Fakta om ulv i Danmark

Mogens Trolle Cand. scient., zoolog, pattedyrekspert Thomas Secher Jensen Seniorforsker, museumsinspektr, Naturhistorisk Museum, Aarhus

INDHOLD

Hvad er det for en ulv, vi har fet til Danmark?............... 3 Ulvens historie og udryddelse i Danmark......................... 3 Ulvens tilbagevenden til Danmark...................................... 4 Thy-ulven....................................................................................... 5 Ulve i Jylland efter Thy-ulven................................................. 6 Hvorfor ser vi enlige ulve og ikke flokke?.......................... 8 Har ulve brug for vildnis?......................................................... 8 Et af verdens mest tilpasningsdygtige dyr........................ 9 Hvor store ulveflokke kan vi forvente?............................... 9 Hvad vil ulvene leve af i Jylland?........................................10 Ulve og husdyr..........................................................................11 Kan man forhindre, at ulven tager husdyr?....................11 Hvorfor angriber ulven mange fr p en gang?............12 Ulve og hunde...........................................................................12 Ulve og katte..............................................................................14 Er ulven farlig for mennesker?.............................................14 M vi beskytte os imod ulven, nr den er fredet?.....................................................................17 Hvad kan vi lre af historien?..............................................17 Bilag 1: Dansk resum af rapporten The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans af John Linnell et al. 2002......................................................................18

Forfatterne og Naturhistorisk Museum, Aarhus, juni 2013 Fotos: sxc.hu

Vild gr ulv i kort sommerpels i Finlands skove. Foto: Mogens Trolle.

HVAD ER DET FOR EN ULV, VI HAR FET TIL DANMARK? Ulven, der nu er kommet til Jylland, er den art, der hedder gr ulv Canis lupus. Den gr ulv er vidt udbredt i Europa, Asien og Nordamerika og er for nylig genopdaget i Nordafrika.

ULVENS HISTORIE OG UDRYDDELSE I DANMARK De ldste ulveknogler i Danmark er 13.000 r gamle og fundet ved Allerd lidt nord for Kbenhavn. Ulven fulgte i fodsporene p rensdyret og var blandt de allerfrste indvandrere til Danmark, da isen trak sig tilbage i slutningen af sidste istid. Frem til middelalderen var ulven udbredt bde p erne og i Jylland. Klostrene var plagt at afholde ulvejagter, og der skulle betales ulveskat til kongen. I 1357 udsendte Kong Valdemar en ordre om at bekmpe ulvene. I 1513 ophvede man ulveskatten p Sjlland, men det formodes, at ulven her var blevet udryddet lnge inden. I Jyl-

land holdt ulven dog stadig stand og var ganske hyppig i 1600-tallet i takt med, at pest og krige havde decimeret landbefolkningen, som derfor havde svrt ved at modst ulveangreb. P grund af angreb p husdyr intensiverede man indsatsen mod ulve, og i 1650 blev der pbudt en rlig ulvejagt. De historiske beretninger fortller om mange store ulvejagter, hvor specielle ulvejgere blev ansat til at bekmpe ulvene i Jylland. Desuden fangede man ulve i indhegninger, skaldte ulvegrde, og i ulvegrave, som var firkantede, dybe jordhuller bekldt med tr. Der er ingen tvivl om, at ulven har gjort skade p fr, kvg og heste, men i den grundigste publicerede gennemgang af ulvens historie og udryd delse i Danmark (Weismann 1931) nvnes ingen tilflde af ulveangreb p mennesker. Det lader til, at man i slutningen af 1600-tallet havde udryddet den egentlige ulvebestand i Jylland, men indimellem kom der stadig ulve op fra Tyskland. Den sidste ulv, der med sikkerhed blev nedlagt i Danmark, blev skudt i 1813 ved Estvadgrd syd for Skive.

Ulvekobler/-par Enlig Kiel Hamburg Schwerin Bremen Lneburg 760 km 700 km Szczecin 650 km 565 km Gorzo w Wielkopolski 686 km 645 km Zielona Go ra

Berlin Braunschweig Potsdam Detmold Magdeburg Kassel Giessen TYSKLAND Erfurt

Hannover

Leipzig

700 km 650 km 17 ulvekobler/-par Legnica POLEN

Dresden Chemnitz

Antal kilometer angiver afstanden til Midtjylland (mlt i lige linjer over land). Udover de 17 ulvepar/ulvekobler, der lever i et strre sammenhngende omrde p grnsen mellem Tyskland og Polen, kendes der pt. 11 ulvekobler/ulvepar i Vestpolen i en afstand af 760 km fra Midtjylland. Til sammenligning var afstanden fra Thyulvens fdested, Milkel-territoriet i Sachsen-delstaten i sttyskland, til Thy Nationalpark ca. 780 km.

ULVENS TILBAGEVENDEN TIL DANMARK Vi oplever i disse r det, som man har set talrige eksempler p andre steder bde i resten af Europa og i Nordamerika: Hvis ulven fr lov, er den meget effektiv til at vende tilbage til omrder, hvor den fr har levet. Eksempelvis vendte ulven tilbage til Sverige i slutningen af 1970erne (fra Finland), Frankrig i begyndelsen af 1990erne (fra Italien), Schweiz i 1995 (fra Italien) og bde Belgien og Holland i 2011 (fra Tyskland). At vi ogs ville f tyske ulve til Danmark, var kun et sprgsml om tid. I Tyskland udryddede man ulven tilbage i 1800-tallet, men i r 2000 var det frste gang i ca. 150 r, at et vildt ulvepar ynglede i Tyskland, nemlig i Lausitz-regionen i den stlige del af landet. Parret var kommet fra Polen, hvor der findes en stor ulvebestand. Her havde ulvene i rene forinden etableret sig tt p grnsen til Tyskland. Snart fulgte flere polske ulve efter, og i lbet af sm ti r havde man allerede en pn bestand i Lausitz.

I den seneste opgrelse fra 2013 (se kort) angives der for Tyskland 22 ulvekobler/-par og fire territorielle, enlige ulve. I de tre delstater lige syd for den dansk-tyske grnse findes pt. et ulvekobbel, tre ulvepar og tre enlige, territoriehvdende ulve. Lige syd for den dansk-tyske grnse i SlesvigHolsten registrerede man i 2007 den frste vilde ulv i delstaten, da en etrig hanulv blev krt ned. S sent som den 31. marts 2013 fik man igen bevis for ulv i delstaten, da en ung strejfer blev slet ihjel i trafikken. Det frste hndfaste bevis for ulv i Danmark var DNA-undersgelsen af den dde Thy-ulv i slutningen af 2012, men ogs fr 2012 har der vret adskillige sandsynlige observationer af ulv og ulvefodspor i Jylland. Vildtkonsulent Svend Hansen fra Naturstyrelsen fulgte i februar 2010 et ulvelignende fodspor i sneen over ca. 3 km ved Sommersted st for Jels mellem Haderslev og Vejen. P samme tid modtog vildtkonsulenten to af hinanden uafhngige henvendelser fra, hvad

