Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

Abstrakte Identiteter Konkret Vold
Et Studie af Befolkningsgruppers Deltagelse i Massevold
Asger Petersen, Institut for Statskundskab, 2011 Vejleder: Ulrik Pram Gad
Antal ord: 27989
Abstract
This thesis examines group participation in mass violence. Outbreaks of mass violence have plagued human history since the dawn of time. A disconcerting element of mass violence is the scale of the participation. Why do so many normal people participate in mass violence against their neighbors? In order to examine group participation in mass violence, this thesis employs a discursive approach to the formation of collective identity, to uncover how the relation between a collective identity Self and a constituting Other constructs mass violence as necessary. Based on a post-structuralist conception of Self-Other-relations as the condition of possibility of action, the thesis constructs a theoretical model to analyze mass violence, which focuses on the antagonistic, temporal and spatial dimensions of Self-Other-relations. Employing this model to analyze SelfOther-relations enables researchers to determine whether the relationship between population groups makes mass violence possible by constructing either fear of the Other, need for revenge against the Other, or dehumanization of the Other in present spatial and temporal terms. In order to test the model's explanatory power, the thesis analyzes relations between the Hutu and Tutsi in the 1994 Rwanda genocide, and protestant-unionists and catholic-republicans in the Northern Irish conflict in 1972. The analysis finds that in Rwanda, mass violence was made possible by constructing both the Rwandan civil war and attempts to negotiate a cease-fire as a threat towards Hutu freedom and survival. Furthermore, Tutsi were constructed as age-old oppressors, incapable of change, and responsible for perpetrating atrocities and dominating the Hutu for more than 400 years. In Northern Ireland, mass violence was not made possible by the relation between collective identities, as neither population group were constructed in ways that lead to mass violence. Instead the population groups were constructed as each others' less-than-radical Other: still different, and prone to conflict, but not in ways that lead to mass violence. The thesis concludes that research on mass violence should pay careful attention to how a collective identity Self relates to another population group in ways that rule out peaceful action by equivalating the identity of the Other with feared or hated objects, which results in the fear of, need for revenge against, or dehumanization of the Other.
Asger Petersen
Speciale
Institut for Statskundskab, KU
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering 2. Videnskabsteoretiske overvejelser 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Videnskabsteoretisk grundlag Hvordan skabes teori og teori-modeller Sammenhngen mellem den teori-model og de analyserede cases Opsamling p videnskabsteoretiske overvejelser
2 9 9 16 18 24 26 26 30 42 44 44 48 49 51 51 53 64 70 70 72 80 87 95 95 97 101 107
3. Kollektive identiteter og massevold 3.1. 3.2. 3.3. Kollektive identiteters dannelse Selv-Anden-relationer og massevold Opsamling p kollektive identiteter og massevold
4. Metodiske overvejelser 4.1. 4.2. 4.3. Metodiske valg Analysens validitet Opsamling p metodiske overvejelser
5. Analyse af folkedrabet i Rwanda 5.1. 5.2. 5.3. Rwandas historie Kangura og RTMLs narrativ Narrativets mulighedsbetingelser for handling
6. Analyse af konflikten i Nordirland 6.1. 6.2. 6.3. 6.4. Nordirlands historie Belfast Newsletters narrativer Irish News' narrativer Narrativernes mulighedsbetingelser for handlinger
7. Diskussion af analysens resultaters betydning for teori-modellen 7.1. 7.2. Teoriens evne til skabe meningsfuld forstelse Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen
8. Konklusion og besvarelse af problemformulering 9. Litteraturliste
Asger Petersen
Speciale
1. Indledning og problemformulering I specialet undersger jeg befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Massevold af massivt omfang, med stort antal ofre og deltagere, har vret menneskehedens flgesvend siden de frste samfund blev grundlagt. Rdslerne i Cambodia og Rwanda, for blot at nvne enkelte eksempler fra nyere tid, fremstr ufattelige i deres grusomhed og omfang. Over for denne ekstreme brutalitet kommer rationelle forklaringsmodeller til kort, og den umiddelbare reaktion vil ofte vre at stemple massevold som patologiske brud p normale samfundsnormer. Et srligt foruroligende sprgsml ved massevold er deltagelsen at s mange almindelige mennesker deltager aktivt i drab p deres naboer kan vre svrt at forst og hndtere (Mamdani 2001: 7). Netop grundet den umiddelbare ufattelighed er det ndvendigt at forsge at forst hvorfor befolkninger deltager aktivt i massevold. Hvis vi ikke kan forst, kan vi heller ikke forhindre fr det er for sent. Ved blot at stemple udbrud af folkedrab som patologisk, risikerer vi at gre os blinde for, hvordan volden er en latent del af den mde, vores samfund er struktureret p (Zizek 2009).
I dette speciale undersger jeg hvordan vi kan forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Hvorfor vlger dele af et lands befolkning at sl deres naboer ihjel? For at kunne forst hvorfor befolkningsgrupper handler som de gr, er det ndvendigt at forst deres opfattelse af verden p deres prmisser, og tage deres forstelse af verden alvorligt. Derfor anvender jeg en diskursteoretisk metode til at afdkke hvordan befolkningers opfattelse af verden konstrueres diskursivt, og hvordan disse verdensopfattelser skaber specifikke mulighedsbetingelser for handling. Dermed kan jeg afdkke hvordan en befolkningsgruppe kan opfatte massevold mod andre grupper som ndvendigt, hvilket muliggr massevold som handling. For at undersge befolkningsgruppers deltagelse i massevold er det ndvendigt definere begrebet massevold teoretisk. Massevold har i mange r vret studeret som folkedrab (Gerlach 2010: 290). Begrebet folkedrab anvendes dog inden for studier af vold p mder, som begrnser en analyse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 1 (Gerlach 2010: 6). Jeg definerer derfor massevold med udgangspunkt
Inden for studier af folkedrab finder man flere forskellige diskussioner og definitioner af hvilke voldshandlinger der udgr folkedrab (se eksempelvis Kuper 1981, Charny 1988, Chalk og Jonassohn 1990, Fein 1990, Andreopoulos 1994, Hinton 2002a, Gerlach 2010). Flles for alle disse diskussioner er det problematiske i at definere hvorvidt den folkeretslige definition er fyldestgrende. Folkedrab er i folkeretslig forstand kodificeret i De Forenede Nationers Generalforsamling Resoluti-
Asger Petersen
Speciale
i Gerlach (2010), som fokuserer p massedeltagelse, i form af bred folkelig deltagelse og opbakning til vold (Gerlach 2010: 2-3). Tilflde af voldelig konflikt kan betegnes som massevold, sfremt et stort antal mennesker, primrt civile ikke-kombattanter bliver udsat for fysisk vold og drbt af et stort antal andre mennesker, ligeledes primrt civile ikke-kombattanter (Gerlach 2010: 1).
For at forst hvorfor en gruppe finder deltagelse i massevold ndvendigt, undersger jeg hvordan befolkningsgruppers opfattelse af verden konstrueres diskursivt. En gruppes verdensopfattelse forstr jeg som gruppens kollektive identitet. Kollektive identiteter er baseret p en flles forstelse af verden og hvilke handlinger denne forstelse ndvendiggr (Hansen 2006: 26). En befolkningsgruppe definerer jeg sledes som en gruppe mennesker, der deler den samme kollektive identitet. Da jeg fokuserer p massevold, fokuserer jeg dog p kollektive identiteter, der udgres af mange mennesker 2 . I forhold til dette speciale fokuserer jeg sledes p befolkningsgrupper, der udgres af mange mennesker, der deler den samme kollektive identitet. For at forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold undersger jeg kollektive identiteters rolle i massevold. Mit udgangspunkt er en poststrukturalistisk opfattelse af kollektive identiteters rolle i politisk forandring. I dette perspektiv er gruppers identitet baseret p relationer til andre gruppers forskellighed. Denne forskellighed - Den Andens forskellighed - er konstituerende for gruppens - Selvets on 260, Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide, vedtaget 9 December 1948. I folkeretslig forstand er folkedrab et forsg p bevidst udryddelse af en gruppe p basis af dennes nationale, etniske, racemssige eller religise tilhrsforhold (Kuper 1981: 19). For det frste diskuteres der hvilke grupper der br inkluderes, og hvordan disse grupper skal identificeres (se Hinton 2002a: 3-7 for en oversigt over denne debat). For det andet diskuterer man begrebet bevidst udryddelse eller intention og hvordan man behandler og beviser dette (se Gerlach 2010: 7-8 for oversigt over denne problematik). I forhold til hvorvidt der krves beviselig intention om at udrydde fr man kan tale om folkedrab, frer et fokus p intentionen til konstruktion af monolitiske aktrer, der umuliggr en nuanceret undersgelse af samfundsprocesser der leder til massevold (Gerlach 2010: 7). At anvende en folkedrabs-tilgang til undersgelsen af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, medfrer afgrnsning fra tilflde af massevold, blot fordi ofrene kan artikuleres som del af en specifik gruppe, der ikke falder ind under FNKonventionen. Ydermere frer et fokus p specifikke grupper til essentialisering af disse grupper (Gerlach 2010: 260, se ogs afsnit 6.2 samt Murer 2002). Et fokus p specifikke grupper er svrt foreneligt med et fokus p kollektive identiteters rolle i massevold, idet kollektive identiteter netop er mangfoldige og evigt foranderlige (se afsnit 3.1). Da kollektive identiteter altid er under udvikling og forandring er det umuligt at opstille en udtmmende liste over hvilke former for kollektive identiteter der kan inkluderes i en definition af massevold. Der vil altid opst nye former for identiteter, der med lige s god ret kan inkluderes p en sdan liste. Derfor anvender jeg ikke folkedrabs-tilgangen, men anvender Gerlachs (2010) definition af massevold som afgrnsning af mit analytiske objekt. 2 Jeg kan ikke angive en prcis trskel for, hvad der udgr en kollektiv identitet, der bestr af mange mennesker, men det vil vre grupper, der har en relativ stor strrelse i forhold til det samfund, hvor gruppen eksisterer. Socialdemokratiske vlgere i Danmark er et eksempel p en kollektiv identitet, jeg ville betegne som en befolkningsgruppe ud fra min definition, mens eksempelvis statskundskabsstuderende p Kbenhavns Universitet mske nok har en flles kollektiv identitet som studerende p et specifik institut, men ikke er mange nok til, at jeg ville betegne dem som en befolkningsgruppe.
Asger Petersen
Speciale
identitet, men forhindrer samtidig gruppen i at blive fuldkommen realiseret (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 2007). Dette medfrer at relationen mellem Selvet og Den Anden altid er negativ og baseret p antagonisme (Laclau og Mouffe 1985). En antagonistisk relation er prget af konflikt. Konflikt og vold er altid iboende i relationen mellem Selv og Anden, og er sledes en del af samfundets struktur (Zizek 2009). Ikke alle samfund og grupperelationer er dog prget af voldelig konflikt - langt de fleste grupper lever sammen uden at ty til vold (Kuper 1981: 52). Med udgangspunkt i nyere poststrukturalistisk forskning i kollektive identiteters konstituerende rolle for staters handlinger (se eksempelvis Connolly 1991, Campbell 1992, Neumann 1999, Hansen 2006), opfatter jeg relationen mellem Selvet og Anden som en potentiel kilde til konflikt og vold. Mit teoretiske udgangspunkt for forstelsen af kollektive identiteters rolle i massevold er, at relationen mellem Selvet og den Anden konkret muliggr og legitimerer bestemte handlinger, afhngig af hvordan relationen er struktureret (Hansen 2006). Kollektive identiteter er sledes mulighedsbetingelser for handling. Hvilke mulighedsbetingelser en kollektiv identitet skaber kan afdkkes via analyse af de narrativer, som en kollektiv identitet dannes af. At kollektive identiteter er mulighedsbetingelser for handling betyder at selvom relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p antagonisme, er konflikt og anvendelse af vold altid kun en mulighed, ikke en ndvendighed. Hvorvidt vold bryder ud afhnger af, hvordan relationen konkret er struktureret i konteksten. Derfor kan jeg ikke afdkke en kausal sammenhng mellem kollektive identiteter og udbrud af massevold. Nr kollektive identiteter opfattes som diskursivt produceret, er det ikke muligt at adskille identiteter og handlinger og begrebsliggre dem som henholdsvis uafhngig og afhngig variabel. Identitet produceres og reproduceres gennem gruppers handlinger, der dermed ikke kan adskilles ontologisk fra hinanden. Identitet er handling og omvendt; disse to begreber er gensidigt konstituerende og diskursivt forbundet (Hansen 2006: 29). Derfor er mit forml at undersge hvilke former for relationer mellem kollektive identiteter, der muliggr massevold, for dermed at kunne forst befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Jeg fokuserer p voldens ontologiske mulighedsbetingelser, og kollektive identiteters rolle i handlingers mulighedsbetingelser (Sonnichsen 2009: 53). Jeg undersger sledes hvordan en poststrukturalistisk tilgang til identiteters dannelse, baseret p relationen mellem Selvet og Den Anden, kan muliggre forstelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold ud fra flgende problemformulering:
Hvilken rolle spiller kollektive identiteter for befolkningsgruppers deltagelse i massevold? 4
Asger Petersen
Speciale
For at besvare problemformuleringen konstruerer jeg en teori-model, der kan anvendes til at analysere hvorvidt kollektive identiteters indhold muliggr massevold. Ved at anvende denne teori-model til at analysere kollektive identiteter, kan jeg afdkke hvordan befolkningsgruppers deltagelse i massevold konstrueres som en ndvendighed og dermed muliggres. Teori-modellen er baseret p poststrukturalistisk IP-forskning i sammenhngen mellem staters identitet og udenrigspolitik. Staters specifikke identitet - statens relation til dens konstituerende Anden - muliggr bestemt udenrigspolitik, og ekskluderer alternative muligheder (Hansen 2006: 30-31). Som beskrevet er relationen mellem Selvet og den Anden altid negativ og potentielt konfliktfyldt (Torfing 1999: 121-2). Ved kun at fokusere p den negative forskel mellem Selv og Anden, risikerer man dog at overse hvordan de er forskellige fra hinanden (Neumann 1999: 21, jf. Todorov 1999). Dette er problematisk, da selv sm variationer i relationen mellem Selvet og den Anden kan muliggre vidt forskellige handlinger (Hansen 1998: 365, Gad 2010: 142). Ved at analysere relationen mellem Selvet og den Anden p flere dimensioner, bliver det muligt at udfre en mere fyldestgrende analyse af sammenhngen mellem kollektive identiteter og handling (Hansen 2006: 43). Derfor bestr min teori-model af tre forskellige dimensioner, som Selvets relation til den Anden analyseres p. De tre dimensioner er:
Den antagonistiske dimension der omhandler Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Sfremt relationen til den Anden konstrueres p en mde der skaber frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden, konstrueres vold mod den Anden som en ndvendighed.
Den temporale dimension der omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Sfremt relationen til den Anden konstrueres som temporalt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for handling nu.
Den spatiale dimension der omhandler den rumlige, fysiske relation mellem Selvet og den Anden. Sfremt relationen til den Anden konstrueres som spatialt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for handling her.
Teori-modellen er baseret p den pstand, at befolkningers deltagelse i massevold muliggres sfremt relationen mellem Selv og Anden er baseret p narrativer, der konstruerer den Anden p en mde der
Asger Petersen
Speciale
skaber frygt, behov om hvn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres som temporalt og spatialt aktuel i konfliktskabende termer.
For at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft anvender jeg teori-modellen til at analysere to cases. Min teori-models vrdi afhnger af dens forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226, Glynos og Howarth 2007: 34, Wver 2009: 205). Forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teorimodellen til analyse af objekter, som teoriens ontologi muliggr, skaber meningsfuld forstelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske pstande (Glynos og Howarth 2007: 43). Endvidere skal teoriens evne til at skabe meningsfuld forstelse kunne sammenlignes med teorier med samme fokus (Glynos og Howarth 2007: 43) Ved strategisk at udvlge specifikke cases, p baggrund af deres potentiale for lring og betydning for teoretiske antagelser, kan jeg opn viden, der kan anvendes til at vurdere teoriers forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226). Derfor anvender jeg teori-modellen til at analysere en most-likely og en leastlikely case. En most-likely case er meget favorabel for teori-modellens pstand. En least-likely case er meget ufavorabel for teori-modellens pstand. Som most-likely case vlger jeg folkedrabet p tutsi-befolkningen i Rwanda i 1994. Folkedrabet i Rwanda var prget af bde et stort antal ofre p meget kort tid, samt en bred og aktiv deltagelse i volden fra hutu-befolkningens side (Prunir 1995: 247, Mamdani 2001: 6, Fujii 2008). Befolkningens deltagelse bliver beskrevet som central for voldens omfang (Mamdani 2001: 6). Folkedrabet i Rwanda fremstr derfor som en most-likely case for min teoretiske pstand, og jeg undersger derfor hvorvidt kollektive identiteter i Rwanda muliggjorde massevold. Som least-likely case vlger jeg konflikten i Nordirland mellem katolske republikanere og protestantiske unionister, med fokus p perioden omkring Bloody Sunday i 1972. Selvom konflikten i Nordirland har vret meget intens og undertiden nrmet sig en regulr borgerkrig, har massevold aldrig fundet sted. Samtidig har relationen mellem katolske republikanere og protestantiske unionister umiddelbart vret baseret p had, frygt og krav om retfrdighed og hvn for de respektive gruppers handlinger. Konflikten i Nordirland fremstr derfor som en least-likely case for min teoretiske pstand, og jeg undersger derfor hvorvidt kollektive identiteter i Nordirland ikke muliggjorde folkedrab.
Asger Petersen
Speciale
Sfremt jeg kan skabe meningsfuld forstelse af dynamikken i begge analyser, kan jeg konkludere at hvis teori-modellen er valid for this case, it is valid for all (or many) cases (Flyvbjerg 2006: 230). For teori-modellens forklaringskraft betyder dette, at jeg kan konkludere at teori-modellen sandsynligvis kan anvendes til at forst befolkningers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den mindre favorable case Nordirland - eksempler kunne vre folkedrabet i Cambodia, eller de etniske konflikter p Balkan i 1990'erne.
I analysen af Rwanda anvender jeg diskursanalyse til afdkke hvilket narrativ hutu-befolkningens kollektive identitet er baseret p, og anvender min teori-model til at analysere hvorvidt dette narrativ muliggr massevold. Jeg analyserer kildemateriale fra avisen Kangura og radiostationen Radio Tlvision Libre des Mille Collines (RTML) fra 1990 og frem til folkedrabets udbrud i april 1994. Begge kilder beskrives som centrale for skabelsen af had og frygt for tutsier blandt hutu-befolkningen i Rwanda (Mamdani 2001: 190).
I analysen af Nordirland anvender jeg ligeledes diskursanalyse til at afdkke hvilke narrativer katolske republikanere og protestantiske unionisters kollektive identitet er baseret p, og anvender min teori-model til at analysere hvorvidt disse narrativer ikke muliggr massevold. Jeg analyserer kildemateriale fra de nordirske aviser Belfast Newsletter og Irish News, fra Bloody Sunday, den 30. januar 1972 til den 28. februar 1972, hvor konflikten er p sit hjeste (Hayes & McAllister 2001: 913). De to kilder er blandt de mest lste i Nordirland, og reprsenterer henholdsvis den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe (Wolfsfeld 2004: 164).
P baggrund af analyserne kan jeg vurdere min teori-models interne forklaringskraft. I forhold til Rwanda er forklaringskraften tilfredsstillende sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, der er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I forhold til Nordirland forklaringskraften vre tilfredsstillende hvis jeg afdkker Selv-Andenrelationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer.
Asger Petersen
Speciale
Endvidere sammenligner jeg teori-modellens evne til at skabe forstelse med den mest anvendte teori til analyse af udbrud af massevold, Systematic Early Warning-modellen (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). Early Warning-modellen fokuserer p hvilke faktorer, der frer til udbrud af massevold, for derved at kunne forudsige udbrud af massevold. Early Warning-modellen bliver i vidt omfang anvendt af FN til at vurdere sandsynligheden for udbrud af konflikt, massevold og folkedrab i lande verden over (Zenko og Friedman 2011: 21). Sfremt min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse kan skabe alternativ forstelse af udbrud af massevold, som nuancerer eller supplerer Early Warningmodellen er min teori-models forklaringskraft tilfredsstillende. Specialets struktur er opbygget sledes:
Afsnit 1. Indledning. Nrvrende afsnit, hvor jeg prsenterer mit speciales fokus, problemformulering, samt min teoretiske, metodiske og analytiske tilgang. Afsnit 2. Videnskabsteoretiske overvejelser. Hvor jeg diskuterer studiet af kollektive identiteter i et poststrukturalistisk perspektiv, konstruktion af teori, og sammenhngen mellem teorimodellen og case-studierne. Afsnit 3. Kollektive identiteter og massevold. Hvor jeg diskuterer kollektive identiteters dannelse, samt teori-modellen for analyse af kollektive identiteters rolle i massevold. Afsnit 4. Metodiske overvejelser. Hvor jeg diskuterer hvilken metodisk fremgangsmde jeg anvender i analysen af kollektive identiteter i Rwanda og Nordirland. Afsnit 5. Analyse af kollektive identiteters rolle i Rwanda. Afsnit 6. Analyse af kollektive identiteters rolle i Nordirland. Afsnit 7. Diskussion af analysens resultater for teori-modellen. Hvor jeg diskuterer teorimodellens forklaringskraft: dens evne til at skabe meningsfuld forstelse af de analyserede cases, samt hvorvidt teori-modellen kan sammenlignes med Early Warning-modellen. Afsnit 8. Konklusion og besvarelse af problemformulering. Hvor jeg konkluderer p min diskussion af kollektive identiteters rolle i befolkningens deltagelse i massevold.
Asger Petersen
Speciale
2. Videnskabsteoretiske overvejelser
I dette afsnit diskuterer jeg det videnskabsteoretiske grundlag for mit speciale. Afsnittets forml er at diskutere hvilken forklaringskraft min teori-model for analyse af kollektive identiteter kan opn. Sfremt jeg p baggrund af analysen kan vurdere at forklaringskraften er tilfredsstillende, kan jeg anvende den opnede forstelse til at besvare problemformuleringen. Afsnittet bestr af tre dele. I den frste del diskuterer jeg specialets videnskabsteoretiske grundlag og dettes betydning for min teori-model. I den anden del diskuterer konstruering af denne teori-model, og hvilke konsekvenser denne form for teori-konstruktion har for analysen. I den tredje del diskuterer jeg forholdet mellem teori-modellen og de to udvalgte cases. P baggrund af denne diskussion kan jeg afklare hvordan jeg kan anvende case-analyserne til at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft.
2.1 Videnskabsteoretisk grundlag I det flgende diskuterer jeg hvilke ontologiske og epistemologiske antagelser, som jeg baserer min analyse p, og hvilke konsekvenser disse antagelser har for analysen. Analysers ontologiske grundlag er afgrende for deres resultat, og derfor er det vigtigt at redegre for de ontologiske antagelser, der ligger til grund for enhver analyse (Howarth 2005: 336, Sonnichsen 2009: 64). I ontologisk forstand placerer jeg mig i en poststrukturalistisk tilgang til samfundsvidenskab 3 . Poststrukturalismen er baseret p en opfattelse af grundlgende ontologisk tomhed eller mangel (Howarth og Glynos 2007: 14, 99-102) Ontologisk tomhed eller mangel betyder at alle strukturer, ssom objekter, ideologier eller videnskabelige paradigmer altid er ufuldstndige, og aldrig udgr en fuldstndigt struktureret objektivitet (Torfing 1999: 303). Der eksisterer sledes ikke et determinerende center eller absolut grundlag for sandhed eller videnskab. Ontologisk tomhed medfrer en afvisning af universel objektiv sandhed til fordel for betydningen af kontingens, partikularitet og politiske valg, der handler om den evige kamp om mening og betydning4 (Jrgensen og Phillips 2002: 21-3, Sonnichsen 2009:
3
For en detaljeret gennemgang af poststrukturalistisk samfundsvidenskabs rdder og udvikling, se Sonnichsen (2009, 4556). 4 Det er vigtig at understrege at den poststrukturalistiske kritik er baseret p et ontologisk valg, der i yderste forstand er lige s kontingent og politisk, som det den kritiserer. Der er sledes tale om et valg, der ikke er bedre eller mere sandt end
Asger Petersen
Speciale
47). Dette betyder endvidere at videnskabelig produktion ikke er neutral og vrdifri, men er en del af kampen om mening og betydning (Agersnap et al. 2001: 4-5).
Afvisningen af objektiv sandhed Afvisningen af universel objektiv sandhed har betydning for min opfattelse af kollektive identiteters struktur, hvilken forstelse jeg kan opn af kollektive identiteters rolle i massevold, samt hvilken form for videnskabelig status denne forstelse af kollektive identiteter har. Diskussionen af disse tre begreber - struktur, forstelse, videnskabelig status - er mulighedsbetingelser for at kunne vurdere min teori-models forklaringskraft, samt analysens validitet. Afklaring af begreberne forklaringskraft og validitet er ndvendigt for at jeg kan opstille kriterier for, hvad der udgr en tilfredsstillende forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold. Derfor redegrer jeg for min forstelse af forklaringskraft inden jeg diskuterer afvisningen af objektiv sandheds betydning for min opfattelse af kollektive identiteter. Diskussion af begrebet validitet sker i forbindelse med diskussionen af forstelsen af kollektive identiteters videnskabelige status.
Forklaringskraft Forklaringskraft er en vurdering af, hvor god forstelse en teori kan give os af en analyses resultater 5 (Glynos og Howarth 2007: 34, Wver 2009: 205). 6 Vurderingen af teoriens forklaringskraft afhnger af interne og eksterne kriterier (Glynos og Howarth 2007: 38). Den interne forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teorien til analyse af objekter, som teoriens ontologi muliggr 7 , skaber meningsfuld forstelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske pstande (Glynos og Howarth 2007: 43). Med meningsfuld forstelse forstr jeg en vurdering af, hvorvidt der er sammenhng mellem teoriens pstande og den dynamik, som afdkkes i analyse af konkrete cases. Idet forklaringskraften drejer sig om at skabe meningsfuld forstelse af analyserede objekter, relaterer forklaringskraften sig til analyse af enkelte cases. Vurderingen af forklaandre ontologiske perspektiver, ssom rationalistisk universalisme, men om et valg der er anderledes, og indeholder andre styrker og svagheder. 5 Jeg kunne med god ret kalde forklaringskraft for forstelseskraft, men vlger forklaring da dette ord anvendes i Glynos og Howarth (2007) og Wver (2009) som jeg baserer min forstelse af forklaringskraft p. 6 Denne definition adskiller sig fra en positivistisk opfattelse af forklaringskraft, der handler om hvor stor del af den statiske varians en teoris variable kan forklare, eller hvorvidt der er sammenhng mellem hypotetiske universelle lovmssigheder og observerede begivenheder (Glynos og Howarth 2007: 23). 7 Teoriers ontologi er diskursiv mulighedsbetingelse for de objekter, som teorien omhandler (Hay 2006: 80).
10
Asger Petersen
Speciale
ringskraft sker derfor altid i forhold til en konkret analyse. Vurdering af forklaringskraften siger dermed ogs noget om hvor mange forskellige cases en teori kan forklare (Flyvbjerg 2006: 228). Ved strategisk at udvlge specifikke kritiske cases, p baggrund af deres potentiale for lring og betydning for teoretiske antagelser, er det muligt at opn viden, der kan anvendes til at vurdere teoriers forklaringskraft (Flyvbjerg 2006: 226). Vurdering af teori-modellens forklaringskraft indeholder sledes en vurdering af teori-modellens generaliserbarhed 8 (Flyvbjerg 2006: 228). Endvidere m teoriens evne til at skabe forstelse kunne sammenlignes med andre teorier, der har samme fokus (Glynos og Howarth 2007: 43). Hvis min teori-model kan skabe plausible alternative forklaringer end allerede eksisterede teori med fokus p massevold, har min teori-model en tilfredsstillende forklaringskraft. Sfremt jeg p baggrund af analysen kan vurdere at den interne forklaringskraft er tilfredsstillende, kan jeg anvende den opnede forstelse til at besvare min problemformulering 9 .
Den eksterne forklaringskraft afhnger af samfundets opfattelse af teorien. I et poststrukturalistisk forskningssamfund, hvor der ikke findes absolut og objektiv mlestok for god videnskab, er vurderingen af forklaringskraft i hj grad en intersubjektiv proces mellem interagerende forskere (Agersnap et al. 2001: 17). God videnskab er derfor kort sagt what our peers will let us get away with saying (Rorty 1980: 176). En teoris eksterne forklaringskraft er sledes vedvarende afhngig af andre forskeres vurdering af den, og forklaringskraftens status som tilfredsstillende eller ej er derfor altid kontingent og partikulr - som alle andre opfattelser af sandhed. At opstille kriterier for tilfredsstillende forklaringskraft skal derfor ses som et led i en overtalelsesstrategi, der har til forml at overbevise det relevante akademiske publikum om tilstrkkeligheden i teori-modellens forklaringskraft og analysens validitet (Glynos og Howarth 2007: 38-40). Idet min teori-model fokuserer p kollektive identiteters rolle som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold, er det relevante akademiske publikum forskere inden for disse to forskningstraditioner den poststrukturalistiske tilgang til kollektive identiteter samt forskning i udbrud af massevold.
Ved generaliserbarhed forsts i traditionel videnskabsteori generalisering af resultater fra en reprsentativ stikprve til en komplet population eller generalisering af resultater p baggrund af komparative case-studier (Flyvbjerg 2006: 225). Denne form for formel generaliserbarhed har til forml at formulere kausale sammenhnge mellem uafhngige og afhngige variable. Den form for generaliserbarhed, som jeg anvender i denne sammenhng, skal snarere forsts som the force of example (Flyvbjerg 2006: 234) - en logisk generalisering fra analyse af enkelte, kritiske cases. 9 I slutningen af dette afsnit diskuterer jeg hvordan jeg min teori-model konkret kan opn tilfredsstillende intern forklaringskraft.
11
Asger Petersen
Speciale
Den interne og eksterne forklaringskraft hnger sammen p flgende mde. Enhver definition af, hvad der udgr tilfredsstillende forklaringskraft, er i sidste ende vre baseret p partikulre kriterier. Den interne forklaringskraft er tilfredsstillende sfremt teori-modellen skaber meningsfuld forstelse af analyserede objekter, der er plausible alternativer til teorier med samme fokus 10 . Meningsfuld forstelse forstr jeg som sammenhng mellem teoriens pstande og dynamikken i de analyserede cases - og sdan kan jeg blive ved med at udskyde den endelige definition af forklaringskraftens mening 11 . Derfor er den endelige vurdering af den interne forklaringskraft altid afhngig af den eksterne forklaringskraft - hvorvidt det relevante publikum finder forklaringskraften tilfredsstillende. Da forklaringskraften til dels handler om hvorvidt jeg kan opn meningsfuld forstelse af analyserede objekter, er det vigtigt at afklare hvilken form for forstelse af kollektive identiteter mit ontologiske udgangspunkt muliggr. For at kunne vurdere min teori-models forklaringskraft diskuterer jeg derfor i det flgende hvordan jeg forstr kollektive identiteters struktur, hvilken forstelse jeg kan opn af kollektive identiteters rolle i massevold, samt denne forstelses videnskabelige status.
Kollektive identiteters struktur Afvisningen af objektiv sandhed og det medflgende fokus p kontingens og politik betyder at poststrukturalistisk samfundsforskning retter fokus p de diskursive mulighedsbetingelser for enhver partikulr sandheds- og virkelighedsopfattelse (Laclau 2000: xi). Diskursive mulighedsbetingelser er de sprogligt skabte strukturer 12 , der skaber rammer for opfattelsen af virkeligheden i et givent samfund eller for en given gruppe 13 (Howarth 1998: 281). Poststrukturalistisk samfundsforskning har derfor fokus p sproget og sprogets betydning for virkelighedsopfattelse (Lash 1991: x-xii). I forhold til min analyse af kollektive identiteters rolle i massevold betyder fravret af objektiv sandhed samt opfattelsen af sprogets betydning for virkelighedsdannelse, at jeg ikke kan opfatte kollektive identiteter som p
Jeg diskuterer hvordan jeg konkret vurderer min teori-models forklaringskraft i afsnit 2.3, side 23. Da selve sprogets mde at fungere p medfrer at enhver fastlggelse af endelig mening ikke er mulig (Howarth 2000: 41, jf. Derrida 1982: 307-30). 12 Sproglige (diskursive) strukturer er ikke det samme som sociale strukturer. Sociale strukturer er eksempelvis klasser i Marxismen eller funktioner hos Parsons (Lash 1991: ix-x). Sproglige strukturer er derimod den sprogligt dannede opfattelser af eksempelvis klasser i Marxismen. I poststrukturalistisk optik eksisterer arbejdsklassen kun som socialt objekt sfremt og s lnge den eksisterer som kontingent sproglig struktur. I poststrukturalisme har kun sproglige, eller diskursive, strukturer sledes social betydning. 13 Objekters diskursive mulighedsbetingelser kan forsts som objektets ontologi, som defineret af Hay (2006): the (specific) set of assumptions made about the nature, essence and characterics (in short, the reality) of an object or set of objects of analytical enquiry (Hay 2006: 80).
11 10
12
Asger Petersen
Speciale
forhnd givne strrelser (Howarth 1998: 283). Dermed er det ndvendigt at analysere hvordan de kollektive identiteter, der danner rammerne for virkelighedsopfattelsen i de analyserede cases opnr social betydning som sproglige strukturer 14 . Disse sproglige, eller diskursive, strukturer er kollektive identiteters mulighedsbetingelser, der gr det muligt at forst en kollektiv identitet p en specifik mde (Laclau 2000: xi). De diskursive strukturer, der danner en kollektiv identitet, skaber ydermere rammerne for meningsfuld handlen for medlemmer af en kollektiv identitet (Glynos og Howarth 2007: 137). Diskursive strukturer muliggr p samme tid sledes bde en kollektiv identitets eksistens og handling. Diskursive strukturer er aldrig komplet strukturerede og derfor er kollektive identiteter altid srbare over for forandring (Glynos og Howarth 2007: 11). Ved at analysere hvordan diskursive strukturer dannes og forandres bliver det muligt at forst hvordan kollektive identiteter opstr og specifikke politiske projekter dermed muliggres (Glynos og Howarth 2007: 5). Min analyse retter sig derfor mod at analysere og forst de diskursive strukturer, der danner mulighedsbetingelse for de kollektive identiteter, der spiller en rolle i massevold i de analyserede cases 15 .
Min forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold Min forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold er pvirket af afvisningen af objektiv sandhed p flgende vis. Kollektive identiteters rolle afhnger af hvordan jeg kan forst sammenhngen mellem kollektive identiteter og specifikke handlinger, der udfres af denne kollektive identitet, ssom voldsanvendelse. Kollektive identiteter opfatter jeg som en diskursiv struktur, der muliggr specifikke handlinger. Min forstelse af kollektive identiteter afhnger sledes af denne sammenhngs karakter. Denne sammenhng er ikke deterministisk, da determinisme ikke kan eksistere nr kontingens erstatter objektiv sandhed. Hvis diskursive strukturer var fuldstndigt strukturerede ville sammenhngen mellem kollektiv identitet og handlinger vre deterministisk 16 (Torfing 1999: 148). Diskursive strukturer determinerer aldrig handlinger fuldstndigt, da de altid er dislokerede 17 , hvilket muliggr det selv-
Sfremt kollektive identiteter i stedet opfattes givne p forhnd, som eksempelvis klasser i Marxismen, vil en analyse blot koncentrere sig om at afdkke den politiske kamp mellem klasser, som antages at eksistere og have social betydning p tvrs af al temporal og spatial kontekst. 15 Jeg diskuterer begrebet diskurs og den diskursive dannelse af kollektive identiteter nrmere i afsnit 2.3. 16 Et eksempel p deterministisk struktur er klassekampen hos Marx, der automatisk frer til historiske skift gennem kampen om produktionsmidlerne. 17 Dislokation er fremkomsten af et fnomen, der ikke meningsfuldt kan inkorporeres i den diskursive struktur, som derved bliver rystet og usikker, hvilket muliggr alternativer til den herskende struktur (Torfing 1999: 148-9). Da der altid vil vre
14
13
Asger Petersen
Speciale
