Mathcad 11 Lærselv

Mathcad
Lær-selv Guide
Mathcad Lær-selv Guide
© 2003, Adept Scientific plc
Dette materiale er blevet til på baggrund af et

notesæt til Mathcad 8 skrevet af Torben
Rosenquist, Aabenraa Gymnasium og HF. Dette
notesæt blev udvidet og tilpasset Mathcad 2001
af Lars Christensen, Adept Scientific.
Nærværende udgave er udvidet og tilpasset
Mathcad 11 af Knud Nissen, Adept Scientific.
Adept Scientific
Nordre Jernbanevej 13C
Postbox 194
3400 Hillerød
+45 48 25 17 77
www.adeptscientific.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 OPSTART AF MATHCAD ........................................................ 4

2 HJÆLP I MATHCAD ................................................................ 6
3 LIGHEDSTEGN ........................................................................ 9
4 INDLEDENDE REGNINGER ................................................ 10

5 FORMATERING ..................................................................... 16
6 VARIABLER ............................................................................ 22
7 FUNKTIONER ........................................................................ 29
8 GRAFTEGNING ...................................................................... 35
9 MERE OM GRAFER .............................................................. 42
10 LØSNING AF LIGNINGER .................................................... 63

11 ULIGHEDER ........................................................................... 70
12 LIGNINGSSYSTEMER .......................................................... 73
13 SYMBOLSKE BEREGNINGER ............................................. 78

14 DIFFERENTIALREGNING .................................................... 92
15 INTEGRALREGNING .......................................................... 104
16 SANDSYNLIGHEDSREGNING .......................................... 117

17 VEKTORER ........................................................................... 128
18 MATRICER ............................................................................ 133
19 KOMPLEKSE TAL................................................................ 141

20 REGRESSION ....................................................................... 146
21 DIFFERENTIALLIGNINGER .............................................. 157
22 SKRIVNING AF TEKST ....................................................... 166

23 UDSKRIVNING .................................................................... 169
24 DATA — IMPORT OG EXPORT .......................................... 171
25 EXCEL KOMPONENTER .................................................... 177

26 SMARTSKETCH KOMPONENTER ................................... 185
27 PROGRAMMERING I MATHCAD ..................................... 198
OPSTART AF MATHCAD 4
1 OPSTART AF MATHCAD
Skærmbilledet i Mathcad minder meget om en tekstbehandler som fx Word. Det består af

skrivefeltet samt fem linjer
· titellinjen med dokumentets navn

· menulinjen
· standardlinjen (værktøjslinje)
· formateringslinjen (værktøjslinje)
· matematiklinjen og Mathcad Resources (værktøjslinje)
· statuslinjen (nederst)
Alle værktøjslinjer er flydende. Dvs. de kan placeres rundt omkring, hvor det forekommer
mest bekvemt. I denne vejledning er standardplaceringen (som ovenfor) benyttet. Du kan
vise/skjule værktøjslinjerne ved at vælge menupunktet View/Toolbars1.
Statuslinjen vises/skjules via menupunktet View/Status Bar.
På figuren ovenfor ses også paletten Calculator med en række knapper til forskellige formål.
Denne palette åbnes ved at trykke på lommeregner-knappen i matematiklinjen.
Når du klikker et sted i skrivefeltet, ses et rødt kryds. Dette er indskrivningspunktet, hvor
indtastningen starter.
1) Denne korte skrivemåde for en menu og undermenu vil blive benyttet overalt i det følgende
Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

OPSTART AF MATHCAD 5
Et nyt dokument hentes frem ved at klikke på knappen New på standardlinjen
Du kan klippe og klistre ligninger og tekst ved brug af knapperne
Cut (klip) Copy (kopiér) Paste (sæt ind)
Desuden de velkendte knapper
Open (åbne) Save (gem) Print (udskriv)
INDSTILLINGER
Ved normal brug af Mathcad bør Tools/Calculate/Automatic Calculation være slået til.
Når du arbejder med meget beregningskrævende opgaver, kan det være en fordel midlertidigt
at slå den automatiske beregning fra. Det vises på statuslinjen, om den automatiske beregning
(AUTO) er valgt (se figuren på forrige side).

HJÆLP I MATHCAD 6
2 HJÆLP I MATHCAD
Mathcads fortræffelige online-hjælp er lige ved hånden i den rullegardin menu, du finder lige
ved siden af matematiklinjen.
Tutorials
Her finder du en introduktion til Mathcads mange muligheder. For begynderen kan anbefales
“Getting Started Primers“ samt “Overview and Quick Tour“.
“New Features i Mathcad 11“ og “Features in Depth“ er beregnet til den øvede Mathcad
bruger.
I “Where to Get More Help“ finder du en masse links til internet ressourcer, herunder
elektroniske bøger, som frit kan downloades.
QuickSheets
Er en lang række instruktive Mathcad dokumenter samlet i en elektronisk bog med
søgefaciliteter. Heri finder du en virkelig god samling opskrifter på, hvordan specifikke
problemer løses i Mathcad.
Du kan gøre dine egne eksperimenter i QuickSheets, idet dokumenterne her — i modsætning
til en almindelig bog — kan modificeres. Endda kan du frit kopiere dele af et QuickSheet til
dit eget arbejdsark.
Møder du et problem i Mathcad, er det ofte en god ide at søge oplysningerne i QuickSheets
fremfor den almindelige Help-fil. Brug kikkerten i QuickSheets værktøjslinje til at søge
med.

HJÆLP I MATHCAD 7
Reference Tables
Indeholder tabeller over fysiske og kemiske konstanter samt matematiske formler. Nedenfor
ser du et udsnit af indholdet:
Men prøv dig frem i Mathcad Resources......

HJÆLP I MATHCAD 8
Fra Mathcads Help-menu kan du også åbne Tutorials, Quicksheets og Reference Tables;
men der er flere muligheder, hvoraf et par stykker bør fremhæves:
Mathcad.com
Dette er et link til Mathcads hjemmeside. Her kan man blandt andet hente tilføjelser og
rettelser til Mathcad 2001 Professional (servicepacks og patches).
Mathcad Help F1
Her finder du en systematisk opslagsværk til Mathcad. Ofte er forklaringerne her ret tekniske,
så prøv først i QuickSheets. Ofte finder du links til QuickSheets i Mathcad Help.

LIGHEDSTEGN I MATHCAD 9
3 LIGHEDSTEGN
Mathcad anvender seks forskellige lighedstegn. Deres betydning vil blive forklaret på rette
sted, men lad os alligevel give en samlet oversigt her.
Klik i matematiklinjen på knappen Evaluation Toolbar
og på knappen Boolean Toolbar
Paletten Evaluation indeholder fem knapper med lighedstegn, mens paletten Boolean
indeholder én knap med lighedstegn.
sædvanligt lighedstegn på tastaturet
dynamisk lighedstegn (tildeling); tast kolon på tastaturet
globalt lighedstegn (tildeling, tast tilde ~)
symbolsk lighedstegn (Ctrl og punktum)
udvidet symbolsk lighedstegn (Ctrl og Shift og punktum)
fedt lighedstegn (boolsk tildeling, Ctrl og +)
Når man med markøren peger på en knap, dukker der en lille gul kasse op. Dette er et såkaldt
Tooltip, som dels fortæller hvad knappen hedder og dels angiver en genvejstast. Men da
amerikanske tastaturer ikke helt ligner de danske, kan du ikke altid stole på genvejen.

INDLEDENDE REGNINGER 10
4 INDLEDENDE REGNINGER
Operatorer
Mathcad anvender de sædvanlige regneoperatorer (addition, subtraktion, multiplikation,
division og potensopløftning) på tastaturet
+ - * / ^
Regneoperation
I et udtryk som fx 2a + 3b skal gangetegnet altid skrives: 2*a + 3*b. Resultatet vises som 2·a
+ 3·b. I visse situationer kan gangetegnet dog udelades, det gælder ved multiplikation af
konstant og variable, da Mathcad opfatter den manglende operator som multiplikation. Fx
kan gangetegnet mellem 2 og a udelades, mens det er nødvendigt mellem 3 og b. Bemærk, at
udseendet bliver en smule anderledes når gangetegnet ikke indtastes, hvilket dog ikke har
nogen betydning for udregningen.
Mathcad benytter punktum som decimal-separator, og som allerede nævnt, anvender Mathcad
seks forskellige lighedstegn. Ved almindelige beregninger benyttes det sædvanlige = fra
tastaturet.
Eksempel
Vi starter med at udregne tallet 2 + 3·4.
Når man skriver 2+ omgives det indtastede af en rektangulær matematikboks
Det lille sorte rektangel er den såkaldte pladsholder, som dukker op hver gang man har
indtastet en operator. De to blå linjer er redigeringslinjerne.
Tast 3
Tast *
Tast 4
Tast =
Pladsholderen yderst til højre er reserveret til eventuelle enheder. Den forsvinder sammen
med matematikboksen, når man taster Enter eller klikker et sted udenfor matematikboksen.

Brug aldrig tasten Space (mellemrum) ved indskrivningen af matematiske udtryk, da Mathcad
kan opfatte det indtastede som en tekst. Dog skal Space (mellemrum) benyttes til at udvide
indtastningslinjen — mere herom i næste eksempel
Eksempel
Lad os dernæst beregne tallet (2 + 3)·4
Tast 2+
Tast 3, og udvid redigeringslinjen ved at taste Space (mellemrum) så den omslutter hele
udtrykket:
Tast *
Læg her mærke til, at Mathcad selv sætter en parentes omkring udtrykket 2 + 3.
Tast 4
Tast =
Afslut ved at taste Enter eller ved at klikke med musen udenfor matematikboksen
Eksempel
Lad os til slut beregne tallene — læg mærke til placeringen af redigeringslinjerne
3 2+3
2+ (venstre søjle) (højre søjle)
4 4

Konstanter
Grundtallet for den naturlige logaritme skrives ved bogstavet e på tastaturet. Tallet π benyttes
så ofte, at genvejen: Ctrl, Skift og p er værd at huske.
Sletning
Du kan slette en enkelt ligning ved at musen trækkes over ligningen (en stiplet ramme kommer
frem), og derefter klikke på knappen Cut (klip).
Du kan slette to eller flere ligninger gøres ved at trække en stiplet ramme omkring ligningerne,
og trykke på tasten Delete (slet). Faktisk behøver du ikke at trække den stiplede ramme, så
den omslutter begge ligninger — du behøver blot at “røre“ de enkelte ligninger.
Alternativt kan man holde tasten Ctrl (control) nede, mens der klikkes på ligningerne én ad
gangen; tast så Delete.
Redigering
Man har ofte brug for at rette i det indskrevne. Nedenfor ses nogle få eksempler. I øvrigt
henvises der til online hjælpen; klik på knappen Help og vælg på fanebladet “Indhold“
punktet “Equations/Equation editing“.

Eksempel
I udtrykket nedenfor vil vi erstatte + med –
Placér redigeringslinjerne som vist, enten med musen eller med piletasterne
Tast Backspace for at fjerne +
Tast –
Tast Enter
Eksempel
Du har glemt parenteser omkring 6 + 3 i nedenstående udtryk
Placér redigeringslinjerne således
Tast (
Flyt redigeringslinjerne
Tast )
Tast Enter

Eksempel
Du skal fjerne parenteserne
Placér redigeringslinjerne
Fjern begge parenteser ved at taste Backspace. Bemærk, at Mathcad ikke tager hensyn til,
at der faktisk hæves en minusparentes — den fjernes blot.
Tast Enter
Alternativt kan du placere redigeringslinjerne således
og taste Delete. Så fjernes parenteserne.
Fejl
Hvis du begår en matematisk ulovlighed, giver Mathcad en fejlmeddelelse
Ret fejlen og tast Enter.

OPGAVER
4.1
Indtast og beregn tallene
7 6+7 3+ 4 3 + 4⋅5
6+ , , og
3 3 7+8 7 + 8⋅9
7 7 −3
3 + 47, 3 + 4 8 og 3 + 4 8−11
 1 1  1 1 
(42 + 52 )(62 + 7 2 ) og  3 + 3  3 + 3 
4 5  6 7 
4.2
Indtast og beregn brøken
8+ 9
4 + 79 + 4
3
11+ 9
3− 6−
7 8
13
3−7 +5
4.3 9 + 12
Prøv at beregne 2 + 3 ved at taste Space (mellemrum) undervejs
2Space+3=
Hvad går der galt?
4.4
Beregn 7 + 9 – 6 og ret derefter til 7 – 9 + 6
Beregn 12 + (7 – 15) og fjern derefter parenteserne.
Beregn og anbring derefter parenteser omkring 7 + 5 .

FORMATERING 16
5 FORMATERING
Antal decimaler
Mathcad regner internt med 16 cifre, men viser som standard resultatet med 3 decimaler
Ønsker du fx resultatet med 6 decimaler, skal du dobbeltklikke på resultatet
3
2+ = 2.429
7
På fanebladet Number Format skriver du 6 i feltet Number of decimal places, nu vises

resultatet som
3
2+ = 2.428571
7
Hvis du klikker på knappen Set as Default (vælg som standard), bliver samtlige beregninger
på arket vist med 6 decimaler.
Eksponentiel notation
Hvis et beregnet tal enten er “tilpas stort“ eller “tilpas lille“ (dvs. tæt på nul), skrives det i
eksponentiel notation

FORMATERING 17
Der kan vælges normal notation ved at dobbeltklikke på resultatet og på fanebladet Number
Format (se ovenfor) vælge en større værdi af “Exponential threshold“.
Hvis et beregnet tal er mindre end 10 -15, bliver det som standard vist som 0
− 15 − 15 − 16
10 = 1 × 10 10 =0
Dette kan ændres ved at klikke et “neutralt sted“ i skrivefeltet og vælge Format/Result i
menulinjen. På fanebladet “Tolerance“ ændres standardværdien 15 i feltet “Zero threshold“ til
et større tal (dog højest 307).
Flytning
En ligning kan flyttes ved at klikke på den. Ved at bevæge musen hen over matematik-
boksens ramme, forvandles markøren til en sort hånd
Nu kan ligningen flyttes til det ønskede sted. På samme måde kan man flytte en markeret
gruppe af ligninger.
Den lodrette afstand mellem ligninger kan også ændres uden den sorte hånd
B B
Placér som vist ovenfor det røde kryds mellem de to ligninger og tast Enter én eller flere
gange. På samme måde kan afstanden gøres mindre ved at placere krydset og taste Delete.
Justering
Justering af to eller flere udtryk enten vandret eller lodret kan gøres med knapperne
Align Across (vandret) Align Down (lodret)
Juster vandret ved at markere (træk en ramme) de objekter, der skal justeres
Klik så på knappen Align Across

FORMATERING 18
Tilsvarende sker lodret justering med knappen Align Down
Tabulator og lineal
Når man klikker på et matematisk udtryk og derpå taster Enter, flyttes indskrivningspunktet
(det røde kryds) én standardafstand nedad
B B
Indskrivningspunktet kan flyttes mod højre ved at taste Tab (tabulator) — det kan fx se
således ud
Det er ikke pænt med forskellige afstande. Det skyldes, at man ikke kan se, hvor
tabulatormærkerne er placeret.
Vælg menuen View/Ruler. På linealen kan man se, at tabulatormærkerne er anbragt for
hver 1,25 cm (standardværdien). På figuren nedenfor er de tre udtryk i nederste linje skrevet
ved at placere indskrivningspunktet til venstre for første tabulatormærke, tast Tab og derpå
skrive a:=1 osv.
tabulatormærke
Tabulatormærker kan laves ved at klikke på linealen. Nedenfor er de tre udtryk placeret ved
2, 4 og 6 cm.
Ved 8 cm ses et “privat“ tabulatormærke med tilhørende hjælpelinje. Højreklik på

tabulatormærket og vælg “Show Guideline“.

FORMATERING 19
Valg af skriftstil
Tast følgende udtryk og klik på variablen x
På formateringslinjen ses, at der er tale om en variabel (Variables), skrevet med

standardskriften Times New Roman i størrelse 10
Vælg nu skriften Arial i størrelse 16 og skrevet med kursiv I (Italic)
Klik dernæst på et tal. På formateringslinjen ses, at der er tale om en konstant (Constants),

igen skrevet med standardskriften Times New Roman i størrelse 10. Vælg Times New Roman
i størrelse 20 og skrevet med fed B (Bold)
Samtlige tal og variable på arket bliver skrevet med de nye formateringer.

FORMATERING 20
OPGAVER
5.1
Beregn med 9 decimaler tallene
Du vil opdage, at brøken 7/8 vises som 0.875. Det skyldes naturligvis, at resultatet er eksakt:
efter 5-tallet kommer der uendelig mange nuller.
Du kan dog få vist resultatet med 9 decimaler ved at dobbeltklikke på resultatet og på fanebladet
“Number Format“ afkrydse i feltet “Show trailing zeros“ (vis efterstillede nuller).
Hvis du klikker på knappen “Set as default“ (vælg som standard), bliver samtlige beregnede
tal på arket vist med denne formatering.
5.2
Beregn og formatér med det maksimale antal decimaler og i normal talnotation
4
og 9,311
70000
211 17 7
+ og
17 211 8
Beregn og formatér med 5 decimaler og i eksponentiel tal notation
2
og 2,1 ⋅ 469,5
150
Beregn med 5 betydende cifre tallet
0,5781 ⋅10−12 ⋅ 894,5 ⋅10 −45
5.3
Skriv disse fem sjusket placerede ligninger
Justér dernæst ved knapperne Align Across og Align Down ligningerne således

FORMATERING 21
5.4
Indskriv følgende, hvor de to øverste udtryk er placeret 2 cm hhv. 6 cm inde, mens de to
nederste udtryk er indrykket 4 cm hhv. 8 cm
5.5
I kapitel 5 omtaltes en global formatering af skriftstilen, hvor samtlige konstanter og variable i
dokumentet bliver ændret. Du kan dog også foretage lokale ændringer.
Du skal nu konstruere en skriftstil, der er specielt velegnet til vektorer og matricer (se kapitlerne
17 og 18).
Vælg menuen Format/Equation
• Vælg i rullegardinet “Style Name: User 1“

• Skriv “Vektor“ i feltet “New Style Name“.
• Klik på knappen Modify.
• Vælg “Typografi: fed kursiv“.
• Klik to gange på knappen OK.
Skriv følgende og klik på variablen x
Vælg så menuen Format/Equation, vælg “Style Name: Vektor“ og klik på knappen OK.
Nu står variablen x skrevet med fed kursiv, mens variablen y er uændret. Klik dernæst på
variablen y, og gentag proceduren.
VARIABLER 22
6 VARIABLER
Sædvanlig variabel
Betragt et udtryk med to variabler a og b
a + b a2
(*) + +b
a−b b
Vi vil beregne værdien af udtrykket for a = 7 og b = 4 .
En variabel skrives ved det dynamiske lighedstegn := (kolon plus lighedstegn), men du kan
nøjes med at skrive et kolon.
Skriv a:7 og b:4, og afslut hver gang med at taste Enter. Skriv så udtrykket (*) og afslut
med et sædvanligt lighedstegn samt Enter
Prøv at ændre på værdierne af a og b — resultatet opdateres øjeblikkeligt.
Områdevariabel
Den såkaldte områdevariabel bruges, når en variabel skal gennemløbe en række værdier
med lige stor afstand.
Lad som eksempel beregne tallet
x 2 for x = 0.1, 0.2 , 0.3 , ... , 2
Mathcad skal kun kende de to første og det sidste tal, altså startværdien 0.1, skridtlængden
0.2 − 0.1 = 0.1 og slutværdien 2.
Tast x:0.1,0.2;2 og tast Enter
Nu skal vi beregne tabeller over tallene x og x 2. Tast først x= , klik et andet sted i skrivefeltet
og tast her x^2= .

VARIABLER 23
Bemærk, at ikke alle tabelværdier kan ses. Det klares ved at klikke på tabellen og derpå trække
nedad i det nederste, midterste håndtag. Alternativt kan man rulle ned gennem tabellen.
Skridtlængden kan udelades, hvis den har standardværdien 1; tast fx x:3;10
Indiceret variabel
Man har ofte brug for at forsyne en variabel med et indeks
x5 eller x19
hvor indekset er tallet ved foden af variablen.

VARIABLER 24
Lad os fx skrive den indicerede variabel start med
Klik dernæst på knappen i Formateringslinjen. Nu ses en pladsholder til indekset.
Tast 0 i pladsholderen, skriv :–5 og tast Enter
Lad os som eksempel gentage beregningen af kvadrattabellen fra forrige side ved brug af en
indiceret variabel
a0 = −5
Denne gang ser beregningen noget anderledes ud, men det hænger sammen at det faktisk er
en vektor vi har fået defineret — meget mere herom senere.
Advarsel:
Hvis du ønsker at bruge et variabelnavn som fx xstart, kan du ikke bruge en indiceret variabel
(med mindre start er en variabel med en heltallig værdi). I stedet skal du benytte et såkaldt
literal index, hvor index’et bliver en del af variabelnavnet. Dette gør du således.
Tast x efterfulgt af et punktum. Punktum bevirker, at redigeringslinjen hopper et lille stykke

ned. Herefter kan du skrive index
B B

VARIABLER 25
OPGAVER
6.1
Beregn for x = 18 og y = 7 tallet
3 x + 9 xy + y x
5 xy 6 + y 3
6.2
Lav en tabel over tallene x0.5 og med x-værdier fra 1 til 3 med skridt på 0,2. Tallene x0.5 skal
skrives med 6 decimaler.
6.3
Lav en rentetabel med tallene n og (1 + r)n, hvor r = 0,06 og n = 1, 2, ... 15.
Husk at Mathcad benytter standardværdien 1 for skridtlængden. Du kan derfor nøjes med at
skrive n:1;15 .
6.4
Paletten Greek rummer en del græske bogstaver, der indgår i mange formler
Et cylinderformet lod har massen m = 87,3 g, højden h = 5,17 cm og grundfladeradius r = 1,41

cm; vi beregner loddets rumfang og massefylde
hvor resultaterne er formateret med 3 betydende cifre. Dog har vi udelade enhederne, men
det er der råd for.

VARIABLER 26
Skriv enheden umiddelbart efter talværdien som fx m:87.3gm
Enheden gram skrives altså gm. Det skyldes, at Mathcad opfatter variablen g som tyngdens
acceleration på normalstedet ved Paris (med mindre du selv giver g en anden værdi).
Mathcad omskriver automatisk til grundenhederne kg og m, hvad der her er lidt upraktisk.
Skriv i de tomme pladsholdere de mindre enheder cm3 og gm/cm3 og formater til slut med 3
betydende cifre
Du kan se en liste over samtlige indbyggede enheder ved at klikke på knappen Insert Unit
(indsæt enhed) i standardlinjen

VARIABLER 27
6.5
Tyngdekraften på massen 70,5 kg beregnes således
F = m ⋅ g = 70 . 5 k g ⋅ 9 . 82 m / s 2 ≈ 692 N
hvor g er tyngdeaccelerationen.
Tast
Men der er noget galt med kraftenheden, der skulle være N. Det, der går galt, er, at vi
redefinerer enheden m fra at være en længdeenhed til at være en vægtenhed på 70.5 kg.
Vi er derfor nødt til at kalde massen noget andet fx M
E = h⋅ f
Nu får F den korrekte enhed N (newton).
Bemærk, at Mathcad automatisk kontrollerer enhederne, så man ikke kommer til at lægge
inkompatible enheder sammen
Hvis en enhed ikke er indbygget i Mathcad, kan den defineres som en variabel. Lad os fx
finde frekvensen af det røde lys fra en He-Ne laser, idet vi definerer enheden nm (nanometer)
En foton med frekvensen f har energien , hvor h = 6,63×10 -34 Js er Plancks konstant.
Beregn energien af en foton fra He-Ne laseren.

VARIABLER 28
6.6
I Jordens middelafstand fra Solen på ca. 150 mio. km har solstrålingen en intensitet på 1353
W/m2 — dette er den såkaldte solarkonstant.
Hvor stor en energi udstråler Solen i løbet af ét sekund?
Ifølge Einstein repræsenterer energien E en masse m, hvor
E = m ⋅ c2
hvor c = 3,00⋅108 m/s er lysets hastighed.
Hvor stor en solmasse omsættes hvert sekund til stråling?
6.7
En beholder med rumfanget 950 cm3 rummer 0,165 mol af en gas med temperaturen 47° C.
Bestem gassens tryk ved idealgasligningen
P ⋅V = n ⋅ R ⋅ T
hvor R = 0.0821 mol

L⋅atm
⋅K er gaskonstanten; temperaturen skal udtrykkes i kelvin (K). Mathcad
giver trykket i pascal (Pa). Omsæt til trykenheden atm.
Omsæt til trykenheden bar; da enheden ikke findes i Mathcad, må du selv definere
bar:=105Pa

FUNKTIONER 29
7 FUNKTIONER
Egne funktioner
Funktionsværdien f (5) for tredjegradspolynomiet ønskes bestemt
f ( x) = x3 − 2 x − 5
Funktionsforskriften skrives med det dynamiske lighedstegn := mens beregningen sker med det
sædvanlige lighedstegn = .
Skriv i Mathcad f(x):x^3–2*x–5 og f(5)=
Bemærk, at beregningsudtrykket f(5)= skal placeres til højre for eller under funktionsforskriften,
da Mathcad regner henad og nedefter.
Og så et eksempel, hvor en kompliceret funktion tabellægges
Funktionsværdierne formateres med 5 decimaler ved at dobbeltklikke på tabellen og på

fanebladet “Number Format“ skrive 5 i feltet “Number of decimal places“.
Indbyggede funktioner
Lad os se på nogle af de grundlæggende funktioner. Husk altid at skrive parenteser omkring
variablen som i fx
sin( x ) og ln( x )
De trigonometriske funktioner anvender som standard radianmål.

