You are on page 1of 2

05-03-2011 Essay

Misantropen – dansk essay


Er verden gået af lave?

Mennesket er en stadig uforklarlig størrelse, og dog prøver et utal af forskellige teoretikere at


forklare og undersøge den menneskelige hjernes komplekse struktur. Kemi, fysik, psykologi,
hjernen undersøges på alle områder. Endnu mere komplekst bliver det, når et menneske kommer i
verbal kontakt med et andet menneske. Én ting er sikkert, mennesket er det mest intelligente
væsen på jorden. Det har mange behov, heraf trang til kærlighed. Kærlighed skaber tillid og
samarbejde, hvilket resulterer i det fundament, som samfundet bygger på. Dog har mennesket
også andre behov, bl.a. behov for at opnå nye mål. Der er ingen grænser, især i det moderne
storbysamfund. Derfor er mennesket villig til at tilbyde falsk kærlighed til andre for at opnå disse,
skjult under smilets løgnagtige slør. Udnyttelse og egoisme. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?
Dette er et etisk spørgsmål, som udfoldes i Misantropen, en komedie af Moliére. Hovedpersonen
hedder Alceste, og han hader alverdens falskhed. Han kan ikke tåle smiger og sin elskede
Céliménes dobbeltspil. Er verden gået af lave – eller er Alceste for moralsk?

Det kan være svært at komme med et endegyldigt svar på, hvad der er etisk korrekt i forhold til
ærlighed, men til gengæld er det lettere at afgøre hvad, der er politisk korrekt. Man bør nemlig
være ærlig og troværdig, ifølge den politiske synsvinkel, men hvad med virkeligheden? Ordet ’løgn’
runger nærmest af silende adjektiver, nok fordi løgne oftest forbindes med onde intentioner. Hvad
så med gode intentioner? Antag at X lyver over for sin ven, Y for at få Y ud af sit hjem, mens X
planlægger Y’s surpriseparty. Her ændrer løgnen karakter til en slags investering, som på et senere
tidspunkt bliver til glæde for alle parter. Løgnen som investering minder om det, som i daglig tale
kaldes ’hvide løgne’. Her lyves der for en person for ikke at udgøre psykisk skade. F. eks. fremstiller
man en løgnagtig begejstring for en af sin nærmestes egenskaber med den intention, at personen,
som løgnen af rettet imod, ikke skal såres. Her står Alceste i en pinefuld situation, idet han ikke
kan få sig selv til at lyve; han fortæller alle sin ærlig mening, hvilket kan føles sårene. På den måde
kan hans omgangskreds ikke holde ham ud. Han ender dog også med at miste alle sine nærmeste.
Man må dog besidde en vis bedømmelseskraft for, hvor der skal lyves. Nogle er det ens eget
bedste at få den ærlige mening til kende. Dette kaldes konstruktiv kritik. På denne måde hjælper
man en person til at blive bedre. Det kan så diskuteres, hvornår sandheden bør afsløres.

I det moderne samfund stiles der efter højere status. Den jakkesætsbeklædte sælger med
nystrøget skjorte og slips fremviser sit bedste sælgersmil og tilbyder sin naive kunde den dyreste
vare uden at fremvise de mindre dyre varer. Hvorfor? Simpelthen for at fremstå som en god
sælger, så arbejdsgiveren får et godt indtryk, som forhåbentligt resulterer i en lønforhøjelse. Er
lønforhøjelsen det værd? At gå på arbejde i en løgnagtig illusion, hvor det at udføre sit arbejde
ændrer sig fra at være oprigtighed til at være overflødigt. Her er det et spørgsmål om selvrespekt,
og om man kan leve med sine gerninger. Der er her der tale om rå udnyttelse.
05-03-2011 Essay

Alceste kan heller ikke holde overklassens høflighed ud. Alle går rundt skjult bag masker for at
opnå egne fordele. Nogle går endda så vidt at købe kærlighed for penge eller får adgang til det via
en højerestående status. Kan man nu også kalde det kærlighed? Kærlighed træder i hvert fald frem
som en illusion, idet der bag dens maske befinder sig en helt anden identitet. Kærligheden bliver til
et skuespil. Ægte kærlighed kan altså ikke købes for penge. Dog må man ikke misforstå høflighed.
Høflighed er en almen nødvendighed i samfundet. Hvis alle blev dømt efter udseendet, som jo er
det første man ser, så ville samfundet se helt anderledes ud. Det er vigtigt, at folk udviser
høflighed overfor fremmede, for så at nå ind til den indre personlighed, hvormed ægte kærlighed
opnås. Andet ville være yderst uprofessionelt.

Der er ingen lov, som forbyder løgn og falsk kærlighed. Visse løgne er nødvendige for samfundet,
andre er direkte skadelige. Det kommer an på situationen. Aller vigtigst er at tilliden opretholdes,
fordi samfundet vil bryde sammen uden tillid. Denne tillid opretholdes både gennem oprigtighed
og falsk sandhed. Hvad der er etisk korrekt er dog op til den enkelte. Hvad mener du?

You might also like