stndigt og kreativt handlende subjekt (Laclau 1990: 41, Torfing 1999: 148-9). Denne potentielle kreativitet muliggr altid at hele eller dele af en kollektiv identitet potentielt kan udfre handlinger, som ikke er muliggjort af den diskursive struktur. Sammenhngen mellem kollektive identiteter og handlinger kan heller ikke vre kausal. Kausalitet omhandler korrelation mellem uafhngige og afhngige variable (Glynos og Howarth 2007: 22-23). Nr kollektive identiteter opfattes som skabt af diskursive strukturer er det ikke muligt at adskille identiteter og handlinger og opfatte dem som henholdsvis uafhngig og afhngig variabel. Identitet produceres og reproduceres gennem gruppers handlinger, der ikke kan adskilles ontologisk fra hinanden (Hansen 2006: 25-6). Identitet er handling og omvendt; disse to begreber er gensidigt konstituerende (Hansen 2006: 29). Det er vigtigt at understrege gensidigheden mellem diskurs og handling, for at undg lingvistisk reduktionisme (Howarth 2005: 336) - at handlinger blot opfattes som diskursers resultat. Sammenhngen mellem kollektive identiteters diskursive struktur og kollektive identiteters handlinger m derimod forsts som et sprgsml om mulighed, om handlingers mulighedsbetingelser (Glynos og Howarth 2007: 154). De diskursive strukturer, der udgr en kollektiv identitet muliggr specifikke handlinger og ekskluderer muligheden for andre handlinger 18 (Glynos og Howarth 2007: 154) Da strukturen altid-allerede er dislokeret, eksisterer potentialet for kreative og ikke-determinerede handlinger dog altid (Glynos og Howarth 154-5). De handlinger, som muliggres af en kollektiv identitet er sledes mulige, og ikke ndvendige handlinger. Jeg forsger sledes forst mulighedsbetingelserne for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Derfor konstruerer og afprver jeg en teori-model, der kan afdkke hvilke diskursive strukturer, der kan vre mulighedsbetingelser for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Dette betyder ikke at massevold ndvendigvis vil ske, eller kun kan ske under disse diskursive strukturer. Men det betyder at massevold er en mulig og meningsfuld handling for den kollektive identitets medlemmer under disse diskursive strukturer.
fnomener der ryster enhver diskursiv struktur, er enhver struktur altid-allerede dislokeret, hvilket umuliggr fuldstndig strukturel determinering (Torfing 1999: 149). 18 Denne ekskludering af handlinger er dog ikke absolut eller determinerende. Da alle diskursive strukturer, der skaber mulighedsbetingelser for handling, altid-allerede er dislokeret, eksisterer muligheden for handlinger, der bryder med den diskursive struktur altid, hvor lukket strukturen end fremstr (Glynos og Howarth 2007: 154).
14
Asger Petersen
Speciale
Forstelsen af kollektive identiteters videnskabelige status Efter at have afklaret hvilken forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold, er det ndvendigt at diskutere hvilken videnskabelig status denne forstelse har. Afvisningen af universel objektiv sandhed medfrer at jeg ikke kan opfatte denne forstelse som sand i absolut forstand. Alle ontologiske platforme er kontingente og dermed anfgtelige, hvilket ikke kun glder platformen, men ogs konkrete analyser inden for platformen, der kun udtrykker n mulig mde at forst et fnomen p (Howarth 2005: 321). Analysers sandhed afhnger af de partikulre videnskabelige standarder der frembringer analyser, ikke af analysens forhold til en neutral, virkelig verden (Howarth 1998: 283). Forstelsen af kollektive identiteter er sledes en kontingent sandhed, en sandhedskandidat blandt flere mulige (Howarth 2005: 328). Denne kontingente sandhedsstatus afhnger af, hvorvidt forstelsen er valid. Afvisningen af universel objektiv sandhed medfrer, at min forstelse af kollektive identiteters rolle i massevolds validitet afhnger af analysens trovrdighed (Agersnap et al. 2001: 13, Gad 2010: 269). 19 Analysens trovrdighed sikres gennem analytisk transparens, at det str klart hvordan min analyse er gennemfrt (Gad 2010: 269). For at sikre min analyses transparens beskriver jeg min metode i afsnit 4. P baggrund af ovenstende diskussion kan jeg afklare sammenhngen mellem teoriens forklaringskraft og analysens validitet. Forklaringskraft relaterer sig til teorien om kollektive identiteters rolle i massevold. Forklaringskraften er en vurdering af teoriens vrdi og evne til at skabe meningsfuld forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold. Validitet relaterer sig til analysen af kollektive identiteters rolle i massevold. Analysens resultater er valide sfremt analysen er tilfredsstillende udfrt, hvilket indebrer et fokus p analytisk transparens. Hvis analysens resultater ikke er valide, er forklaringskraften opnet p et utilfredsstillende grundlag. Dermed er forklaringskraften ligeledes utilfredsstillende. For at opn en tilfredsstillende forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold er det sledes ndvendigt at bde teori-modellens forklaringskraft og analysens validitet er tilfredsstillende 20 .
Til forskel fra traditionel positivistisk validitet, der forudstter en uafhngigt eksisterende social virkelighed, der blot venter p at blive afdkket (Gad 2010: 268) 20 Ved at teorien skaber meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases og at disse analyser er baseret p en transparent analysestrategi.
19
15
Asger Petersen
Speciale
2.2 Hvordan skabes teori og teori-modeller I denne del af afsnittet diskuterer jeg hvordan jeg kan konstruere en teori-model for analyse af kollektive identiteters rolle i massevold. 21 Teori 22 skabes gennem to elementer: konstruktion af teori og afprvelse af teori (Glynos og Howarth 2007: 25). Hvordan jeg opfatter disse to elementer har vigtige konsekvenser for hvordan jeg kan anvende teorien. I traditionel forstand 23 er konstruktion af teori mindre vigtig end afprvelse, da det frst er ved empirisk afprvelse at teori kan verificeres eller falsificeres (Glynos og Howarth 2007: 19). Denne adskillelse af konstruktion og afprvelse er dog problematisk i et poststrukturalistisk perspektiv, idet teoriers ontologiske udgangspunkt er afgrende for, hvilken empiri teori kan arbejde med og hvordan empirien behandles. Dette skyldes at empiri ikke opdages, det konstrueres p baggrund af teoretiske antagelser 24 (Howarth 2005: 336, Sonnichsen 2009: 64). At konstruere teori p basis af data resulterer dermed i en induktivistisk illusion (Wver 2009: 203). Hvis der ikke findes empiri uafhngigt af teori, er det umuligt blot at konstruere en teori p basis af akkumuleret data. Konstruktion af teori kan i stedet opfattes som et kreativt spring fra data til teori (Wver 2009: 206). Jeg baserer konstruktionen af min teori-model p retroduktiv logik (Glynos og Howarth 2007: 25). I retroduktiv logik er konstruktion af teori ikke adskilt fra afprvelse, da kriterier for afprvelse altid er afhngig af de antagelser, der ligger til grund for konstruktion af teori 25 (Glynos og Howarth 2007: 40). Det overordnede kriterium for konstruktion og afprvelse af teori er iflge retroduktiv logik hvorvidt en teori gr et problematiseret fnomen forsteligt (Glynos og Howarth 2007: 39). I mit tilflde er det problematiserede fnomen befolkningsgruppers deltagelse i massevold, og jeg vurderer derfor teo-
Jeg diskuterer hvordan konstruktionen af en teori kan foreg, ikke hvad min teori-model konkret indeholder. Selve teoriens indhold diskuterer jeg i afsnit 3.2 22 Jeg bruger bde udtrykkene teori og teori-model. Dette skyldes at Glynos og Howarth (2007) bruger ordet teori i deres diskussion, mens Wver (og Waltz) bruger ordet model eller teoretisk model i deres diskussion. 23 I traditionel videnskabsteoretisk forstand kan man adskille konstruktion fra afprvelse af teori (Glynos og Howarth 2007: 19). Konstruktionen af en teori omhandler i traditionel forstand enten deduktion eller induktion. Deduktion indebrer formulering af hypoteser, forstet som pstande om universelle lovmssigheder, som derefter testes empirisk med henblik p verifikation eller falsifikation (Glynos og Howarth 2007: 19-20). Induktion indebrer akkumulering af data, som resulterer i en formulering af teori p baggrund af de indsamlede data, med henblik p senere afprvelse (Glynos og Howarth 2007: 19). Bde deduktivt og induktivt konstruerede teoriers vrdi afprves ved at sammenholde de pstande om sammenhnge, som en teori indeholder med udvalgt empiri, for enten at verificere eller falsificere teorien (Glynos og Howarth 2007: 31). 24 Dette skal ikke forsts som om den virkelige verden ikke eksisterer uafhngigt af vores tanker, men at objekter i den virkelige verden ikke kan gres som genstand for analyse (og derved gres til empiri) uafhngigt af teori (Torfing 1999: 46-7). 25 I et poststrukturalistisk perspektiv findes der ingen neutral mder at teste teorier, kun ontologisk, politisk og etisk diskussion om acceptabelhed af fortolkninger (Agersnap et al. 2001, Glynos og Howarth 2007: 40).
21
16
Asger Petersen
Speciale
ri-modellens vrdi p baggrund af, hvorvidt teori-modellens centrale pstande kan skabe meningsfuld forstelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold 26 .
Konstruktion af teori-model Retroduktiv logik kan dog ikke hjlpe mig til at konstruere selve teori-modellen, kun skabe en ramme for hvordan den kan afprves og vurderes. Til selve konstruktionen inddrager jeg Ole Wvers diskussion af Kenneth Waltz opfattelse af teori (Wver 2009). Iflge Wver afspejler teori ikke en uafhngigt eksisterende virkelighed, men konstruerer virkeligheden (2009: 206). Teori er i dette perspektiv baseret p en kreativ id om sammenhnge, der tager form af et mentalt formet billede af et afgrnset omrde (Wver 2009: 206). Teorien er et billede p de forskellige dele af dette afgrnsede omrde og sammenhngen mellem delene (Wver 2009: 206). Teori er grundlggende baseret p forskerens intuition (Wver 2009: 205, 210). Der ligger sledes ikke noget 'bag ved' teorien, andet end forskerens intuition og fornemmelse for sammenhngen mellem teoriens dele.
Min kreative id er flgende: befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggres sfremt relationen mellem kollektive identiteter er baseret p frygt, behov for hvn eller dehumanisering af den ene eller begge grupper 27 . Denne id er ikke baseret p akkumulation af data, og m vurderes p, hvorvidt den formr at skabe meningsfuld forstelse af sammenhngen mellem massevold og kollektive identiteter i de konkrete case-analyser. Med udgangspunkt i denne kreative id kan jeg konstruere en teori-model som et mentalt formet billede af et afgrnset omrde, bygget op omkring en simpel kerne-id (Wver 2009: 210). Jeg afklarer min forstelse af disse tre elementer i det flgende:
Det mentalt formede billede er selve teori-modellens centrale pstand, som jeg diskuterer i afsnit 3.2: Befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggres sfremt relationen mellem Selv og Anden er baseret p narrativer, der konstruerer den Anden p en mde der skaber frygt, behov for hvn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer.
26 27
Hvilket er en del af vurderingen af den interne forklaringskraft. Baggrunden for min anvendelse af begreberne frygt, hvn og dehumanisering diskuteres i afsnit 3.2.
17
Asger Petersen
Speciale
Det afgrnsede omrde er min definition af begrebet massevold: nr et stort antal mennesker bliver udsat for fysisk vold og drbt af et stort antal andre mennesker. Min kerne-id er den poststrukturalistiske opfattelse af sammenhngen mellem identitet og handling, som jeg diskuterer nrmere ovenfor og i afsnit 3.1: Identitet - forstet som relationen mellem Selvet og den Anden - muliggr bestemte handlinger, alt afhngig af denne relations indhold.
Teori-modellen er ikke baseret p akkumulering af data, men er resultatet af et kreativt spring baseret p intuition (Wver 2009: 206). Jeg kan ikke afgrende falsificere teoriens kerne-id eller centrale pstand ved at sammenligne indsamlet empiri med pstand (Glynos og Howarth 2007: 40). I stedet vurderer jeg via case-analyserne hvorvidt teoriens pstand kan skabe meningsfuld forstelse af analysens resultater. Selv hvis teorien ikke skaber meningsfuld forstelse af de analyserede cases, medfrer det ikke, at jeg en gang for alle kan forkaste iden om, at relationen mellem Selv og Anden kan muliggre massevold. Derimod vurderer jeg teori-modellens vrdi ud fra dens forklaringskraft, som beskrevet i afsnit 2.1.
2.3 Sammenhngen mellem teori-modellen og de analyserede cases I det flgende afsnit diskuterer jeg de to cases, som jeg analyserer i dette speciale. Jeg afklarer hvilken rolle de to cases har i forhold til min teori-model og diskuterer hvordan jeg kan anvende caseanalyserne til at vurdere og underbygge min teori-models forklaringskraft.
Jeg foretager to adskilte single-case-analyser. Den frste case er optakten til massevolden i Rwanda i 1994, den anden er konflikten mellem katolske republikanere og protestantiske unionister i Nordirland, med fokus p perioden omkring Bloody Sunday i 1972. Det er vigtigt at understrege at jeg ikke foretager en komparativ case-analyse. En komparativ case-analyse erstatter indsigt og lring i den enkelte case med sammenlignelighed (Stake 2000: 444). Da mit forml med case-analyserne er at vurdere teori-modellens forklaringskraft, er indsigt i de to cases vigtigere end sammenlignelighed p tvrs af cases. Single-case-analyser bliver i traditionel videnskabsteori kritiseret for kun at kunne skabe kontekstafhngig, begrnset viden (Flyvbjerg 2006: 220). Jeg har ikke til forml at skabe universel, kontekstuafhngig viden, da dette ikke er muligt i et poststrukturalistisk perspektiv p samfundsvidenskab (Flyvbjerg 2006: 224, Glynos og Howarth 2007). I stedet er konkret og kontekst-afhngig viden vrdi-
18
Asger Petersen
Speciale
fuld i en poststrukturalistisk opfattelse af samfundsvidenskab (Flyvbjerg 2006: 224). Case-studier er velegnede til at opn konkret, kontekst-afhngig viden om specifikke teoretiske sammenhnge og problemstillinger, da kvalitative, dybdegende case-analyser giver bedre mulighed for at forst en konkret problemstilling end large-N kvantitative studier (Flyvbjerg 2006: 241). For at kunne forst en teoretisk problemstilling, er det vigtigere at g i dybden i analyse af enkelte cases, end at beskrive problemets symptomer og frekvens via statistiske studier (Flyvbjerg 2006: 229). Ydermere er case-studier, grundet deres grundighed og dybde velegnet til at udfordre og revidere teori (Flyvbjerg 2006: 235). At udfre to case-analyser giver mig sledes mulighed for at udfordre min teori-models centrale pstand. Sfremt teori-modellen kan skabe meningsfuld forstelse af dynamikken i begge cases, styrker det teori-modellens forklaringskraft mere, end hvis jeg blot udfrte en enkelt analyse. De to cases er udvalgt p baggrund af deres potentiale for indsigt og lring (Stake 2000: 446, Flyvbjerg 2006: 229). For det frste er begge cases tilgngelige for analyse, idet jeg har adgang til forstelig og relevant empiri for begge cases28 . Overkommelige sprogbarrierer samt adgang til empiri gr sledes bde Rwanda og Nordirland velegnede til afprvelse af teoriens forklaringskraft. For det andet er begge cases' potentiale for indsigt kritisk for min teori-model, da de er henholdsvis favorabel og ufavorabel for teori-modellens centrale pstand. Ved at vlge en case, der fremstr s favorabel som muligt i forhold til min teoretiske pstand kan jeg kritisk vurdere min teoris forklaringskraft. En favorabel case for min teori-model er en case hvor som der er udbrudt massevold, og hvor befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstr baseret p frygt, hvn eller dehumanisering 29 . Hvis min teori-model ikke kan forklare selv den mest umiddelbart favorable cases, m jeg betegne den teori-models forklaringskraft som utilfredsstillende, p grnsen til ubrugelig (Flyvbjerg 2006: 226). En favorabel case betegnes som most-likely 30 case (Flyvbjerg 2006: 231).
For overvejelser omkring empiriens beskaffenhed, se afsnit 4.2. Logisk set kan en favorabel case ogs vre en case hvor der ikke er udbrudt massevold, og hvor grupper umiddelbart ser ud til at have et fredeligt forhold til hinanden, der ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering. En sdan case er dog ikke interessant at analysere, da analyse af et fredeligt samfund, hvor der ikke har fundet massevold sted, ikke bidrager til meget forstelse af, hvornr kollektive identiteter kan vre mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. 30 Most likely cases er cases der er likely to clearly confirm or irrefutably falsify propositions and hypotheses (Flyvbjerg 2006: 231). I dette tilflde likely to irrefutably falsify min teori-models pstand. Det er dog ndvendigt at jeg modererer Flyvbjergs opfattelse af muligheden for at clearly og irrefutably enten bekrfte eller falsificere min teori-models pstande. I et perspektiv der afviser universel objektiv sandhed er det muligt klart og afgrende at bekrfte eller falsificere teoriers pstande. Ved at anvende en most/least likely tilgang til udvlgelse af cases kan jeg dog vurdere min teori-models umiddelbare evne til at skabe meningsfuld forstelse, selvom jeg ikke kan hverken be- eller afkrfte teoriens i absolut forstand.
29
28
19
Asger Petersen
Speciale
Rwanda er et arketypisk eksempel p folkedrab (Mamdani 2001: 5), som er i overensstemmelse med min definition af massevold. Folkedrabet i Rwanda var prget af bde et stort antal ofre p kort tid, samt bred og aktiv deltagelse i volden fra hutu-befolkningens side 31 (Prunir 1995: 247, Mamdani 2001: 6, Fujii 2008). Befolkningens deltagelse bliver beskrevet som central for voldens omfang (Mamdani 2001: 6). Mamdani beskriver hvordan en rwandansk minister i post-folkedrabsperioden omtaler befolkningens rolle i volden:
In Rwanda, the government did not kill. It prepared the population, enraged it and enticed it. Your neighbors killed you (Mamdani 2001: 6).
To vigtige ting fremgr af dette citat. For det frste indikerer det befolkningens brede deltagelse i volden. For det andet indikerer det, at hutu-befolkningen ikke blot modvilligt fulgte ordrer fra regeringen, men i stedet deltog aktivt i volden. Endvidere er det alment accepteret i studier af folkedrabet at hutubefolkningen opfattede tutsi-befolkningen som undertrykkere (se eksempelvis Uvin 1999). Dette indikerer at hutu-befolkningen opfattede volden som ndvendig grundet relationen til tutsi-befolkningen. Umiddelbart forventer jeg derfor, at kollektive identiteter i Rwanda fr og under folkedrabet spillede en rolle i massevolden. Folkedrabet i Rwanda fremstr dermed som en velegnet most-likely case for min teori-model. Jeg analyserer derfor hvilke kollektive identiteter, der spillede en rolle i folkedrabet i Rwanda. P baggrund af denne analyse kan jeg vurdere hvorvidt kollektive identiteter var mulighedsbetingelser for hutu-befolkningsgruppens deltagelse i massevold. Dermed kan jeg vurdere om sammenhngen mellem volden og disse identiteters indhold kan forsts meningsfuldt i lyset af min teorimodel. Sfremt dette ikke er tilfldet er teori-modellens forklaringskraft utilfredsstillende.
Ved at inddrage en mindre favorabel case end Rwanda kan jeg vurdere hvorvidt min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse spnder videre end udelukkende forklaring af en meget favorabel case. Som ufavorabel case analyserer jeg konflikten i Nordirland. En ufavorabel case er en case, hvor der ikke er udbrudt massevold, og hvor befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstr baseret p frygt, hvn eller dehumanisering. Ydermere kan en ufavorabel case indeholde konflikter der ligger p
31
Folkedrabet i Rwanda fandt sted mellem marts og juni 1994. Det prcis antal drbte er ikke kendt, men p omtrent 100 dage blev mellem 10-50.000 hutuer og mellem en halv til en hel million tutsier drbt (Mamdani 2006: 5).
20
Asger Petersen
Speciale
grnsen mellem vold og massevold, og hvor der er andre forklaringer p, hvorfor massevold ikke har fundet sted. En sdan ufavorabel case betegnes som en least-likely case (Flyvbjerg 2006: 231). Afprvelse af en teoris pstande p en least-likely case kan anvendes til kritisk at vurdere teoriens forklaringskraft. Sfremt en teori kan skabe meningsfuld forstelse af en least-likely case, kan man forvente at teorien meningsfuldt kan skabe forstelse i andre mere likely cases (Flyvbjerg 2006: 230), hvilket styrker teoriens interne forklaringskraft. Hvis min teori-model kan skabe meningsfuld forstelse af konflikten i Nordirland, er modellens forklaringskraft sledes styrket.
I det flgende diskuterer jeg hvorfor og hvordan Nordirland kan betegnes som least-likely case for min teori-model. For det frste diskuterer jeg hvorvidt konflikten kan betegnes som massevold, og hvorvidt befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstr baseret p frygt, hvn eller dehumanisering Konflikten i Nordirland skrpedes i slutningen af 1960erne, efter en periode med civile demonstrationer for gede katolske rettigheder (White & White 1995: 334, Hayes & McAllister 2001: 902). Volden i den nordirske konflikt har dog p intet tidspunkt net et niveau, som stemmer overens med min definition af massevold 32 . Tiden omkring Bloody Sunday, der fandt sted den 30. januar 1972, bliver dog betegnet som den mest voldelige periode i konflikten i Nordirland, hvor store dele af den katolske og protestantiske befolkning artikulerer had, frygt og krav om retfrdighed og hvn for de respektive gruppers handlinger (White & White 1995, Hayes & McAllister 2001: 913). P denne baggrund fremstr konflikten i Nordirland som en case, hvor massevold ikke har fundet sted, selvom befolkningsgruppers relation umiddelbart fremstr baseret p frygt, hvn eller dehumanisering. P dette omrde kan jeg sledes udlede, at konflikten i Nordirland er en case, der fremstr ufavorabel for teorimodellens pstand.
Massevold er nr et stort antal mennesker bliver udsat for fysisk vold og drbt af et stort antal andre mennesker (jf. side 2). Fra 1969 til 1998 blev knap 3.300 individer drbt i forbindelse med konflikten, ud af en befolkning p ca. 1.6 million (Hayes & McAllister 2001: 903). Til sammenligning blev mellem en halv til en hel million individer drbt i lbet af folkedrabet i Rwanda, ud af en befolkning p ca. 7.5 million, p blot 100 dage (Wood 2001: 64).P den katolske side var omkring 10.000 individer aktive i voldelige paramilitre grupper som IRA, der vedvarende var involveret i vold i perioden fra 1969 til 1998 (Moloney 2007: xiv). Det er usikkert hvor mange individer der direkte deltog i folkedrabet i Rwanda, men Mamdani beskriver at det blev carried out by hundreds of thousands, perhaps even more, and witnessed by millions (Mamdani 200: 6). Hverken antallet af drbte eller antallet af gerningsmand er sledes stort nok til at jeg vil betegne konflikten i Nordirland som et tilflde af massevold.
32
21
Asger Petersen
Speciale
For det andet diskuterer jeg andre forklaringer p, hvorfor massevold ikke har fundet sted. Inden for folkedrabsforskning bliver konflikten i Nordirland beskrevet som en teoretisk puzzle, hvor forudstninger for udbrud af massevold lnge har vret til stede (Kuper 1981: 191). Kuper beskriver flgende forudstninger for udbrud af folkedrab i et samfund: ekstrem splittelse og ulighed mellem grupper, vedvarende gensidig vold mellem grupper, og perioder af srlig intens vold og undertrykkelse 33 (Kuper 1981: 56). Umiddelbart kan man forestille sig, at den britiske hrs tilstedevrelse i Nordirland 34 er afgrende for at forhindre udbrud af folkedrab (Kuper 1981: 204). Men den britiske hrs rolle i Nordirland bliver samtidig beskrevet som largely non-military and highly vulnerable (Kuper 1981; 206), og sledes ikke som en faktor der kan have forhindret massevold, sfremt tilstrkkeligt store dele af befolkningen ville tage del i volden. Andre faktorer der kan have forhindret udbrud af massevold er den hje interdependens mellem befolkningsgrupper i et industrialiseret samfund som det nordirske, samt den europiske civilisation, der ligger en dmper p tendens til vold (Kuper 1981: 205). Disse forklaringer er dog ikke tilfredsstillende. Interdependens mellem fjendtligtsindede grupper har ikke forhindret folkedrab og massevold i lande som Rwanda eller Cambodia. Den europiske civilisation forhindrede heller ikke det nazistiske folkedrab (Bauman 1989). P dette omrde kan jeg sledes udlede, at konflikten i Nordirland er en case, der fremstr ufavorabel for pstanden om kollektive identiteters rolle i massevold.
P baggrund af ovenstende diskussion af konflikten i Nordirland, betegner jeg konflikten i Nordirland som en least-likely case for min teori-models pstand. Analyse af denne case er velegnet til at vurdere grnsen for min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse.
Som beskrevet ovenfor er tiden omkring Bloody Sunday den mest voldelige periode i konflikten i Nordirland. Jeg antager derfor, at der i denne periode var strst mulighed for at massevold ville bryde ud 35 . For at forst hvorfor massevold ikke brd ud i perioden omkring Bloody Sunday, analyserer jeg
Jeg er uenig i hans beskrivelse af disse forudstninger, da Kuper opererer p et materielt plan og ikke et diskursivt, og dermed ikke undersger den diskursive artikulation af undertrykkelse og vold mellem grupper. 34 Den britiske hr har vret tilstede i Nordirland for at forhindre volden mellem katolikker og protestanter siden 1969 (Kuper 1981: 194). 35 Dette er selvflgelig ikke sikkert. Grundet begrnsede ressourcer og tid har jeg dog kun mulighed for at analysere kollektive identiteter i Nordirland inden for en begrnset periode. Derfor er det meningsfuldt at vlge den analyserede periode ud fra en logisk vurdering af, hvornr muligheden for udbrud af massevold fremstr strst.
33
22
Asger Petersen
Speciale
hvorvidt katolske og protestantiske kollektive identiteter i perioden ikke muliggjorde massevold. Dermed kan jeg vurdere om sammenhngen mellem fravret af massevold og identiteternes mulighedsbetingelser for handling kan forsts meningsfuldt via anvendelse min teori-model. Sfremt dette er tilfldet kan jeg betegne min teori-models evne til at skabe forstelse som relativt strk.
Konkret vurdering af forklaringskraft Efter at have diskuteret sammenhngen mellem teori-modellen og de analyserede cases kan jeg afklare hvordan jeg konkret kan vurdere min teori-models interne forklaringskraft. Intern forklaringskraft omhandler sammenhng mellem ontologi og pstand, hvorvidt teori-modellen skaber meningsfuld forstelse i konkrete analyser, samt hvorvidt denne forstelse tler sammenligning med teorier med samme fokus. Min teori-models ontologi er dens kerne-id: Selv-Anden-relationer muliggr bestemte handlinger, alt afhngig af denne relations indhold. Teori-modellens ontologi danner grundlaget for pstanden om Selv-Anden relationers rolle i massevold, at massevold muliggres hvis Selv-Anden-relationer baseres p frygt, hvn eller dehumanisering i konfliktskabende temporale og spatiale termer. Der er sledes en klar sammenhng mellem teori-modellens ontologi og dens pstand. P dette omrde er forklaringskraften sledes tilfredsstillende. Meningsfuld forstelse opns sfremt min analyse af folkedrabet i Rwanda og konflikten i Nordirland viser at min centrale pstand holder stik. Min teori-models pstand er det mentalt formede billede: befolkningers deltagelse i massevold muliggres nr relationen mellem Selv og den Anden baseres p frygt, hvn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I forhold til Rwanda holder min pstand stik sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, der er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I forhold til Nordirland holder min pstand stik sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I begge case-analyser har min teori-model enten tilfredsstillende forklaringskraft eller ej. Sfremt jeg kun analyserede en most-likely case, folkedrabet i Rwanda, ville jeg udelukkende kunne konkludere,
23
Asger Petersen
Speciale
om teori-modellen kan falsificeres 36 eller ej. Hvis jeg kun analyserede en least-likely case, konflikten i Nordirland ville jeg, sfremt jeg opnr en tilfredsstillende forklaringskraft, kunne konkludere at nr teorien kan forklare denne least-likely case, kan jeg sandsynligvis ogs forklare mere likely cases (Flyvbjerg 2006:230). Hvis jeg i analysen af Nordirland ikke opnr en tilfredsstillende forklaringskraft, ville jeg dog kun kunne konkludere, at teori-modellen ikke kan forklare en least-likely case. Det ville sledes vre uklart hvorvidt teori-modellen kan forklare andre mere likely cases. Ved at analysere bde en most- og en least-likely case fr jeg sledes en mere robust afprvelse af teorimodellens forklaringskraft. Sfremt jeg opnr tilfredsstillende forklaringskraft i begge analyser, kan jeg konkludere at hvis teorimodellen er valid for this case, it is valid for all (or many) cases (Flyvbjerg 2006: 230). For teori-modellens interne forklaringskraft betyder dette, at jeg kan konkludere at teorimodellen sandsynligvis kan forst tilflde af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den mindre favorable case Nordirland - eksempler kunne vre folkedrabet i Cambodia, eller konflikten i Darfur. For at kunne vurdere min teori-models interne forklaringskraft fuldt ud, er det ndvendigt at sammenligne teori-modellens evne til at skabe meningsfuld forstelse med andre teorier, der har samme fokus. Derfor sammenligner jeg i afsnit 6.2 teori-modellens evne til at skabe forstelse med den mest anvendte teori til analyse af udbrud af massevold, Early Warning-modellen (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). Early Warning-modellen fokuserer p at forudsige udbrud af massevold. Early Warning-modellen bliver i vidt omfang anvendt af FN til at vurdere sandsynligheden for udbrud af konflikt, massevold og folkedrab i lande verden over (Zenko og Friedman 2011: 21). Hvis min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse kan skabe viden om befolkningsgruppes deltagelse i massevold, som enten er mere plausibel eller kan nuancere eller supplementere Early Warning-modellen, er min teori-models interne forklaringskraft tilfredsstillende (Glynos og Howarth 2007: 43).
2.4 Opsamling p videnskabsteoretiske overvejelser Det videnskabsteoretiske grundlag for mit speciale er den poststrukturalistiske tilgang til kollektive identiteter. Poststrukturalismen er baseret p en opfattelse af ontologisk tomhed eller mangel, hvilket medfrer at alle objekter altid er ufuldstndige, og aldrig udgr en fuldstndig fuldstndigt struktureForstet som hvorvidt teori-modellen umiddelbart kan opfattes som anvendelig, ikke hvorvidt den falsificeret i absolut forstand.
36
24
Asger Petersen
Speciale
ret objektivitet. Ontologisk tomhed medfrer en afvisning af universel objektiv sandhed til fordel for betydningen af kontingens og partikularitet. Dette har betydning for min opfattelse af min teori-models forklaringskraft. Denne teori-model anvendes til at analysere hvilken rolle kollektive identiteter spiller for befolkningsgruppers deltagelse i massevold, og udvikles i afsnit 3.2. Teori-modellens vrdi afhnger af, hvorvidt min teori-models forklaringskraft er tilfredsstillende. Forklaringskraft er bde intern og ekstern. Intern forklaringskraft handler om, hvorvidt anvendelse af teorien skaber meningsfuld forstelse af de analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske pstand. Endvidere skal teori-modellens evne til at skabe meningsfuld forstelse kunne mle sig med andre teorier, med samme fokus. Ekstern forklaringskraft afhnger af samfundets opfattelse af teorien. En teoris eksterne forklaringskraft er afhngig af andre forskeres vurdering af den, og forklaringskraftens status som tilfredsstillende eller ej er derfor altid kontingent og partikulr - som alle andre opfattelser af sandhed. Min analyse af kollektive identiteters rolle i massevold har tilfredsstillende intern forklaringskraft sfremt min teori-model skaber meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases, konflikterne i Rwanda og Nordirland. I analysen af Rwanda opns meningsfuld forstelse sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, der er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I analysen af Nordirland opns meningsfuld forstelse sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Analysen af Rwanda er favorabel - most-likely - til at bekrfte min teori-models pstand, mens analysen af Nordirland er ufavorabel - least-likely. Hvis jeg kan opn meningsfuld forstelse af begge cases ved at bekrfte min teori-models pstand, kan jeg endvidere udlede, at min teori-model kan anvendes til at forst tilflde af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den ufavorable case Nordirland. P baggrund af analyserne sammenligner jeg i afsnit 6.2 teori-modellen med Early Warning-modellen. Hvis min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse kan skabe viden om befolkningsgruppers deltagelse i massevold, som enten er mere plausibel eller kan nuancere eller supplementere Early Warning-modellen, er min teori-models interne forklaringskraft tilfredsstillende.
25
Asger Petersen
Speciale
3. Kollektive identiteter og massevold
I dette afsnit beskriver jeg hvordan kollektive identiteter dannes og hvilken teoretisk rolle kollektive identiteter spiller for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Afsnittet bestr af to dele. For det frste diskuterer en diskursiv tilgang til kollektive identiteter, og hvordan den kan anvendes til at forst kollektive identiteters rolle i massevold. For det andet diskuterer jeg min teori-model, der anvendes til at forst hvordan kollektive identiteters indhold kan muliggre befolkningers deltagelse i massevold.
3.1 Kollektive identiteters dannelse Kollektive identiteter er i et poststrukturalistisk perspektiv ikke naturligt givne fnomener, med essentielt og uforanderligt indhold (Howarth 1998: 283). Kollektive identiteter bestr af kontingente diskurser, der skaber rammerne for meningsfuld handlen for medlemmer af en kollektiv identitet (Glynos og Howarth 2007: 137). Jeg baserer min forstelse af kollektive identiteters dannelse p Ernesto Laclau og Chantal Mouffes politiske teori (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 1990, Laclau 1996, Laclau 2007). I det flgende afklarer jeg min forstelse af begreberne diskurs og kollektive identiteter. Begrebet diskurs er ontologisk grundlag for min forstelse af kollektive identiteter. Der er ikke nogen objekter fr eller ud over diskurs, og diskurs er ikke et afgrnset sprogligt omrde i det bredere sociale rum (Laclau og Mouffe 1985: 107-8, Torfing 1999: 94). Diskurser er sledes det sociale rum. Diskurs er det terrn, hvori objekters mening skabes, ssom kollektive identiteter (Laclau 2007: 68). Diskurs er sproglige fnomener 37 , hvor objekter konstitueres gennem deres relationer til andre objekter, og dermed opnr en specifik identitet (Laclau 2007: 68). Disse relationer skabes gennem diskursiv artikulation - enhver handling, der skaber eller ndrer en relation mellem objekter er et eksempel p diskursiv artikulation (Laclau og Mouffe 1985: 105). Diskurser udgres sledes af en rkke specifikke relationer mellem objekter. Til sammen udgr disse specifikke relationer en ramme for, hvad man kan gre og sige inden for en given diskurs (Torfing 1999: 300). Objekter eksisterer kun gennem deres sproglige relation til andre objekter (Laclau 2007: 68) Denne relation er afhngig af sproget, og kan ndres gennem sproget (Laclau og Mouffe 1985: 105). Alle obSproget, i form af tekst og tale, bliver undertiden opfattet som diskurs i sig selv, men diskurs er ikke udelukkende tekst eller tale, de er blot en kommunikationsform hvori diskurs kan afdkkes (Laclau 2007: 68).
37
26
Asger Petersen
Speciale
jekters identitet kan derfor ndres gennem diskursiv artikulation, hvilket medfrer at ethvert objekts forandring altid er mulig. Dette medfrer alle objekters kontingens. At alle identiteter er kontingente medfrer at identiteter aldrig er komplet lukkede om sig, hvilket altid muliggr identitetens forandring (Torfing 1999: 109, 299). Kollektive identiteter er en opfattelse af relationen mellem objekter, der deles af en gruppe individer (Jrgensen og Phillipsen 2002: 44). Den kollektive identitets udstrkning er ikke ndvendigvis identisk med den gruppe der deler den - eksempelvis kan en politisk flj hvde at de reprsenterer hele folket, selvom de som gruppe kun udgr en del af dette folk 38 (Laclau 2007: 81). Sproglige relationer er i en poststrukturalistisk opfattelse udelukkende negative og forskelssttende (Laclau 2007: 68, se endvidere Saussure 1983 39 ). De diskursive relationer mellem objekter er derfor altid baseret p negativ forskel (Laclau 2007: 68). Objekters identitet - som er forudstningen for deres sociale eksistens (Laclau og Mouffe 1985: 107) - er sledes altid konstitueret gennem en negativ relation til det, de ikke er 40 . Idet et objekts identitet konstitueres gennem negativ relation til et andet objekt, ekskluderes dette andet objekt fra at vre del af det ekskluderende objekt (Torfing 1999: 120). Konstituering af identitet medfrer sledes altid eksklusion af det, som identiteten skabes i relation til. Dette glder ogs for kollektive identiteter, der kun kan skabes ved at ekskludere et andet objekt 41 . Dannelse af kollektive identiteter handler dermed om grnsestning mellem det man er - og det man ikke er, hvilket konstituerer identiteten (Laclau og Mouffe 1985: 136). Disse grnser er dog altid ustabile og flydende, som flge af identiteters kontingens (Laclau og Mouffe 1985: 136). Konstituering af identitet gennem eksklusion af objekter, der artikuleres som forskellige fra denne identitet, er definitionen af magt i det poststrukturalistiske perspektiv (Laclau 1990: 31-32, Torfing 1999: 161). At kollektiv identitet kun kan skabes gennem eksklusion af andre kollektiviteter medfrer altid potentiel konflikt. Medlemmerne af en kollektiv identitet - et kollektivt Selv - kan kun forst hinanden som