FUNKTIONER 30
Skriv sin(2)=
Hvis du ønsker at regne i gradmål, skal du skrive vinklen som 2deg
Mathcad kan naturligvis også løse det omvendte problem af typen
sin( x ) = 0.7 hvoraf bl.a. x = 0.775
Den omvendte funktion til sinus kan findes ved at klikke på knappen Insert Function (indsæt
funktion) på standardlinjen
Vælg “Function Category: Trigonometric“ og rul ned gennem listen “Function Name“. Navnet
asin, og den korte forklaring i feltet nederst viser, at det er den ønskede funktion. Klik på
knappen Insert
Tast 0.7 i pladsholderen og tast lighedstegn
Man kan naturligvis også selv skrive asin(0.7)= .

FUNKTIONER 31
Resultatet angives i grader, hvis du skriver deg i den tomme pladsholder
Man kan også vælge en række standardfunktioner ved at klikke på knappen Calculator
Toolbar på den matematiske værktøjslinje
På paletten Calculator findes knappen Square Root (kvadratrod)
Alternativ kan du beregne tallet som en potens
Paletten rummer også tegnet for den n´te rod
Roduddragning og potensopløftning af negative tal giver ikke det samme
Forklaringen på dette kræver kendskab til de komplekse tal.

FUNKTIONER 32
OPGAVER
7.1
Hvad er der galt?
7.2
Betragt funktionen f givet ved forskriften
f ( x ) = e −0.1x sin(0.8 x + 1.1) + 4.5
Lav en tabel over tallene x og f ( x ) for x = 0, 0.2, ... , 5 . Funktionsværdierne skal angives
med 4 decimaler.
7.3 0! = 1
(En opgave om rekursive funktioner)n! = n ⋅ ( n − 1)! hvis n = 1, 2, …
Mathcad har indbygget fakultetsfunktionen blandt sine standardfunktioner. Lav en tabel
over fakultetstallene 0!, 1!, … , 10! ved at skrive n:0;10 og n!= .
Fakultetstallene er som bekendt defineret ved, at
0! = 1
n! = 1 ⋅ 2 ⋅ ... ⋅ n hvis n = 1, 2, ...
I en rekursiv definition beregnes en værdi på grundlag af én eller flere foregående værdier
Dette kan i Mathcad skrives ved funktionen if
og læses: for n = 0 er værdien 1; for alle andre tilladte værdier af n beregnes funktionsværdien
som n ganget med den foregående funktionsværdi.
Lav en tabel over fakultetstallene 0!, 1!, … , 10! .

fortsættes

FUNKTIONER 33
Fibonaccitallene F(n) defineres rekursivt ved funktionen
1 for n = 1, 2
F ( n) = 
 F ( n − 1) + F ( n − 2) for n = 3, 4, ...
Beregn de første ti Fibonaccital i hånden.
Beregn ved brug af Mathcad en tabel over de første tyve Fibonaccital.
En talfølge a1 , a2 , .... er defineret rekursivt ved
a1 = 7 og an = an −1 + 2n
Lav er tabel over de første 15 tal i følgen.
7.4
(En opgave om talsystemer)
De indgående tal skal være mindre end 231.
I det binære talsystem benyttes de to cifre 0 og 1. Binære tal indtastes i Mathcad med et
afsluttende b
Hvis tallet (decimalt) er større end 1000, skrives det i eksponentiel notation. Dobbeltklik på
tallet og skriv et større tal i feltet “Exponential threshold“ på fanebladet “Number Format“.
Hvis du klikker på knappen “Set as default“, vil samtlige beregnede tal på arket blive vist i
normal notation
I det hexadecimale talsystem benyttes cifrene 0, 1, ... , 9, A, B, ... , F. Indtast tallet 2D7FA
med et afsluttende h . Bemærk, at Mathcad opfatter udtrykket som en multiplikation af tallet
2 og variablen D7FAh ; fjern derfor gangetegnet
Hvis et hexadecimalt tal starter med et bogstav, vil Mathcad opfatte tallet som en variabel.
Dette undgås ved at skrive et foranstillet nul — fjern igen gangetegnet
fortsættes
FUNKTIONER 34
Du kan også omsætte fra ét talsystem til et andet. Dobbeltklik på resultatet og vælg på
fanebladet “Display Options“ indstillingen “Radix: Hexadecimal“ (radix betyder grundtal)
Du kan naturligvis også regne med binære og hexadecimale tal
Omsæt til de to andre grundtal
456789 , 10101010 og C9A37
Angiv resultatet hexadecimalt, binært og decimalt
987654 + 111000111 og 987654 ⋅ 111000111
7.5
Arealet af en trekant med siderne a, b og c kan bestemmes ved Herons formel
T = s( s − a)( s − b)( s − c) , s = 12 ( a + b + c)
hvor s er trekantens halve omkreds.
Beregn arealet af en trekant med siderne 10, 15 og 20.

GRAFTEGNING 35
8 GRAFTEGNING
I dette kapitel gælder det om at tegne grafen for en funktion af én variabel i et sædvanligt
koordinatsystem. Der tages igen udgangspunkt i tredjegradspolynomiet
f ( x) = x3 − 2 x − 5
Her ønskes antallet af rødder bestemt (der er 1, 2 eller 3 rødder) og deres omtrentlige værdi.
Tast udtrykket med det dynamiske lighedstegn
og klik så et sted til højre for eller under forskriften (det røde kryds).
På den matematiske værktøjslinje klikkes på knappen Graph Toolbar
På paletten Graph klikkes på knappen X-Y Plot, og der tegnes en figur ved indskrivnings-
punktet med to pladsholdere ved det indre rektangel (og tre håndtag på det ydre rektangel)
Tast x i pladsholderen ved x-aksen og f(x) i pladsholderen ved y-aksen:

GRAFTEGNING 36
Grafen tegnes, når der tastes Enter eller klikkes udenfor figuren
Grafen er som standard omgivet af et rektangel med aksetal, men du kan let lave sædvanlige
koordinatakser: Dobbeltklik i diagrammet og vælg på fanebladet “X-Y Axes“ indstillingen
“Axes Style: Crossed“

GRAFTEGNING 37
Nu skal diagrammet gøres større: Klik på diagrammet og placér markøren på højre håndtag
på det yderste rektangel. Markøren forvandles til en dobbeltpil, som trækkes mod højre.
Placér eventuelt markøren (den sorte hånd) på det ydre rektangel og træk diagrammet til et
passende sted på arket.
Mathcad tegner som standard i intervallet [ −10 ,10 ] . For at finde antallet af rødder i
polynomiet, skal tegneintervallet indskrænkes til fx [ − 2 , 3 ] . Ved et klik på diagrammet
vises fire pladsholdere, to ved hver akse.
Klik på de to pladsholdere ved x-aksen og erstat standardværdierne –10 og 10 med –2 og 3.

Nu ses det tydeligt, at polynomiet har netop én rod, og at værdien er cirka 2,1.

GRAFTEGNING 38
Aflæsning af koordinater — Trace

Det er muligt at aflæse koordinaterne til udvalgte punkter i et diagram. Klik med højre
museknap på diagrammet, vælg Trace og afkryds i dialogboksen ved “Track Data Points“
Når du klikker i diagrammet, viser der sig to stiplede linjer, som skærer hinanden i et punkt
på grafen. Hvis du trækker i én af linjerne med musen, flytter skæringspunktet sig langs
grafen, og du kan aflæse punktets koordinater i dialogboksen. Du kan med fordel flytte
skæringspunktet med piletasterne.

GRAFTEGNING 39
Zoom
Det er muligt at zoome ind på særligt interessante dele af grafen. Klik med højre museknap
på diagrammet og vælg Zoom
Træk nu med musen en stiplet kasse omkring det ønskede område og klik på knappen Zoom.
Gentag eventuelt proceduren.
Polynomiets rod er åbenbart en smule mindre end 2,1.

Du kan gendanne diagrammets oprindelige størrelse ved at klikke på knappen Full View.

GRAFTEGNING 40
OPGAVER
8.1
Tegn grafen for funktionen f givet ved
f ( x ) = 6 ⋅ 3x , −4≤ x≤4
Dobbeltklik på diagrammet og afkryds på fanebladet “X-Y Axes“ ved “Y-Axes: Log Scale“.
8.2
f ( x ) = 3 x1.7 , 0 < x ≤ 12
Vælg logaritmisk skala på begge akser.
8.3
Det er muligt at ændre akseinddelingen i et diagram. Tegn
Dobbeltklik på diagrammet og fjern på fanebladet “X-Y Axes“ afkrydsningen ved “X-Axis:

Auto Grid“. Skriv 10 i feltet “Number of Grids“.
Intervallet fra –10 til 10 på x-aksen bliver nu inddelt i 10 lige store dele, hvad der giver
aksemærker ved –10, –8, ... , 8, 10.
Prøv også at inddele intervallet fra –10 til 10 på y-aksen i 4 lige store dele.

GRAFTEGNING 41
8.4
Tegn i intervallet −1 ≤ x ≤ 1 grafen for funktionen f givet ved
f ( x ) = x ⋅ sin( 1x ) , x≠0
Gør diagrammet større, og indlæg sædvanlige koordinatakser.

Bestem grafisk en værdi for funktionens største nulpunkt.
Zoom ind på et område omkring O(0,0) — du skal sikkert ændre skridtlængden.

MERE OM GRAFER 42
9 MERE OM GRAFER
Flere grafer
I samme koordinatsystem tegnes graferne for funktionerne f og g givet ved
f ( x ) = sin( x ) , −6 ≤ x ≤ 6
g ( x ) = cos( x ) , −6 ≤ x ≤ 6
Da de to funktioner har samme definitionsmængde, kunne du blot skrive –6 og 6 i de to

pladsholdere ved x-aksen, men lad os se på en anden metode.
Et grafprogram kan kun tegne linjestykker. Men er linjestykkerne tilpas korte, bliver grafen
smukt jævn. Mathcad skal blot oplyses om hvilke støttepunkter, der fastlægger linjestykkerne;
vi vælger skridtlængden 0,01
–6,00 , –5,99 , –5,98 , ... , 5,98 , 5,99 , 6,00
Af disse mange tal skal Mathcad blot kende de to første og det sidste. Definér derfor
områdevariablen x ved på arket at skrive x:–6,–5.99;6 .
På paletten Graph klikkes på knappen X-Y Plot. Skriv så x i den nederste pladsholder og
sin(x),cos(x) i pladsholderen til venstre og tast Enter.
Gør diagrammet større og tegn normale akser, helt som beskrevet i det forrige kapitel.
Tast –6.5 og 6.5 i de to pladsholdere ved x-aksen, samt –1.2 og 1.2 i de to pladsholdere ved
y-aksen. Det giver lidt mere plads omkring de to grafer.

MERE OM GRAFER 43
sin( x)
cos( x) 6 4 2 0 2 4
Diagrammet mangler nu blot en smule formatering. Dobbeltklik på diagrammet og vælg

fanebladet “Traces“, hvor udseendet af de to grafer kan ændres.
Grafen for f kaldes “trace 1“, mens “trace 2“ er grafen for g. Vælg de viste indstillinger for
trace 2.
Prøv at eksperimentere med de forskellige indstillinger, fx
• Afkryds ved “Hide Arguments“.
• Fjern afkrydsningen ved “Hide Legend“.

MERE OM GRAFER 44
Stykkevis kontinuert funktion

Grafen for funktionen f givet ved forskriften
 3 x + 1 for −3 ≤ x ≤ 1
f ( x) = 
 − x + 10 for 1≤ x ≤ 4
2
ønskes tegnet.
Vælg to forskellige navne for den uafhængige variable og tast
Klik på knappen X-Y Plot på paletten Graph og tast x1,x2 og f1(x1),f2(x2) i de to

pladsholdere
10
f1( x1)
f2( x2) 4 2 0 2 4
10
x1, x2
Nu tegnes en åben cirkel i punktet (1,9), som indikation på det åbne interval.
Tast på arket x3:1 og tilføj ,x3 og ,f2(x3) i de to pladsholdere ved akserne. Til slut skal punktet
(trace 3) formateres mht. farve og symbol.
10
f1( x1)
f2( x2)
4 2 0 2 4
f2( x3)
10
x1, x2, x3

MERE OM GRAFER 45
Parameterfremstilling
Når en cirkel ruller langs en ret linje, vil et fast punkt på cirklen gennemløbe en kurve, en
såkaldt cykloide. Kurven beskrives ved en parameterfremstilling
x = a(t − sin(t ))
y = a(1 − cos(t )), t ∈ R
Kurven er periodisk med perioden 2p , og vi vil tegne fem af disse perioder.
Vælg a = 1 og skriv
Klik dernæst på knappen X-Y Plot på paletten Graph og tast x(t) og y(t) i de to pladsholdere
ved akserne
y ( t) 1
0
0 5 10 15 20 25 30
x( t )
Dobbeltklik på diagrammet og vælg på fanebladet “X-Y Axes“ indstillingen “Axes Style:

Crossed“.
Vælg fanebladet “Labels“, skriv teksten CYKLOIDEN i feltet “Title“ og afkryds i feltet
“Show Title“.
CYKLOIDEN
2
y ( t)
1
0 5 10 15 20 25 30
x( t )

MERE OM GRAFER 46
Punktdiagram
På et amerikansk gymnasium udvalgte man på tilfældig måde 10 elever fra en stor gruppe,
der var til eksamen i både algebra og fysik. Tabellen viser det antal point, som eleverne fik
i de to fag
algebra 75 80 93 65 87 71 98 68 84 77
fysik 82 78 86 72 91 80 95 72 89 74
Er der er en sammenhæng mellem præstationen i de to fag? Er det sådan, at jo bedre man er

til algebra, jo bedre er man også til fysik?
For at kunne overskue sagen, vil vi tegne datamaterialet som 10 punkter i et koordinatsystem
med algebrapointene på x-aksen og fysikpointene på y-aksen.
Vælg menuen Insert/Data/Table. Nu indsættes en tabel, der minder om et regneark
Giv tabellen et navn som fx “data“. Skriv data i den tomme pladsholder, klik på tabellen og
udvid ved at trække nedad i det midterste, nederste håndtag. Indskriv så algebrapointene i
venstre søjle og fysikpointene i højre søjle. Når du taster Enter, flyttes markeringen til
næste celle, helt som i et regneark.
data :=
0 1
0 75 80
1 80 78
2 93 86
3 65 72
4 87 91
5 71 80
6 98 95
7 68 72
8 84 89
9 77 74
Du kan slette en hel række ved at

• klikke (med venstre museknap) på en celle i rækken
• klikke med højre museknap på cellen
• vælge menuen “Delete Cells“
• vælge “Delete: Entire Row“

MERE OM GRAFER 47
Mathcad nummererer som standard søjlerne 0, 1, 2, ... regnet fra venstre. De to søjler navngives
“algebra“ og “fysik“
Den trekantede symbol i eksponenten fås ved at klikke på knappen Matrix Column (søjlematrix)
på paletten Matrix
Tegn nu diagrammet ved at klikke på knappen X-Y Plot på paletten Graph og skrive algebra
hhv. fysik i de to pladsholdere ved akserne.
100
90
fysik
80
70
60 80 100
algebra
Her sker det, at de ti punkter forbindes med linjestykker på kryds og tværs — vi skal fjerne
linjestykkerne.
• Gør diagrammet større.

• Dobbeltklik på diagrammet og vælg normale akser på fanebladet “X-Y Axes“.
• Vælg på fanebladet “Traces“ disse indstillinger for den røde graf

MERE OM GRAFER 48
100
90
fysik
80
70
60 70 80 90 100
algebra
Der er en tydelig, voksende sammenhæng mellem resultaterne i algebra og fysik. Vi vender

tilbage til dette eksempel i kapitel 20 under regression.
Funktion af to variabler
Betragt en funktion f af to variable.
f ( x, y ) = x 2 − y 2
Grafen for en sådan funktion er en flade i rummet, her en såkaldt saddel.
Placér indskrivningspunktet et passende sted og klik på knappen Surface Plot på paletten

Graph
Der tegnes nu et rumligt koordinatsystem med en pladsholder nederst. Her tastes f
f
MERE OM GRAFER 49
Du kan dreje kurven ved at trække musen forskellige steder indenfor rammen.
Klik på diagrammet, hold Shift nede mens der trækkes i grafen med musen og slip så musen
igen. Figuren vil nu rotere indtil du igen klikker på diagrammet. Rotations-hastigheden og
rotationsaksen afhænger af hastigheden og retningen af bevægelsen.
Du kan zoome på en 3D-graf ved at klikke på diagrammet og holde Ctrl nede, mens du enten
trækker opad eller nedad med musen. Hvis det er en mus med centerhjul, kan du blot klikke
på diagrammet og derpå dreje hjulet.
Grafen kan formateres ved at dobbeltklikke i diagrammet. Prøv at vælge disse indstillinger
på fanebladet “Appearance“ (udseende)
Indstillingen “Line Options: No Lines“ er også interessant.

MERE OM GRAFER 50
Koordinatsystemet kan fjernes ved på fanebladet “General“ at vælge “Axes Style: None“.
Diagramrammen kan fjernes ved på fanebladet “General“ at fjerne afkrydsningen ved “Frames:
Show Border“.
Vælg også fanebladet “QuickPlot Data“
∆y
Felterne “start“ og “end“ i “Range1“ og “Range2“ fastlægger x-intervallet og y-intervallet,

her standardværdierne −5 ≤ x ≤ 5 og − 5 ≤ y ≤ 5 .
Tallene “Number (#) of Grids“ n bestemmer skridtlængderne ∆ x og
end − start
∆x = ∆y =
n
Du kan få vejledning ved at klikke på knappen Hjælp på fanebladet.
Du kan finde et udvalg af flotte og komplicerede eksempler i Mathcads online hjælp.
Vælg her hhv.
• Tutorials: Graphing 3D Plots

• Quicksheets: Graphing and Visualization.
• Reference Tables: Gallery of Curves and Surfaces

MERE OM GRAFER 51
OPGAVER
9.1
Tegn grafen for funktionen f hvor
4 x + 5 for −3 < x ≤ 1

f ( x ) = − x 2 + 10 for 1< x ≤ 4
7 x − 34 for 4< x≤6

Tilføj eventuelt åbne cirkler i endepunkterne.
9.2
Tegn for a = –1 og b = 4 grafen for funktionen f givet ved
− x 2 + 6 for −2 < x ≤ 1
f ( x) = 
 ax + b for 1< x ≤ 4
Eksperimentér dig frem til de værdier af a og b , der i x = 1
• gør grafen sammenhængende

• giver en jævn overgang uden knæk på grafen
Se også opgave 14.10.
9.3
Tegn i samme koordinatsystem graferne for de lineære funktioner f og g hvor
f ( x ) = 12 x − 1
g ( x ) = −2 x + 5
Graferne står faktisk vinkelret på hinanden (hvorfor?). Men det fremgår ikke af diagrammet,
da enhederne på de to akser ikke har samme længde.
Dobbeltklik på diagrammet og afkryds på fanebladet “X-Y Axes“ i feltet “Axes Style: Equal
Scales“. Fjern også afkrydsningen “Autoscale“ på begge akser.

MERE OM GRAFER 52
9.4
Tegn i fire forskellige koordinatsystemer grafen for sinusfunktionen plus grafen for én af
funktionerne
f ( x ) = sin( x ) ⋅ sign(sin( x ))
g ( x ) = sin( x ) ⋅ sign( x )
h( x ) = sin(sign( x ))
k ( x ) = sign(sin( x ))
Kan du gennemskue, hvordan funktionen sign virker?
9.5
Funktionen sin(3t) svinger tre gange så hurtigt som funktionen sin(t). Dette kan du få bekræftet
ved at tegne diagrammet nedenfor. Leddet 3n giver blot anledning til en lodret forskydning af
graferne, så de ikke klumper sammen.
9.6
(En opgave om Fourieranalyse)
Den franske matematiker Fourier viste i 1822, at en periodisk funktion kan skrives som en
sum af uendelig mange sinusled og cosinusled. Der skal tegnes en graf for
sin(t )
sin(t ) + 13 sin(3t )
sin(t ) + 13 sin(3t ) + 15 sin(5t )
sin(t ) + 13 sin(3t ) + 15 sin(5t ) + 17 sin(7t )
sin(t ) + 13 sin(3t ) + 15 sin(5t ) + 17 sin(7t ) + 19 sin(9t )

MERE OM GRAFER 53
Definér en funktion af to variable
n
f ( n, t ) = ∑ 1
2 i +1
sin ( ( 2i + 1) t ) + 2n
i =0
og tegn så i samme koordinatsystem graferne for
f (0, t ), f (1, t ), f ( 2, t ), f (3, t ) og f ( 4, t )
Prøv at gætte på formen af den kurve, der vil fremkomme, hvis du tager flere og flere led
med.
Kvaliteten af en Hi-Fi forstærker kan undersøges ved at sende et såkaldt firkant-signal fra
en tonegenerator ind i forstærkeren. Du kan få et indtryk af et sådant inputsignal ved i et
separat koordinatsystem at tegne grafen for funktionen f (500, t ) , idet forskydningsleddet
2n dog udelades.
Du iagttager så signalets udseende, når det har passeret gennem forstærkeren. Jo mindre
firkanten er blevet forvrænget, des bedre er forstærkeren. En dårlig forstærker kunne levere
et output givet ved grafen for funktionen f ( 25, t ) . Tegn denne graf, igen uden leddet 2n.
Under redigeringen kan det være en god idé midlertidigt at fjerne afkrydsningen ved “Tools/
Calculate/Automatic Calculation“. Herved forhindres Mathcad i at genberegne tidskrævende
opgaver.
9.7
(Dette er en fortsættelse af opgave 9.6)
Tegn i samme koordinatsystem graferne for funktionerne
sin(t )
sin(t ) + 12 sin( 2t )
sin(t ) + 12 sin( 2t ) + 13 sin(3t )
sin(t ) + 12 sin( 2t ) + 13 sin(3t ) + 14 sin( 4t )
sin(t ) + 12 sin( 2t ) + 13 sin(3t ) + 14 sin( 4t ) + 15 sin(5t )
Det gøres lettest ved for n = 1, 2, 3, 4 og 5 at tegne graferne for funktionerne
n
f ( n, t ) = ∑i =1
1
i
sin(i ⋅ t ) + 2n
Kan du gætte “grænsekurvens“ udseende?
Du kan få svaret ved i et separat koordinatsystem at tegne grafen for funktionen f (500, t ) ,
idet leddet 2n udelades.

MERE OM GRAFER 54
9.8
(En opgave om periodiske funktioner)
En ensrettet vekselstrøm kan beskrives ved funktionen f hvor
sin( x ) hvis sin( x ) ≥ 0

f ( x) = 
0 ellers
I Mathcad kan f defineres ved funktionen if
Tegn grafen for f .
Andre eksempler kan findes i Quicksheets: Arithmetic and Algebra, Conditional Function.
Bemærk, at du kan kopiere dele af et QuickSheet over i Mathcad. Prøv!
9.9
(En opgave om periodiske funktioner)
Nedenfor ses grafen for en periodisk funktion g med perioden 4 , en såkaldt firkantfunktion
Forklaringen er denne: Vi starter med at definere funktionen f ved
1 hvis x≤2
f ( x) =  1
2 ellers
Vi definerer dernæst funktionen g ved
 f ( x) hvis x ≤ 4
g( x) = 
 g ( x − 4) ellers

MERE OM GRAFER 55
Det betyder fx, at

g (5.7) = g (5.7 − 4) = g (1.7) = f (1.7) = 1
g (6.3) = g (6.3 − 4) = g ( 2.3) = f ( 2.3) = 0.5
En funktion, der som g er defineret ved sig selv, kaldes rekursiv. Bemærk, at vi kun tegner
grafen for g for x ≥ 0 .
Prøv at gennemskue nedenstående eksempel og tegn grafen for g
Tegn savtakkurven
9.10
(En opgave om bølgelære)
En tone med frekvensen f kan beskrives ved funktionen
F (t ) = A⋅ sin( 2π f ⋅ t )
hvor t er tiden og A er amplituden. Tonens styrke er proportional med A2.
To toner med forskellige frekvenser og samme styrke lyder samtidig
G (t ) = sin( 2π f1 ⋅ t ) + sin( 2π f 2 ⋅ t )
Udtrykket kan omskrives til
 f + f 2   f + f 2 
G (t ) = A(t ) ⋅ sin 2π 1 ⋅ t  hvor A(t ) = 2 cos 2π 1 ⋅ t 
 2   2 
Hvis f1 ≅ f 2 vil øret opfatte lyden som en tone med frekvensen

MERE OM GRAFER 56
(*) f1 + f 2
og med en lydstyrke, der svinger med frekvensen
(**) f1 + f 2
Fænomenet kaldes svævning, og benyttes af klaverstemmere og orgelbyggere til at finjustere

stemningen.
Nedenfor ses svævningen for tonerne med frekvenserne 10 Hz og 11 Hz
Undersøg om frekvensudtrykkene (*) og (**) ser ud til at passe.