Thy-ulven fotograferet i Nationalpark Thy den 14. oktober 2012. Foto: Kim Frost.

han vurderede var trovrdige vidner, om ulve observationer p egnen. I juni 2011 mente skovlber Jens Jrgen Andersen fra Naturstyrelsen i Thy at have set en ulv i Nationalpark Thy. Derud over er flere andre potentielle, men ubekrftede ulveobservationer i rene 2006-12 blevet indrap porteret til forfatterne. Unge ulve forlader typisk deres forldre i en alder af 1-3 r, og jo yngre de er, nr de spreder sig, jo strre er chancen for, at de vil begive sig ud p lange vandringer. Der er sledes stor sandsynlighed for, at Thy-ulven, der blev fdt i forret 2009, kom til Jylland allerede i 2010 eller 2011.

faktisk var tale om en gte ulv. Der var brug for bedre bevismateriale, og det fik man 16. november 2012, da Naturstyrelsen fandt et ddt, ulvelignende dyr i Nationalpark Thy. Dyret, en stor han, blev obdu ceret den 22. november p Center for Vildtsundhed under DTU Veterinrinstituttet, og obducent Tim Kre Jensen konkluderede, at ddsrsagen var en stor tumor i brysthulen. Tumoren havde frt til ophobning af 2-3 liter vske i brysthulen, hvilket resulterede i et kraftigt tryk p lungerne og dermed kollaps, s dyret blev kvalt. Alt pegede p, at dyret meget vel kunne vre en ulv, men dyret var s afmagret og nedbrudt, at man ikke turde konkludere noget med sikkerhed ud fra obduktionen alene.

THY-ULVEN Bde den 6. og 14. oktober 2012 blev der i Nationalpark Thy taget billeder af, hvad fotograferne var overbeviste om, var en ulv. Billederne fra den 14. oktober taget af ornitologen Kim Frost blev vidt udbredt i medierne ugen efter, og det var her ulvehistorien for alvor brd ud i Danmark. Billederne var imidlertid ikke gode nok til, at man med sikkerhed kunne konstatere, om der rent
Vildtkonsulent Tommy Hansen, Naturstyrelsen, undersger den dde Thy-ulv, der blev fundet i Nationalpark Thy den 16. november 2012. Ulven var en han p omkring 3 r, der var vandret op fra sttyskland. Foto: Henrik Kjr Bak.

Thy-ulven som hvalp.Den blev fdt i 2009 i Milkel-territoriet i delstaten Sachsen. Foto: Sigurd Koerner.

Det endegyldige bevis blev fremlagt den 7. december 2012. DNA-undersgelser foretaget af seniorforsker Liselotte W. Andersen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, i samarbejde med DNA-laboratoriet p Senckenberg Forschungs institut und Naturmuseum i Frankfurt baseret p 27.000 genetiske markrer viste utvetydigt, at Thy-ulven var en vild gr ulv, der stammede fra en kendt ulvefamilie i delstaten Sachsen i det stlige Tyskland. Dermed havde vi videnskabeligt bevis for vild ulv i Danmark for frste gang i 199 r. Man kunne desuden slutte sig til, at ulven i Thy havde vret omkring 3 r gammel, da den dde. ULVE I JYLLAND EFTER THY-ULVEN Allerede kort tid efter Thy-ulvens dd kom der nye ulveobservationer fra Jylland. Den 26. december blev der taget billeder af, hvad der i hj grad lignede en ulv ved landsbyen Dejbjerg nr Lem mellem Ringkbing og Skjern. Siden da har vi fet flere beviser for ulv i Midtjylland. Flere steder er der blevet fotograferet ulv af vildtVildtkamerabillede af ulv i Fjederholt Plantage mellem Ikast og Brande. Foto: Hans Poulsen. Vildtkamerabillede af ulv taget mellem Skave og Stendis ved Holstebro, 5. marts 2013. Foto: Kris Stadsbjerg Hansen.

kameraer, bl.a. - .i Fjederholt Plantage mellem Ikast og Brande - .mellem Skave og Stendis ved Holstebro - .ved Sunds nord for Herning Pressen omtaler jvnligt indrapporteringer om

Ulveobservationer med dokumentation Ulveobservationer uden dokumentation

Ulveindberetninger senvinteren 2013. Naturhistorisk Museum, Aarhus. Kortet inkluderer lokaliteterne for DNA-prverne, der afslrede, at tre hanulve havde frdedes i Jylland efter Thy-ulven.

observationer fra personer, der mener at have set en ulv. Imidlertid er der talrige eksempler p, at mange hvis ikke de fleste mennesker kan have svrt ved at se forskel p en gte ulv og ulvelignende hunderacer ssom tjekkoslovakisk ulvehund, saarloos wolfdog, Alaskan malamute, Siberian husky og grnlandshund. Et nyligt eksempel ss p rre-Sinding-egnen ved Herning, hvor lsslupne huskyer i april 2013 gjorde lokalbefolkningen ngstelige, da de troede, at det var ulve. En af huskyerne blev sgar set jage en flok hjorte. Man m derfor regne med, som de ogs gr det i andre lande, at en stor del af de indrapporterede ulveobservationer fra Jylland i virkeligheden drejer sig om sdanne hunderacer. Mange henvendelser til Naturhistorisk Museum og andre faglige fora har drejet sig om fodspor, isr i sne. Ulvefodspor er imidlertid meget vanskelige at

skelne fra spor efter store hunde. Det krver opmling og fotoregistrering af en rkke parametre, fr man kan komme med en realistisk vurdering, bl.a. skal man kunne flge fodsporene over flere kilometer for at kvalificere observationen. Det er ligeledes vanskeligt at skelne visuelt mellem ekskremen ter fra hunde og ulve. DNA-undersgelser af ekskrementer og nedlagte hovdyr har vist, at der har befundet sig mindst 3 hanulve i Midtjylland i vinteren 2012/13. En af dem kom fra samme kobbel som Thy-ulven og var en yngre halvbror til denne. De to andre var med al sandsynlighed polske ulve. Desuden viste DNA-undersgelser, at en ulv havde angrebet fr i Midtjylland i februar.

en etrig hanulv udstyret med GPS-radiohalsbnd i lbet af 47 dage over 1550 km i 2009. Ligeledes har man fulgt en hunulv, der i fugleflugtslinje tilbagelagde 1092 km fra det sydlige Norge til det nordstlige Finland. Det egentlige antal kilometer, hunnen vandrede, var over 10.000. Det er sdanne unge strejfere fra den tyske og polske ulvebestand, vi nu fr op i Jylland. S indtil en han og en hun slr sig sammen i Jylland og fr unger, vil vi ikke se flokke, men enkeltindivider.

