BAG MURENE I BEC 126

Ski. Nikolaus iinei ei en af de sidsie iesiei af klosiiei i Bec.

pp25_10_boersen.indd 126 13-08-2005 17:33:08
PASSEPARTOUT 25 127
Bag Murene i Bec
Om den stadige aktualitet og reception
af Anselms ontologiske gudsbevis
Denne artikel begynder med at placere Anselms (1033-1109) argument fra
vrket Proslogion almindeligvis kendt som det ontologiske gudsbevis i en
klasse af sm logiske gder, der fnger flosofen igen og igen. Efer at have
vist, hvordan Anselms argument bliver tematiseret i nutidig flosof, rejser jeg
sprgsmlet om rigtigheden i at forst Anselms argument, sdan som det ofe er
sket i nutidens flosof: som beregnet p at overbevise andre om Guds eksistens.
Efer en kursorisk beskrivelse af en alternativ forstelse af Anselm, en forstelse
der tematiserer stetiske begreber, foreslr jeg en udvidelse af denne lsning.
s1io vvsv u.sv
I Historien om en lososk mani
En Rorschach-test er en behandlingsform, hvor patientens egne manier
sges bragt for dagens lys ved hjlp af mere eller mindre umiddelbare re-
aktioner p forskellige blkklatter. Noget lignende fnder til stadighed sted
i flosofens historie. Relativt korte argumenter overlever tidens tand i kraf
af de mange kommentatorer, der fler sig besat af tvangen til at kommentere
og forklare dem. Et godt eksempel er den grske logiker Eubilids paradoks,
der opstr, i kraf af at vores naturlige sprog har vage begreber. En mand
med 10.000 hr er ikke skaldet, mens n uden hr er. Alt imens vi er enige
derom, er vi utilbjelige til at sige, at t hr gr en forskel med hensyn til,
hvorvidt vi er konfronteret med et tilflde af skaldethed eller ej. Dette giver
ved hjlp af simple logiske slutninger anledning til et paradoks, som Frege,
Wittgenstein, Dummett, Wright og mange andre angelsaksiske flosofer har
givet deres lsning p. Ved samme lejlighed er deres egne flosofske manier
og meninger om sandhed, viden og mening kommet til udtryk.
pp25_10_boersen.indd 127 13-08-2005 17:33:09
BAG MURENE I BEC 128
Fra omkring r 1078 har vi et lille argument af samme karakter som de
logiske paradokser fra grsk tnkning, men hvis efekt har vret langt
mere udbredt. Jeg tnker p Anselms gudsbevis, som har givet anledning
til megen teoretiseren inden for disciplinerne teologi, litteratur og flosof.
Anselms argument har vret en provokation for alle, der tnker mere
generelt over forholdet mellem sprog og verden hvilket i hj grad vil
sige, at det har provokeret en reaktion hos en betydelig mngde ateister og
sprogflosofer i det 20. rhundrede. Hvordan man end kendetegner nutidig
flosof, er den stadig ofe prget af den tyske matematiker Frege og hans
fokus p og analyse af det sprog, vi alle benytter til at tale om de matematiske
realiteter: De naturlige tal. Dertil kan man lgge, at Karl Barth (1886-1968)
p.t. den mest indfydelsesrige teolog tilskrev sit studie af Anselm og hans
gudsbevis afgrende betydning for sit enorme forfatterskab.
