Prve i Dansk 3

Maj-juni 2009

Mundtlig del

Censor- og eksaminatorhfte
Indhold: 
1. P rvens niveau og bedmmelsen
2. O versigt over prven
3. Vejledende censor- og
eksaminatorark
4. P rveafholdelsen
5. B edmmelsesskema til mundtlig

Produktionsnr. 22

kommunikation

1. Prvens niveau og bedmmelsen

Prven i mundtlig kommunikation ved Prve i Dansk 3 efterprver dansksproglige
frdigheder p et niveau, der relaterer til Vantage (B2), jf. kompetenceskalaen,
Common European Framework of Reference (CEFR).
Mundtlig kommunikation bedmmes p grundlag af bedmmelseskriterier og ved
hjlp af bedmmelsesskemaet i dette hfte.

2. Oversigt over prven

Delprve 1

Monolog

Delprve 2

Interview

Interaktion

Diskussion

Tid

5 min.

5 min.

5 min.

5 min.

Ml

Fortlle

Svare p

Samtale om et

Tage stilling til

sammen-

sprgsml

emne af almen

sprgsml/udsagn

hngende

til emnet karakter, herunder og begrunde

stille sprgsml
og medvirke til
at holde samtalen
i gang

Prve-
grundlag

Prve-
forlb

Et emne

Sprgsml fra

eksaminator

Billeder

Sprgsml
fra eksaminator

Prvedeltagerne

Prvedeltagerne

Dialog mellem

Opflgende

holder p skift

svarer efter

prvedeltagerne

sprgsml til

oplg om et

deres oplg p

diskussion mellem

emne

sprgsml til

eksaminator og

emnet for

hver af de to

monologen

prvedeltagere

3. V
 ejledende censor- og
eksaminatorark
Delprve 1
Fr prven begynder: Prsentation (eksaminator, prvedeltagere, censor).
Monolog og
Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
interview:
i denne del af prven bestr i, at de hver for sig holder et oplg
(10 min. pr. par) i ca. 2 minutter uden medvirken af eksaminator, og at oplgget
flges op af sprgsml fra eksaminator.
Herefter henvender eksaminator sig til den ene prvedeltager
og siger: Vrsgo, vil du holde dit oplg.
Nr prvedeltageren har afsluttet sit oplg, beder eksaminator
prvedeltageren om at svare p sprgsml om det emne,
som prvedeltageren har holdt oplg om. Nr denne del af
prven er afsluttet for den frste prvedeltager, siger eksaminator tak.
Derefter gentages proceduren med den anden prvedeltager.

Delprve 2
Der er tre emner, A, B og C, hvoraf prvedeltagerne tildeles t ved lodtrkning
mellem sedler, hvor de tre emner er s ligeligt fordelt som muligt.
Antallet af sedler skal svare til antallet af par plus to ekstra.

Emne A: Tv-programmer
Interaktion:
Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
(5 min. pr. par) i denne del af prven er at tale sammen om emnet uden medvirken af eksaminator.
Det gres tydeligt, at det er deres flles ansvar at holde
samtalen i gang og at sikre, at de begge fr mulighed for at
demonstrere deres sprogfrdighed.
Arket med billeder lgges frem foran prvedeltagerne, og
eksaminator siger:
Her er der nogle billeder, som viser forskellige slags programmer i tv. I skal frst kigge p dem i ca. et halvt minut.
Derefter skal I tale med hinanden om, hvad for nogle programmer I bedst selv kan lide at se. Det er vigtigt, at I begge
fr sagt s meget som muligt.
Efter ca. 2 minutter siger eksaminator:
I skal nu diskutere, hvad for nogle programmer I synes,
man lrer meget om et lands kultur af. Derefter skal I prve
at blive enige om, hvad for en programtype der bedst formidler kulturen i et land.
Eksaminator siger tak efter de fem minutter.

Diskussion:
Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
(5 min. pr. par) i denne del af prven er at diskutere aspekter af emnet med
eksaminator.
Lg op til en diskussion ved at stille opflgende sprgsml
til emnet til n prvedeltager ad gangen. Sprgsmlene stilles p en mde, s prvedeltageren fr mulighed for at fremkomme med synspunkter og underbygge disse.
(Blander den anden prvedeltager sig i diskussionen, lader
man dette indg p naturlig mde, selv om hensigten i
denne del af prven er en diskussion mellem eksaminator
og den enkelte prvedeltager).