HAR ULVE BRUG FOR VILDNIS? Det er en af de helt store myter omkring ulven, at den har brug for store vildnisomrder for at overleve. Ulven er langt bedre til at omgs mennesker og udnytte det menneskeskabte landskab, end de fleste er klar over, og den moderne europiske ulv kan sagtens trives i landbrugsomrder og andre kulturlandskaber. Sledes findes der i det nutidige Europa omkring 10.000 ulve, der nsten udelukkende lever i kultiverede landskaber. De nyeste undersgelser fra Tyskland, hvor man har fulgt ulvenes frden ved at udstyre dem med GPS-radiohalsbnd, nr frem til njagtig samme konklusion. Undersgelserne har vist, at ulvene overraskende hurtigt kan sprede sig ind i mo der ne kulturlandskaber, og at man i Tyskland kan forvente ulve i stort set alle slags landskaber, ogs landbrugsregioner. Man kender til tyske ulve, der har slet sig ned og haft deres hule med unger blot en halv kilometer fra en travl hovedvej. Ulven har overordnet brug for to ting fra naturens hnd for at overleve: - Nok fde, og det har vi masser af i Jylland i form af en stor hjortebestand. - .Steder at gemme sine unger, hvilket ulven p ... lige fod med rv og grvling givetvis vil kunne ... finde i det jyske mosaiklandskab.

Foto. Bo Skaarup

HVORFOR SER VI ENLIGE ULVE OG IKKE FLOKKE? Alle de sikre observationer, vi indtil videre har af ulv i Jylland, er af enkelte individer, ikke flokke. Det er der en god grund til. Ulve lever ganske vist i flok bestende af et forldrepar og deres unger. Men langt de fleste unger, det glder bde hanner og hunner, forlader typisk, nr de er 1-3 r gamle, deres forldres territorium for at finde et passende sted at etablere eget territorium og ikke mindst finde en mage. Mange slr sig ned tt p deres forldre, men regelmssigt ser man unge ulve vandre flere hundrede kilometer vk, nogle endda over 1000 km. I Tyskland vandrede

HVOR STORE ULVEFLOKKE KAN VI FORVENTE? Ulve lever i flokke, der oftest men ikke altid bestr at et ynglende forldrepar, kaldt alfapar, og deres unger. Unger af begge kn forlader deres forldres territorium, typisk i en alder af 1-3 r, for at finde et sted at etablere deres eget territorium samt en mage. Nr et nyt par fr unger, opstr der en ny flok. Ulvenes flokstrrelse kan variere meget fra region til region og afhnger tilsyneladende bl.a. af, hvor store byttedyr de jager. I Tyskland er det gennemsnitlige antal medlemmer i ulveflokke taget over hele ret omkring 8. I Polen indeholder flokke normalt 2-7 individer. I det stlige Finland, hvor ulve isr jager elge og vilde skovrener, indeholder ulveflokke om vinteren 3-12 individer med et gennemsnit p 7. I Sverige er den gennemsnitlige flokstrrelse lige under 7.
Krondyrkadaver begnavet af ulv. Foto. Th. Secher Jensen.

ET AF VERDENS MEST TILPASNINGSDYGTIGE DYR Blandt pattedyr overgs den gr ulv mske kun af mennesker, nr det drejer sig om tilpasningsdygtighed. Ulven er det landpattedyr i verden, der har den strste naturlige udbredelse. Den findes fra Jordens allernordligste landomrder i hjarktisk Grnland til Nordafrika, Himalaya og Fjernsten. Den er det, man kunne kalde en +100 art: I sit udbredelsesomrde udsttes den for temperaturer fra plus 50C til minus 56C, alts et spnd p over 100 grader, hvilket ikke ret mange dyr kan kapere. Ulvens naturlige leve steder inkluderer tundra, tempereret skov, prrier, sumpe, bjerge i op til fem kilometers hjde, rkner og, som vi i Europa ser masser af eksempler p, kulturlands kaber. Ulvens vigtigste kriterium for at kunne trives i et omrde er, at der er rigeligt med naturlige byttedyr i form af hovdyr ssom hjorte og vildsvin.

Foto. Bo Skaarup.

Jylland har store bestande af ulvens to foretrukne byttedyr, rdyr og krondyr. Foto: Jan Tandrup Petersen.

Ulvene i Jylland kommer fra Tyskland og vil i Jylland efter al sandsynlighed primrt leve af rdyr og kronhjort, som de ogs gr det i Tyskland. Derfor er det forventeligt, at ulveflokke i Jylland vil vre af samme strrelse som i Tyskland.

rdyr og krondyr. I omrder, hvor vildsvin, ddyr og sikahjort er til stede, vil disse sikkert ogs blive jaget. Ligesom i Tyskland vil ulvenes kost i Jylland sikkert desuden indeholde en lille procentdel harer, gnavere som mus, rotter og mske bver samt andre rovdyr som rv og mrhund. Mange studier i Europa viser, at s lnge der er rigeligt med vilde hovdyr til ulven, vil blot en ganske lille del af dens fde udgres af husdyr. I Tysk land drejer det sig kun om 0,6%. I jagtssonen 2011/12 blev der i Jylland nedlagt 82.671 rdyr og 7.461 krondyr. Da bestandene er s store, m man forvente, at husdyr ogs her kun vil udgre en lille procentdel af ulvenes kost (se nste afsnit).

HVAD VIL ULVENE LEVE AF I JYLLAND? Ulven er specialiseret i at jage hovdyr. I Europa er dens primre naturlige byttedyr hjorte og vild svin suppleret af mindre byttedyr ssom harer og gnavere. Ulvene, vi oplever i Jylland disse r, kommer op fra Tyskland. De har af deres forldre lrt isr at jage rdyr, krondyr og vildsvin. Derfor m man regne med, at ulvene i Jylland primrt vil leve af

Fdeemner i % for ulve i Tyskland.

50 40 30 20 10 0 rdyr krondyr vildsvin harer gnavere, rv, mrhund

10

2003 Hunde Drbte Skadede Total Fr Drbte Skadede Total Kvg Drbte Skadede Total Geder Drbte Skadede Total Heste Drbte Skadede Total Ulve Vinter Bestand 8 10 18 72 35 107 2 1 3 0 0 0 0 0 0 2002/03 66-81