Frst en uformel prsentation af Anselms argument siden Kant (1724-
1804) kendt som det ontologiske argument fra kapitel to af Proslogion:
Anselm begynder med prmissen hvis formulering kan spores til Seneca
at Gud er den, hvorom intet hjere kan tnkes. Med andre ord; Gud
har p alle mder s megen metafysisk status, at vi ikke kan forestille os
noget, der skulle overg ham. Ikke desto mindre vidste Anselm mere fra
Salmernes Bog end fra sin hverdag blandt dbte kristne at der er folk, der
tror, at der ingen Gud er til. Ved hjlp af den frste prmis reducerer
Anselm tilsyneladende dette udsagn til absurditet p flgende vis: Selv
dren, der tror, at Gud ikke eksisterer, forstr den frste prmis. Det vil
sige, begrebet eller ideen om Gud er i en eller anden forstand tilstede hos
dren. Lidt mere prcist foreslr Anselm, at begrebet er til stede i dren,
p samme mde som et billede er tilstede i kunstneren, fr han maler sit
billede og dermed gr det virkeligt. Men hvis denne forstelse af Gud er
til stede eksisterer i drens tnkning, m Gud ndvendigvis ogs eksi-
stere i virkeligheden. Denne ndvendighed kommer sig af, at det er hjere
og bedre at eksistere i virkeligheden end blot at eksistere i drens eller
hvilken som helst andens forstelse. Hvis den, hvorom intet hjere kan
tnkes kun eksisterede i drens forstelse, ville denne netop ikke have
tnkt den hvorom intet hjere kan tnkes, da noget hjere en Gud, der
eksisterer i tanken svel som i virkeligheden kunne tnkes. I al korthed:
Hvis dren forstr den frste prmis og siger, at der ingen Gud er til, ender
pp25_10_boersen.indd 128 13-08-2005 17:33:09
PASSEPARTOUT 25 129
han i selvmodsigelse. Selvmodsigelse er et godt tegn p, at vi har taget fejl
i vores tnkning. Anselm konkluderer, at drens forsg p at ngte Guds
eksistens er fejlslagen, mens Anselms egen tro er styrket.
Dette lille logiske Rorschach-billede har givet anledning til en myriade af
reaktioner. Der udgives til stadighed store mngder artikler og bger viet
til en forstelse, og typisk en tilbagevisning, af Anselms argument. Kant tog
notits af argumentet og mente, det var fejlslagent for s vidt, at eksistens
ikke er et prdikat som andre det tilfjer ikke noget til subjektet som f.
eks rd eller lang gr. Frege noterede sig ogs, at hans egen opfattelse
af eksistens som et andet-ordens begreb dvs. et begreb, der siger noget
om et begreb snarere end et objekt havde implikationer for gyldigheden
af det ontologiske gudsbevis (Frege, 53). Dog forholder det sig sledes,
at hverken Kant eller Frege konfronterede Anselms argument direkte; de
var optagede af en mere generel forstelse af vores sprogs virkemde. Intet
sted fnder man en prcis analyse af, hvor det gr galt i Anselms argument.
Freges og Kants overordnede tilgang har givetvis betydet, at mange flosofer
har antaget, at gyldigheden af fx Kants kritik str og falder med gyldigheden
af hans overordnede flosofske syn p sprog og logik.
Eferhnden som Kant og Frege er blevet udsat for kritik, er tiltagende
mngder blk derfor blevet brugt p Anselms lille argument. For eksem-
pel er det langt fra indlysende, at eksistens aldrig kan fungere som et
almindeligt prdikat, der bidrager til en beskrivelse af subjektet: Romer-
riget eksisterer ikke lngere synes informativt p den samme mde som
Romerriget var helligt s hvorfor ikke sige, at Gud eksisterer er en
helt legitim og informativ form for prdikation?
Ud over Freges og Kants generelle og ofe gentagne kritik har den austral-
ske flosof Max Charlesworth (f. 1925) noteret sig argumentets neoplato-
niske baggrund, for s vidt det taler om grader af eksistens. Den ogs
nulevende flosof James Cargile fandt fejl ved Anselms antagelse om, at det
giver mening at tale om, at der rent faktisk er en ting i drens forstelse,
som vi kan sammenligne med andre (eksisterende) ting. En af Anselms
samtidige benediktinermunken Gaunilo af Marmotier forsgte at til-
bagevise argumentet gennem en demonstration af det absurde i, at man
kan bruge argumenter med samme struktur som Anselms Gudsbevis til at
bevise eksistensen af alle mulige ting, s som den perfekte . Det gjorde
pp25_10_boersen.indd 129 13-08-2005 17:33:09
BAG MURENE I BEC 130
han ved at lave antagelser om den perfekte , der svarer til Anselms
frste prmis.
