Rosarium

philosophorum
det kymiske bryllup

- Avanceret erotik?
- Metallers forvandling?
- Dybdepsykologiske processer?
- Livlig fantasi?
... eller måske det hele på én gang!?
Wikipedia (oversat fra engelsk af DSP: "Rosarium philosophorum sive pretiosissimum
donum Dei ('Filosoffernes rosenhave eller den mest kostelige af Guds gaver') er illumineret
manuskript, som indeholder en alkymisk afhandling dateret til 1578. Teksten er en tjekkisk
oversættelse af en på latin affattet alkymisk traktat fra middelalderen: Rosarium
philosophorum. Forfatteren er Jaroš Griemiller z Trebska. Det er bemærkelsesværdigt for
sine miniaturers høje kunstneriske værdi, som er usædvanligt for manuskripter af denne
type. Det opbevares på Det tjekkiske nationalbibliotek, Prag, Tjekkiet."
Titelblad:
Seks filosoffer, heraf to
kronede. Én peger på ilden
for deres fødder.

"Solve coagula" hentyder til

processens opløsnings- og
størkningsfaser.

"Solvite corpa in aquas"

betyder "opløs kroppene
(det faste) i det flydende."

Grundprocesser i alkymien
er at fiksere ånden og
opløse det faste.
Den merkurielle kilde, hvis
ånd er dragen, som hersker
over de tre naturriger:
Mineralsk, vegetabilsk og
animalsk.

Kilden flyder over med tre

væsker: "Livets vand",
"skarp eddike" og
"jomfrumælk". Tilsammen
danner de en rensende
væske, som indeholder alt
nødvendigt.

Merkurdragen/ det
kviksølvagtige/ seksuelle/
livskraften/ driften er det
store arbejdes basis.
Ånden, den kronede due,
overstrålet af stjernen,
stiger ned over
modsætningernes sol-måne/
mand-kvinde. Kontakten
skabes gennem hænder og
liljer.
Modsætningerne er nu klædt af
til skindet, og griber efter
hinandens blomster:
"O, måne, ved mine kys og
omfavnelser bliver du smuk,
stærk og mægtig som jeg!"
"O, sol, du er det ypperste af alt
lys, men alligevel behøver du
mig, som en hane behøver en
høne!
Nedstigning
Tilnærmelsesfasen er ovre, opløsningen træder ind.
 Sammensmeltning:
"Her ligger konge og dronning som døde, sjælen spalter sig ud under stor sorg."
"Her opløses de fire elementer, og sjælen stiger ganske blidt ud af det faste.
"Her falder duggen fra himlen og vasker gravens sorte krop."
"Her stiger sjælen ned fra det høje, og genopliver de rensede legemer."
"Her fødes en rig og nobel dronning
som vismænd betragter som en datter
hun vil vokse og give liv i uendeligt mål
som er udødelig, ren og lydefri
Dronningen afskyr død og fattigdom
hun er rig på både sølv, guld og ædle stene
og alle former for lægedom, dyr såvel som simpel
For dette takker vi den udødelige Gud

Luna taler:
Som en nøgen kvinde undertrykkes jeg af vold
før var min krop kun genstand for hån
og jeg blev ikke mor, før jeg selv blev genfødt
Så fik jeg styrken af alle urter og rødder
Jeg har overvundet al sygdom
Jeg var min søns navn
Og idet jeg forenedes med ham, frembragte jeg ham
og idet jeg er svanger med hans barn
har jeg frembragt en umoden frugt
Jeg er en moder og dog en jomfru
og så fast forankret i min kerne
at min søn skulle blive min fader
således som Gud i sit væsen havde befalet det."
(... fortsat) Solen:
Min moder som frembragte mig
er igen trådt ind i verden ved mig
En ting må betragtes, den naturlige befrugtning
som i kunstig form ligger skjult i bjergmassiverne
Hvor en ting bliver til ud fra fire
i vores kunstige sten
Og seks ting betragtes som en trehed
og gøres til én substans
Den som vel forstår disse ting
ham er det givet af Gud at uddrive al sygdom
fra såvel metaller som fra menneskers legemer
Men intet menneske kan gøre dette uden guddommens hjælp
Fra min jord udspringer en kilde
to mægtige floder vokser frem
den ene med kurs mod øst
den anden mod vest
hvorfra to ørne i flugt brænder deres fjer og nøgne falder til
jorden
Disse ørne får nu smukke fjer på ny
Og både sol og måne er underkastet dem.
O, Herre Jesus Kristus
fra hvem al godt udspringer
ved den Helligånds nåde
som beskytter al ting
Vi bliver nu bragt til en forståelse af, hvad de vise mænd sagde
At vi måtte betænke og betjene det kommende liv
hvor vore kroppe og sjæle atter skal være forenede
"Her dør solen tydeligvis igen ved at druknes i filosoffernes merkur"
"Her gøres solen så sort som graven med filosoffernes merkur."
"Her ender Lunas liv, og ånden stiger umærkeligt op mod højderne."
"Vandet formindskes og giver jorden væde ved at lade sig falde som dug."
"Den strålende sjæl vender tilbage fra højderne og genopretter filosofiens datter."
Her fødes al pragts konge
der kan ikke findes noget skabt i verden
som er ædlere end han
hverken opstået fra natur eller kultur
intet levende væsen
Filosofferne kalder ham deres søn
han fuldbyrder alt, hvad de gør
og hvad mennesker end forventer af ham
giver han bestandig sundhed
guld, sølv og ædle stene
Han giver kraft, langt liv og skønhed
og renhed, han uddriver vreden
Velsignet være han om Gud har tildelt disse gaver!

Dronning Lunas svar:

Her fødes en rig og ædel dronning
som filosofferne ligner med deres datter
Fri for alt nid, nag og urenhed
Hun uddriver døden og hader fattigdom
hun giver velfærd, sundhed og ære
og alle gode ting
Hun er rig på guld, sølv og ædle stene
og al slags lægedom, kostbar såvel som simpel
Der findes intet på denne jords overflade
som kan sammenlignes med hende
vi takker den store himmelske Gud for hende.
"Jeg er den store grønne og gyldne løve, som ikke behøver at frygte for nogen
eller noget. I mig ligger alle filosoffernes hemmeligheder skjult."
"Efter min lidelse og mangfoldige prøvelser, er jeg atter opstanden,
renset og forløst for enhver urenhed."