2004 8 6 14 80 18 98 4 3 7 0 0 0 0 0 0 2003/04 78-94

2005 17 10 27 133 11 144 3 2 5 0 0 0 0 0 0 2004/05 113-128

2006 16 9 25 138 28 166 2 1 3 0 0 0 0 0 0 2005/06 126-143

2007 30 13 43 102 19 121 2 5 7 0 0 0 0 0 0 2006/07 117-146

2008 27 19 46 169 68 237 14 4 18 1 1 2 1 1 2 2007/08 154-192

2009 27 19 46 305 91 396 3 3 6 0 0 0 0 0 0 2008/09 188-226

2010 20 1 21 156 12 168 7 1 8 0 0 0 0 0 0

2011 22 19 41 327 70 397 3 1 4 0 0 0 0 0 0 2010/11 257-291

2012 15 12 27 306 74 380 5 1 6 2 0 2 0 0 0

ULVE OG HUSDYR Alle steder, hvor ulven lever i nrheden af husdyr, kan den tage dem, hvis den fr lejlighed til det. I Europa er fr klart det husdyr, der oftest tages. Talrige studier i Nord- og Mellemeuropa (Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Slovakiet og Ungarn) har vist, at hest, ko og gris her sjldent eller aldrig angribes af ulve. Visse steder i Sydeuropa i omrder med stor mangel p naturlige byttedyr som i fx Portugal, Spanien og Italien samt i Mongoliet kender man dog eksempler p, at heste jvnligt bliver angrebet. I Nord amerika angriber ulve blandt husdyr isr kvg. Der er dog signifikant forskel p, hvor stor en del af ulvens fde der udgres af husdyr. Mange stede r i Europa har det tydeligt vist sig, at s lnge der er rigelig med vilde hovdyr ssom hjorte og vild svin til ulven, s udgr husdyr kun en ganske lille procentdel af ulvens fde. Det ses bl.a. i Tyskland, hvor vores ulve kommer fra. Et grundigt studie af ulvenes fde i det stlige Tyskland 2001-2009 viste, at kun 0,6% af deres

Ulveangreb p husdyr og hunde statistik fra Sverige 2003-2012. Viltskadecenter: Viltskadestatistik 2003-2012, Grims Forskningsstation.

fde udgres af husdyr. Ud af de nedlagte husdyr udgjorde fr strstedelen (0,44% af ulvenes totale fdemngde) efterfulgt af kanin (0,01% af fdemngden). Derudover blev der indimellem taget kat (0,005% af den totale fdemngde) og hns (0,0006%). I det pgldende studie registre rede man ikke en eneste gang ko, hest eller gris i de undersgte ulves fde. I lbet af den otterige studieperiode steg bestanden fra et til syv ulvekobler, men de sidste to r faldt antallet af angreb p husdyr faktisk som flge af mere effektiv beskyttelse. Tabellen viser den officielle statistik over ind rap porterede husdyrskader for hele Sverige for perioden 2003-2012, hvor man har haft langt flere ulve end i Tyskland, 200-300 individer de sidste fire r af perioden. Her er det igen fr, der dominerer statistikken. Kvg er i gennemsnit blevet angrebet af ulv 6,7 gange om ret, mens ged i den tirige periode er blevet angrebet 4 gange og hest 2.

11

 KAN MAN FORHINDRE, AT ULVEN TAGER HUSDYR? Helt at undg ulveangreb p husdyr, primrt fr, i Jylland fra tid til anden er ikke realistisk. Men vi kan gre meget for at beskytte vores husdyr ved at bruge den rigtige slags elektriske hegn kombineret med hyrdehunde. Hvis vi forvaltningsmssigt srger for, at der er rigeligt med vilde byttedyr til ulven, hvilket i Jylland isr vil sige rdyr og krondyr, og beskytter husdyrene effektivt, s kan man nedstte antallet af ulveangreb p husdyr vsentligt, ogs selvom vi fr flere ulve. I Lausitz i det stlige Tyskland har ulveangreb p fr og geder primrt vret p individer, der ikke har vret ordentligt indhegnet. P trods af en voksende ulvebestand i regionen er antallet af ulveangreb faktisk faldet de seneste r, netop fordi man er blevet bedre til at passe p sine husdyr. Der findes udfrlige manualer fra bde Tyskland og Sverige, der beskriver, hvordan man mest effektivt beskytter sine husdyr mod ulve.

steder i Europa. Det skyldes en uheldig kombination af ulvens naturlige jagtinstinkter og den unaturlige jagtsituation, der opstr i et indelukke. I den vilde natur slr store rovdyr sjldent flere byttedyr ihjel, end de kan de. Ikke mindst fordi det koster mange krfter og kan indbefatte en vis fare at nedlgge byttedyr. Men man kender fra flere forskellige arter af rovdyr, fx rv, prrieulv og gr ulv, at hvis de kommer ind til husdyr i en indhegning, en stald eller et hnsehus, kan de sl adskillige af dem ihjel. Det mener man skyldes, at rovdyrs jagtinstinkt bliver tndt ved, at et bytte dyr flygter. Nr rovdyr angriber en flok byttedyr i naturen, vil byttedyrene kunne flygte bort, men i et indelukke farer husdyrene forvildede rundt om rovdyret, og det kan fre til, at mange nedlgges. Det er vrd at bemrke, at man fra andre lande kender talrige eksempler p, at ogs hunde, selv hunde, som deres ejere betragter som uskyldige kledyr, kan angribe og drbe mange fr p en gang.

HVORFOR ANGRIBER ULVEN MANGE FR P EN GANG? Som vi har set eksempel p i Jylland i 2013, sker det nogle gange, at ulven slr adskillige fr ihjel p en gang. Det fnomen er alment kendt andre

ULVE OG HUNDE Overalt i verden, hvor hunde stder p store rovdyr, kan de blive sret eller drbt af dem. Sammenlignet med de andre store rovdyr som bjrn, los og jrv i Europa, er ulven klart det rovdyr p

12

Ikke overraskende er jagthunde, der strejfer rundt for sig selv i ulveterritorier, srligt udsatte. I Sve rige, hvor man har en tradition for at bruge lse, drivende hunde ved elgjagt, drejer hele 80% af alle ulveangreb p hunde sig om jagthunde under jagt. Tilsyneladende er det i omkring halvdelen af tilfldene hundene selv, der opsger ulvene. Man har regnet ud, at risikoen i Sverige for, at en hund, som anvendes til jagt i et ulveterritorium, bliver angrebet, er omkring 1 ud af 9000 jagtdage i et territorium med en enlig ulv eller et ulvepar. I et territorium med en hel ulvefamilie er risikoen omkring 1 ud af 5000 jagtdage. Det svarer nogenlunde til risikoen for at f pkrt sin jagthund af en bil i de ulveomrder, hvor statistikken her stammer fra. I de resterende tilflde, hvor hunde bliver angrebet af ulv i Sverige, er der ogs typisk tale om hunde, der har vret ude p egen hnd, men indimellem bliver der taget hunde nr bebyggelse, fx vagthunde. At ulve kan finde p at angribe hunde, er der for s vidt intet unaturligt i. Det er en del af naturens barske orden, at rovdyr slr andre rovdyr ihjel og hunde, skal man ikke glemme, er jo rovdyr. Lver fx drber voksne leoparder og geparder uden at de dem, men tilsyneladende for at skille sig af med konkurrenter.

vores breddegrader, der oftest angriber hunde. Hvor tit og hvorfor ulve angriber hunde varierer dog betragteligt fra region til region. Med en ulvebestand p 200-300 dyr har antallet af rlige ulveangreb p hunde i Sverige de seneste tre r ligget p hhv. 27, 41 og 21 (se tabel side 11). I gennemsnit er omkring 6 ud af 10 ulveangreb p hunde fatale. Det lader ikke til, at antallet af rlige angreb er steget vsentligt de seneste 5-7 r p trods af, at ulvebestanden er mere end fordoblet i perioden. I Tyskland derimod kender man kun til et eneste bekrftet tilflde af, at en ulv har drbt en hund. Det var en tysk jagtterrier, der tilbage i 2005 lb efter en ulv og passede den op, som den ville have gjort det, hvis det var et vildsvin, hvilket den ikke overlevede. De tyske ulve, vi nu fr op i Jylland, har sledes ikke en tradition for at jage eller drbe hunde.