Det er ikke min opgave her at kategorisere og analysere disse og de
mange andre argumenter, der er blevet bragt til torvs. Dog er det nvne-
vrdigt, at Anselms argument og dets prcise formulering stadig spiller en
stor rolle i flosof, der ikke umiddelbart synes tt relateret til sprgsmlet
om Guds eksistens. Den store interesse i modallogik dvs. logik rettet mod
en analyse af tale om det ndvendige, mulige og umulige har givet anled-
ning til fornyet udlgning og forsvar af Anselms argument. Et argument
for ndvendigheden af Guds eksistens.
Det mske tydeligste eksempel p en nutidig relevans af Anselms tnk-
ning fnder vi i matematikkens flosof: Professor i logik og metafysik Cri-
spin Wright har gennem mere end to rtier forsvaret en version af Freges
logisisme. Logisisme er tesen om, at matematik er en gren af logikken, og
vi flgelig br forst de naturlige tal som en art logiske objekter. Selv om de
er logiske, er de ikke desto mindre objekter, hvilket vil sige, at de naturlige
tal er en del af virkeligheden. De er begribelige, men ikke kausalt hnd-
gribelige som fx fysikkens objekter traditionelt har vret. En central del
af logisismen bestr i en redegrelse for, hvordan vi begriber disse logiske
objekter udelukkende ved brug af logiske principper. P dette punkt er
Anselm blevet trukket i manegen af en af Wrights kritikere, nominalisten1
Hartry Field:Ideen, at eksistensen af tal kan udledes fra en forklaring af
begrebet om tal, minder om det ontologiske gudsbevis, iflge hvilket det
flger af selve begrebet om Gud, at Gud eksisterer (Field, p. 659)2. Field
har lst Anselm og fornemmer (som de feste gr), at der er noget over-
ordnet forkert en ontologisk infation ved p baggrund af begrebslig
analyse at konkludere, hvad der fndes i verden. S snart denne kritik er
rettet, m Wright til en vis grad bevge sig ud i en analyse af Anselms
argument for at vise Field og andre, p hvilken mde hans egen position
adskiller sig fra Anselms, og hvad de har til flles (Wright, 1990, afsnit
tre). Mens der kan sttes sprgsmlstegn ved Wrights analyse af Anselm,
viser ndvendigheden af hans forsvar med al tydelighed tilstedevrelsen
af middelaldertnkning i forreste linje af nutidig flosofsk og videnskabs-
teoretisk tnkning omkring sprogets logik og virkeligheden.
pp25_10_boersen.indd 130 13-08-2005 17:33:09
PASSEPARTOUT 25 131
II Et argument?
Jeg kendetegnede megen nutidig flosof ved dets fokus p sprog. En lig-
nende bevgelse havde fundet sted i tiden op til Anselms forfatterskab.
Mens den romerske flosof og logiker Boethius (480-524) og Cassiodorus
(ca. 477-530) i begyndelsen af det 6. rhundrede havde sat dagsordenen
for logisk analyse gennem deres oversttelse af Platon og af Aristoteles
organon, var megen religis refeksion i de flgende rhundreder optaget
af praktiske, flelsesladede og andgtige forml snarere end systematisk,
teologisk analyse. For s vidt troende kristne mennesker udviste fair for
det systematiske, var det i en mere praktisk sgen efer fred i sjlen gen-
nem asketisk disciplin. Filosofens sgen efer visdom og det gode, som hos
teologen og flosofen Augustin (354-430) blev forvandlet til den kristnes
sgen efer Gud, var blevet til et liv bag mure i flles bn og lydighed over
for den lokale abbed. Der var kun brug for lrdom i forbindelse med be-
regning af tidspunktet for gudstjeneste og fx i forbindelse med beregning
af fortjeneste af jordbrug, og i det store hele halter kristen flosof og teologi
langt bag efer den muslimske i perioden op til Anselm.