Eksperimentér med andre frekvenser.
Prøv at vælge forskellige amplituder i de to toner (udelad her graferne for funktionerne A1 og
A2 ).
9.11
(En opgave om parameterfremstillinger)
Det er noget af en kunst at tegne parameterkurver med lige store akseenheder. Det er nok
lettest blot at udvide diagrammet pr. øjemål indtil det ser fornuftigt ud!
Tegn Archimedes´ spiral givet ved
x = t ⋅ cos(t )
t ≥0
y = t ⋅ sin(t )
MERE OM GRAFER 57
Tegn den trebladede rose
x = cos(3t ) ⋅ cos(t )
y = cos(3t ) ⋅ sin(t ) 0 ≤ t ≤ 2π
Tegn asteroiden
x = cos(t )3
0 ≤ t ≤ 2π
y = sin(t )3
Tegn de såkaldte Lissajoufigurer
x = sin( n ⋅ t )
y = sin( m ⋅ t + k )
hvor n og m er naturlige tal, mens faseforskellen k opfylder 0 ≤ k ≤ π . Her er der rige

muligheder for at eksperimentere.
9.12
a) f ( x, y ) = x 2 + y 2
b) f ( x, y ) = x 2 + y 2
f ( x , y ) = e −( x + y2 )
2
c)
d) f ( x, y ) = sin ( x2 + y2 )
Af hensyn til skærmopdateringen bør der kun være én graf i hvert koordinatsystem.
Ved a) og b) kan du fx lade x og y variere med skridt på 0,4
Ved c) kan du fx lade x og y variere fra –2 til 2 med skridt på 0,16.
Ved d) kan du fx lade x og y variere fra –15 til 15 med skridt på 0,5.
9.13
(En opgave om rumlige parameterkurver)
En cylindrisk skruelinje har parameterfremstillingen
x(t ) = cos(t )
y(t ) = sin(t )
z (t ) = t
Indskriv de tre koordinatligninger med det dynamiske lighedstegn := og klik på knappen

Surface Plot på paletten Graph; skriv (x,y,z) i pladsholderen nederst.
fortsættes
MERE OM GRAFER 58
Vælg følgende formateringer

• General: Vælg “Display As: Scatter Plot“ og “Axes Style: None“
• Appearance: Vælg “Line Options: Lines“
Vælg “Line Options, Color Options: Colormap“
Fjern afkrydsningen ved “Point Options: Draw Points“
• QuickPlot Data: Vælg “Range: start 0, end 50, # of Grids 200“
9.14
Tegn den rumlige parameterkurve
x(t ) = cos(t )
y(t ) = sin( 2t )
z (t ) = cos(t ) + sin(3t )
Vælg følgende formateringer

• General: Vælg “Display As: Scatter Plot“
• Appearance: Vælg “Line Options: Lines“
• QuickPlot Data: Vælg “Range: start 0, end 7, # of Grids 100“
( x, y , z )
9.15
(En opgave om omdrejningsflader)
Når grafen for en funktion f drejes 360o omkring x-aksen, fås en såkaldt omdrejningsflade.
I et rumligt -koordinatsystem har et vilkårligt grafpunkt P koordinaterne
P ( x, f ( x ), 0)
Når grafen drejes omkring x-aksen beskriver P en cirkel med radius r = f ( x ) og centrum i
punktet C ( x, 0, 0) på x-aksen (se figuren nedenfor).
MERE OM GRAFER 59
Ved lidt trigonometri fås, at
y = r ⋅ cos( v ) = f ( x ) ⋅ cos( v ) og z = r ⋅ sin( v ) = f ( x ) ⋅ sin( v )
hvor v er drejningsvinklen. Det drejede punkt P har derfor koordinaterne
P ( x, f ( x ) ⋅ cos( v ), f ( x ) ⋅ sin( v ))
P
y
r v
z
z C
Betragt funktionen f givet ved
f ( x ) = x ⋅ cos( x ), 0≤ x ≤6
Grafen drejes 360o omkring x-aksen og omdrejningsfladen tegnes ved at skrive — Bemærk,
at koordinaterne til P indskrives på vektorform (se kapitel 17):
Klik så på knappen Surface Plot på paletten Graph. Skriv K i pladsholderen nederst og

afslut med en passende formatering.
Prøv at eksperimentere med værdien af parametrene.
fortsættes
MERE OM GRAFER 60
Parametrene x1 og x2 fastlægger x-intervallet, mens v1 og v2 giver v-intervallet
x1 ≤ x ≤ x2 og v1 ≤ v ≤ v2
Intervallet x1 ≤ x ≤ x2 opdeles i gx − 1 lige store dele, mens intervallet v1 ≤ v ≤ v2

opdeles i gv − 1 lige store dele.
Funktionen CreateMesh er også beskrevet Quicksheets under “Vectors and Matrices“ i afsnittet
“The CreateMesh Function“.
9.16
Et polært koordinatsystem består af et punkt O (polen) og en orienteret akse (polaraksen),
der udgår fra O. Beliggenheden af et vilkårligt punkt P i planen kan nu fastlægges ved
afstanden r = |OP| samt P´s retningsvinkel v målt ud fra polar-aksen. Sammenhængen
mellem r og v beskriver en kurve.
v
O polarakse
Rosekurverne er i polære koordinater givet ved
r cos( nv ) hvor n 2, 3, ...
Tegn den trebladede rose (se opgave 9.11)
Klik på knappen Polar Plot på paletten Graph og skriv v i den nederste pladsholder og r(v)
i pladsholderen til venstre.
Udvid diagrammet ved at trække i nederste, højre hjørne af rammen.
Vælg på fanebladet “Polar Axes“ indstillingen “Axes Style: None“ og fjern også afkrydsningen
ved “Angular: Numbered“.

MERE OM GRAFER 61
Den yderste dele af grafen bliver skåret af. Det kan du klare ved at klikke på diagrammet og fx
skrive 1.1 i den øverste af de to pladsholdere i højre side. Denne pladsholder angiver nemlig den
radiære udstrækning af det polære koordinatsystem.
Undersøg, hvordan antallet af blade afhænger af parametren n.
Tegn tre hele omdrejninger af Archimedes´ spiral (se opgave 9.11)
r=v hvor v ≥ 0
Definér vinkelintervallet vha. en områdevariabel og vælg et lidt større tal i den øverste
pladsholder.
Tegn hjertekurven
r = 1 − cos( v ) hvor 0 ≤ v ≤ 2π
Du behøver her ikke at definere vinkelintervallet. Zoom ind på hjertekurvens spids.
9.17
(En opgave om polyedre)
Klik på knappen Surface Plot på paletten Graph og skriv Polyhedron(“#28“) i plads-
holderen. Og vips dukker der en rumlig trådfigur op, et såkaldt dodekaeder.
Diagrammet skal nu formateres, og det er ikke helt let. Her er nogle forslag
• Generel: Vælg “Axes Style: None“

• Appearence: Vælg “Fill Options: Fill Surface“
Vælg “Color Options: Solid Color“, dobbeltklik i feltet og vælg en farve.
• Advanced: Vælg “30% Transparency“
• Lighting: Afkryds i feltet “Enable Lighting“
Prøv også at vælge farver i de tre felter.
fortsættes

MERE OM GRAFER 62
Figuren er én af de netop fem legemer, der kan opbygget af helt ens, regulære polygoner.
Disse såkaldte platoniske legemer har navne efter antallet af sideflader, her anført med de
græske talnavne og Mathcads specielle kodenummer
tetraeder: 4 regulære trekanter (tetra = 4; #6)

heksaeder: 6 regulære firkanter (heksa = 6; #11)
oktaeder: 8 regulære trekanter (okta = 8; #10)
dodekaeder: 12 regulære femkanter (dodeca = 12; #28)
ikosaeder: 20 regulære trekanter (eikosi = 20; #27)
Mathcad kan tegne et væld af flotte polyedre, som findes beskrevet i Mathcad Resources
under Quicksheets and Reference Tables
• Reference Tables: Geometry, Polyhedra.

• Quicksheets: Graphics and Visualization, Plotting a Polyhedron.
Du kan lære meget om formateringen ved at dobbeltklikke på de viste polyedre.

MERE OM GRAFER 63
10 LØSNING AF LIGNINGER
I kapitel 8 så vi, at tredjegradspolynomiet
f ( x) = x3 − 2 x − 5
har netop ét nulpunkt, og værdien blev aflæst til cirka 2,1. I dette kapitel beregnes dette
nulpunkt ved forskellige metoder.
1. metode
Når du på en lommeregner vil finde nulpunkter, skal du ofte give et startgæt; Mathcad
virker på samme måde.
Definér funktionen og skriv så x:2 og løsning:root(f(x),x) og løsning=
Dette stemmer nydeligt overens med det grafiske resultat.
Resultatet ser imponerende præcist ud, men er det den eksakte værdi? Sagen undersøges ved
at beregne funktionsværdien af den fundne løsning.
Skriv f(løsning)=
Funktionsværdien er næsten nul, men altså ikke helt. Det er muligt at komme tættere på nul,
men det kræver lidt forklaring.
Når Mathcad finder nulpunkter, beregnes der en række værdier x1, x2, ... som nærmer sig
mere og mere til den eksakte værdi. Men regneprocessen skal jo stoppe på et tidspunkt, og i
Mathcad sker det som standard første gang to x-værdier adskiller sig mindre end 0,001. Er
dette fx opfyldt for
x8 − x7 < 0.001
leverer Mathcad altså tallet x8 som resultat.
Tallet 0,001 er den såkaldte tolerance. Ønskes tolerancen fx ændret til 10−10 skriver du blot
TOL:10^–10 på selve arket

MERE OM GRAFER 64
Alternativt kan du indstille tolerancen TOL under menupunktet Tools/WorkSheet Options...

under fanebladet “Build-In Variables“.
2. metode
Den ovenfor beskrevne metode kan benyttes med alle typer funktioner. Mathcad har imidlertid
en meget snedig nulpunktsmetode, specielt beregnet på polynomier (med grad på højst 99).
Det generelle polynomium af n´te grad har formen
f ( x ) = an x n + an−1 x n−1 + . . . + a1 x + a0
Det givne tredjegradspolynomium har koefficienterne
a3 = 1, a1 = −2 og a0 = 5
idet vi kun medtager de koefficienter, der er forskellige fra nul. Skriv de tre koefficienter
(indeks har genvejen [ eller kan findes i formatingslinjen som ) samt polyroots(a)=
Polynomiet har altså den reelle rod 2,095 samt de to komplekse rødder –1,047 ± 1,136i.
Formateres rødderne med det maksimale antal decimaler fås:
Bemærk, at den reelle rod ikke har helt samme værdi som ved den første metode. Lad os
kontrollere ved at beregne funktionsværdien.

MERE OM GRAFER 65
Træk markøren hen over tallet, så det bliver sort og klik på knappen Copy på standardlinjen.
Skriv f( ) og kopiér tallet over i den tomme pladsholder ved at klikke på knappen Paste
Resultatet er altså ikke helt så godt som ved den første metode. Og desværre har tolerancen
TOL ingen virkning ved en beregning med funktionen polyroots.
3. metode
Denne metode er ganske imponerende, idet rødderne beregnes eksakt. Her får du brug for et
par knapper på paletterne Boolean og Evaluation
Tast ligningen f ( x ) = 0 med det fede lighedstegn , vælg det udvidede symbolske
lighedstegn , tast solve,x i pladsholderen og tast Enter

MERE OM GRAFER 66
Ligningens reelle rod ses øverst på eksakt form.

Du kan beregne tilnærmede værdier ved at klikke på resultatet og taste lighedstegn
altså helt samme resultat som ved metode 1.
Mathcad kan også løse den generelle andengradsligning rent symbolsk
4. metode
Til slut vil vi se på den såkaldte løsningsblok Given/Find, en meget stærk metode, som også
kan løse ligninger eksakt.
→
Start med at skrive Given og tast ligningen med det fede lighedstegn. Skriv endelig Find(x)→
med det symbolske lighedstegn fra paletten Evaluation og tast Enter
Resultatet bliver ganske som ved metode 3, nu blot skrevet vandret (ovenfor ses kun en del af
skærmbilledet).
Hvis du taster Find(x)= , hvor du benytter et almindeligt = i stedet for det symbolske
lighedstegn, vil du de numeriske løsninger.

MERE OM GRAFER 67
OPGAVER
10.1
Når du finder nulpunkterne i et polynomium ved brug af funktionen polyroots, skal du indskrive
koefficienterne som indicerede variable. Og det er temmelig besværligt for polynomier af høj
grad. Der findes dog en snedig metode til at udlæse disse koefficienter.
Skriv polynomiet og vælg det udvidede symbolske lighedstegn på paletten Evaluation
Skriv coeffs,x i pladsholderen og tast Enter
Viola; her ses polynomiets koefficienter skrevet i en talsøjle. Markér så talsøjlen og klik på
knappen Copy
Skriv nu
og klik på knappen Paste
Skriv endelig polyroots(a)=
som netop var det resultat, vi fandt i kapitel 10 ved metode 2.

MERE OM GRAFER 68
10.2
Find ved funktionen polyroots samtlige reelle rødder i ligningen
x7 − 6 x6 − 5x3 + 9 x − 2 = 0
Anvend fremgangsmåden fra opgave 10.1.
10.3
Find med 9 decimaler samtlige reelle rødder i ligningen
Anvend alle fire metoder.
10.4
Vis, at tredjegradspolynomiet f givet ved
x3 + 2 x 2 − 4 x − 3 = 0
har den ene reelle rod

x3 + 2x2 − 4x − 3 = 0
3 31
108
+ 12 − 3 31
108
− 12
10.5
Hvorfor nægter Mathcad at tegne grafen for funktionen f ?
10.6
Giv et grafisk argument for, at ligningen ln( x ) = 1x har netop én løsning.
Bestem denne løsning med 8 cifre.
LØSNING AF LIGNINGER 69
10.7
En ligning som cos( x ) = x kan ikke løses eksakt, hverken af Mathcad eller af noget andet
matematikprogram (prøv!).
Start med at argumentere for antallet af rødder ved i samme koordinatsystem at tegne kurverne
med ligningerne y = cos( x ) og y = x .
Bestem dernæst rødderne ved at finde nulpunkterne for funktionen f givet ved
f ( x ) = cos( x ) − x
10.8
I teorien for varmestrålingen fra et såkaldt sort legeme møder du ligningen
e − x + 15 x − 1 = 0
Vis, at ligningen har netop én positiv rod. Bestem denne rod med 6 cifre.
10.9
Undersøge betydningen af tolerancen TOL ved systematisk at ændre værdien fra 0,1 til 10 −15
10.10
Du kan også anvende funktionen root med et intervalgæt
Hvordan skal intervallet mon vælges?
10.11
Hvad går der galt siden Mathcad ikke løse andengradsligningen eksakt?

ULIGHEDER 70
11 ULIGHEDER
Uligheder kan ofte løses ved det udvidede symbolske lighedstegn med solve,x i pladsholderen.
Ulighedstegnene < og > findes på tastaturet, mens ≤ og ≥ må hentes på paletten Boolean. Vi
ser på en række konkrete eksempler:
Først en simpel ulighed af første grad
altså
x −1 < 3 x − 3 ⇔ x > 1
Mathcad kan løse mere komplicerede uligheder som fx
Resultatet i den første ulighed skal tolkes således
x 2 + 3 x −10 < 0 ⇔ x < 2 ∧ − 5 < x ⇔ − 5 < x < 2
Resultatet i den anden ulighed skal tolkes således
x 2 + 3 x −10 > 0 ⇔ x < −5 ∨ 2 < x ⇔ x < −5 ∨ x > 2
Mathcad kan også klare uligheden
Her skal gangetegnet i ( 2 < x )( x < 4) tolkes som et logisk “og“. Altså
( 2 < x )( x < 4) ⇔ 2 < x ∧ x < 4

ULIGHEDER 71
Dvs., at løsningen bliver
x 3 −12 x 2 + 44 x − 48 > 0 ⇔ 2 < x < 4 ∨ x > 6
Det er en god ide som kontrol at tegne grafen for funktionen f ( x) = x 3 − 12 x 2 + 44 x − 48 .
Endelig en mere kompliceret ulighed
Her skal du passe på, at du ikke begiver sig ind i det komplekse område. For sikkerheds
skyld bør løsningen ledsages af en grafisk illustration
Den viste markeringslinje tegnes ved at dobbeltklikke på diagrammet og på fanebladet “X-Y

Axes“ afkrydse ved “X-Axes: Show Markers“. Der dukker nu to nye pladsholdere op nederst
i diagrammet; her tastes tallet 4 + 2 3 .
Herefter kan løsningen til uligheden angives som
x ≥ 12 x −1 ⇔ 0 ≤ x ≤ 4 + 2 3

ULIGHEDER 72
OPGAVER
11.1
Løs uligheden x 2 − 2 x − 6 ≤ 0 .
11.2
I kapitel 11 løste vi uligheden
1
Prøv at udskifte faktoren 2 med decimalbrøken 0,5 .
11.3
Løs uligheden −3 x + 4 < 6 − 3 x
11.4
Løs uligheden x 4 −10 x 2 + 21 > 0 .
11.5
Løs uligheden
14 − x 
log  ≤1
 x − 3 
11.6
Løs uligheden
1 + log( x )
≤3
log( x )
11.7
Løs uligheden
x −3
≤ 2− x
x −1
11.8
Løs uligheden
x 2 + x −1
<1
x 2 + 6 x − 91

LIGNINGSSYSTEMER 73
12 LIGNINGSSYSTEMER
Mathcad kan også løse n ligninger med n ubekendte. Vi ser på en række eksempler:
x+ y−z =0
2 x − y + 3z − 9 = 0
5x − 3 y + z − 2 = 0
Her anvendes løsningsblokken Given/Find
Ligningssystemet har altså løsningen ( x, y, z ) = (1, 2, 3) .
Vi beregner koordinaterne til skæringspunkterne mellem parablen med ligningen y = x 2

og linjen med ligningen y = 2 x + 3
Idet koordinaterne aflæses lodret, er skæringspunkterne altså A(−1,1) og B(3, 9) .
Følgende eksempel går ud på at bestemme løsningsmængden til ligningssystemet
ax + 2 y = 2
8 x + ay = 3
for enhver værdi af parameteren a ∈ R .

LIGNINGSSYSTEMER 74
Skriv
Denne løsning kræver tilsyneladende kun, at a ≠ −4 . Men en udregning af ligningssystemets

determinant (se kap. 18) viser, at vi må kræve a ≠ 4 ∧ a ≠ −4 .
Lad os se, hvad Mathcad stiller op i tilfældet a = –4
Det passer jo fint, da der faktisk ikke er nogen løsning. Men hvad med a = 4?
Mathcad giver løsningen på formen ( x ,−2 x + 1) , hvilket er det korrekte svar.

LIGNINGSSYSTEMER 75
OPGAVER
12.1
Løs ligningssystemerne
 28 x + 45 y = 33
  2x − y = 8

1) 
 2) 


 11x + 19 y −14 = 0
 
 − 4 x + 6 y = −16

12.2
Løs mht. ( x, y ) ligningssystemerne
 6 x 2 − 5 y − 9 = 0  5 x −1 −11 y −1 = 12
1)  2) 
 − 7 x 2 + 12 y − 8 = 0  − 6 x −1 + 6 y −1 = −13
 
12.3
Der er givet en parabel og en linje med ligningerne
y = x2 + x +1 og y = −2 x + 2
Tegn i samme koordinatsystem de to kurver, så du kan se skæringspunkterne.

Benyt Trace og Zoom til at finde tilnærmede værdier for koordinaterne til de to skærings-
punkter.
Bestem både eksakt og tilnærmet koordinaterne til skæringspunkterne.
12.4
Bestem eksakt koordinaterne til skæringspunkterne mellem cirklen og linjen givet ved
ligningerne
x2 + y2 = 4 og y = x +1
Tegn i samme koordinatsystem kurverne med ligningerne
x2 + y2 = 4 og y = x +1

LIGNINGSSYSTEMER 76
12.5
Du kan også løse et ligningssystem således
Ligningerne skal indskrives på vektorform (se kapitel 17). Løs opgave 12.4 ved brug af
denne metode.
12.6
Der er givet to cirkler med ligningerne
x 2 + y 2 = 64 og ( x − a) 2 + y 2 = 36
Bestem ved Given/Find koordinaterne til cirklernes fællespunkter. Benyt også metoden fra
opg. 12.5.
Bestem de værdier af parameteren a , for hvilke cirklerne har punkter fælles.
12.7
(En opgave om lineær programmering)
En lineær funktion f af to variable er givet ved forskriften
f ( x, y ) = x + 3 y
Funktionens definitionsmængde er en polygon bestemt ved bibetingelserne
30 x + 10 y ≤ 2800
x + 2 y ≤ 210
x + 5 y ≤ 450
x≥0 ∧ y≥0
Opgaven består nu i at bestemme funktionens størsteværdi, samt det punkt, hvor størsteværdien
antages.
Skriv funktionsudtrykket og to startgæt (som i praksis kan vælges frit)
Anvend så funktionen Maximize i en løsningsblok

LIGNINGSSYSTEMER 77
hvor ulighedstegnene hentes i paletten Evaluation.
Skriv endelig p= og f(p0,p1)=
Dette viser, at funktionen antager sit maksimum 290 i ( x, y ) = (50, 80) .
12.8
Bestem maksimum og maksimumspunkt for den lineære funktion
f ( x, y, z ) = x + 2 y + 3z
under bibetingelserne
3x − 4 y − 6 z ≤ 2
2 x + y + 2 z ≤ 11
x + 3y − 2z ≤ 5
x≥0
y≥0
z ≥0
12.9
Betragt ligningssystemet
ax + 3 y = 6
3 x + ay = a + 3
hvor a er et reelt tal.

Find ligningssystemets determinant og vis, at der findes netop én løsning, når a ≠ −3 og
a≠3
Løs for enhver værdi af a ligningssystemet.

SYMBOLSKE BEREGNINGER 78
13 SYMBOLSKE BEREGNINGER
Mathcad har en række muligheder for at arbejde med bogstavsudtryk; i dette afsnit behandles
nogle af de vigtigste.
Udregning
Tast
Vælg det udvidede symbolske lighedstegn på paletten Evaluation, skriv expand i

pladsholderen og tast Enter
Mathcad kan fx eftervise de såkaldte additionsformler fra trigonometrien
Reduktion
Mathcad kan reducere ved brug af det udvidede symbolske lighedstegn med simplify i
pladsholderen
Mathcad har det med at sætte overflødige parenteser.
Faktorisering
Mathcad kan faktorisere ved brug af det udvidede symbolske lighedstegn med factor i
pladsholderen

Den omvendt opgave, at gange udtrykket ud, klares ved det udvidede symbolske lighedstegn
med collect,x i pladsholderen
Grænseværdi
Paletten Calculus rummer tre grænseværdisymboler
Vælg det sædvanlige grænseværdisymbol
Udfyld de tre pladsholdere som vist, idet symbolet ∞ også hentes på paletten. Vælg så det
symbolske lighedstegn og tast Enter
På paletten Calculus findes også symboler for ensidige grænseværdier
Man kan undersøge hvilke funktioner, der vinder kapløbet mod uendelig

Summer
Symbolet sigma (det store græske S) anvendes til at skrive en sum på en kort måde
1000
∑n
n =1
2
= 12 + 22 + ... + 1000 2
Vælg sumsymbolet på paletten Calculus
Udfyld de fire pladsholdere og tast lighedstegn
12 + 2 2 + … + k 2 = 16 k ( k + 1)(2 k + 1)
Prøv også med det symbolske lighedstegn
Pionererne bag udviklingen af integralregningen anvendte bl.a. formlen
Denne flotte formel kan vi let finde ved symbolske regninger

OPGAVER
13.1
Udregn ved det udvidede symbolske lighedstegn med expand
1) ( a + b)5
2) ( 4 x − 7 y)4
3) ( 2 x + 3 y + 4 z )3
Faktorisér resultatet ved det udvidede symbolske lighedstegn med factor.