Der findes tre dominerende hypoteser om, hvorfor ulven angriber hunde: - Ulven betragter hunden som byttedyr. - Ulven betragter hunden, der jo nedstammer fra ulven og er tt beslgtet med denne, som en anden ulv og dermed potentielt en indtrngende artsflle i dens territorium, hvilket ogs ofte ville resultere i angreb, hvis det drejede sig om en fremmed ulv. - Ulven betragter hunden som et mindre rovdyr, der konkurrerer om de samme byttedyr.

13

Afhngigt af forskellige faktorer, bl.a. hundens race, strrelse og kn samt, om hunden er ka streret, kan alle tre tilflde formodentlig forekomme. Det ville dog vre usdvanligt for en ulv at angribe en hund af modsatte kn, ligesom hanulve tilsyneladende er mindre tilbjelige til at angribe kastrerede hanhunde. I Sverige regner forskere med, at hypotese 2, alts at ulven betragter hunden som en anden ulv, er den hyppigste rsag til angrebene, men det sker ogs, at ulve der hunde. At ulve betragter hunde som byttedyr ses isr, nr ulvenes naturlige byttedyr forsvinder, og ulvene tvinges til at finde alternative fdekilder. Det oplevede man bl.a. i Hviderusland i 1990erne, hvor bestandene af hjorte og vildsvin pga. jagt dalede kraftigt. Endelig ser man i visse egne af st- og Sydeuropa, hvor der lever en decideret bestand af vilde, omstrejfende hunde, at disse regelmssigt blive taget af ulve. Det kan afrundingsvist nvnes, at der forekommer masser af mder mellem ulv og hund, som ikke ender blodigt, men hvor de enten ignorerer eller flygter fra hinanden eller endda leger sammen eller kurtiserer hinanden.

ULVE OG KATTE Det sker fra tid til anden, at ulve drber katte, men ulven betragter p ingen mde katte som en fast del af dens fde. I det ovennvnte studie af ulvenes fde i Tyskland udgjorde katte blot 0,005% af ulvenes totale fdemngde. Antallet af katte, der vil blive taget af ulv i Danmark, vil sledes vre forsvindende lille sammenlignet med de tusinder af katte, der hvert r drbes i trafikken herhjemme.

ER ULVEN FARLIG FOR MENNESKER? Det mest mtlelige og kontroversielle emne i forbindelse med ulves tilbagevenden til Danmark, svel som alle andre steder i verden, er forsteligt nok, hvilken potentiel fare ulven udgr for mennesket. Den grundigste undersgelse, der er lavet af ulveangreb p mennesker, er rapporten The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans fra 2002 af John Linnell og 17 andre europiske ulveforskere (se Bilag 1 for dansk resum). I rapporten beskrives tre typer ulveangreb p mennesker: - Angreb af ulve med rabies (hundegalskab). - Ikke-ddelige forsvarsangreb, hvor ulven har nappet i forsvar, fx hvis den er blevet angrebet af en hyrde, der har prvet at sl den ihjel. - Prdatoriske angreb, hvor ulven har betragtet mennesker som byttedyr. Langt den hyppigste form for angreb har iflge Linnell et al. vret af rabiessmittede ulve. I dag, hvor vi har en effektiv rabiesvaccine, er disse angreb sjldent ddelige, og rabiesramte ulve angriber ikke for at drbe. Desuden har man i vores del af Europa stort set udryddet rabies blandt rovdyr. Sygdommen bres isr af rve, og s snart den konstateres, stter man intensivt ind for at borteliminere dyret. I Tyskland udryddede man

14

Foto fra den 26. december 2012 af hvad der formodentlig er en ulv ved landsbyen Dejbjerg nr Lem mellem Ringkbing og Skjern. Foto: Lajla Nielsen-Refs.

rabies blandt rovdyr i 2008. Ligeledes pbyder den danske lovgivning, at rabiesramte dyr aflives. S sandsynligheden for menneskeangreb af rabiesramte ulve i Danmark m anses for ganske lille. Prdatoriske ulveangreb kender man fra gamle dage mange eksempler p, og de forekommer den dag i dag jvnligt i fattige landomrder i Indien. Men disse angreb hnger sammen med forhold, som ikke lngere er til stede i Europa, nemlig en kombination af landdistrikter med stor fattigdom, mangel p naturlige byttedyr og mangel p skydevben at forsvare sig med, s ulvene lrer at respektere mennesket. Derfor har prdatoriske ulveangreb p mennesker i det moderne Europa vret yderst sjldne. Fra 1900-tallet har Linnell et al. kun fundet beviser for 9 ddelige ulveangreb p mennesker, alle brn: 5 i Polen i 1937 og 4 i Spanien i to perioder i hhv. 1950erne og -70erne. I alle tilflde var der tilsyne ladende tale om enkelte ulve, der var begyndt at

angribe mennesker. Da de pgldende ulveindivider blev drbt, ophrte angrebene. Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste prdatorisk angreb. I Italien, et land med 60 millioner indbyggere, har man omkring 1000 ulve og har ikke haft et eneste angreb de seneste 150-200 r. I Abruzzo Nationalparken relativt tt p Rom lever 50-60 ulve, og selv om parken hver sommer besges af 2 millioner turister, har der ikke vret et eneste tilflde af aggressiv ulveadfrd. I Rumnien har man omkring 5000 ulve og kender heller ikke her til nylige ulveangreb. Det samme glder lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Frankrig, Schweiz, Estland, Slovenien, Kroatien og Portugal. Det sidste angreb p et menneske i Skandinavien af en vild ulv var i 1882 i Finland. I den grundigste publicerede gennemgang af ulvens historie og udryddelse i Danmark (Weismann 1931) nvnes ingen tilflde af ulveangreb p mennesker.