P den baggrund er det ikke srt, at den engelske munk og krnikr
Eadmer (1055-1125) Anselms biograf noterer sig, at Anselm fk lidt af
en ndelig krise, da han begyndte at tnke over det langt mere ophjede
og i frste omgang virkelighedsferne gudsbevis:
() hans tanker fk ham til at miste appetitten for bde mad og drikke og til
hans strre bekymring forstyrrede det den opmrksomhed han burde have
givet morgengudstjenesten. Efer at have bemrket dette, og stadig ude af stand
til at begribe det han sgte at begribe, begyndte han at tro, at sdanne tanker
mtte have vret en af djvlens fristelser og prvede at lgge tankerne fra sig
(Southern, 1962, p. 29 f.).
Efer rhundreders inaktivitet siden Boethius var det, vi i dag vil kalde logisk
analyse3, blevet udviklet til et efektivt redskab af blandt andre prioren ved
klosteret i Bec; Lanfranc Anselms intellektuelle mentor i Normandiet. Det
var denne metode, styrket af Anselms studie af den augustinske meditation,
der tillod ham at lade den benediktinske fromhed komme til et intellektuelt
langt skarpere udtryk.
Ikke desto mindre er der en afgrende forskel mellem Anselms fokus p
sprog og det fokus, flosofer ofe har i dag. Antagelsen har indtil nu vret,
pp25_10_boersen.indd 131 13-08-2005 17:33:09
BAG MURENE I BEC 132
at hvad end Anselm skrev ned, s var det et argument: Et stykke tnkning
beregnet p at anvende rationelle midler til at overbevise andre om sand-
heden af konklusionen og det er i den nd, at meget diskussion af Anselm
og mere generel debat omkring Guds eksistens fnder sted i dag. Flere har
i deres forstelse af Anselm taget udgangspunkt i urimeligheden af denne
grundlggende antagelse. Argumentet er udfrt delvist i bn en litterr
genre, som Anselm i nogen grad fornyede og har ligeledes karakter af
meditation: Inden lseren gr i gang med at lse Proslogion, opfordres han
til at glemme alt om verdens bekymringer og distraktioner, g i sjlens kam-
mer, lukke alt andet ude end Gud og sge hans syn.4 Hvis Anselm sgte
at overbevise nogen om Guds eksistens, s var det ikke ham selv. Han siger
i klart sprog, at han sger at lodde,5 hvad han allerede tror (Proslogion, kap.
et og to). Endvidere gentager Anselm ofe den teologisk vigtige pmindelse,
at han kun ved noget om Gud, for s vidt Gud har benbaret sig selv til en
synder, der ser mod det skarpe lys. Det var nppe heller dem, der lste
argumentet, Anselm forsgte at overbevise. Hans Proslogion og hans Mono-
logion, der gik forud, var skrevet p opfordring af Anselms klosterbrdre og
for Anselms egen gldes skyld. Brdrene havde ganske vist fet tiltagende
smag for logik, men ikke for det, vi i dag vil kalde ateisme.