Sprgsmlene skal vlges fra flgende liste:

1 . sprgsml:
Du sagde, at ...
Hvorfor mener du det?
2. sprgsml skal vlges blandt flgende:
En nyere programtype er underholdningsprogrammer,
der fx handler om boligindretning eller salg af huse og
lejligheder. Hvorfor tror du, den slags programmer er blevet
s populre?
 Gennem de senere r har der vret sendt en rkke
programmer, hvor seerne kommer helt tt p almindelige
mennesker i mange forskellige situationer, fx en gruppe
mennesker p en de , hvor de skal gennemfre forskellige opgaver. Hvorfor tror du, folk deltager i den slags
programmer?

  Underholdningsprogrammer med dansekonkurrencer eller

sangkonkurrencer er meget populre. Hvad tror du, det er,
som gr den slags programmer s populre?
S idste sprgsml skal vlges blandt flgende:
Mange tv-kanaler er reklamefinansieret. Hvad for en
indflydelse mener du, det kan have p tv-ledelsens valg af
programmer?
 De fleste danskere har mulighed for at se udenlandske
tv-kanaler. Alligevel er det mest de danske kanaler, der
tndes for. Hvorfor tror du, at det er sdan?

Emne B: Stress
Interaktion:
(5 min. pr. par)

Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave

i denne del af prven er at tale sammen om emnet uden medvirken af eksaminator.
Det gres tydeligt, at det er deres flles ansvar at holde
samtalen i gang og at sikre, at de begge fr mulighed for at
demonstrere deres sprogfrdighed.

Arket med billeder lgges frem foran prvedeltagerne, og

eksaminator siger:
Her er der nogle billeder, som viser nogle stressede
personer. I skal frst kigge p dem i ca. et halvt minut.
Derefter skal I tale med hinanden om, hvilke situationer I
synes, kan fre til stress. Det er vigtigt, at I begge fr sagt s
meget som muligt.
Efter ca. 2 minutter siger eksaminator:
I skal nu diskutere, hvordan man kan undg stress p
arbejdet. Derefter skal I prve at blive enige om noget, man
kan gre for at undg at f stress.
Eksaminator siger tak efter de fem minutter.

Diskussion:
Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
(5 min. pr. par) i denne del af prven er at diskutere aspekter af emnet med
eksaminator.
Lg op til en diskussion ved at stille opflgende sprgsml
til emnet til n prvedeltager ad gangen. Sprgsmlene stilles p en mde, s prvedeltageren fr mulighed for at fremkomme med synspunkter og underbygge disse.
(Blander den anden prvedeltager sig i diskussionen, lader
man dette indg p naturlig mde, selv om hensigten i
denne del af prven er en diskussion mellem eksaminator
og den enkelte prvedeltager).

Sprgsmlene skal vlges fra flgende liste:

1. sprgsml:
Du sagde, at
Hvorfor mener du det?
2. sprgsml skal vlges blandt flgende:
 Der er forskel p, hvor stressende et arbejdsmilj er. Er det
din oplevelse, at stress er et stort problem blandt dine kolleger
p din arbejdsplads eller blandt kursisterne p din skole?
(Hvorfor/Hvorfor ikke?).
Nu har I snakket om, hvad man selv kan gre for at undg
at f stress. Hvad synes du, at man kan gre p arbejds
pladserne for at undg, at medarbejderne bliver stressede?
Tidligere var arbejdstiden lngere, og ofte var arbejdet
fysisk hrdere, men man hrte aldrig om stress. Hvad tror
du, det skyldes?

S idste sprgsml skal vlges blandt flgende:

Hvad er det ved den moderne livsform, som kan forrsage
stress (fx pligt til at holde sig orienteret/selvrealisering/fuldtidsarbejdende forldre)?
 Hvad for nogle forhold p en arbejdsplads mener du, kan
medfre stress (fx arbejdets tilrettelggelse, indflydelse p
egne arbejdsvilkr/fysisk og psykisk arbejdsmilj)?