Klik på 3) og tilføj et udvidet symbolsk lighedstegn med collect,x i pladsholderen.
13.2
Udregn ved det udvidede symbolske lighedstegn med expand
cos( x + y ) og cos( x − y )
sin( x + y ) og sin( x − y )
tan( x + y ) og tan( x − y )
cos( 2 x ) , sin( 2 x ) og tan( 2 x )
cos(3 x ) , sin(3 x ) og tan(3 x )
13.3
Forkort brøken ved det udvidede symbolske lighedstegn med simplify
3x 2 − 7 x + 2
1)
5x 2 − 8x − 4
x 4 − 7 x 2 + 10
2)
x4 − 6x2 + 5
13.4
Reducér ved en symbolsk regning
7 6 13 17
1) − + −
2 5 8 3
23 7 34 67
2) + + −
4 12 48 7

13.5
Reducér udtrykket
4 a 2 − 3b 2 4 a 3b
1) − +
ab b a
b2 3 2b − 3
2) + − 2
a(b −1) b b − b
 a a − b  ( a + b) 2
3)  −  ⋅
 a + b a  ( a + b) 2 − ( a − b) 2
13.6
Reducér udtrykkene
((ab)n ⋅ a p )
q
⋅ b −n
1)
 a n
  ⋅ ( a − p ) −q ⋅ a −n
 b 
( a −3 ) −4 − ( a 2 )3 ⋅ ( a −3 ) 2
2)
((a2 )2 )
2
− a5 ⋅ a3
13.7
I en trekant med siderne a, b og c kan arealet T , radius R i den omskrevne cirkel og radius
r i den indskrevne cirkel bestemmes ved formlerne
abc
T = s( s − a)( s − b)( s − c) , T = , T = rs
4R
hvor s er trekantens halve omkreds: s = 12 ( a + b + c) . Beregn eksakt T , R og r i en

trekant med siderne 10, 15 og 20.
13.8
Faktorisér udtrykket
5 x 3 − 40 x 2 − 745 x + 3000
Løs dernæst vha. polyroots ligningen
5 x 3 − 40 x 2 − 745 x + 3000 = 0
13.9
Fibonaccitallene F1 , F2 , ... (se opgave 7.3) er givet ved Binets formel
1 + 5 n 1 − 5 n
   
 2  −  2 
   
Fn =
5
Beregn en række af disse tal, idet du anvender det udvidede symbolske lighedstegn med
simplify i pladsholderen.
13.10
(En opgave om talteori)
Du kan opløse et naturligt tal i primfaktorer ved det udvidede symbolske lighedstegn med
factor i pladsholderen
Opløs følgende tal i primfaktorer
17, 123, 13579 og 123456789123456789123456789
Vi faktoriserer to tal
Tallene har faktorerne (divisorerne)
24: 2, 2 2 , 2 3 , 3, 2 ⋅ 3, 2 2 ⋅ 3, 2 3 ⋅ 3
84: 2, 2 2 , 3, 7, 2 ⋅ 3, 2 2 ⋅ 3, 2 ⋅ 7, 2 2 ⋅ 7, 3 ⋅ 7, 2 ⋅ 3 ⋅ 7, 2 2 ⋅ 3 ⋅ 7
Ved inspektion findes den største fælles divisor 22 ⋅ 3 .
Denne fremgangsmåde: at opskrive samtlige divisorer i tallene, er i praksis håbløs for store
tal med mange primfaktorer. Den græske matematiker Euklid fra Alexandria (ca. 360-275 f.
Kr.) fandt dog en metode, som gør arbejdet overkommeligt. Og det er sikkert denne såkaldte
Euklids algoritme, som Mathcad benytter i funktionen gcd
Ved mindste fælles multiplum for to tal forstås det mindste naturlige tal, som de to tal begge
går op i; mindste fælles multiplum for tallene 24 og 84 er 22 ⋅ 3 ⋅ 7 . Mathcad beregner tallet
ved funktionen lcm

Reducér ved håndkraft og ved den mindste fællesnævner udtrykket
1 1 1
+ +
3 4 6
Beregn også lcm(3,4,6).

Faktorisér 42 og 96 og beregn største fælles divisor og mindste fælles multiplum.
Beregn produktet af 42 og 96 samt produktet af deres største fælles divisor og deres mindste
fælles multiplum.
13.11
Lad der være givet to tal a ∈ Z og b ∈ N . Der findes da to entydigt bestemte, hele tal q og
r med
a = q⋅b + r hvor 0≤r <b
Tallet r er resten ved divisionen af a med b . Og divisionen går op når r = 0 . Divisionsresten

kan bestemmes ved modulofunktionen mod
Da resten er 3, går 6 ikke op i 987654321.
Bestem samtlige de hele tal mellem 1 og 20, som går op i 987654321.
Bestem a ∈ N , så 5 går op i 413 ⋅ 375 + a ⋅ 911 .
13.12
Bestem grænseværdierne
lim x ⋅ sin ( 1x ) og lim (1 + 1n )

n
lim e −x ⋅ ln( x )1000 ,
x →∞ x →∞ x →∞
13.13
Udregn og reducér mest muligt
1 + 2 + ... + n
12 + 22 + ... + n2
13 + 23 + ... + n3
14 + 24 + ... + n4

13.14
Ved en annuitetsopsparing indsættes der én gang pr. termin et beløb b på en konto i banken.
Efter n indbetalinger til r % pr. termin er saldoen
(1 + r ) n −1
A = b + b(1 + r ) + b(1 + r ) 2 + ... + b(1 + r ) n = b ⋅
r
Eftervis dette udtryk ved en symbolsk summation med simplify i pladsholderen.

Beregn værdien af en annuitet med b = 3000 kr., r = 4% p.a. og n = 15 (år).
Beregn også værdien ved funktionen fv (future value), idet du skriver fv(r,n,b). Hvis du
indtaster fv(0.04,15,3000) får du et negativt resultat. Dette skyldes, at fv funktionen er
indrettet således, at penge, du skal af med, skal indtastes som et negativt beløb. Dvs., du skal
indtaste fv(0.04,15,-3000), idet du jo skal betale 3000 kr. hver termin.
13.15
Vis, at
n n
∑ K (n, q) ⋅ an−q ⋅ bq = ( a + b) n og ∑ K (n, q) = 2n
q=0 q=0
hvor
n!
K ( n, q) =
q !( n − q)!
13.16
Når du anvender det sædvanlige sumsymbol, er indeks et helt tal og skridtlængden er lig med
1.
På paletten Calculus findes der et sumsymbol med kun to pladsholdere.
Summationsområdet angives her af en områdevariabel, og kan derfor vælges ret frit
Beregn summen 4.32 + 4.92 + ... + 9.12

Beregn summen sin(0.1) + sin( 0.2) + ... + sin(1.4) .

13.17
(En opgave om produkter)
Du kan udregne produkter som fx
10
∏ n2 = 12 ⋅ 22 ⋅ ... ⋅10 2
n =1
Det store græske pi står for produkt — betydningen fremgår af eksemplet. Klik på produkt-
symbolet på paletten Calculus og udfyld de fire pladsholdere
Vi beregner dels numerisk og dels symbolsk (prøv at ændre antallet af faktorer):
13.18
Den engelske matematiker John Wallis viste omkring 1650, at π kan skrives som et såkaldt
uendeligt produkt
π 2 2 4 4 6 6
= ⋅ ⋅ ⋅ ⋅ ⋅ ...
2 1 3 3 5 5 7
Udtrykket kan opfattes som et produkt af faktorerne
2n 2n
f ( n) = ⋅ hvor n ∈ N
2n − 1 2n + 1
Beregn symbolsk tallet
∞
∏ f ( n)
n =1
Beregn numerisk tallet
100
∏ f (n) − 12 π
n =1

Der gælder ifølge Wallis, at
k
∏ f (n) → 1
2
π for k → ∞
n =1
Der skal nu eftervise, at denne konvergens er meget langsom. Bestem vha. Mathcad det
mindste tal k , der opfylder, at
k
∏ f (n) − 1
2
π < 10 −5
n =1
13.19
(En opgave om Taylors formel)
Lad f være en funktion, der er n gange differentiabel i et interval I , og lad x og x0 være
vilkårlige tal i I . Der findes da mindst ét tal x1 i I , således at
( x − x0 ) ′′
2
x − x0
f ( x ) = f ( x0 ) + f ′( x0 ) + f ( x0 ) + . . .
1! 2!
n−1
( x − x0 ) ( x − x0 )
n
( n−1)
+ f ( x0 ) + f ( n) ( x1 )
( n −1))! n!
Sidste led er det såkaldte restled. Hvis restleddet går mod nul for n gående mod uendelig,
kan funktionen f skrives som en uendelig række, en såkaldt Taylor-række
( x − x0 ) ′′
2
x − x0
f ( x ) = f ( x0 ) + f ′( x0 ) + f ( x0 ) + . . .
1! 2!
Når Mathcad rækkeudvikler en given funktion, skal der oplyses
• funktionsudtrykket f ( x )
• at der er tale om en rækkeudvikling (a series)
• tallet x0
• antal led i rækkeudviklingen
Skriv funktionsudtrykket, vælg det udvidede symbolske lighedstegn, skriv ved brug af det
fede lighedstegn series,x=0,9 i pladsholderen og tast Enter
Der er tilsyneladende kun fire led i Taylorrækken. Hvorfor?

Definér funktionerne F, G, H og I ved
F ( x) = x
G ( x ) = x − 61 x 3
H ( x ) = x − 61 x 3 + 120
1
x5
I ( x ) = x − 61 x 3 + 120
1
x 5 − 5040
1
0
x7
Tegn i samme koordinatsystem graferne for funktionerne sin , F og G .

Tegn i samme koordinatsystem graferne for funktionerne sin , H og I .
I begge tilfælde er tegneintervallet −4 ≤ x ≤ 4 passende.
13.20
Lav en Taylorrække for
1
f ( x) = , x0 = 0 , 15 led
1+ x
Argumentér ved en rækkeudvikling for den nyttige approksimationsformel
1 + x ≅ 1 + 12 x for x≅0
13.21
Den tyske matematiker Leibniz fandt omkring 1670, at
π 1 1 1
(*) = 1− + − + . . .
4 3 5 7
Dette udtryk vakte stor forbavselse hos samtidens matematikere. Vi vil benytte Mathcad til
at eftervise Leibniz´ resultat.
Funktionen tan har på intervallet ]− 12 π , 12 π [ en omvendt funktion atan. Lav en Taylor-

udvikling af denne funktion ud fra 0 og med 15 led.
Argumentér for, at atan(x) kan skrives som en uendelig sum af led af formen
x 2 n+1
f ( x, n) = (−1) n hvor n = 0 , 1, 2 , . . .
2n + 1

Argumentér for, at Leibniz´ udtryk (*) fremkommer af formlen
∞
atan( x ) = ∑ f ( x, n) hvor x = 1
n =1
Beregn symbolsk tallet
∞
∑ f (1, n)
n =1
Beregn numerisk tallet
100
∑ f (1, n) − 14 π
n =1
Der gælder ifølge Leibniz, at
k
∑ f (1, n) → 1
4
π for k →∞
n =1
Du skal nu eftervise, at denne konvergens er meget langsom. Bestem det mindste tal k , der
opfylder, at
k
∑ f (1, n) − 14 π < 10 −5
n =1
13.22
Lav en Taylorudvikling af ln(x + 1) ud fra x = 0 og argumentér for, at
1 1 1
ln( 2) = 1 − + − + . . .
2 3 4
Opstil en forskrift f ( n) for det enkelte led i summen ovenfor.

Beregn summen af f ( n) ´erne v.h.a. sumsymbolet fra paletten Calculus.
13.23
Lav en Taylorudvikling af e x ud fra x = 0 og argumentér for, at
1 1
e =1+ + +...
1! 2!
Opstil en forskrift f ( n) for det enkelte led i summen ovenfor.

Beregn summen af f ( n) ´erne v.h.a. sumsymbolet fra paletten Calculus.
13.24
Funktionen f givet ved
sin( x )
f ( x) =
x
er ikke defineret og dermed ikke kontinuert i x = 0 .

Tegn grafen for f i standardintervallet fra –10 til 10 og undersøg, hvordan diskontinuiteten
viser sig.
Eftervis v.h.a. Mathcad, at
lim f ( x ) = 0
x→0
Vi kan derfor på naturlig måde definere en kontinuert funktion f1 ved
 sin( x )
for x ≠ 0
f1 ( x ) =  x

 1 for x = 0
Vi siger, at f har en hævelig diskontinuitet i x = 0 . Tegn grafen for f1 ved brug af den
boolske notation
Vis, at funktionen g givet ved
x − 3 sin( x )
g( x) =
x ⋅ cos( x )
har en hævelig diskontinuitet i x = 0. Illustrér resultatet grafisk.
Undersøg på samme måde funktionen h givet ved
h( x ) = x ⋅ sin( 1x )

13.25
Da Mathcads normale talområde er cirka ± 10307, kan tal blive så store, at en numerisk
beregning kikser
En direkte symbolsk beregning svigter også, men vi kan dog narre den symbolske regnemaskine
ved at skrive eksponenten som 800,0
Tallet beregnes med 20 cifre. Er dette ikke nok, anvendes det udvidede symbolske lighedstegn
med float,antalcifre i pladsholderen
For meget små tal gælder noget tilsvarende
1
Beregn med 40 cifre tallene 1000 ! og
2000 !
13.26
Den såkaldte zetafunktion er for a > 1 defineret ved
∞
1
zeta( a) = ∑ na
n =1
Det lykkedes 1700-tallets største matematiker Leonard Euler at beregne zeta(a) for en række
lige værdier af a. Han måtte dog give op overfor ulige værdier.
Eksperimentér med forskellige værdier af a .

DIFFERENTIALREGNING 92
14 DIFFERENTIALREGNING
Differentialkvotient
Lad os starte med at eftervise
f ( x) = x3 ⇒ f ′(1) = 3
Start med at skrive det tal, hvor differentialkvotienten skal beregnes
Mathcad anvender Leibniz´ differentiationssymboler
df ( x ) d 2 f ( x)
= f ′( x ) , = f ′′( x ) , osv.
dx dx 2
Symbolerne findes ved at klikke på knappen Derivative (den afledede) på paletten Calculus
(differential- og integralregning)
Udfyld de tomme pladsholdere og tast lighedstegn
Det samlede resultat tager sig således ud

Lad os også beregne tallet f ′′(1) :
Klik på knappen Nth Derivative (den n´te afledede) på paletten Calculus og udfyld
pladsholderne
Den øverste pladsholder udfyldes automatisk, når 2-tallet skrives i nævneren. Tast til slut
lighedstegn
Lad os se endnu et par differentialkvotienter:
3
x +4
g ( x) :=
2
x −5
Afledet funktion
Mathcad kan også bestemme en forskrift for den afledede funktion. Her skal du anvende det
symbolske lighedstegn fra paletten Evaluation og afslutte med at taste Enter
Et eksempel på differentiation af en mere kompliceret funktion:
2 3
d x x +4
g ( x) → 3⋅ − 2⋅ ⋅x
dx 2
x −5 2
x −5
2
( )
2 3 3 3
d x x x +4 2 x +4
g ( x) → 6⋅ − 12⋅ + 8⋅ ⋅ x − 2⋅
2
dx 2
x −5 (x − 5)
2
2
(x − 5)
2
3
(x2 − 5)2
Disse to udtryk trænger i høj grad til en reduktion. Tilføj derfor det udvidede symbolske lighedstegn
med factor i pladsholderen
2 3 3
d x x +4 x − 15⋅ x − 8
g ( x) → 3⋅ − 2⋅ ⋅ x factor → x⋅
dx 2
x −5 (
2
x −5
2
) 2
x −5
2
( )
Hvis du ikke har brug for det eksplicitte udtryk for differentialkvotienten, kan det være en
god ide at definere den afledede funktion således:
d
dg ( x) := g ( x)
dx
Herefter kan du nemt udregne differentialkvotienter sålvel numerisk som symbolsk:
−39
dg ( 3) = −4.875 dg ( 3) →
8
Og du kan i øvrigt arbejde med dg som enhver anden funktion.
Eksempel
Ikke alle funktioner er differentiable; fx er numeriskfunktionen ikke differentiabel i x = 0
Grafen bekræfter problemet

OPGAVER
14.1
Bestem differentialkvotienten f ′( 2) hvor
4
1) f ( x) = x 3) f ( x ) = x ⋅ ln( x + 9)
2x + 3
2) f ( x ) = x −3 cos( x )3 4) f ( x ) =
9x + 8x + 7
2
14.2
Beregn f ′( 4), f ′′( 4), f ( 4) og f ( 4), idet
( 3) ( 4)
3
f ( x ) = sin(7 x ) ⋅ x
14.3
Bestem den afledede funktion f ′ når
4
1) f ( x) = x 3) f ( x ) = x ⋅ ln( x + 9)
2x + 3
2) f ( x ) = x −3 cos( x )3 4) f ( x ) = 2
9x + 8x + 7
Reducér mest muligt.
14.4
Hvorfor bliver der i sidste linje ikke beregnet en forskrift for den afledede?

14.5
Bestem med 10 cifre den mindste løsning til ligningen f ′( x ) = 0 idet
f ( x ) = x 2 + cos( x ) + x
14.6
(En opgave om maksimum og minimum)
Vi vil undersøge ekstremalforholdene for funktionen f givet ved forskriften
x ⋅ sin( x )
f ( x) =
x2 +1
Grafen tegnes
Det er tydeligt, at værdierne af de lokale maksima aftager med voksende x-værdi . Vi bestemmer
værdien af det næststørste maksimum ved x ≅ 8 .
1. metode
2. metode
Du kan også benytte løsningsblokken Given/Find samt et startgæt
fortsættes
3. metode
Du kan benytte funktionen Maximize med et startgæt
Som det ses, skal du her passe på med startgættet; prøv at eksperimentere!
4. metode
Du kan benytte en løsningsblok med funktionen Maximize og bånd på x-værdien. Bemærk,
at det ikke kommer sig så nøje med startgættet.
Bestem ved brug af de tre metoder det næstmindste minimum, idet funktionen Maximize
udskiftes med funktionen Minimize.
Bestem det globale maksimum og det globale minimum for funktionen.
14.7
Tegn i samme koordinatsystem graferne for funktionerne f og f ′ hvor
sin( x )
f ( x) =
x
Anvend fx. notationen fra opgave 13.24
Undersøg, om f ′ − grafen forløber som ventet.

Bestem med 10 cifre den x-værdi mellem 0 og 5, hvor de to grafer skærer hinanden.

14.8
En funktion f er givet ved forskriften
f ( x ) = x 2 − 7 x + 10
Bestem en forskrift for den afledede funktion f ′ .

Tegn i samme koordinatsystem graferne for f og f ′ (vælg fx 0 og 7 i pladsholderne ved x-
aksen). Ser graferne “rigtige“ ud?
14.9
Skriv følgende
Tegn graferne for f og p i samme koordinatsystem. Skriv fx –2 og 6 i pladsholderne ved x-

aksen og –5 og 20 i pladsholderne ved y-aksen.
Prøv at ændre værdien af variablen x0 . Hvad er det, der tegnes?
14.10
En funktion f er kontinuert i x0, hvis den er defineret i et interval omkring x0 og
lim f ( x ) = lim+ f ( x ) = f ( x0 )
x → x0 − x → x0
Hvis yderligere f er differentiabel i et interval til venstre for x0 og i et interval til højre for
x0 med
lim f ′( x ) = lim+ f ′( x ) = k
x → x0 − x → x0
så er f differentiabel i x0 med differentialkvotienten k .

En funktion f er givet ved
 − x2 + 6
 hvis −2 ≤ x ≤ 1
f ( x) = 


 ax + b
 hvis 1< x ≤ 5
hvor a og b er reelle konstanter.

Beregn de værdier af a og b , der gør f differentiabel i tallet x = 1 .

14.11
(En opgave om differenskvotienten og differentialkvotienten)
Mathcad er rasende hurtig til at differentiere en funktion
Det går faktisk så let, at du helt glemmer, hvad sagen egentlig drejer sig om. Lad os derfor gå
en omvej for at se på detaljerne.
Lad funktionen f være defineret i et interval omkring tallet x0. Vi beregner først differens-
kvotienten, som er hældningen af sekanten gennem grafpunkterne A( x0 , f ( x0 )) og B( x, f ( x ))
f ( x ) − f ( x0 )
x − x0
Vi ser så på grænseværdien af differenskvotienten for x gående mod x 0 . Det betyder, at

sekanten vipper omkring det faste punkt A. Hvis grænseværdien eksisterer, siges f at være
differentiabel i x 0 med differentialkvotienten f ′( x0 )
f ( x ) − f ( x0 )
→ f ′( x0 ) for x → x0
x − x0
Og f ′( x0 ) er hældningen af sekantens grænsestilling, altså tangentens hældning.
I Mathcad kan vi beregne således
Vigtigt: x 0 skal indtastes som x.0 — altså med et punktum mellem x og 0 (literal index).
Benytter du almindelig vektor index, vil Mathcad opfatte x 0 som første komponent i en vektor
med navnet x.
Efterprøv selv med andre funktioner.

14.12
(En opgave om maksimum og minimum)
Betragt funktionen f af to variable givet ved
f ( x, y ) = ( x −1) 2 + ( y + 2) 2 + 3
Da de to første led i forskriften for f altid er ikke-negative følger, at f har (globalt) minimum
f min = 3 for ( x0 , y0 ) = (1, − 2) .Det er ofte ganske kompliceret at finde et ekstremumspunkt,
så vi vil derfor se på nogle mere generelle metoder.
1. metode
Vi starter med at tegne grafen for f
Der er åbenbart tale om et minimum, men det er svært at aflæse koordinaterne til punktet.
Dobbeltklik derfor på grafen og vælg på fanebladet “General“ indstillingen “Plot 1, Display
As: Contour Plot“.
En niveaukurve er skæringskurven mellem grafen og en plan med ligningen z = k , altså en
plan parallel med ( x, y ) -planen. Et niveauplot består af en række niveaukurver svarende til
forskellige værdier af k . På niveau-plottet ovenfor kan vi se, at minimumspunktet må have
koordinater i nærheden af (1,-2) .
En egentlig beregning ved brug af funktionen Minimize, der blot kræver et rimeligt startgæt
Funktionen har måske et lokalt minimum f min = 3 i ( x0 , y0 ) = (1, − 2) .

2. metode
For en “pæn“ funktion f af én variabel med f ′( x0 ) = 0 er der tre muligheder
• f har lokalt maksimum i x0

• f har lokalt minimum i x0
• f har hverken maksimum eller minimum i x0
(grafen har en vandret vendetangent i punktet)
Du kan så studere den anden afledede i x0
• hvis f ′′( x0 ) < 0 , så har f lokalt maksimum i x0

• hvis f ′′( x0 ) > 0 , så har f lokalt minimum i x0
For en funktion af to variable er opskriften således:
Hvis der for ( x , y ) = ( x0 , y0 ) gælder, at

d d
f ( x, y ) = 0 og f ( x, y ) = 0
dx dy
er der tre muligheder
• f har lokalt maksimum i ( x0 , y0 )

• f har lokalt minimum i ( x0 , y0 )
• f har hverken maksimum eller minimum i ( x0 , y0 )
(grafen har et såkaldt saddelpunkt i ( x0 , y0 ) )
Hvilken af de tre muligheder, det drejer sig om, afgøres af funktionerne
 d2   d2  dd 
2
D ( x, y ) =  2 f ( x, y ) ⋅  2 f ( x, y ) −   f ( x, y )

 dx   dy   dy  dx 
d2
g ( x, y ) = f ( x, y )
dx 2
• Hvis D ( x0 , y0 ) > 0 og g ( x0 , y0 ) < 0 , så har f lokalt maksimum i ( x0 , y0 )
• Hvis D ( x0 , y0 ) > 0 og g ( x0 , y0 ) < 0 , så har f lokalt minimum i ( x0 , y0 )
• Hvis D ( x0 , y0 ) < 0 , så har f et saddelpunkt i ( x0 , y0 )

Vi anvender en løsningsblok Given/Find med startgæt
Dette viser blot, at der måske er lokalt minimum i ( x0 , y0 ) = (1, − 2) .
Vi kører så den store kanon i stilling
Altså har f med sikkerhed et lokalt minimum f min = 3 i ( x0 , y0 ) = (1, − 2) .
14.13
Bestem et lokalt minimum for funktionen f givet ved
f ( x, y ) = x 2 + y 2 + 4 x − y + xy + 1
14.14
Vis, at f ( x, y ) = x 2 − y 2 har et saddelpunkt i (0,0).
14.15
Tegn i området −2 ≤ x ≤ 2 og −10 ≤ y ≤ 10 grafen for funktionen
f ( x, y ) = 100( y − x 2 ) 2 + ( x −1) 2
Vis, at f har et lokalt minimum i (1,1).

Du kan definere en definitionsmængde i løsningsblokken; men så er det blot ikke sikkert, at du

finder et lokalt minimum. Prøv at skrive
Udskift funktionen Minimize med funktionen Maximize.

