24.

september 2010

Ansvar - tilstrækkelig stat - Parkinsons lov

Under overskriften: “Ansvarsløst. Politikere skyld i forbrugsboom” skrev den tidligere
overvismand 6. september 2010 en interessant analyse, hvor han bl.a. bemærkede at “det er
paradoksalt at styringen af den offentlige sektor - under en regering med et angiveligt liberalt
parti som Venstre er blevet domineret af administrative kontrolforanstaltninger og ikke af
incitamenter”. Men kunne også bemærke, at det er paradoksalt at statsapparatet er vokset så
meget under en statsminister, som kom til magten med en bog om minimalstaten.

I det følgende vil jeg med ansvar som nøglebegreb se lidt nærmere på statsapparatet. Fra 1940
til 1942 havde Danmark en samlingsregering med fire partier og i alt 12 ministre.1 Den
nuværende regering har 19 ministre. Udover ministerierne er der styrelser, selskaber, råd og
o.s.v. Det samlede statsapparat består i dag af ca. 200 institutioner med ganske mange ansatte.

Jeg er ikke i tvivl om, at alle disse mennesker er såvel arbejdsomme som flittige. Men som
skatteyder kunne man jo spørge om alt det udførte arbejde er relevant? Hvordan er det med
ansvarsplaceringen. I artiklen skriver overvismanden at “bureaukraterne beskytter sig selv ved
at opbygge flere led, så ansvaret reelt ikke kan placeres”. (I næste afsnit kommer han til at
foreslå en yderligere centralisering af sundhedsområdet, hvilket for mig synes ulogisk efter
den netop nævnte sætning.) Det afgørende må være, at magt og ansvar skal følges ad.

Overvismanden slutter artiklen af med at foreslå en kommission nedsat. Jeg kan oplyse, at
resultatet foreligger. Skatteyderne har allerede betalt 50 mio. kr. for det efterlyste
udredningsarbejde. Analysen hedder: “Magtudredningen” og kan findes på nettet. På forsiden
står at “magten er i sikre hænder”, men læser man lidt mere finder man sætningen: “
“Danmark har aldrig haft en stærk tradition for at basere politiske beslutninger på
tilgængelig viden”.

I 1957 udgav den engelske historiker C. Northcote Parkinson sin berømte “Parkinsons lov”,
som satirisk og morsomt beskrev bureaukratiernes tendens til at vokse helt uafhængigt af
arbejdsmængden. Bogen baseredes på videnskabelige analyser af det engelske
marinemisterium, som voksede samtidig med at imperiet afvikledes. De mange ressourcer
blev anvendt på intern kommunikation.

Det der er sket siden 1940 er, at den danske statsadministration er blevet ramt af Parkinsons
lov. Aviserne er p.t. fulde af artikler om at den offentlige sektor skal reduceres efterfulgt af at
kommunerne skal effektiviseres. Det ligner dengang, Nelson satte kikkerten for det blinde øje.
De mange statsansatte DJØFer udfører massevis af analyser med regneark, som let kan
præsenteres i fine søjler og kurver, som ser videnskabelige ud. Resten af samfundet spilder en
masse tid på at levere data til disse regnestykker. Samfundet som helhed kunne effektiviseres
ved at reducere mængden af regneark, og forlange at de tænkte sig om og var mere præcise
når de skelner mellem tro og viden. Økonomi er ikke en eksakt videnskab, selv om det ofte
præsenteres sådan. Man kommer langt med sund fornuft, god opdragelse og godt humør. Der

1
(Statsminister, udenrigsminister, finansminister, forsvarsminister, kirkeminister,
undervisningsminister, justitsminister, indenrigsminister, minister for offentlige arbejder,
minister for landbrug og fiskeri, minister for handel, industri og søfart samt en arbejds- og
socialminister.)

1
 24. september 2010

detailreguleres for meget i en enorm mængde usammenhængende bekendtgørelser og

cirkulærer. Denne overdrevne statslige administration kan hverken gavne handel eller eksport,
som er det der skal drive samfundet. Men det binder store ressourcer i såvel kommuner som
erhversliv. Danmark er nødt til aktivt at finde sin rolle i den globaliserede verden.

Internt i statsadministrationen har finansministeriet tiltaget sig enorm magt over

fagministerierne. Det var fornuftigt og nødvendigt, da statskassens forhold skulle rettes op i
starten af 1980erne, men i den nuværende situation er det på tide at fagministerierne
genvinder ansvaret for egne forhold, så beslutninger kan baseres på tilgængelig viden.

For tiden ser vi et interessant eksempel på, hvad centrale beslutninger kan føre til. I det
aktuelle udspil til finanslov har en motorvej mellem Herning og Holstebro til 3 mia. kr fået
høj prioritet som et akut projekt - uanset at der er et beskedent trafikgrundlag. Samtidig kan en
letbane omkring København til 3,7 mia. kr ifølge trafikordførerne fra V og K kun blive aktuel,
hvis den kan finansieres via et offentligt privat partnerskab, da statskassen mangler penge -
uanset at der har været et meget betydeligt trafikgrundlag i mange år. Motorvejen reducerer
ikke afhængighed af fossile brændsler eller CO2 - i modsætning til den elektriske letbane. Man
behøver ikke være professor i økonomi for at se, at denne besynderlige prioritering hænger
sammen med en utidig statslig indblanding i en sygehusplacering i Vestjylland. Prioritering af
trafikinvesteringerne er tydeligvis ikke resultatet af en samfundsøkonomisk analyse. Man må
da håbe at motorvejen bliver til gavn for lokale firmaer. Men er det fornuftigt?