15

I rapporten af Linnell et al. konkluderer man: Risikoen for ulveangreb i Europa/Skandinavien (og ogs Nordamerika) i dag fremstr som meget lav, eftersom nyere tilflde er sjldne trods stigende antal ulve. P nuvrende tidspunkt regner man med, at der er 10.000-20.000 ulve i Europa. Selv med dette antal ulve har vi kun fundet bevis for, at 4 mennesker er blevet drbt i Europa af ulve, der ikke havde rabies, inden for de sidste 50 r. Noget, man forvaltningsmssigt skal tage yderst alvorligt, er muligheden for, at enkelte ulveindivider kan miste deres medfdte angst eller skyhed for mennesker og blive potentielt farlige. Man kalder dem frygtlse eller habituerede ulve. Det har man i Nordamerika i nyere tid set et mindre antal tilflde af, hvoraf to i 2005 og 2010 endte med ddsfald. Dette skal ses i lyset af, at der i Nordamerika findes 65.500-76.500 vildtlevende ulve. Iflge en af verdens ledende ulvekapaciteter, Luigi Boitani, der har studeret ulve i Europa i 40 r, tyder intet p, at de europiske ulve har mistet angsten for mennesker. Ikke desto mindre understreger Linnell et al., at det er essentielt, at man i sin forvaltningsplan for ulven har et beredskab, s man i god tid kan opdage og gribe ind over for ulve, der udviser tendens til at kunne blive farlige for mennesker. Det giver EU-lovgivningen ogs mulighed for. Selvom ulven som art er fredet af EUs habitatdirektiv, kan man fjerne srligt problemskabende ulveindivider, dvs. ulve, der betragtes som potentielt farlige for mennesker eller bliver ved med at tage mange husdyr. I Tyskland, hvor man har haft ynglende ulve siden r 2000, har man endnu ikke fundet det ndvendig at fjerne en eneste ulv. I Sverige derimod benytter man sig fra tid til anden af muligheden, men her drejer det sig oftest om ulve, der er problematiske i forhold til husdyr og ikke mennesker. En vigtig pointe i denne sammenhng er, at nr det endelig en meget sjlden gang sker, at en ulv i den vestlige verden udvikler

sig til at vre frygtls, s er det, netop fordi ulve af natur er overordentlig sky og forsigtige over for mennesker, en yderst langsommelig proces. Undervejs vil den pgldende ulv udsende mange tydelige signaler om, at den er ved at blive farlig, s man i tide kan fjerne den. Vi har hidtil i Danmark haft en del observationer af formodede ulve, der er kommet meget nr mennesker eller biler eller endda er set p en grdsplads. I de tilflde, hvor observationerne har kunnet flges op med dokumentation, er det blevet sandsynliggjort, at der har vret tale om hunde af racer, der ligner ulve meget. Ulven er naturligvis et stort rovdyr, som man skal have respekt for og omgs med sund fornuft. Man skal ikke forsge at fodre den for at lokke den til sig eller forsge at nrme sig den og trnge den op i en krog. Men overholder man disse simple regler, og vi ellers srger for en fornuftig forvaltningsplan i Danmark, s er sandsynligheden for et ulveangreb p mennesker meget lille.

16

M VI BESKYTTE OS IMOD ULVEN, NR DEN ER FREDET? Selvom ulven er fredet af EUs habitatdirektiv, har lande under bestemte omstndigheder lov til at skille sig af med srligt problemskabende ulveindivider. Den tyske ulveforvaltningslovgivning tillader, at man kan fjerne en given ulv, - hvis den vurderes at udgre en reel fare for menneskelig sikkerhed - hvis man ikke kan f en given ulv til at stoppe, med at drbe beskyttede husdyr, uanset hvilke foranstaltninger man forsger sig med. I Tyskland, hvor man har haft ynglende ulve siden r 2000, har myndighederne endnu ikke set sig ndsaget til at tage denne lovgivning i brug i et eneste tilflde. Lovgivningen er ogs ben over for skaldt negativ konditionering, dvs. tiltag, der skal srge for, at en eventuel habitueret ulv igen bliver sky over for mennesker. Indtil videre har man i Tyskland heller aldrig fundet det ndvendigt. I Sverige, der huser 300-400 ulve, sker det der imod, at myndighederne giver tilladelse til at skyde ulve, der opleves som problematiske. Dette kalder de skyddsjagt. Oftest er det ulve, som opholder sig i den nordlige del af landet, hvor der bor frrest mennesker, men hvor ulven er officielt unsket p grund af hensynet til rensdyravlen. I resten af landet handler det typisk om ulve, der gentagne gange har taget husdyr, og hvor man ikke ser nogen anden mulighed for at lse pro blemet. Ca. hvert andet r skyder man i Sverige en ulv, fordi man vurderer, at den er begyndt at komme for tt p mennesker.

HVAD KAN VI LRE AF HISTORIEN? Selvom man i Danmark tilsyneladende ikke har haft ulveangreb p mennesker, s har der i gamle dage vret adskillige eksempler p det i vores nabolande, og nogle af disse historier m vre kommet til Danmark. Nr ulve derudover har taget folks husdyr, har der vret gode grunde til, at vores forfdre var bange for ulven og gerne ville af med den. I disse tiders ulvedebat er det en uhyre vigtig pointe, at vores situation i det moderne Danmark er en helt anden end vore forfdres: - Vi har ikke lngere de forhold, der er forbundet med hyppige ulveangreb, nemlig mangel p naturlige byttedyr og mangel p skydevben. - Vi har i dag helt andre muligheder for at beskytte vores husdyr, bl.a. med effektive elhegn, der nedstter risikoen for ulveangreb vsentligt. - De moderne europiske ulve angriber ekstremt sjldent mennesker. - Vi har muligheder for i nutidens Danmark nje at flge hver enkelt af vores nye ulves frden og adfrd, og hvis nogle ulveindivider begyndte at vise tegn p at vre farlige over for mennesker, s kan vi gribe ind, lige som man ville gre det i fx Tyskland og Sverige. Vi har i det moderne Danmark derfor en chance for at leve p en helt anden mde med ulven, end vores forfdre havde det.

17

BILAG 1

Frygten for ulve: En oversigt over ulveangreb p mennesker

J.D.C. Linnell, J. Le, H. Okarma, J.C Blancos, Z. Andersone, H. Valdmann, L. Baliauskas, C. Promberger, S. Brainerd, P. Wabakken, I. Kojola, R. Andersen, O. Liberg, H. Sand, E.J. Solberg, H.C. Pedersen, L. Boitani & U. Breitenmoser

Resum fra rapporten The fear of wolves: A review of wolf attacks on humans
NINA Norsk Institutt for Naturforskning, 2002 Dansk oversttelse cand.mag. Lise Rasmussen og cand.scient. Mogens Trolle Med kommentarer af zoolog Mogens Trolle (MT), Statens Naturhistoriske Museum

