En halv er tnk nu hvor aparte to tredjedele af tre kvarte /Piet Hein

Det Springende Punkt, Hillerd, 2013 !!! det"pringendepunkt dk

#$%D& '( ')&*+E% Da jeg o,kring -rtu"ind"kiftet udfrdigede ,ine fr"te "kit"er af oktav"piralen, var jeg henr.kt og troede, jeg havde gjort en ene"t-ende opdagel"e Henr.kt er jeg "tadig, ,en jeg har "kridt for "kridt erkendt, at jeg heller ikke er den fr"te, der har "t-et p- "kuldrene af k,per 'ktav"piralen fandt "in i ,ine jne frdige udfor,ning ,ed hhv Han" )a."er /1011211345 og Erv 6il"on /11202 5 Den fr"te oktav"piral, jeg kender til, "ta,,er fra 1077 8or at for"t- udviklingen og hvorfor den er "- intere""ant, ,- vi "e lidt p- oktaven" kulturhi"torie i 9redere for"tand og en ",ule p- ,ate,atik og ,u"iknotation :eg h-9er, at l"eren ikke lader "ig "l- ud af fagter,er, ,en eventuelt kan l"e de "tore linjer 'ktaven er den tonende ,u"ik" grund"ten, den har univer"el g.ldighed, er ra,,e o, "kalaer kloden rundt %-r ,nd og kvinder ".nger en"te,,igt "a,,en ; "o, vi "iger ; ".nger de reelt i oktavaf"tand, da ,ndene" "ang"te,,e ved pu9erteten" "ek"uelle ,odning ".nker akkurat en oktav (ate,ati"k er intervallet et udtr.k for proportionen 1<2 /=t til to5 Det ko,,er til udtr.k genne, halveringer og fordo9linger af hhv frekven" /tid5 og 9lgelngde /ru,5 De to a"pekter" vrdier er o,vendt proportionale< Do99elt frekven" > halv 9lgelngde /oktav opad5? Halv frekven" > do99elt 9lgelngde /oktav nedad5 'ktaven er deltonerne 1, 2, 4, 0, @ i overtonerkken Der er og"- oktavaf"tand ,elle, alle vrige 1<22forhold i rkken, fA 3<3 og B<10 'ktaven er "-lede" fr"te interval i overtonerkken Se illu"trationen p- for"idenC Selvo, oktaven er "- funda,ental, er det al,indeligt, "elv 9landt kon"ervatorie"tuderende, p- fore"prg"el ikke at kunne "ige "- ,eget ,ere o, den, end det er D"pndet af en "kala fra do til doD /do2re2,i2fa2"o2la2ti2doE5 eller Dde ta"ter p- klaveret, "o, har "a,,e navnD

'ktaven "o, lngdeforholdet 1<2 i ,u"ikal"ke "trenge og rr

EP- en n. vinding af "piralenE EF en hjere oktavE

F "proget har vi for"t-et detC Det fre,g-r intuitivt, at det 9et.der det "a,,e, o, ,an "iger det ene eller det andet< %oget gentager "ig p- et n.t niveau Det er derfor, 8rede SGhandorf kaldte oktaven for Eidentitet"intervalletE Han" enor,e tonalteoreti"ke vrk, Ghrono,atikken, har "it ud"pring i den dag Eoktaven faldt ned i hovedet p- ha,E efter en lang karriere "o, konGertpiani"t, ,u"ikkritiker, redaktr og forfatter

*t oktaven handler o, at vende til9age til en n. ,arkering af noget tidligere oplevet eller erkendt, har ,an vid"t lige "- lnge, "o, der har fandte" tone"."te,er, og det er ,eget lnge (ange tu"inder -r Det er jo derfor, der er flere udgaver af "a,,e tonenavn pin"tru,enter, "elvo, tonerne klinger i for"kellige hjder Det tidlig"te ,anife"te vidne"9.rd, vi har, er de "-kaldte HianIhong2klokker, "o, 9lev fundet ved udgravningen af (arki" Ji" grav i 1170 De er "t9t i 433 f v t , "pnder over godt fe, oktaver, og klokker i oktavaf"tand har "a,,e navn Kink til video