Et eksempel er Dansk Folkeparti, der hvder at reprsentere danskerne (Andersen 2000, Karpantschof 2003). DFs kollektive identitets indhold bestr af gruppen danskere, men deles af deres vlgere, der kun udgr en del af danskerne (danskerne forstet geografisk eller i forhold til statsborgerskab). 39 Ferdinand de Saussure formulerede den strukturalistiske forstelse af sproget som et system af forskelle, en forstelse der er grundlggende for den poststrukturalistiske sprogforstelse (Howarth 2000: 20) 40 Et objekt, ssom eksempelvis fnomenet det danske folk, er kun det danske folk i kraft af det, det ikke er - nemlig ikkedanskere, som kan vre eksempelvis svenskere, tyskere eller indvandrere, afhngigt hvordan fnomenet det danske folk artikuleres. 41 I forhold til fnomenet det danske folk bliver den identitet, som danskerne ikke er, eksempelvis svenskere, ekskluderet fra det fllesskab, som det danske folk udgr. Et andet eksempel p eksklusion er folkets oprr mod en diktator, hvor diktatoren ekskluderes fra folkets identitet (Laclau 2007).
38
27
Asger Petersen
Speciale
havende en flles identitet sfremt et andet objekt - den Anden 42 - artikuleres som forskellig (Gad 2010: 34). Denne artikulation af forskellighed markerer grnsen mellem Selvet og den Anden (Laclau og Mouffe 1985: 125). Artikulation af den Andens forskellighed er dermed ndvendigt for at danne en kollektiv identitets Selv, men denne forskellighed medfrer altid en trussel mod Selvet (Gad 2010: 34). Den Anden reprsenterer et alternativ til Selvet og er et levende bevis for, at Selvet kan miste sin identitet og blive som den Anden (Gad 2010: 34). En kollektivt identitets Selv er dermed p samme tid bde afhngigt af og truet af eksistensen af den Anden (Torfing 1999: 120). Den negative forskelssttelse mellem objekter, og Selvets samtidige afhngighed af og trussel fra den Anden, medfrer at konflikt er en iboende del af alle relationer mellem kollektive identiteter 43 (Torfing 1999: 121-2). Denne forskelsstning er grundlggende for forholdet mellem Selvet og den Anden og betegnes antagonisme (Laclau og Mouffe 1985: 125, Laclau 1990: 17-18, Torfing 1999: 124, Howarth 2000: 105 ). Det er den antagonistiske konflikt der skaber potentialet for vold mellem Selvet og den Anden. Den Anden er dog et abstrakt begreb, og er ikke ndvendigvis en fysisk tilstedevrende gruppe mennesker 44 (Gad 2010: 57). Konkrete diskursive artikulationer kan fre til at konkrete grupper artikuleres som den Anden, men dette er en mulighed, ikke en ndvendighed (Connolly 2002: 8). For at relationen mellem Selvet og den Anden kan fre til vold, er det ndvendigt at Selvet artikulerer en gruppe individer som den Anden. Det er dog samtidig klart, at ikke alle relationer mellem Selv og Anden er prget af voldelig konflikt, selv nr en fysisk gruppe artikuleres som den Anden - langt de fleste grupper lever sammen uden at ty til vold (Kuper 1981: 52). Derfor m relationen mellem Selvet og den Anden potentielt kunne fre til
Den Anden er betegnelsen for den kollektive identitet, der artikuleres som forskellig fra et kollektivt Selv, og dermed konstituerer Selvets eksistens. De individer, der artikuleres som del af den Anden, behver ikke fle at de deler en kollektiv identitet for at de kan tjene som den Anden for et Selv - det er nok at Selvet opfatter dem som sdan. Begreberne Selv og den Anden er sledes en mde kort at betegne relationen mellem en kollektiv identitet - Selvet - og det objekt der konstituerer identiteten - den Anden. 43 Poststrukturalistiske forfattere inden for IP-forskning hvder at den antagonistiske relation mellem Selvet og den Anden ikke er den eneste relevante relation at analysere i studier af identitet (se eksempelvis Hansen 1998: 50ff, Wver 2002, Gad 2005: 52ff). I denne opfattelse konstituerer Selvet ikke kun sin identitet i forhold til en antagonistisk Anden men ogs til andre, mindre objekter, som stadig konstitueres som forskellige, men ikke ndvendigvis problematiske (Gad 2005: 52). Et fokus p mindre antagonistiske Andre skaber i denne opfattelse et mere flertydigt og fyldestgrende billede af Selvet (Wver 2002: 24). I forhold til min analyse af kollektive identiteters rolle i massevold er det dog netop den mest problematiske og konfliktfyldte relation der str i centrum, da en ikke-konfliktfyldt relation mellem Selv og den Anden ikke kan tnkes at muliggre udbrud af massevold. Derfor fokuserer min analyse udelukkende p at afdkke Selvets relation til den antagonistiske Anden. Nr jeg i det flgende skriver om den Anden, mener jeg derfor udelukkende den antagonistiske Anden. 44 En kollektiv identitet kan eksempelvis konstitueres i forhold til mere abstrakte koncepter, der opfattes negativt. Eksempelvis EUs identitet som aktr, der konstitueres i forhold til Europas blodige fortid (Wver 1996).
42
28
Asger Petersen
Speciale
vold, alt afhngigt af hvordan denne relation konkret artikuleres. Formlet med min teori-model er at afklare hvilke Selv-Anden-relationer der muliggr massevold. Dannelse af kollektive identiteter foregr via diskursiv artikulation (Laclau og Mouffe 1985: 105). Kollektive identiteter, der dominer en befolkningsgruppes opfattelse af verden, har opnet hegemonisk status for denne gruppe 45 (Laclau og Mouffe 1985: 135-6, Torfing 1999: 118). Diskursiv artikulation foregr via en specifik logik (Glynos og Howarth 2007: 143-145), skaldt kvivalens- og differenslogik, bde mellem de interne dele af en kollektiv identitets Selv og den Anden (Laclau og Mouffe 1985: 1278, Laclau 2007: 77). I forhold til Selvet skaber kvivalenslogik det, som de interne dele af en kollektiv identitets Selv har til flles 46 . I forhold til den Anden skaber kvivalenslogik det, der knytter den Anden sammen med andre frygtede objekter47 . kvivalenslogik mindsker det sociale rum 48 ved at knytte forskellige objekter sammen (Jrgensen og Phillips 2002: 44-5). I yderste konsekvens vil kvivalenslogik kollapse det sociale rum til to modsatrettede positioner 49 (Jrgensen og Phillips 2002: 45). kvivalenslogik dannes ved at henvise til tomme betegnere, begreber der er brede 50 nok til at alle Selvets dele kan bakke op omkring det, eller er brede nok til at den Anden meningsfuldt kan sammenlignes med andre frygtede objekter (Torfing 1999: 125, Laclau 2007: 69-70). Tomme betegnere er yderst vigtige i dannelsen af kollektive identiteter, da disse begreber reprsenterer selve forskellen mellem Selvet og den Anden - som demokratiet reprsenterer kampen mod nazismen under 2. Verdenskrig. Jo strkere kvivalenslogik en kollektiv identitet dannes af, jo strkere er den flles identitet som Selvet bestr af, og jo mindre intern forskellighed bliver der plads til i Selvet. Samtidig bliver forholdet til den Anden radikaliseret, jo strkere den interne kvivalenslogik er (Torfing 1999: 126). Desto strre intern lighed, jo tydeligere trder forskellen til den Anden frem 51 (Torfing 1999: 126).
Selv en hegemoniseret kollektiv identitet er altid-allerede dislokeret, og dermed srbar over for forsg p at etablere alternative kollektive identiteter (Torfing 1999: 149). 46 Et eksempel er de allierede lande under 2. Verdenskrig, der knyttedes sammen af en flles opfattelse af demokratiets vigtighed, i kampen mod nazismen (jf. Torfing 1999: 125) 47 Et eksempel er et chauvinistisk heteroseksuelt Selv, der ser bde bsser og lesbiske som lige perverterede, og som trussel mod kernefamiliens eksistens (Torfing 1999: 301). 48 Det sociale rum forstr jeg som det eller de steder kollektive identiteter befinder sig. 49 Eksempelvis i en revolutionr situation, hvor folket str over for diktatoren, og alle andre identiteter er underlagt den kollektive identitet folket (Laclau 2007). 50 Begrebet skal vre bredt nok til at individer med forskellig opfattelse kan samles omkring dem, men begreber bliver samtidig gjort brede ved selve dannelsen af kollektive identiteter, hvor individer med forskellige opfattelser samles om et bestemt begreb - ssom demokrati i en nationalstat (Torfing 1999: 125). 51 Dette betyder dog ikke at strk kvivalenslogik automatisk medfrer alvorligere konflikt end svag kvivalenslogik. Den politiske situation i USA er primrt prget af modstningen mellem det Demokratiske og Republikanske parti, og kun meget f uafhngige politikere har politisk indflydelse dette frer dog ikke ndvendigvis til strre konflikt end i andre par45
29
Asger Petersen
Speciale
kvivalenslogik modarbejdes af differenslogik (Torfing 1999: 126). Differenslogik fokuserer p det der adskiller delene af den kollektive identitet, og har potentialet til at splitte en kollektiv identitet ad og bne det sociale rum (Jrgensen og Phillips 2002: 45). Kollektive identiteter udgres af den konstante spnding mellem kvivalens og differens, en spnding der aldrig kan afsluttes eller afgres endeligt (Torfing 1999: 125-6). Da en kollektiv identitet netop er kollektiv, idet den bestr af flere individer, m en kollektiv identitet, for at skabe et fllesskab, til dels vre baseret p forskellighed - ellers ville der ikke vre en kollektiv identitet, blot n identitet (Laclau og Mouffe 1985: 128). Ved at kvivalere eller differentiere Selvet eller den Anden med specifikke tomme betegnere, konstrueres den Anden som negativ forskellig fra Selvet. Jeg vil i analysen af kollektive identiteters rolle i massevold i Rwanda og Nordirland fokusere srligt p den kvivalenslogik der danner Selvet og den Anden omkring tomme betegnere, for at afdkke hvorvidt de kollektive identiteters mulighedsbetingelser for handling muliggr massevold.
3.2 Selv-Anden-relationer og massevold I denne del af afsnittet prsenterer jeg min teori-model, der eksemplificerer hvilke former for antagonistiske relationer mellem Selvet og Anden der muliggr befolkningsgruppers deltagelse i massevold, rettet mod den Anden. Kollektive identiteter udgres af specifikke relationer mellem en kollektiv identitets Selv og den Anden, der konstituerer Selvet som identitet. Den konkrete relation mellem Selvet og den Anden stter rammer for Selvet og muliggr bestemte handlinger. Jeg kan dog ikke anvende Laclau og Mouffes teori til at definere hvilke Selv-Anden-relationer, der muliggr vold. Laclau og Mouffes teori er begrebsliggjort p et abstrakt niveau, der ikke tillader analyse af hvordan variationen i konkrete SelvAnden-relationer muliggr specifikke handlinger. For at kunne fange denne variation inddrager jeg poststrukturalistisk International Politik-forskning i staters identitet og udenrigspolitik 52 (se eksempel-
lamenter (Miroff, Seidelman og Swanstrom 2009: 181-2). Samtidig udsprang borgerkrigen i Libanon fra 1975 til 1990 af en politisk situation, der var prget af svag kvivalenslogik, hvor mange forskellige flje stod i radikalt modstningsforhold til hinanden (O'Balance 1998: 42-60). En situation prget af strk kvivalenslogik, hvor samfundet konstrueres som bestende af to flje, der str i modstningsforhold til hinanden, rummer dog et strkt potentiale for konflikt mellem disse to flje. 52 Inden for dette forskningsomrde bliver staters identitet - relationen mellem Statens Selv og den Anden, der konstituerer statens identitet - anvendt til at forst og forklare staters udenrigspolitiske handlinger (Neumann 1999: 15). Staters specifikke identitet muliggr bestemt udenrigspolitik, og ekskluderer alternative muligheder (Hansen 2006: 30-31). Denne forskning er rettet mod staters handlinger, men er baseret p Laclau og Mouffes opfattelse af kollektive identiteter (Hansen 2006:
30
Asger Petersen
Speciale
vis Connolly 1991, Campbell 1992, Neumann 1999, Hansen 1998, Wver 2000, 2002, Hansen 2006 53 ). I den poststrukturalistiske IP-tradition fokuseres p hvordan Selvet artikulerer en bestemt relation med den Anden, og hvilke mulighedsbetingelser for handling denne relation skaber. Som beskrevet ovenfor er relationen mellem Selvet og den Anden altid negativ og potentielt konfliktfyldt (Torfing 1999: 121-2). Ved kun at fokusere p at Selvet og den Anden er negativt forskellige fra hinanden, risikerer man dog at overse hvordan de er forskellige fra hinanden (Neumann 1999: 21, jf. Todorov 1999). Dette er problematisk, da selv sm variationer i relationen mellem Selvet og den Anden kan muliggre vidt forskellige handlinger (Hansen 1998: 365, Gad 2010: 142). Inden for poststrukturalistisk IP-forskning har man analyseret relationen mellem Selvet og Anden p flere dimensioner (eksempelvis Neumann 1999, Rumelili 2004, 2007, Hansen 2006, Gad 2010). Ved at analysere relationen p flere dimensioner bliver det muligt at udfre en dybere og mere fyldestgrende analyse af sammenhngen mellem kollektive identiteter og handling (Hansen 2006: 43). For at kunne afgre hvilke mulighedsbetingelser for handling en bestemt identitet skaber, og hvorvidt massevold dermed bliver muliggjort, er det sledes ndvendigt at analysere mere end en enkelt dimension af relationen mellem Selvet og den Anden. Da mit fokus ikke er staters udenrigspolitik, men befolkningsgruppers deltagelse i massevold, kan jeg ikke blot genbruge de dimensioners indhold, som ovenstende forfattere benytter. I stedet formulerer jeg, med udgangspunkt i ovenstende forfatteres vrker, 3 dimensioner der gr det muligt at analysere hvordan relationen mellem Selvet og den Anden muliggr massevold. Disse tre dimensioner udgr min teori-model for analyse af kollektive identiteters rolle i massevold, hvis forklaringskraft jeg afprver i analyserne af folkedrabet i Rwanda og konflikten i Nordirland. De tre dimensioner er:
Den antagonistiske dimension der omhandler Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Sfremt relationen til den Anden konstrueres p en mde der skaber frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden, konstrueres vold mod den Anden som en ndvendighed.
5, note 4). At denne forskning er rettet mod stater, er sledes ikke nogen hindring for at anvende den p befolkningsgrupper, da bde stater og befolkningsgrupper er eksempler p diskursivt dannede kollektive identiteter. 53 Og jvnfr Todorovs (1999) beskrivelse af den spanske invasion af Sydamerika. Todorov er hverken poststrukturalist eller IP-forsker, men hans vrk er udgangspunkt for flere af ovennvnte analyser.
31
Asger Petersen
Speciale
Den temporale dimension der omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Sfremt relationen til den Anden konstrueres som temporalt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for handling nu.
Den spatiale dimension der omhandler den rumlige, fysiske relation mellem Selvet og den Anden. Sfremt relationen til den Anden konstrueres som spatialt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for handling her.
Befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggres sfremt relationen mellem Selv og Anden er baseret p narrativer, der konstruerer den Anden p en mde der skaber frygt, behov for hvn eller dehumanisering, og hvor relationen konstrueres i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Den antagonistiske dimension omhandler hvorvidt Selvets opfattelse af den Andens natur kan fre til vold, men analyse af den temporale og spatiale dimension er stadig ndvendigt for at kunne f s prcist et billede som muligt af, hvorvidt og i hvor hj grad massevold er muliggjort. I det flgende diskuterer jeg de tre dimensioner og hvordan de kan anvendes til at analysere hvordan relationer mellem Selvet og den Anden kan muliggre massevold.
Den antagonistiske dimension Den antagonistiske dimension omhandler Selvets artikulation af den Andens forskellighed (Laclau 2007: 119) Dimensionens indhold er baseret p Tzvetan Todorovs axiologiske niveau, der bestr af Selvets bedmmelse af den Andens natur (Todorov 1999: 185). Min pstand er, at befolkningens deltagelse i massevold bliver muliggjort sfremt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p enten Selvets frygt for den Anden, for behov for hvn over den Anden eller p dehumanisering af den Anden. Hvis Selvets opfattelse af den Andens forskellighed medfrer at Selvet enten frygter, nsker hvn over eller dehumaniserer den Anden, og at der ikke findes fredelige mder at hndtere den Anden p, vil befolkningen opfatte vold mod den Anden som ndvendigt. Dermed bliver massevold muliggjort.
Frste del af den antagonistiske dimension omhandler Selvets frygt for den Anden. Frygt bliver af John Keane beskrevet som et overset element i politologien (Keane 2002: 226, se ogs Williams 2011), men gruppers frygt for hinanden bliver af forskere i vold og folkedrab betragtet som et afgrende element
32
Asger Petersen
Speciale
(Se eksempelvis Kuper 1981, Keane 1996, 2002, Taussig 2002, Murer 2002, 2009, Fanon 2004, Appadurai 2006, Zizek 2009). En gruppe kan nre frygt for en anden gruppe af forskellige rsager, men resultatet vil ofte vre det samme, voldelig konflikt, hvis frygten er stor nok (Appadurai 2006). En gruppes frygt for en anden gruppe, eller gensidig frygt mellem grupper, kan let fre til udbrud af vold, idet frygten for voldelige overgreb kan fre til prventive angreb p den frygtede gruppe (Appadurai 2006: 58). Hvis en gruppe opfatter en anden gruppe som en trussel, og der ikke findes andre mder at hndtere truslen p end vold, vil frygten for den anden gruppe muliggre vold (Fanon 1966: 78, Kuper 1981: 88). Denne dynamik er et udtryk for sikkerhedsliggrelse (Buzan et al. 1998). Sikkerhedsliggrelse finder sted nr et referentobjekt opfattes som eksistentielt truet, hvilket muliggr anvendelse af ekstraordinre midler (Buzan et al. 1998: 21). I dette tilflde er referentobjektet gruppen selv, den eksistentielle trussel er den frygtede gruppe, mens de ekstraordinre midler er anvendelse af vold. Selvets frygt for den Anden forstr jeg sledes som et udtryk for sikkerhedsliggrelse. Sfremt Selvet artikulerer den Anden som en trussel imod Selvets eksistens, eller imod vrdier som er essentielle for Selvet, vil anvendelse af vold mod den Anden blive muliggjort. For at afdkke hvorvidt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p frygt, m jeg analysere hvorvidt Selvet konstruerer den Anden som en eksistentiel trussel mod Selvets overlevelse eller vrdier, p en mde der ikke kan hndteres med fredelige midler.
Anden del af den antagonistiske dimension omhandler Selvets behov for hvn over den Anden. Behovet for hvn over den Anden, grundet Selvets opfattelse af fortidige overgreb og kriser spiller en vsentlig rolle i udbrud af vold (Gerlach 2010: 284, se endvidere Volkan 1988, Murer 2002). Det arketypiske eksempel p hvnens rolle i massevold er nazisternes artikulation af jdernes delggelse af Tysklands konomi og korruption af den ariske renhed (Kuper 1981: 43, Bauman 1989). Jderne blev beskrevet som skyld i alskens drligdomme, hvilket legitimerede volden som retfrdig. Det er vigtigt at vre opmrksom p hvordan behovet for hvn artikuleres, og syndebukke udpeges (Ku-
33
Asger Petersen
Speciale
per 1981: 43). Gruppers behov for hvn for reelle eller imaginre overgreb kan sledes muliggre udbrud af massevold 54 . Hvn er meget let synonym for retfrdighed i Selvets egen opfattelse. Ikke ethvert krav om retfrdighed for tidligere overgreb starter ndvendigvis en proces der frer til massevold. Faren for vold opstr, nr krav om retfrdighed for overgreb ikke bliver hndteret p anden vis, eksempelvis via anerkendelse, undskyldninger eller restitution (Murer 2002: 219, Hinton 2002b: 274-75, MacGinty 2002: 166). Det er sledes gruppers oplevelse af uforlste krnkelser eller overgreb der skaber behovet for hvn, som muliggr vold (Girard 2007: 341-2) 55 . Krav om retfrdighed eller hvn kan dog ogs vre formuleret p en mde, s det eneste der kan tilfredsstille behovet for hvn er vold, hvilket er tilfldet under folkedrabet i Cambodia (Hinton 2002b: 267-68). Ved at inkludere Selvets behov for hvn som del af teori-modellen er, inkluderer jeg en forstelse af materialitetens betydning for udbrud af massevold. Specielt drlige sociale vilkr og konomiske problemer nvnes ofte inden for forskning i folkemord som en vigtig faktor i udbrud af massevold (Besteman 2002: 299, Gerlach 2010: 267). Dette betyder ikke at teori-modellens videnskabsteoretiske grundlag undermineres, da materialitetens betydning kun har betydning i det omfang, Selvet opfatter den Anden som skyld i fortidige overgreb eller kriser. Det er blot en betragtning om at individers opfattelse af samfundets konomiske vilkr ofte har stor indflydelse p deres verdenssyn. For at afdkke hvorvidt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p behov for hvn, m jeg analysere hvorvidt Selvet konstruerer den Anden som ansvarlig for overgreb eller kriser, og hvor retfrdighed ikke kan opns med fredelige midler.
Den tredje og sidste del af den antagonistiske dimension omhandler Selvets dehumanisering af den Anden. Dehumanisering beskrives som en vigtig faktor i udbrud af massevold (Fein 1979, 1993, Hagan og
54
Det er her vigtigt at understrege at denne skelnen mellem reelle og imaginre overgreb er en rent analytisk skelnen. For store dele af nazisterne var jdernes overgreb mod den ariske folkesjl, der i vores optik var komplet imaginre, i hj grad reelle og kaldte p handling. 55 Girard er den frste forfatter der behandler gruppers behov for scapegoating, at skyde skylden for alskens drligdomme p et specifikt objekt (Lawrence og Karim 2007: 221, jf. Girard 1988) Girards analyse af syndebukkens betydning er dog blevet udsat for markant kritik, primrt for at reducere al kulturel og social dynamik til udelukkende at handle om syndebukkens betydning for den sociale orden (Jordan 2007: 32-33). Selvom Girards analyse bliver for fixeret p syndebukkens betydning for den sociale orden, er hans overordnede pointe, at gruppers oplevelse af uforlste krnkelser eller overgreb kan fre til vold, stadig brugbar for min opfattelse af behovet for hvns betydning for udbrud massevold.
34
Asger Petersen
Speciale
Rymond-Richmond 2008: 875) Dehumanisering finder sted nr en gruppe omtales i nedvrdigende termer og tildeles negative karakteristika, der klassificerer gruppens medlemmer som dyr eller undermennesker (Kuper 1981: 86). Nr en gruppe ikke lngere opfattes som mennesker p samme stadie som n selv, bliver undertrykkelse af og voldsanvendelse mod den dehumaniserede gruppe legitimeret og massevold muliggres. En dehumaniseret gruppe bliver sledes udstdt fra den dehumaniserende gruppes moralske univers, dets universe of obligation (Fein 1979: 4-5). Dehumanisering bliver yderligere beskrevet som en forngtelse af en flles menneskelighed (Kuper 1981: 86-7) eller en forngtelse af individers subjektivitet (Lang 2010: 225). At forst dehumanisering som grundlag for udbrud af massevold implicerer dog en antagelse om menneskets natur, som er problematisk for min ontologiske tilgang. Hvis dehumanisering muliggr vold fordi dehumaniserede individer og grupper udstdes fra gerningsmnds universe of obligation, m det forudstte eksistensen af dette universe of obligation som universelt forhindrer mennesker i at sl ihjel. Man m sledes antage at der er noget iboende i menneskets natur der forhindrer vold, og som m overvindes eller betvinges fr vold kan finde sted. Denne antagelse er problematisk i en poststrukturalistisk opfattelse af menneskets natur som tom i ontologisk forstand. I dette perspektiv kan der ikke findes noget universelt iboende i menneskets natur, der forhindrer vold. Dehumanisering af ofre spiller dog alligevel umiddelbart en rolle i udbrud af massevold, alene af den grund, at dehumanisering af ofre kan identificeres i stort set alle udbrud af massevold (Kuper 1981: 43, Zizek 2009: 46-7). Derfor inddrager jeg alligevel dehumanisering som analysekategori i min teori-model. En alternativ opfattelse af dehumanisering, der ikke er i strid med min ontologiske tilgang, er at et samfund, for at kunne fungere, som oftest m have visse restriktioner - diskursive som institutionelle 56 - mod tilfldig vold for at kunne fungere. Dehumanisering kan i dette perspektiv vre en mulighed for at ndre opfattelsen af volden mod ofre fra tilfldig og dermed utilladelig til ndvendig og dermed tilladelig. I dette perspektiv vil dehumanisering af ofre i hjere grad vre en faktor der forstrker de to andre kategorier - frygt og hvn - end en selvstndig faktor i udbrud af massevold. For at afdkke hvorvidt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p dehumanisering, m jeg analysere hvorvidt Selvet konstruerer den Anden som et mindrevrdige, undermennesker eller dyr, og hvor sameksistens ikke kan opns med fredelige midler.
Biblens 6. bud, du m ikke sl ihjel, er et eksempel p en institutionel restriktion mod vold, der i varierende grad kan opfattes som en diskursiv restriktion i forskellige samfund.
56
35
Asger Petersen
Speciale
Sfremt relationen mellem Selv og Anden er baseret p elementer, der medfrer at Selvet enten nrer frygt for, har behov for hvn over, eller dehumaniserer den Anden, vil jeg betegne den antagonistiske dimension som baseret p konfliktskabende termer.
Den temporale dimension Denne dimension omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden (Hansen 2006: 48). Dimensionen bestr af Selvets fremtidige forventninger til den Anden, der kan forsts p tre forskellige mder. For det frste Selvets opfattelse af den Andens forskelligheds foranderlighed. For det andet hvilke forventninger Selvet har til fremtidige relationer til den Anden. For det tredje hvilken tidshorisont relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p. Selvets artikulation af fremtidige forventninger er ikke ndvendigvis eksplicit. I enhver opfattelse af verden som den er, eller har vret, ligger der samtidig en forventning til fremtiden (Koselleck 1985: 207). Selvet kan sledes bde artikulere en eksplicit eller implicit forventning til fremtidige relationer til den Anden. Samtidig ligger der i enhver opfattelse af fremtiden samtidig en opfattelse af, hvad der br gres i dag (Koselleck 1985: 207). Selv-Anden-relationens temporale dimension kan sledes bde dannes af Selvets opfattelser af nutiden og ve indflydelse p Selvets nutidige handlinger.
For det frste er Selvets opfattelse af foranderligheden af den Andens forskellighed fra Selvet vigtig for relationen mellem Selvet og den Anden (Hansen 2006: 47-48). Selvet kan opfatte den Andens forskellighed p to mder. Enten kan Selvet (eller andre, inklusive den Anden selv) forandre den Andens forskellighed, eller ogs opfatter Selvet den Andens forskellighed som essentielt uforanderlig. Hvorvidt Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig eller ej har stor betydning for relationens mulighedsbetingelser for handling 57 (Hansen 2006: 49, se ogs Todorov 1999). Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig, er vold ikke ndvendigvis den eneste mde at hndtere relatioLiberalismens opfattelse af demokrati, menneskerettigheder og fornuft som universelle menneskelige vrdier, der potentielt kan omfavnes af alle individer p kloden (se eksempelvis Held 1996), er et eksempel p et (demokratisk) Selv der anser den (udemokratiske) Anden som foranderlig. I denne opfattelse af Selvets relation til Den Anden kan der sledes findes et element af omvendelse (Connolly 1991: 43). Den nazistiske artikulation af jden som essentielt uforanderlig (Bauman 1989) er eksempel p den modsatte tankegang. Det (nazistiske) Selv opfatter den (jdiske) Andens natur som uforanderlig, hvilket kun efterlader nazismen n handlemulighed, eliminering (Connolly 1991: 42f). Dette er samtidig et eksempel p den implicitte fremtidsforventning der kan ligge i en nutidig forstelse af verden. Jden er essentielt uforanderlig, derfor kunne nazisterne ikke forvente at han vil ndre sig i fremtiden.
57
36
Asger Petersen
Speciale
nen til den Anden. Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som uforanderlig, vil en tilstrkkelig antagonistisk relation muliggre vold for at hndtere relationen. For at afdkke dette m jeg analysere hvordan Selvet konstruerer den Andens forskelligheds mulighed for forandring.
For det andet har Selvets forventninger til fremtidige relationer mellem Selv og den Anden betydning for Selvets mulige handlinger. Dette handler ikke om hvorvidt den Andens forskellighed forandrer sig, men om de omstndigheder som Selvet forventer relationen finder sted under i fremtiden58 . Det skaber forskellige handlemuligheder hvis Selvet opfatter omstndighederne som bedre, uforandrede eller vrre i fremtiden. Det er muligt at forestille sig situationer, hvor den Andens forskellighed artikuleres som uforanderlig, men hvor omstndighederne som Selvet og den Andens relation finder sted under opfattes som i bedring, eller omvendt. Sfremt man ikke analyserer Selvets forventninger til fremtidige relationer, risikerer man at vurdere relationen mellem Selv og Anden som mere problematisk end ndvendigt. Dette harmonerer med indsigten fra Gad (2010: 142), om at selv sm variationer i relationen mellem Selvet og den Anden kan skabe vidt forskellige handlemuligheder. Hvorvidt Selvets forventninger til fremtidige relationer med den Anden kan fre til vold afhnger af Selvets opfattelse af den nuvrende relation. Sfremt den nuvrende relation er tilstrkkelig konfliktfyldt, vil selv en opfattelse af relationen som undret i fremtiden kunne fre til vold. For at afdkke det m jeg analysere hvordan Selvet konstruerer de fremtidige omstndigheder i relationen til den Anden.
For det tredje pvirker den tidshorisont, som Selvet opfatter at relationen med den Anden finder sted inden for, relationens mulighedsbetingelser for handling. Denne tidshorisont bestemmer hvornr relationen mellem Selvet og den Anden krver handling. Hvis Selvet opfatter den Anden som en trussel, er denne trussel s aktuel her og nu, eller vil den Anden frst vre en trussel i fremtiden - og i s fald hvornr 59 ?
Et eksempel kunne vre relationen mellem USA og Kina, i forhold til energisikkerhed. I takt med at de globale oliereserver bliver opbrugt, er det muligt at USA ville forvente at blive presset ud i et kaplb med Kina om at sikre sig tilstrkkelig olieforsyning, hvilket let kan fre til konflikt. Det er sledes ikke USA's opfattelse af Kinas forskellighed, der frer til en bestemt handling, men USA's opfattelse af de omstndigheder, som relationen vil finde sted under i fremtiden. 59 Et eksempel p tidshorisontens betydning for Selvets handlemuligheder er Truman-doktrinen, USA og Vestens svar p Sovjet-kommunismens udbredelse i Europa og Asien (Merril 2005). I Truman-doktrinen bliver Sovjet-kommunismen udspredelse beskrevet som et potentielt problem, der kan skade USA og Vestens frihed hvis den fortstter uhindret. Det er
58
37
Asger Petersen
Speciale
Hvis relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p en kort eller aktuel tidshorisont, er anvendelse af vold i hjere grad muliggjort, end hvis tidshorisonten er lang. For at afdkke dette m jeg analysere hvordan Selvet konstruerer relationens tidshorisont.
Hvornr og hvordan pvirker Selv-Anden-relationens temporale dimension muligheden for massevold? Grundlggende er det afhngigt af den lokale kontekst i relationen mellem Selv og Anden. Det er derfor kun muligt at vurdere den temporale dimensions betydning i en konkret analyse. Jeg kan dog foretage generelle overvejelser om hvilke mulighedsbetingelser den temporale dimension kan skabe. Hvis Selvet artikulerer den Andens forskellighed som uforanderlig, er dialog med henblik p oplsning af forskellene mellem Selv og Anden ikke mulig. Selvet m i stedet hndtere forskellen og derfor er det ndvendigt at analysere hvilke mder at hndtere den Andens forskellighed, som Selvet artikulerer. Hvis der ikke artikuleres fredelige muligheder for hndtering af forskellighed vil anvendelse af vold blive muliggjort. Hvis Selvet artikulerer de fremtidige forventninger til relationen som undrede eller endog vrre, skaber det ligeledes mulighedsbetingelser for vold, idet nuvrende mder at hndtere forskellighed ikke er tilstrkkelige. Og sluttelig, hvis relationens tidshorisont er meget kort, er forskelligheden ndvendig at hndtere nu. Sfremt vold er ndvendigt grundet relationens vrige indhold, vil en kort tidshorisont muliggre vold nu og ikke blot som fremtidig handling. Sfremt Selv-Anden-relationens temporale dimension ger muligheden for udbrud af massevold, beskriver jeg relationen som baseret p aktuelt konfliktskabende temporale termer.
Den spatiale dimension Denne dimension omhandler den rumlige relation mellem Selvet og den Anden - Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale tilstedevrelse (Hansen 2006: 47). For det frste etablering af grnsen mellem Selvet og den Anden. For det andet afstanden mellem Selvet og den Anden (Gad 2010: 183). For det tredje Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale udstrkning.
sledes ikke Sovjetunionens eksistens der opfattes som en trussel, men derimod en fremtidig situation, hvor kommunismen er spredt til store dele af kloden. Dette muliggr en specifik handling, inddmning, i stedet for eksempelvis vbnet konflikt.
38
Asger Petersen
Speciale
Den frste del omhandler etablering af grnser mellem Selvet og den Anden. For at kunne vurdere om relationen mellem Selvet og den Anden muliggr massevold, er det ndvendigt at analysere hvorvidt konkrete, eksisterende individer bliver udpeget som den Anden. Hvis der ikke udpeges konkrete individer som den Anden, kan en kollektiv identitet ikke muliggre vold 60 . Derfor analyserer jeg hvilke grnser, der etableres mellem Selvet og den Anden, for at afklare hvilke individer der udgr den Anden. Hvis Selvet har en opfattelse af den Anden, der umiddelbart fremstr som eksisterende, er det stadig ndvendigt at afklare hvilke individer der konkret udgr den Anden 61 . Der er ikke er nogen ndvendig forbindelse mellem opfattelsen af den abstrakte Anden og de individer der udpeges som den Anden 62 . Derfor analyserer jeg hvilke individer der udpeges som den Anden, for at kunne afdkke hvilke individer, Selvet kan udve vold imod.
Den anden del omhandler afstanden mellem Selvet og den Anden, hvor Selvet opfatter den Andens fysiske placering hvor tt er de p os (Gad 2010: 183). Jo kortere distance mellem Selvet og den Anden, jo strre mulighed for udbrud af vold, sfremt massevold er muliggjort og omvendt. Selvet kan eksempelvis opfatte den Anden som en trussel, men samtidig fle sig p sikker afstand 63 . Hvis Selvet opfatter den Anden som placeret indenfor eller i umiddelbar nrhed af Selvets fysiske territorium, er vold i hjere grad muliggjort, end hvis distancen mellem Selv og den Anden er stor. Jeg afdkker derfor hvordan Selvet konstruerer afstanden til den Anden.
Den sidste del omhandler Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale udstrkning. Hvis Selvet opfatter den Andens fysiske udstrkning som for stor, er vold i hjere grad muliggjort, end hvis Selvet opfatter den Andens udstrkning som acceptabel. Den sociale udstrkning handler om Selvets arti-
Jf. afsnit 3.1, side 28. Et eksempel er igen opfattelsen af jden i Nazityskland. Det er ndvendigt at afklare hvilke individer Selvet artikulerer som jder fr konkrete fysiske individer kan rammes af vold - er det tro, afstamning, og i hvor mange generationer, etnicitet, oprindelse, etc, der gr et individ til jde?. 62 Et eksempel er kommunistforskrkkelsen i McCarthy-tidens USA, i 1950erne, hvor personer blev anklaget for at vre kommunister p baggrund af holdninger, der p ingen mde var i overensstemmelse med generelle definitioner p kommunisme (Fried 1997). 63 Et klassisk eksempel er den realistiske opfattelse af stater inden for International Politik (Hansen 2006: 34). Her udgr alle stater en konstant og radikal trussel mod hver andre, men s lnge staterne ikke overskrider de definerede territorialgrnser mellem hinanden, vil truslen ikke vre aktuel, og voldelig handlen vil ikke ndvendigvis vre relevant.
61
60
39
Asger Petersen
Speciale
kulation af den Andens placering i samfundet, hvilke samfundspositioner den Anden indtager i Selvets opfattelse. Hvis den Andens position artikuleres som problematisk, vil vold vre muliggjort 64 . Hvorvidt Selvet opfatter den Andens udstrkning som problematisk har ikke ndvendigvis noget at gre med antallet af individer, der udgr den Anden 65 . Tvrtimod kan man forvente at en gruppe er velegnet som den Anden hvis den er lille og svag, s den let kan betvinges, men stadig strk nok til ikke at blive udraderet med det samme (Connolly 1991: 207). For at afdkke dette m jeg analysere hvordan Selvet konstruerer den Andens fysiske og sociale udstrkning.
Hvornr og hvordan pvirker Selv-Anden-relationens spatiale dimension muligheden for udbrud af massevold? Som ved den temporale dimension er det afhngigt af relationens kontekst. Det er derfor kun muligt at vurdere den spatiale dimensions betydning i en konkret analyse. Jeg kan dog foretage generelle overvejelser om hvilke mulighedsbetingelser den spatiale dimension kan skabe. For det frste er det ndvendigt at Selvet udpeger konkrete, eksisterende individer som den Anden, for at massevold muliggres. Sfremt konkret udpegning finder sted, er et grundlggende vilkr for udbrud af massevold til stede. Sfremt vold er ndvendigt grundet relationens vrige indhold vil en lille eller ikke eksisterende afstand endvidere muliggre vold i konteksten. Sluttelig ges muligheden for massevold, sfremt Selvet artikulerer den Andens fysiske eller sociale udstrkning som for stor, da der dermed ikke er plads i Selvets opfattelse af samfundet til at hndtere den Andens forskellighed. Sfremt Selv-Anden-relationens spatiale dimension ger muligheden for udbrud af massevold, beskriver jeg relationen som baseret p aktuelt konfliktskabende spatiale termer.
Sammenhngen mellem teori-modellens dimensioner I det flgende diskuterer jeg hvordan sammenhngen mellem dimensionerne kan forsts. Endvidere diskuterer jeg hvilke blinde vinkler anvendelse af teori-modellen kan skabe i analysen af kollektive identiteter.
Eksempelvis hvis den Anden artikuleres som besiddende en ufortjent position i statsmagten Dette kan ikke afdkkes ved at undersge antallet af individer der udgr den Anden, da der ikke er nogen ndvendig sammenhng mellem antal individer og Selvets opfattelse af den Andens udstrkning.
65
64
40
Asger Petersen
Speciale