I det 20. rhundrede diskuterede den britiske logiker og flosof Bertrand
Russell (1872-1970) og Jesuitterprsten Frederick C. Copleston (1907-1994)
ivrigt Guds eksistens, og der udgives jvnligt religionsflosofbger, der i
store trk er transskriptioner fra konfrontationer mellem modstandere
ateister og teister.6 Anselms intellektuelle milj str i kontrast til baggrun-
den for sdanne diskussioner, der giver indtryk af virkelig uenighed om
sprgsmlet om Guds eksistens. Om end meget af Anselms forfatterskab er
i dialogform, er denne form et pdagogisk redskab snarere end et udtryk
for reel uenighed eller tvivl. Anselm skrev for sine trosfller, og selv da
munken Gaunilo fnder fejl i Anselms argument, er det tydeligt, at de to
argumenterer p en baggrund af en bred enighed. Vantro, af den art som
Augustin kendte det og som senere skulle blive vidt udbredt, var ganske
enkelt ikke et fnomen, der konfronterede Anselm bag murene i Bec, p
samme mde som det kan konfrontere en troende i dag.
Snarere forsger Anselm at bringe de ting, han tror, til klarere udtryk.
Denne forstelse af Anselms rinde stttes af en lsning af den fulde kon-
pp25_10_boersen.indd 132 13-08-2005 17:33:10
PASSEPARTOUT 25 133
klusion p hans argument: at Gud eksisterer, men ogs at Han er det sublimt
gode (ikke afngig af andre, men den som alt andet afnger af i dets
eksistens og velfrd) samt alt, hvad vi ellers tror om den guddommelige
substans (Forord til Proslogion7). Med andre ord nsker Anselm klarhed
over, hvordan Gud eksisterer Guds natur og hovedparten af Proslogions 26
kapitler er da ogs tilegnet dette forml. Sledes skriver Eadmer utvivlsomt
med Anselms godkendelse at pointen med Proslogion var at vise, at Guds
egenskaber er forenet i t vsen. Som den oprindelige titel til Proslogion
formulerer det: Anselm tror for at kunne indse og forst.
III Den sknne teologi: stetikken som ngle til Anselms
forfatterskab
Der er meget mere at sige om karakteren af Anselms tnkning isr de in-
tellektuelle kategorier, Anselm benytter i beskrivelsen af sit argument men
jeg vil slutte af med at henlede lserens opmrksomhed p et forslag fra
teologisk side til, hvordan vi skal forst Anselms skrifer og forsge at bidrage
til lsningen, fremfrt af bl.a. den katolske teolog Hans Urs von Balthasar
(1905-1988) og senest den nulevende, amerikanske teolog David Hogg.
Udgangspunktet for deres lsning er den overbevisning, at kommentato-
rer lnge har forsmt Anselms afandlinger om Guds inkarnation, Treenig-
heden, den frie vilje, logik, sandhed og Hellignden for blot at nvne nogle
f, mens opmrksomheden har vret rettet mod et par kapitler i Proslogion.
Nr alle skrifer tages i betragtning, kommer en langt mere stetisk8 ladet
virkelighedsopfattelse til syne en opfattelse, der afspejles i den mde, hvorp
fere middelalderlige teolog-flosofer vlger at prsentere deres materiale.
F.eks er der hos Boethius konstant referencer til orden, symmetri, harmoni
og sknhed slet og ret, nr han gr i lag med svre sprgsml. Verden er
henkastet til kaotisk syndfuldhed og har brug for at blive bragt tilbage til sin
oprindelige tilstand, hvor den afspejler Guds egenskaber. Formuleret mere
jordnrt fr karakteren af emnet den middelalderlige teolog til at tage sig
sammen: Som Anselm kan blive indigneret, nr en maler giver Gud et upas-
sende ansigtsudtryk, erkender han, at han selv m vre forsigtig ikke at blive
en rsag til indignation ved at udforske et s elegant emne [inkarnationen]
med uelegant og foragtelig tale (Hvorfor Gud blev et Menneske, kap 1).