F Lhing er op9.gget "o, et 9inrt "."te, /et total""."te,5, og "pejler der,ed oktaven" "truktur ,ed "ine grundtal 122242 02132322342

Det g.pti"ke Horu"2je er og"- et 9a"alt 9inrt

"."te, 8or"t-el"en har rdder i det ga,le rige, ,en 9rugen af jet" ele,enter "o, ,ate,ati"k notation hrer en "enere tid til

En tone" oktav er Edet "a,,eE og alligevel Enoget for"kelligtE *t denne ,u"ikal"ke funktion er kn.ttet til proportionen 1<2 /=t til to, lngder af "trenge og ,u"ikal"ke rr5, har ,an vid"t lige "- lnge (en "- vidt vide", "kal vi ikke lngere end 400 -r til9age for at finde den fr"te af9ildning af oktaven "o, en Girkel Fndtil da har ,an i ve"ten og ,elle,"ten ; in"pireret af "tudier af "trenge ; af9ildet oktaven og andre intervaller "o, 9uer lang" en ak"e Den ,e"t 9er,te af9ildning er nok den, der finde" p- #afael" /14072 1B205 fre"ko Skolen i *then, ,alet 1B01211 Her "idder P.thagora" ,ed en tavle ,ed vrdierne 3<0<1<12, hvor de to .der"te vrdier naturligvi" udgr 1<2, alt"- en oktav

Piet Hein" gruk p- o,"laget" inder"ide refererer til P.thagora"E tavle Han 9e"kriver l.ri"k det ,ate,ati"ke faktu,, at 1/2 > 2/3 A 3/4 (u"ikal"k 9et.der det, at oktavintervallet "pnder over en ren kvint og en ren kvart #afael var et rigtigt ren""anGe,enne"ke, "o, genoplivede antikken" vrdier og ind"igter Den ,u"ikal"ke ,odel ko, fra den tradition, "o, HoMthiu" /4002B245 havde vret for,idler af 1 000 -r tidligere, og "o, har rdder til9age til Platon, P.thagora" og oldtiden" ,u"ikteori fra (e"opota,ien og Ng.pten 8ra HoMthiu" har vi og"- traditionen ,ed at notere oktaverne ,ed alfa9etet" 9og"taver, "elvo, det ri,eligvi" har fandte" tidligere Han 9en.ttede de fr"te fe,ten til to oktaver, en prak"i" "o, "iden 9lev til 2 *2H2L2D2E282O2a292G2d2e2f2g2aa2992GG2dd2ee2ff2gg2 /tre oktaver5 'vertonerkken er givet af naturen, "- ,an kan "ige, at o,"laget" gengivel"e af oktav2 "piralen er et udtr.k for naturen" ,-de at "trukturere klang De p- hinanden flgende oktaver dele" i hhv 1, 2, 4, 0, 13, @ intervaller "o, "uGGe""ivt 9liver ,indre, og alle er de for"kellige S- "elvo, naturen har givet o" en frdig "truktur, er der for "- vidt ikke noget at "ige til, at vi i ,u"ikken" kultur har 9ear9ejdet ,n"tret, "- vi kunne f- tone,ateriale ,ed kun to for"kellige 9a"ale interval"trrel"er Det kender vi fra pentatone /B25 og heptatone /725 "kalaer %etop i ren""anGen 9eg.ndte ,an at udvikle ,ate,atik, "- oktaven kunne ligedele" i tolv halv2 toner Pud"igt nok "ket det o,trent "i,ultant ,ed Si,on Stevin i Europa og Jhu Jai.u i )ina

8ra Hoethiu"E Fn"titutione (u"iGa< Diapa"on 9et.der oktav 'ktaven 3<12 "pnder over kvart2 kvint2flgen 3<0<12 /> 3<4<35 og kvint2kvart2flgen 3<1<12 /> 2<3<45 Den rene kvint 2<3 kalde" diapente /Egenne, fe, tonerE5, ,en" den rene kvart, 3<4, kalde" diate""aron /Egenne, fire tonerE5