Det er ikke muligt at udlede de andre dimensioners indhold ved analyse af en enkelt dimension, da ingen af de tre dimensioner determinerer de andres indhold (jf. Hansen 2006: 56). Det er dog afgrende hvorvidt Selvet artikulerer den Andens forskellighed p en mde, der muliggr massevold. Sfremt den antagonistiske dimension ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering, er min pstand at massevold ikke muliggres - og det vil den temporale og spatiale dimensions indhold ikke ndre. Analyse af den antagonistiske dimension er dog ikke nok til at afgre, hvorvidt massevold er muliggjort her og nu, samt i hvor hj grad muligheden er til stede. Analyse af den temporale og spatiale dimension kan afklare dette. P det analytiske plan er sammenhngen mellem den antagonistiske, temporale og spatiale dimension sledes: Massevold muliggres sfremt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p enten Selvets frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Hvad der udgr konfliktskabende temporale og spatiale termer er i sidste ende afhngigt af konteksten. Generelt udleder jeg dog at jo mere aktuel 66 relationen mellem Selvet og den Anden opfattes, jo mere konfliktskabende er den temporale og spatiale dimensions indhold. Teori-modellen fokuserer p analyse af, hvorvidt Selvets artikulation af relationen til den Anden skaber mulighedsbetingelser for udbrud af massevold. Derfor har teori-modellen en blind vinkel i forhold til den Andens reaktion p Selvets artikulation. At teori-modellen ikke levner plads til intersubjektivitet i relationen mellem Selvet og den Anden, er symptomatisk for poststrukturalistisk identitetsforskning, hvor artikulation af identitet opfattes som en proces mellem subjektet (Selvet) og den diskursive struktur, og ikke som interaktion mellem subjektet og den Anden (Neumann 1999: 208ff). Denne blinde vinkel kan vre problematisk for identitetsstudier, idet den Andens reaktion p Selvets artikulation kan have betydning for relationen (Gad 2010: 139ff). Den Andens reaktion kan bde ge eller mindske muligheden for konflikt, alt afhngig af Selvets opfattelse af reaktionen (Gad 2010: 215ff, jf. Baumann og Gingrich 2004). Jeg risikerer dermed at overse en dynamik, der kan have indflydelse p hvorvidt massevold bliver muliggjort. Den Andens reaktion kan have indflydelse p to forskellige mder: For det frste kan den Andens reaktion medfre at massevold muliggres, hvor det fr ikke var muliggjort (ved at den Andens
66
Aktuel dkker over bde temporal og spatial relevans at relationen til den Anden er aktuel her og nu.
41
Asger Petersen
Speciale
reaktion skaber eller skrper konflikt mellem Selv og den Anden 67 ). For det andet kan den Andens reaktion medfre, at muligheden for massevold mindskes eller bortfalder (ved at den Andens reaktion dmper eller lser konflikten mellem Selv og den Anden 68 ). Jeg diskuterer hvorvidt denne blinde vinkel har konsekvenser for min analyse i specialets konklusion.
3.3 Opsamling p kollektive identiteter og massevold Kollektive identiteter bestr af en specifik antagonistisk relation mellem den kollektive identitets Selv og den Anden. Relation er altid negativ og konfliktfyldt, hvilket medfrer at kollektive identiteter altid har et voldeligt potentiale. Relation stter rammen for Selvets handlinger, og er mulighedsbetingelse for Selvets behandling af den Anden. Kollektive identiteter dannes via diskursiv artikulation, som er enhver handling der resulterer i dannelse eller ndring af relationen mellem Selvet og andre objekter. Diskursiv artikulation danner kollektive identiteter via kvivalenslogik omkring tomme betegnere, der er begreber der er brede nok til at samle de interne dele af Selvet i modstand mod den Anden. For analysen af kollektive identiteters rolle i massevold betyder dette, at jeg fokuserer p hvordan kollektive identiteter konstrueres omkring tomme betegnere via kvivalenslogik. For at kunne analysere hvornr kollektive identiteter muliggr befolkningsgruppers deltagelse i massevold er det ndvendigt at analysere relationen mellem Selv og Anden. Denne relation bestr af den antagonistiske, temporale og spatiale dimension.
Den antagonistiske dimension der omhandler Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Hvis relationen til den Anden konstrueres p en mde der skaber frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden, konstrueres vold mod den Anden som en ndvendighed. Den temporale dimension der omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som temporalt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling nu.
Eksempelvis ved at krve modstand mod Selvet, som for eksempel Black Consciousness Movement i Sydafrika under Apartheid-regimet, der blev formuleret som et modstandsprojekt mod det hvide styre, hvilket medvirkede til at skrpe konflikten mellem sorte og hvide i 1970'erne og 80erne (Howarth 1997, 2000). 68 Eksempelvis ved at imdekomme eventuelle krav fra Selvet.
67
42
Asger Petersen
Speciale
Den spatiale dimension der omhandler den rumlige, fysiske relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som spatialt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling her.
Kollektive identiteter muliggr sledes befolkningsgruppers deltagelse i massevold sfremt relationen mellem Selvet og den Anden er baseret p enten Selvets frygt for den Anden, behov for hvn over den Anden eller p dehumanisering af den Anden i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Teori-modellen fokuserer p analyse af, hvorvidt Selvets artikulation af relationen til den Anden skaber mulighedsbetingelser for udbrud af massevold. Derfor har teori-modellen en blind vinkel i forhold til den Andens reaktion p Selvets artikulation. Denne blinde vinkel diskuterer jeg i specialets konklusion.
43
Asger Petersen
Speciale
4. Metodiske overvejelser
I dette afsnit diskuterer jeg hvordan jeg kan analysere de kollektive identiteter, der spiller en rolle i de to case-studier, Rwanda og Nordirland. For at sikre analytisk transparens og validitet redegrer jeg for mine metodiske valg. Afsnittet bestr af 2 dele. Frst beskriver jeg hvilke metodiske valg min analyse er baseret p. Dernst diskuterer jeg hvilken indflydelse mine metodiske valg har p analysens validitet.
4.1 Metodiske valg Jeg diskuterer frst hvilke overordnede metodiske valg min analyse er baseret p. Dernst hvilke former for empiri jeg m vlge, for at kunne afdkke befolkningsgruppers kollektive identiteter. Sluttelig hvilken specifik mde jeg lser empirien p.
Overordnede metodiske valg Overordnet er min analyse af kollektive identiteter en hegemoni-analyse (Dyrberg et al. 2000b: 322). Mit forml er at afdkke hvilke diskursive mulighedsbetingelser de kollektive identiteter i de to cases skaber. Min analysestrategi er synkron, da jeg fokuserer p en enkelt tidsperiode i begge cases, for at fastlgge identiteternes mulighedsbetingelse i denne periode (Dyrberg et al. 2000b: 322). Jeg vlger en synkron analysestrategi, fordi formlet med min analyse er afdkning af de kollektive identiteters indhold p centrale tidspunkter i begge cases, og ikke hvordan de kollektive identiteter udvikler sig over tid. Jeg undersger derfor ikke hvordan de forskellige kollektive identiteter udvikles over tid, men undersger de hegemoniske kollektiv identiteter p det pgldende tidspunkt. Sluttelig er min analysestrategi baseret p semantisk tilgang, idet jeg koncentrerer mig om at afdkke hvordan mening produceres i de analyserede tekster (Dyrberg et al. 2000b: 327). Ved at afdkke hvordan mening produceres, kan jeg afgre hvilke mulighedsbetingelser for handling de forskellige kollektive identiteter skaber. Denne mening produceres p tvrs af det empiriske materiale og min analysestrategi er sledes baseret p tekstlsning i et intertekstuelt perspektiv (Dyrberg et al. 2000b: 324-5, Agersnap et al. 2001: 27)
44
Asger Petersen
Speciale
Valg af empiri Det er ndvendigt at afklare hvorvidt den udvalgte empiri afspejler den diskurs jeg vil afdkke (Dyrberg et al. 2000: 324b). I min analyse af Rwanda og Nordirland fokuserer jeg p de overordnede kollektive identiteter, der udgr verdensopfattelsen for de forskellige befolkningsgrupper. Dette valg skyldes mit fokus p massedeltagelse i vold. At kilder er tilgngelige for de grupper, som er omfattet af diskursen, er et krav til diskursanalyse (Hansen 2006: 87). Derfor udvlger jeg kilder, der er brede, offentlige medier, tilgngelige for befolkningsgruppernes medlemmer. Det er dog ikke muligt p forhnd at afgrnse endeligt hvor identitet produceres (Agersnap et al. 2001: 37, Gad 2010: 254). Derfor vil enhver a priori afgrnsning vre partikulr og arbitrr (Gad 2010: 254). Derfor m jeg udvlge tekster, som ud fra en umiddelbar betragtning giver mening i forhold til analysen (Andersen 1994: 35). I Rwanda udfrte hutu-befolkningen massevold p tutsi-befolkningen (Mamdani 2001: 5), derfor fokuserer jeg p hvorvidt hutu-befolkningens kollektive identitet muliggjorde massevold. Jeg vlger derfor medier ejet og drevet af hutuer, der danner den eller de diskurser, der udgr hutu-befolkningens kollektive identitet. I Nordirland kan jeg ikke afgrnse mig til enten den katolsk-republikansk eller protestantiskunionistisk befolkningsgruppe, men m analysere begge gruppers kollektive identitet for at vurdere hvorvidt massevold ikke muliggjordes. Jeg vlger derfor kilder, der danner den eller de diskurser, der udgr de to befolkningsgruppernes respektive kollektive identiteter. Jeg fokuserer derfor p to aviser, en katolsk-republikansk orienteret, og en protestantisk-unionistisk orienteret.
Empiri: Rwanda I analysen af kollektive identiteter i Rwanda vlger jeg empirisk materiale, der kan anvendes til at afdkke hutu-befolkningens kollektiv identitet i tidsperioden op til folkedrabet i 1994. Materialet er avisartikler og transskriptioner af radioudsender. Tidsmssigt fokuserer jeg p perioden fra RPFs 69 invasion af Rwanda i oktober 1990 og frem til folkedrabets begyndelse, april 1994. Jeg udvlger flgende to kilder 70 . Artikler fra Kangura 71 , rwandansk avis, dannet i maj 1990 af Hassan Ngeze, der i 2003 blev
Rwandan Patriotic Front var en tutsi-ledet militr organisation, der invaderede Rwanda fra Uganda i 1990, hvilket jeg beskriver nrmere p afsnit 5.1, side 52. 70 Kildematerialet fra Rwanda er lokaliseret p Genocide Archive of Rwanda, www.genocidearchiverwanda.org.rw samt vidensportalen Surplus Knowledge, http://surplusknowledge.com. Materialet blev lokaliseret den 4. juli 2011. 71 Awaken! p kinyarwanda, Rwandas lokalsprog, i betydningen vk andre op! (ICT 2003: 40).
69
45
Asger Petersen
Speciale
dmt ved ICTR 72 for planlgning af, opfordring til og udfrelse af folkedrab (ICT 2003: 357). Kangura udkom to gange om mneden i et antal p mellem 1.500 og 3.000 eksemplarer i to versioner p henholdsvis fransk og kinyarwanda (Prunir 1995: 188-189). Transskriptioner fra Radio-Tlvision Libre des Milles Collines (RTLM). Grundlagt i 1993 af Ferdinand Nahimana og Jean-Bosco Barayagwiza der i 2003 blev dmt ved ICTR for planlgning af, opfordring til og udfrelse af folkedrab (ICT 2003: 357). Radioudsendelser var i tiden op til folkedrabets udbrud Rwandas befolknings vigtigste nyhedskilde (Alexis og Mpambara 2003: 10) og RTLM transmitterede udsendelser 24 timer i dgnet ved folkedrabets udbrud (Metzl 1997: 632). Kangura og RTML bliver anset for at have spillet en markant rolle folkedrabet p tutsi-befolkningen (Puddephatt 1999: xi). Forskere har allerede undersgt disse mediers indhold og ppeget deres betydning for folkedrabets udbrud (Mamdani 2001: 190, Fujii 2004: 105). Disse medier betegner jeg derfor som primre kilder til hutu-befolkningens kollektive identitet. Som hjlp til at fortolke kildematerialet inddrager jeg materiale fra retssagen og dommen ICTR (2003) 73 . Dommen indeholder kommentarer fra eksperter i rwandansk kultur. Af antropologisk forskning i massevold fremgr det, at myter, historie og kultur spiller en vigtig rolle i dannelsen af identiteter, der muliggr vold (Hinton 2002b: 256-7). Ved at inddrage ekspert-kommentarerne i analysen har jeg mulighed for bedre at forst identitet, der konstrueres p baggrund af lokale myter, kultur og historie.
Empiri: Nordirland I analysen af kollektive identiteter i Nordirland vlger jeg empirisk materiale der kan anvendes til at afdkke de katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppers kollektive identitet i tidsperioden omkring Bloody Sunday. Tidsmssigt fokuserer jeg p perioden fra 1. januar 1972 til 28. februar 1972. Dette dkker perioden omkring Bloody Sunday, 30. januar 1972, der beskrives som den mest intense periode i konflikten i Nordirland (White & White 1995, Hayes & McAllister 2001: 913)
72 73
International Criminal Tribunal Rwanda (ICT 2003). Dom ved ICTR over ejere og redaktrer af medier, der blev anklaget og dmt for at have opfordret til folkedrabet.
46
Asger Petersen
Speciale
Jeg analyserer kildemateriale 74 fra de nordirske aviser Belfast Newsletter og Irish News. De to kilder er blandt de mest lste i Nordirland, og er orienteret mod henholdsvis den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe (Wolfsfeld 2004: 164). Disse medier betegner jeg derfor som primre kilder til de to befolkningsgruppers kollektive identiteter. Belfast Newsletter analyseres for at afdkke den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes kollektive identitet, mens Irish Newsletter analyseres for at afdkke den katolsk-republikanske kollektive identitet.
Konkret lsning af empirien For at afdkke hvordan kollektive identiteter dannes i empirien, foretager jeg en narrativ analyse. Formlet er at afdkke hvilken sammenhngende historie - narrativ - en given diskurs konstruerer om diskursens indhold (Dyrberg et al. 2000b: 328). Narrativ analyse af den udvalgte empiri muliggr undersgelse af, hvordan kollektive identiteter konstrueres i forhold til tekstens indhold, ved at analysere hvem der taler, hvem de taler for, og hvem og hvad der tales om (Dyrberg et al. 2000b: 328, Howarth 2000: 140, Wver 2000: 293, se ogs Dyrberg et al. 2000a). I narrativ-analysen fokuserer jeg p hvilke tomme betegnere der beskriver den Andens forskellighed i de undersgte diskurser, da kollektive identiteter dannes omkring tomme betegnere (Dreyer Hansen 2005: 183). De tomme betegnere dannes af kvivalens- og differenslogik, som jeg derfor ligeledes afdkker (jf. afsnit 3.1). Jeg leder derfor efter tomme betegnere, der konstruerer grupper eller individer som negativt forskellige fra det Selv, som teksten konstruerer. Jeg strukturerer narrativ-analysen af hver case omkring de tomme betegnere, som kollektive identiteter dannes omkring i den enkelte case. P baggrund af narrativ-analyserne afdkker jeg hvilket konkret narrativ, der konstrueres i hver case, og hvilke Selv-Anden-relationer dette narrativ konstruerer. Jeg analyserer dermed hvem den Anden er, hvordan Selvet konstruerer den Andens forskellighed, samt hvor og hvornr relationen til den Anden befinder sig. Dermed kan jeg analysere narrativerne i de to cases uden at sge specifikt efter Selvets konstruktion af frygt, hvn eller dehumanisering. Da teori-modellens forklaringskraft afhnger af, hvor god en forstelse den skaber af analysens resultater, er det vigtigt ikke at sammenblande teorimodellen med narrativ-analysen, for at undg at teori-modellen p forhnd afgr, hvilke narrativer jeg
74
Kildematerialet fra Nordirland er tilgngeligt p det britiske nationalbiblioteks afdeling for aviser, British National Library Newspapers, Colindale Avenue 7, London. Belfast Newsletter kan lokaliseres p hyldenummer 160-65[1972]. Irish News kan lokaliseres p hyldenummer 1196-9 [1972]. Materialet er ikke tilgngeligt online.
47
Asger Petersen
Speciale
afdkker (Norval 1996: 2). Dermed minimerer jeg confirmation bias, hvilket styrker analysens validitet (Norval 1996: 2). Derefter anvender jeg min teori-model til at analysere det enkelte narrativs Selv-Anden-relations antagonistiske, temporale og spatiale dimensioner. Gennem analyse af relationens tre dimensioner, kan jeg afdkke hvorvidt relationen mellem Selv og Anden er baseret p Selvets frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden, i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Sfremt dette er tilfldet, er den analyserede befolkningsgruppes deltagelse i massevold mod den Anden muliggjort.
Som introduktion til hver case-analyse beskriver jeg de to landes historie. Min forstelse af Rwanda og Nordirlands historie, er uafvrgeligt prget af min egen sociokulturelle kontekst, og har dermed indflydelse p min analyse (Dyrberg et al. 2000B: 324). Ved at eksplicitere min historieforstelse giver jeg lseren mulighed for at vurdere, hvordan analysen er pvirket af denne historieforstelse, hvilket styrker analysens transparens. Denne forstelse er et narrativ prget af min temporale og spatiale placering - et narrativ fortalt fra et vestligt, humanistisk liberalt-demokratisk udgangspunkt, prget af vestlige akademiske normer for historieskrivning. Dermed reprsenterer mit narrativ et bestemt partikulrt blik (Esmark et al. 2005: 7). Dette blik er i konflikt med blikke fra andre perspektiver - ikke mindst de narrativer, som konstrueres i den analyserede empiri. Mit narrativ er sledes ikke den autoritative og absolutte udlgning, af hvad de to landes historie i virkeligheden var, men en mde at forst den historiske kontekst, hvilket kan bidrage til at forst de mulighedsbetingelser, som de analyserede narrativer skaber.
4.2 Analysens validitet I det flgende diskuterer jeg hvilken indflydelse mine metodiske valg har p analysens validitet. Analysens validitet afhnger af dens trovrdighed (Agersnap et al. 2001: 13, Gad 2010: 269, jf. afsnit 2.1). Analytisk trovrdighed opns via analytisk transparens, at det str klart hvordan min analyse er gennemfrt (Gad 2010: 269). Jeg har afklaret hvordan min analyse gennemfres ovenfor, men for at styrke den analytiske transparens diskuterer jeg endvidere hvilke mangler mit valg af empiri indebrer. Mit valg af empiri har to mangler. For det frste produceres kollektiv identitet ikke kun gennem mediers konstruktion af relationen mellem Selv og Anden, men ogs gennem debat, bde offentlig og privat,
48
Asger Petersen
Speciale
og gennem individers daglige levede liv (Gad 2010: 248). Jeg risikerer dermed at overse hvordan relationer mellem Selv og Anden konstrueres anderledes i praksis mellem individer, end den gr i de analyserede medier. Dette er dog et vilkr for studier af kollektive identiteter, da man ikke p forhnd kan afgrnse hvor identitet skabes 75 (Agersnap et al. 2001: 37, Gad 2010: 254). For det andet kan jeg ikke afvise, at andre kilder konstruerer relationen mellem Selv og Anden p andre mder end de udvalgte kilder. I analysen af Rwanda anvender jeg kilder, hvis indhold bliver beskrevet som hutu-ekstremisme (Mamdani 2001: 190, Fujji 2004: 105), mens jeg i analysen af Nordirland anvender kilder, der ikke beskrives som ekstreme (Wolfsfeld 2004: 164). Denne forskel p kilderne kan opfattes som en bias i udvalget af empiri. Dermed risikerer jeg at overse konstruktion af Selv-Andenrelationer der (i Rwanda) konstruerer en ikke-antagonistisk relation mellem hutu- og tutsibefolkningen, mens jeg (i Nordirland) risikerer at overse konstruktion af antagonistisk relation mellem den protestantisk-unionistiske og den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Kilderne er dog valgt, idet de alle beskrives som de mest ls i henholdsvis Rwanda og Nordirland (Jf. beskrivelsen af empirien ovenfor). Idet mit forml ikke er at beskrive samtlige kollektive identiteter, der forsges artikuleret i de to cases, men i stedet afdkke de hegemoniske kollektive identiteters indhold, er det relevant at fokusere p de primre medier, i stedet for at analysere bde moderate og ekstreme medier i casene. Da det ikke er muligt at afgrnse fuldstndigt hvor kollektiv identitet produceres, er disse to mangler i mit empiri-valg vilkr for besvarelse af min problemformulering, og medtages derfor i konklusionen som forbehold for besvarelse af specialets problemformulering. Ved at have beskrevet mine metodiske valg, og de mangler disse valg skaber, er min analytiske transparens, og dermed min analyses validitet, tilfredsstillende.
4.3 Opsamling p metodiske overvejelser Min analyse er en synkron hegemoni-analyse, der har til forml at afdkke kollektive identiteters semantiske indhold i en enkelt periode i et intertekstuelt perspektiv. Jeg vlger brede, offentlige kilder, der er tilgngelige for alle de kollektive identiteters medlemmer. I Rwanda vlger jeg medierne Kangura og RTML, hvis betydning for folkedrabet er ppeget af andre forskere. I Nordirland vlger jeg medierne Belfast Newsletter og Irish News, der er blandt de strste medier, og orienteret mod henEndvidere har jeg begrnsede ressourcer tilgngelig, og jeg m derfor vlge den empiri, jeg mener jeg kan f mest ud af p den tilgngelige tid (Dyrberg et al. 2000b: 325).
75
49
Asger Petersen
Speciale
holdsvis den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Disse medier betegner jeg som de primre medier i hver case. For at afdkke kollektive identiteters indhold udfrer jeg en narrativ-analyse af hver case. I denne narrativ-analyse afdkker jeg de tomme betegnere, som kollektive identiteter dannes omkring via kvivalens- og differenslogik. For at styrke analysens transparens ekspliciterer jeg min historieforstelse i hver case. Denne historieforstelse er blik prget af min temporale og spatiale placering, og er i konflikt med de narrativer, jeg analyserer i de to cases. Min historieforstelse er sledes ikke en absolut sand beskrivelse, men en mde at opn forstelse af, hvordan kollektive identiteter dannes ved henvisning til historie. Mit valg af empiri har to mangler. For det frste produceres kollektiv identitet ikke kun gennem medier, men ogs gennem debat, bde offentlig og privat, og gennem individers daglige levede liv. For det andet kan jeg ikke afvise, at andre kilder konstruerer relationen mellem Selv og Anden p andre mder end de udvalgte kilder. Det ikke er muligt at afgrnse fuldstndigt hvor kollektiv identitet produceres. Disse mangler er sledes vilkr og forbehold for besvarelse af min problemformulering.
50
Asger Petersen
Speciale
5. Analyse af folkedrabet i Rwanda
I dette afsnit analyserer jeg hvilke Selv-Anden-relationer der konstrueres mellem hutuer og tutsier i kildematerialet fra Rwanda, og anvender min teori-model til at vurdere hvorvidt relationen mellem Selv og Anden muliggr hutu-befolkningsgruppens deltagelse i massevold mod tutsier. Analysen bestr af tre dele. Frst en kort beskrivelse af Rwandas historie, for at placere analysen i en historisk kontekst. I anden del afdkker jeg det narrativ, som Kangura og RTML konstruerer i tiden fra RPFs invasion af Rwanda i oktober 1990, til folkedrabets udbrud i april 1994. I den sidste del vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling som dette narrativ skaber. Dette gr jeg ved at analysere den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i Selv-Anden-relationen, som narrativet konstruerer. Dermed kan jeg vurdere hvorvidt relationen mellem hutuer og tutsier muliggr massevold.
5.1 Rwandas historie I den fr-koloniale periode 76 er Rwanda et feudalt monarki, hvor monarken betegnes som tutsi (Mamdani 2001: 69). I denne periode er hutu og tutsi primrt et klasse- eller standsmssigt skel, der betegner individers sociale baggrund og levevej, og individer kan ved at ndre deres sociale position skifte fra at blive betegnet som hutu til tutsi, og vice versa (Newbury and Newbury 1995: 5). Fra 1917 til 1962 er Rwanda underlagt belgisk kolonialt herredmme (ICT 2003: 29). Belgien institutionaliserer skellet mellem hutuer og tutsier, idet Belgien opfatter tutsier som bedre egnet til at regere (ICT 2003: 29-30). Dermed bliver skellet, der frhen var klassemssigt, nu opfattet som en etnisk eller racemssig distinktion 77 . Efter 2. Verdenskrig afkoloniseres Afrika, hvilket i Rwanda frer til demokratiske valg i 1957, hvor de frste politiske partier formes 78 (ICT 2003: 29-30). Overgangen fra feudalt monarki og
Rwanda blev koloniseret af Tyskland i 1897 og invaderet af Belgien under 1. Verdenskrig i 1916 (ICT 2003: 29). For en detajleret analyse af Rwandas fr-koloniale historie og det feudale monarkis oprindelse, se Mamdani (2001: 60-73). 77 Der findes flere konkurrende hypoteser om tutsier og hutuers oprindelse, hvor nogle forskere hvder at der ingen etnisk, racial eller geografisk forskel findes, mens andre mener at tutsier migrerede til det nuvrende Rwanda og undertvang de indfdte tutsier i en fjern fortid, den skaldte Hamitiske Hypotese (se Mamdani 2001: 41ff for en gennemgang af forskellige opfattelser af hutuer og tutsiers oprindelse). Hvordan kategorierne hutu og tutsi end er opstet, str det dog klart at de har haft forskellig betydning gennem Rwandas historie, og at der ikke kan opstilles t enkelt svar p hvor de to grupper stammer fra (Mamdani 2001: 73). 78 Fire partier dannes, Mouvement dmocratique rpublicain, Parmehutu ("MDR Parmehutu"), der definerede sig selv som en hutu-grsrodsbevgelse, Union Nationale Rwandaise ("UNAR"), monarkistiske tutsiers parti, og mellem de to flje,
76
51
Asger Petersen
Speciale
kolonialt herredmme til demokrati medfrer uro og vold (Mamdani 2001: 104). I 1959 finder den skaldte Sociale Revolution sted, hvor monarkiet styrtes, og magten skifter fra en tutsi-elite til en hutuelite (Mamdani 2001: 104). Rwanda opnr uafhngighed 1. juli 1962, hvor den 1. Republik etableres, og der nedsttes prsident og lovgivende forsamling. I 1960'erne fortstter uro og vold, hvor tutsier drbes eller fordrives fra Rwanda til nrliggende lande, hvorfra tutsi-ledede militser foretager angreb ind i Rwanda (ICT 2003: 31). Uroen og volden medfrer politisk ustabilitet, hvilket kulminerer i et militrkup i 1973, ledet af general Habyarimana, der indstter sig selv som prsident af Rwanda, danner partiet MRND 79 og etablerer et-parti-styre (ICT 2003: 32). Det nye styre praktiserer udbredt diskrimination mod tutsier samt hutuer, der ikke stammer fra prsidentens del af Rwanda (Mamdani 2001: 138-9). I oktober 1990 invaderer det tutsi-baserede RPF 80 Rwanda fra Uganda, med det erklrede ml at muliggre eksilerede tutsiers repatriering til Rwanda (ICT 2003: 33). Da prsident Habyarimana modstter sig repatriering af tutsier, erklrer RPF at deres ml er at styrte prsidenten og MRND (ICT 2003: 33, Mamdani 2001: 186-9). Presset af invasionen og stigende utilfredshed blandt hutu-befolkningen, introducerer prsidenten flerparti-styre 81 i 1992 (ICT 2003: 32-3). Borgerkrigens udbrud medfrer at store dele af hutu-befolkningen tilslutter sig ideologien Hutu Power, der krver, at hutuer fr al magten i Rwanda (Mamdani 2001: 185). RPFs invasion resulterer i borgerkrig mellem RPF og Rwandas vbnede styrker, hvor begge side begr overgreb p Rwandas civilbefolkning, og store dele af Rwandas befolkning ender som internt fordrevne (Mamdani 2001: 186-9). Borgerkrigen fortstter frem til indgelsen af en fredsaftale den 3. august 1993, den skaldte Arusha-aftale 82 , mellem Rwandas regering og to strste oppositionspartier p den ene side, og RPF p den anden side (Mamdani 2001: 210). Den politiske uro fortstter dog, og den 6.
Aprosoma, overvejende hutu-baseret, og Rassemblement dmocratique rwandais ("RADER"), som bestod af moderate dele af bde hutu- og tutsi-eliten (ICT 2003: 30) 79 Mouvement Rvolutionnaire National Pour le Dveloppement. 80 Rwandan Patriotic Front, dannet af rwandiske tutsier i eksil i Uganda i 1979. 81 Fem nye partier dannes. Mouvement dmocratique rpublicain (MDR), der pberber sig slgtskab med MDRParmehutu fra den 1. Republik, Parti social dmocrate (PSD), Parti liberal (PL); Parti dmocrate chrtien (PDC), og Coalition pour la dfense de la republique (CDR), der nsker hutuers totale dominans i Randa 82 Aftalen indebrer indsttelsen af en overgangsregering der inkluderer RPF, delvis afmobilisering og integration af begge siders militr, dannelsen af en demilitariseret zone mellem det RPF-kontrollerede nord og resten af Rwanda, stationering af en RPF-bataljon i Rwandas hovedstad Kigali, og indsttelsen af en fredsbevarende FN-styrke (UNAMIR) med et to-rigt mandat.
52
Asger Petersen
Speciale
april 1994 skydes prsident Habyarimanas fly ned 83 (ICT 2003: 34). Straks derefter begynder dele af Rwandas vbnede styrker samt hutu-militser at drbe tutsier, samt hutuer i opposition til volden (ICT 2003: 37). Store dele af hutu-befolkningen deltager i volden, som i de flgende 100 dage udvikler sig til folkedrab p Rwandas tutsi-befolkningen, og mellem femhundredetusinde og en million mennesker drbes (Mamdani 2001: 5-7). Volden stoppes i midten af juli 1994, hvor RPF indtager Rwandas hovedstad Kigali (Newbury og Newbury 1995: 20).
I et forsg p at forst hvorfor store dele af hutu-befolkningen deltager i folkedrabet, analyserer jeg det narrativ, som Kangura og RTML konstruerer i tiden fra RPFs invasion i 1990 til folkedrabets udbrud i 1994. Gennem analyse af hvordan dette narrativ konstruerer den Andens antagonistiske, temporale og spatiale dimension, kan jeg efterflgende vurdere hvilke mulighedsbetingelser for handling dette narrativ skaber, og hvorvidt massevold er muliggjort. Hvis massevold muliggres af hutuers relation til tutsier, er det muligt at forst hvorfor store dele af befolkningen deltager i folkedrabet.
5.2 Kangura og RTMLs narrativ Kangura og RTMLs artikler og radioudsendelser dkker et bredt spektrum af emner, fra 1990 til 1994 84 . Flles for det analyserede materiale, er dog at begge medier i hele perioden fokuserer p forholdet mellem hutuer og tutsier. Ved konstant at knytte forholdet mellem hutuer og tutsier til nyhedshistorier og reportager skabes et specifikt narrativ. Dette narrativ konstrueres omkring tre tomme betegnere, som Kangura og RTML konstruerer en kollektiv identitet omkring. Den frste er borgerkrigen mellem RPF og Rwandas vbnede styrker. Den anden er Rwandas politiske situation og den sidste er Rwandas historie.
Det er aldrig blevet endeligt afklaret hvem der stod bag mordet p prsidenten (ICT 2003: 39). Partier som CDR og MDR beskyldte RPF for at st bag, mens RPF anklagede medlemmer af Habyarimanas indre cirkel for at udfre mordet og skylde skylden p RPF for at oppiske anti-tutsi-holdninger i befolkningen. En fransk undersgelse konkluderede at RPF stod bag drabet, mens nyere undersgelser foretaget af Rwanda nuvrende regering hvder at hutu-ekstremister stod bag drabet (BBC 2010). 84 RTML fra sin oprettelse i 1993.
83
53
Asger Petersen
Speciale
Borgerkrigen Kangura og RTML skaber en specifik relation mellem hutuer og tutsier ved via kvivalenslogik at konstruere begge grupper i forhold til RPFs invasion. Borgerkrigen artikuleres i Kangura som en krig mellem tutsier og hutuer:
When Ruhengeri was attacked, all the Tutsis and particularly those who were in Kigali became famous for their arrogance and took champagne on grounds that their kinsmen had returned to the fold. They no longer conceal the fact that this war pits the Hutus against the Tutsis. (Kangura 1993a) 85 Kamphandlingerne mellem RPF og Rwandas hr bliver konstrueret som en krig mellem alle hutuer og tutsier. Ydermere konstrueres RPFs handlinger under kampene som overgreb mod civilbefolkningen i det berrte omrde:
The Inyenzi who stayed at the foot of Kabaya attacked the population of that locality as well as that of the Muko Secteur, in the area bordering on Kabaya and seriously maltreated them. [] In Ruhengeri, very many Hutu civilians perished. Skulls, legs, trunks were strewn everywhere (Kangura 1993a) 86 The Inkotanyi arrived quite early at the outskirts of the Ruhengeri town. Before 10 p.m., they had started to kill with knives members of the population as well as certain members of the armed forces found at the roadblocks. (Kangura 1993a) 87 RPFs handlinger bliver konstrueret som brutale overgreb p bde militret og den civile hutubefolkning. RPFs handlinger bliver sledes konstrueret som en trussel mod alle hutuer, bde hren og civilbefolkningen. Ydermere omtales RPFs styrker konsekvent med ordet inyenzi, der betyder kakerlakker. RPF betegnes sledes konsekvent som et skadedyr 88 og bliver endvidere konstrueret som ikke blot en fraktion af tutsier, men som reprsentant for alle tutsier:
Kangura og RTMLs konstruerer samme narrativ i deres beskrivelse af situationen i Rwanda. Da transskriberingen af RTML's radioudsendelser brer prg af, at udsendelserne er talesprog, anvender jeg dog kun citater fra Kangura i det flgende. I stedet for at anvende citater fra RTML, henviser jeg til radioudsendelser fra RTML med samme indhold, nr jeg anvender citater fra Kangura. 86 Samme beskrivelse ses i RTML (1994b). 87 Samme beskrivelse ses i RTML (1993a). 88 Efter 1992 anvendtes ordet Inyenzi ikke kun om RPF-soldater, men ogs om tutsier generelt, af det nydannede hutuorienterede parti CDR og deres allierede. Ordet fik sledes en etnisk betydning, og ordet blev en del af det almindelige
85
54
Asger Petersen
Speciale
Furthermore, Paul Kagame recently stated on a foreign radio that the RPF belonged to the Tutsis (Kangura 1993a) Personally, I know very well that the RPF is the number one enemy of the Hutus, for even Bizimungu, Kanyarengwe, Lizinde and other Hutus are just a front designed to show the international community that the Inkotanyi are not operating racial segregation; otherwise, the RPF is concerned only with Tutsi interests (Kangura 1993a) P denne mde konstrueres RPFs handlinger som overgreb p den civile hutu-befolkning og som udtryk for alle hutuers handlinger. Ordet inyenzi konstrueres p samme mde som dkkende for alle tutsier. Ydermere artikuleres de hutuer, der sttter RPF som et skalkeskjul for tutsiernes planer om dominans - dermed opretholdes narrativet om borgerkrigen som en kamp mellem hutuer og tutsier. Skellet mellem hutuer og tutsier skabes endvidere ved at beskrive, hvordan tutsier ser hutuer som en homogen masse:
One other thing that we should recall is that if the Inkotanyi came to besiege this country they would make no distinction among the Hutus of Gitarama, Butare, Ruhengeri, Gisenyi or Byumba. Everyone would be strangled. (Kangura 1993a) Heraf fremgr det hvordan alle hutuer i tutsiers opfattelse er ens, hvilket styrker forestillingen om, at alle hutuer m st sammen mod den flles fjende, der nsker at kvle dem. Den rwandanske tutsibefolkning konstrueres ogs som sttter af RPF:
During the visit to the battleeld, we were with Tutsis working in Kigali including some who claimed to be representing Tutsi rights. When the Major showed them the extent of the wickedness of their kinsmen, particularly, when they were shown people burnt in houses razed to the ground, those ripped open, those castrated These Tutsis smiled and wished deep down inside for the extermination of the Hutus to enable their brothers to return without difculties. (Kangura 1993a) 89
sprogbrug blandt hutuer (Prunier 1995: 368, ICTR 2003: 159-160). Ud over ordet Inyenzi benyttes ogs ordet Inkotanyi (krigere) om RPF (ICTR 2003: iv). 89 Samme beskrivelse ses i RTML (1994f).
55
Asger Petersen
Speciale
Iflge Kangura er alle tutsier forenet i nsket om at udrydde hutu-befolkningen. Tutsi-befolkningen konstrueres sledes som en intern fjende, der findes iblandt hutu-befolkningen, der dermed er konstant i fare, hvilket Kangura ofte artikulerer:
The enemy is still there, among us, and is biding his time to try again, at a more propitious moment, to decimate us. (Kangura 1990) 90 Truslen fra RPF og tutsier er ikke en fjern fare p sikker afstand, men findes internt i Rwanda. Anklagen om, at tutsier nsker at udrydde hutuerne gr igen i tiden fra borgerkrigens udbrud i oktober 1990 og frem til folkedrabets udbrud. Kangura beskriver ofte hvordan tutsierne planlgger at udrydde hutuerne:
The following are the names of children (including the names of their parents) who joined the Inkotanyi at the instigation of Twagiramungu. [People of Cyangugu, see those who are going to exterminate you by bullet.] (Kangura 1993a) 91 Heraf fremgr det hvordan Kangura artikulerer RPF som en organisation, der planlgger at udrydde hutuer 92 . Ydermere fremgr det hvordan RPF rekrutterer medlemmer (i dette tilflde brn) fra landsbyer i Rwanda. Dermed fr Kangura artikuleret at fjenden ikke blot er RPF fra Uganda, men at der ogs internt i Rwanda findes tutsier der har til hensigt at udrydde hutuerne. Kangura konstruerer ligeledes RPFs angreb og kamphandlinger som udtryk for, at relationen mellem hutuer og tutsier kun bliver forvrret, med mindre hutuerne kan forhindre det:
Seeing the Hutus die and the Tutsis organize the feast, gives an image of Rwanda in the coming days! (Kangura 1993a) Denne passage omhandler angivelige RPF-overgreb p civile i en landsby p grnsen til Uganda. Kangura artikulerer hvordan hele Rwanda i de kommende dage vil blive udsat for de samme overgreb
Samme beskrivelse ses i RTML (1994f). Samme beskrivelse ses i RTML (1994g). 92 Der findes ingen valide beviser for at RPF nskede at udrydde hutu-befolkningen. Den Internationale Straffedomstol for Rwanda fandt beviser for, at beskyldningerne mod RPFs intentioner om folkedrab p hutuer var en bevidst propagandateknik, kaldet accusation in a mirror, hvor modparten i en konflikt tillgges de intentioner (om vold eller terror), som propagandisten selv har, for at modparten konstrueres som en trussel (ICT 2003: 36, jf. Mucchielli 1970, der konstruerer begrebet accusation in a mirror).
91 90
56
Asger Petersen
Speciale
som de civile i den angrebne landsby, udfrt af tutsierne som en samlet masse. Dette medvirker til at konstruere relationen mellem hutuer og tutsier som i forvrring. Ydermere konstruerer Kangura tidshorisonten, som relationen udspiller sig inden for, som meget kort, da det vil ske i de kommende dage. Opfattelsen af, at borgerkrigen kun forvrrer situationen ses ligeledes i flgende passage:
The situation is deteriorating. Have they not shown us their true colors? Did Museveni, their trainer, not capture Kampala at the time Okello was embroiled in negotiations? This time, no naivety. No more naivety. (Kangura 1993a) Udover at artikulere RPF og tutsier som en truende invasion, der planlgger at udrydde hutubefolkningen, henviser Kangura til tidligere RPF-overgreb p hutuer:
Since the RPF launched attacks that cannot be forgotten for years to come and which resulted in the death and torture of many people we would never forget, patriotic Rwandans continue to condemn the attacks as much as they can. (Kangura 1994a) 93 Kangura formaner hutu-befolkningen om aldrig at glemme RPFs overgreb p Rwandas befolkning. Ydermere ekskluderes RPF (og implicit deres sttter, tutsi-befolkningen i Kanguras beskrivelse) fra kategorien patriotiske rwandanere. RPF-medlemmer, og dermed hele tutsi-befolkningen, artikuleres sledes som ikke rigtige, gte rwandanere. Dermed bliver de patriotiske rwandanere, som RPF har foretaget overgreb p, implicit artikuleret som hutu-befolkningen. Kangura artikulerer ogs RPFs tidligere overgreb p hutu-befolkningen direkte:
Those of us defending the Republic feel that the blood of those who have been brutally murdered by the RPF because they were Hutus is enough reason for us to ght. The blood of our brothers and sisters should be reason enough to unite us and request that the RPF account for the acts they committed during the war. We should organize events that would be recorded in the annals of Rwandan history and remind us of the innocent people killed between 1990 and 1994. (Kangura 1994a) RPFs handlinger artikuleres som grusomme og barbariske overgreb p den civile hutu-befolkning, overgreb som m hvnes af hutuer. Ydermere konstrueres RPFs handlinger som reprsentation for tutsiers nske om at udrydde alle tutsier. Tutsier konstrueres sledes som grusomme og barbariske, og
93
Samme beskrivelse ses i Kangura (1993a).
57
Asger Petersen
Speciale
som en trussel mod selve hutu-befolkningens overlevelse. Sluttelig artikulerer Kangura hvordan hutubefolkningen m st sammen og bringe RPF til ansvar for sine handlinger. Sledes bliver fortidige hndelser konstrueret som overgreb, der krver handling.
Den politiske situation i Rwanda Tutsiers identitet konstrueres ikke kun i forhold til RPFs handlinger, men ogs i forhold til den politiske situation, der fungerer som tom betegner i narrativet. Den politiske situation er prget af kampe mellem partier, der nsker etnisk sameksistens og partier, der nsker hutuers sociale og politiske dominans (Mamdani 2001: 189-190). Den politiske flj, der nsker sameksistens, ledes af prsident Habyarimanas parti MRND, mens den anden flj bestr af Hutu Power - en betegnelse for individer og organisationer, der opfatter hutu-befolkningen som de eneste gte rwandanere (Mamdani 2001: 189-190). I Kangura artikuleres den politiske situation i Rwanda sledes:
It has not at all been through stupidity that the Tutsis joined certain Hutu political parties such as the MDR, PSD and so. Indeed, they are waging a war that they know well and are aware of what they are doing. After misleading the Hutus of the opposition and overthrowing Habyarimana, the problem will once again be posed. The Tutsis will not accept the Hutus in power even if the latter allegedly came from the MDR party which, moreover, caused their exile. (Kangura 1993a) 94 Eksistensen af partier med etnisk blandet medlemsskare bliver artikuleret som et udtryk for tutsiernes plan om etnisk herredmme. Tutsier konstrueres som ude af stand til at acceptere at hutuer besidder den politiske magt i Rwanda. Disse partiers retorik og blandede medlemsskare bliver sledes artikuleret som et skalkeskjul for tutsiers plan for at opn herredmme over Rwandas hutuer. Skellet mellem tutsier og hutuer opretholdes hermed.
I lbet af 1993, hvor Arusha-aftalen indgs, intensivers den politiske strid, og selve forhandlingsprocessen op til indgelsen af Arusha-aftalen artikuleres som en tutsi-plan, der har til forml at opn herredmme over hutu-befolkningen:
94
Samme beskrivelse ses i RTML (1993b).
58
Asger Petersen
Speciale
At the time when the Government of Rwanda is engaged in talks bringing together representatives of Rwanda and the RPF in Arusha, Tanzania, the Inyenzi-Inkotanyi, for their part, have a totally different plan. As demonstrated during their attack on 1 October 1990, the Inyenzi intend to take power by force and they are still determined to attain their objective. (Kangura 1993a) 95 De politiske forhandlinger om fredsaftalen kvivaleres med RPF's angreb p Rwanda i 1990. Forhandlingerne om Arusha-aftalen konstrueres dermed som et led i tutsiernes forsg p at overtage magten i Rwanda og undertrykke hutu-befolkningen, hvilket ligeledes fremgr af flgende passage:
Thus, Nsengiyaremye urged these brave persons determined to consolidate benets accruing from the 1959 revolution, namely the republic and democracy, which the Tutsis and their accomplices want to destroy because of their personal and regional interests. (Kangura 1993a) Det er ikke blot Arusha-forhandlingerne og RPFs kamphandlinger der konstrueres som en trussel mod demokratiet, men selve eksistensen af tutsier i Rwanda. Tutsier nsker iflge Kangura at delgge alt det, som hutu-befolkningen har vundet som resultat af 1959-revolutionen. Netop revolutionen i 1959 spiller en stor rolle blandt hutu-befolkningen i Rwanda (Mamdani 2001: 231). At artikulere Arushaaftalen som en trussel mod 1959-revolutionen, konstruerer fredsforhandlingerne som en direkte trussel mod hutuers frihed. Arusha-forhandlingerne artikuleres endvidere som et fnomen, der vil fre direkte til genindfrelse af tutsiers tidligere herredmme:
Be Vigilant, or else the Arusha Talks will Bring us Back to the Feudal Regime we Rejected in 1959. (Kangura 1993a) 96 Det feudale regime er en henvisning til tutsiernes kongedmme, der blev afskaffet ved revolutionen i 1959, og som i hutu-befolkningens opfattelse undertrykkede hutuerne (ICT 2003: 93). Arushaforhandlingerne konstrueres sledes som en direkte trussel mod Rwandas demokrati og hutuernes frihed. Hvis den gennemfres, vil tutsierne overtage magten i Rwanda og genindfre det undertrykkende feudale monarki.
95 96
Samme beskrivelse ses i RTML (1994d). Samme beskrivelse ses i RTML (1994g).
59
Asger Petersen
Speciale
Slutteligt konstrueres tutsiers position i samfundet som problematisk for hutuer, da tutsier har monopol p alle vigtige og magtfulde samfundsposter:
The Tutsis had been privileged for a long time under the Habyarimana regime. They were privileged in schools, business and government. (Kangura 1993a) 97 While Tutsi vamps sent to sleep, distracted the inuential Hutus in this country, the Tutsis were pursuing university studies and, today, they are medical doctors, professors, lawyers, religious leaders they monopolize the entire business sector of the country. (Kangura 1993a) 98 Kangura konstruerer hvordan tutsier har et magtmonopol i Rwanda. Tutsiers samfundsposition er et mt punkt for hutuer, da tutsier traditionelt har vret Rwandas elite og monopoliseret Rwandas konomiske og politiske ressourcer 99 .
Kangura og RTMLs beskrivelse af Rwandas historie Sluttelig fungerer Rwandas historie som tom betegner i konstruktionen af relationen mellem hutuer og tutsier. Kangura bringer i februar 1993 en tale, holdt i 1964 af Grgoire Kayibanda, prsident i Rwandas frste republik (Kangura 1993a). Talen fokuserer p mulighederne for at skabe et moderne demokrati i Rwanda efter at kolonimagten Belgien har trukket sig ud. Talen formaner tutsier om at skrinlgge deres planer for at genindfre det feudale monarki og i stedet deltage helhjertet i opbygningen af et demokratisk Rwanda. Kangura konstruerer tutsier som en gruppe, der har undertrykket hutuerne, og som, hvis de ikke var blevet forhindret af revolutionen i 1959, ville have drbt og undertvunget hutuerne:
If the Tutsis had won, no Hutu would be alive, except the one who would withstand the ten feudal chores. (Kangura 1993a) Ved at genoptrykke denne tale og fokusere p tutsiernes nsker om at dominere hutuer (stningen If the Tutsis had won, no Hutu would be alive er ogs brugt som artiklens overskrift) artikulerer Kangura forskellen p hutuer og tutsier i historisk kontekst. Dermed konstrueres et modstningsforhold mellem
97 98
Samme beskrivelse ses i RTML (1994d) Samme beskrivelses ses i RTML (1993b). 99 Se beskrivelsen af den tidlige Rwandiske stat i Mamdani (2001: 60-73)
60
Asger Petersen
Speciale
hutuer og tutsier, som ikke kun skyldes den nuvrende borgerkrig, men er baseret p en konflikt med dybe historiske rdder. Kangura beskriver endvidere hvordan den nuvrende krig ikke er en ny udvikling i forholdet mellem tutsier og hutuer:
The war between the Hutus and the Tutsis did not begin today. It dates far back. When the Tutsis arrived in Rwanda, the Hutus were in power. Though in the minority, they were more shrewd and stronger than Hutus from whom they seized power and monopolized it for 400 years. (Kangura 1993a) 100 Forskellen mellem hutuer og tutsier konstrueres i forhold til en historisk konflikt, hvor tutsier har undertrykket hutuer i mere end 400 r. Ydermere konstrueres tutsier som essentielt fremmede i Rwanda, der er kommet udefra og undertvunget hutuerne, der konstrueres som Rwandas oprindelige og naturlige herskere. Dermed konstrueres tutsiers identitet som fremmede, der ikke har eller fortjener en naturlig plads i Rwanda. Kangura kvivalerer endvidere RPF med tutsier under den sociale revolution i 1959:
And in fact, can a distinction be made between the Inyenzi that attacked Rwanda in October 1990 and those of the 1960s? They are all related since some are the grand children of others. Their wickedness is identical. All the attacks were meant to restore the feudal-monarchy regime. The atrocities that the Inyenzi of today are perpetrating against he population are identical to those they perpetrated in the past, namely killings, plundering, rape of young girls and women etc. (Kangura 1993a) 101 De overgreb og rdsler, som narrativer konstruerer at RPF pfrer det rwandanske folk, er identiske med de overgreb, som tutsier historisk har pfrt hutuer. Truslen fra RPF er sledes ikke blot et nutidigt fnomen, men led i en relang kamp mellem tutsier og hutuer, hvor tutsier konstrueres som angribere, der udver brutale overgreb mod hutuer. I forbindelse med konstruktion af den historiske konflikt mellem hutuer og tutsier konstrueres tutsier endvidere som farlige skadedyr, med ekstremt ubehagelige egenskaber:
The simple fact that the Tutsi is called a snake in our language is enough and indeed says a lot. He is smooth-tongued and seductive and, yet, he is extremely wicked. The Tutsi is permanently vindictive. He does not express his feelings. He even smiles when he is in great pain. In
100 101
Samme beskrivelse ses i RTML (1993b). Samme beskrivelse ses i RTML (1993a) .
61
Asger Petersen
Speciale
our language, the Tutsi bears the name cockroach (Inyenzi), because under cover of darkness, he camouages himself to commit crimes. The word cockroach again reminds us of a very poisonous snake. It is therefore not accidental that the Tutsi chose to be called that way. (Kangura 1993a) 102 Kangura kvivalerer tutsier med skadedyr (kakerlakker og giftslanger), og disse dyrs egenskaber konstruerer tutsier som onde, hvngerrige og kriminelle. At tutsier besidder kakerlakkens og slangens negative egenskaber konstrueres endvidere som et biologisk og historisk uforanderligt fnomen:
From the outset, we said that a cockroach cannot bring forth a buttery, and that is true. A cockroach brings forth a cockroach. (Kangura 1993a) Kangura benytter ordet kakerlak som nedvrdigende slang for tutsier. En tutsi frembringer sledes altid en tutsi. At vre tutsi konstrueres som et biologisk fnomen, der ikke kan ndres. Endvidere kvivalerer Kangura den biologiske essentialisme med kakerlakkens negative egenskaber. Tutsier er ikke blot altid tutsier, de er altid kakerlakker, og dermed konstrueret som evige skadedyr. Tutsier kan sledes aldrig blive sommerfugle, og dermed aldrig blive til noget positivt. Kangura konstruerer endvidere tutsiers uforanderlighed som et historisk bevist fnomen:
The history of Rwanda tells us that the Tutsi has remained the same and has never changed. His treachery and wickedness are intact in our countrys history. (Kangura 1993a) 103 Tutsier har aldrig ndret sig gennem Rwandas historie, der beviser, hvordan tutsier altid har vret forrderiske og onde. Sledes konstruerer Kangura tutsiers negative forskellighed fra hutuer som et faktum, der ikke kan stilles sprgsml til, hvilket ogs fremgr af flgende passage:
At close examination, the Tutsi treachery of today is not at all different from that of the years gone by. The history of Rwanda, which bears witness, teaches us that the Tutsis had enslaved the Hutus for a long time by using their women and cows. Following their overthrow in 1959, they again used their vamps and money (cows in the past) to subject the Hutus once again to slavery. (Kangura 1993a) 104
102 103
Samme beskrivelse ses i RTML (1994f). Samme beskrivelse ses i RTML (1994a). 104 Samme beskrivelse ses i RTML (1993b).
62
Asger Petersen
Speciale
Narrativet konstruerer hvordan tutsier historisk har brugt deres ressourcer til at undertvinge hutuer. Ved at referere til tutsiers brug af deres kvinder og ker, spiller Kangura endvidere p den historiske opfattelse af tutsier som vandrende nomader, mens hutuer var bnder, der har vret evigt bosat i Rwanda (Newbury og Newbury 1995: 5, Mamdani 2002: 46, ICT 2003: 121). Dette medvirker til at konstruere tutsier og hutuer som essentielt forskellige fra hinanden.
Kangura og RTMLs narrativ Samlet konstruerer Kangura og RTML et narrativ, der vver tre forskellige tomme betegnere sammen i en beskrivelse af Rwandas situation. Samlet set konstruerer dette narrativ en relation mellem hutuer og tutsier, hvor tutsier konstrueres som negativt forskellige fra hutuer. Narrativet udgr en kollektiv identitet, hvor gte hutuer udgr identitetens Selv, og tutsier og deres sttter udgr den Anden, der konstituerer Selvets eksistens. Narrativets frste tomme betegner er borgerkrigen mellem RPF og Rwandas regering. RPFs invasion konstrueres som en trussel mod Rwandas suvernitet som demokratisk stat. RPF konstrueres som brutale overfaldsmnd fra et fremmed land, der har angrebet Rwanda og foretager overgreb p uskyldige civile hutuer, og som har til hensigt at udrydde hutu-befolkningen. Ved at gre RPFs handlinger til reprsentanter for alle tutsier i Rwanda, kvivaleres RPFs konstruerede brutalitet og overgreb med alle tutsier, der dermed konstrueres som fremmede og som en trussel mod hele hutu-befolkningen i Rwanda. Ved endvidere at konstruere alle tutsier som sttter af RPF, skabes et klart skel mellem hutuer og tutsier. Krigen mellem RPF og Rwanda konstrueres dermed som en krig mellem hutuer og tutsier. Hutuer er sledes omgivet af fjender og konstant i fare her og nu, s lnge tutsier findes i Rwanda. Narrativets anden tomme betegner er den politiske situation i Rwanda i 1990erne. Den politiske strid mellem partier, der nsker sameksistens mellem hutuer og tutsier i Rwanda, og partier der nsker hutuers sociale og politiske dominans, konstrueres som udtryk for tutsiers nske om at opn politisk herredmme i Rwanda og undertrykke hutu-befolkningen. Tutsier konstrueres i denne forbindelse som uplidelige lgnere, som hutuer aldrig kan stole p, da de udelukkende nsker at overtage magten i Rwanda. Den generelle politisk situation kvivaleres med fredsforhandlingerne i Arusha-aftalen, som konstrueres som endnu et led i tutsiernes plan for at undertvinge hutu-befolkningen. Slutteligt konstrueres tutsiers position i samfundet som problematisk, idet tutsier besidder mange vigtige samfundsposter, og hutuer dermed udelukkes fra dem.
63
Asger Petersen
Speciale
Narrativets sidste tomme betegner er Rwandas historie, der konstrueres som n lang konflikt mellem tutsier og hutuer, hvor hutuer er blevet undertrykt i mere end 400 r. Tutsier konstrueres som essentielt fremmede i Rwanda, som et folk der er kommet udefra og undertvunget hutuerne. Dermed konstrueres tutsiers identitet som fremmede, der ikke har eller fortjener en naturlig plads i Rwanda og hutuer konstrueres som Rwandas oprindelige og naturlige herskere. Endvidere konstrueres tutsiers identitet som essentielt uforanderlig, bde i biologisk og historisk henseende. Tutsier vil altid vre onde, brutale og nedrige, og vil altid forsge at undertvinge hutuerne, hvilket historien iflge narrativet har bevist. Samlet set konstruerer narrativet et intenst og dybt fjendskab mellem hutuer og tutsier, hvor tutsier konstrueres som hutuers evigt onde fjende. Dette fjendskab skyldes ikke kun borgerkrigen eller de politiske modstningsforhold, men er baseret p en konflikt med dybe historiske rdder.
5.3 Narrativets mulighedsbetingelser for handling I denne del af analysen vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling som Kangura og RTMLs narrativ skaber. Jeg analyserer, hvorvidt den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i narrativets relation mellem Selvet og den Anden er baseret p aktuelt konfliktskabende termer. P baggrund af analysen kan jeg vurdere hvorvidt relationen mellem hutuer og tutsier muliggr massevold.
Narrativets antagonistiske dimension Denne dimension omhandler Selvets artikulation af den Andens forskellighed. Det frste element i den antagonistiske dimension handler om Selvets frygt for den Anden 105 . Som beskrevet ovenfor konstrueres RPF som en todelt trussel, der samtidig kvivaleres med alle tutsier. For det frste er RPF en militr trussel mod Rwandas suvernitet. Hvis RPF vinder borgerkrigen vil dette fre til at hutuerne mister deres frihed, da RPF (og dermed alle tutsier) iflge narrativet nsker at genindfre monarkiet. For det andet er RPF en trussel mod hutu-befolkningens overlevelse, idet narrativet konstruerer tutsier som villige til at udrydde hutu-befolkningen. Konstruktion af militre trusler mod stat og befolkning er yderst velegnet til at skabe frygt og krve ekstraordinre handlinger i forsget p at hndtere disse trusler (Buzan et al. 1998: 57-8). Narrativets konstruktion af RPF som en alvorlig trussel er sledes velegnet til at skabe frygt for RPF (og dermed
105
Frygt for den Anden opstr hvis narrativet konstruerer den Anden som en trussel mod Selvets eksistens, eller imod vrdier som er essentielle for Selvet. Hvis den Anden konstrueres som en trussel, og denne trussel ikke kan hndteres via fredelige midler, vil anvendelse af vold for at hndtere truslen vre muliggjort.
64
Asger Petersen
Speciale
alle tutsier) blandt hutu-befolkningen. Ydermere konstruerer narrativet den politiske situation i Rwanda, specielt de politiske forsg p at hndtere den militre invasion, som endnu en trussel mod hutubefolkningens frihed. Arusha-aftalen bliver artikuleret som et led i tutsiernes plan om at generobre magten i Rwanda, en plan der truer vrdierne fra den sociale revolution i 1959, som optager en central plads i Kangura og RTMLs narrativ. Ved at konstruere fredelige alternativer til fortsat konflikt som en trussel mod hutu-befolkningens frihed og vrdier, konstruerer narrativet RPFs invasion og angivelige planer om at udrydde hutuerne som en trussel, der ikke kan hndteres med fredelige midler. Narrativets konstruktion af RPFs og tutsi-befolkningsgruppens handlinger og intentioner er sledes velegnet til at skabe frygt for tutsier blandt hutu-befolkningen.
Det andet element i den antagonistiske dimension omhandler Selvets behov for hvn for den Andens handlinger 106 . Narrativet konstruerer tutsierne som ansvarlige for overgreb p hutuer. For det frste konstrueres RPF som skyld i voldsomme og brutale overgreb p den civile hutu-befolkning i Rwanda. Disse overgreb m iflge narrativet aldrig glemmes, og hutu-befolkningen m kmpe imod RPF og tutsierne, for at opn retfrdighed for disse overgreb. For det andet konstrueres tutsier som ansvarlige for mere end 400 rs undertrykkelse af hutuer under det feudale monarki. Disse overgreb brutal vold og undertrykkelse fordrer iflge narrativet at hutuer m st sammen og bekmpe RPF og tutsierne for at hvne overgrebene. At det er ndvendigt at bekmpe RPF og tutsierne medfrer, at fredelige midler ikke er tilstrkkelige til at opn hvn over tutsierne. Narrativets konstruktion af RPF og tutsier som skyld i voldelige overgreb og undertrykkelse af hutuer er sledes velegnet til at krve anvendelse af vold for at opn hvn over tutsi-befolkningsgruppen. Det sidste element i den antagonistiske dimension omhandler Selvets dehumanisering af den Anden 107 . Narrativet beskriver konsekvent RPF og tutsier som kakerlakker og giftslanger, og tillgger tutsier negative egenskaber, som disse dyr iflge narrativet besidder. Tutsier bliver sledes betegnet som onde, hvngerrige og kriminelle. Sammenholdt med narrativets konstruktion af tutsier som en alvorlig trussel
106
Behov for hvn opstr, sfremt Selvet konstruerer den Anden som ansvarlig for overgreb mod Selvet eller imod vrdier som er essentielle for Selvet. Hvis dette behov for hvn ikke kan hndteres via fredelige midler, vil anvendelse af vold for at opn hvn vre muliggjort. 107 Selvets dehumanisering af den Anden kan medvirke til at ophve diskursive eller institutionelle restriktioner mod vold mod denne gruppe. Den Anden beholder samtidig en subjektivitet, og kan derfor meningsfuldt artikuleres som trussel eller ansvarlig for overgreb eller kriser.
65
Asger Petersen
Speciale
og ansvarlig for brutale overgreb p hutuer, medvirker narrativets dehumanisering af tutsier til at ophve diskursive restriktioner mod vold rettet mod tutsierne. Analyse af narrativets antagonistiske dimension viser at narrativet konstruerer en relation mellem hutuer og tutsier, der er baseret p hutuers frygt for, behov for hvn over, samt dehumanisering af tutsier. Endvidere er relationen konstrueret p en sdan vis, at fredelige midler til at hndtere truslen og behovet for hvn ikke er tilstrkkelige. Den antagonistiske dimension i relationen mellem Selv og Anden er sledes baseret p konfliktskabende termer.
Narrativets temporale dimension Denne dimension omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Det frste element i den temporale dimension er Selvets opfattelse af den Andens foranderlighed 108 . Narrativet konstruerer tutsier som uforanderlige, bde biologisk og historisk. Biologisk set konstrueres forskellen mellem hutuer og tutsier som uforanderlige, idet en kakerlak kun kan frembringe en kakerlak. At tutsier er kakerlakker, og besidder de negative egenskaber, som narrativet konstruerer, er sledes et essentielt biologisk faktum. Historisk set konstruerer narrativet hvordan tutsier i over 400 r har udvet vold og undertrykkelse mod hutuer, og trkker en lige linje fra det fr-koloniale feudale monarki, over volden i 1960'erne, til RPFs invasion af Rwanda i 1990. Tutsier konstrueres sledes som uforanderligt onde, hvngerrige voldsmnd. Narrativet konstruerer sledes tutsiers forskellighed som uforanderlig, og hutuerne har derfor ingen mde at integrere eller omvende tutsierne i Rwanda. Det andet element i den temporale dimension er Selvets forventninger til fremtidige relationer mellem Selvet og den Anden 109 . Narrativet konstruerer hvordan hele Rwanda i de kommende dage vil blive udsat for overgreb af RPF, der iflge narrativet allerede har foretaget voldsomme overgreb p den civile hutu-befolkning. De politiske forhandlinger, specielt om Arusha-aftalen, konstrueres ligeledes som begivenheder, der kun vil fre til forvrret konflikt mellem hutuer og tutsier. Sledes konstrueres omstndighederne omkring relationen mellem hutuer og tutsier som i forvrring. Da hutuer ikke kan hbe p bedre tider, skrpes behovet for aktuel handling.
108
Hvorvidt Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig eller ej har stor betydning for relationens mulighedsbetingelser for handling. Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som uforanderlig, vil en antagonistisk relation muliggre vold for at hndtere relationen. 109 Dette element omhandler de omstndigheder som Selvet forventer relationen finder sted under i fremtiden bliver relationen bedre, uforandret eller vrre i fremtiden? Sfremt en antagonistisk relation ikke er i bedring, eller endda forvrres, vil vold for at hndtere relationen blive muliggjort.
66
Asger Petersen
Speciale
Det sidste element i den temporale dimension er Selvets opfattelse af tidshorisonten for relationen til den Anden 110 . Narrativet konstruerer hvordan RPF aktuelt er ved at undertvinge Rwanda militrt og pbegynde fordrivelse og udryddelse af hutuer. Den politiske situation beskrives samtidig som aktuelt problematisk: Arusha-aftalen er ikke en fjern og potentiel trussel mod hutuers frihed og vrdier, men finder sted for jnene af hutu-befolkningen. Tidshorisonten, som relationen mellem hutuer og tutsier konstrueres indenfor, er sledes meget kort. Dermed konstruerer narrativet et behov for aktuel handling for at hndtere tutsiernes forskellighed. Sammenlagt viser analyse af narrativets temporale dimension, at relationen mellem hutuer og tutsier krver aktuel handling, da konflikten ikke er potentiel, men finder sted nu, og situationen kun bliver vrre med tiden. Endvidere kan hutuer ikke forvente at tutsiernes forskellighed ndrer sig, da de iflge narrativet biologisk og historisk set er uforanderlige. Den temporale dimension i relationen mellem hutuer og tutsier er sledes baseret p aktuelt konfliktskabende temporale termer.
Narrativets spatiale dimension Denne dimension omhandler den rumlige relation mellem Selvet og den Anden, bde fysisk og socialt. Det frste element i den spatiale dimension er etablering af grnser mellem Selvet og den Anden 111 . Narrativet konstruerer en overordnet grnse mellem alle tutsier og hutuer, der ikke m slres eller overskrides. Dette er udtryk for ekstrem kvivalenslogik, hvor det sociale rum mindskes til at best af to overordnede positioner: Selvet og den Anden. Narrativet konstruerer dermed en situation hvor fronterne mellem hutuer og tutsier er skarpt trukket op, og hvor tutsier konstrueres som en homogen masse med ens interesser. Dette medvirker endvidere til at skabe en enten-er-du-med-os-eller-imod-oslogik, hvor moderate hutuer, der arbejder for sameksistens mellem hutuer og tutsier, bliver konstrueret som ugte hutuer, der er forrdere mod den gte hutu-befolkning. Dermed opretholdes skellet mellem Selv og Anden, idet medlemmer af Selvet, der forsger at samarbejde med den Anden, ekskluderes fra Selvets fllesskab.
110
Den tidshorisont, som Selvet opfatter at relationen med den Anden finder sted inden for, pvirker relationens mulighedsbetingelser for handling, og hvornr handling er ndvendig. 111 Analyse af dette element har til forml at afdkke hvilke individer, der udpeges som del af den Anden og hvor bredt det sociale rum er. Jo smallere det sociale rum er, jo klarere trkkes fronterne op mellem Selv og den Anden, og jo strre bliver potentialet for konflikt. Jf. diskussionen af kvivalenslogiks betydning for konflikt, side 29, samt fodnote 51.
67
Asger Petersen
Speciale
Det andet element i den spatiale dimension omhandler Selvets opfattelse af afstanden til den Anden 112 . Narrativet konstruerer tutsier som en trussel, og skyldig i overgreb p hutuer. Tutsier deler Rwanda med hutuer, og er dermed ikke p sikker afstand. Dermed konstruerer narrativet sledes en antagonistisk Anden, der findes internt blandt Selvet. Dermed ges muligheden for massevold, da narrativet konstruerer Selvets afstand til den Anden som ikke-eksisterende. Det sidste element i den spatiale dimension er Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale udstrkning 113 . Narrativet beskftiger sig ikke med tutsiernes konkrete fysiske udstrkning i Rwanda, men selve tilstedevrelsen af tutsier konstrueres som et problem for hutu-befolkningen. Narrativet konstruerer tutsier som bestridende magtfulde positioner i Rwandas samfund, bde p det politiske, militre og konomiske omrde. Dette konstrueres som et problem for hutu-befolkningen, der ikke kan f adgang til magtfulde stillinger, idet de diskrimineres af tutsierne. Ydermere konstrueres tutsiers sociale magtmonopol som et demokratisk problem, og som et eksempel p at tutsierne stadig nsker at dominere hutuer, selv efter at det feudale monarki er blevet styrtet. Dermed ges muligheden for massevold, da narrativet konstruerer den Andens udstrkning som problematisk. Sammenlagt viser analyse af narrativets spatiale dimension, at relationen mellem hutuer og tutsier medvirker til at krve aktuel handling for at hndtere den Andens forskellighed. Det sociale rum er mindsket til at best af hutuer og tutsier. Samtidig konstrueres afstanden mellem hutuer og tutsier som ikke-eksisterende, hvorved den Anden ikke er p sikker afstand, men eksisterer blandt Selvet. Sluttelig konstrueres selve tutsiernes udstrkning som et problem for bde demokratiet og hutu-befolkningen. Den spatiale dimension i relationen mellem hutuer og tutsier er sledes i hj grad baseret p aktuelt konfliktskabende temporale termer.
Relationens mulighedsbetingelser for handling P baggrund af analysen af den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i relationen mellem hutuer og tutsier, som Kangura og RTMLs narrativ konstruerer, diskuterer jeg hvilke mulighedsbetin-
112
Jo kortere Selvet opfatter distance tilden Anden, jo strre er muligheden for udbrud af vold, hvis massevold er muliggjort og omvendt. 113 Hvis Selvet opfatter den Andens fysiske udstrkning som for stor, vil vold i hjere grad vre muliggjort, end hvis Selvet opfatter den Andens udstrkning som acceptabel.
68
Asger Petersen
Speciale
gelser for handling dette narrativ skaber 114 . Dermed kan jeg afgre hvorvidt relationen mellem hutuer og tutsier muliggr massevold. Kangura og RTMLs narrativ krver at hutuer handler for at hndtere truslen fra RPF og tutsier, og for at opn hvn for de mange overgreb som RPF og tutsierne har pfrt hutuer gennem historien. Fredelige midler til at hndtere truslerne, ssom Arusha-aftalen, konstrueres som en del af tutsiernes plan for undertrykkelse og udryddelse af hutuer. Selve det politiske system, med partier der taler for sameksistens mellem hutuer og tutsier, konstrueres som et skalkeskjul for tutsiernes planer om undertrykkelse af hutuer og genindfrsel af det feudale monarki. Ydermere bliver tutsier konstrueret som uforanderlige, hvilket medfrer at hutuerne ikke kan forvente at kunne omvende eller leve i fred med tutsier, da de altid vil vre onde, hvngerrige og nske at dominere hutu-befolkningen. Dermed bliver fredelig sameksistens og fredelige midler til at lse konflikten mellem hutuer og tutsier gjort umuligt af narrativet. S alvorlige trusler og behov for hvn, som narrativet konstruerer, m dog stadig skulle hndteres. Nr alvorlige trusler mod Selvet eller Selvets vrdier, samt behovet for hvn, ikke kan hndteres med fredelige midler, bliver anvendelse af vold en mulighed. Nr truslerne og de overgreb som skal hvnes endvidere ikke blot skyldes en afgrnset gruppe som RPF, men skyldes selve tutsiernes tilstedevrelse i Rwanda, bliver vold mod alle tutsier muliggjort af narrativet. Samtidig ophver den konstante dehumanisering af tutsier eventuelle diskursive eller institutionelle barrierer for anvendelse af vold mod alle tutsier. Anvendelse af vold mod tutsier bliver sledes muliggjort for at hndtere konflikten mellem hutuer og tutsier. Samtidig er konflikten ikke potentiel, men aktuel, og situationen vil kun blive vrre med tiden. Endvidere foregr konflikten ikke p afstand, da tutsierne befinder sig i Rwanda, og hutuerne er derfor omgivet af deres fjender. Dermed bliver volden muliggjort som en aktuel ndvendighed for hutu-befolkningen. Samlet set konstruerer narrativet en situation hvor det sociale rum er mindsket til kun at best af to fronter, hvor hutuers eneste mde at hndtere det antagonistiske forhold til tutsier er anvendelse af vold mod tutsier. Alternative muligheder bliver ekskluderet som et skalkeskjul for tutsiers planer om udryddelse og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Dermed bliver massevold mod tutsier muliggjort som en ndvendighed grundet relationen mellem hutuer og tutsier.
114
Mulighedsbetingelser for handling er baseret p en specifik forstelse af sammenhngen mellem kollektive identiteters diskursive struktur og kollektive identiteters handlinger, som beskrevet i afsnit 2.1, side 13. De diskursive strukturer, der udgr en kollektiv identitet muliggr specifikke handlinger, men da strukturen altid-allerede er dislokeret, eksisterer potentialet for kreative og ikke-determinerede handlinger altid. De handlinger, som muliggres af en kollektiv identitet er sledes mulige, og ikke ndvendige handlinger.
69
Asger Petersen
Speciale
6. Analyse af konflikten i Nordirland
I dette afsnit analyserer jeg hvilke Selv-Anden-relationer der konstrueres mellem den protestantiskunionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe i kildematerialet fra Nordirland, og anvender min teori-model til at vurdere hvorvidt relationen mellem Selv og Anden ikke muliggr befolkningsgruppernes deltagelse i massevold. Analysen bestr af tre dele. Frst en kort beskrivelse af Nordirlands historie i det 20. rhundrede for at placere analysen i en historisk kontekst. I anden del afdkker jeg de narrativer, som Belfast Newsletter og Irish News konstruer fra slut-januar til slut-februar 1972. Jeg analyserer hver kildes beskrivelse af situationen efter Bloody Sunday frst Belfast Newsletter, derefter Irish News. I sidste del vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling, som disse narrativ skaber. Dette gr jeg ved at analysere den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i Selv-Anden-relationen, som narrativet konstruerer. Dermed kan jeg vurdere hvorvidt relationen mellem den nordirske katolskrepublikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe muliggr massevold.
6.1 Nordirlands historie Nordirlands historie tager sin begyndelse i 1921, hvor Irland, som siden 1801 har vret i union med England, opnr selvstndighed og den Irske Republik grundlgges (White og White 1995: 334). Den nordlige del af Irland forbliver en del af England, og landet Nordirland oprettes som del af det Forenede Kongedmme Storbritannien 115 (White og White 1995: 334). Nordirland har, som de andre dele af Storbritannien, sit eget parlament, kaldet Stormont, og sin egen regering, fra oprettelsen i 1921 til 1973, hvor parlament og regering ophves og erstattes af direkte styre fra Westminster, Storbritanniens parlament, indtil 2007, hvor Nordirland tildeles selvstyre igen (Catt og Murphy 2002: 37). I begyndelsen af 1960'erne voksede en fredelig protestbevgelse frem, kaldet Northern Ireland Civil Rights Association, der hvdede regeringen diskriminerede og undertrykte det katolske mindretal 116 (White og White 1995: 334). I slutningen af 1960'erne blev de fredelige protester i stigende grad aflst
115 116
Opdelingen af en Irland i den Irske Republik og Nordirland betegnes the partition (White og White 1995: 334). Nordirlands befolkning bestr i 1960'erne og de tidlige 1970'ere af lidt over halvanden million mennesker, heraf er ca 1 million protestanter og en halv million katolikker (White og White 1995: 334).
70
Asger Petersen
Speciale
af voldelig konflikt mellem dele af befolkningen, paramilitre katolske og protestantiske enheder 117 , og Nordirlands politi og vbnede styrker, stttet af hrenheder fra den Britiske Hr 118 (White og White 1995: 334). Den katolske befolkningsgruppe nskede lsrivelse fra Storbritannien og genforening med resten af Irland, mens protestanter nskede at bevare unionen med Storbritannien. Begge parter beskyldte hinanden for udemokratiske og undertrykkende intentioner. Volden varede fra slut60'erne til indgelsen af Belfast-aftalen i 1998 (Catt og Murphy 2002: 38). I denne periode blev omkring 3300 mennesker drbt i forbindelse med konflikten (Hayes & McAllister 2001: 903). Aftalen resulterede i en konsociationel magtdeling 119 , hvor konstitution og institutioner garanterede interdependens og ligevgt mellem politiske partier og religise grupper (McGarry og O'Leary 2009: 25). Siden da har der dog stadig fundet sporadisk vold sted mellem protestanter og katolikker. rsagerne til volden, der intensiveredes i starten af 1970'erne, var fra begyndelsen omdebatterede, og to forklaringer kan identificeres inden for forskning i konflikten (Feldman 1991: 18). Den frste er at den katolske befolkning var diskrimineret og undertrykt af det protestantisk-unionistisk dominerede Stormont-parlament siden Nordirlands oprettelse 120 , og nskede derfor Nordirlands lsrivning fra Storbritannien og indtrdning i den Irske Republik 121 (Feldman 1991: 18-19, White og White 1995: 334). Iflge den anden forklaring er diskrimination og undertrykkelse af den katolske befolkning overdrevet, og volden skyldes i stedet voksende irsk nationalisme, der nsker genforening med Irland for enhver pris (Feldman 1981: 18).
117
De katolsk-republikanske paramilitre enheder bestr primrt af Irish Republican Army (IRA) samt underafdelinger heraf, men protestantisk-unionistiske enheder primrt bestr af Ulster Defence Association og Ulster Voluntary Force, samt en hndfuld mindre grupper (Clohesy 1991: 276-7). 118 Det nordirske politi bestr af Royal Ulster Constabulatory (RUC), mens de nordirske vbnede styrker bestr af Ulster Defence Regiment (UDR) (Clohesy 1991: 277-8). Den Britiske Hrs tilstedevrelse udgjorde i 1969 omkring 2500 soldater, hvilket steg til omkring 15.000 i 1972 (White og White 1995: 335). 119 Konsociationalisme er en styreform, hvor institutioner og politisk magt deles ligeligt mellem samfundets forskellige etniske eller religise befolkningsgrupper (Lijphart 1977). 120 Den katolsk-republikanske befolkningsgruppe mente sig diskrimineret bde konomisk og politisk (White og White 1995: 334). Endvidere mente den sig udsat for politiske undertrykkelse, i form af internering af politiske aktivister. Siden 1922 har The Special Powers Act muliggjort indesprring uden rettergang af personer mistnkt for antisocial aktivitet (White og White 1995: 335-6). Denne praksis, kaldet internment, blev anvendt i omfattende omfang i perioden 1969-1973 til indesprring af personer, der blev mistnkt for medlemskab af IRA eller andre paramilitr grupper (White og White 1995: 336). 121 At den katolske befolkningsgruppe nsker indtrdning i den Irske Republik, mens den protestantiske befolkningsgruppe nsker at opretholde unionen med Storbritannien, er grunden til at jeg betegner grupperne som henholdsvis katolskrepublikansk og protestantisk-unionist. Dette understreger endvidere at konflikten str mellem katolikker, der nsker lsrivelse fra Storbritannien og protestanter, der nsker opretholdelse af unionen, og ikke blot mellem katolikker og protestanter som trosretninger.