Bestem maksimum for f på definitionsmængden
−1 ≤ x ≤ 4 ∧ 0 ≤ y ≤ 5
der skrives som fire enkeltudsagn uden logiske tegn.
14.16
Fire landsbyer går sammen om at opføre et vandværk. Indtegnet i et koordinatsystem ligger
landsbyerne i positionerne
A(1,1) , B( 2 , 4) , C ( 4 , 5) og D (6 , 2)
hvor tallene er givet i km.

Bestem den placering af det fælles vandværk, der giver de mindste udgifter til vandledningen.
Bestem de samlede udgifter, når vandledningen koster 120 kr. pr. meter.

INTEGRALREGNING 104
15 INTEGRALREGNING
På paletten Calculus findes der knapper for både det bestemte integral og det ubestemte
integral
Det bestemte integral

Klik på knappen Definite Integral (bestemt integral) , udfyld de fire pladsholdere og
tast lighedstegn
Et eksempel, der viser forskellen mellem det sædvanlige lighedstegn og det symbolske lighedstegn
Den symbolske integration giver ikke altid noget forståeligt (vi vender tilbage til dette eksempel)
Det bestemte integral eksisterer med sikkerhed, hvis integranden er kontinuert på et lukket
og begrænset integrationsinterval. I modsat fald kan der opstå problemer.

INTEGRALREGNING 105
Lad os se på et eksempel, hvor integranden ikke er defineret på hele integrationsintervallet
En symbolsk regning bekræfter, at integralet er divergent
Stamfunktion
Klik på knappen Indefinite Integral (ubestemt integral) , tast integranden og integrations-
variablen i de to pladsholdere, vælg det symbolske lighedstegn → og tast Enter
Mathcad udelader tilsyneladende numerisktegn i nedenstående integraler
men dette hænger sammen med, at den naturlige logaritme i Mathcad er defineret for en
kompleks variabel.
Og så en mere snedig stamfunktionsopgave
Udtrykket er for kompliceret, så vi prøver det udvidede symbolske lighedstegn med simplify
i pladsholderen — det bliver kun en smule pænere

INTEGRALREGNING 106
Med factor i pladsholderen bliver udtrykket rimeligt
Tilføjes endnu et udvidet symbolsk lighedstegn med simplify fås en god reduktion: Placér
redigeringslinjen efter factor og indsæt et udvidet lighedstegn :
Skriv simplify i den nye pladsholder
Det er svært at angive bestemte regler for regninger af den viste type — det er i høj grad et
spørgsmål om at prøve sig frem.
Specielle funktioner
Enhver kontinuert funktion en stamfunktion. Men det er blot ikke altid muligt at udtrykke
denne ved standardfunktioner. Dette er tilfældet med fx
sin( x ) ex
∫ sin( x 2 )dx , ∫ x
dx og ∫ x
dx
I disse besværlige tilfælde må man gribe til numeriske metoder og beregne en tabel over
stamfunktionens værdier.
Lad os se, hvordan Mathcad klarer stamfunktionsopgaven

INTEGRALREGNING 107
Det er jo ikke ret oplysende. Men prøv at finde noget om funktionen Si ved at klikke på Help
i menulinjen, og her vælge Mathcad Help (genvejstast: F1).
Skriv “si“ i søgefeltet på fanebladet “Indeks“. Vælg opslaget “Si function“, rul ned gennem
listen til højre og klik på den blå tekst Si(x). Det fremgår, at der er tale om det såkaldte
sinusintegral
x sin(t )
Si( x ) = ∫ dt
0 t
Hvis du vil vide mere om Si funktionen, kan du følge det link til Mathcad QuickSheets du
finder nederst på siden
Vi kan nu let tabellægge stamfunktionen Si

INTEGRALREGNING 108
OPGAVER
15.1
Du vil lave en symbolsk beregning og taster ved en fejltagelse lighedstegn
Du skal altså erstatte det sædvanlige lighedstegn med det symbolske lighedstegn. Klik på
udtrykket, tast Delete, skriv det symbolske lighedstegn og tast Enter.
Prøv på samme måde at erstatte → med = .
15.2
Beregn både numerisk og symbolsk integralerne
π/2 1.5 1
1) ∫0 cos( x )3 dx 2) ∫0.3 1 + x 2 dx
8 2 e x − e −x
3) ∫3 x 2 x + 7 dx 4) ∫0 e x + e −x
dx
15.3
En funktion f er givet ved forskriften
f ( x ) = 13 x 3 − 13 x 2 − 2 x
Bestem eksakt arealet af den punktmængde, der afgrænses af grafen for funktionen og x-
aksen.
15.4
Grafen for funktionen f givet ved
f ( x ) = x 4 − 4 x 3 + 3x
afgrænser sammen med koordinatsystemets førsteakse en punktmængde, der har et areal.

Bestem den eksakte værdi af dette areal.
Den del af punktmængden, der er beliggende i 3. kvadrant, deles af linjen med ligningen x =
k i to dele med lige store arealer. Bestem k med 10 decimaler.

INTEGRALREGNING 109
15.5
Tegn grafen for funktionen f hvor
f ( x ) = cos( x )3 + sin( x )3
Bestem med 10 decimaler arealet af punktmængden
{( x, y) a ≤ x ≤ b ∧ 0 ≤ y ≤ f ( x )}
hvor a er det største, negative og b det mindste, positive nulpunkt for f .
15.6
En funktionen f er givet ved forskriften
f ( x ) = sin( x 4 )
Bestem med 12 decimaler arealet af punktmængden
{( x, y) 0 ≤ x ≤ a ∧ f ( x ) ≤ y ≤ f ′( x )}
hvor a er det mindste, positive nulpunkt i ligningen f ( x ) = f ′( x ) .
15.7
En punktmængde M afgrænses af graferne for de to funktionen f og g , hvor
f ( x ) = sin( x ) , g ( x ) = 1 − sin( x ) , 0≤ x≤π
Bestem eksakt rumfanget af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når M drejes 360o omkring
x-aksen.
15.8
Tegn grafen for funktionen f defineret ved
x 1
f ( x) = ∫ dt , x > 0
1 t

INTEGRALREGNING 110
15.9
f ( x ) = − x 2 − 3 x + 10 , − 7 ≤ x ≤ 4
Formatér grafen med normale akser og lad tallene på x-aksen gå fra –8 til 5. Vælg på fanebladet
“Traces“ følgende indstillinger
Fjern på fanebladet “X-Y Axes“ afkrydsningen ved “Auto Grid“ og skriv 13 i feltet “Number of
Grids“.
Beregn
4
∫−7 f ( x) dx
15.10
Løs mht. x ligningen
−2 1
∫x −3t + 3
dt = 1
Prøv at anvende flere af løsningsmetoderne fra kapitel 10.
15.11
Hvis en funktion f er differentiabel med kontinuert afledet i et interval [a; b] , er længden s
af grafen givet ved
b
s=∫ 1 + f ′( x ) 2 dx
a
Bestem længden af den del af parablen med ligningen y = x 2 − 7 x + 10 , der svarer til 2 ≤ x ≤ 6 .
Bestem længden af en enkelt periode af sinusgrafen.
Benyt både det sædvanlige lighedstegn = og det symbolske lighedstegn → .

INTEGRALREGNING 111
15.12
En kurve har parameterfremstillingen
 x   
  =  x(t )  , a≤t ≤b
 y   y(t )
Hvis koordinatfunktionerne er differentiable med kontinuert afledet, er kurvelængden s givet

ved
b
s=∫ x ′(t ) 2 + y ′(t ) 2 dt
a
Længden af asteroiden (opgave 9.11) findes så ved
· Beregn længden af 5 hele omdrejninger af Archimedes´ spiral (opgave 9.11).

· Beregn længden af den trebladede rose (opgave 9.11).
· En ellipse med halvakserne 2 og 1 er givet ved parameterfremstillingen
 x   
  = 2 cos(t ) , 0 ≤ t ≤ 2π

 y  sin(t ) 
Beregn omkredsen af ellipsen.

· Beregn længden af en enkelt periode af cykloiden (se kapitel 9).
15.13
Beregn
1
∫ cos( x) dx ∫ 1 + x 2 dx
3
1) 2)
e x − e −x
3) ∫ x 2 x + 7 dx 4) ∫ e x + e −x
dx

INTEGRALREGNING 112
15.14
Vi viste i kapitel 15, at
x2
∫ 2x + 3
dx = 1
5
( x2 − 2 x + 6) 2 x + 3
Kontrollér dette ved at differentiere højresiden.
Vis, at
x2 2(3a 2 x 2 − 4 abx + 8b 2 )
∫ ax + b
dx =
15a3
ax + b
15.15
(En opgave om partialbrøker)
Når man vil integrere en polynomiumsbrøk ved håndkraft, skal man ofte først opløse brøken
i en sum af simple brøken, såkaldte partialbrøker.
Skriv funktionsudtrykket, vælg det udvidede symbolske lighedstegn fra paletten Evaluation,
skriv convert,parfrac,x i pladsholderen og tast Enter
Bestem v.h.a. Mathcad stamfunktioner til funktionerne f og g givet ved
3x + 2
f ( x) =
x + 5x 2 + 8x + 4
3
−1 4 1
g( x) = + +
x + 1 ( x + 2) 2
x+2
Opløs i en sum af partialbrøker
1 x −11
1) 3)
x + 2 x −15
2
x − 4x + 3
2
x 1
2) 4)
( x + 3) 2 x + 4x
2
15.16
Tabellæg den stamfunktion til sin( x 2 ) , hvis graf går gennem punktet A(1,3).
Tabellæg den stamfunktion til e x ⋅ x −1 , hvis graf går gennem punktet B(2,7).
Tabellerne beregnes for x-værdierne 4 , 4.1 , ... , 5 mens y-værdierne angives med 5 decimaler.
INTEGRALREGNING 113
15.17
Tegn grafen for sinusintegralet Si på intervallet fra –30 til 30
Bestem grænseværdien
lim Si( x )
x →∞
Vis, at Si er en ulige funktion, dvs.
Si(−x ) = Si( x ) for alle x ∈ R
(Vejledning: Udregn Si(−x ) − Si( x ) symbolsk i Mathcad)
Argumentér for, at
Si( x ) ≅ x for x ≅ 0
Kontrollér ved at beregne nogle funktionsværdier.

Tegn i samme koordinatsystem graferne for funktionerne sin og Si.
15.18
(En opgave om uegentlige integraler)
Lad funktionen f være kontinuert i intervallet [ a , ∞ [ . Symbolet
∞
∫a f ( x ) dx
er et såkaldt uegentligt integral, der er defineret ved
∞ t
∫a f ( x ) dx = lim ∫ f ( x ) dx
t →∞ a
hvis vel at mærke grænseværdien eksisterer.
Beregn
t ∞
lim ∫ e −x sin( x ) dx og ∫a e −x sin( x )dx
t →∞ 0
og
t 1 ∞ 1
lim ∫ dx og ∫a dx
t →∞ 0 1+ x2 1+ x2

INTEGRALREGNING 114
15.19
(En opgave om Eulers konstant)
Beregn, dels ved brug af det sædvanlige lighedstegn, dels ved det symbolske lighedstegn og
dels ved det udvidede symbolske lighedstegn med float,20 i pladsholderen
∞
∫0 e −x ln( x )dx
Eulers konstant g er defineret ved udtrykket
 N 

γ = lim ∑ 1n − ln( N )
N →∞  
 n =1
Beregn Eulers konstant, dels ved brug af det symbolske lighedstegn og dels ved det udvidede
symbolske lighedstegn med float,20 i pladsholderen.
15.20
Tegn i intervallet fra –1 til 10 grafen for funktionen f givet ved
x2
f ( x) =
e x −1
Beregn grænseværdien af f ( x ) for x gående mod uendelig, og beregn
∞ x2
∫0 e x −1
dx
15.21
(En opgave om dobbeltintegraler)
f ( x, y ) = x 2 + y 2
Rumfanget V af punktmængden
{ ( x, y, z ) −1 ≤ x ≤ 1 ∧ −1 ≤ y ≤ 1 ∧ 0 ≤ z ≤ f ( x, y ) }
kan bestemmes ved et såkaldt dobbeltintegral:
1 1 1  1 
V =∫ f ( x, y ) dx dy = ∫  ∫ f ( x, y ) dx  dy
−1 ∫−1 −1
 −1 
INTEGRALREGNING 115
Mathcad klarer sagen som en leg
Beregn rumfanget af punktmængden
{ ( x, y, z ) 0 ≤ x ≤ 2 ∧ 0 ≤ y ≤ 5 ∧ 0 ≤ z ≤ x ⋅ y2 }
15.22
Betragt funktionen f hvor
f ( x, y ) = 3x 4 y 6
Vi vil bestemme rumfanget V af punktmængden
{ ( x, y, z ) x 2 + y 2 ≤ 4 ∧ 0 ≤ z ≤ f ( x, y ) }
Da integrationsområdet i (x,y)-planen ikke er rektangulært, skal der lidt snedighed til.
( x, 4 − x2 )
( x,− 4 − x2 )
Vis v.h.a. figuren ovenfor, at
2 4− x 2
V =∫ ∫− 4−x f ( x, y ) dy dx
−2 2
Beregn V både numerisk og symbolsk.

INTEGRALREGNING 116
15.23
Kuglen med radius r har som bekendt rumfanget
(*) V = 43 πr 3
Dette skal du nu eftervise på to helt forskellige måder.
· Vis, at den øverste halvdel af cirklen med centrum i O(0,0) og radius r er graf for
funktionen
f ( x) = r 2 − x 2 , − r ≤ x ≤ r
Drej grafen 360o omkring x-aksen og vis formlen (*).
· Vis, at den øverste halvdel af kuglen med centrum i O(0,0,0) og radius r er graf for
funktionen
g ( x, y ) = r 2 − x 2 − y 2 , x2 + y2 ≤ r2
Bestem kuglens rumfang (*) v.h.a. et dobbeltintegral.
15.24
En funktion f er differentiabel med kontinuert afledet på intervallet [a , b] . Grafen for
funktionen drejes en hel omgang omkring x-aksen og beskriver derved den krumme overflade
på et omdrejningslegeme.
Arealet af denne overflade er givet ved
b
T = 2π ∫ f ( x ) 1 + f ′( x ) 2 dx
a
· Vis, at en kugle med radius r har overfladearealet 4πr 2 .

· Grafen for funktionen
f ( x ) = e 0.6 x , − 2 ≤ x ≤ 1
drejes 360° omkring x-aksen.

En stor metaltragt smedes i netop denne facon, idet de indgående tal udtrykkes i meter.
Tragten er af jern med densiteten 7,87 g/cm 3 og tykkelsen 3 mm.
Beregn tragtens masse.

Tegn tragten (se opgave 9.15).

SANDSYNLIGHEDSREGNING 117
16 SANDSYNLIGHEDSREGNING
Mathcad kender en række af sandsynlighedsfordelinger. I dette materiale behandles kun to af
de vigtigste: binomialfordelingen og normalfordelingen.
Binomialfordelingen
En stokastisk variabel X er binomialfordelt med antalsparameter n og sandsynligheds-
parameter p .
Frekvensfunktionen for X kan beregnes ved funktionen dbinom, d står for density, da
frekvensfunktionen også kaldes tæthedsfunktionen.
P ( X = k ) = dbinom( k , n, p)
mens fordelingspunktionen beregnes ved funktionen pbinom, p står for probability, da

fordelingsfunktionen også kaldes sandsynlighedsfunktionen.
P ( X ≤ k ) = pbinom( k , n, p)
Med antalsparameter 10 og sandsynlighedsparameter 0,3 fås
altså
P ( X = 6) = 3.68% og P ( X ≤ 6) = 98.64%
Vi tegner et stolpediagram for fordelingen (se formatering nedenfor)
Det ses, at den mest sandsynlige værdi er X = 3 .

Ved formateringen er valgt følgende indstillinger på fanebladet “Traces“ samt tallene –1 og
11 i pladsholderne ved førsteaksen.
Fjern på fanebladet “X-Y Axis“ afkrydsningen ved “X-Axis: Auto Grid“ og skriv 12 i feltet
“Number of Grids“, idet jo xmax – xmin = 11 – (–1) = 12.
Normalfordelingen
En stokastisk variabel X er normalfordelt med middelværdi µ og spredning σ . Værdierne
af frekvensfunktionen beregnes ved funktionen dnorm
f (t ) = dnorm(t , µ, σ )
Fordelingsfunktionen for X beregnes ved funktionen pnorm og giver sandsynligheds-

parameteren i normalfordelingen.
P ( X ≤ t ) = pnorm(t , µ, σ )
mens den omvendte funktion hedder qnorm, q står for quantity og beregner derved
antalsparameteren i normalfordelingen.
P ( X ≤ t ) = k ⇔ t = qnorm( k , µ, σ )
1
Med middelværdien 5 og spredningen 2 fås
altså
P ( X ≤ 6) = 97.72% og P ( X ≤ t ) = 56.34% ⇔ t = 5, 080
Eksempel
Levetiden for en bestemt type glødelampe antages at være normalfordelt med middelværdi
750 timer og spredning 25 timer. Vi kan da beregne det forventede antal glødelamper med en
levetid på mellem 700 timer og 775 timer i en tilfældigt udvalgt stikprøve på 300 glødelamper
Vi tegner også grafen for frekvensfunktionen

De to markeringslinjer tegnes ved at dobbeltklikke på diagrammet og på fanebladet “X-Y Axes“

afkrydse ved “X-Axes: Show Markers“. Der dukker nu to nye pladsholdere op nederst i
diagrammet; her skrives tallene 700 og 775.
Tilfældige tal
Du kan generere et tilfældigt tal i intervallet [ 0 , a [ ved tilfældighedsfunktionen rnd. Med a = 6
fås (du får helt sikkert nogle andre værdier)
Et terningkast simuleres ved at nedrunde tallet ved funktionen floor og addere 1
Ved gentagne kast med en terning kan du skrive
En “ny serie“ terningkast kan genereres ved at vælge Tools/Calculate/Calculate Worksheet.

OPGAVER
16.1
En stokastisk variabel X er binomialfordelt med antalsparameter 10 og sandsynligheds-
parameter 0,3 .
Lav en tabel over fordelingsfunktionens værdier (de kumulerede sandsynligheder).
16.2
En stokastisk variabel X er binomialfordelt med antalsparameter 15 og sandsynligheds-
parameter 0,4 .
Bestem sandsynlighederne P ( X = 8) og P ( X ≤ 8) , dels ved funktionerne dbinom og pbinom,
og dels ved brug af de kendte udtryk
15!
P ( X = 8) = ⋅ 0.48 ⋅ (1 − 0.4)15−8
8!(15 − 8)!
8
15!
P ( X ≤ 8) = ∑ ⋅ 0.4 r ⋅ (1 − 0.4)15−r
r = 0 r !(15 − r )!
Binomialkoefficienterne kan også beregnes ved funktionen combin
n!
combin( n, k ) =
k !( n − k )!
16.3
Det en grundlæggende egenskab ved normalfordelingen, at
∞
∫−∞ e
− 12 x 2
dx = 2π
Kontrollér dette, dels ved en numerisk regning med = og dels ved en symbolsk regning med
→ . Bemærk, at Mathcads symbolske regnemaskine opfatter 1
2 og 0.5 helt forskelligt.
For en standardnormalfordelt stokastisk variabel X er fx
1 0.6
2π ∫−∞
− 12 x 2
P ( X ≤ 0.6) = e dx
Beregn denne sandsynlighed, dels ved at integrere og dels v.h.a. funktionen pnorm.

16.4
1
En stokastisk variabel X er normalfordelt med middelværdi 5 og spredning 2 . Tegn i
samme koordinatsystem graferne for frekvensfunktionen og fordelingsfunktionen for X —
tegneintervallet fra 3 til 7 er passende.
16.5
Tabellæg standardnormalfordelingens fordelingsfunktion for x-værdierne
x = 0,0 , 0,1 , ... , 2,0
Funktionsværdierne skal angives med 4 decimaler.
16.6
· Frembring 10 tilfældige tal i intervallet [ 0 , 6 [ ; genberegn tallene ved at vælge menupunktet
Tools/Calculate/Calculate Worksheet.
· Frembring 15 tilfældige tal i intervallet [ 0.5 , 9.5 [ .
· Simulér 20 kast med en 12-kantet terning.
· Kan du gennemskue, hvad der sker her?
16.7
(En opgave om gentagne terningkast)
Vi simulerer 600 kast med en terning v.h.a. funktionen runif (se Mathcads Online hjælp for
information om runif):
fortsættes

Tabellen til venstre viser kun de første ti resultater:
Vi vil tegne et stolpediagram for fordelingen af øjentallene. Det gør vi på en lidt kunstig
måde, idet vi grupperer resultaterne i intervallerne 0.5 < 1.5 < … < 6.5. Disse delepunkter
er skrevet i vektoren a ovenfor (se kapitel 17).
Funktionen hist optæller hyppigheden af øjentallene
Tegn så et (x,y)-diagram med a i nederste pladsholder og hyppighed i pladsholderen til

venstre. Formatér som stolpediagram (se kapitel 16).
Stolperne bør placeres ved øjentallene. Skriv derfor a+0.5 i nederste pladsholder. Skriv til
slut overskrift og aksetekster:

Simulér nye måleserier ved at vælge menupunktet Tools/Calculate/Calculate Worksheet.

Prøv også at ændre antallet af kast.
16.8
Simulér 1000 kast med en mønt og illustrér med et stolpediagram.
16.9
(En opgave om Poissonfordelingen)
En stokastisk variabel X siges at være Poissonfordelt, hvis
λk
P ( X = k ) = e−λ ⋅ hvor k = 0 , 1, 2 , . . .
k!
mens parameteren λ er positiv.

Vis, at der er tale om en sandsynlighedsfunktion
∞
λk
∑ P ( k , λ) = 1 hvor P ( k , λ) = e−λ ⋅
k!
k =0
Beregn middelværdien af X
∞
µ = E ( X ) = ∑ k ⋅ P ( k , λ)
k =0
Beregn også variansen og spredningen af X
∞
V ( X ) = ∑ ( k − µ) ⋅ P ( k , λ )
2
og σ( X ) = V ( X )
k =0
fortsættes
Værdierne af frekvensfunktionen beregnes v.h.a. funktionen dpois
f ( k ) = dpois( k , λ)
Illustrér Poissonfordelingen med middelværdi 3 ved brug af et stolpediagram.
16.10
(En opgave om Cauchyfordelingen)
Cauchyfordelingen er en kontinuert sandsynlighedsfordeling med frekvensfunktion
1
f ( x) = k ⋅ , x∈R
1+ x2
Vis ved en symbolsk regning, at
1
k=
π
Tegn grafen for frekvensfunktionen f .
Beregn P (−2.3 ≤ X ≤ 1.9) hvor X er en Cauchyfordelt stokastisk variabel.
Cauchyfordelingens middelværdi µ er defineret ved
∞
µ=∫ x ⋅ f ( x ) dx
−∞
Vis, at µ = 0.
Vis ved en symbolsk regning, at Cauchyfordelingen ikke har nogen spredning σ, hvor
∞
σ2 = ∫ ( x − µ) ⋅ f ( x ) dx
2
−∞
Find ved en symbolsk regning et udtryk for fordelingsfunktionen F
x
F ( x) = ∫ f (t ) dt
−∞
Tegn grafen for F .

16.11
Den franske matematiker Montmort udgav i 1708 en meget anvendt lærebog i sandsynligheds-
regning. Her behandler han bl.a. følgende spil: Spilleren kaster en terning indtil han første
gang slår en sekser; så er spillet slut. Gevinsten beregnes således
• hvis sekseren slås i 1. kast, vinder han 1 kr.

• hvis sekseren slås i 2. kast, vinder han 2 kr.
osv., osv.
Hvad kan spilleren i det lange løb forvente at vinde pr. spil?
Vi bemærker først, at udfalds-rummet er ikke endeligt
{
U = 6, 66, 666 , . . . }
Der er derfor ikke nogen garanti for, at spillet nogensinde stopper!
Vis, at sandsynligheden for at spillet stopper efter det n´te slag er
n−1
P ( n) = ( 65 ) ⋅ 61
Vis, at der er tale om et sandsynlighedsfelt
∑ P (n) = 1
n =1
Lad X være gevinsten i et spil
X ( n) = n
Bestem middelværdien (forventningsværdien) af X
∞
µ = E ( X ) = ∑ X ( n) ⋅ P ( n)
n =1
Beregn også variansen og spredningen af X
∞
V ( X ) = ∑ ( X ( n) − µ) ⋅ P ( n)
2
og σ( X ) = V ( X )
n =1
Kommentér spillet!

