A=1, B=2, C=3,.. simpelt og let at forstå!

Så bogstaver og tal er udtryk for to sider af

samme 'energi'
... eller ?

Vend den lige en gang:

- Siger den rækkefølge, bogstaverne optræder
i alfabetet, noget væsentligt om deres
egenskaber?
- Er rækkefølgen noget universelt eller delvist
vilkårligt?
- Er alfabetet et system som er nuanceret nok
til at beskrive sproglydenes egenskaber?
- Hvad er den dybere betydning af at udlede
en tværsum af et flercifret tal?
- Er titalssystemet så fundamentalt, at vi altid
skal benytte det som basis, når vi skal forstå
en iboende talstruktur?
Der skete en spændende revolution i Sinai-området
da billedskriften (hieroglyffer mm.) langsomt
transformerede sig til en lydtegnsskrift: Alfabetet.

På hebræisk skrives tal stadig med de samme tegn som bogstaverne, men
rækkefølgen er Aleph-Beth-Gimel,.. svarende til A-B-G!
På samme måde på græsk, hvor alfabetet begynder med Alfa-Beta-Gamma.
Og de kabbalistiske anskuelser, som numerologien bygger på, udspringer jo
netop fra de hebræiske og græske kulturer.
I vores alfabet indtager G den syvende position. At C fik den tredje plads er
næppe grundet i en dybere kosmisk lovmæssighed, snarere praktiske
omstændigheder og konvention (lidt ligesom historien om hvordan a'=440Hz
blev vores fælles musikalske fikspunkt, kammertonen).
Alfabetets rækkefølge er ikke helt vilkårlig - det afspejler i nogen grad fonetiske
strukturer - men det er ikke blevet mindre vilkårligt med tiden!
Man kunne godt kalde fonetik læren om sproglydenes 'energi'. I det
internationale IPA-system er vokallydene ordnet på en måde, som er mere
organisk end alfabetet. Og så må man jo erkende, at vores alfabet er
mangelfuldt, når eksempelvis 'a' både kan være en rundet bagtungevokal og en
urundet fortungevokal, for de to har meget forskelligt 'energimønster'.
Der findes faktisk en direkte kobling mellem heltallene og vokallydene, men så
skal vi via fonetikken over i musikken. Her er et eksempel på et spektrografi af
en organisk vokalsekvens intoneret på en tone, som frembringer de første
elementer fra overtonerækken (2x, 3x, 4x osv. den primære frekvens). Energi?
Her er et landkort over overtonernes univers som samler sproglyde, heltals-
proportioner og musik og som ligger et lag dybere end den kulturelt betingede
musiks sprog. Det åbner også for spørgsmålet, om det nu også giver så meget
mening at udlede tværsummer af tal-og bogstavværdier iht. titalssystemet.
For titalssystemet er og bliver... et system, et kulturprodukt! Det har
imidlertid en stærk position, men anskuet fra tallenes dybere lag - deres
primtalsanalyse - er der ingen grund til at mene, at et [2-5]-system har
mere berettigelse end mange andre talsystemer - altså lige bortset fra det
med fingrene, men vi er vel egentlig kommet videre?
I musikken er oktaven det mest
fundamentale, forholdet 1:2.
Med fordoblinger og halveringer af
frekvens hhv. bølgelængde deler
naturtonerækken hver oktav op i hhv.
2-4-8-16-... dele, altså har vi et binært
sprog - et totalssystem, [2]-system,
som også bliver relevant, når vi kigger
på visse biologiske processer
(celledeling) og i kulturelt betingede
forståelsesrammer som I Ching,
stregkoder og
computerprogrammering.
Naturen har ingen særlig
forkærlighed for strukturer som
udtrykker sig bedst inden for
rammerne af et titalssystem, men
udfolder i alle riger - mineraler,
planter og dyr - sine former og
processer på basis af principielt
alle grundtal.
Og hvis man endelig skal udlede tværsummer - som jo refererer til vores
kulturelt betingede titalssystem - hvorfor i alverden så anvende det på
strukturer som dage pr. måned (28-,29-, 30-, el. 31-delt) måneder pr. år (12-
delt), alfabet osv., som oplagt IKKE er direkte kompatible med
titalssystemet??
Tværsummer siger for så vidt ikke meget andet end, hvor mange af systemets
elementer (enere, tiere, hundreder osv.) der indgår i et givet flercifret tal, og
det er vel ikke et udtryk for et tals dybere væsen eller karakter. Det kan man
til gengæld sige om en primtalsanalyse, som vitterlig gør rede for
'talmolekylets' 'atomare' (primtals-) sammensætning ... og som altså
ovenikøbet siger noget væsentligt om den musik, der er i forståelsen af
naturtonerækken er direkte knyttet til tallet.
Jeg tror, mange numerologer må kunne bringe forholdet til tallene videre
end til en svævende 'energi' ved at gå ind i studiet af tallenes væsen, som den
er beskrevet gennem århundreder og årtusinder i aritmetikken.
Meningsfulde mønstre findes i
trekanttal, kvadrattal, kubiktal, fibonaccital, lucastal,
primtal, fakultetstal,...
og det er ikke uvæsentlig at vide, hvornår det har relevans at forbinde et givet
mønster til en eller flere disse rækker.
Jeg hører indvendingen: 'Men det virker jo!'
Og mit svar må være ja, der er næsten ingen grænser for,
hvordan mennesker kan få livets mest forskellige udtryk til
at virke inden for systemer og rammer... på godt og ondt!
En gang imellem skal man reflektere lidt over, hvad det er,
der virker.
Har du forresten tænkt over, hvor stor en del af din identitet,
dit navn er bærer af?
Kan det undre, at noget 'virker', når man ændrer det?
Som kultur har vi brug for en revitalisering af
vores forhold til tal, men den opnås ikke ved
luftig spekulation.
Bamse sang fra sin lille gyngende båd om 'de
ting der giver livet værdi'.
Som talnørd må jeg sige, at det kan give livet
værdi at forstå tallenes væsen. Vi mangler et
forhold til tallene som udtryk for andet og mere
end kvantitet. For selvom tal er perfekte
redskaber til at behandle alle mulige værdier:
IQ, skat, frekvens, skostørrelser, pH,
fartgrænser, kalorier, priser,... så var det jo ikke
det, Bamse mente med værdi!
Værdi kan også betyde kvalitet, og det pudsige
er, at tallene faktisk 'i sig selv' inkarnerer
kvalitet - bla. i musikken og sproglydene.
Derfor forstår jeg numerologernes holistiske
bestræbelser og føler mig lidt beslægtet.
Og derfor må jeg ryste på hovedet!