10

Emne C: Arbejde og kn
Interaktion: Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
(5 min. pr. par) i denne del af prven er at tale sammen om emnet uden medvirken af eksaminator.
Det gres tydeligt, at det er deres flles ansvar at holde
samtalen i gang og at sikre, at de begge fr mulighed for at
demonstrere deres sprogfrdighed.
Arket med billeder lgges frem foran prvedeltagerne, og
eksaminator siger:
Her er der nogle billeder, som viser personer med forskelligt arbejde. I skal frst kigge p dem i ca. et halvt minut.
Derefter skal I tale med hinanden om, hvilke job personerne
har, og om I synes, at mnd og kvinder er lige gode til at
klare disse job.
Efter ca. 2 minutter siger eksaminator:
I dag er der stor overvgt af kvindelige lrere i folkeskolen.
I skal nu diskutere, hvorfor der er mange flere kvindelige
lrere end mandlige. Derefter skal I prve at blive enige om,
hvordan man kan tiltrkke flere mandlige lrere til folkeskolen.
Eksaminator siger tak efter de fem minutter.

11

Diskussion:
Eksaminator informerer prvedeltagerne om, at deres opgave
(5 min. pr. par) i denne del af prven er at diskutere aspekter af emnet med
eksaminator.
Lg op til en diskussion ved at stille opflgende sprgsml
til emnet til n prvedeltager ad gangen. Sprgsmlene stilles p en mde, s prvedeltageren fr mulighed for at fremkomme med synspunkter og underbygge disse.
(Blander den anden prvedeltager sig i diskussionen, lader
man dette indg p naturlig mde, selv om hensigten i
denne del af prven er en diskussion mellem eksaminator
og den enkelte prvedeltager).

Sprgsmlene skal vlges fra flgende liste:

1. sprgsml:
 Du sagde, at
Hvorfor mener du det?

2. sprgsml skal vlges blandt flgende:
 I har lige diskuteret, hvorfor der er flere kvindelige end
mandlige lrere. Har det nogen betydning for brnenes
skolegang og brnenes udvikling, at de har flest kvindelige
lrere, synes du?
Inden for omrder med brnepasning og sygepleje er der
langt flere kvinder end mnd. Hvorfor tror du, det er sdan?
Der er langt flere mandlige end kvindelige chefer. Hvorfor
er det sdan, tror du?

12

 Sidste sprgsml skal vlges blandt flgende:

For 50 r siden var lger og jurister nsten altid mnd.
I dag er der flere kvinder end mnd, der studerer medicin
eller jura. Hvad tror du, rsagen er til den udvikling? Hvad
synes du om udviklingen?
I dag er der flere piger end drenge, der gr i gymnasiet.
Hvilke konsekvenser tror du, det har for drenges og pigers
placering p arbejdsmarkedet i fremtiden?

13

4. Prveafholdelsen
Parprve
Prvedeltagerne gr op parvis. I tilflde af et ulige antal prvedeltagere aflgges
prven af tre deltagere i t forlb. Prvegrundlag og procedure ndres ikke, men
den samlede prvetid forlnges med ca. 15 minutter. I tilflde af at der kun er tilmeldt n prvedeltager, eller hvis en prvedeltager fr forfald, eller der foreligger
andre srlige tilflde, aflgges prven individuelt med eksaminator som samtalepartner. Prvetiden er i dette tilflde 20 minutter inklusive votering.
Forberedelsestid
Der er kun forberedelsestid ved monologen. Eksaminator udleverer et emne til
hver prvedeltager fem hverdage fr den frste prvedato i den mundtlige del af
prveterminen.
Censor
Medmindre specielle forhold under prveafholdelsen ndvendiggr dette, deltager
censor ikke aktivt i nogen del af prven, men fokuserer alene p at lytte og p at
bedmme hver prvedeltagers mundtlige sprogfrdighed p et analytisk grundlag.
Eksaminator
Eksaminator informerer prvedeltagerne om prvens forlb og giver en s fyldest
grende introduktion til prven, at den kan gennemfres efter hensigten.
Eksaminator styrer prven og sikrer herunder, at prvedeltagerne fr lige mulighed
for at komme til orde.
Eksaminator foretager en helhedsbedmmelse af hver prvedeltagers prstation.
I mundtlig kommunikation indgr frdighed i at forst samtalepartneren. Den
frdighed kan kun bedmmes p et tilstrkkeligt sikkert grundlag ved den del af
prven, hvor eksaminator er samtalepartneren. Eksaminator br tale tydeligt (men
ikke artikulere overdrevent) og samtidig udfordre prvedeltagerens evne til at forst
samtalepartneren. Det kan fx ske ved at ge taletempoet eller ved at anvende et ordforrd af stigende svrhedsgrad.

