk Fdevarerdgivning har tidligere haft stor succes med at skabe mange nye kologiske
produkter for f projektmidler.

Investeringssttte
For at udvikle kologien og gre den kologiske produktion
mere attraktiv skal der vre god mulighed for, at kologiske
landmnd kan investere i ny teknologi. Derfor fortstter
regeringen den succesfulde kologiske investeringssttteordning, som giver kologiske landmnd mulighed for at
investere i teknologi, der giver bedre dyrevelfrd, get udbytte og generel produktivitet.
Med henblik p at fremme omlgningen og de danske forbrugeres mulighed for at kbe danske kologiske g vil en del af
investeringsstttepuljen i 2015 blive remrket til fjerkrsektoren, hvor der er potentiale for en strre kologisk produktion.

Sdan vil regeringen sttte

kologiske producenter:
kologifremmeordningen
Regeringen afstter 12 mio. kr. i 2015 til generelle
uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter.

kologisk investeringssttte
Regeringen afstter i alt 40 mio. kr. i 2015 til investeringer mlrettet kologisk landbrugsproduktion.

Derfor har regeringen afsat 10 mio. kr. til at styrke den

kologiske fdevarerdgivning frem mod 2016 gennem
Vkstplan for Fdevarer.
Virksomheder, som vurderes at have et vkstpotentiale,
vil kunne sge sttte fra kologisk Fdevarerdgivning til
indkb af rdgivning med fokus p udvikling af produkter,
styrket markedsfring og salg samt udvikling af nye afstningskanaler.

Lokal grn afstning

Lokal afstning af kologiske fdevarer har positive virkninger for milj og dyrevelfrd og fungerer som en katalysator
for vkst i lokalomrder.
Regeringen har derfor afsat 8 mio. kr. til projekter, der
sttter lokal grn vkst. Puljen skal understtte lokale
ildsjle, der arbejder for at fremme lokal afstning af kologiske og bredygtige fdevarer.
Tilskuddet giver flere mulighed for at bidrage til en lokal
grn vkst og dermed ge produktion, afstning og
viden om lokale, kologiske fdevarer. Det kan medvirke til
udviklingen af nye bredygtige fdevarer og forbedre den
kologiske produktion og omstning.

19

Der kan fx ydes tilskud til udvikling af forretningsmodeller,

information om kologske produktionsmetoder, konceptudvikling af nye lokale produkter og partnerskabsdannelser
mellem lokale producenter.

Sdan vil regeringen understtte

kologisk Fdevarerdgivning og
lokal grn afstning:
kologisk Fdevarerdgivning
Regeringen afstter 10 mio. kr. i perioden 2015-2016
til kologisk Fdevarerdgivning.

Lokal grn afstning

Regeringen afstter 8 mio. kr. i perioden 2015-2016
til projekter, der fremmer lokal afstning og udvikling
af fdevarer.

4.3 Forskning
Ny viden og teknologi er ndvendig for at opn en
fordobling af det kologiske areal i 2020. Derfor vil
regeringen fortstte forsknings-, udviklings- og
demonstrationsindsatsen p kologiomrdet.
I 2012 foretog Internationalt Forskningscenter for kologisk
Jordbrug (ICROFS) en analyse af effekten af kologiforskningen i perioden 1996-2010, som ppegede, at sektorens
vidensniveau skal styrkes markant, hvis mlstningen om
en fordobling af det kologiske areal skal indfries i 2020.
Servicetjekket af regeringens kologiindsats i 2014 ppegede ligeledes, at forskning og udvikling er ndvendig for at
ge den samlede produktion af kologiske produkter
og rvarer. En af de store udfordringer for det kologiske
markbrug er bl.a. udbytteniveauet.
Regeringen anvender derfor 30 mio. kr. i 2015 til styrkelse af
kologiforskningen i regi af Grnt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) og ICROFS. Pengene
skal bl.a. g til en ny ansgningsrunde under kologisk
Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram.

20

Derudover afstter regeringen 25 mio. kroner ekstra af

forskningsreserven for 2015 til styrket kologiforskning.
Samtidig anvender regeringen Fdevareministeriets myndighedsaftaler med universiteterne til bl.a. at lse udfordringer
i kologien.