pp25_10_boersen.indd 133 13-08-2005 17:33:10
BAG MURENE I BEC 134
Anselm skriver i samme kapitel om den sknne Gud og m skrive sknt
om det, der er sknt. Dette manifesterer sig blandt andet i Anselms fokus,
sammesteds, p symmetri i den kristne historie om fald og frelse: Faldet
skete ved en kvinde, og vor frelser var fdt af en kvinde. Mennesket faldt i
kraf af frugten fra et tr, og blev igen frelst ved lidelsen p et tr. Dden
fandt vej til menneskeheden gennem et menneskes ulydighed, og men-
nesker kan fnde frelse ved et andets lydighed. Sagt i korthed, genspejler
skabelse og genskabelse den harmoni, der er i skaberen. Sproget selv er en
del af Guds skabervrk, og som sdan kan det afspejle strre emner. Sledes
benytter Anselm rim i sine bnner, ikke primrt som litterrt ornament,
men til at understtte og pege mod meningen i bnnerne. Meningen drejer
sig igen om symmetri og balance i den universelle orden gld og dens
indfrielse, retfrdighed og nde etc.9
Den naturlige reaktion p fx David Hoggs inddragelse af disse stetiske
temaer med henblik p forstelsen af Anselms tale om Gud vil ofe best
i den indsigelse, at hvad der blot er stilistiske kvaliteter intet har at gre
med sandheden af det, der udtrykkes. Det stetiske skal snarere ses som
et bevget, andgtigt udtryk for skribentens flelser. Ingen har sagt, at
sandheden skulle vre skn, s hvorfor appellere til det sknne i et forsvar
for Anselm og sandheden af det, han skriver om Gud?
Denne naturlige indvending fr lidt mindre vgt, nr vi tager den alt-
overskyggende tilstedevrelse af stetiske temaer i den moderne natur-
videnskab i betragtning. Denne tilstedevrelse er ikke systematisk eller
minutist kortlagt, og i et allerede langt essay kan jeg kun henvise til en
udveksling mellem Albert Einstein (1879-1955) og Werner Heisenberg (1901-
1976), hvor sidstnvnte foreslr:
Hvis naturen leder os til matematiske former af stor enkelhed og sknhed med
former refererer jeg til kohrente systemer af hypoteser, aksiomer etc. former
som ingen fr er blevet ledt til, s kan vi ikke lade vre med at tro, at de er
sande at de benbarer en virkelig egenskab ved naturen()Du m have
flt det samme: Den nrmest skrmmende enkelhed og helhed i de relationer,
som naturen viser os, og som ingen af os var det mindste forberedt p (Citeret
i Chandrasekhar, p. 65).
Forholdet mellem stetik og naturvidenskabelig sandhed er en meget
kompleks strrelse, hvorom meget kunne siges. Det er nvnevrdigt, at
pp25_10_boersen.indd 134 13-08-2005 17:33:10
PASSEPARTOUT 25 135
fere videnskabsfolk med succes har ladet deres stetiske dmmekraf
bestemme valg af teori, selv nr videnskabelige data gennem lngere
tid har indikeret, at den foretrukne teori ikke er en sand beskrivelse af
fnomenerne.10
Slutteligt m vi sprge, hvad alt dette har med Anselms lille Rorschach-
test at gre. I sig selv har det kun f stetiske kvaliteter, og det ser ung-
teligt ud som om, at det er et fritstende argument, der kan underkastes
logisk analyse og eventuelt tilbagevises. Som svar p dette sprgsml vil
jeg henlede opmrksomheden til Heisenbergs understregning af aksiomer
som en del af den (sknne) videnskabelige metode. Opfattelsen af aksiomer
har ndret sig gennem tiden, s de, fra at vre selvindlysende sandheder, i
dag forstes som en slags grundlggende antagelser. Men overordnet er de
beregnet p at levere en forstelse af fundamentale begreber i en teori. Ud
fra forstelsen af aksiomerne og deres begreber kan resten af teorien (teo-
remerne) udledes. Hvis nogen efer at have set aksiomerne nu sprger om
meningen, herunder eksistensen, af de fundamentale begreber fx linje
i den klassiske geometri kan vi ikke henvise til noget mere fundamentalt.