71
Asger Petersen
Speciale
I begyndelsen af 1972 nr konflikten og volden det hjeste niveau, hvor 13 mennesker skydes og drbes af den Britiske Hr under en protestmarch i byen Londonderry i det nordvestlige Nordirland (se Pringle og Jacobsen 2000 for en grundig beskrivelse af Bloody Sunday). I ugerne efter flger en rkke angreb, bombeattentater og sammenstd mellem katolikker, protestanter, og nordirske og britiske vbnede styrker. Nordirske politikere udtaler i perioden at Nordirland er p randen af borgerkrig og anarki (eksempelvis The Belfast Newsletter 1972#9). Konflikten eskalerer dog aldrig til massevold mellem den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe.
I et forsg p at forst hvorfor relationen mellem de to befolkningsgrupper aldrig eskalerer til massevold, analyserer jeg de narrativer, som Belfast Newsletter og Irish News konstruerer i tiden fra Bloody Sunday den 30. januar til den 28. februar 1972. Min pstand er, at disse narrativer konstruerer en specifik relation mellem den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke muliggr massevold. Gennem analyse af hvordan disse narrativer konstruerer den Andens antagonistiske, temporale og spatiale dimension, kan jeg vurdere hvilke mulighedsbetingelser for handling dette narrativ skaber, og hvorvidt massevold ikke muliggres. Dermed bliver det muligt at forst hvorfor den nordirske konflikt aldrig eskalerer til massevold.
6.2 Belfast Newsletters narrativ Belfast Newsletters artikler dkker et bredt spektrum af emner i den undersgte periode. Avisen dkker den indenrigspolitiske situation i bde Nordirland og resten af Storbritannien, samt forholdet til den Irske Republik, Europa og det hastigt voksende Europiske konomiske Fllesskab, samt begivenheder i resten af verden. Desuden dkker den kultur og sport. Store dele af avisens dkning i den analyserede periode fokuserer dog p konflikten i Nordirland. Avisens narrativ er bygget op omkring tre tomme betegnere, som Belfast Newsletter konstruerer relationen mellem Selvet og Anden omkring. Den frste er angrebene fra de paramilitre grupper. Den anden er den civile protestbevgelse, der organiserer marcher og demonstrationer for katolske rettigheder. Den sidste er selve konflikten og volden i Nordirland.
72
Asger Petersen
Speciale
De paramilitre grupper Paramilitre grupper, der kmper for et forenet Irland, befriet fra engelsk styre, har eksisteret i forskellig form siden slutningen af det 16. rhundrede. I 1913 grundlgges Irish Republican Army 122 (IRA), der i nyere tid har vret den mest fremtrdende katolsk-republikanske paramilitre gruppe. IRA udfrer angreb og attentater p bde den Britiske Hr, Nordirlands politi og vbnede styrker, samt politikere og civile, der opfattes som sttter af det protestantisk-unionistiske styre, og er i perioden fra 1969 til 1998 ansvarlig for drab p omkring 1700 personer (Hayes og McAllister 2001: 904). Hver eneste dag i den analyserede periode rapporterer Belfast Newsletter om angreb eller bombesprngninger udfrt af IRA, typisk beskrevet sledes:
More injured in IRA gun and bomb attacks (The Belfast Newsletter 1972#30) I artiklerne, der beskriver IRA's handlinger, bliver IRA konsekvent konstrueret som en morderisk terror-organisation, der spreder dd og delggelse:
But did those who gathered yesterday consider the source of the greatest threat to civil rights which this island has seen for a generation? Did they consider the appalling causalities that have been inflicted by the gunmen and bombers? (The Belfast Newsletter 1972#28) For so many thousands who have had to endure three years of terror the only criterion for success is this: overthrow of the IRA and a return to peace and normality. (The Belfast Newsletter 1972#35) IRA konstrueres som den strste trussel Nordirland har vret udsat for i en generation, og som en forhindring for at nordirere kan leve i fred. Derfor m IRA nedkmpes, fr der kan blive fred i Nordirland. Endvidere konstrueres IRA's handlinger ikke blot som et angreb p Nordirland, men p hele Storbritannien: The tragedy of Aldershot is a manifestation of the viciousness of the campaign against Ulster and the whole concept of the United Kingdom. It reinforces the bitter savagery of the men and the means they employ in their reckless course of hate and destruction. (The Belfast Newsletter 1972#38)
122
For en nrmere beskrivelse af IRA's grundlggelse og udvikling se eksempelvis Moloney (2007).
73
Asger Petersen
Speciale
IRA udfrer den 22. februar 1972 et bombeattentat p officers-messen i en kaserne i byen Aldershot sydvest for London, hvor 7 civile kaserne-medarbejdere bliver drbt. Belfast Newsletter konstruerer attentatet som et udtryk for IRA's kampagne mod Nordirland og Storbritannien. IRA's medlemmer konstrueres som barbariske og hadefulde personer, der kun nsker delggelse. Samtidig konstrueres IRA ikke kun som en fysisk trussel mod Nordirland og dens beboere, men ogs som en politisk trussel. Den engelske forsvarsminister, Lord Balniel, beskriver kort efter Bloody Sunday, hvordan IRA frer en politisk propagandakampagne mod Nordirland: Also we have got to recognize that the IRA is waging a war not only of bullets and bombs, but a war of words [...] If it is allowed to win this war I simply shudder to think what will be the future for the people living in Northern Ireland. (The Belfast Newsletter 1972#20) Hvis IRA vinder denne krig om ord om situationen i Nordirland 123 , vil det have alvorlige konsekvenser for befolkningen i Nordirland. IRA konstrueres sledes ikke blot som en terrortrussel, men ogs som en politisk trussel mod Nordirland. Det er vigtigt at lgge mrke til, at IRA konstrueres som en trussel mod hele Nordirlands befolkning. IRA konstrueres ikke som en trussel der udspringer fra den katolsk-republikanske befolkningsgruppe, rettet mod den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, men som en afgrnset organisation, der truer Nordirlands befolkning som en samlet gruppe, p tvrs af politiske og religise skel. Denne skelnen mellem terrorgruppen IRA og den katolsk-republikanske befolkning er konsistent for Belfast Newsletters beskrivelse af IRA's handlinger. I dagene efter Bloody Sunday beskriver den nordirske indenrigsminister John Taylor, hvordan IRA ikke er lig med den katolske befolkningsgruppe: Those responsible for the present campaign of violence are the IRA and the IRA are operating form Catholic areas. This means that to counter the terrorist the security forces must often operate inside Catholic areas but these operations are directed against the terrorists alone, not the community in general. (The Belfast Newsletter 1972#10) IRA konstrueres som eneansvarlige for volden i Nordirland. Samtidig konstrueres IRA som en aktr, der opererer fra katolske omrder, hvilket medfrer at nordirske og britiske styrker m udfre
123
IRA har i hele sin levetid forsgt at overbevise verden bde Nordirland, Storbritannien samt USA og Europa om at selve delingen af Irland og oprettelsen af Nordirland som en del af Storbritannien er essentielt illegitim, og at retfrdighed for den katolske befolkning ikke er muligt s lnge delingen af Irland opretholdes (Clohesy 2000: 80).
74
Asger Petersen
Speciale
operationer i disse katolske omrder. Disse operationer er dog rettet udelukkende mod IRA og ikke mod den katolske befolkning. Dermed konstrueres IRA som en aktr, der er adskilt fra den katolskrepublikanske befolkningsgruppe. Dette er et udtryk for differenslogik, hvor to objekter konstrueres som forskellige fra hinanden. Dermed bliver truslen fra IRA mod Nordirlands befolkning samt den nordirske og britiske stat ikke kvivaleret med den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Den 25. februar 1972 udfrer IRA et mordforsg p indenrigsministeren John Taylor. Belfast Newsletter beskriver i en leder hvordan de forskellige samfundsgrupper m lgge bnd p sig selv og bevare roen:
Coming at the end of a week that has seen the tragedy of Aldershot and an intensification of the campaign of terror and destruction on streets in city and town, it has reinforced once again the complete and utter ruthlessness of the enemy. If there is anger and deep bitterness in Ulster this morning there is course for it. But having faced up to that, we must all, in our different ways, recognize that the ultimate community responsibility is to remain calm and restrained. To allow emotion to rule words and actions, to permit horrors of even this magnitude to breed any form of retaliation or activity outside the strict confines of the law, would discredit and endanger the principles for which Mr. Taylor has striven so arduously to preserve. (The Belfast Newsletter 1972#40) IRA konstrueres stadig som en hensynsls fjende af det nordirske samfund. Belfast Newsletter understreger dog samtidig at det er ndvendigt at nordirerne - hvor forskellige de end er - bevarer roen og ikke tillader at IRA's handlinger frer til selvtgt eller gengldelse mellem de forskellige befolkningsgrupper. Selvom befolkningsgrupperne konstrueres som forskellige, er de stadig forenet i modstand mod IRA.
Northern Irish Civil Rights Association Det anden tomme betegner, som protestantisk-unionistisk identitet konstrueres omkring af Belfast Newsletter, er den katolsk-republikanske rettighedsbevgelse, NICRA. NICRA opstr i 1962 og kmper for lige rettigheder for katolikker, som fler sig diskrimineret og undertrykt af den protestantiskunionistiske regering (White og White 1995: 334). NICRA arrangerer demonstrationer og marcher for at protestere mod katolikkers situation, og er ansvarlig for afholdelse af den demonstration, hvor Bloo-
75
Asger Petersen
Speciale
dy Sunday finder sted (McClean 1997: kap. 7). Belfast Newsletter konstruerer NICRA og de katolske protestmarcher som et skalkeskjul for IRA:
Its quite obvious that the CR demonstration was being deliberately used to cover the activities of the terrorist and to aggravate the situation to further the ends of the extreme republican element. (The Belfast Newsletter 1972#3) PM: Those who organized this march must bear a terrible responsibility for urging people to lawlessness and for providing the IRA with the opportunity to again bring death to our streets. (The Belfast Newsletter 1972#5) NICRA's march bliver konstrueret som lovls, hvilket den legalt set ogs er, da den nordirske regering har forbudt marcher i hele Nordirland, i et forsg p at dmpe konflikten - dette bliver dog opfattet som politisk undertrykkelse af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe (Clohesy 1991: 22). Endvidere konstrueres NICRA's marcher som et skalkeskjul for IRA, der benytter marcherne som dkning til at udfre deres terrorhandlinger. The republican civil rights and civil disobedience campaigns yesterday stripped the last vestige of bogus respectability from the so-called CR Association. Today they are exposed ad a sorry mixture of misguided people, gangs of thugs and hooligans manipulated by malevolent men. (The Belfast Newsletter 1972#8) NICRA konstrueres som enten vildledte eller som hooligans der manipuleres af personer med ondt i sinde. NICRA konstrueres sledes som en organisation, hvis handlinger truer freden i Nordirland. Samtidig konstrueres NICRA dog ogs som en organisation, der forsger at arrangere fredelige protestdemonstrationer, men som bliver manipuleret af krfter, der nsker vold: In the statement they warn the organizers that other marches which have set out with the intention of being peaceful have been infiltrated by others who have seen to it that they end in violence. (The Belfast Newsletter 1972#25) For all their assurances of measures they intended to take to control the parade, the organizers could not conceivably know whether the IRA who have been so active in and around Newry in recent weeks would use the occasion to launch an attack on those forces. (The Belfast Newsletter 1972#27)
76
Asger Petersen
Speciale
NICRA konstrueres som en fredelig organisation, der er blevet infiltreret af IRA, der misbruger de fredelige demonstrationer til at udfre vold. Det er sledes ikke NICRA og de mennesker, der sttter organisationen (hvilket primrt er den katolsk-republikanske befolkningsgruppe), der er problemet, men IRA's infiltration af marcher og demonstrationer. Dette fremgr ligeledes af Belfast Newsletters beskrivelse af Bloody Sunday, hvor ofrene primrt konstrueres som medlemmer af IRA: Four of the 13 people killed in the clash in Londonderry on Sunday were on the Wanted list as IRA men, a ministry of defence staff officer concerned with military operations in Ulster said in London yesterday. One of the others killed had four nail bombs in his possession and other was youth of 15-16. (The Belfast Newsletter 1972#12) NICRA konstrueres sledes som en organisation, der egentlig er fredelig, men er infiltreret af voldsmnd og terroriser, der misbruger organisationen til at udve vold. Dermed bliver det i hjere grad IRA og voldelige hooligans, der konstrueres som et problem eller en trussel i forbindelse med Belfast Newsletters beskrivelse af de katolske protestmarcher, end det er NICRA og den katolskrepublikanske befolkningsgruppe, der er problemet 124 .
Visse politikere i det nordirske parlament bliver i avisen dog citeret for holdninger, der konstruerer selve NICRA og protestmarcherne som en trussel mod Nordirland: Mr James Kilfedder said that the savagery shown by the rioters in Londonderry had only one aim the overthrow of the Ulster Constituency. (The Belfast Newsletter 1972#7) What could happen in Newry at the weekend he said, could affect the very existence of Stormont and the State. There were forces arrayed for the destruction of Northern Ireland and they were united in a foul alliance and conspiracy. (The Belfast Newsletter 1972#24) Ugen efter Bloody Sunday, arrangerer NICRA endnu en protestmarch, i byen Newry, syd for Belfast. James Kilfedder er medlem af Stormont for UUP, og hans udtalelser konstruerer NICRA og marcherne som en trussel mod hele Nordirland og dets politiske system. Dette er dog de eneste eksempler i den analyserede periode, p at Belfast Newsletters beskrivelse af NICRA konstruerer som en trussel mod Nordirland. Endvidere bliver NICRA, ligesom IRA, ikke kvivaleres med den katolsk-republikanske befolkningsgruppe: The enemies of Northern Ireland would not have achieved anything like the degree of disruption that they measure as success but for their phoney civil rights campaign, but for their phoney cries of injured innocence. Ulster, the real Ulster, Protestants and Catholics will never stoop to the presentations of such a hymn of hate as its signature tune, not for the phoniest world. (The Belfast Newsletter 1972#36) Selvom NICRA konstrueres som en organisation, der har hjulpet 'Nordirlands fjender' i deres angreb p Nordirland, konstrueres NICRA som adskilt fra den gte nordirske befolkning, der konstrueres som bde protestanter og katolikker.
124
77
Asger Petersen
Speciale
Konflikten i Nordirland Belfast Newsletter beskriver Bloody Sunday og sammenstdene mellem katolsk-republikanske demonstranter og nordiske og britiske sikkerhedsstyrker som symptomatisk for selve konflikten i Nordirland. Dagen efter Bloody Sunday beskriver avisen reaktioner p begivenheden fra det nordirske politiske milj. Indenrigsministeren John Taylor beskriver hvordan volden er en trussel mod hele samfundet: There is no victory here for anyone. Unless we can find a way to talk and to work together for a new Ulster then the vicious downward spiral of violence and hate will destroy all of us. Everyone Government, opposition and people must half the drift into anarchy and begin to work together as never before (The Belfast Newsletter 1972#9) Det er selve den voldelige konflikt, der konstrueres som en trussel mod bde den protestantiskunionistiske regering, den katolsk-republikanske opposition, og selve folket. Det nordirske folk bliver konstrueret som en helhed, der m st sammen mod volden p tvrs af skillelinjer. Volden konstrueres dermed ikke som et fnomen, der stammer fra en bestemt befolkningsgruppe. I stedet er volden ekstern til befolkningen. Volden konstrueres dermed som en abstrakt Anden 125 , hvor ingen befolkningsgruppe udpeges som ansvarlig for konflikten. At konflikten truer bde den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe bliver eksplicit formuleret af Minister of Community Relations David Bleakly: This is a tragic catastrophe for all of us, Protestant and Catholic alike [...] This calamity should warn us to turn back before its too late. If the tragedy of Derry doesnt bring us to our senses nothing will. Unless we can make united effort to save the province, we are all going to be destroyed together. (The Belfast Newsletter 1972#15) Nordirlands premierminister, Brian Faulkner udtaler endvidere hvordan konflikten kun kan lses gennem politisk forhandling mellem reprsentanter for begge religise samfund i Nordirland: The tragic events, not just of Londonderry but throughout Northern Ireland, over the past two years or so must bring both sides of the community in Northern Ireland face to face with one
125
For diskussion af forskellen mellem den abstrakte og konkrete Anden, se Connolly (2002: 8ff) samt side 28, og fodnote 43.
78
Asger Petersen
Speciale
basic fact in their problems can only be solved through argument between sensible responsible Ulstermen of both religions persuasions. (The Belfast Newsletter 1972#19) Nordirlands to religise samfund konstrueres som adskilte og deres indbyrdes modstandsforhold anerkendes. Selvom de to grupper konstrueres som forskellige fra hinanden, fremgr det dog, at konflikten mellem de to grupper kun kan lses gennem fredelig forhandling. Ydermere beskriver Faulkner hvordan den katolsk-republikanske befolkningsgruppes nske om genforening med Irland, er et legitimt demokratisk projekt: It is a perfectly valid political activity in Northern Ireland for any person to promote, by peaceful and democratic means, the aspiration for a united Ireland. (The Belfast Newsletter 1972#31) Den katolsk-republikanske befolkningsgruppe kan godt arbejde for et forenet Irland, uden at det er en trussel mod den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, s lnge det foregr fredeligt og demokratisk. Dermed bliver den katolsk-republikanske befolkningsgruppe ikke konstrueret som et problem eller en trussel i sig selv. Statsminister i Nordirland Gerard Benedict Newe udtaler endvidere, at det er ndvendigt at opn gte forsoning mellem de religise samfund:
There is, in any case, a far more immediate task. It is to seek and to find here in the North a true reconciliation between the communities. This is the essential steep, without which theres no future for any of us, whatever form of government we may live under. (The Belfast Newsletter 1972#21) Sfremt gte forsoning ikke opns, vil der ikke vre nogen fremtid for Nordirlands befolkning overhovedet. Dermed bliver selve konflikten konstrueret som en trussel mod begge befolkningsgrupper, p tvrs af religise og politiske skel.
Belfast Newsletters' narrativ Narrativ konstrueres i forhold til tre tomme betegnere, omkring hvilke forskellige objekter konstrueres som den Anden for den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes Selv.
79
Asger Petersen
Speciale
Den frste tomme betegner er angrebene fra de paramilitre grupper, der konstrueres som ondsindet terrorisme. Belfast Newsletters narrativ konstruerer IRA som en fysisk og politisk trussel, men denne trussel udspringer udelukkende fra IRA som en afgrnset terrororganisation, der ikke kvivaleres med den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Befolkningsgruppen konstrueres dermed ikke som en trussel mod den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes overlevelse eller vrdier. Endvidere konstruerer avisen hvordan befolkningsgrupperne br forholde sig i ro og ikke gribe til selvtgt eller gengldelse mod hinanden. Den andet tomme betegner er den civile protestbevgelse, der organiserer marcher og demonstrationer for katolske rettigheder. NICRA konstrueres som en organisation, der er infiltreret af hooligans og IRA, og hvis aktiviteter tjener som skalkeskjul for vold og angreb p Nordirland og dets politiske institutioner. Dermed bliver det i hjere grad IRA og voldelige hooligans, der konstrueres som et problem eller en trussel i forbindelse med de katolske protestmarcher, end det er NICRA og den katolskrepublikanske befolkningsgruppe, der er problemet. Den sidste tomme betegner er selve konflikten og volden i Nordirland, der konstrueres som en trussel mod selve det nordirske samfunds besten. Den voldelige konflikt konstrueres som en trussel mod bde den protestantisk-unionistiske regering, den katolsk-republikanske opposition, og selve folket. Det nordirske folk bliver konstrueret som en helhed, der m st sammen mod volden p tvrs af skillelinjer. Volden konstrueres dermed ikke som et fnomen, der stammer fra en bestemt befolkningsgruppe. I stedet er volden ekstern til befolkningen. Volden konstrueres dermed som en abstrakt Anden, hvor ingen befolkningsgruppe udpeges som ansvarlig for konflikten.
6.3 Irish News' narrativ Irish News' artikler dkker, ligesom Belfast Newsletters, et bredt spektrum af emner i den undersgte periode. Store dele af avisens dkning fokuserer dog p konflikten i Nordirland. Avisen konstruerer et narrativ, der skaber en specifik relation mellem den katolsk-republikanske befolkningsgruppes Selv og andre objekter, der konstrueres som gruppens modstandere, og dermed som den Anden for den katolskrepublikanske befolkningsgruppe. Analysen af Irish News' narrativ konstrueres omkring tre tomme betegnere. Den frste er sikkerhedsstyrkerne. Den anden er den nordiske regering og England. Den sidste er konflikten i sig selv.
80
Asger Petersen
Speciale
Sikkerhedsstyrkerne De nordirske sikkerhedsstyrker bestr af politiet, Royal Ulster Constabulary Force, hren, Ulster Defense Regiment, stttet af infanterienheder fra den Britiske Hr (White og White 1995: 331). Under protestmarchen i Derry, der resulterer i Bloody Sunday, drbes 13 demonstranter af soldater fra den Britiske Hr. Irish News konstruerer begivenheden som en massakre p fredelige og forsvarslse civile: And as the 1st Batallion Parachute Regiment pulled out of Derry at midnight Miss Bernadette Devlin who dived for cover as she stood on the back of lorry declared: 'it was mass murder by the British Army. This was our Sharpeville 126 . (Irish News 1972#1) Mr Eddie McAteer, President of the National Party, said: 'I was a simple massacre. There were no petrol bombs, no guns, no snipers, no justification whatsoever for this well-organized slaughter. (Irish News 1972#1) Throughout the country north and south abroad, there was condemnation of the action of the paratroops who fired indiscriminately according to eye-witnesses at fleeing people and even at men on the ground. (Irish News 1972#2) Den Britiske Hrs handlinger under Bloody Sunday konstrueres som en uprovokeret massakre, der umuligt kan forsvares. Ved at fremhve at demonstranterne var ubevbnede og fredelige, samt at hrens handlinger var velorganiserede, konstrueres den Britiske Hr som en brutal aktr, der forsger at undertrykke den katolsk-republikanske befolkningsgruppe med magt. Endvidere konstrueres den nordirske regering som ansvarlige for sikkerhedsstyrkernes handlinger:
Mr. Faulkner and General Tuzo are the people who pulled the triggers in the massacre of the marchers. They had given authority to the men on the ground act with effect in suspicious circumstances. In other words, they have put into the hands of people with low I.Q, in some ca ses of the criminal classes, the decision to shoot people dead and in the process dispensing with judge and jury and the right to legal defense. This is the sort of vermin who have rifles in their hands and have been sent out to preserve law and order, when law and order was already being preserved by intelligent responsible people protesting in a non-violent way against the most corrupt regime in Western Europe. (Irish News 1972#3)
126
Sharpeville hentyder til den skaldte Sharpeville-massakre i Sydafrika, den 21. march 1960, hvor sydafrikansk politi skd og drbte 69 demonstranter under en angiveligt fredelig demonstration for sortes rettigheder (Thrn 2009: 127)
81
Asger Petersen
Speciale
Det er den nordirske premierminister, Brian Faulkner, og den verstkommanderende for de britiske styrker i Nordirland, general Harry Tuzo, som brer ansvaret for sikkerhedsstyrkernes brutale adfrd. Dermed forbindes Nordirlands regering via kvivalenslogik med sikkerhedsstyrkernes brutalitet. Endvidere konstrueres sikkerhedsstyrkerne som uintelligente kriminelle kryb, der udfrer et korrupt regimes ordrer, og som undertrykker den nordirske befolknings rettigheder. I en kommentar fra Social Democratic and Labour Party 127 konstrueres den britiske hrs handlinger som undertrykkelse af befolkningen: This cowardly action of British troops in what they allege to be part op the United Kingdom is the culmination of their determination to suppress by whatever means, including murder, the lawful and peaceful dissent of the people of Northern Ireland for Brian Faulkners government of terror. (Irish News 1972#6) Den Britiske Hr konstrueres som en aktr, der anvender ethvert magtmiddel til at undertrykke den del af befolkningen, der nsker et opgr med Nordirlands regering, der konstrueres som et rdselsregime. Sikkerhedsstyrkerne i Nordirland konstrueres sledes som en brutal trussel mod den katolskrepublikanske befolkningsgruppes liv og frihed. Samtidig kvivaleres sikkerhedsstyrkernes handlinger til den nordirske regering, der konstrueres som ansvarlige for sikkerhedsstyrkernes brutale adfrd, der har til forml at undertrykke den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Sikkerhedsstyrkernes handlinger kvivaleres dog ikke med den protestantisk-unionistiske befolkning, som dermed ikke konstrueres som en trussel mod den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Det er udelukkende sikkerhedsstyrkerne og regeringen der konstrueres som en trussel.
Regeringen og England Irish News konstruerer konsekvent den nordirske regering som et korrupt diktatur, der undertrykker den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. I en leder skriver avisen dagen efter Bloody Sunday:
Surely there can be no doubt how that the British Government is to prepared to visit its savagery on a defenceless minority in Northern Ireland in support of the unionist junta at Stormont which has brought about this situation. (Irish News 1972#3)
127
SDLP er et social-demokratisk og irsk-nationalistisk oppositionsparti i Stormont, det nordirske parlament.
82
Asger Petersen
Speciale
Den nordirske regering konstrueres som en junta, og dermed udemokratisk. Samtidig kvivaleres den nordirske regering med den britiske regering 128 , der konstrueres som barbarisk undertrykker af det forsvarslse katolsk-republikanske mindretal. Begge regeringer bliver sledes konstrueret som udemokratiske og undertrykkende regimer. Endvidere beskriver Irish News hvordan NICRA efter Bloody Sunday fortsat nsker at demonstrere mod det undertrykkende regime:
The purpose of our march is to peaceful but in a determined manner, demonstrate rejection of the present regime, its policy of murderous suppression and internment, and the crying need or the Tory Government to produce the political reforms which end this situation. (Irish News 1972#11) Den nordirske regering konstrueres som morderisk og undertrykkende. Samtidig krver NICRA dog politiske reformer for at stoppe undertrykkelsen af mindretallet. Endvidere er det den britiske regering, der konstrueres som de eneste der har muligheden for at ndre situationen. Irish News beskriver baggrunden for den katolsk-republikanske befolkningsgruppes modstand mod regeringen p lederplads: The day the CR movement challenged the Stormont regime, first over gerrymandering, discrimination in jobs and housing and the economic and political subjection of the minority, was the beginning of the end of Unionist ascendancy. (Irish News 1972#14) Den nordirske regering konstrueres som ansvarlig for gerrymandering 129 og anden diskrimination samt politisk undertrykkelse af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Regeringen konstrueres dermed som en forhindring for katolsk-republikansk politisk frihed. Endvidere beskriver avisen, hvordan det er selve delingen af Irland, der har resulteret i undertrykkelsen:
It was always believed by Irishmen that a Partition Parliament, hag-ridden by bigotry and Tory reactionary intrigue, would inevitably betray the principles of democracy, of fair and equitable popular representation, and of impartial administration. (Irish News 1972#20)
128
I 1972 har Storbritannien og England en konservativ regering ledet af premierminister Edward Richard George "Ted" Heath. 129 Gerrymandering er politisk manipulation af inddeling af stemmekredse, for at opretholde et bestemt politisk flertal (Groffman 1990: 91). Det nordirske regime er konsekvent blevet beskyldt for gerrymandering for at opretholde et overvldende protestantisk-unionistisk flertal i Stormont, lige fra oprettelsen Nordirland i 1921 (Whyte 1983: 5ff).
83
Asger Petersen
Speciale
Regeringen konstrueres som prget af reaktionrt hykleri. Endvidere konstrueres regeringens antidemokratiske tendenser som et historisk faktum den nordirske regering har altid undertrykt den katolskrepublikanske befolkningsgruppe, og vil altid fortstte denne undertrykkelse. Den nordirske og britiske regering forbindes via kvivalenslogik og konstrueres som morderiske, udemokratiske og undertrykkende regimer, der er ansvarlige for diskrimination og politisk undertrykkelse af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Endvidere konstrueres undertrykkelsen som et historisk faktum, som er et resultat af delingen af Irland. Ligesom i forhold til sikkerhedsstyrkerne, kvivaleres den protestantisk-unionistiske befolkning ikke med konstruktionen af regeringen som et brutalt regime. Dermed konstrueres den protestantisk-unionistiske befolkning ikke som fjende eller trussel mod den katolsk-republikanske befolkning.
Konflikten i Nordirland I en parralel til Belfast Newsletter beskriver Irish News ogs Bloody Sunday og sammenstdene mellem katolsk-republikanske demonstranter og nordiske og britiske sikkerhedsstyrker som symptomatisk for selve konflikten i Nordirland. Dagen efter Bloody Sunday udtaler overhovedet for den katolske kirke i Irland, Cardinal Conway sig om drabene i Derry:
This is a tragic catastrophe for all of us, Protestant and Catholic alike. The case of Derry must be shared by everyone. It is now clear that we are well and truly on the brink. This calamity should warn us to turn back before it's too late. [] If the tragedy of Derry doesn't bring us back to our senses, nothing will. Unless we now make a united effort to save the province we are all going to be destroyed together. 130 (Irish News 1972#3) Konflikten konstrueres som en trussel mod bde den katolsk-republikanske og protestantiskunionistiske befolkningsgruppe. Dermed bliver befolkningsgrupperne konstrueret som forskellige dele af Nordirlands befolkning, men som grupper med samme ml (fred) og en flles modstander konflikten og volden, der truer med at delgge hele samfundet. Dermed konstrueres selve volden som en ab130
Dette citat er nsten ordret lig med citatet p side 78 fra The Belfast Newsletter (1972#15). I Belfast Newsletter er citatet tilskrevet Minister of Community Relations David Bleakly. Det har ikke vret muligt at afklare hvorvidt den ene eller begge aviser har fejlciteret enten ministeren eller kardinalen, om det har vret en flles tale, eller om der findes andre forklaringer p sammenfaldet i formuleringerne. Hvem der reelt udtalte dette citat, er for analysen heller ikke relevant, da min analyse fokuserer p hvilket narrativ avisernes beskrivelse af situationen i Nordirland skaber, og det derfor er relevant hvordan avisen prsenterer citatet, ikke hvorvidt avisen har fejlciteret en kilde.
84
Asger Petersen
Speciale
strakt Anden for begge befolkningsgrupper. Samtidig konstrueres situationen som p grnsen til at samfundet bryder sammen her og nu. Dermed konstrueres der et behov for jeblikkelig flles handling, for at undg at volden nedbryder det nordirske samfund. At en fredelig, ikke-militr lsning er ndvendig fremgr ogs af flgende udtalelse fra den katolskrepublikanske opposition i det nordirske parlament:
Opposition spokesmen on home affairs Mr. Merly Rees, said Sundays events in Derry, in which 13 civilians were killed, were proof that there was no military solution in Northern Ireland. There must be a political solution, it must be found. Scars are left on the hearts and minds of Protestants and Catholics alike. (Irish News 1972#9) De to befolkningsgrupper konstrueres igen som forskellige dele af Nordirland, men med den samme flles fjende volden, der har ramt begge befolkningsgrupper. Beskrivelsen af de to befolkningsgrupper som fundamentalt forskellige, er konsistent i Irish News' beskrivelse af situationen i Nordirland. En fremtrdende reprsentant for den katolske kirke i Irland, biskop Cahai Daly, beskriver forskellen mellem de to befolkningsgrupper sledes: For there are two traditions in this island and not one only, two historical and cultural ways of remembering, reacting and thinking, two religious traditions, two distinct ways of being Irish. They are distinct but need not and must not be hostile, for both are ways of being Irish. (Irish News 1972#13) Den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe konstrueres som fundamentalt forskellige mder at vre irer p men begge grupper er irere 131 . Endvidere m og skal forholdet mellem grupperne ikke vre fjendtligt. Det er volden i Nordirland, der er problemet, ikke tilstedevrelsen af to forskellige befolkningsgrupper. At volden er et problem for den katolsk-republikanske befolkningsgruppe konstrueres endvidere via reaktioner p IRA's handlinger. Selvom IRA er p den katolsk-republikanske befolkningsgruppes side, er det ikke alle organisationens handlinger, der konstrueres som acceptable. Undertiden konstrueres IRA's handlinger som uacceptable for den katolsk-republikanske befolkningsgruppe:
131
Men ikke nordirere - dette udtrykker den katolske befolkningsgruppes nske om genforening med Irland. Samtidig viser citatet dog ogs at der i det genforenede Irland vil vre plads til den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe.
85
Asger Petersen
Speciale
Bishop Warren described the killing of Mr. Callaghan as a dreadful deed which, he said, had been received with horror in the community. [...] The news of this dreadful deed was received with horror in the community. That a man engaged in his daily work should be taken and shot to death has caused great dismay to our people because its so out of character with their long and deeply held tradition of Christian morality (Irish News 1972#23) Political and Church leaders united last night in condemning the IRA bomb attack on the Parachute Regiments officers mess at Aldershot. [...] His Eminence said: Words cannot express my horror at the news of this foul crime. The Irish people as a whole will be sickened and revolted by it (Irish News 1972#28) IRA's angreb, p henholdsvis en buschauffr, der var deltidsmedlem af Ulster Defense Regiment, og p kasernen i Aldershot, konstrueres som over grnsen for acceptabel modstand mod sikkerhedsstyrkerne i Nordirland. Dermed konstrueres vold mod civile som uacceptabelt i modstanden mod den nordirske regering.
Irish News' narrativ Narrativet konstrueres omkring tre tomme betegnere, omkring hvilke forskellige objekter konstrueres som den Anden for den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes Selv. Den frste tomme betegner er sikkerhedsstyrkerne i Nordirland, der konstrueres som en brutal trussel mod den katolsk-republikanske befolkningsgruppes liv og frihed. Samtidig forbindes sikkerhedsstyrkernes handlinger via kvivalenslogik til den nordirske regering, der konstrueres som ansvarlig for sikkerhedsstyrkernes brutale adfrd, der har til forml at undertrykke den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Den anden tomme betegner er den nordirske og britiske regering, der forbindes via kvivalenslogik og konstrueres som morderiske, udemokratiske og undertrykkende regimer, der er ansvarlige for diskrimination og politisk undertrykkelse af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Endvidere konstrueres undertrykkelsen som et historisk faktum, der er et resultat af delingen af Irland. Sikkerhedsstyrkerne og regeringens handlinger kvivaleres dog ikke med den protestantiskunionistiske befolkning, som dermed ikke konstrueres som en trussel mod den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Det er udelukkende sikkerhedsstyrkerne og regeringen, der konstrueres som en trussel og fjende af den katolsk-republikanske befolkning. Den tredje tomme betegner er konflikten og volden i sig selv, der konstrueres som en trussel mod bde den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe. Den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe konstrueres som fundamentalt forskellige mder at