16.12
I det følgende benyttes en såkaldt Monte Carlo-metode til at bestemme π eksperimentelt.
Kan du gennemskue, hvad der foregår?
16.13
(En opgave om statistik)
Der er givet en række målinger x1 , x2 , . . . , xn af en størrelse x . Det aritmetiske gennemsnit
x af målerækken er givet ved
1 n
x= ∑ xi
n 1=1
Standardafvigelsen s er et mål for, hvor tæt tallene xi ligger på x . Der findes to udtryk for
standardafvigelsen
1 n 1 n
s1 = ∑ ( xi − x)2
n 1=1
og s2 = ∑ ( xi − x)2
n −1 1=1

I Mathcad beregnes tallene x , s1 og s2 ved funktionerne mean, stdev og Stdev
Der findes yderligere to typer gennemsnit:

det harmoniske gennemsnit x h og det geometriske gennemsnit x g , der for positive værdier
er defineret ved
1 1 1
x h =  + + . . . +  og
1
n  x1 x2 xn  xg = n
x1 ⋅ x2 ⋅ . . . ⋅ xn
Disse gennemsnit beregnes ved funktionerne hmean og gmean
Beregn de tre typer gennemsnit samt de to typer standardafvigelse for talsættet
51 , 47 , 53 , 57 , 49 , 52 , 53 , 56

VEKTORER 128
17 VEKTORER
En vektor skrives traditionelt enten a med fed kursiv eller med en pil over. Andre skrivemåder
som a eller a kan også forekomme i matematisk litteratur. I Mathcad må vi give afkald på
pilesymbolet, mens skrivemåden a er omtalt i én af opgaverne til kapitel 5. Her vil vi
anvende symbolet a for en vektor. Tast
Klik så på knappen Matrix or Vector i Matrix - paletten:
Der dukker nu en dialogboks op
Vælg som vist 3 rækker (rows) og 1 søjle (columns) og klik på Insert
Skriv så vektorens koordinater, idet markøren flyttes mellem pladsholderne ved enten tasten
Tab (tabulator) eller piletasterne

VEKTORER 129
De grundlæggende vektoroperatorer er
sum (sædvanligt +)
differens (sædvanligt –)
multiplikation af tal og vektor (sædvanligt *)
prikprodukt, skalarprodukt (sædvanligt *)
krydsprodukt, vektorprodukt (Ctrl og 8)
længde (sædvanligt | )
Krydsproduktet og længden kan også findes på paletten Matrix. Nedenfor ses de almindeligste
vektorberegninger
Vinklen v mellem vektorerne a og b kan findes således
Mathcad kan også regne rent symbolsk med vektorer

VEKTORER 130
OPGAVER
17.1
Bestem længden af vektorerne
2a − 3b + 4c − 5d og 1
3
a + 14 b + 15 c + 61 d
hvor
2 − 4  6 − 5
a =   , b =   , c =   og d =  
3  3  − 3 − 6
17.2
Der er givet to vektorer
6 −t 2 
a =   og b =  
2 2t −1
Bestem eksakt t ∈ R , så vektorerne udspænder et parallelogram med arealet 14.

Bemærk, at Mathcad ikke kender begrebet “tværvektor“.
17.3
Beregn vinklen mellem vektorerne
4 − 1
   
a = 5  og b =  7
   
6   6
Beregn arealet af den trekant, der udspændes af de to vektorer.

Bestem koordinaterne til projektionen af a på b .
17.4
En plan i rummet går gennem punktet P0 og rummer vektorerne p og q , hvor
 3  − 5
   
P0 ( 2 , − 3 ,1) , p =  1  og q =  2
   
− 4 − 1
Bestem en ligning for planen.

Bestem eksakt afstanden mellem planen og punktet A(1,2,3).

VEKTORER 131
17.5
Der er givet vektorerne
− 2 − 2 − 4 − 2

       
  
v =  6 , a =  1  , b =  1  og c =  4
       
 7 − 3 − 7  5 
Skriv v som en linearkombination af a, b og c.
17.6
Du skal her eksperimentere med vektorfunktionerne sort og reverse.
Start med at indskrive en 7-dimensional vektor v , hvor tallene kommer hulter til bulter!
Beregn så vektorerne
reverse(v), sort(v), reverse(sort(v)) og sort(reverse(v))
17.7
I denne fysikopgave er det underforstået, at der arbejdes i SI-enheder.
En partikel P bevæger sig langs en kurve. Den position til tidspunktet t er givet ved
stedvektoren til P
t 2 − 6t 
r(t ) =   , t ≥ 0
 t 
Tegn banekurven.
Partiklen er påvirket af kraften
t + 7
F(t ) =  
 3t 
I tidsrummet a ≤ t ≤ b udfører kraften arbejdet
b
A = ∫ F (t ) ⋅ v(t ) dt
a
hvor v(t ) = r ′(t ) er partiklens hastighed.
Beregn kraftens arbejde i tidsrummet fra 0 til 9 .
Hvornår står kraften vinkelret på hastigheden?

VEKTORER 132
17.8
En plan kurve er givet ved vektorfunktionen (parameterfremstillingen)
 x(t ) 
r(t ) =  , a≤t ≤b
 y(t )
Hvis r(t ) er differentiabel med kontinuert afledet, er kurvelængden givet ved
b
s=∫ r ′(t ) dt
a
Denne formel har du allerede mødt i opgave 15.12.
Når parameteren t løber fra a til b , overstryger stedvektoren et område i planen
r(b)
r(a)
O
Hvis “hele tiden drejer til samme side“, er områdets areal givet ved
b
T = 12 ∫ rˆ(t ) ⋅ r ′(t ) dt
a
Bestem arealet af asteroiden, den trebladede rose og ellipsen med halvakserne 2 og 1 (se
opgave 15.12).
Bestem kurvelængde og areal „under“ en enkelt periode af cykloiden (se kapitel 9).

MATRICER 133
18 MATRICER
En matrix indskrives på samme måde som en vektor (se forrige kapitel); det er ikke så
overraskende, da en vektor jo kan opfattes som en søjlematrix.
Skriv
Her kunne vi også have anvendt skrivemåden A med fed kursiv (omtalt i én af opgaverne til
kapitel 5).
Du kan addere og subtrahere to matricer
Du kan gange to matricer med hinanden (matrixmultiplikation) og du kan gange en matrix

med et tal
Du kan opløfte en matrix til hel eksponent; specielt vigtig er den inverse matrix A
Du kan transponere en matrix ved knappen Matrix Transpose på paletten Matrix
Du kan beregne matricens determinant det(A) med knappen :

MATRICER 134
Du kan også regne eksakt
Du kan opbygge en enhedsmatrix E
Du kan udlæse de enkelte elementer og de enkelte søjler i en matrix
I danske fremstillinger kaldes matricens elementer traditionelt aij, hvor rækkenummeret i og

søjlenummeret j antager værdierne 1, 2, ... .
Mathcad anvender derimod som standard nummereringen 0, 1, ... . For at undgå dette vælges
startindeks 1 ved at skrive ORIGIN ≡ 1 med det globale lighedstegn —som vist ovenfor.
Du kan finde antal rækker, antal søjler, det største element og det mindste element i en
matrix
Du kan naturligvis formatere matricens tal med et dobbeltklik
Du behøver ikke at indskrive en matrix via paletten Matrix. Vælg alternativt Insert/Data/
Table og indskriv tallene i tabellen

MATRICER 135
Hvis du beregner tabellen ved at skrive A= , vises den som standard på matrixform
En beregnet matrix kan omdannes til en tabel ved at dobbeltklikke på matricen og på fanebladet
“Display Options“ vælge “Matrix display style: Table“ (se ovenfor til højre).
Det er også muligt at arbejde rent symbolsk med matricer
Skulle du have glemt, hvordan du multiplicerer to matricer, er der også råd for det

MATRICER 136
OPGAVER
18.1
Udregn matrixprodukterne
E ⋅ A og A ⋅ E
A ⋅ B og B ⋅ A
A ⋅ ( B + C ) og A ⋅ B + A ⋅ C
hvor
2 − 7  3 4  6 − 8 1 0

A =   , B =   , C =   og E =  
3 1 
4 2 
− 3 5 0 1
Prøv at formulere nogle generelle sætninger.
18.2
Beregn produktet C = A ⋅ B af de to matricer
1 2 3 1 − 1 1
   
A = 3 2 1 og B = 2 0 3
   
1 3 2 1 − 1 2
Vis, at
d et (C ) = det ( A ) ⋅ d et ( B) og C − 1 = B− 1 ⋅ A− 1
18.3
Betragt de tre lineære ligninger i tre ubekendte fra kapitel 12
x+ y+z=0
2 x − y + 3z − 9 = 0
5x − 3 y + z − 2 = 0
Vis, at ligningssystemet kan skrives som matrixligningen A ⋅ X = B hvor
1 1 − 1 0  x 
     
A = 2 − 1 
3 , B = 9 o g X =  y 
     
5 − 3 1 2  z 
Der gælder, at ligningssystemet har én løsning netop når d et ( A ) ≠ 0 .

fortsættes
MATRICER 137
Vis, at d et ( A ) ≠ 0 .
Beregn løsningen som X = A−1 ⋅ B .
Find løsningen ved funktionen lsolve; skriv lsolve(A,B)= .
Løs ligningssystemet ved brug af løsningsblokken Given/Find.
18.4
Løs ved brug af matricer ligningssystemet
x + 3y + 2z = 4
4x + 5 y + 2z = 6
2 x + y + 3z = 1
Løs også ligningssystemet ved hjælp af løsningsblokken Given/Find.
18.5
(En opgave om egenvektorer og egenværdier)
Der er givet en matrix A ; hvis der findes en egentlig vektor u og et tal λ , således at
A⋅ u = λu
kaldes en u en egenvektor for A med tilhørende egenværdi λ .
Ved beregningen anvendes funktionerne eigenvecs og eigenvals.
Vi aflæser her de tre sæt egenvektorer/egenværdier for matricen A

fortsættes

MATRICER 138
Bemærk, at egenvektorerne er normeret
1
u =1
Vi kan også let kontrollere resultatet
Kontrollér på samme måde de to andre sæt egenvektorer/egenværdier.

Beregn egenvektorer og egenværdier for matricen
 2 3
 
− 2 7
18.6
(En opgave om affine afbildninger)
En affin afbildning f er en afbildning af planen på planen med forskriften
x  a  a a12   x 
f   =   +  11 ⋅ 
 y  b a
21 a22   y 
Vi vil i det følgende se på en specielt affin afbildning: en drejning omkring O(0,0).
fortsættes

MATRICER 139
Lad en kurve være givet ved parameterfremstillingen
 f (t )
P (t ) =  , t ∈ I
 g (t ) 
Drejes kurven vinklen v omkring O(0,0) fås en kurve med parameterfremstillingen
D ( v ) ⋅ P (t )
hvor D(v) er den såkaldte drejningsmatrix
cos( v ) − si n( v ) 
D ( v ) =  
 sin( v ) cos( v )
I det følgende eksempel drejes ellipsen med halvakserne 2 og 1.
fortsættes
MATRICER 140
Skriv –2 og 2 i de to pladsholdere ved begge akser og vælg på fanebladet “X-Y Axes“

indstillingen “Equal Scales“.
Prøv at eksperimentere med drejningsvinklen.
Prøv at dreje andre kurver.
18.7
Følgende affine afbildning f beskriver en drejning omkring Q ( x0 , y0 )
 x  3  135 − 12  x

13 
f   =   +  12 ⋅ 
 y  8    y
13   
5
13
Punktet Q er et såkaldt fixpunkt, der er defineret ved
 x0   x0 
f   =  
 y0   y0 
Bestem koordinaterne til Q v.h.a. en løsningsblok Given/Find.

KOMPLEKSE TAL 141
19 KOMPLEKSE TAL
Den komplekse enhed i skrives som 1i uden gangetegn
Et tal som 3 + i skrives tilsvarende med et 1-tal
Passer du ikke på her, opfatter Mathcad fejlagtigt symbolet i som en variabel.
Et tal som 7i skrives lettest uden gangetegn og med i til højre
Men det kan også skrives som et produkt
eller
Lad os kort gennemgå nogle grundlæggende regninger med komplekse tal; tast
Addition og subtraktion
Multiplikation og division
Modulus og argument (med hovedværdien mellem –p og p )

KOMPLEKSE TAL 142
Du kan også regne symbolsk (eksakt)
Potensopløftning og kompleks konjugering (tast anførselstegn “ )
Realdel og imaginærdel hvor Re og Im skal staves med stort begyndelsesbogstav
Mathcad kender også de komplekse funktioner
Lad os løse den binome ligning z 3 = − 5 :
Skriv ligningen med det fede lighedstegn , vælg det udvidede symbolske lighedstegn , tast
solve,z i pladsholderen og tryk Enter
De tilnærmede værdier beregnes ved at klikke på udtrykket og taste lighedstegn.

KOMPLEKSE TAL 143
Vi kan også løse en andengradsligning med negativ diskriminant
Til slut et eksempel på, hvordan du kan regne med modulus og argument

KOMPLEKSE TAL 144
OPGAVER
19.1
Beregn tallene
4 + 2i
( 4 + 2i )(9 − 7i ) , , ( 4 + 2i ) 2 og (9 − 7i )− 2
9 − 7i
19.2
Find modulus og argument for tallet
2 + 3i , − 7 − 5i , − 4 + 5i , og − 6 − i 7
19.3
Skriv på formen z = a + i b når
1) z = 6 og arg( z ) = − 60 °
2) z = 4 og arg( z ) = − 135 °
3) z = 6 . 789 og arg( z ) = 292 . 74°
19.4
Ved multiplikation og division af komplekse tal a og b gælder formlerne
a⋅b = a ⋅ b og arg( a ⋅ b) = arg( a) + arg(b)

a a a
= og arg   = arg(a
a) − arg(b)
b b  b 
Efterprøv fx med tallene a = 4 − 3i og b = 5 + 7i .
19.5
Udregn potenserne
−8
( 67 − 14 i) , (1 + 13 i )
17
og (0 . 5678 − 0 . 8765i )12
19.6
Løs den binome ligning
1) z 3 = i 2) z 4 = 1 3) z 5 = − 3 + i
KOMPLEKSE TAL 145
19.7
Løs den binome ligning z 3 = − 8 .
1
Beregn dernæst tallet (− 8) 3 og forklar det sære resultat fra kapitel 7.
19.8
Løs den komplekse andengradsligning
1) z 2 = 3 + 4i
2) z 2 = (− 5 −12i ) z
3) z 2 + ( 4 + 1) z + (5 + 5i ) = 0
19.9
Løs mht. de komplekse tal z og u ligningssystemet
z 3 − i u = 2i
2 z + i u = 2i
Kontrollér resultatet.

REGRESSION 146
20 REGRESSION
I kapitel 9 betragtede vi et punktdiagram over eksamensresultater i algebra og fysik. Nu vil

vi finde en eventuel lineær sammenhæng mellem resultaterne i de to fag.
De to søjler navngives X og Y. Hældningen af den bedste rette linje beregnes ved funktionen
slope, mens afskæringen på y-aksen beregnes ved funktionen intercept.
Den bedste rette linje har altså ligningen
y = 0 . 661x + 29 . 13
Korrelationskoefficienten corr( X ,Y ) er et udtryk for, hvor tæt punkterne ligger på den

bedste rette linje. En værdi på corr( X ,Y ) = ± 1 fortæller, at punkterne ligger perfekt på
linjen. Med corr( X ,Y ) = 0 . 872 er sammenhængen ikke perfekt, men en statistisk
undersøgelse viser, at det er rimeligt at tale om en lineær sammenhæng mellem resultaterne
i algebra og fysik.
For at tegne et diagram med den bedste rette linje gennem de 10 punkter. Indtast derfor på
arket
og klik på knappen X-Y Plot på paletten Graph. Tast X i pladsholderen ved x-aksen og
Y,f(X) i pladsholderen ved y-aksen.
Diagrammet har tydeligvis brug for en større omgang formatering, nemlig

· Gør diagrammet større.
· Vælg almindelige koordinatakser på fanebladet “X-Y Axes“.
· Vælg følgende indstillinger på fanebladet “Traces“

REGRESSION 147
Et diagram er ikke komplet uden overskrift og aksetekster.
· Skjul aksevariablerne ved på fanebladet “Traces“ at afkrydse i feltet “Hide Arguments“.

· Skriv følgende på fanebladet “Labels“
Og så er vi ved vejs ende

REGRESSION 148
Mathcad er virkelig stærk til regression og kurvefitning. Men fremgangsmåden er ofte temmelig
kompliceret.

REGRESSION 149
OPGAVER
20.1
Tabellen viser sammenhængen mellem motoreffekten og tophastigheden for tolv tilfældigt
udvalgte biler
P / kW 70 63 72 60 66 70 74
65 62 67 65 68
v / ( k m / h ) 155 150 180 135 156 168 178 166 0 132 145 139 152
Lav en lineær regression med tilhørende (P,v)-diagram. Kommentér resultatet.
20.2
Tabellen viser sammenhængen mellem trykket og temperaturen af en indespærret gas
t / °C 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55
p / m m Hg 79 80 82 84 85 86 87 89 90 92
Vis, at trykket med god tilnærmelse vokser lineært med temperaturen.

Beregn den temperatur, hvor trykket er lig med nul.
Resultatet er meget følsomt for ændringer i måledata. Prøv fx at ændre den første trykmåling
fra 79 mmHg til 80 mmHg.
20.3
(En opgave om polynomiumsregression)
Vi vil bestemme forskriften for det andengradspolynomium, der bedst beskriver følgende
seks datapar ( x, y ) . Ved beregningen benyttes funktionen regress.

REGRESSION 150
De tre koefficienter i andengradspolynomiet aflæses nederst i søjlen koeff (2-tallet viser

polynomiets grad, mens de øverste to tal er helt uinteressante)
p( x ) = 1 . 084 x 2 − 0 . 448 x + 5 . 218
Det er muligt at tegne et diagram med både datapunkter og regressionsgraf uden at skulle
indskrive forskriften; dertil anvendes funktionen interp
Punkterne (trace 1) er naturligvis formateret på passende måde.
20.4
En parabel går gennem punkterne A(1,5) , B(3,11) og C(9,–115).
Bestem ved regression en ligning for parablen; tegn parabel og punkter.
Løs også opgaven ved at opstille tre ligninger med tre ubekendte.
20.5
Den tid, det tager en bil at stoppe i en kritisk situation, består af reaktionstiden plus
bremsetiden. En simpel beregning viser, at den totale bremselængde d afhænger af hastigheden
v som et andengradspolynomium.
Tag stilling til denne model på grundlag af følgende data
v / ( m / s) 20 30 40 50 60 70
d/m 54 90 138 206 292 396

REGRESSION 151
20.6
(En opgave om interpolation)
Det forudsættes, at der overalt i opgaven anvendes SI-enheder.
En bil kører hen ad landevejen. Ved brug af en radarmåling bestemmes dens hastighed v i
m/s til tidspunkterne t = 0, 1, ... 16 s.
Den tilbagelagte vej s er givet ved integralet af hastighedsfunktionen v(t )
16
s( t ) = ∫ v(t ) dt
0
Hvis vi kendte funktionstypen, kunne vi bestemme en forskrift for v(t ) ved brug af en
passende regression. Denne metode er langt at foretrække.
I dette tilfælde kender vi ikke nogen matematisk model. Men vi kan alligevel lave en fornuftig
beregning af v (t ) ved funktionerne cspline1 og interp
1) Ved denne interpolation (cubic spline interpolation) tilpasses et tredjegradspolynomium på ethvert af

delintervallerne på en sådan måde, at den anden afledede i delepunkterne bliver kontinuert.

REGRESSION 152
Vi tegner et diagram med datapunkterne (T ,V ) samt grafen for den interpolerede

hastighedsfunktion v(t)
Vi kan så beregne den tilbagelagte vej
Metoden giver glimrende resultater, hvis vel at mærke måleusikkerhederne er små. Her er det
nok realistisk at sætte s = 371 m.
Tegn (t , a) -grafen hvor
a( t ) = v ′ ( t )
Beregn den resulterende krafts arbejde (se opgave 17.7)
16
Ares = ∫ Fres (t ) ⋅ v(t ) dt
0
hvor Fres = m ⋅ a(t ) er den resulterende kraft på en bil med massen 950 kg.
Formatér diagrammerne med teksterne
overskrift: HASTIGHED AF BIL

x-aksen: tidspunkt t/s
y-aksen: hastighed v/(m/s)
overskrift: ACCELERATION AF BIL

x-aksen: tidspunkt t/s
y-aksen: acceleration a/(m/s2)

REGRESSION 153
20.7
Ved interpolationen i opgave 20.5 tvinges grafen til at gå gennem samtlige målepunkter. Men
det er uheldigt, hvis der er store måleusikkerheder på data. Du kan så fx vælge at tilpasse et
polynomium til målingerne.
Lav en polynomiumsregression af 2., 3. ... grad og bestem i hvert tilfælde den tilbagelagte
vej (se metoden i opgave 20.3).
Tegn (t , a) - grafen og beregn den resulterende krafts arbejde, dels ved en integration og dels
ved brug af arbejdssætningen.
20.8
En funktion som fx cspline kræver, at x-værdierne er skrevet i voksende rækkefølge. En
rodet tabel kan heldigvis sorteres ved funktionen csort.
Parameteren 0 i funktionen csort viser, at der sorteres mht. den første søjle (nr. 0).
Tabellen til højre er formateret ved at dobbeltklikke på matrixtabellen og på fane-bladet
“Display Options“ vælge “Matrix display style: Table“.
Sortér følgende tabel mht. den anden søjle (nr. 1) hhv. den tredje søjle (nr. 2)

REGRESSION 154
20.9
(En opgave om kurvefitning vha. de mindste kvadraters metode)
Vi har foretaget n målinger af sammenhængen mellem to størrelser x og y
x x1 x2 ... xn
y y1 y2 ... yn
og vi ønsker at finde den funktion f , der bedst beskriver disse måledata.
Funktionen afhænger af en række parametre a, b, ... som bestemmes ved at minimere

kvadratsummen
n
K = ∑ ( yi − f ( xi )) 2
i =1
hvor K afhænger af parametrene a, b, ... .

Denne meget stærke metode, de mindste kvadraters metode, blev udviklet af C.F.Gauss
omkring år 1800.
I princippet kan du bestemme mindsteværdien af K ved at løse ligningssystemet
dK dK
=0, = 0 , ...
da db
I praksis dur denne fremgangsmåde dog kun for simple sammenhænge som fx
f ( x) = b ⋅ x a og f ( x ) = ax 2 + bx + c
Du benytter i stedet en generel metode, hvor parametrene a, b, ... systematisk ændres indtil
K ikke kan blive mindre.
Et eksempel:
Tabellen nedenfor viser, hvordan antallet af bakterier pr. rumfangsenhed i en bakteriekultur
vokser med tiden
t/h 0 1 2 3 4 5 6
N 32 47 65 92 132 190 275
Når du skal vælge en matematisk model, er det vigtigt med et godt kendskab til det pågældende
fagområde, her biologi. Og biologerne ved, at størrelsen af en bakteriekultur ofte vokser
eksponentielt med tiden
N (t ) = b ⋅ e at
Vi starter med at indskrive måledata i en tabel

REGRESSION 155
Så skal modelfunktionen og mindste kvadraters udtrykket defineres
Vi minimerer nu K vha. funktionen Minerr og en løsningsblok med startgæt
T2 = 1,92 h
Resultatet udskrives
Antallet af bakterier er dermed bestemt ved
N (t ) = 31 . 37 ⋅ e 0 . 3631t
Vi lader Mathcad udregne fordoblingstiden
altså

REGRESSION 156
Vi har dog glemt noget meget væsentligt: uden en grafisk kontrol ved vi ikke, om modellen er
rimelig.
Der er tydeligt tale om en eksponentielt voksende funktion.

Som ekstra kontrol kan vælges logaritmisk skala på y-aksen.
20.10
Et regneark som fx Excel anvender beregningsmetoder, der er specielt tilpasset den valgte
funktionstype. Og du fås derfor også mere præcise resultater.
Anvend et regneark til at lave en regressionsregning på tallene fra opgave 20.9.
20.11
Løs opgave 20.1 ved at anvende de mindste kvadraters metode på den lineære funktion
f ( x, a, b) = ax + b
20.12
Løs opgave 20.3 ved at anvende de mindste kvadraters metode på andengradspolynomiet
f ( x, a, b, c) = ax 2 + bx + c
Løs også opgave 20.3 ved at løse ligningssystemet
dK dK dK
=0, =0 og =0
da db dc
vha. en løsningsblok Given/Find med det symbolske lighedstegn.