Resum
Fordi rovdyr krver s store arealer, kan de ikke bevares udelukkende indenfor beskyttede omrder. Derfor m bevarelsen af dem ske i landskaber, der bruges til mange forml, og hvor konflikter med mennesker opstr. Disse konflikter er forskellige af natur og bestr bl.a. af tab af husdyr og konkurrence om vilde hovdyr. Men en af de mest alvorlige er frygten for at blive sret eller drbt af et stort rovdyr. Drab p mennesker af tigre, lver, leoparder, pumaer og bjrne (brun bjrn, sortbjrn, isbjrn og lbebjrn) forekommer regelmssigt med hundredvis af rlige ddsfald p verdensplan til flge. Selvom det stadig er kontroversielt, hvor stor en fare ulven rent faktisk udgr for mennesket, fortller mange mennesker, der lever i ulveomrder, at de er bange for ulve. Denne rapport undersger de data, der findes om ulveangreb igennem de seneste rhundreder verden over. For at finde data om ulveangreb har vi undersgt den biologiske, medicinske, veterinre og historiske litteratur og benyttet os af et bredt kontaktnetvrk af mennesker, der har arbejdet med ulve verden over, for at forsge at finde frem til ikke-offentliggjorte tilflde fra nyere tid. Hvad angr de historiske tilflde, har vi kun brugt episoder, hvor der findes en form for samtidig skriftlig dokumentation og dermed udelukket tilflde, der kun findes mundtlige beretninger om. Vi har kun inkluderet tilflde, hvor der har vret kontakt, legemsbeskadigelse eller dd som resultat af et mde mellem ulv og menneske. Informationer om ulveangreb p mennesker er meget fragmenterede af natur og af meget svingende kvalitet. Som resultat heraf har det vret umuligt at give en komplet oversigt over antallet af mennesker drbt af ulve i en given periode. I stedet har vi

sammensat en rkke case studies, typiske eksempler, som vi har fundet trovrdige, fra forskellige dele af Nordamerika og Eurasien. Pga. dataenes beskaffenhed br mange optegnelser analyseres med forsigtighed. Vi har ledt efter overordnede mnstre forbundet med ulveangreb p mennesker. Fra de indsamlede data lader der ikke til at vre tvivl om at ulve i sjldne tilflde har angrebet og drbt mennesker. Vi har identificeret tre typer ulveangreb, (1) angreb af ulve med rabies (hundegalskab), (2) predatoriske angreb, hvor ulve lader til at have betragtet mennesker som bytte, og (3) forsvarsangreb, hvor en ulv har bidt en person, der har trngt den op i en krog eller provokeret den. Hovedparten af angrebene drejer sig om ulve med rabies. Selvom ulven ikke er reservoir for rabies, kan den blive smittet med sygdommen fra andre arter (MT kommentar: I Europa er specielt rve hovedreservoir for smitte). Det ser ud til, at ulven udvikler en srlig alvorlig "galskab" ved sygdommens udbrud og kan bide et stort antal mennesker (over 30) i et enkelt angreb. Vi har fundet registreringer fra Italien, Frankrig, Finland, Tyskland, Polen, Slovakiet, Spanien, de baltiske lande, Rusland, Iran, Kasakhstan, Afghanistan, Kina, Indien og Nordamerika. Det nyeste tilflde er fra Litauen i 2001. Indtil udviklingen af behandling, der kunne bruges efter bid (oprindeligt udviklet af Pasteur i 1890'erne og forbedret i 1950'erne) havde bid af ulve med rabies nsten altid ddelig udgang. P nuvrende tidspunkt er behandlingen s god, at strstedelen af ofrene overlever. Men angreb fra ulve med rabies kan vre s alvorlige, at nogle ofre drbes p stedet eller bliver bidt i hovedet, s behandlingen ikke kan n at virke, fr sygdommen udvikler sig. Eftersom forekomsten af rabies er blevet kraftigt reduceret bde hos tamhunde

18

og vilde dyr i hele Vesteuropa og Nordamerika, er antallet af angreb af ulve med rabies dalet. I Mellemsten og Asien forekommer der stadig angreb hvert r. (MT kommentar: Rabies blev i Tyskland udryddet hos landlevende rovdyr i 2008. Rabies er ikke set hos mennesker i Danmark siden 1800-tallet. Iflge dansk lovgivning skal rabiesangrebne dyr aflives.) De skriftlige kilder indeholder mange eksempler p, at ulve er blevet provokeret (er blevet fanget, trngt op i en krog eller har fet invaderet deres huler) uden at angribe mennesker. Dog har vi fundet et antal tilflde, hvor ulve, der er blevet provokeret, har bidt mennesker i forsget p at slippe vk. I de fleste tilflde drejer det sig om hyrder, der har forsgt at forsvare deres fr og prvet at drbe ulve med en gren. I intet tilflde har ulvene direkte drbt mennesker i disse situationer. Uprovokerede angreb af ikke-rabide ulve (ulve der ikke er smittede med hundegalskab) p mennesker er ekstremt sjldne, og langt strstedelen af ulve anser ikke mennesket som bytte. Vi har dog fundet et antal tilflde af predatoriske angreb. I Europa kommer det strste antal registreringer fra fr det tyvende rhundrede i hhv. Frankrig, Estland og Norditalien, hvor historikere har sgt systematisk efter optegnelser af sdanne angreb. Det mest bermte tilflde er fra Gevaudan-omrdet i Frankrig, hvor historiske kilder indikerer, at over 100 mennesker blev drbt i perioden 1764-1767. Ulvene, der var ansvarlige for drabene, menes at have vret hybrider mellem vilde ulve og store frehunde. I de tre ovennvnte regioner ser det ud til, at adskillige hundrede mennesker er blevet drbt fra 1750-1900. Yderligere kilder fra fr det tyvende rhundrede kommer fra Sverige, Finland og Norge. I Norge er der en enkelt beretning om en 6-rig pige, der blev drbt i r 1800. Fra Sverige berettes der om 4 brn drbt mellem 1727 og 1763, og 12 (11 brn og en kvinde) drbt i 1820-21. Denne sidste episode (Gysinge- episoden) tillgges en enkelt ulv, der blev opdrttet i fangenskab og siden flygtede. I Finland (og det russiske Karelen) har der vret et antal episoder i det 19. rhundrede med ddelig udgang. De fleste af disse episoder skete i fem grupperinger: Kaukola (1831 - 8 brn og 1 kvinde drbt), Kemio (1836 - 3 brn drbt), Kivennapa (1839-1859 - 20 brn og 1 voksen drbt), Tammerfors (1877 - 9 brn drbt) og bo (1879-1882, mellem 22 og 35 brn drbt). Predatoriske angreb fra det tyvende rhundrede er langt mere sjldne. Der rapporteres om 5 brn, som blev drbt i Polen (1937) og 4 brn drbt i Spanien