14

Delprve 1 monolog og interview

Prvedeltagerne holder et oplg med udgangspunkt i et emne. Emnet skal relatere
til pensum i undervisningen og vlges af lrer/eksaminator.
Eksaminator sikrer, at det er det sammenhngende sprog, der bedmmes. Det betyder, at eksaminator skal bede prvedeltageren begynde sit oplg og i tilflde af
at prvedeltageren gr i st hjlpe med en genstart.
Prvedeltageren holder sit oplg p baggrund af egne stikord. Hvis en prvedeltager
ikke har medbragt stikord, men derimod en tekst, hvorfra der lses op, beder eksaminator prvedeltageren undlade at lse op fra teksten.
Efter hvert oplg stiller eksaminator sprgsml til indholdet i prvedeltagerens
monolog. Sprgsmlene skal have karakter af en opflgning p de oplysninger,
som prvedeltageren har givet i oplgget, med det fokus at f prvedeltageren til at
uddybe aspekter af emnet.
I praksis betyder det, at eksaminator under prvedeltagerens oplg noterer de punkter,
hvor eksaminator nsker en uddybning. Eksaminator skal efterflgende i overvejende
grad stille bne sprgsml og sledes undg sprgsml, der kan besvares kort med ja
eller nej.
Eksaminators sprgsml skal sikre, at prvedeltageren har forholdt sig til emnet for
monologen og kan uddybe med yderligere oplysninger ud over det, som fremgr af
det forholdsvis korte oplg.
Delprve 2 interaktion
I denne del af prven kommunikerer prvedeltagerne med hinanden om lsningen
af en opgave. Prvedeltagerne prsenteres for nogle billeder som inspiration til den
opgave, de skal lse.
Prvedeltagerne fr herefter ca. et halvt minut til at kigge p billederne og overveje,
hvad de vil tale om. De bliver herefter bedt om at tale sammen om emnet og derefter i
fllesskab sge at komme frem til en afgrelse i forbindelse med den stillede opgave.

15

Delprve 2 diskussion
I denne del af prven er det eksaminator, der styrer kommunikationen. Dette sker
ved, at eksaminator stiller opflgende sprgsml til emnet til hver prvedeltager og
diskuterer emnet med prvedeltageren. Sprgsmlene skal vlges fra eksemplerne i
dette hfte.
I de tilflde, hvor der ved interaktionen har vret asymmetri prvedeltagerne
imellem, sdan at den ene prvedeltager har fet mere taletid end den anden, er det
vigtigt, at eksaminator under diskussionen sikrer, at den anden prvedeltager fr
mulighed for at demonstrere sin mundtlige sprogfrdighed. Dette sker ved, at denne
prvedeltager i diskussionen fr lidt ekstra taletid.

16

PD3

5. B
 edmmelsesskema til mundtlig
kommunikation

Navn:
CPR-nummer:

Delprve 1 monolog

12

10

02

00

Fortlle sammenhngende
Udtale

Delprve 1 interview

Forst samtalepartner
Svare p sprgsml
Delprve 2 interaktion 1
Delprve 2 interaktion
Indg i interaktion
Udveksle synspunkter, begrunde
Delprve 2 interaktion 1
Delprve 2 diskussion
Forst samtalepartner
Udtrykke synspunkter, begrunde

Sproglige fokuspunkter
Fluency
Grammatik
Ordforrd
Udtale
(NB: Udtale indgr som et
centralt element i alle
prvens produktive dele).

Karakter: ________

Navn:
CPR-nummer:

Delprve 1 monolog

12

10

02

00

Fortlle sammenhngende
Udtale

Delprve 1 interview

Forst samtalepartner
Svare p sprgsml
Delprve 2 interaktion 1
Delprve 2 interaktion
Indg i interaktion
Udveksle synspunkter, begrunde
Delprve 2 interaktion 1
Delprve 2 diskussion
Forst samtalepartner
Udtrykke synspunkter, begrunde

Sproglige fokuspunkter
Fluency
Grammatik
Ordforrd
Udtale
(NB: Udtale indgr som et
centralt element i alle
prvens produktive dele).

Karakter: ________