'ktaven" v"en er logarit,i"kC (ed de a9"olutte vrdier, frekven"tallene 27,B2BB211022202 4402 er der oktavaf"tand ; den relative oplevel"e af 1<2 ; ,elle, aEerne p- et klaviatur, og ,an 9ruger "a,,e fingergre9, "elvo, der i a9"olut for"tand, ,-lt i HI, er lngere fra 220 til 440 end fra 27,B til BB Kogarit,er 9e"kriver det relative forhold, intervallet Den fr"te gengivel"e af oktaven" 1<2 i Girkulr for,, 9lev for,entlig udfor,et af #en= De"Garte" /1B13213B0, kendt for EGogito ergo "u,E ; :eg tnker, ergo er jeg5 Han ar9ejdede ,ed ,u"ik2 teori i "in ungdo,, o,kring 1310, hvor ,ate,atikere havde en gr.ende for"t-el"e af logarit,er Han 9e"krev "enere, i 1330, "o, den fr"te den logarit,i"ke "piral Det var i "lutningen af ,u"ik"tudierne, han fik de tre dr,,e, der ud"tak kur"en for han" filo"ofi"ke l9e9ane +rdierne B40240324002432240B23042330232423202200 /22705 "kal helt kla""i"k tolke" "o, "trengelngder p- et ,onoGhord Det giver et "t velkendte vrdier i en ren "te,ning ,ed to ver"ioner af hhv "tor "ekund og "tor "ek"t< 1210/121/02B/424/324B/3223/22B/3227/1321B/0 /225 De"Garte" lanGerer alt"- en logarit,i"k an"kuel"e, "o, t.deliggr alle intervaller" relative "trrel"e inden for oktaven" Girkulre ra,,e 'g han illu"trerer det korrekt og prGi"t Fllu"trationerne er noget "enere end nvnte -r"tal K" ,ere /p- engel"k5 herC

Den "Gh!eiIi"ke ,ate,atiker :ako9 Hernoulli /13B42170B5 var en af de a9"olutte foregang"2 ,nd, hvad ang-r for"t-el"en og anvendel"en af logarit,er og ikke ,ind"t de logarit,i"ke "piraler Det var han" n"ke, at der "kulle vre indgraveret en "-dan p- han" grav"ten, ,en "tenhuggeren fik gengivet den ,ere "i,ple arki,edi"ke "piral, hvor af"tanden ,elle, ar,ene overalt er den "a,,e Den kan dog 9etragte" "o, en logarit,i"k "piral ,ed grundtal 1 'g ,ed de latin"ke ord Eade, (utata #e"urgo "t-r flle"nvneren ,elle, "piral og oktav ,ej"let i "ten< PSknt forandret, vil jeg genop"t- "o, den "a,,eP

F"aaG %e!ton /1343217275, "o, .d,.gt erkendte, at DHvi" jeg har kunnet "e lngere end andre, er det kun fordi, jeg har "t-et p- "kuldrene af giganterD, var i "in tidlige ungdo, optaget af oktaven" ,ate,ati"ke deling /link do!nloader tek"tfil5, 9l a i 12, 20, 24, 2B, 21, 33, 41, B1, B3, B1, 30, 100, 120 og 312, og han pu"lede og"- ,ed den" ligedeling p- 9a"i" af logarit,er