86
Asger Petersen
Speciale
vre irer p men begge grupper konstrueres samtidig som irere. Dermed konstrueres selve volden som en abstrakt Anden for begge befolkningsgrupper. Samtidig konstrueres situationen som p grnsen til at samfundet bryder sammen her og nu. Dermed konstrueres der et behov for jeblikkelig flles handling, for at undg at volden nedbryder det nordirske samfund. Sluttelig konstrueres vold mod civile som uacceptabelt i modstanden mod den nordirske regering.
6.4 Narrativernes mulighedsbetingelser for handling I denne sidste del af analysen vurderer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling som Belfast Newsletters og Irish News' narrativer skaber. Jeg analyserer, hvorvidt den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i narrativets relation mellem Selvet og den Anden er baseret p konfliktskabende termer. P baggrund af denne analyse kan jeg vurdere, hvorvidt relationen mellem den katolskrepublikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe muliggr massevold.
Narrativernes antagonistiske dimension Denne dimension omhandler Selvets artikulation af den Andens forskellighed. Det frste element i dimensionen handler om Selvets frygt for den Anden 132 . Belfast Newsletters narrativ konstruerer tre trusler mod den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe: IRA, NICRA, og selve konflikten. IRA konstrueres som bde en trussel mod individer og den nordirske stats overlevelse. NICRA konstrueres som trussel idet organisationens demonstrationer beskrives som infiltreret af IRA og hooligans, som misbruger demonstrationer til voldsanvendelse. IRA er som en bde fysisk og politisk trussel velegnet til at skabe frygt blandt den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, mens truslen fra NICRA fremstr mindre alvorlig. For IRA glder dog to ting: for det frste konstrueres IRA's handlinger ikke som en trussel mod den samlede protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe. Dermed er IRA en trussel mod individer, men ikke en eksistentiel trussel imod selve den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes overlevelse. For det andet konstrueres IRA's handlinger ikke som udtryk for den katolsk-
For at opsummere, frygt for den Anden opstr hvis narrativet konstruerer den Anden som en trussel mod Selvets eksistens, eller imod vrdier som er essentielle for Selvet. Hvis den Anden konstrueres som en trussel, og denne trussel ikke kan hndteres via fredelige midler, vil anvendelse af vold for at hndtere truslen vre muliggjort.
132
87
Asger Petersen
Speciale
republikanske befolkningsgruppes handlinger eller intentioner, da narrativet ikke kvivalerer IRA og katolsk-republikanerne p nogen mde 133 . Irish News' narrativ konstruerer sikkerhedsstyrker og regering som en trussel mod den katolskrepublikanske befolknings frihed. Endvidere konstrueres den Britiske Hr som mordere efter Bloody Sunday. Begge trusler mod liv og frihed er velegnede til at skabe frygt blandt den katolskrepublikanske befolkningsgruppe. Specielt fremstr regeringens undertrykkelse som en eksistentiel trussel mod gruppens frihed. Ligesom Belfast Newsletter, konstruerer Irish News' narrativ dog hverken sikkerhedsstyrkerne eller regeringens handlinger som udtryk for den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes nsker eller intentioner. Endvidere er hren, ligesom IRA, en trussel mod individer, og ikke befolkningsgruppen som helhed. Begge narrativer konstruerer selve den voldelige konflikt som en trussel mod det nordirske samfund, men denne trussel konstrueres p en mde, s kun fredelig forhandling kan imdeg truslen. Samlet set skaber begge avisers narrativ ikke frygt blandt de respektive befolkningsgrupper for hinanden. Det andet element i dimensionen omhandler Selvets behov for hvn over den Andens handlinger 134 . Belfast Newsletter konstruerer IRA's handlinger som afskyelig terror, der over en rrkke har forrsaget mange ddsfald. IRA's handlinger er sledes velegnede til at skabe behov for hvn. Irish News konstruerer sikkerhedsstyrkerne og regeringen som ansvarlige for rtiers undertrykkelse og diskrimination af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. En stor del af selve kampen for et samlet Irland, der fres af bde af IRA og NICRA, og som stttes af store dele af den katolskrepublikanske befolkningsgruppe, er drevet af et behov for retfrdighed (Clohesy 2000: 80). Irish News' narrativ er sledes velegnet til at skabe behov for hvn. Dog er det vigtigt at holde sig for je hvem kravet om hvn er rettet imod. For Belfast Newsletter er det IRA, og for Irish News er det regeringen og sikkerhedsstyrkerne. For ingen af de to narrativer er det de respektive befolkningsgrupper. Det sidste element i dimensionen omhandler Selvets dehumanisering af den Anden 135 . Belfast Newsletters narrativ indeholder ikke tydelige eksempler p dehumanisering. IRA's konstrueres i enkelte tilfl-
Her kan man se en klar forskel til Kangura og RTMLs narrativ, der tydeligt konstruerer RPF og tutsier som en eksistentiel trussel mod hutu-befolkningens overlevelse. 134 Behov for hvn opstr, sfremt Selvet konstruerer den Anden som ansvarlig for overgreb mod Selvet eller imod vrdier som er essentielle for Selvet. Hvis behovet for hvn ikke kan hndteres via fredelige midler, vil anvendelse af vold for at opn hvn vre muliggjort.
133
88
Asger Petersen
Speciale
de som 'barbariske', men ikke med en intensitet eller omfang der medfrer dehumanisering af IRA's medlemmer. Irish News' narrativ indeholder i hjere grad dehumanisering af soldater i den Britiske Hr, der konstrueres som uintelligente og kriminelle kryb. Denne dehumanisering af soldaterne er velegnet til at ophve diskursive restriktioner imod vold mod sikkerhedsstyrkerne, blandt den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Idet sikkerhedsstyrkerne ikke kvivaleres mod den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, rammer denne dehumanisering ikke befolkningen. Analyse af narrativernes antagonistiske dimension viser, at narrativerne konstruerer en relation mellem de to befolkningsgrupper, der ikke er baseret p frygt for, behov for hvn over, samt dehumanisering af hinanden 136 . I stedet konstrueres IRA som den Anden for den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, mens regeringen og sikkerhedsstyrkerne konstrueres som Anden for den katolskrepublikanske. For begge befolkningsgrupper konstrueres selve konflikten som en abstrakt Anden. Endvidere er relationen konstrueret s fredelige midler er ndvendige til at hndtere den abstrakte Anden. Den antagonistiske dimension i relationen mellem de to befolkningsgrupper er dermed ikke baseret p konfliktskabende termer.
Narrativernes temporale dimension Den temporale dimension omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Det frste element i denne dimension er Selvets opfattelse af den Andens foranderlighed. 137 . I Belfast Newsletters narrativ er der ikke eksempler p, at den katolsk-republikanske befolkningsgruppe konstrueres som hverken foranderlig eller uforanderlig. IRA konstrueres derimod som en aktr, der har stet bag terror 'i en generation', hvilket kan tolkes som om, at de ikke vil ndre sig. Der er dog ikke strke eksempler p at Belfast Newsletter konstruerer IRA som uforanderlig.
135
Selvets dehumanisering af den Anden kan medvirke til at ophve diskursive eller institutionelle restriktioner mod vold mod denne gruppe. Den Anden beholder samtidig en subjektivitet, og kan derfor meningsfuldt artikuleres som trussel eller ansvarlig for overgreb eller kriser. 136 Selvom analysen af avisernes narrativ viser, at relationen mellem de to befolkningsgrupper ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering, vil jeg stadig foretage analysen af relationens temporale og spatiale dimension. Dermed opnr jeg s nuanceret billede af relationen som muligt, hvilket muliggr en bedre vurdering af teori-modellens forklaringskraft, end hvis jeg havde stoppet analysen her. 137 Hvorvidt Selvet opfatter den Andens forskellighed som foranderlig eller ej har stor betydning for relationens mulighedsbetingelser for handling. Hvis Selvet opfatter den Andens forskellighed som uforanderlig, vil en antagonistisk relation muliggre vold for at hndtere relationen.
89
Asger Petersen
Speciale
Irish News' narrativ konstruerer de to befolkningsgrupper som fundamentalt adskilte traditioner. Dermed konstrueres den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe samtidig som uforanderlig de vil altid have deres kultur og religion, der altid vil vre forskellig fra den katolsk-republikanske gruppe. Endvidere konstruerer Irish News' narrativ den nordirskes regerings undertrykkelse som et historisk faktum, der aldrig har ndret sig. Dermed konstrueres regeringen som historisk uforanderlig. Det andet element i den temporale dimension er Selvets forventninger til fremtidige relationer mellem Selvet og den Anden 138 . Iflge begge narrativer fremstr relationen mellem de to befolkningsgrupper og deres respektive Anden som uforandret i fremtiden. Bde IRA og regeringen vil fortstte deres handlinger i fremtiden. Begge narrativer konstruerer dog relationen til den abstrakte Anden den voldelige konflikt i sig selv - som i forvrring. Dermed m begge befolkningsgrupper iflge narrativerne handle for at undg at konflikten eskalerer. Endvidere konstruerer begge narrativer hvordan kun fredelig forhandling kan lse konflikten det er sledes kun fredelige midler, der kan hndtere forholdet til den abstrakte Anden. Det sidste element i dimensionen er Selvets opfattelse af tidshorisonten for relationen til den Anden 139 . Hverken Belfast Newsletters eller Irish News' narrativ konstruerer en bestemt tidshorisont, som relationen mellem henholdsvis IRA og regeringen udspiller sig indenfor. Dette glder dog ikke for opfattelsen af konflikten i sig selv. Iflge begge narrativer str samfundets sammenbrud for dren, hvis selve konflikten ikke hndteres her og nu. I forhold til konflikten, den abstrakte Anden, er tidshorisonten sledes meget kort. Sammenlagt viser analysen af narrativernes temporale dimension, at bde IRA og regeringen fremstr som historisk uforanderlige. De to befolkningsgrupper har sledes ikke umiddelbart mulighed for at ndre deres respektive Andens natur. Dette medvirker til at mindske muligheden for fredelige lsninger p konflikten. Forventninger til fremtidige relationer er for begge narrativer undrede, mens tidshorisonten ikke bliver konstrueret eksplicit. I forhold til den abstrakte Anden konflikten i selv - bliver situationen kun vrre i fremtiden, og samtidig konstrueres tidshorisonten som meget kort. Idet konflik-
138
Dette element omhandler de omstndigheder som Selvet forventer relationen finder sted under i fremtiden bliver relationen bedre, uforandret eller vrre i fremtiden? Sfremt en antagonistisk relation ikke er i bedring, eller endda forvrres, vil vold for at hndtere relationen blive muliggjort. 139 Den tidshorisont, som Selvet opfatter at relationen med den Anden finder sted inden for, pvirker relationens mulighedsbetingelser for handling, da opfattelsen af tidshorisonten konstruerer hvornr handling er ndvendig.
90
Asger Petersen
Speciale
ten konstrueres som kun mulig at lse med fredelige midler, bliver der skabt en mulighed for forhandling mellem grupperne i begge narrativers konstruktion af konflikten som den abstrakte Anden. Den temporale dimension er sledes til dels baseret p konfliktskabende termer (i forholdet til henholdsvis IRA/sikkerhedsstyrker og regering) og dels i mere fredsskabende termer (i forholdet til konflikten).
Narrativernes spatiale dimension Denne dimension omhandler den rumlige relation mellem Selvet og den Anden, bde fysisk og socialt. Det frste element i dimensionen omhandler etablering af grnser mellem Selvet og den Anden 140 . Belfast Newsletter konstruerer den nordirske befolkning som t fllesskab, der er i opposition til IRA og (og i mindre grad NICRA), der derved konstrueres som den Anden. Endvidere konstruerer Belfast Newsletter et socialt rum prget af svag kvivalenslogik, hvor der findes flere forskellige positioner, i stedte for blot to modsatrettede. Irish News konstruerer de to befolkningsgrupper som fundamentalt forskellige, men ikke som ndvendige fjender. I dette narrativ er den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe en less-than-radical other 141 . Den antagonistiske Anden for den katolsk-republikanske befolkningsgruppe er de nordirske og britiske sikkerhedsstyrker samt regeringen. Det andet element i den spatiale dimension omhandler Selvets opfattelse af afstanden til den Anden 142 . Belfast Newsletter konstruerer IRA som en fjende der eksisterer internt i Nordirland. Dermed er afstanden til den protestantisk-unionistiske Anden reelt ikke-eksisterende. I Irish News' narrativ er bde sikkerhedsstyrkerne og den nordirske regering en intern del af samfundet, og afstanden til den katolskrepublikanske Anden er dermed ligeledes ikke-eksisterende.
140
Analyse af dette element har til forml at afdkke hvilke individer, der udpeges som del af den Anden og hvor bredt det sociale rum er. Jo smallere det sociale rum er, jo klarere trkkes fronterne op mellem Selv og den Anden, og jo strre bliver potentialet for konflikt. Jf. ogs diskussionen af kvivalenslogiks betydning for konflikt, side 35, samt fodnote 47. 141 Som beskrevet i afsnit 3.1 konstituerer Selvet ikke ndvendigvis kun sin identitet i forhold til en antagonistisk Anden men ogs til andre objekter, som stadig konstitueres som forskellige, men ikke ndvendigvis problematiske eller truende (Gad 2005: 52). Se endvidere side 32, fodnote 40. 142 Jo kortere Selvet opfatter distance tilden Anden, jo strre er muligheden for udbrud af vold, hvis massevold er muliggjort og omvendt.
91
Asger Petersen
Speciale
Det sidste element i denne dimension er Selvets opfattelse af den Andens fysiske og sociale udstrkning 143 . I Belfast Newsletters narrativ bliver hverken IRA eller NICRAs fysiske eller sociale udstrkning eksplicit artikuleret. Ligeledes konstruerer Irish News' narrativ hverken regeringen eller sikkerhedsstyrkernes udstrkning direkte. Derimod bliver den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes sociale udstrkning indirekte konstrueret som problematisk. I narrativet konstrueres politisk og konomisk diskrimination af katolsk-republikanere, hvilket indirekte konstruerer hvordan protestantiskunionister sidder p den konomiske og politiske magt p bekostning af den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Sammenlagt viser analysen af den spatiale dimension at narrativerne konstruerer to forskellige sociale rum: Belfast Newsletter konstruerer den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe som en samlet modstander af IRA, mens Irish News konstruerer de to grupper som fundamentalt forskellige, men ikke som fjender. Endvidere er begge gruppers antagonistiske Anden en intern del af samfundet, hvilket skrper konflikten mellem Selv og Anden. Sluttelig konstruer Belfast Newsletter ikke den Andens udstrkning som problematisk, mens Irish News' narrativ indirekte konstruerer den protestantisk-unionistiskes befolkningsgruppe sociale udstrkning som problematisk. Bde Belfast Newsletter og Irish News' narrativ konstruerer den antagonistiske Anden i aktuelt konfliktskabende spatiale termer. Ingen af de to befolkningsgrupper bliver dog konstrueret i konfliktskabende spatiale termer.
Relationens mulighedsbetingelser for handling P baggrund af analysen af den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i relationen mellem den katolsk-republikanske og protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, som Belfast Newsletters og Irish News' narrativer konstruerer, diskuterer jeg hvilke mulighedsbetingelser for handling dette narrativ skaber. Dermed kan jeg afgre hvorvidt relationen mellem de to befolkningsgrupper muliggr massevold. De to narrativer konstruerer begge specifikke Andre for de to befolkningsgrupper, og dermed specifikke mulighedsbetingelser for handling for de grupper, der konstrueres som Anden.
143
Hvis den Andens fysiske eller sociale udstrkning opfattes som strre end nskeligt, vil vold i hjere grad vre muliggjort, end hvis den Andens udstrkning ikke opfattes som problematisk.
92
Asger Petersen
Speciale
Belfast Newsletters narrativ konstruerer IRA og NICRA som den antagonistiske Anden, mens den katolsk-republikanske befolkningsgrupper konstrueres som en del af Selvet - der konstrueres som det nordirske folk. Irish News' narrativ konstruerer sikkerhedsstyrkerne og regeringen som den antagonistiske Anden, mens den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe konstrueres som en mindre radikal Anden forskellig fra Selvet, men ikke som en fjende. Overordnet set krver bde Belfast Newsletters og Irish News' narrativ handling for at hndtere relationen til den antagonistiske Anden henholdsvis IRA og den nordirske regering samt sikkerhedsstyrkerne. Belfast Newsletter konstruerer IRA som en alvorlig trussel mod bde individer i den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppes liv og regeringens overlevelse, samt ansvarlig for overgreb i form af mord og bombesprngninger. Endvidere konstrueres fredelig forhandling med IRA som umuligt. Dermed er vold mod IRA for at hndtere relationen muliggjort. Samtidig konstruerer narrativet modstand mod IRA som sikkerhedsstyrkernes opgave; selvtgt konstrueres som uacceptabelt. Dermed konstruerer Belfast Newsletter sikkerhedsstyrkernes anvendelse af vold mod IRA som en ndvendig og tilstrkkelig handling for at hndtere relationen til den Anden. Dermed er voldelig handlen mod IRA ikke ndvendig for befolkningen iflge Belfast Newsletters narrativ. Irish News konstruerer regeringen og sikkerhedsstyrkerne som en alvorlig trussel mod den katolskrepublikanske befolknings frihed, og som ansvarlig for undertrykkelse, diskrimination og mord. Samtidig bliver fredelig forhandling med regeringen konstrueret som en umulighed, da regeringen altid vil diskriminere og undertrykke den katolsk-republikanske befolkningsgruppe. Dermed bliver voldsanvendelse mod regeringen og sikkerhedsstyrkerne muliggjort. Begge narrativer muliggr sledes vold mod deres antagonistiske Anden, men konstruerer dog samtidig et behov for at lse konflikten og stoppe volden via forhandling og imdekommenhed, for at undg at samfundet bryder sammen i anarki. Dette muliggr p samme tid vold specifikt rettet mod den antagonistiske Anden, og forhandling mellem befolkningsgrupperne om en fredelig lsning p konflikten. Analysen viser sledes at ingen af de to befolkningsgrupper bliver konstrueret som en antagonistisk Anden p en mde, der muliggr massevold. Samtidig viser analysen, hvordan det er muligt at forst volden i den nordirske konflikt som ndvendig grundet de to befolkningsgruppers relation til deres respektive antagonistiske Anden. I en situation, hvor to befolkningsgrupper umiddelbart er i direkte konflikt med hinanden, viser analysen hvordan de to gruppers kollektive identiteter konstruerer specifikke
93
Asger Petersen
Speciale
antagonistiske Andre, adskilt fra de respektive befolkningsgrupper. Idet de respektive Andre opfattes som adskilte fra befolkningsgrupperne som helhed, muliggres vold rettet mod den Anden, uden at vold mod de to befolkningsgrupper muliggres. Dette viser ndvendigheden i, ikke blot at fokusere p hvorvidt vold muliggres, men hvilke grupper vold muliggres imod, og hvordan disse grupper konstrueres som kvivaleret med eller differentieret fra andre grupper.
94
Asger Petersen
Speciale
7. Diskussion af analysens resultaters betydning for teori-modellen
I dette afsnit diskuterer jeg analysens resultaters betydning for teori-modellens forklaringskraft. Frst diskuterer jeg hvorvidt teori-modellen skaber meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases. Derefter diskuterer jeg hvorvidt teori-modellens evne til at skabe forstelse kan tle sammenligning med Early Warning-modellen, der fokuserer p faktorer, der frer til udbrud af massevold. P baggrund af denne diskussion vurderer jeg hvorvidt teori-modellens interne forklaringskraft er tilfredsstillende.
7.1 Teori-modellens evne til skabe meningsfuld forstelse Teori-modellens forklaringskraft er, som beskrevet i afsnit 2.1, bde intern og ekstern. Intern forklaringskraft handler om hvorvidt anvendelse af teori til analyse af objekter, som en teoris ontologi muliggr, skaber meningsfuld forstelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhng mellem teoriens ontologi og dens teoretiske pstande 144 . Med meningsfuld forstelse forstr jeg en vurdering af, hvorvidt der er sammenhng mellem teori-modellens pstande og den dynamik, som afdkkes i analyse af konkrete cases. Endvidere skal teori-modellens evne til at skabe forstelse kunne tle sammenligning med andre teorier, der fokuserer p massevold. Den eksterne forklaringskraft afhnger af, hvorvidt det akademiske milj accepterer analysens resultater. I dette afsnit vurderer jeg teorimodellens interne forklaringskraft.
Min teori-models pstand er, at befolkningsgruppers deltagelse i massevold muliggres sfremt relationen mellem kollektive identiteter er baseret p eksistentiel frygt for, behov for hvn over eller dehumanisering af den kollektive identitets Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Som beskrevet i afsnit 2.2 opnr jeg meningsfuld forstelse af de analyserede objekter, sfremt min analyse af folkedrabet i Rwanda og konflikten i Nordirland viser at min centrale pstand holder stik. I forhold til Rwanda holder min pstand stik sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, der er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering af tutsi-befolkningen i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer.
144
Sammenhngen mellem teori-modellens ontologi og dens pstand er afklaret p side 23.
95
Asger Petersen
Speciale
I forhold til Nordirland holder min pstand stik sfremt jeg afdkker Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke er baseret p frygt, hvn eller dehumanisering i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Sfremt jeg kan vurdere at min pstand holder stik, er min teori-models interne forklaringskraft p dette omrde tilfredsstillende.
I analysen af Rwanda fandt jeg, at den kollektive identitet, som medierne Kangura og RTML konstruerede muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. Massevolden blev muliggjort idet tutsibefolkningen blev konstrueret som en aktuelt eksistentiel trussel mod hutu-befolkningens overlevelse og frihed, samt som ansvarlig for brutale overgreb og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Endvidere blev tutsi-befolkningen strkt dehumaniseret, hvilke medvirkede til at ophve diskursive restriktioner mod voldsanvendelse rettet mod tutsier. Sluttelig var relationen mellem hutuer og tutsier konstrueret, s fredelige mder at hndtere relationen umuliggjordes, hvilket gjorde vold til den eneste mde hutubefolkningen kunne hndtere relationen til tutsierne p. Relationen mellem hutuer og tutsier er dermed baseret p eksistentiel frygt for, behov for hvn over eller dehumanisering af den kollektive identitets Anden i temporalt og spatialt konfliktskabende termer, hvilket muliggr hutu-befolkningens deltagelse i massevold. I analysen af Rwanda kan jeg sledes betragte min teori-models forklaringskraft som tilfredsstillende. I analysen af Nordirland fandt jeg, at de kollektive identiteter, som medierne Belfast Newsletter og Irish News konstruerede muliggjorde forskellige handlinger. Bde vold mod de to befolkningsgruppers Anden (IRA for den protestantisk-unionistiske og regeringen/sikkerhedsstyrkerne for den katolskrepublikanske) samt forsg p fredelig forhandling (i forsget p at hndtere truslen fra den abstrakte Anden, konflikten i sig selv) var muliggjort. Derimod var massevold mod de respektive befolkningsgrupper ikke muliggjort. I Belfast Newsletters narrativ blev begge befolkningsgrupper konstrueret som forenet i kampen mod paramilitr terrorisme. I Irish News' narrativ blev de to befolkningsgrupper konstrueret som fundamentalt forskellige, men ikke som fjender. I dette narrativ er den protestantiskunionistiske befolkningsgruppe sledes en mindre radikal Anden. Relationen mellem den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe er dermed ikke baseret p eksistentiel frygt for, behov for hvn over eller dehumanisering i temporalt og spatialt konfliktskabende termer. Derfor er befolkningsgruppernes deltagelse i massevold mod hinanden
96
Asger Petersen
Speciale
ikke muliggjort. I analysen af Nordirland kan jeg sledes betragte min teori-models forklaringskraft som tilfredsstillende. Min teori-model skaber sledes meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases.
7.2 Sammenligning med Systematic Early Warning-modellen Jeg sammenligner teori-modellens evne til at skabe forstelse med modellen for Early Warning (EW), der fokuserer p forudsigelse af udbrud af massevold (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). Early Warning-modellen 145 bliver i vidt omfang anvendt af FN til at vurdere sandsynligheden for udbrud af konflikt, massevold og folkedrab i lande verden over 146 (Zenko og Friedman 2011: 21). Hvis min teorimodel kan skabe plausible alternative forklaringer til EW-modellen, eller kan nuancere eller supplere denne teori p mder, der skaber ny viden, har min teori-model tilfredsstillende forklaringskraft. EW-modellen er udviklet af Barbara Harff og Tedd Gurr 147 . Modellen fokuserer p at forudsige udbrud af massevold baseret p statistisk analyse af tidligere tilflde af massevold (Harff og Gurr 1998: 552, Harff 2003: 57). For at kunne forudsige udbrud af massevold forsger EW-modellen at afdkke kausale sammenhnge mellem forskellige uafhngige variable og udbrud af massevold (Harff 2003: 68). Det ontologiske udgangspunkt og den metodologiske opbygning er sledes markant forskellig fra min diskursanalytiske tilgang, hvilket medfrer at EW-modellen har andre styrke og svagheder end min teori-model. Alle teorier har specifikke blinde vinkler, alt afhngig af deres ontologiske udgangspunkt (Esmark et al. 2005: 10) og det er derfor en vrdi i sig selv, at der eksisterer teorier om samme fnomen med vidt forskellig videnskabsteoretisk tilgang.
145
Inden for forskning i massevold findes flere andre modeller, der fokuserer p udbrud af massevold. Disse modeller har forskellige forklaringer p udbrud af massevold. Gerlach (2010) fokuserer eksempelvis p krisers betydning for udbrud af massevold (Gerlach 2010: 266), mens Stanton (1998) har udviklet den skaldte Stages-model (Stanton 1998: 2-4). Denne model inddeler udbrud af massevold og folkedrab i 8 stadier: klassificering af ofre, symbolisering af ofre, dehumanisering af ofre, organisering af gerningsmnd, polarisering af samfund, forberedelse af vold, udryddelse, og bengtelse. Af pladshensyn vlger jeg at fokusere p EW-modellen. Umiddelbart kan min teori-model dog supplere begge modeller. I forhold til Gerlachs krise-model, kan min teori-model afdkke hvorvidt en specifik befolkningsgruppe konstrueres som ansvarlige for kriser, hvilket kan muliggre vold mod gruppen. I forhold til Stages-modellen kan jeg ligeledes afdkke, hvordan visse former for klassificering, symbolisering og dehumanisering af befolkningsgrupper kan muliggre massevold, mens andre ikke gr - fordi gruppen ikke konstrueres i aktuelt konfliktskabende termer. 146 Zenko og Friedman hvder, at FN anvender EW-modellen ustruktureret, og plderer for bedre samarbejde mellem FN's early warning-organer (Zenko og Friedman 2011: 21). Dette ndrer dog ikke p, at FN i vidt omfang anvender EWmodellen i deres arbejde med konflikter, massevold og folkedrab. 147 Early Warning-tilgangen er baseret p komparativ forskning i folkedrab, som blev udviklet fra slutningen af 1970'erne (se eksempelvis Fein 1979, 1992, Harff 1987, 1992, Kuper 1981, Melson 1992).
97
Asger Petersen
Speciale
EW-modellen er baseret p konstruktion af et st indikatorer, der iflge statistisk analyse er kausalt forbundet med udbrud af massevold. Disse indikatorer er politiske omvltninger, tidligere tilflde af massevold, elitens ideologi, regime-type, og etnisk diversitet (Harff 2003: 66). Jeg diskuterer EWmodellens beskrivelse af sammenhngen mellem disse indikatorer og massevold, og hvorvidt min teori-model kan skabe alternative forstelser af disse sammenhnge. Voldelige politiske omvltninger er iflge EW-modellen en ndvendig faktor i udbrud af massevold (Harff 2003: 62). Det afgrende for hvorvidt politiske omvltninger frer til massevold er, hvorvidt disse omvltninger skaber frygt blandt landets elite for at miste sin magt til en anden gruppe (Harff 2003: 62). EW-modellen mler graden af politisk omvltning, ved at vurdere hvor voldsomme interne konflikter et land har vret udsat for inden for en rrkke (Harff 2003: 62). Dermed kan EW-modellen ikke afdkke hvordan et regimes frygt for andre grupper konstrueres, men antager i stedet at voldelige politiske omvltninger frer til regimets frygt. Ved at anvende min teori-model er det muligt at afdkke, hvordan frygt for andre grupper konstrueres som del af kollektive identiteter, i stedet for at antage at politiske omvltninger i sig selv skaber frygt for andre grupper. Tidligere tilflde af massevold er iflge EW-modellen en vigtig faktor i udbrud af massevold, idet regimer og samfund vnnes til anvendelse af vold (Harff 2003: 62). Hvordan anvendelse af vold bliver en rutine for udvere er ligeledes undersgt i nyere forskning i massevold (Lang 2010: 231-2). Min teori-model kan afdkke, hvordan behov for hvn for tidligere overgreb konstrueres af udvere af massevold, hvilket kan skabe alternativ indsigt i tidligere tilflde af massevolds betydning for nye udbrud. Eliters ideologi er nste indikator i EW-modellen. Sfremt eliter har en ekskluderende ideologi, kan massevold retfrdiggres mod grupper, der ekskluderes af denne ideologi (Harff 2003: 62). EWmodellen opererer ikke med en teoretisk definition af hvad der udgr ekskluderende ideologi, men opstiller i stedet en liste over typer af ideologier, der er iflge EW-modellen er ekskluderende 148 . P forhnd at definere hvilke former for ideologier, der er ekskluderende, og antage at disse frer til massevold, er problematisk af flere rsager. For det frste bliver man blind over for ekskluderende elementer eller tendenser i andre (eller egen!) ideologi (se eksempelvis Appadurai 2006 og Zizek 2009 for en diskussion af totalitre og ekskluderende trk ved liberalismen). For det andet bliver man blind over for udvikling og forskelle inden for disse typer ideologier. Min teori-model kan anvendes til at analyse148
Harff identificerer frem forskellige ideologiske systemer som ekskluderende ideologi: marxisme, islamisk fundamentalisme, rigid anti-kommunisme, etno-nationalisme, strk sekularistisk nationalisme (Harff 2003: 62-3).
98
Asger Petersen
Speciale
re konkrete ideologiers (forstet som en specifik kollektiv identitet) indhold, og afklare hvorvidt dette indhold kan muliggre massevold. Dermed muliggres en mere nuanceret forstelse af ideologis betydning for massevold. Regime-type har ligeledes indflydelse p udbrud af massevold iflge EW-modellen. Med en indenrigsorienteriet omformulering af den demokratiske freds-tese 149 beskriver Harff hvordan demokratier ikke udfrer massevold (Harrf 2003: 63). Ved p forhnd at definere hvilke regime-typer, der har indflydelse p udbrud af massevold, gr man sig igen blind for tendenser i demokratier, der kan lede til massevold 150 . Min teori-model kan anvendes til at analysere tendenser og udviklinger i bde demokratiske og udemokratiske landes kollektive identiteter og afdkke hvorvidt disse muliggr massevold. Den sidste indikator i EW-modellen er etnisk diversitet (Harff 2003: 64). Intern etnisk diversitet kan fre til udbrud af massevold, sfremt der enten aktivt diskrimineres mod specifikke etniske grupper, eller at eliten tilhrer en etnisk minoritet (Harff 2003: 68). Denne begrebsliggrelse af etnicitets betydning for udbrud af massevold er problematisk af flere rsager. For det frste defineres etniske grupper ud fra en essentialistisk definition af etnicitet, hvilket medfrer en unuanceret forstelse af forholdet mellem befolkningsgrupper 151 . For det andet er det ikke muligt at analysere hvorfor der opstr konflikt mellem konkrete etniske grupper Harffs statistiske materiale giver forskellige forklaringer p etnicitets betydning for udbrud af massevold, alt efter hvordan etnisk diversitet mles (Harff 2003: 68). Ved anvendelse af min teori-model til at analysere relationen mellem befolkningsgrupper, er det muligt at afdkke hvordan etnicitet konstrueres som et problem eller en trussel, og hvordan denne konstruktion af gruppers etnicitet kan muliggre massevold.
149
Se eksempelvis Gleditsch 1995 for beskrivelse af den originale demokratiske freds-tese, samt Rosato 2003 og Bger og Villumsen 2007 for kritik af den demokratiske fredstese. 150 Demokratier er heller ikke ude af stand til at udve massevold. Bde Australien og USA har i det 19. rhundrede udryddet store dele af de indfdte befolkninger i de to lande (Kuper 1981: 69). I det 20. rhundrede er Sri Lanka eksempel p en demokratisk stat, der udver massevold mod egne borgere (i 1989 udryddede regeringen i Sri Lanka store dele af organisationen Janatha Vimukthi Perumunas medlemmer, efter at organisationens ledere havde forsgt at gre optr mod regeringen (Harff 2003: 61)). Disse tilflde af massevold udfrt af demokratiske stater anerkendes af Harff, men dette afholder ikke EW-modellen fra at konkludere at demokratier ikke udver massevold (Harff 2003: 63). 151 At essentialisere etnicitet medfrer at grupper og nationer opfattes som statistiske strrelser med uforanderligt verdenssyn, disse gruppers selvforstelse opfattes sledes primordialistisk (Bowen 1996, Appadurai 2006: 115, Gerlach 2010: 260). Primordialistisk henviser til opfattelsen at gruppers verdenssyn som uforanderligt siden tidernes morgen. Et eksempel p en tnker, der udviser essentialiseret og primordialistisk syn p kultur og etnicitet er Huntington (eksempelvis 1996). For kritik rettet specifikt mod Huntingtons analyse af civilisationers sammenstd, se eksempelvis Appadurai (2006: 115ff) og Murer (2002: 210ff, 2009). Udbrud og vold og konflikter i samfundet, eksempelvis p Balkan, opfattes sledes baseret p et tusindrigt had mellem etniske grupper, der er uforanderligt og ulseligt, og konstant flammer op gennem historien (Murer 2002: 209). Denne logik kan ikke forklare, hvorfor der ofte eksisterer en meget hj grad af fredelig sameksistens i etnisk delte samfund, der alligevel fra det ene jeblik til andet kan eksplodere i vold (Murer 2002: 212).
99
Asger Petersen
Speciale
Idet EW-modellen ikke fokuserer p hvordan opfattelsen af de fem indikatorer konstrueres som del af kollektive identiteter, risikerer teorien at overse eller fejlfortolke sammenhngen mellem indikatorerne og udbrud af massevold i en konkret case. I forhold til EW-modellens begrebsliggrelse af indikatorer, der har indflydelse p udbrud af massevold, kan min teori-model sledes nuancere og supplere forstelsen af sammenhngen mellem disse indikatorer og massevold. Det fremgr sledes at min teori-model bde kan nuancere og supplere forstelsen af EW-modellen. Dermed muliggres alternative forklaringer og forstelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold og sledes skabe ny og frugtbar viden om udbrud af massevold. Idet min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases, tler sammenligning med anden teori om massevold, kan jeg betegne min teoris interne forklaringskraft som tilfredsstillende. Jeg kan sledes anvende mine teoretiske og analytiske resultater til at besvare specialets problemformulering.
100
Asger Petersen
Speciale
8. Konklusion og besvarelse af problemformulering P baggrund af den ovenstende teoretiske og empiriske diskussion kan jeg formulere et svar p specialets problemformulering:
Hvilken rolle spiller kollektive identiteter for befolkningsgruppers deltagelse i massevold?
Kollektive identiteter spiller rollen som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold. Massevold muliggres, sfremt relationen mellem en kollektiv identitets Selv og den antagonistiske Anden er baseret p Selvets eksistentielle frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Min forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold er baseret p en poststrukturalistisk tilgang til befolkningsgruppers kollektive identitet, med udgangspunkt i Laclau og Mouffes teori om kollektive identiteters betydning for politik (Laclau og Mouffe 1985, Laclau 1990, 1996, 2000, 2007). En befolkningsgruppe er en gruppe individer, der deler en kollektiv identitet. En kollektiv identitet er en opfattelse af verden, der muliggr bestemte handlinger. Kollektive identiteter er sledes mulighedsbetingelser for kollektiv handling. Dannelse af kollektive identiteter handler om grnsestning mellem det man er - og det man ikke er, hvilket konstituerer identitetens Selv og Anden. Kollektive identiteter konstitueres sledes af relationen mellem den kollektive identitets Selv og den Anden, der konstrueres som negativt forskellig fra Selvet. At kollektiv identitet kun kan skabes gennem grnsestning og dermed eksklusion af andre kollektiviteter medfrer altid potentiel konflikt mellem Selv og Anden. Laclau og Mouffes teori om kollektive identiteter er begrebsliggjort p et abstrakt niveau, der ikke muliggr analyse af, hvordan variationen i konkrete Selv-Anden-relationer muliggr specifikke handlinger. For at fange denne variation, og dermed afdkke hvilke Selv-Anden-relationer der muliggr massevold, inddrager jeg poststrukturalistisk International Politik-forskning i sammenhngen mellem staters identitet og udenrigspolitik (Connolly 1991, Campbell 1992, Neumann 1999, Hansen 1998, Wver 2000, 2002, Hansen 2006). Indsigten fra denne forskningstradition i, hvordan de forskellige dimensioner i relationen mellem Selv og Anden muliggr specifikke handlinger, kombinerede jeg med indsigt fra forskning i udbrud af massevold, der viser hvordan eksistentiel frygt, behov for hvn, samt dehu-