Vidensyntese om samfundseffekter
kologisk jordbrug giver en rkke gode samfundseffekter
p natur, milj, klima, sundhed og dyrevelfrd, men ikke
alle effekter er lige godt belyst. Derfor finansierer regeringen en ny vidensyntese, som skal afdkke eksisterende og
manglende viden om kologiens samfundseffekter.

Eksempler p forskningsbaseret
myndighedsbetjening i 2015
Aarhus Universitet vurderer, hvordan bi- og spildprodukter kan anvendes som nringsstoffer af kologer.
Aarhus Universitet kortlgger kologiens udstrkning
og potentiale i forbindelse med drikkevandsindvinding.
Aarhus Universitet undersger kologi i forhold til ny,
mlrettet arealregulering.

Sdan vil regeringen videreudvikle

den kologiske sektor:
Regeringen afstter i 2015 25 mio. kr. under
Danmarks Innovationsfond til forskning i kologi.
Regeringen anvender 30 mio. kr. i 2015 til kologiforskningen i regi af Grnt Udviklings- og Demonstrationsprogram og Internationalt Forskningscenter for
kologisk jordbrug.
Regeringen anvender Fdevareministeriets myndighedsaftaler med universiteterne for bl.a. at lse
udfordringer i kologien.
Regeringen ivrkstter en ny vidensyntese om
kologiens samfundseffekter.

5.0 Flere og grnnere kologer

5.1 kologiudvikling
Der skal fart p omlgningen af landbrugsjord til
kologi, hvis mlet om en fordobling af arealet skal
ns i 2020. Derfor vil regeringen give tilskud til omlgnings-, fastholdelses- og bredygtighedstjek, s flere
landmnd bliver kologer, og flere kologer bliver
bedre. Samtidig vil regeringen understtte kologiens udviklingsmuligheder og den eksperimenterende
kologi.

Omlgningstjek
Det kan vre en stor mundfuld for en landmand at omlgge til kologi. Derfor giver regeringen mulighed for, at konventionelle landmnd der overvejer muligheden fr et
omlgningstjek af en omlgningskonsulent. Konsulenten
gennemgr regler, tilskudsmuligheder, konomiske forhold
og afstningsmuligheder ved en omlgning.
Omlgningstjekket klder landmanden p til at vurdere, om
bedriften egner sig til kologisk produktion, og hvordan fremtiden kunne se ud som kolog. Med et omlgningstjek fr
landmanden et kvalificeret grundlag at trffe beslutningen p.
Erfaringen fra de tidligere omlgningstjek viser, at indsatsen
virker. I 2012 ydede regeringen tilskud til omlgningstjek,
og 21 pct. af de landmnd, der modtog et tjek, besluttede
sig for omlgning. Dette tal kan vre endnu hjere, da
tallet kun dkker over skaldte straksomlggere, mens
landmnd, der er blevet inspireret og omlgger senere,
ikke indgr.

Fastholdelsestjek
Regeringen tilbyder nuvrende kologer, der overvejer en
tilbagelgning til konventionel drift, et fastholdelsestjek.
Det skal medvirke til, at de nuvrende kologer optimerer
deres drift i stedet for at sljfe kologien.

Bredygtighedstjek
kologisk produktion skal blive ved med at udvikle sig.
Som noget nyt vil regeringen ogs give kologerne mulighed
for et bredygtighedstjek. Her kan kologerne f deres
bedrift bredygtighedsanalyseret, hvor bedriften anskues

som en helhed indeholdende bde miljmssige, konomiske og sociale aspekter. Bredygtighedstjekket medvirker
til, at den kologiske sektor fortsat udvikler og forbedrer sin
produktion i en bredygtig og helhedsorienteret retning.

Bredygtighed
Et eksempel p et vrktj, der kan analysere en
bedrifts bredygtighed er den skaldte RISE-model,
som nu er udarbejdet i en dansk version. Her vurderes
bedriften p en rkke parametre som energi og klima,
arbejdsforhold og biodiversitet, s man fr et overblik
over den samlede bredygtighedsstatus.