(e"t kendt er han i denne "a,,enhng for "in kortlgning af det farve"pektru,, "o, har f-et han" navn, det ne!ton"ke, og "o, han ; in"pireret af "in for"t-el"e af ,u"ikken" oktav "a,t De"Garte" og &ho,a" Sal,on ; pr"enterede i E'ptiGk"E i 1704 "o, en parallel til ,u"ikken" heptatone "kala Han gle,te dog at reflektere over, at "id"tnvnte ikke "o, farve"pektret er et ud"lag af naturen" i9oende "truktur, ,en er kulturelt 9etinget F ,oderne farveteori regner ,an da heller ikke indigo for en grundfarve Det havde vret ,ere reelt, hvi" han havde for"gt at finde en korre"pondanGe ,elle, den ,-de, naturen ordner farverne i "pektret og tonerne i naturtonerkken 'ktav"piralen ; hvi" vindinger dele" i hhv 224202132322 @ ; var 9e"te,t inden for han" rkkevidde, ,en han har ikke "et denne ,ere oplagte for9indel"e &il gengld er det en 9e,rkel"e"vrdig intuition at "tte farveoktaven op overfor toneoktaven, for uden kend"ka9 til l."et" 9lgelngder og frekven"er kunne ,an ikke godtgre, at "pektret fakti"k dkker en oktav ; eller lige knapt Den grundlggende intuition er klar og utvet.dig< 'g"- i farverne" verden vil en fordo9ling i frekven", halvering i 9lgelngde, affde den hjere oktav (an kan "e rd og violet "o, .derpoler i den hhv lang2 og kort9lgede ende (en oplevel"e",""igt er de na9ofarver, "en Girkel "lutte" ved dere" ,de Det er vigtigt at for"t-, at ,an, ,ed den i holi"ti"ke kred"e ud9redte prak"i" ,ed at "e oktavidentitet "trakt "- vidt "o, en direkte korre"pondanGe ,elle, 9e"te,te toner og farver, over"er et par vigtige forhold< 2 &onerne refererer til en anden ha"tighed"kon"tant end farverne i den 9lgefor,el, de to o,r-der har til flle", v > f A /ha"tighed > frekven" gange 9lgelngde5 Hvi" frekven"er ,elle, en given farve og tone ,ed andre ord ligger i oktavaf"tand, "- gr 9lgelngderne det pr definition ikke 'g 9-de toner og farver ,- "e" "o, en helhed af frekven" og 9lgelngde 2 Det er grundlggende to for"kellige 9lget.per, hhv lang"g-ende /l.d5 og tvrg-ende /l."5 2 *f"tanden ,elle, de to o,r-der er kolo""al, over 40 oktaver, og "elvo, oktaven i ,u"ikken er univer"el, vil der alligevel vre ind9.gget et per"pektivprinGip, "- proportionen 1<2 i .dero,r-derne ikke opleve" "o, en ren oktav 2 *kkurat det faktu,, at vi ,ed vore" "an"er kan regi"trere knapt =n oktav af farve"pektret og o,kring ti toneoktaver er en v"entlig -r"ag til, at de to o,r-der "trukturere" for"kelligt (an kan ikke generere "."te,er ,ed kvinter inden for ra,,en af =n oktav

Den fr"te af ,ig kendte oktav"piral i hi"torien Den er ikke prGi"t kon"trueret, ,en prinGippet er givet ,ent "o, den vi"te rde Hernoulli2"piral< Kang" en given radiu" er af"tanden ,elle, vindingerne hhv 1/2, 1/4, 1/0 o"v Den "ta,,er fra Popular SGienGe (onthl. +olu,e 11, 1077, p 701 og er udfor,et at S *u"ten PearGe /1033211005 Den gengiver en oktav af "-kaldt ren "te,ning, hvor kvart /3/45 og "ek"t /3/B5 ikke optrder direkte i naturtonerkken, ,en er afledte De vrige punkter /0/1 > "tor "ekund? 4/B > "tor tert"? 2/3 > ren kvint? 0/1B > "tor "epti,5 er naturtoner Den optrukne "piral "pnder over tre vindinger, tre oktaver

%avnet p- den flgende "piral" kon"truktr vil nok vre en overra"kel"e for ,ange<

Fgen er det grundlggende "a,,e prinGip, hvor af"tandene lang" radierne er fortl9ende halveringer, ,en her udgr en oktav kun en halv vinding #adierne repr"enterer halvtonevrdier De"vrre finde" ingen 9edre gengivel"e Den er tegnet i 1133 af den holland"ke grafiker og "ka9er af Eu,ulige verdenerE og opti"ke illu"ioner, ( L E"Gher /1010211725