101
Asger Petersen
Speciale
manisering kan konstruere vold mod befolkningsgrupper som en ndvendighed (Kuper 1981, Hinton 2002b, Murer 2002, 2009, Taussig 2002, Appadurai 2006, Zizek 2009, Gerlach 2010). Ved at kombinere opfattelsen af betydningen af variationen i dimensionerne i Selv-Anden relationer for kollektive identiteters mulighedsbetingelser for handling med forskningen i massevold, konstruerede jeg en teori-model for analyse af Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Denne teori-model fokuserer p den antagonistiske, temporale og spatiale dimension i relationen mellem Selv og Anden.
Den antagonistiske dimension omhandler Selvets opfattelse af den Andens forskellighed. Hvis relationen til den Anden konstrueres p en mde der skaber frygt for, behov for hvn over, eller dehumanisering af den Anden, konstrueres vold mod den Anden som en ndvendighed. Den temporale dimension omhandler den tidslige, forventningsmssige relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som temporalt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling nu. Den spatiale dimension omhandler den rumlige, fysiske relation mellem Selvet og den Anden. Hvis relationen til den Anden konstrueres som spatialt aktuel i konfliktskabende termer, skabes et behov for voldelig handling her. Ved at anvende teori-modellen til at analysere hvorvidt relationen mellem Selv og Anden er baseret p Selvets eksistentielle frygt for, behov for hvn over eller dehumanisering af den Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer, er det muligt at afgre hvorvidt den potentielle konflikt mellem Selv og Anden kan muliggre massevold.
Teori-modellens vrdi afhnger af dens forklaringskraft. Min forstelse af forklaringskraft er baseret p en poststrukturalistisk opfattelse af teori-konstruktion (Flyvbjerg 2006, Glynos og Howarth 2007, Wver 2009). Forklaringskraft er bde intern og ekstern. Intern forklaringskraft handler om, hvorvidt anvendelse af teori-modellen skaber meningsfuld forstelse af analyserede objekter, samt hvorvidt der er sammenhng mellem teori-modellens ontologi og dens teoretiske pstande. Endvidere skal teorimodellens evne til at skabe meningsfuld forstelse kunne mle sig med andre teorier med samme fokus. Ekstern forklaringskraft afhnger af samfundets opfattelse af teorien. En teoris eksterne forklaringskraft er afhngig af relevante forskeres vurdering af den, og forklaringskraftens status som tilfredsstillende eller ej er derfor altid kontingent og partikulr - som alle andre opfattelser af sandhed.
102
Asger Petersen
Speciale
For at vurdere og underbygge teori-modellens forklaringskraft, analyserede jeg to cases, folkedrabet i Rwanda og konflikten i Nordirland. Kriteriet for at opn meningsfuld forstelse i Rwanda var afdkning af Selv-Anden-relationer mellem hutuer og tutsier, baseret p frygt, hvn eller dehumanisering af tutsi-befolkningsgruppen i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. Kriteriet for at opn meningsfuld forstelse i Nordirland var afdkning af Selv-Anden-relationer mellem den katolsk-republikanske og den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe, der ikke baseredes p frygt, hvn eller dehumanisering i aktuelt konfliktskabende temporale og spatiale termer. I begge case-analyser anvendte jeg relevante medier som kilder til at analysere hvordan kollektive identiteter dannes gennem konstruktion af specifikke narrativer. Analysen af Rwanda er favorabel - most-likely - til at bekrfte min teori-models pstand, mens analysen af Nordirland er ufavorabel least-likely (Flyvbjerg 2006). Ved at opn meningsfuld forstelse af begge cases, kan jeg endvidere udlede, at min teori-model kan anvendes til at forst tilflde af befolkningsgruppers deltagelse i massevold, hvis status befinder sig mellem den favorable case Rwanda og den ufavorable case Nordirland - eksempelvis folkedrabet i Cambodia, eller konflikten i Darfur.
I analysen af Rwanda fandt jeg, at den kollektive identitet, som medierne Kangura og RTML konstruerede muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. Massevolden blev muliggjort idet tutsibefolkningen blev konstrueret som en aktuelt eksistentiel trussel mod hutu-befolkningens overlevelse og frihed, samt som ansvarlig for brutale overgreb og undertrykkelse af hutu-befolkningen. Endvidere blev tutsi-befolkningen strkt dehumaniseret, hvilke medvirkede til at ophve diskursive restriktioner mod voldsanvendelse rettet mod tutsier. Sluttelig var relationen mellem hutuer og tutsier konstrueret, s fredelige mder at hndtere relationen umuliggjordes, hvilket gjorde vold til den eneste mde hutubefolkningen kunne hndtere relationen til tutsierne p. Relationen mellem hutuer og tutsier var dermed baseret p eksistentiel frygt for, behov for hvn over og dehumanisering af tutsier i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer, hvilket muliggjorde hutu-befolkningens deltagelse i massevold. I analysen af Rwanda kan jeg sledes betragte min teorimodels forklaringskraft som tilfredsstillende.
103
Asger Petersen
Speciale
I analysen af Nordirland fandt jeg, at de kollektive identiteter, som medierne Belfast Newsletter og Irish News konstruerede, muliggjorde forskellige handlinger. Bde vold mod de to befolkningsgruppers Anden (IRA for den protestantisk-unionistiske og regeringen/sikkerhedsstyrkerne for den katolskrepublikanske) samt forsg p fredelig forhandling (i forsget p at hndtere truslen fra den abstrakte Anden, konflikten i sig selv) var muliggjort. Derimod var massevold mod de respektive befolkningsgrupper ikke muliggjort. I Belfast Newsletters narrativ blev begge befolkningsgrupper konstrueret som forenet i kampen mod paramilitr terrorisme. I Irish News' narrativ blev de to befolkningsgrupper konstrueret som fundamentalt forskellige, men ikke som fjender. I Irish News' narrativ var den protestantisk-unionistiske befolkningsgruppe sledes en mindre radikal Anden. Relationen mellem den protestantisk-unionistiske og katolsk-republikanske befolkningsgruppe var dermed ikke baseret p eksistentiel frygt for, behov for hvn over eller dehumanisering af den kollektive identitets Anden i temporalt og spatialt aktuelt konfliktskabende termer. Derfor var befolkningsgruppernes deltagelse i massevold ikke muliggjort. I analysen af Nordirland kan jeg sledes betragte min teori-models forklaringskraft som tilfredsstillende.
For at vurdere teori-modellens evne til at skabe meningsfuld forstelse af kollektive identiteters rolle i massevold, sammenlignede jeg teori-modellens evne til at skabe forstelse med modellen for Early Warning, der fokuserer p forudsigelse af udbrud af massevold (Harff og Gurr 1998, Harff 2003). EWmodellen er baseret p konstruktion af indikatorer, der iflge statistisk analyse er kausalt forbundet med udbrud af massevold. Disse indikatorer er politiske omvltninger, tidligere tilflde af massevold, elitens ideologi, regime-type, og etnisk diversitet. Min teori-model kan nuancere og supplere forstelsen af sammenhngen mellem disse indikatorer og massevold, idet EW-modellen ikke fokuserer p hvordan opfattelsen af de fem indikatorer konstrueres som del af kollektive identiteter. Dermed risikerer EW-modellen at overse eller fejlfortolke sammenhngen mellem indikatorerne og udbrud af massevold i en konkret case. Samlet set er min teori-models evne til at skabe forstelse tilfredsstillende i forhold til teori, der der fokuserer p massevold. Idet min teori-models evne til at skabe meningsfuld forstelse af dynamikken i de analyserede cases kan supplere og nuancere Early Warning-modellen, kan jeg betegne min teorimodels interne forklaringskraft som tilfredsstillende.
104
Asger Petersen
Speciale
Analysen af kollektive identiteters rolle i massevold har resulteret i bde teoretisk og empirisk indsigt. I teoretisk forstand reprsenterer mit speciale et bidrag til den poststrukturalismens opfattelse af den antagonistiske relation mellem kollektive identiteter som mulighedsbetingelse for social handlen. Mit speciale bidrager til en nuancering af forstelsen af den iboende konflikt mellem kollektive identiteter, idet teori-modellen skaber forstelse af, hvordan den konfliktfyldte antagonistiske relation mellem Selv og Anden kan muliggre vold. P det empiriske niveau bidrager mit speciale med en forstelse af befolkningsgruppers deltagelse i massevold. I begge analyser spiller det en stor rolle, hvorvidt relationen mellem Selv og Anden udelukker fredelige lsninger eller ej. Ved at konkrete forsg p fredelige lsninger konstrueres som en trussel mod Selvet, kan fredelige lsninger udelukkes. Endvidere spiller det en afgrende rolle hvorvidt hele befolkningsgrupper kvivaleres med trusler eller krav om hvn eller ej. Uden grundig analyse af relationen mellem Selv og Anden, er det ikke muligt at afgre hvorvidt grupper kvivaleres med trusler eller krav om hvn. Sfremt en Anden konstrueres som adskilt fra en befolkningsgruppe som helhed, muliggres vold rettet mod den Anden, uden at vold mod befolkningsgrupper muliggres. Dette viser ndvendigheden af, ikke blot at fokusere p hvorvidt vold muliggres, men hvilke grupper vold muliggres imod, og hvordan disse grupper konstrueres som kvivaleret med eller differentieret fra andre grupper.
Jeg m dog tage enkelte forhold i min besvarelse af problemformuleringen, idet mit valg af teori og empiri har visse mangler. Mit valg af empiri resulterer i to mangler. For det frste produceres kollektiv identitet ikke kun gennem mediers konstruktion af relationen mellem Selv og Anden. For det andet kan jeg ikke afvise, at andre kilder konstruerer relationen mellem Selv og Anden p anden mde end de udvalgte kilder. Mit valg af teori resulterer i en blind vinkel. Idet jeg udelukkende fokuserer p Selvets konstruktion af Selv-Anden-relationen, risikerer jeg dermed at overse, hvorvidt den Andens reaktion p Selvets konstruktion ndrer relationen (Gad 2010: 139ff). Den Andens reaktion kan teoretisk ndre relationens mulighedsbetingelser for handling og dermed enten umuliggre massevold, hvor det fr var muliggjort, eller muliggre massevold, hvor det fr var muliggjort. Idet jeg ikke analyserer den Andens reaktion p Selvets artikulation i analyserne af Rwanda og Nordirland, kan jeg ikke afvise, at de reaktionen fra de grupper, der konstrueres som Anden, kan have ndret Selvets mulighedsbetingelser for handling i det to cases.
105
Asger Petersen
Speciale
Et sidste forbehold jeg m tage er i forhold til forklaringskraften. I et poststrukturalistisk forskningssamfund, hvor der ikke findes absolut og objektiv mlestok for god videnskab, er vurderingen af forklaringskraft i hj grad en intersubjektiv proces mellem interagerende forskere Den endelige vurdering af den interne forklaringskraft er altid afhngig af den eksterne forklaringskraft - hvorvidt det relevante akademiske publikum finder forklaringskraften tilfredsstillende. Den endelige vurdering af min teorimodels vrdi afhnger sledes af, hvordan Idet min teori-model fokuserer p kollektive identiteters rolle som mulighedsbetingelse for befolkningsgruppers deltagelse i massevold, er det relevante akademiske publikum forskere inden for to forskningstraditioner - den poststrukturalistiske tilgang til kollektive identiteter samt forskning i udbrud af massevold. God videnskab er, med Richard Rortys ord, i sidste ende altid what our peers will let us get away with saying (Rorty 1980: 176).
Sluttelig kan specialets resultater perspektiveres til mere fredelige politiske omrder. I politik er der en tendens til at betegne konstruktion af fjendebilleder - enten af andre partier, eller af befolkningsgrupper som et problem for demokratiet, idet fjendebilleder kan anspore til vold (specielt aktuelt og fremtrdende efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge den 22. juli 2011, se eksempelvis Skjoldager, stergaard og Brandstrup 2011). Iflge Laclau og Mouffes perspektiv p politik, er fjendebilleder i form af det antagonistiske forhold mellem kollektive identiteter en iboende del af al politik. Det er sledes ikke muligt at undg at skabe fjendebilleder i politik152 . Et forbud mod eller fordmmelse af konstruktion af antagonistiske relationer i politik er dermed ikke relevant, sfremt man deler Laclau og Mouffes syn p politik. Samtidig er det dog nskvrdigt at undg konstruktion af fjendebilleder, der ansporer til vold eller massevold. Min teori-model kan anvendes til at analysere, hvorvidt partiers eller organisationers fjendebilleder muliggr vold, og kan dermed nuancere debatten om politik og konstruktion af fjendebilleder. Aktuelt er der i Norden umiddelbart behov for sobre analyser af forskellige ekstreme grupper, for at afgre hvorvidt og i hvor stort omfang disse gruppers kollektive identiteter muliggr vold en forskningsdagsorden, hvor anvendelse af min teori-model vil vre bde relevant og frugtbart.
152
At anklage et parti eller en organisation for at skabe fjendebilleder, der ansporer til vold, vil (selv hvis der hold i anklagerne) medfre at anklageren, med god ret, selv kan anklages for at gre den anklagede til et fjendebillede hvorefter enhver debat om fjendebilleder og vold uafvrgeligt vil lbe i ring. Dette sker i den danske debat om terrorangrebet i Norge, hvor venstrefljen og Dansk Folkeparti beskylder hinanden for at skabe fjendebilleder p baggrund af terrorangrebet (Davidsen-Nielsen 2011).
106
Asger Petersen
Speciale
Litteraturliste Empirisk materiale ICTR (2003) The Prosecutor v. Ferdinand Nahimana, Jean-Bosco Barayagwiza og Hassan Ngeze, Case No. ICTR-99-52-T, Judgement, 3. december 2003. Online: www.ictr.org Kangura (1990) Kangura, no. 4, august 1990 Kangura (1990) Kangura no. 6, december 1990 Kangura (1993a) Kangura no. 40, februar 1993 Kangura (1993b) Kangura no. 46, juli 1993 Kangura (1993c) Kangura no. 53, december 1993 Kangura (1994a) Kangura no. 54, januar 1994 Kangura (1994b) Kangura no. 57, februar 1994 RTML (1993a) RTML Tape 0039, 24. november 1993 RTML (1993b) RTML Tape 0101, 12. december 1993 RTML (1994a) RTML Tape 0045, 6. januar 1994 RTML (1994b ) RTML Tape 0122, 6. april 1994 RTML (1994c) RTML Tape 0058, 9. april 1994 RTML (1994d) RTML Tape 0004, 12. april 1994 RTML (1994e ) RTML Tape 0065, 14. april 1994 RTML (1994f) RTML Tape 0079, 15. april 1994 RTML (1994g) RTML Tape 0115, 22. april 1994 The Belfast Newsletter (1972#1) Decision on marches right PM. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#2) Skirmishes in Falls Area. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#3) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2.
107
Asger Petersen
Speciale
The Belfast Newsletter (1972#4) Derry march ends with 13 dead. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#5) Derry march ends with 13 dead. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#6) Derry march ends with 13 dead. 31. januar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#7) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#8) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#9) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#10) Lynch and Eire could help beat the IRA. 31. januar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#11) Strikes and protests follow Derry deaths.1. februar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#12) Dead men were on wanted list.1. februar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#13) CR men are to blame papers. 2. februar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#14) CRA plans to split Ulster. 1. februar 1972, s. 6. The Belfast Newsletter (1972#15) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#16) Shocked reaction to Derrys day of death. 31. januar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#17) 13 dead in Derry Rioting 31. januar 1972, s. 2 The Belfast Newsletter (1972#18).Faulkners firm stand welcomed. 2. februar 1972, s. 1. Belfast Newsletter (1972#19) Faulkner attacks the propaganda vultures. 2. februar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#20) Maudling rejects UK controls of Ulster security. 2. februar 1972, s. 8. The Belfast Newsletter (1972#21) Help with bridges urges RCs. 3. februar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#22) Derry mourned by 15.000 (Derry burials). 3. februar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#23) It could be a day of hope. 4. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#24) MPs urge to seal off the border. 4. februar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#25) March men rejecy plan by Cardinal. 5. februar 1972, s. 1.
108
Asger Petersen
Speciale
The Belfast Newsletter (1972#26) March men rejecy plan by Cardinal. 5. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#27) PM condemns brnkmanship of marches.7. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#28) The real threat today. 7. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#29) Heath urges RCs to agree to talks. 7. februar 1972, s. 2. The Belfast Newsletter (1972#30) Heath urges RCs to agree to talks. 7. februar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#31) Government and DPU to say no to united Ireland. 7. februar 1972, s. 5. The Belfast Newsletter (1972#32) Solutions that spell danger. 11. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#33) Community co-operation stressed. 11. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#34) Peace not on their agenda. 14. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#35) Dangerous play with words. 15. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#36) Sing brother sing. 17. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#37) Security forces predicted violence in Derry. 22. februar 1972, s. 6. The Belfast Newsletter (1972#38) Spread of the horror. 23. februar 1972, s. 1. The Belfast Newsletter (1972#39) Extortion gangs are pirates. 25. februar 1972, s. 7. The Belfast Newsletter (1972#40) Terror at a new depth. 26. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#1) 13 Die in Derrys 'Bloody Sunday'. 31. januar 1972, s. 1. Irish News (1972#2) Impartial inquiry demanded. 31. januar 1972, s. 1. Irish News (1972#3) Impartial inquiry demanded. 31. januar 1972, s. 5. Irish News (1972#4) Nation to honour Derry 13. 1. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#5) Angry wave of violence sweeps North. 2. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#6) G-point declaration at Derry Massacre. 2. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#7) Men wounded in Derry Shooting:We were not armed. 2. februar 1972, s. 4.
109
Asger Petersen
Speciale
Irish News (1972#8) Four shot in the back doctor says. 2. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#9) United Ireland the only solution. 2. februar 1972, s. 11. Irish News (1972#10) Hillery warns Britain. 3. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#11) We seek no clash with army - CRA. 4. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#12) Paisley call for closing of border before the march. 4. februar 1972, s. 7. Irish News (1972#13) Bishop speaks of two ways of being Irish. 5. februar 1972, s. 8. Irish News (1972#14)What now, Mr. Heath. 8. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#15) Hit-and-run-killers strike in Ardoyne. 9. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#16) Disruption is to-days protest theme. 9. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#17) Six months of internment. 9. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#18) Boy (14) shot when army hit gunman. 10. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#19) Vanguard Noises. 11. februar 1972, s. 6. Irish News (1972#20) Case for change. 15. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#21) Fate and future. 16. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#22) Closing the ranks. 17. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#23) Shooting of UDR man condemned. 18. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#24) Whos next?. 21. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#25) Stormont Coup by Alliance. 19. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#26) Priest list 25 torture methods used in questioning. 22. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#27) Call to Britain. 22. februar 1972, s. 4. Irish News (1972#28) Bomb attack at Aldershot condemned. 23. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#29) Para fired first says pressman. 23. februar 1972, s. 1. Irish News (1972#30) Torture methods. 23. februar 1972, s. 4.
110
Asger Petersen
Speciale
Referencer Agersnap, Louise, Pedersen, Vibeke Schou, & Sylvest, Casper. (2001). Frihed, Lighed eller Broderskab? Analystrategi og validitet i et reflektivistisk forskningssamfund. Copenhagen: Copenhagen University. Alexis, Monique, & Mpambara, Ines. (2003). IMS Assesment Mission: The Rwanda Media Experience from the Genocide, International Media Support. Report, March 2003. Andersen, Niels kerstrm. (1994). Institutionel historie - en introduktion til diskurs- og institutionsanalyse. Kbenhavn: COS-forskningsrapport 10/94. Andreopoulos, George J (red.). (1994). Genocide. Conceptual and Historical Dimensions. Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Appadurai, Arjun. (2006). Fear of Small Numbers. An Essay on the Geography of Anger. Durham: Duke University Press. Bauman, Zygmunt. (1989). Modernity and the Holocaust. Oxford: Polity Press. Baumann, Gerd, & Gingrich, Andre. (2004). Grammars of identity/alterity, a structural approach. New York: Berghahn Books. BBC. (2010). Hutus 'killed Rwanda President Juvenal Habyarimana' BBC News Online, http://news.bbc.co.uk/2/hi/8453832.stm, lokaliseret den 30. august 2011. Besteman, Catherine (red.). (2002). Violence: A Reader. Basingstoke: Palgrave. Bowen, John R. (1996). The Myth of Global Ethnic Conflict. Journal of Democracy, 7(4), 3-14. Buger, Christian, & Villumsen, Trine. (2007). Beyond the gap: relevance, fields of practice and the securitizing consequences of (democratic peace) research. Journal of International Relations and Development, 10(4), 417448. Campbell, David. (1992). Writing security, United States foreign policy and the politics of identity. Manchester: Manchester University Press. Catt, Helen, & Murphy, Michael. (2002). Sub-State Nationalism: A Comparative Analysis of Institutional Design. London: Routledge. Chalk, Frank, & Jonassohn, Kurt. (1990). The history and sociology of genocide, analyses and case studies New Haven Yale University Press. Charny, Israel W. (1998). Genocide: A Critical Bibliographic Review. London: Mansell.
111
Asger Petersen
Speciale
Clohesy, Anthony M. (2000). Provisionalism and the (im)possibility of justice in Northern Ireland. I David Howarth, Alleta J. Norval & Yannis Stavrakakis (red.), Discourse Theory and Political Analysis. Identities, Hegemonies and Social Change (pp. 70-85). Manchester University Press: Manchester. Connolly, William. (1991). Identity/difference, democratic negotiations of political paradox. Ithaca: Cornell University Press. Davidsen-Nielsen, Hans. (2011). Krarup: Breivik har kompromitteret sagen. Politiken, 2. august 2011. Online, http://politiken.dk/udland/ECE1351015/krarup-breivik-har-kompromitteret-sagen/, lokaliseret 30. august 2011. Derrida, Jaques. (1982). Margins of Philosophy. Brighton: Harvester. Dreyer Hansen, Allan. (2005). Diskursteori - postmarxistisk hegemonianalyse hos Laclau. I Anders Esmark, Carsten Bagge Laustsen & Niels kerstrm Andersen (red.), Poststrukturalistiske analysestrategier (pp. 177-198). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag Dyrberg, Torben Bech, Hansen, Allan Dreyer, & Torfing, Jacob. (2000a). Diskursteorien p arbejde. I Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (red.), Diskursteorien p arbejde (pp. 7-18). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Dyrberg, Torben Bech, Hansen, Allan Dreyer, & Torfing, Jacob. (2000b). Metodiske Refleksioner. I Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (red.), Diskursteorien p arbejde (pp. 319-338). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Esmark, Anders, Bagge Lausten, Carstern, & Andersen, Niels kerstrm. (2005). Poststrukturalistiske analysestrategier - en introduktion. I Anders Esmark, Carstern Bagge Lausten & Niels kerstrm Andersen (red.), Poststrukturalistiske analysestrategier (pp. 7-40). Kbenhavn: Roskilde Universitetsforlag. Fanon, Frantz. (2004 [1963]). Wretched of the Earth. New York: Grove Press. Fein, Helen. (1979). Accounting for Genocide: National Responses and Jewish Victimization during the Holocaust. New York: Free Press. Fein, Helen. (1990). Genocide: A Sociological Perspective 38. Current Sociology, 38(1), 1-126. Fein, Helen. (1993). Genocide, a sociological perspective. London Publications. Feldman, Allen. (1991). Formations of Violence. Chicago: University of Chicago Press. Flyvbjerg, Bent. (2006). Five Misunderstandings About Case-Study Research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.
112
Asger Petersen
Speciale
Fried, Albert. (1997). McCarthyism, The Great American Red Scare: A Documentary History. Oxford: Oxford University Press. Fujii, Lee Ann. (2004). Transforming the moral landscape: the diffusion of a genocidal norm in Rwanda. Journal of Genocide Research, 6(1), 99. Fujii, Lee Ann. (2008). The Power of Local Ties: Popular Participation in the Rwandan Genocide. Security Studies, 17(3), 568 597. Gad, Ulrik Pram. (2010). (How) can They become like Us? Danish identity politics and the conflicts of 'Muslim relations'. Copenhagen: Copenhagen University. Gallagher, Tom, & O'Connell, James (red.). (1983). Contemporary Irish studies. Manchester: Manchester University Press. Gerlach, Christian. (2010). Extremely Violent Societies. Mass Violence in the Twentieth-Century World. Cambridge: Cambridge University Press. Girard, Ren. (1988 [1972]). Violence and the Sacred. London: Athlone Press. Girard, Ren. (2007). Violence and the Sacred. I Bruce Lawrence & Aisha Karim (red.), Violence: A Reader. Durham: Duke University. Gleditsch, Nils Petter. (1995). Democracy and the Future of European Peace. European Journal of International Relations, 1(4), 539572. Glynos, Jacob, & Howarth, David. (2007). Logics of Critical Explanation. London: Routledge. Grofman, Bernard. (1990). Political Gerrymandering and the Courts. New York: Agathon Press. Hagan, John, & Rymond-Richmond, Wenona. (2008). The Collective Dynamics of Racial Dehumanization and Genocidal Victimization in Darfur. American Sociological Review, 73(6), 875-902. Hansen, Lene. (1998). Western villains or Balkan barbarism? Representations and responsibility in the debate over Bosnia. Kbenhavn: Kbenhavns Universitet. Hansen, Lene. (2006). Security as Practice. London: Routledge. Harff, Barbara. (2003). No Lessons Learned from the Holocaust? Assessing Risks of Genocide and Political Mass Murder since 1955. The American Political Science Review, 91(1), 57-73. Harff, Barbara, & Gurr, Ted. (1998). Systematic Early Warning of Humanitarian Emergencies. Journal of Peace Research, 35(5), 551-579.
113
Asger Petersen
Speciale
Hay, Colin. (2006). Political Ontology. I R. E. Goodin & C. Tilly (red.), The Oxford Handbook of Contextual Political Analysis (pp. 78-96). Oxford: Oxford University Press. Hayes, Bernadette C., & McAllister, Ian. (2001). Sowing Dragon's Teeth: Public Support for Political Violence and Paramilitarism in Northern Ireland. Political Studies, 49(5), 901-922. Held, David. (1996). Models of Democracy. Cambridge: Policy Press. Hinton, Alexander Laban (red.). (2002a). Genocide. An antropolical reader. London: Blackwell. Hinton, Alexander Laban. (2002b). A Head for an Eye: Revenge in Cambodian Genocide. I Alexander Laban Hinton (red.), Genocide. An antropolical reader (pp. 254-285). London: Blackwell. Howarth, David. (1997). Complexities of identity/difference: Black consciousness ideology in South Africa. Journal of Political Ideologies, 2(1), 51-78. Howarth, David. (1998). Discourse theory and political analysis. I E. Scarbourough & E. Tannenbaum (red.), Research Strategies in the Social Sciences: A Guide to New Approaches (pp. 268-293). Oxford: Oxford University Press. Howarth, David. (2000). Discourse. Open University Press: Buckingham. Howarth, David. (2005). Applying Discourse Theory: The Method of Articulation. I David Howarth & Jacob Torfing (red.), Discourse Theory in European Politics (pp. 316-350). New York: Palgrave Macmillan. Huntington, Samuel P. (1996). The clash of civilizations and the remaking of world order. New York: Simon & Schuster. ICT. (2003). Case No. ICTR-99-52-T. The Prosecutor V. Ferdinand Nahimana Jean-Bosco Barayagwiza Hassan Ngeze: International Criminal Tribunal for Rwanda. Jordan, Trevor. (2007). Scapegoating Girard : violence and the future of religion. St. Mark's Review, 202, 31-38. Jrgensen, Marianne, & Phillips, Louise J. (2002). Discourse analysis as theory and method. London Sage Publications Ltd. Keane, John. (1996). Reflections on violence. London: Verso. Keane, John. (2002). Fear and Democracy. I Kenton Worcester, Sally Avery Bermanzohn & Mark Ungar (red.), Violence and Politics, Globalization's Paradox (pp. 226-244). Routledge: London.
114
Asger Petersen
Speciale
Koselleck, Reinhart. (1985). Futures Past, On the semantics of Historical Time. New York: Columbia University Press. Kuper, Leo. (1981). Genocide. Harmondsworth: Penguin Books Ltd. Laclau, Ernesto. (1990). New reflections on the revolution of our time London: Verso. Laclau, Ernesto. (1996). Emancipations. London: Verso. Laclau, Ernesto. (2000). Foreword. I David Howarth, Alleta Norval & Yannis Stavrakakis (red.), Discourse Theory and Political Analysis: identities, hegemonies, social change (pp. x-xi). Manchester: Manchester University Press. Laclau, Ernesto. (2007). On Populist Reason. London: Verso. Laclau, Ernesto, & Mouffe, Chantal. (1985). Hegemony and Socialist Strategy. London: Verso. Lang, Johannes. (2010). Questioning Dehumanization: Intersubjective Dimensions of Violence in the Nazi Concentration and Death Camps. Holocaust and Genocide Studies, 24(2), 225246. Lash, Scott. (1991). Post-structuralist and post-modernist sociology. Aldershot: Edward Elgar Publishing Ltd. Lawrence, Bruce, & Karim, Aisha (red.). (2007). Violence: A Reader. Durham: Duke University. Lijphart, Arend. (1977). Democracy in plural societies: a comparative exploration. New Haven: Yale University Press. MacGinty, Roger. (2002). Etnonational Conflicts, Democratization, and Hate Crime. I Kenton Worcester, Sally Avery Bermanzohn & Mark Ungar (red.), Violence and Politics, Globalization's Paradox (pp. 165-183). Routledge: London. Mamdani, Mahmood. (2001). When Victims Become Killers. Princeton: Princeton University Press. McClean, Raymond. (1997). The Road to Bloody Sunday. Dublin: Ward River Press. McGarry, John, & O'Leary, Brendan. (2009). Power shared after the deaths of thousands. I Rupert Taylor (red.), Consociational theory: McGarry and O'Leary and the Northern Ireland conflict (pp. 15-84). Oxon: Routledge. Merrill, Dennis. (2005). The Truman Doctrine: Containing Communism and Modernity. Presidential Studies Quarterly, 36(1), 27-37.
115
Asger Petersen
Speciale
Metzl, Jamie Fredric. (1997). Rwandan Genocide and the International Law of Radio Jamming. The American Journal of International Law, 91(4), 628-651. Miroff, Bruce, Seidelman, Raymond, & Swanstrom, Todd. (2009). Political Polarization: How Divided Are We? I Bruce Miroff, Raymond Seidelman & Todd Swanstrom (red.), Debating Democracy: A Reader in American Politics (pp. 181-202). Wadsworth: Wadsworth Cengage Learning. Moloney, red. (2007). A Secret History of the IRA. London: Penguin. Mucchielli, Roger. . (1970). Introduction to structural psychology. New York: Funk & Wagnalls. Murer, Jeffrey. (2002). The Clash Within: Intrapsychically Created Enemies and Their Roles in Ethnonationalist Conflict. I Kenton Worcester, Sally Avery Bermanzohn & Mark Ungar (red.), Violence and Politics. Globalization's Paradox (pp. 209-225). London: Routledge. Murer, Jeffrey. (2009). Constructing the enemy-other: Anxiety, trauma and mourning in the narratives of political conflict. Psychoanalysis, Culture & Society, 14(2), 109130. Neumann, Iver B. (1999). Uses of the other, "the east" in European identity formation Manchester: Manchester University Press. Newbury, Catharine, & Newbury, David. (1995). Identity, Genocide, And Reconstruction In Rwanda. Paper prsenteret ved Conference on Les Racines de la Violence dans la Rgion des GrandsLacs, Parlement Europen, Bruxelles 12-13 janvier 1995. Norval, Aletta J. (1996). Deconstructing Apartheid Discourse. London: Verso. O'Ballance, Edgar. (1998). Civil war in Lebanon, 1975-92. Basingstoke: Palgrave. Pringle, Peter, & Jacobson, Philip. (2000). Those Are Real Bullets: Bloody Sunday, Derry, 1972. London: Fourth Estate Ltd. Prunier, Grard. (1995). The Rwanda Ciris: History of a Genocide. Hurst & Company: London. Puddephatt, Andrew. (1999). Preface. I Mark Thompson (red.), Forgin War The Media in Serbia, Croatia, Bosnia and Hercegovina (pp. i-xvi). Bedfordshire: Univerity of Lution Press. Rorty, Richard. (1980). Philosophy and the mirror of nature. Oxford: Basil Blackwell. Rosato, Sebastian. (2003). The Flawed Logic of Democratic Peace Theory. American Political Science Review, 97, 585-602. Rumelili, Bahar. (2004). Constructing identity and relating to difference: Understanding the EU's mode of differentation. Review of International Studies, 30(1), 27-47.
116
Asger Petersen
Speciale
Rumelili, Bahar. (2007). Constructing Regional Community and Order in Europe and Southeast Asia. Houndmills: Palgrave Macmillan. Saussure, Ferdinand de. (1983 [1916]). Course in general linguistics. London Duckworth. Skjoldager, Morten, stergaard, Mette og Brandstrup, Mads. (2011). Opgr om politisk debat i Danmark . Politiken, 26. juli. Online, http://politiken.dk/politik/ECE1345590/opgoer-om-politiskdebat-i-danmark/, lokaliseret 30. august 2011. Sonnichsen, Andr. (2009). Unmaking "the people" - Unity and division in post-apartheid South African politics. Copenhagen: Copenhagen University. Stake, Robert. (2000). Case Studies. I Norman Denzin & Yvonna Lincoln (red.), Handbook of Qualitative Research (pp. 435-454). London: Sage Publications. Stantom, Greg. (1998). The 8 Stages of Genocide. Paper prsenteret ved Yale Program in Genocide Studies, New Haven. Taussig, Michael. (2002). Culture of Terror - Space of Death: Roger Casement's Putumayo Report and the Explanation of Torture. I Alexander Laban Hinton (red.), Genocide. An antropolical reader (pp. 164-191). London: Blackwell. Thrn, Hkan. (2009). Anti-Apartheid and the Emergence of a Global Civil Society. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Todorov, Tzvetan. (1999 [1982]). The conquest of America, the question of the other. New York: Harper & Row. Torfing, Jakob. (1999). New Theories of Discourse: Laclau, Mouffe, Zizek. Oxford: Blackwell. Uvin, Peter. (1999). Ethnicity and Power in Burundi and Rwanda: Different Paths to Mass Violence. Comparative Politics, 31(3), 253-271. Volkan, Vamik D. (1988). The Need to Have Enemies and Allies. London: Jason Aronson Inc. White, Robert W., & White, Terry Falkenberg. (1995). Repression and the Liberal State: The Case of Northern Ireland, 1969-1972. The Journal of Conflict Resolution, 39(2), 330-352. Whyte, John. (2002). How Much Discrimination Was There Under The Unionist Government, 19211968? I Tom Gallagher & James O'Connell (red.), Contemporary Irish studies (pp. 1-36). Manchester: Manchester University Press. Williams, Michael C. (Forthcoming 2012). Securitization and the liberalism of fear. Security Dialogue, 42(5-6).
117
Asger Petersen
Speciale
Wolfsfeld, Gadi. (2004). Media and the path to peace. New York: Cambridge University Press. Wood, William. (2001). Geographic Aspects of Genocide: A Comparison of Bosnia and Rwanda. Transactions of the Institute of British Geographers, New Series, 26(1), 57-75. Wver, Ole. (1996). European Security Identities. Journal of Common Market Studies, 34(1), 103-132. Wver, Ole. (2000). Europisk sikkerhed og integration: en analyse af franske og tyske diskurser om stat, nation og Europa. I Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen & Jacob Torfing (red.), Diskursteorien p arbejde (pp. 279-318). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Wver, Ole. (2002). Identity, Community and Foreign Policy: Discourse Analysis as Foreign Policy Theory. I Lene Hansen & Ole Wver (red.), European Integration and National Identity: The Challenge of the Nordic States (pp. 20-49). London: Routledge. Wver, Ole. (2009). Waltz's Theory of Theory. International Relations, 23(2), 201-222. Zenko, Micah, & Friedman, Rebecca. (2001). UN Early Warning for Preventing Conflict. International Peacekeeping, 18(1), 21-37. Zizek, Slavoj. (2009). Violence. London: Profile Books.
118

Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

Uploaded by

Document Information

Original Description:

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Abstrakte Identiteter - Konkret Vold

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Abstrakte Identiteter Konkret Vold

Et Studie af Befolkningsgruppers Deltagelse i Massevold

Antal ord: 27989

Institut for Statskundskab, KU

8. Konklusion og besvarelse af problemformulering 9. Litteraturliste

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Hvilken rolle spiller kollektive identiteter for befolkningsgruppers deltagelse i massevold? 4

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

3. Kollektive identiteter og massevold

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

5. Analyse af folkedrabet i Rwanda

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU

Institut for Statskundskab, KU