DF har fremsat forslag om at sætte kommunerne under administration. Det forekommer helt
ubegrundet og går i en helt forkert retning. Det kommunale selvstyre bør tværtimod styrkes,
således at lokale beslutninger træffes baseret på det bedst mulige lokale videns grundlag. Det
er åbenlyst urimeligt, at der skal flyttes penge mellem kommuner baseret på et tilfældigt år,
hvor der centralt blev dekreteret skattestop - som havde en mængde uovervejede konsekvenser
- bl.a. at kommuner som skar ned lige før nu straffes ekstra.. Den kommunale
udligningsordning burde være det sted, hvor flytning aftales. Finansministeriets krav om
årlige forhandlinger umuliggør en fornuftig langsigtet kommunal planlægning. Dette er
centralisme, når det er værst.

Decentralisering, tillid til kvalificerede medarbejdere samt ordentlig ledelse er nøgleord for
den fremtidige udvikling af et effektivt samfund. Konkurrence mellem ligeværdige skærper
kreativitet og virkelyst, men ligeså væsentlig er det, at den stærke giver sin svagere “lillebror”
en hjælpende hånd.

Det er ikke sundt for folkestyret, at så mange beslutninger træffes i en sen nattetime under
finanslovsforhandlingerne mellem ganske få personer og baseret på et meget snævert flertal.
Det er naturligt, at der føres partipolitik ca. ½ år før et folketingsvalg og ca. ½ år efter et valg.
Men i de resterende 2,5 til 3 år bør regeringen være regering for hele befolkningen og træffe
nødvendige, ansvarlige også upopulære beslutninger. Det er udtryk for politisk dovenskab, at
oplæg til finanslov i snart mange år åbenlyst kun har inviteret til samarbejde i et snævert
flertal på fløjen med kortsigtede løsninger og ikke til et bredt flertal henover midten, som
kunne sikre en langsigtet og stabil udvikling.

Vores effektive undervisningssystem, hvor alle der har evner og vil yde en indsats kan opnå
fine uddannelser og få indflydelse på væsentlige forhold, har betydet at samfundets kreative
ressourcer er aktiveret og nyttiggjort. Det sikrer en væsentlig social mobilitet, som er
grundlaget for vores danske velfærd på trods af mangel på råstofressourcer.

2
 24. september 2010

Enhver borger kan via nettet få indblik i beslutningsgrundlag i ministerierne. Min konklusion
er helt klar efter at have stukket spaden ned flere steder. Statsadministrationen er blevet for
stor og uoverskuelig. Men vil den gale mand fyre de mange ansatte? Nej, men jeg vil foreslå
et de bruger deres kræfter og uddannelse mere fornuftigt. Som en konsekvens af finanskrisen
er utrolig mange små virksomheder kommet i klemme. Ultraliberale kyniske økonomer talte
om nyttig oprydning. Men det var erhvervslivets vækstlag, det gik ud over2. Iværksætterne har
typisk problemer med regler og økonomi. Så det er jo heldigt at det netop er folk med erfaring
med regler og økonomi, som bliver frigjort til anden tjeneste. Småvirksomhederne har en
utrolig vigtig rolle i at finde de nicher, som danskernes fremtid skal baseres på. Små
virksomhederne har netop den flexibilitet, som er afgørende for hurtig tilpasning i en
foranderlig verden.

Mindre virksomheder giver på forhånd op i forhold til at opnå støtte fra de mange EU
ordninger. En stigende andel af lovgivningen kommer fra EU. Det burde da ikke give flere
statslige ansatte i Danmark - tværtimod. Men der er god fornuft i at støtte de folkevalgte
europa parlamentarikere så lovgivningen dernede i tide påvirkes i en for såvel Europa som
Danmark fornuftig retning. Der kunne også stilles rådgivning og service til rådighed for
iværksættere og små virksomheder, som ikke kan aflønne dyre akademikere.

Der er i den grad behov for projekt “regelforenkling” i Danmark. Ressourcerne til det kunne
frigives f.eks. ved et 2 årigt moratorium for skriftlige besvarelser, når ministrene kaldes i
samråd. Der spildes enorme ressourcer på disse besvarelser, som i bund og grund handler om
at oppositionen på grund af utilstrækkelig opbakning p.t. er i opposition. Hvis der er en lille
kikser, får pressen store overskrifter og løssalg - men det er spild af kræfter.