(1957-1974). Der findes ogs kontroversielle beretninger om drab p 36 brn i Kirov-regionen i Rusland (1944-1953). Sknt disse hndelser ikke er bekrftede, gr detaljerne, der gives i beretningerne, at de forekommer trovrdige. Der findes ingen dokumenterede tilflde af, at ulve har drbt mennesker i predatoriske angreb i Nordamerika i det 20. rhundrede. Dog har der inden for de seneste 20 r vret otte veldokumenterede angreb, hovedsagelig i beskyttede omrder, hvor ulve, der ikke havde rabies, har sret mennesker. (MT kommentar: Andre kilder angiver et ddeligt ulveangreb p en 5-rig dreng i Canada i 1963 samt i dette rhundrede ddelige angreb p hhv. en 22-rig mand i Canada i 2005 og en 32-rig kvinde i Alaska i 2010; dette skal ses i lyses af en bestand i Nordamerika p 65.500- 76.500 vildtlevende ulve.) I Inden findes der skriftlige beretninger om drab p mennesker forrsaget af ulve fra det 19. rhundrede og frem. Inden for de seneste 20 r er der blevet foretaget et antal videnskabelige undersgelser i tre regioner, Uttar Pradesh, Bihar og Andhra Pradesh. I disse tre regioner har der vret en rkke episoder, hvor mindst 273 brn menes at vre blevet drbt af ulve. Ofrene for predatoriske angreb er hovedsageligt brn og i mindre grad voksne kvinder, hvilket indikerer, at ulvene er selektive. I kontrast til dette er ofrene for angreb af ulve med rabies hovedsageligt voksne, hvilket indikerer, at ulve med rabies bider tilfldige mennesker. Angreb af ulve med rabies sker primrt om vinteren og forret, mens predatoriske angreb mest forekommer i sensommeren. Vi har identificeret fire faktorer forbundet med ulveangreb p mennesker. (1) Rabies. Rabies er involveret i hovedparten af ulveangreb p mennesker. (2) Habituering. Nr ulve mister deres frygt for mennesker, for eksempel i visse beskyttede omrder, er der en get risiko for, at der forekommer angreb p mennesker. (3) Provokation. Dette inkluderer situationer, hvor man forsger at drbe en ulv i en flde eller en, der er trngt op i en krog, eller hvis man trnger ind i en ulvehule med hvalpe. (4) Kraftigt modificerede levesteder. Hovedantallet af predatoriske angreb (Europa fr det 20. rhundrede og vor tids Indien) er forekommet i meget kunstige omgivelser, hvor visse omstndigheder har gjort sig gldende. Herunder: meget f eller ingen naturlige byttedyr,

19

 Som konklusion mener vi, at der er gode beviser for, at mennesker er blevet drbt af bde raske ulve og ulve med rabies igennem de seneste rhundreder. Forekomsten af angreb ser ud til at vre faldet dramatisk igennem det 20. rhundrede. Et rimeligt resum af vores undersgelser ville vre, at "i de ekstremt sjldne tilflde, hvor mennesker er blevet drbt af ulve, er de fleste angreb foretaget af ulve med rabies; predatoriske angreb er rettet primrt mod brn; angreb i det hele taget er ualmindelige, men episodiske i natur, og mennesker er ikke en del af ulvens naturlige fde." Nr vi sammenligner hyppigheden af ulveangreb med angreb fra andre store rovdyr eller vilde dyr i almindelighed, fremgr det tydeligt, at ulven er blandt de mindst farlige arter i forhold til dens strrelse og potentielle farlighed. Risikoen for ulveangreb i Europa/Skandinavien (og ogs Nordamerika) i dag fremstr som meget lav, eftersom nyere tilflde er sjldne trods stigende antal ulve. P nuvrende tidspunkt regner man med, at der er 10.000-20.000 ulve i Europa, 40.000 i Rusland og 60.000 i Nordamerika. Selv med dette antal ulve har vi kun fundet bevis for, at 4 mennesker er blevet drbt i Europa, 4 i Rusland og ingen i Nordamerika af ulve, der ikke havde rabies inden for de sidste 50 r. Det tilsvarende tal for ulve med rabies er 5. Det er tydeligt, at risikoen for ulveangreb under de nuvrende omstndigheder er meget, meget lav i hele Europa og Nordamerika. Dette lave antal skyldes formodentlig det faktum, at de faktorer, der oftest

stort indtag af affald eller husdyr som fde for ulven, brn der ofte er uden opsyn eller bruges som hyrder, fattigdom i den menneskelige befolkning, og begrnset tilgang til vben blandt mennesker, s ulvene mske ikke er srligt sky. Vi tror ikke at der var s lidt bytte at ulvene var ndt til at de brn, men blot at ulvens rolle i naturen i disse tilflde bringer den i meget tt kontakt med mennesker, s scenen er sat for at de sjldne tilflde af predation kan forekomme. Nr den enkelte ulv bliver menneskeder, fortstter den gerne denne opfrsel indtil den bliver fjernet. Derudover er vi af den overbevisning at den intensive forflgelse af ulve i de seneste par rhundreder formodentlig har selekteret imod ulve, der var aggressive eller usky over for mennesker. (MT kommentar: Pointen er, at de ulve, der er mindst sky over for mennesker, har strst sandsynlighed for at blive skudt, og ved at drbe de mindre sky ulve fremavler man i praksis de mere sky ulve. Deres skyhed vil genetisk og indlringsmssigt videregives til deres unger.)

forbindes med ulveangreb, ikke lngere er almindelige. Selv om risikoen for angreb er meget lav, har vi udarbejdet en rkke anbefalinger for forvaltning af ulven, som kan hjlpe med at reducere den faktiske risiko for ulveangreb endnu mere. (1) Hold ulve vilde. Enhver ulv, der lader til at miste frygten for mennesket eller opfre sig aggressivt, br fjernes fra bestanden. Nje reguleret jagt kan vre nyttig til at vedligeholde ulvens skyhed i visse situationer og vil i tilgift give en flelse af lokal indflydelse og kontrol over ulvesituationen. (2) Byttedyr. I det meste af nutidens Europa kan bestanden af byttedyr for ulven betegnes som meget god. Det vil vre vigtigt, at vildtforvaltere sikrer, at det forbliver sdan, selv nr de i forvaltningsplanen m tage hjde for det antal vildt, ulvene nedlgger. (MT kommentar: I Danmark vil ulvens primre byttedyr vre hjorte. Det er af afgrende betydning, at man forvaltningsmssigt finder en balance mellem antallet af hjorte, antallet af ulve og jagtkvoter p hjorte, s der fortstter med at vre rigeligt med hjorte til ulvene; mange undersgelser i Europa viser, at s lnge der er rigeligt med vilde, naturlige byttedyr til ulvene, udgres kun en lille procentdel af deres fde af husdyr og skrald.) (3). Handlingsplaner. Myndigheder, der beskftiger sig med vildtforvaltning, br etablere handlingsplaner for ulve, der opfrer sig aggressivt eller mister deres naturlige skyhed. (4) Rabies. Store dele af Vesteuropa er i jeblikket rabiesfrie, og risikoen for, at sygdommen forekommer, fremstr som meget lille. I andre omrder arbejder man p at kontrollere sygdommen. Yderligere reduktion i forekomsten af rabies hos tamhunde og vildt vil mindske risikoen for angreb af ulve med rabies. (MT kommentar: Som nvnt blev rabies hos rovdyr udryddet i Tyskland i 2008. I EU har man haft stor succes med at bruge en skaldt bait-vaccine. Vaccinen indstbes i kdfodertabletter til udlgning i skovarealer, hvor dyrene, som regel rvene, der er hovedreservoir for rabies blandt rovdyr i Europa), indtager dem og derved bliver vaccineret oralt.)

20