Vi kan kun gentage aksiomerne og endvidere vise, hvordan den fuldbyrdede
teori giver mening til de fundamentale begreber.
Vi kan foresl at Anselms frste prmis, Gud er den, hvorom intet
hjere kan tnkes skal forsts som et enkelt aksiom, der giver mening til
og lgger regler for, hvordan vi skal tnke om Gud, hvis vi i sandhed vil
tnke om Gud og ikke et idol. Fra de geometriske aksiomer kan vi udlede
eksistensen af linjer, men geometri handler om meget mere end det. P
prcis samme mde forholder det sig med Anselms aksiom, hvilket er re-
fekteret i de relativt f linjer, der tilegnes sprgsmlet om Guds eksistens i
forhold til en beskrivelse af hans natur. Dette mener jeg er kernen i Anselms
videnskablige metode: Teologien m starte med, hvad den er givet Guds
benbaring og arbejde med dette. At appellere til en videre autoritet for
dette grundlag ville betyde at tnke noget hjere end Gud og dermed be-
vge sig ud over teologiens rette omrde. Anselms aksiom og tale om Gud
nyder naturligvis ikke den samme modtagelse som andre aksiomer, men
det forstyrrede ikke Anselm. Han var sig meget bevidst, at det er Gud og
ikke mennesker, der retfrdiggr. Denne generelle overbevisning glder
ogs, for s vidt vi forsger at bringe Gud p tale.
pp25_10_boersen.indd 135 13-08-2005 17:33:10
BAG MURENE I BEC 136
Anselms intellektuelle univers er ofe blevet indskrnket af efertidens
flosofske tnkere, hvilket har vist sig i den store opmrksomhed, der er
blevet rettet mod relativt f kapitler fra hans Proslogion, p bekostning af
hans vrige tnkning. Jeg har forsgt at vise, at vi bag murene i Bec fnder
en troende tnker, der aktivt benytter stetiske kategorier i sin teologi.
Disse temaer fortjener mere opmrksomhed: Nr blot vi lytter, fnder vi at
Anselm benytter et smukt sprog, der gr brug af midler, som fnder genklang
i nogle af nutidens ypperligste intellektuelle udfordringer og prstationer i
flosofen og naturvidenskaben.
Stig Brsen Hansen er teaching fellow ved University of Bradford og skriver
Ph.d. ved Leeds School of Philosophy om relevansen af den tyske matematiker
Gottlob Freges (1848-1925) og den tidlige Wittgensteins forfatterskaber for
forstelsen af religist sprog.
Noter
1 Debatten str i dag mellem platonister og nominalister. Mens de to positioner har
deres navn efer den middelalderlige universaliestrid, str den nutidige debat ikke
om begrebers virkelighed, men typisk om virkeligheden af en gruppe abstrakte
objekter s som tal eller st.
2 Alle citater er egne oversttelser.
3 Der er ikke bred enighed om prcis, hvad vi forstr ved logisk analyse i dag, men
dialektikken, som Lanfranc havde kultiveret (og benyttet i sin fejde med Berengar
(ca. 999-1088) over nadverens sakramente samt i sin udlgning af Paulus epist-
ler) havde et forsg p at analysere teksterne, s prmisserne konklusionen og
argumentets art fremstr tydeligt, tilflles med nutidens uformelle logik. Sledes
iflge benediktineren Sigebert af Gembloux: (ca. 1035-1112) Lanfranc udlagde
Apostlen Paulus, og ved enhver lejlighed fremstillede han prmisserne primre
og sekundre samt konklusionerne af Paulus argumenter i overensstemmelse
med logikkens love. (citeret i Southern, 1990, p. 40)
4 Dette er en ls parafrase af Proslogion kap 1, som er en endnu lsere parafrase af
Matthus 6:6 og Salmernes Bog 27:8f.