Eksperimenterende kologi
Nytnkning og eksperimenter er en del af kologiens
dna og en ndvendighed, hvis kologien skal udvikles p
lngere sigt. Derfor afstter regeringen midler til nye eksperimenterende produktionsformer. Det kan for eksempel
vre forsg med reduceret klimapvirkning, mere natur og
bedre dyrevelfrd. Projektmidlerne kan sges af kologiske
landmnd, foreninger m.v.

Sdan vil regeringen fremme

kologiudviklingen:
Omlgning, fastholdelse, bredygtighed og
eksperimenterende kologi
Regeringen afstter 27 mio. kr. i perioden 2015-2018
til flere omlgnings-, fastholdelses- og bredygtighedstjek samt tilskud til eksperimenterende
kologiprojekter.
Regeringen afstter rligt 10 mio. kr. til at styrke udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for kologisk
landbrug gennem Fonden for kologisk Landbrug.
Regeringen vil arbejde for at afstte yderligere
5 mio. kr. rligt fra 2016 til srligt prioriterede kologiprojekter finansieret via landbrugets fonde.

23

5.2 kologisk areal- og omlgnings tilskud

Omlgning til kologi indebrer ofte hjere produktionsomkostninger. Derfor vil regeringen fortsat
yde tilskud til omlgning og opretholdelse af kologiske arealer med en ny, mlrettet tilskudsordning.
Siden 2012 har regeringen arbejdet p at udvikle en mlrettet model for tilskud til kologiske arealer. Modellen indgr
i Landdistriktsprogrammet i form af ordningen kologisk
Arealtilskud.
Fremover mlretter regeringen tilskuddet, s det kun gr til
kologiske arealer, og ikke som tidligere til pesticidfrie
arealer generelt. Derved anvendes tilskudsmidlerne mere
effektivt, og det skal give flere landmnd incitament til at
omlgge til kologisk landbrug. kologisk Arealtilskud er
dermed en vsentlig sikring af kologien i Danmark.
Tilskud under den nye ordning kologisk Arealtilskud ydes
som 5-rige tilsagn. I modstning til tidligere 5-rige tilsagn
er det nu muligt at slge eller bortforpagte arealer uden
at modtagne tilskud skal betales tilbage.

Ekstra omlgningstillg
Omlgning til kologi tager ofte flere r, og srligt de
frste r kan vre dyre for landmanden. Omlgningsperioden er forbundet med meromkostninger ved kologisk
drift uden tilsvarende mulighed for at slge produkterne
som kologiske. Perioden er ogs kendetegnet ved strre
grad af usikkerhed som flge af bl.a. de nye produktionsmetoder og nye samarbejdspartnere.
Derfor fortstter regeringen et ekstra tillg til landmnd i
de frste to r af omlgningsperioden.

24

Sdan vil regeringen fremme det

kologiske areal via arealtilskud:
Regeringen indfrer en mlrettet tilskudsmodel i form
af ordningen kologisk Arealtilskud med et basistilskud p 870 kr. pr. hektar om ret.
Regeringen viderefrer et tillg til kologisk Arealtilskud for arealer under omlgning til kologi i de
frste 2 r p 1.200 kr. pr. hektar om ret.

Generel tilskudsvejledning
Regeringen styrker informationen om tilskud til
kologi i 2015.

5.3 Alternative ejer- og driftsformer

For at styrke udviklingen, omlgningen og et kommende generationsskifte i det kologiske landbrug vil
regeringen undersge alternative ejer- og driftsformer,
s det bliver muligt for flere at etablere sig og forblive
kologiske landmnd.

Alternative ejerformer
Rundt omkring i landet er der en rkke kologiske bedrifter med alternative ejerformer. Der er oftest tale om delt
ejerskab og samarbejde mellem flere parter fx gennem
andelsforeninger eller fonde.
For at fremme alternative ejerforhold blandt kologiske
bedrifter vil regeringen samle erfaringerne fra eksisterende
ejer- og driftsformer og kortlgge de eventuelle lovmssige forhindringer. Samtidig vil regeringen ge kendskabet
til alternative ejerformer blandt kologiske landmnd og
finansieringsinstitutter. Det skal inspirere landmnd til at
indtnke kologien, nr de vil overtage en bedrift, eller
nr generationsskifte bliver aktuelt.