Den a,erikan"ke kun"tner, arkitekt, forfatter, ,u"iker, ko",olog ,, 6alter #u""ell gengav og"- oktaven "o, en halv "piralvinding F "it ko",i"ke ur ELo",iG LloGkE fra 9ogen &he SeGret of Kight, 1147, har han anlagt et per"pektiv ,ed korre"pondanGer ,elle, toner, farver og elektri"k ladning
Her,ann He""e /1077211325 9lev tildelt %o9elpri"en for litteratur i 1143, og det er ikke uri,eligt at antage, at den i hj grad "k.ldte" han" fre,tid"ro,an Ola"perle"pillet, udgivet "a,,e -r, ,en "krevet i 1142 under han" ek"il i SGh!eiI (arie HQGhert "kriver, at 9ogen D"t-r i direkte oppo"ition til Hitler" "t.re? at vrket 9l a "o, o9ligatori"k g.,na"iepen"u, kunne ,edvirke til at "ka9e en n. identitet og "tolthed i den t."ke 9efolkning? at d=n tradition i t."k litteratur, der "tod naIi",en i,od og hvdede hu,ani"ti"ke vrdier, "kulle h.lde" D (an di"kuterer "tadig, i hvilken grad He""e var under indfl.del"e af en anden t."ker i SGh!eiI, den har,onikale for"ker Han" )a."er /1011211345, "o, var Gentru, for en op9lo,"tring af "tudiet af naturlige proportioner i ,u"ik, geo,etri, arkitektur, kun"t, "prog ,, , 9landt andet pr"enteret i et o,fang"rigt forfatter"ka9 Han" )a."er" oktav"piral har jeg endnu ingen "ikker datering af<

Han" )a."er" oktav"piral Der er tale o, en af flere ver"ioner ,ed for"kellige karakteri"tika Her gengive" en arki,edi"k "piral over tre vindinger, tre oktaver, og logarit,i"ke tonepunkter fjet ind for de tolv halvtonevrdier i ren "te,ning Det er vrd at 9e,rke, at han "prnger dette tone"."te," "dvanlige ra,,er, op9.gningen ud fra pri,tallene 2, 3 og B /hhv oktav, ren kvint og ren "tor tert"5, idet han anvender tritonu"vrdien 10/7, og alt"- introduGerer n"te pri,tal i rkken, 7 Derudover angiver han for hvert tonepunkt de logarit,i"ke vrdier og vinkelgradtallet

*leAander Elli"E logarit,i"ke Gent"."te, er 9levet "tandard for angivel"e af intervaller" relative "trrel"e Her ligedele" oktaven ; ,od"at i ren "te,ning ; i 12 halvtoner R 100 Gent 'ktaven udgr alt"- 1200 Gent P- de Girkulre oktavdiagra,,er, "o, vi har "et "iden De"Garte", dele" Girklen" 330 grader p- til"varende ,-de 100 Gent ; en lige"vvende halvtone ; "varer alt"- til 330S A 100 Gent < 1200 Gent > 30S En ligedelt oktav" tolv halvtoner er ,ed andre ord orienteret p- "a,,e ,-de "o, ti,eak"erne p- en ur"kive Det "er jvnt og har,oni"k ud, ,en ret har d.9ere referenGer i naturtonerkken ; for"iden" oktav"piral ; "o, ren "te,ning er 9.gget op af, og alt"- i forhold hertil har lidt E"kveE ak"er Hvi" ,an vil finde en ren proportion" Gentvrdi, er for,len 1 200 A log/A/.5 < log2 > Gentvrdien 8A ,-ler proportionen 2<3, den rene kvint< 1 200 A log/3/25 < log2 > 701,13 Gent /+inkelgradtal > 701,13 A 0,3 > 210,B1S5

@ og endelig fre,,eC St"t.kkerne er "a,let og oktav"piralen toner fre, i hele "in klare, ".,9ol"ke og direkte "t.rke Punkterne er deltoner i naturtonerkkken, og de er an9ragt pdere" naturlige plad"er 'ktavidentiteten "pejle" lang" radierne 'ktaver af pri,rtonen finde" p- ak"en 12224202 ? oktaver af den rene kvint finde" p- ak"en 3232122 ? oktaver af den rene "tore tert" finde" p- ak"en B2102202 'ktav"piralen i denne frdige for, er den a,erikan"ke ,u"ikteoretiker Erv 6il"on /11202 5 ophav",and til Den er fra 113B Se ,ere o, han" ar9ejde p- !!! "oniG"k. Go,

Den frdige oktav"piral dukkede fr"te gang op i en dan"k udgivel"e i 1104 ,ed :rgen Poul EriGh"en" artikel EDen reha9iliterede P.thagora" ; o, ,u"ik, tal og 9evid"thed"udvidel"eE i ,u"iktid""kriftet (od"pil, nr 24 Den er prakti"k talt identiti"k ,ed Erv 6il"on" :eg har ikke "purgt forfatteren, o, den er kalkeret eller undfanget