5 Dette er ikke en ukontroversiel oversttelse af probare; men det er bevise heller
ikke. Gaunilo er den frste, der bruger probare i forbindelse med Anselms argu-
ment og Anselm fortstter denne sprogbrug.
6 Russells fejde med Copleston, udsendt p BBC i r 1948, er trykt i Russell (2004).
To amerikanske flosofer, der er uenige om, hvorvidt Gud eksisterer, har udgivet
deres debat oprindeligt afoldt p et strre amerikansk universitet i Craig &
Sinnott-Armstrong (2004).
7 Jeg har forladt mig p Hopkins & Richardsons engelske oversttelse.
pp25_10_boersen.indd 136 13-08-2005 17:33:11
PASSEPARTOUT 25 137
8 Begrebet stetik er naturligvis langt yngre end middelalderens mere komplekse
begreber, men anakronismen er forsvarlig.
9 Den interesserede lser opfordres til at konsultere Anselms bn til Skt. Johannes.
Det er langt udover min evne at bevare rimene i en dansk oversttelse.
10 Chandrasekhar kap. fre giver en uformel indfring med gode eksempler. Den
amerikanske videnskabsteoretiker Michael Dickson arbejder p.t. p at danne et
overblik over fysikeren Diracs (1902-1984) brug af stetiske kategorier.
Litteratur
Anselm of Canterbury: Complete Philosophical and Teological Treatises, Hopkins, J. &
Richardson, H. (trans. og red.), Te Arthur J. Banning Press, Minneapolis, 2000.
Cargile, James: Te Ontological Argument in Philosophy 50, 1975, pp. 69-80.
Chandrasekhar, Subrahmanyan: Truth and Beauty. Aesthetics and Motivations in
Science, University of Chicago Press, Chicago, 1987.
Craig, William Lane & Sinnott-Armstrong: God? A Debate Between a Christian and
an Atheist, Oxford University Press, Oxford, 2004.
Eadmer: Te Life of St. Anselm, Richard W. Southern (trans. og red.). Nelson, London,
1962.
Hartshorne, Charles: What did Anselm discover? in Hick, John & McGill, Arthur
(red.) Te Many-Faced Argument. Macmillan, London, 1967, pp. 321-33.
Charlesworth, M.J.: St. Anselms Proslogion. Clarendon Press, Oxford, 1965.
Evans, Gillian. R.: Anselm and Talking about God, Oxford, Clarendon Press, 1978.
Frege, Gottlob: Die Grundlagen der Arithmetik: eine logisch mathematische Untersuc-
hung uber den Begrif der Zahl, J.L. Austin (trans.) Te Foundations of Arithmetic
Blackwell, Oxford, 1978.
Field, Hartry: Critical Notice of Freges Conception of Numbers as Objects in Ca-
nadian Journal of Philosophy, 14, 1984, pp. 637-62.
Hogg, David S.: Anselm of Canterbury: Te Beauty of Teology, Aldershot, Ashgate,
2004.
Kant, Immanuel: Critique of Pure Reason, Paul Guyer & Allen W. Wood (trans.) Kri-
tik der reinen Vernnf, Cambridge University Press, Cambridge, 1997.
Southern, Richard.W. St. Anselm: A portrait in a landscape, Cambridge University
Press, Cambridge, 1990.
Von Balthasar, Hans Urs: Herrlichkeit : eine theologische sthetik. Bd. 2, Fcher der
Stile, Andrew Louth, Francis McDonaugh & Brian McNeil (trans.): Te Glory of
the Lord: A Teological Aesthetic, vol. 2, John Riches (red.), Edinburgh, T&T Clark,
1982.
Wright, Crispin: Freges Conception of Numbers as Objects, Aberdeen: Aberdeen Uni-
versity Press, 1983.
Wright, Crispin: Field and Fregean Platonism in A.D. Irvine (red.) Physicalism in
Mathematics, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 1990, pp. 73-93.
pp25_10_boersen.indd 137 13-08-2005 17:33:11