DIFFERENTIALLIGNINGER 157
21 DIFFERENTIALLIGNINGER
Mathcad ikke løse differentialligninger symbolsk, Men med funktionen Odesolve1 er det
ganske nemt at løse differentialligninger numerisk. Ligningen skal afhænge af én variabel
og leddet med den højeste afledede skal være lineært2.
Differentialligningen skrives enten ved Leibniz´ differentiationssymbol eller ved differen-

tiationsmærket
d d2
f ( x ) , 2 f ( x ) , . . . el l er f ′( x ) , f ′′( x ) , . ..
dx dx
En afledet i en startbetingelse eller randbetingelse skal skrives ved differentiationsmærket. Det

fede lighedstegn anvendes i både ligning og startbetingelse hhv. randbetingelse. Den uafhængige
variable skal altid medtages f ( x ), x(t ), . . . .
eksempel
Betragt differentialligningen
dy cos( x )
=
dx y
hvor den positive løsning, hvis graf går gennem punktet P(π, 2) ønskes bestemt.
Ligningen løses ved løsningsblokken Given/Odesolve.
Løsningen f bliver nu beregnet i intervallet π ≤ x ≤ 8 .
Integralkurven tegnes ved at skrive x og f(x) i de to pladsholdere ved akserne. Desuden tegnes
grafen for den eksakte løsning
g ( x ) = 2 si n( x ) + 4 , x ∈ R
1
Navnet kommer af Ordinary Differential Equation.
2
Partielle differentialligninger og systemer af differentialligninger kan også løses i Mathcad, men det er
noget mere krævende.

Der kan ligeledes udskrives en tabel over funktionsværdier
eksempel
Vi vil bestemme den løsning til differentialligningen
y ′′ = 14 y
hvis graf går gennem punktet P(0, 6) , og her har en tangent med hældningen 1 .
At løsningskurven i punktet P(0, 6) har en tangent med hældningen 1, kan vi formulere ved
at skrive f ′(0) = 1 . Når dette skal indtastes i Given / Odesolve-blokken skal mærket laves
ved at holde Ctrl-tasten nede og trykke på F7 (skrives kort: Ctrl+F7). Denne måde at skrive
differentialkvotienter på, kan kun benyttes i Given / Odesolve-blokke.

Den eksakte løsning til differentialligningen kan udregnes til
1
x − 12 x
g ( x) = 4e 2 + 2e , x∈R
Det er let at checke i Mathcad, at g faktisk er en løsning med de ønskede egenskaber:
Vi tegner integralkurven sammen med den eksakte løsning
Vi kan få et indtryk af nøjagtigheden ved at beregne et par værdier

eksempel
Et matematisk pendul består af et legeme med massen m ophængt i en masseløs snor med
længden L. Legemet, der uden luftmodstand svinger i en lodret plan, slippes fra hvile med
et startudsving på α0.
α0
α
Ved hjælp af Newtons 2. lov kan man vise, at den øjeblikkelige værdi af udslaget α(t )
tilfredsstiller differentialligningen
g
(*) α ′′ = − s i n (α)
L
Denne ligning kan ikke løses eksakt. Heldigvis kan du redde situationen ved at benytte tilnærmelsen
s i n (α) ≅ α for α ≅ 0
hvor a måles i radianer. I praksis skal vinklen blot være mindre end 10 ° − 15 ° .
I denne tilnærmelse forvandles (*) til en skikkelig differentialligning
g
(**) α ′′ = − ⋅ α
L
med startbetingelser
α(0) = α0 og α ′(0) = 0
Det kan vises, at (**) har løsningen
α(t ) = α0 ⋅ cos ( g
L
⋅t )
Dette er en harmoniske bevægelse med svingningstiden (perioden)
l
T = 2π
g
Mathcad sættes til at løse differentialligningen (*) med et startudsving på 60°
Graferne for løsningerne til (*) og (**) tegnes
Det er meget interessant at sammenligne svingningstiderne for de to løsninger. Svingningstiden

for den eksakte løsning bestemmes ved en nulpunktsberegning

Den relative fejl er betragtelig for et startudsving på 60°.

OPGAVER
21.1
Betragt den logistiske differentialligning
y ′ = y ⋅ (4 − 2 y)
Vis, at løsningskurven gennem punktet P(1, 101 ) er givet ved
2
f ( x) =
1 + 19e− 4 x +4
Tegn i samme koordinatsystem den numerisk bestemte løsningskurve i intervallet 1 ≤ x ≤ 2 . 5

og den eksakte løsningskurve på intervallet 0 ≤ x ≤ 3 . 5 .
Tegn også løsningskurvens vandrette asymptote som en markeringslinje.
21.2
Funktionen Odesolve virker ikke altid helt problemløst.
Betragt differentialligning
dy 16 x
=−
dx y
Vis, at integralkurven gennem punktet P(0,1) er givet ved funktionen
f ( x ) = − 16 x 2 + 1 , − 14 ≤ x ≤ 14
Tegn i intervallet 0 ≤ x ≤ 14 både den numerisk bestemte integralkurve og den eksakte

integralkurve. Du vil opdage, at de to kurver afviger fra hinanden på den sidste del af intervallet.
Det klares ved en ekstra parameter1, her fx tallet 50
Løs numerisk differentialligningen i intervallet 0 ≤ x ≤ 1
1
Mathcad anvender som standard en Runge-Kutta metode af 4.orden med n = [10(b - a)]. I dette tilfælde
er n = [10(0,25 - 0)] = 2 for lille til at give et godt resultat.

21.3
Tegn på intervallet 0 ≤ x ≤ 10 den løsningskurve til differentialligningen
y ′′ = − 9 y
1) som går gennem punktet P(0,1) og her har en tangent med hældningen 5
2) som går gennem punkterne P(0,1) og Q(7, 3) .
I det første tilfælde taler vi om to startbetingelser, i det andet tilfælde om to randbetingelser.
21.4
Et lod ophænges i en skruefjeder og sættes til at svinge lodret. Loddets position x(t) kan med
god tilnærmelse beskrives ved en 2.ordensligning af formen
x ′′ + ax ′ + bx = 0
hvor koefficienterne a og b på kompliceret måde afhænger af loddets masse, af fjederens

masse samt af forskellige gnidningskræfter.
Man kan vise, at ligningen for b > 14 a 2 har løsningen
x(t ) = K ⋅ e− 2 at si n( b − 14 a 2 ⋅ t + ϕ )
1
(*)
hvor integrationskonstanterne K og ϕ afhænger af, hvordan svingningen bliver sat i gang.

Funktionen (*) beskriver en såkaldt dæmpet, harmonisk svingning.
Vælg a = 1 og b = 10 og tegn for grafen for løsningen f , hvor
1) f (0) = 0 og f ′( 0 ) = 3
2) f (0) = 0 og f (5) = 1
21.5
En bil kører hen ad en landevej og sættes pludselig i frigear. Hvor langt et stykke tilbagelægger
bilen før den standser?
Hvis vi forudsætter, at landevejen er plan og uden krumninger, samt at der er vindstille,
bestemmes bilens bevægelse af
· rullemodstanden, som er proportional med tyngdekraften på bilen
Fr = −m ⋅ g ⋅ b
hvor m er bilens masse, g er tyngdens acceleration og b er en brøk, der erfaringsmæssigt

sættes til b = 0.02 for hastigheder mindre end 130 km/h.

· luftmodstanden, som er proportional med hastighedskvadratet
Fl = − 12 ⋅ ρ ⋅ cw ⋅ A ⋅ v 2
hvor ρ er luftens massefylde, cw er den såkaldte formmodstand for bilen, mens A er bilens
maksimale tværsnitsareal målt vinkelret på bevægelsesretningen. Formmodstanden er et
dimensionsløst tal, som her kan regnes for at være konstant.
Hvis x(t) betyder den tilbagelagte vej, målt ud fra det sted bilen blev sat i frigear, følger det
af Newtons 2. lov, at
m ⋅ x ′′ = −m ⋅ g ⋅ b − 12 ⋅ ρ ⋅ cw ⋅ A ⋅ ( x ′) 2
eller
ρ ⋅ cw ⋅ A
x ′′ = −g ⋅ b − 12 ⋅ ⋅ ( x ′) 2
m
Denne 2.ordensligning er ulineær, så en numerisk løsning ligger lige for. Løs ligningen med
følgende parametre
m = 1200 kg A = 2 . 3 m2
g = 9 . 8 m / s2 cw = 0 . 35
v0 = 80 km / h ρ = 1 . 2 kg / m3
Hvor langt kører bilen?
21.6
(Dette er en fortsættelse af eksemplet med det matematiske pendul)
Tegn de to løsninger i intervallet 0 ≤ t ≤ 10 .
Undersøg tilfældet med startudsvinget 6°.
Man kan vise, at den eksakte værdi af svingningstiden T er givet ved et såkaldt elliptisk
integral
π
1
∫0
2
T =4 g
L
dx
1− k s i n ( x)2
2
hvor
k = s i n ( 12 α0 )
Beregn T for startudsving på 60° hhv. 6°.

SKRIVNING AF TEKST 166
22 SKRIVNING AF TEKST
Hvis du vil skrive en tekst, kan du vælge Insert/Text Region (genvej “ )
Du kan også blot skrive løs; når du første gang anvender tasten Space (mellemrum) vil
Mathcad automatisk opfatte det skrevne som en tekst.
Skriv nu i tekstboksen
og klik til slut udenfor tekstboksen
Mathcad skriver tekster næsten på samme måde som en tekstbehandler. Du kan fx genkende
indsætningspunktet (den røde, lodrette streg), der kan flyttes ved hjælp af piletasterne. Du
kan slette mod venstre med tasten Backspace (tilbage) og slette mod højre med tasten Delete
(slet). Tasten Retur giver et hårdt linjeskift.
Du kan formatere dele af en tekst ved at markere den ønskede del af teksten og derpå vælge
skrifttype, skriftstørrelse 0.l i formateringslinjen.
Du kan også blande formler og tekst. Start med at skrive teksten
Vælg Insert/Math Region og skriv brøken
Klik på en vilkårlig del af teksten og flyt vha. piletasterne indsætningspunktet mod højre
Skriv nu resten af teksten

altså
Når du skal lave en matematikrapport eller lignende, har du ofte brug for specialsymboler
som fx ⇔ og ∨ . Disse symboler skrives på en ret besværlig måde
• Kald Quicksheets frem (tryk på Go)

• Vælg punktet “Extra Math Symbols“
• Højrelik på det ønskede symbol og vælg Copy.
• Klik et passende sted i skrivefeltet og klik på knappen Paste.
Nedenfor ses et eksempel på en opgavebesvarelse med en blanding af tekst, ligninger og

grafik. Mathcad skriver som standard tekst med “Times New Roman 10“ og ligninger med
“Arial 10“.
To funktioner f og g er givet ved
f ( x ) = − x 2 + 4 x + 1 og g ( x) = − x + 5
De to grafer afgrænser en punktmængde, som drejes 360o omkring x-aksen.

Bestem eksakt rumfanget af det derved beskrevne omdrejningslegeme.
Starter med at tegne de to grafer
2
f ( x) := −x + 4⋅ x + 2 g ( x) := −2⋅ x + 5
10
f ( x)
g( x) 1 0 1 2 3 4 5
10


UDSKRIVNING 169
23 UDSKRIVNING
Før du udskriver, er det klogt at klikke på knappen Print Preview (vis udskrift) på standardlinjen
Nu kan du fx se, om sideskiftene er placeret fornuftigt. Der er to typer sideskift, helt som i en
tekstbehandler.
• Et blødt sideskift vises som en vandret, stiplet linje; dets placering afhænger af
printerindstillingen og af de valgte værdier for topmargenen og bundmargenen.
• Et hårdt sideskift vises som en vandret, fast linje. Du kan placere et hårdt sideskift ved
det røde kryds ved at vælge menuen Insert/Page Break. Sideskiftet kan fjernes igen ved med
musen at trække ned over den vandrette linje og derpå taste Delete (slet).
I menuen File/Page Setup (sideopsætning) kan du eventuelt ændre de fire margener.
I en rapport kan du med fordel skrive sit navn og andre vigtige oplysninger i sidehovedet.

UDSKRIVNING 170
Sidehoved og sidefod kaldes frem via View menuen
Skriv fx på fanebladet “Header“
Det aktuelle sidenummer med symbolet {n} skrives ved at klikke på knappen
Det samlede antal sider med symbolet {nn} skrives ved at klikke på knappen
Symbolerne adskilles fx med en skråstreg ( / ).
Der er masser af muligheder i “Header and Footer“ vinduet. Eksperimenter med disse.

DATA — Import og export 171
24 DATA — import og export
Import af data
Mange datafil formater kan importeres direkte i Mathcad ved menuvalget
Der kan importeres fra disse formater
• Text
• MATLAB
• Microsoft Excel
• Lotus 1-2-3
• Quattro Pro
• dBase III
• S-PLUS
Import af data fra en TEXT-fil

Her vil vi importere en tekstfil med to dataserier. De to dataserier er separerede med mellemrum
og der er benyttet punktum som decimalseparator. Filen ser sådan ud:

Vælg Insert/Data/File Input.... Dette bringer denne wizard frem
For den aktuelle fil (c:\målinger\datafil.txt) skal indstillingerne være som vist ovenfor. Læg
mærke til at fluebenet er fjernet i checkboksen Use comma as decimal symbol — naturligvis
fordi den aktuelle fil benytter punktum som decimalseparator.
Klik på Næste>
Her får du mulighed for at vælge, hvad der skal med i importen. Hvis du fx ønsker at droppe
de første to rækker, skriver du blot 2 i “Start at row:“ feltet.
Klik på Udfør og skriv data i den tomme pladsholder, og hvis du vil se data, skriver du blot
data=
Data bliver her vist i tabelform. Har datafilen færre end 10 rækker, vises den som en almindelig
matrix, men hvis din datafil er større end den i eksemplet her, bliver tabellen udstyret med
scrollbars
I den videre databehandling kan du håndtere variablen data som en matrix. Fx kan du ved
hjælp af i matrixpaletten udtrække de to dataserier.
Skulle du få brug for at ændre indstillingerne for importen, højreklikker du på diskette ikonen,
og vælger Properties... i menuen.
Import af data fra en EXCEL-fil
Ved import af Excel filer, er indstillingen i “File Options“ formen stort set den samme — dog
skal du vælge Microsoft Excel i “File Format“. Indstillingen i “Data Range“ noget anderledes

Her skal du oplyse om, hvilken side dine data befinder sig på og hvilket område (fx A1:B10),
data befinder sig i.
Hvis du i Excel navngiver er dataområde, vil dette blive vist i feltet “Named range“. Det kan
ofte være nemmere end at skrive det aktuelle dataområde ned før importen. Du navngiver et
område i Excel således:
Marker det område, du vil navngive. I menulinjen vælger du Indsæt/Navn/Definer.... I vinduet

“Definer Navn“ indtaster du et navn til området.
Ved import af Excel filer, vil komma i decimaltal automatisk blive oversat til punktum.
Eksport af data
Lad os starte med at generere nogle data :
Dette vil generere en 20×10 matrix: Hvis du vil checke, hvad matricen indeholder, skal du
bare et frit sted skrive M=
Der kan eksporteres til følgende fil formater
• Formatted Text
• Tab Delimited Text
• Comma Separated Values
• MATLAB
• Microsoft Excel
• Lotus 1-2-3
• Quattro Pro
• dBase III
• S-PLUS
Eksport af data til TEXT-fil (Tab Delimited Text)
Vælg Insert/Data/File Input.... . Udfyld “File Options“ som vist. Hvis du i forvejen har en
fil, du ønsker at eksportere til, kan du benytte Browse — i modsat fald er du nødt til at skrive
filnavnet. Hvis filen ikke findes i forvejen, oprettes den.

I næste vindue skal du indstille, hvad der skal eksporteres. I det aktuelle eksempel kan du
blot benytte standardindstillingen. Klik på Udfør.
Skriv M i den tomme pladsholder og klik udenfor det aktive område — så sker eksporten.
Eksport af data til Excel-fil
Sker tilsvarende. Blot skal du vælge Microsoft Excel i “File Format“ og benytte extension
xls i filnavnet — ellers kan filen ikke åbnes direkte i Excel.

I “Data Range“ vinduet kan du igen benytte standardindstillingen. Klik på Udfør. Skriv M
i den tomme pladsholder, og alt er som før.
Dog er den oprettede Excel fil lidt problematisk. Excel oversætter nemlig ikke umiddelbart
Mathcads decimal-punktum til et decimal-komma, der er standard i den danske udgave af
Excel.
Åbn Excel filen dataud.xls. Læg mærke til de små grønne trekanter øverst i venstre hjørne i
alle cellerne. Det betyder, at Excel ikke uden videre kan forstå indholdet i cellerne.
Klikker du i det gule udråbstegn , giver Excel dig en række muligheder for fortolkning af
resultatet (vælg ikke “Konverter til et tal“ endnu):
Markér nu hele dataområdet (klik fx i regnearkets øverste venstre hjørne), og vælg så

“Konverter til et tal“. Herved får du alle data konverteret på én gang. Gem Excelfilen under
samme navn.

EXCEL KOMPONENTER 177
25 EXCEL KOMPONENTER
Med File Input kan du importere Excel filer til Mathcad og med File Output kan du eksportere
data fra Mathcad til Excel. Excel komponenter tillader sig at udveksle data mellem Excel og
dit worksheet i Mathcad.
I dette afsnit vil vi vise et eksempel, hvor du henter dine data i Excel, behandle disse i
Mathcad og sender resultatet tilbage til Excel.
Opret en Excelfil med disse data, der viser, hvorledes trykket ændrer sig med vanddybden og
gem filen under navnet Dybde_Tryk_Data.xls
En Excel komponent indsættes således vha. menuvalget Insert/Component... Vælg Microsoft

Excel fra listen og tryk på Next>

Du får nu mulighed for at skabe en ny Excel fil eller at indsætte en eksisterende. Vælg Create
from file og udpeg filen Dybde_Tryk_Data.xls vha. Browseren. Tryk så på Næste>
Herefter bliver det en anelse teknisk, idet du skal angive, hvad du vil trække ud af regnearket
(Outputs) og hvad du vil fylde ind. Hertil er det vigtigt at du er fortrolig med Excels
måde at nummerere kolonner og rækker på:
Kolonnerne nummereres fortløbende A, B, C, . . . , AA, AB, .. og rækkerne 1, 2, 3, ... De

enkelte felters adresser består af kolonnenummeret efterfulgt af rækkenummeret som vist på
nedenstående figur.
Et område, som fx det, du ser på nedenstående figur, karakteriseres vha. yderfelterne A1 og

B5, og skrives som
A1:B5.

I første omgang skal du kun ét output og ingen input, og da alle data skal importeres til
Mathcad, skal du vælge området A1:B5. Udfyld derfor således:
— og tryk på Udfør. En kopi af det udpegede dataområde indsættes i dit worksheet. I plads-
holderen skriver du data
Du kan checke indholdet af variablen data, og du vil finde, at data er en 5 × 2-matrix:
Læg mærke til, at der automatisk er konverteret fra decimal-komma i Excel filen til decimal-
punktum i Mathcad dokumentet.

Et vindue til Excel
Det er værd at bemærke, at det ikke blot er et statisk vindue til Excel filen, du har etableret,
men en rigtig komponent, der ved et dobbeltklik giver adgang til sædvanlig Excel funktionalitet:
Selv menulinjen er ændret til en Excel menulinje med indtastningsfelt
Laver du en ændring i Excel komponenten (prøv!), og klikker uden for komponenten, vi dit
worksheet omgående blive opdateret og genberegnet med de ændrede værdier.
Flere outputvariabler
Ved at ændre antallet af output i Excel komponenten til 2, kan du få dybde og tryk ud
direkte, så du ikke siden behøver at trække dem ud som søjler i matricen. Højreklik på den
aktive Excel komponent og vælg Add Output Variable
Og straks bliver der føjet en outputvariabel til. Indstillingen af data er uændret — den inde-
holder stadig området A1:B5.
Kald de to outputvariabler for hhv. dybde og tryk:
Nu skal du indstille de to output variabler, så dybde indeholder den første søjle i regnearket
— dvs. A1:A5, og tryk indeholder den anden søjle i regnearket — dvs. A1:A5.
Højreklik på Excel komponenten og vælg Properties... Her får du mulighed for at indstille
output variablerne.
Du skal ikke tage dig af fejlmeddelelsen (det er jo lige præcis det, du er ved at gøre)
Klik på fanebladet Output, indstil som vist nedenfor og tryk OK:
For at checke at alt er, som det skal være, skriv dybde= og tryk= under komponenten
Sådan undgår du at få tekst med
Ser dit Excel regneark fx sådan ud
Skal du blot vælge området B4:C8, hvis du blot vil have en outputvariabel (data), medens du

skal benytte B4:B8 og C4:C8, hvis du har de to outputvariabler dybde og tryk.
Et eksempel med input variabler
Lad os lave lineær regression på de to dataserier dybde og tryk. Det kunne fx se sådan ud:
Gå til slutningen af dit worksheet og udregn de teoritiske trykværdier:
Denne vektor skal indsættes som en søjle i Excel regnearket. Indsæt derfor en ny Excel
komponent knyttet til Excelfilen Dybde_Tryk_Data.xls. Vælg én inputvariabel og ingen
outputvariabler, og indstil som vist nedenfor:

Tryk Udfør og skriv fit(dybde) i pladsholderen til inputvariablen. Trækker du Excel kompo-
nenten lidt større, vil du se, at de teoretiske trykværdier er kommet ind i søjle C.
Du kan gemme den ændrede datafil ved at højreklikke på den aktive Excel komponent og
vælge Save As...

SMARTSKETCH KOMPONENTER 185
26 SMARTSKETCH KOMPONENTER
I dette afsnit skal du lave en simpel tegning i SmartSkech og importere tegningen som en
komponent i Mathcad.
Tegninger lavet i SmartSketch kan indsættes direkte i Mathcad dokumenter ved hjælp af Cut
& Paste. Dette benyttes især, hvis tegningen blot skal tjene til illustration.
Skal et Mathcad dokument med en SmartSketch tegning genbruges, skal der ofte ske en lille
justering af tegningen efter nogle ændringer i målene. Dette kan du få til at ske automatisk,
idet du kan binde Mathcad variabler, der indeholder mål, til SmartSketch tegningen, så denne
gentegnes i overensstemmelse med de nye mål. Men så skal tegningen indsættes som en
komponent.
Step1
Start SmartSketch
— og følgende skærmbillede kommer frem. Hvis der først kommer en Getting Started menu,
så skal du vælge Start SmartSketch heri.

Step 2
I Tools menuen (i menulinjen) skal du sikre dig, at der er flueben ud for Aligment Indicator,
Maintain Relationships og Relationship Handles:
Step 3
I View menuen (i menulinjen) skal du vælge ToolBars...

Step 4
I ToolBars menuen skal du sikre dig, at der er kryds i boksene ud for Draw, Dimension og
Change. Klik på OK når du har krydset af.
Step 5
Draw værktøjslinjen sidder som standard placeret lodret i venstre side af skærmen, men kan
være flyttet. Dimension og Change værktøjslinjerne er ikke som standard placeret på skær-
men, men vil ligge som flydende værktøjslinjer. Du kan flytte rundt på dem og fastgøre dem
enten lodret eller vandret. De tre værktøjslinjer ser ud i stil med:
Prøv at flytte rundt på værktøjslinjerne, og få dem til at sidde fast forskellige steder. Sidder en
værktøjslinje fast i en af siderne, kan du frigøre den ved at tage fat øverst, hvis værktøjslinjen
er placeret lodret — eller i venstre side, hvis værktøjslinjen er placeret vandret.

Step 6
Klik på Line i Draw værktøjslinjen
I dit worksheet skal du nu tegne en lodret linje. Klik én gang, hvor du ønsker linjen skal starte
og flyt musen ned til, hvor linjen skal slutte. Ved at holde øje med den såkaldte intentions-
ikon ved siden af cursoren, kan se, om din linje er lodret.
Klik og flyt Klik for at pla- Højre-klik for at

musen nedad cere linjens afslutte placering
nederste punkt af linjen.
→ →
Step 7
Klik på Offset i Change værktøjslinjen
Klik på den lodrette linje og flyt musen til højre (du skal ikke holde museknappen nede i
mens). Du vil se noget i stil med dette:
Klik én gang for at placere linjen. Højre-klik for at afslutte processen.

Step 8
Klik og hold museknappen nede på Cirkel-værktøjet i Draw værktøjslinjen. En undermenu

kommer frem — vælg heri Tangent-værktøjet:
Step 9
Klik og placer Træk cirklen mod Klik for at pla-

venstre side af højre cere cirklen
cirklen
→ →
Læg mærke til intentions-ikonerne ved cursoren. Først er der en nål, der viser, at cirklen låses
fast til dette punkt. Når cirklen trækkes til højre mod den anden linje, kommer der et tangent
symbol når den højre linje er tangent til cirklen. Hold hele tiden øje med disse ikoner.
Gentag processen for den nedre cirkel. Din figur kommer til at se sådan ud:

Step 10
Klik på Trim i Draw værktøjslinjen
På den øverste Klik for fjerne Gentag proces-

cirkel fører du den nederste del sen for den
musen hen over nederste cirkel
den nederste del
→ →
Step 11
Klik på Smart Dimension knappen i Dimension værktøjslinjen
Klik på den højre Flyt cursoren til Klik for at pla-

lodrette linje højre for at få en cere dimensionen
dimensionslinje
→ →
Hvis du vælge pilen i Draw værktøjslinjen og klikker på den linje, du har sat dimension
på, vil der komme en ny værktøjslinje frem:
Ret længden til 50 mm: — og din figur vil blive gentegnet.