Samskologisk
Jordbrugsfonden Samskologisk har som forml at
opkbe kologisk jord og grde p Sams for at forpagte dem ud til nyuddannede landmnd. Det letter
generationsskifte og gr det nemmere at etablere
sig som landmand p Sams.

Alternative driftsformer
Som resten af landbrugserhvervet kan kologiske bedrifter
vre konomisk srbare, nr deres indtjening er baseret p
et enkelt eller f produkter. Selv et lille dyk i prisen kan medfre rde tal p bundlinjen. En del af lsningen kan vre
nogle af de alternative driftsformer, som er begyndt at spire i
erhvervet. En relativt ny landbrugsform her i landet er Social
Farming eller Green Care, som er bynre multifunktionelle
landbrug, typisk med en kologisk produktion rettet mod det
lokale marked. Ud over landbrug fungerer bedriften fx som
dagtilbud til jobsgende, handicappede eller andre personer
med specielle behov eller som brnehave. Den sociale funktion er med til at forbedre bedriftens konomi.

Det skal vre nemmere at etablere sdanne initiativer, der

forener kologien med social og konomisk bredygtighed.
Derfor vil regeringen se p, hvordan nye driftsformer i landbruget kan fremmes.

Eksempler p alternative ejer- og

driftsformer
Sweat equity
Gradvist ejerskab, hvor unge landmnd gennem
arbejde p bedrifter optjener ejerskab i stedet for
en del af deres ln. Et andet eksempel er sharemilking, hvor en landmand lejer stald, marker osv. i
kortere eller lngere perioder.
Social farming
Landbrugsproduktion kombineres med en social
dimension. Det nystartede projekt Det Samfundsnyttige Landbrug skal beskrive frontlbermodeller
med socialt engagement for innovative ejer-, finansierings- og organiseringsformer, som kan lette generationsskifte og understtte samarbejde mellem landmnd, pengeinstitutter, kommuner etc.

Sdan vil regeringen arbejde med

alternative ejer- og driftsformer:
Regeringen nedstter en arbejdsgruppe med deltagere fra myndighederne, erhvervet, pengeinstitutter,
forskere og andre relevante aktrer, som skal flge
eksisterende projekter og identificere barrierer for
etablering af nye ejer- og driftsformer.

25

6.0 Styrket kologisk produktion

6.1 Mlrettet indsats for plante-,

frugt- og brproduktion
Den kologiske plante-, frugt- og brproduktion er en
presset, men vigtig del af den danske kologisektor. Derfor indfrer regeringen to mlrettede stttetillg, som
skal gre det konomisk attraktivt at omlgge og drive
kologisk plante-, frugt- og brproduktion.

Mlrettet sttte til planteproduktion

En stor del af den kologiske planteproduktion er begrnset
i adgangen til kvlstof. Planteavlerne kan ikke skaffe nok
kologisk husdyrgdning og m ikke anvende kunstgdning.
Regeringen vil derfor sttte den mest udfordrede kologiske
planteproduktion med et tillg for reduceret anvendelse af
gdning.

Mlrettet sttte til frugt- og brproduktion

De danske forbrugere vil gerne have kologisk frugt- og
br, der er fri for rester af sprjtemidler. Frugt og br udgr
dog fortsat kun en lille andel af det kologiske areal i Danmark
p trods af eftersprgslen og m derfor importeres fra udlandet.
kologisk frugt- og brproduktion i Danmark indebrer
srligt hje indkomsttab og meromkostninger, der ikke
dkkes af det generelle arealtilskud.
Med et forhjet tillg til arealer med kologisk frugt og br
vil regeringen skabe et bedre konomisk grundlag for en
strre produktion af dansk kologisk frugt og br.

sprjtemidler godkendt til erhvervsmssig anvendelse, skal

som udgangspunkt have gyldigt sprjtecertifikat, uanset om
midlerne anvendes i konventionelt eller kologisk avl. Miljministeriet vil gennemfre en forenkling af reglerne i forhold
til den kologiske produktion.