Det med at undgå ansvar i den offentlige administration er ikke et nyt fænomen. I marts 1957
skrev kaptajnerne i Den Kongelige Grønlandske Handel en (intern) erklæring, der advarede
mod sejlads med passagerer om vinteren, fordi det er for farligt. Tre dage senere ændrer
kaptajnerne holdning efter pres fra Grønlandhandelens ledelse og Grønlandsministeriet og
kommer med en ny erklæring, som anbefaler vintersejlads til Grønland med specialbyggede
skibe. I januar 1959 forliser Hans Hedtoft efter en kollision med et isbjerg og 95 personer
omkommer. Efter et politisk stormvejr og en dommerundersøgelse, vaskede alle hænder og
ingen tog ansvar. Konkret førte sagen til en ministeransvarslov. 3

Den ministeransvarslov blev testet mange år senere under Tamil sagen. Den sag sendte chok
bølger ud i hele statsadministrationen, Ansvar blev et fy-ord.

Men erfaringerne fra erhvervslivet er, at hvis man definerer folks ansvar klart og tydeligt på
forhånd, så udviser den ansvarlige rettidig omhu, så fadæserne kan undgås. Og det er meget
sundere end kampen ved håndvasken, når det er gået galt.

Efter amerikansk forbillede er der indført betydelige bonusordninger til offentlige chefer - for
at passe deres arbejde. Det ser grimt ud, når det kommer i pressen, men samfundsøkonomisk
er det ikke et stort problem - på anden måde end at det kan påvirke prioriteringerne i uheldig

2
Danfoss startede i en garage. B&O startede i en lade. Det er fremtidens “Danfoss”er
og B&O er, der slagtes nu.
3
Kilde: “Skibet der forsvandt” Lars og Morten Halskov, Politikens forlag.

3
 24. september 2010

retning, så f.eks. overholdelse af tidsfrist kommer foran om tingene virker. Tydelig

ansvarsbeskrivelse er et mere effektivt ledelsesredskab.

Centraladministrationens embedsmænd skal naturligvis være loyale overfor den til enhver tid
siddende minister. Men det er ikke centraladministrationens opgave hverken at bevare
regeringen eller at sikre magtfulde politikeres genvalg. Lønnen betales af skatteyderne.
Centraladministrationen bliver jo netop ikke udskiftet, når vi skifter regering i Danmark. Den
debat vi p.t. overværer med vilde postulater mellem regering og opposition om hinandens
økonomiske planer burde være aldeles overflødig. Ligeledes burde forslag om at de
økonomiske vismænd skulle regne efter være overflødigt. (Ræson 13.09.2010). Folketingets
tidligere formand Erling Olsen (ham, der havde tilnavnet “den kloge ugle”) foreslog at skære
et dygtigt stykke af Justitsministeriet ud og overføre medarbejderne til et kontor - med
reference til Folketinget. Tiden er inde til at genoverveje det forslag, og så i samme omgang
skære et stykke af Finansministeriet. Formålet er kvalitetsforbedring. Der er ikke behov for
flere økonomer, men for at de er mere tydelige i forhold til hvad de ved og hvad de tror. At
prognoser er svære og behæftet med stor usikkerhed, det ved enhver. Så det økonomerne
burde kunne er at beskrive resultaternes følsomhed overfor valgte nøgleparametre. Det burde
uddannelsen vel række til?

Alting er større i USA - også dumhederne, og det kan bestemt ikke anbefales at indføre
amerikanske tilstande i vores danske folkestyre. Den nordiske velfærdsmodel er langt
overlegen i forhold til det amerikanske juridiske - lovgivnings og administrations system.

Pressen kaldes ofte den 4 statsmagt - men for tiden svigter pressen sin rolle. Mange
journalister er ansat som spindoktorer - hvis opgave er at føre vælgerne bag lyset. Politikerne
går til medietræning, hvor de lærer “højst 3 budskaber”, “gentag dem uanset hvad du bliver
spurgt om”. Journalister har forberedt en række spørgsmål, som bliver hakket af, når de er
stillet - i stedet for at lytte til svaret og bore i bortforklaringerne. Politiske debatter er ofte
dræbende kedelige, fordi man kun afleverer det, der er afstemt i fokusgrupper og næsten
aldrig lytter til hinanden. Journalisterne interesserer sig tilsyneladende mere for skandaler og
overskrifter, som kan øge løssalget end for at bidrage til befolkningens oplysning. Det
suppleres med “talk-shows”, hvor alvorlige emner skal gøres til underholdning. Med
tidskravet som undskyldning sjuskes med benarbejdet, man skulle jo nødig “researche en god
historie ihjel”. I tide og utide præsenteres opinionsmålinger, som om der var uafbrudt
valgkamp. Her kan man se til USA, hvor galt det kan gå, når der er næsten uafbrudt
valgkamp.

Det er ingens skyld, men alt i alt spiller den uklare ansvarsplacering og mangel på mod
mellem de tre parter: landspolitikerne, centraladministrationen og pressen en væsentlig rolle i
folkestyrets nuværende halvdårlige tilstand. Der er et forbedringspotentiale, så nødvendige
langsigtede beslutninger træffes i tide og med tilstrækkeligt bred opbakning til at sikre stabil
og langtidsholdbar kurs for samfundsudviklingen. Og det gælder både på landsplan og lokalt i
kommunerne.