Step 12
Vælg Variables... fra Tools menuen:
Dette bringer dig til Variable Table:
Kolonnen Name indeholder alle afstande (distance), du har placeret. Da du blot har placeret
én, er der kun én række. Omdøb til side og klik på for at bekræfte ændringen.
Step 13
Gem din SmartSketch tegning. Som standard gemmer SmartSketch filerne i mappen
C:\Drawings\. Dette kan du naturligvis ændre efter behag. Giv filen et navn, fx Tegning 1.

Step 14
Start Mathcad og vælg Components... i Insert menuen:
Step 15
Vælg SmartSketch i Component Wizard og klik på Next>:

Step 16
Vælg From Existing File og benyt Browse... til at finde frem til den tegning, du vil sætte ind
som komponent.
Step 17
I den menu, som kommer frem, skal du ændre antallet af Inputs til 1. Klik på pilen i drop-
down menuen og vælg side. Klik på Udfør:

Step 18
Dit Mathcad work-sheet skulle gerne se ud i stil med
Step 19
Skriv længde i pladsholderen og definer en variabel med navnet længde og værdien 40 mm

oven over komponenten:
Prøv at give længde forskellige værdier, og se, hvordan figuren gentegnes.

Stolpen i hjørnet
En tre meter bred gang møder en 1½ meter bred gang i hjørnet af en bygning. Find den
maksimale længde på en stolpe, som kan flyttes rundt om hjørnet uden at stolpen tippes.
En arbejdstegning laves i SmartSketch
Den maksimale længde på stolpen, c, er det korteste linjestykke, der rører ved det indre hjørne
og de to modsatte vægge, som vist på figuren.
Ved brug af ensvinklede trekanter og Pythagoras, kan vi beregne længden af c udtrykt ved w.
Dette er gjort nedenfor, hvor udtrykkene er skrevet ind i Mathcad:
Tegn først grafen for c(w):

Et godt gæt på minimum for c(w) er w = 2. Dette gæt bruger vi som startværdi i minimize:
således at den maksimale længde af stolpen bliver:
På tegningen i SmartSketch knyttet variabler til længden af stolpen og til det linjestykke (w),
der styrer tegningen:
Inden komponenten indsættes, skal w ændres, så den passer til figurens målestok (1:100)

Der skal bruges 1 Input variabel (w) og en Output variabel (laengde):
Den færdige komponent ser sådan ud i Mathcad dokumentet:

PROGRAMMERING 198
27 PROGRAMMERING I MATHCAD
Selvom Mathcad har et væld af indbyggede funktioner, kan du komme ud for, at lige netop
den funktion, du står og mangler, ikke er blandt de indbyggede. Så er det nødvendigt at
programmere en smule. Ofte vil der være tale om ganske små programmer.
Lokale variabler
Skal du (numerisk) finde rødderne i polynomiet
er en typisk fremgangsmåde at tegne grafen for funktionen og derefter benytte root-funktio-

nen med en passende startværdi
Vælges 1 som startværdi fås:
Vælges 0 og 3 som startværdier fås de andre rødder. Prøv!
Metoden har den ulempe, at når x er brugt som startværdi — og altså har fået tildelt en værdi
— så kan du ikke længere bruge x som variabel i dit worksheet. Fx kan du ikke tegne grafen
for f under det sted i dit worksheet, hvor du skrev x:=1. Dette giver anledning til en af de
hyppigst forekommende fejl i brugen af Mathcad.
Prøv at flytte din graf ned under rodbestemmelsen og se, hvad der sker.

PROGRAMMERING 199
Løsningen på dette problem er at benytte lokale variabler. Klik et frit sted i dit worksheet og
åbn Programming paletten:
Klik på . Dette giver dig denne skabelon:
Denne udfylder du således:
hvor pilen (den lokale definition) skal laves vha. ikonen i Programming paletten.
Med den blå editeringslinje placeret i udtrykket, taster du =, og roden findes:
Den lokale tildeling til x har ingen effekt på x uden for programblokken. Prøv fx følgende
eksperiment, hvor du skal se, at der intet sker med det globale x:
Du kan benytte programmering til definition af nye funktioner. Som et eksempel på dette,
kunne det jo være interessant at undersøge, for hvilke startværdier root-funktionen fanger de
forskellige nulpunkter.

PROGRAMMERING 200
Definer funktionen
Fx vil rod(1) give roden med 1 benyttet som startværdi. Sæt tolerancen til det maksimale:
og tegn grafen for funktionen rod:
Læg mærke til, at med en startværdi mellem 0.5 og 1, er det ret usikkert, hvor man havner.
Dette viser, hvor vigtigt det er at vælge fornuftige startværdier.
Ofte kan du lave beregninger af komplicerede udtryk mere overskuelige og mere effektive ved
at benytte lokale variabler. Skal du fx beregne et udtrykket
vil det fremstå mere klart, hvis du indfører en lokal variabel r:

PROGRAMMERING 201
Stykkevist definerede funktioner — Betingede sætninger
Ved hjælp af programmeringsværktøjet kan du også definere stykkevise funktioner som fx
 x2 hvis x≤2
f ( x) = 
 − 2 x + 8 hvis x>2
Åbn Programming paletten og indtast (if skal skrives med symbolerne på Programming
paletten og ulighedstegnene laver du med Boolean paletten)
Du kan benytte f som enhver anden funktion, fx kan du tegne dens graf:
Måske har du allerede bemærket, at paletten også indeholder ordet otherwise. Dette kan du
også benytte i definitionen på f:
Du kan have lige så mange forgreninger du ønsker. Linjer (forgreninger) tilføjes med .
De boolske udtryk, der bestemmer forgreningen, kan opbygges ved hjælp af de logiske
konnektiver ∧ (og) og ∨ (eller) som fx i denne funktion:

PROGRAMMERING 202
Grafen ser således ud:
Løkker
En løkke er en programerklæring, som indeholder en eller flere betingelser (kroppen af løk-

ken) til beregning indtil en given stopbetingelse optræder. Der findes to typer af løkker:
• For-løkker er velegnede, når det konkrete antal gennemløb er kendt
• While-løkker er velegnede, når man ønsker at standse en løkke når en bestemt betingelse
er opfyldt, men ikke kendt, hvornår denne bliver opfyldt.
Vi ser på en række eksempler:
Eksempel 1 (For-Løkker)
Vi ønsker at summere alle hele tal fra 1 til 100. Her er For-løkke skabt til formålet, da vi
kender antallet af gennemløb (100). Det færdige program ser sådan ud:
Programmet i detaljer:
I første linje erklæres sum som en lokal variabel og tildeles værdien 0:

PROGRAMMERING 203
Klik nu på :
Søm tællevariabel i løkken benytter vi i. Skriv derfor i i den første pladsholder. I den anden
pladsholder skal stå det interval, i skal gennemløbe. Med sædvanlig Mathcad notation skal
du her skrive 1;100
Selve For-løkkens krop kan klares på en enkelt linje
Hvis du trykker på Add Line i den position redigeringslinjen har ovenfor, vil du få For-
løkkens krop udvidet med en linje.
Udvid i stedet redigerinslinjen (med mellemrumstasten), så den omslutter hele For-løkken
Klik så på Add Line,
og skriv sum i den tomme pladsholder.
Det er værdien af variablen i den sidste pladsholder, der returneres fra programmet, så tast =,
og du vil få returneret værdien af variablen sum:

PROGRAMMERING 204
Du kan lave en egentlig funktion ud af dit program. Det vil være nærliggende at lave funktio-
nen sådan, at den returnerer summen af alle hele tal mellem to valgte grænser m og n.
Placer redigeringslinjerne således
og skriv :sum(n,m) — det skulle gerne resultere i
Ret programmet til:
Test dit program: ved at fx at udregne
Hvad sker der, hvis du indsætter decimaltal for m og n? Kan du reparere det?

PROGRAMMERING 205
Eksempel 2 (For-løkker)
I Mathcad findes den indbyggede funktion identity, der kan generere en n×n-identitetsmatrix:
Et forsøg på at programmere en tilsvarende funktion kunne fx se sådan ud
Læg mærke til, at her er der en For-løkke placeret inde i kroppen på den yderste For-løkke.
Variablen i styrer rækkenummeret og j styrer søjlenummeret. For hvert rækkenummer (i)
gennemløbes alle søjler (j) — programmet bygger således matricen op rækkevist.
Test programmet. Tilsyndeladende fungerer det fint, men hvis ORIGIN er sat til fx 1, så
fungerer det ikke:
Vi må på en eller anden måde få de intervaller, i og j gennemløber, til at afhænge af den

aktuelle værdi af ORIGIN. Vi starter med at lægge værdien af ORIGIN over i en lokal
variabel. Da dette skal ske i starten af programmet, skal vi have indsat en linje øverst. Placer
redigeringslinjerne således og tryk på Add Line:

PROGRAMMERING 206
Udfyld pladsholderen således:
Herefter kan intervallerne let rettes til
Herefter fungerer I som den indbyggede identity.
Eksempel 3 (While-løkke)
I dette eksempel laver vi et program, der søger efter en bestemt værdi i en matrix. Da vi
ønsker at standse søgningen så snart det ønskede element er fundet, ved vi på forhånd intet
om, hvor længe vi skal søge. En While-løkke er derfor velegnet.
Først skal vi tilrettelægge søgningen. Vi kan søge rækkevist, søjlevist, diagonalt eller på en
helt fjerde måde. Vi vælger det første: Rækkevist.
I pseudokode ser søgemetoden sådan ud
Så længe den sidste række ikke er nået og det søgte element ikke er fundet
undersøg næste element i rækken
ellers
start søgning i næste række
Hvis det søgte element er fundet

udskriv række- og søjlenummer
ellers
udskriv 0

PROGRAMMERING 207
Bortset fra initialisering af variabler, vil du finde denne pseudokode direkte oversat i neden-
stående program
Du kan fx teste programmet således:
Check i matricen, at det største element findes på det sted FindIndex angiver.
Eksempel 4 (While-løkke)
I dette eksempel skal vi programmere en funktion, der returnerer kvadratroden af et tal. At

bestemme a svarer til at finde den positive rod i funktionen f ( x ) = x 2 − a . Hertil benytter
vi Newton-Raphson iteration:
• Vælg en startværdi x0
f ( xn )
• Beregn næste værdi ved xn+1 = xn −
f ′( x n )
Med den konkrete funktion får vi

xn 2 − a  a 
1 
xn+1 = xn − = 2
 xn +
2 xn  xn 
PROGRAMMERING 208
Programmet kan nu umiddelbart skrives (a benyttes som startværdi)
Eksempel 5 (While-løkke — Iterativ definition af fakultetsfunktionen)
Almindeligvis defineres fakultetsfunktionen ved
0 ! =1
n! = n ⋅ ( n −1) ⋅ . . . ⋅1
Denne funktion kan umiddelbart programmeres:
I QuickSheets (Programming / Using While Loops) programmeres fakultetsfunktionen såle-

des:
Betingelsen i While-løkken kræver forklaring: I forbindelse den lokale tildeling n ← n − 1

beregnes n. Så længe n beregnes til et tal, der er større end eller lig med 1, evalueres udtrykket
— opfattet som et boolesk udtryk — til true (sand). I det øjeblik der evalueres til 0 opfattes
det som et falskt udsagn, og While-løkken standser.
Men der er dog en forskel på funktionerne fak og F. En udregning viser, at fak(0) = 1, men en
udregning af F(0) resulterer i at programmet kører i en uendelig løkke. Prøv. Du kan altid
standse ved at trykke på ESC-tasten på tastaturet.

PROGRAMMERING 209
Break betingelsen
Med en break-betingelse i kroppen af en For- eller While-løkke kan du standse løkken, såle-
des at de variabler, der ændres i løkken har den senest beregnede værdi. Programmet fortsæt-
ter med den første linje efter løkken.
Break-betingelsen er i princippet overflødig, idet et passende valg af betingelser i While-

løkker og If-sætninger altid vil kunne styre programafviklingen.
Break-betingelsen skal indsættes vha. knappen i Programming-paletten. Denne

knap indeholder skjulte koder, du ikke får med ved almindelig indtastning.
Ovenstående program sqrt kommer med en break-betingelse til at se sådan ud
Betingelsen i While-sætningen (1) vil altid være sand, således at det er en uendelig løkke. En
uendelig løkke kan kun standses med en break-betingelse.
Continue betingelsen
Programløkker er designet til at fortsætte indtil en given betingelse er opfyldt eller det forud
bestemte antal iterationer er nået. Dog kan det ind i mellem være bekvemt at standse
udregningerne midt i en iteration for at springe videre til den næste iteration.
Continue-betingelsen skal indsættes vha. knappen i Programming-paletten.

Denne knap indeholder skjulte koder, du ikke får med ved almindelig indtastning.
Nedenfor viser vi, hvordan du kan benytte continue-betingelsen til at generere en matrix som
denne

PROGRAMMERING 210
hvor søjlerne med ulige index indeholder 0’er og søjler med lige index indeholder 1-taller:
Continue-betingelsen i princippet overflødig. Det samme program uden brug continue-betin-

gelsen kan fx se sådan ud:
Return operatoren
Som standard returnerer et program det, der står i den sidste linje i programmet. Ved at
benytte return kan man returnere en hvilken som helst anden værdi fra programmet.
return skal indsættes vha. knappen i Programming-paletten. Denne knap inde-

holder skjulte koder, du ikke får med ved almindelig indtastning.
Betragt følgende lille program

PROGRAMMERING 211
Programmet fungerer således: Hvis x = 0, så returneres 2. Hvis x ≠ 0, så returneres summen

af alle hele tal fra 0 til og med x. Test programmet på et par kendte eksempler:
On-error operatoren og error funktionen
Den sidste knap på Programming-paletten er . Denne kan benyttes til definition af

specielle funktioner. Lad os se på funktionen
 s i n ( x )
hvis x ≠ 0
s i n c( x ) =  x

 0 hvis x = 0
Denne funktion kan programmeres således
Dette kan ved hjælp af on-error laves således
Dette fungerer således: Først udregnes “højre side“ — dvs. . Hvis dette resulterer i en
fejl (fx en division med 0) , udregnes “venstre side“ og denne værdi returneres.
Ønsker du i stedet at dit program returnerer en fejlmeddelelse, skal du benytte error-funktio-
nen.
Som eksempel vil vi programmere en funktion det, der returnerer determinanten af en kva-
dratisk matrix og returnerer en fejlmeddelelse, hvis en ikke-kvadratisk matrix benyttes som
input.
Nå du skal benytte error-funktionen, er der ingen knap at trykke på. Her skal du blot skrive
det direkte fra tastaturet:

PROGRAMMERING 212
Funktionen det virker som forventet på en kvadratisk matrix, men på en ikke-kvadratisk

matrix sker dette:
Nøjagtig det samme resultat opnås i øvrigt, hvis funktionen programmeres således:
Rekursion
Ofte er en funktion defineret i termer af sig selv. Fx kan fakultetsfunktionen f ( n) = n! defi-

neres således:
f ( 0) = 1
f ( n) = f ( n −1) ⋅ n f or n ≥ 1
Programmeret i Mathcad ser funktionen sådan ud
Det er dog værd at bemærke, at selvom rekursivt definerede funktioner er elegante og kortfat-
tede, så er de ikke altid de mest effektive beregningsmæssigt. Man vil opleve at samme funk-
tion implementeret ved brug af iterative løkker ofte vil være hurtigere.

INDEKS 213
Indeks
3D-grafer 48 differentiationsmærke 157
dnorm 118
A
dobbeltintegral 114
Add Line 199 dpois 124
affin afbildning 138 dynamisk lighedstegn 9
Afledet funktion 93 dynamiske lighedstegn 22
akseinddelingen 40
E
aktuelle sidenummer 170
Align Across 17 efterstillede nuller 20
Align Down 17 egenvektorer 137
argument 141 egenværdier 137
aritmetiske gennemsnit 126 Egne funktioner 29
Automatic Calculation 5 Eksponentiel notation 16
Axes Style: Crossed 36 eksponentiel notation 16
Eksport af data 174
B
Eksport til Excel-fil 175
bestemt integral 104 Eksport til TEXT-fil 174
Betingede sætninger 201 enheder 26
Binomialfordelingen 117 enhedsmatrix 134
binære tal 33 eometriske gennemsnit 127
blødt sideskift 169 error funktionen 211
bogstavsudtryk 78 Evaluation Toolbar 9
Boolean Toolbar 9 Excel komponenter 177
boolsk tildeling 9 expand 81
Break betingelsen 209 Extra Math Symbols 167
Build-In Variables 64
F
bølgelære 55
Faktorisering, symbolsk 78
C
fakultetsfunktionen 32
Calculator palette 4 fedt lighedstegn 9
Cauchyfordelingen 124 firkant-signal 53
coeffs 67 float 91
collect 79 flydende værktøjslinje 4
Continue betingelsen 209 Flytning 17
Contour Plot 100 Footer 170
Copy 5 For-løkke 202
cspline 151 Formatering 16
cubic spline interpolation 151 formatering, global 21
Cut 5 formatering, lokal 21
D formateringslinjen 4
Fourieranalyse 52
dbinom 117 Funktion af to variabler 48
decimaler 16 funktioner 29
Definite Integral 104
determinant 133 G
differenskvotient 99 genvejstast 9
Differentialkvotient 92 Given/Find blok 66
Differentialligninger 157 globalt lighedstegn 9
Differentialregning 92 gmean 127
INDEKS 214
Graftegning 35 literal index 24

Grænseværdi 79 Lodret justering 17
Græske bogstaver 25 logaritmiske akser 40
Guideline 18 Lokale variabler 198
lsolve 137
H
længde af vektor 129
harmoniske gennemsnit 127 Løkker 202
Header 170 Løsning af ligninger 63
hexadecimale tal 33
M
hist 122
Hjælp i Mathcad 6 Marker 71
hjælpelinje 18 markeringslinje 71
hmean 127 matematikboks 10
hårdt sideskift 169 matematiklinjen 4
Math Region 166
I
Mathcad Help 8
if funktionen 32 Mathcad.com 8
if sætning 201 Matricer 133
imaginærdel 142 Matrix display style 135
Import af data 171 Matrix Transpose 133
Import af Excel-fil 173 matrixmultiplikation 133
Import af TEXT-fil 171 Maximize 97
indbyggede enheder 26 Maximize i en løsningsblok 76
Indbyggede funktioner 29 mean 127
Indefinite Integral 105 menulinjen 4
Indiceret variabel 23 mindste kvadraters metode 154
indskrivningspunkt 4 Minerr 155
Indstillinger 5 Minimize 97
indsætningspunkt 166 Modulus 141
input variabel 183 Monte Carlo-metode 126
Integralregning 104
N
intercept 146
interp 150 n ligninger med n ubekendte 73
interpolation 151 New 5
invers matrix 133 niveaukurve 100
niveauplot 100
J
normal notation 17
Justering 17 Normalfordelingen 118
K O
kompleks konjugering 142 Odesolve 157
Komplekse tal 141 omdrejningsflade 58
koordinatakser 36 områdevariabel 22
Korrelationskoefficienten 146 On-error operator 211
Krydsproduktet 129 Open 5
L ORIGIN 134
otherwise 201
lighedstegn 9 outputvariabel 180
Ligningssystemer 73
lineal 18 P
lineær programmering 76 Page Setup 169
INDEKS 215
parameterfremstilling 45 Show trailing zeros 20

Paste 5 sidefod 170
pbinom 117 sidehovedet 169
periodiske funktioner 54 Sideopsætning 169
pladsholder 10 sign funktionen 52
pladsholdere 35 simplify 78
planer 130 skridtlængde 22
pnorm 118 skriftstil 19
Poissonfordelingen 123 Skrivning af tekst 166
Polar Plot 60 slope 146
polyedre 61 SmartSketch komponenter 185
polynomiumsregression 149 solve 65
polyroots 64 sort 131
polært koordinatsystem 60 Specielle funktioner 106
Print 5 Stamfunktion 105
produkter 86 Standardafvigelsen 126
Programmering 198 standardlinjen 4
projektion af vektor på vektor 130 startbetingelser 164
Punktdiagram 46 statuslinjen 4
Stdev 127
Q
stdev 127
qnorm 118 stolpediagram 117
QuickSheets 6 Stykkevis kontinuert funktion 44
R Summer 80
Surface Plot 48
randbetingelser 164 svævning 56
Realdel 142 Symbolsk faktorisering 78
redigeringslinjer 10 symbolsk lighedstegn 9
Reduktion, symbolsk 78 Symbolsk reduktion 78
Reference Tables 7 symbolsk regning med vektorer 129
regress 149 Symbolske beregninger 78
Regression 146 sædvanligt lighedstegn 9
rekursiv definition 32 søjlematrix 47
rekursive funktioner 32
Return operatoren 210 T
reverse 131 tabel 46
rnd 119 Tabulator 18
root 63 tabulatormærker 18
root med intervalgæt 69 talfølge 33
Runge-Kutta metode af 4.orden 163 talsystemer 33
runif 121 Taylorrække 87
rødder i polynomier, polyroots 64 tekstboks 166
rødt kryds 4 tildeling 9
S Tilfældige tal 119
titellinjen 4
samlede antal sider 170 TOL, tolerence 64
Sandsynlighedsregning 117 Tolerance 17
Save 5 tolerance TOL 63
Show Guideline 18 Tooltip 9
Show Markers 71 Trace 38

INDEKS 216
transponeret matrix 133

Tutorials 6
tværvektor 130
U
ubestemt integral 104
Udskrivning 169
udvide indtastningslinje 11
udvidet symbolsk lighedstegn 9
uegentlig integral 113
Uligheder 70
V
Vandret justering 17
variabel 22
Vektorer 128
værktøjslinjer 4
W
While-løkke 202
X
X-Y Axes 36
Z
Zero threshold 17
Zoom 39

Mathcad 11 Lærselv

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Mathcad 11 Lærselv

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Mathcad

© 2003, Adept Scientific plc

Dette materiale er blevet til på baggrund af et

1 OPSTART AF MATHCAD ........................................................ 4

4 INDLEDENDE REGNINGER ................................................ 10

10 LØSNING AF LIGNINGER .................................................... 63

13 SYMBOLSKE BEREGNINGER ............................................. 78

16 SANDSYNLIGHEDSREGNING .......................................... 117

19 KOMPLEKSE TAL................................................................ 141

22 SKRIVNING AF TEKST ....................................................... 166

25 EXCEL KOMPONENTER .................................................... 177

Skærmbilledet i Mathcad minder meget om en tekstbehandler som fx Word. Det består af

· titellinjen med dokumentets navn

Statuslinjen vises/skjules via menupunktet View/Status Bar.

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Et nyt dokument hentes frem ved at klikke på knappen New på standardlinjen

Du kan klippe og klistre ligninger og tekst ved brug af knapperne

Cut (klip) Copy (kopiér) Paste (sæt ind)

Desuden de velkendte knapper

Open (åbne) Save (gem) Print (udskriv)

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Men prøv dig frem i Mathcad Resources......

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Klik i matematiklinjen på knappen Evaluation Toolbar

og på knappen Boolean Toolbar

sædvanligt lighedstegn på tastaturet

dynamisk lighedstegn (tildeling); tast kolon på tastaturet

globalt lighedstegn (tildeling, tast tilde ~)

symbolsk lighedstegn (Ctrl og punktum)

udvidet symbolsk lighedstegn (Ctrl og Shift og punktum)

fedt lighedstegn (boolsk tildeling, Ctrl og +)

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Lad os dernæst beregne tallet (2 + 3)·4

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Tast Backspace for at fjerne +

Placér redigeringslinjerne således

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Alternativt kan du placere redigeringslinjerne således

og taste Delete. Så fjernes parenteserne.

Ret fejlen og tast Enter.

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Hvad går der galt?

Beregn 12 + (7 – 15) og fjern derefter parenteserne.

Beregn og anbring derefter parenteser omkring 7 + 5 .

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Ønsker du fx resultatet med 6 decimaler, skal du dobbeltklikke på resultatet

På fanebladet Number Format skriver du 6 i feltet Number of decimal places, nu vises

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Align Across (vandret) Align Down (lodret)

Klik så på knappen Align Across

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

Tilsvarende sker lodret justering med knappen Align Down

Ved 8 cm ses et “privat“ tabulatormærke med tilhørende hjælpelinje. Højreklik på

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific

På formateringslinjen ses, at der er tale om en variabel (Variables), skrevet med

Vælg nu skriften Arial i størrelse 16 og skrevet med kursiv I (Italic)

Klik dernæst på et tal. På formateringslinjen ses, at der er tale om en konstant (Constants),

Samtlige tal og variable på arket bliver skrevet med de nye formateringer.

Mathcad Lær Selv Guide Adept Scientific