Sdan vil regeringen sttte plante-,

frugt- og brproduktion:
Regeringen indfrer fra 2015 et tillg p 500 kr. pr.
hektar om ret til kologiske arealer med reduceret
kvlstofanvendelse.
Regeringen indfrer fra 2015 et tillg p 4.000 kr.
pr. hektar om ret til kologiske arealer med frugt og
br.

Bedre bekmpelse af skadegrere

Regeringen har afsat 1,2 mio. kr. i 2015 til at fremme
godkendelsesansgninger eller yde refusion for en del
af gebyret for godkendelse af alternative sprjtemidler.
Regeringen arbejder for, at flere naturlige stoffer
optages p EUs kologiforordnings positivliste og
dermed godkendes til at bekmpe skadegrere p
kologiske marker.
Miljministeriet gennemfrer i 2015 en ndring i
reglerne, som vil medfre, at visse sprjtemidler, der
kan anvendes i kologisk jordbrug, undtages fra
kravet om sprjtecertifikat.

Flere alternative plantebeskyttelsesmidler

kologisk frugt- og brproduktion er meget srbar over
for vejr samt sygdoms- og insektangreb, hvoraf kun nogle
f kan bekmpes med de sprjtemidler, der er godkendt til
kologisk avl. Udbytterne er derfor generelt lavere og mere
usikre sammenlignet med konventionel produktion.
Derfor vil regeringen styrke samarbejdet med interessenterne om adgang til flere alternative plantebeskyttelsesmidler.
Dette sker bl.a. gennem en ordning, som yder tilskud til
projekter, der fremmer godkendelsesansgninger eller yder
refusion for en del af ansgningsgebyret for godkendelsesbehandling af alternative sprjtemidler. Alle, der anvender

27

6.2 Bedre adgang til nringsstoffer

En af kologiens grundsten er at bevare eller ge jordens
frugtbarhed gennem recirkulering af organisk materiale
og nringsstoffer. kologiske landmnd har brug for flere
naturlige affaldsprodukter som gdning. Derfor vil regeringen undersge, hvordan kologer fr bedre adgang til
nringsstoffer.
Det er en udfordring for mange kologiske landmnd at skaffe
tilstrkkelig kologisk husdyrgdning. Og andre kilder til
nringsstoffer er ofte dyre eller vanskelige at f fat p.
For at fremme nringsstofforsyningen til det kologiske
jordbrug og strre ressourcegenanvendelse vil regeringen
arbejde for, at der etableres opsamlingssystemer og forbedrede lsninger, s flere affaldsprodukter kan anvendes som
gdning. Det kan vre nringsstoffer, der p en bredygtig
mde tilbagefres fra husholdningerne, servicesektoren eller
fdevareindustrien.
Der er imidlertid mange udfordringer og uafklarede forhold
forbundet med recirkulering af nringsstoffer fra by til
land. Regeringen vil arbejde for at fjerne barrierer og nsker
samtidig, at der findes lokale lsninger af hensyn til bde
omkostninger og de kologiske principper.
I regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald
lgges op til, at s meget som muligt af det kildesorterede
organiske affald skal udnyttes i biogasanlggene, herunder ogs i biogasanlg til kologisk produktion. En af de
vsentlige miljfordele ved bioforgasning er, at bl.a. fosfor
udnyttes, samt at det afgassede materiale kan udnyttes til
jordforbedring og kulstofbinding.
Adgangen til husholdningsaffald og det organiske affald fra
offentlige kkkener og servicevirksomheder kan ligeledes
vre med til at fremme etableringen af flere kologiske
biogasanlg.
Lsningerne skal derfor bl.a. udvikles gennem de sorteringsog genanvendelsesinitiativer for organisk husholdningsaffald, der allerede understttes i kommunerne. Det skal ske
i et samarbejde mellem erhverv og myndigheder.

28

Sdan vil regeringen forbedre

recirkulering af nringsstoffer:
Regeringen nedstter en arbejdsgruppe, s myndigheder, erhverv og organisationer kan arbejde sammen
om at ge kologers adgang til plantenringsstoffer,
herunder srligt fra kildesorteret husholdningsaffald
og organisk affald fra servicesektoren.
Regeringen fr afdkket muligheden for tilbagefrsel
af nringsstoffer til kologien.

et formaliseret samarbejde mellem nordiske private og

offentlige plantefordlingsvirksomheder samt universiteter,
der skal udvikle bedre plantemateriale til nordisk jordbrug.
Samtidig sttter regeringen metoder til forarbejdning af
muslinger og tang til foderprotein under GUDP.
Havbrugsproduktionen af fisk forventes at stige i de kommende r, og i produktionen bruges muslinger og tang til at fjerne
nringssalte. Derfor er der et stigende udbud af muslinger
og tang, som der er potentiale i at udnytte til proteinfoder.

Regeringen vil i forbindelse med ressourcestrategien se

nrmere p, hvordan nringsstoffer, herunder fosfor,
i det organiske affald kan udnyttes bedre i kologien.

Sdan vil regeringen fremme udviklingen af kologisk proteinfoder:

Regeringen vil arbejde for recirkulering af nringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, s de
kan genanvendes i fx kologisk produktion.

Regeringen sikrer fortsat dansk deltagelse i PPP projektet i perioden 2015-17.

6.3 Dansk proteinfoder

Importeret soja udgr en vsentlig del af proteinfoderet
til svin, kvg og fjerkr. Mange kologer nsker et alternativ til den importerede soja. Derfor styrker regeringen
udviklingen af alternativ kologisk proteinfoder, der kan
produceres i Danmark.
Regeringen vil arbejde for, at der findes nye, egnede sorter
inden for proteinafgrder, som kan dyrkes og benyttes i
Danmark.

Regeringen afstter i 2015 5 mio. kr. til kologisk

sortsudvikling og sortafprvning under Grnt
Udviklings- og Demonstrationsprogram.

6.4 Udvikling af kologisk svine produktion

Den kologiske svineproduktion udgr kun en lille del
af den danske svineproduktion, og salget af kologisk
svinekd er lavt. I jeblikket kan der afsttes mere kologisk kd, end der produceres. Derfor vil regeringen styrke
kologisk svineproduktion.

Afprvningen af nye proteinsorter skal bl.a. ske via den

remrkede indsats omkring sortsudvikling- og -afprvning,
som hrer under Grnt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), hvor der siden 2012 er igangsat ni
projekter.

kologisk svineproduktion opfylder grisenes naturlige

behov for at vre udenfor og have plads og rodemateriale. Samtidig fr grisene et trt, velstret leje, grovfoder
og GMO-frit foder.

Flere af projekterne undersger fx hvordan hestebnner

kan optimeres som proteinfoder. Hestebnner er interessante, da afgrden kombinerer hjt udbytte med hjt
proteinindhold. Fodervrdien har vist sig velegnet til svin,
srligt smgrise.

Det er godt for grisen, men ogs dyrere for landmanden end
konventionel produktion. Det afspejler sig i hjere priser i
supermarkedet. Hvis vi for alvor skal ge eftersprgslen, skal
prisen i supermarkedet ned. Det krver, at den kologiske
produktion bliver mere effektiv.

Gennem det flles nordiske Private-Public Partnership for

Prebreeding (PPP-initiativ) vil regeringen arbejde for
at udvikle kologiske proteinsorter. Initiativet har etableret

For at styrke fortsat udvikling af sektoren er det derfor helt

centralt at understtte en faglig indsats, som kan bidrage til,
at den kologiske produktion bliver mere effektiv.

Derfor afstter regeringen 4 mio. kr. til et nyt initiativ, som

skal udvikle og effektivisere den kologiske svineproduktion.
Som det frste igangstter regeringen et udvalgsarbejde,
der skal stte srligt fokus p avl, produktionssystemer og
afstning.
P avlsomrdet er udfordringen srligt at avle p mindre
kuldstrrelser, mere robuste smgrise og bedre moderegenskaber.
Udvikling af nye eller forbedrede staldsystemer er et andet
fokusomrde. Her er der behov for at udvikle mere attraktive lbegrde samt systemer til at hndtere hangrise og
nedstte ammoniakfordampningen.
Endelig er der brug for et mlrettet arbejde med produktudvikling og afstningsfremme af kologisk svinekd.
Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariation
og innovativ emballering.

Grise p grs
For at holde grisene lngere p markerne uden negative miljeffekter er det ndvendigt at udvikle nye opdrtssystemer.
Det indebrer blandt andet, at foderet til de kologiske
grise skal optimeres, s grisene kan udvikle sig optimalt p
mere lokalt produceret foder samtidig med, at foderspild og
miljpvirkning reduceres. Producenterne vil derved kunne
opn en bedre konomi.

Sdan vil regeringen fremme

udvikling af den kologiske svineproduktion:
Regeringen afstter i 2015 4 mio. kr. til udvikling af
kologisk svineproduktion.
Regeringen igangstter i 2015 et udvalgsarbejde,
som bl.a. skal fremme avl, produktionssystemer og
afstning.
Miljministeriet vil understtte en smidig godkendelse
af srlige staldsystemer for kologer til reduktion af
ammoniakfordampningen og af opdrtssystemer til
reduktion af nringsstofudvaskning fra folde.

29

7.0 vrige indsatser, der understtter

kologien
Naturindsats

Frlovgivning og sortsafprvning mlrettet kologi

Regeringen understtter kologers mulighed for ekstensive

driftsformer herunder naturpleje i det almindelige landbrugsland. Fra 2015 kan kologer sge tillg til kologisk
arealtilskud for reduceret anvendelse af gdning. kologer
kan via kologisk investeringssttte ogs f tilskud til flgeomkostninger, der ofte er ndvendige for naturpleje,
fx lskure, drivveje, indhegning etc.

Den kommercielle plantefordling er i vid udstrkning

orienteret mod det konventionelle jordbrug. For at muliggre at der ogs vil vre egnet plantemateriale tilgngeligt
for det kologiske jordbrug, er der behov for forbedrede
betingelser for udvikling, afprvning og handel med sortsmateriale mlrettet kologisk drift. Regeringen vil evaluere
og forbedre reglerne for afprvning og handel med nye
sorter mlrettet kologisk drift for at skabe fornuftige
rammevilkr p omrdet.

P de mest vrdifulde naturarealer fokuserer regeringen

naturplejeindsatsen yderligere med ordningen ekstensiv
pleje af grs- og naturarealer. Ordningen er ikke forbeholdt
kologer, men p grund af driftsformen scorer kologerne
et ekstra point p HNV-skalaen, der bruges som prioriteringskriterium for tilsagn. Endelig undersges det, om lnekvgsordningen kan udbygges med kologisk kvg.

kologisk akvakultur
Den globale eftersprgsel efter fisk overstiger, hvad der
kan fanges bredygtigt i havene. En af lsningerne er get
produktion af bredygtige, kologiske fisk og skaldyr i
akvakultur.

Regeringen tilslutter sig derfor ogs EUs forsgsordning for

produktion og handel med populationer, s det bliver
muligt at producere og handle med heterogent materiale
af korn og majs.
Ligeledes er der behov for enklere og mindre omkostningstunge regler for godkendelse og handel med historiske
sorter og sorter til nichebrug og andre alternative anvendelsesmuligheder, som fx Ny Nordisk Mad. Regeringen vil
evaluere og forbedre de eksisterende regler for at skabe
bedre rammebetingelser p omrdet.

kologiske akvakulturprodukter har strke potentialer for

vkst, og regeringens nye Strategi for bredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 har som
ml, at en vsentlig andel af produktionen af fisk og skaldyr
er kologisk i 2020. Derfor sttter regeringen forskning og
udvikling af produktionsmetoder, teknologier og foder til
bl.a. kologisk akvakultur, samt investeringer i kologisk
akvakulturproduktion. Desuden samarbejdes med interessenterne for at styrke og udvikle sektorens eksportmuligheder for kologiske fisk, skaldyr og tang.

31

ISBN: 978-87-7120-628-9 . Design: Clienti . Januar 2015

Foto: Colourbox, Shutterstock, Istockphoto, Karin Mller-Olsen

Ministeriet for Fdevarer,

Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 Kbenhavn K
Tlf. 33 92 33 01
fvm@fvm.dk
www.fvm.dk