Platons r

Om astronomi og astrologi, tal og tidscykler

Skye Lfvander, Det Springende Punkt

www.detspringendepunkt.dk

Plat med Platon prcession og prcision

Prcessionen det fnomen, som ligger til grund for astrologiens forestilling om
verdenstidsaldre er et astronomisk faktum. Man kan alts relativt prcist angive

den tid, Jordens skve snurretopbevgelse er om at fuldfre en rotation i

dyrekredsen.

Bevgelsen

kommer

bl.a.

til

udtryk

ved,

at

forrspunktet

(skringspunktet mellem ekliptika og himlens kvator, som Solen passerer hvert

r ved forrsjvndgn) ser ud til at bevge sig baglns gennem dyrekredsen (fra

Tyr til Vdder til Fisk osv.). Bevgelsen er ikke helt konstant, men inden for de
tidshorisonter, vi her beskftiger os med, er det rimeligt at angive prcessionens

varighed afrundet til heltal til 25.772 r og en astrologisk tidsalder burde sledes
ligeledes afrundet vare 25.772:12=2.148 r. Ikke desto mindre henviser stort
set alle astrologiske kilder til et 'platonisk r' p 25.920 r, hvilket giver en

tidsalder p 2.160 r. Denne vrdi svarer til, at bevgelsen sker med 1 grad hvert
72. r, alts 1/72 grad om ret, og den er bl.a. blevet antaget af Newton.
Angivelsen har som udgangspunkt to alvorlige problemer:

- Som vi netop har set, er 'verdensrets' astronomiske varighed 148 r kortere og

en tidsalder sledes 12 r kortere end de astrologiske vrdier, og netop

prcessionen er et punkt, hvor der m og skal vre overensstemmelse mellem

astronomi og astrologi. Forrspunkt og prcession er astronomiske realiteter.

- Benvnelsen 'platonisk r' er uheldig, fordi Platon ikke kendte til prcessionen,

da han levede fr Hipparchos, som opdagede fnomenet i 127 f.v.t. Den lange
tidsperiode, som Platon beskriver i sit skrift Timaios (som Platon-skikkelsen p
Rafaels 'Skolen i Athen' p omslaget brer under armen) er en kombination af
planetcykler, ikke 'det store r' som fremkommer ved forrspunktets vandring.

Hvor kommer tallene fra?

Som tonalteoretiker er jeg altid opmrksom p, om tal stammer fra de systemer,
som indgr i oldtidens musikbeskrivelse.
Skaldt pythagorisk stemning bygger p primtallene 2 og 3, som er hhv. det
frste (og eneste) lige og det frste ulige primtal. Tallene 2, 3, 4, 6, 8, 9, 12, 16,

18, 24, 27, 32, 36, ... lgger grunden her. For at blive ved Platon, benytter
Demiurgen, verdensbygmesteren, disse tal til sin skabelse i myten i Timaios, hvor
jeg har tilfjet tallene i parenteser:
() og da han havde lavet en enhed af de
tre, delte han igen dette hele i s mange

dele, som var passende, s at hver af dem

var

en

blanding

forskellige

og

af det samme, det

vren.

Han

begyndte

delingen sdan: Frst tog han n (1) portion

af det det hele; dernst en anden, der var

dobbelt s stor (2); den tredje gjorde han

igen halvanden gang s stor som den anden

og tre gange s stor som den frste (3); den

fjerde dobbelt s stor som den anden (4);
den femte tre gange s stor som den tredje

(9); den sjette otte gange s stor som den

Platon med Timaios under armen

frste (8), og den syvende 27 gange s stor

som den frste.

Illustrationen er et Platonisk lambda-diagram fra Franchino Gaffurios (1451-1522) vrk, Theorica

Musica, fra 1492, mske lige s banebrydende som Columbus' opdagelse samme r ...

Til denne familie hrer bl.a. tallet 432 (16x27 eller, oplst til primfaktorer, 2 4x33),
som bliver centralt senere i artiklen. I spirituelt orienterede musikkredse er der

opstet en forvirret mytologisering af vrdien som nglefrekvens. Disse

forestillinger gr jeg op med i artiklen 432 spegesild i sekundet.

I renssancen udvikledes skaldt ren stemning p basis af primtallene 2, 3 og 5

er basis og hvor vrdierne 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 10, 12, 15, 16, 18, 20, 24, 25, 27,
30, ... lgger den frste grund.

Nr 432 multipliceres med 60 (grundtallet fra de gamle mesopotamiske kulturer

3x4x5 eller 22x3x5), har vi den traditionelle vrdi for 'verdensret', 25.920.

I musikkens fagsprog kaldes disse tonesystemer for '3-limit tuning' (naturtone nr.
3, den rene kvint, er den hjeste primtalsvrdi, som indgr) og '5-limit tuning'
(naturtone nr. 5, den rene store terts, er den hjeste primtalsvrdi, som indgr).

Det handler med andre ord om elementre talsystemer, som kan fremkomme ved

at betragte, hvordan musikalske funktioner opstr ved deling af en svingende

streng (eksempelvis p et monochord).

Disse talsystemer, opbygget af de laveste primtal, har man ogs benyttet i tidlige
kulturer, bl.a. i forbindelse med astronomiske begreber.
Gudernes tal
De mesopotamiske gudetal tilhrer sidstnvnte system:

Anu 60 (skaber- og himmelgud); Enki (bjerggud) 50; Ea/ Enlil (de ferske vandes
gud) 40; Sin (Mnen) 30; Shamash (Solen) 20; Ishtar (Venus) 15.

og er bemrkelsesvrdige for musikteoretikere, fordi det mesopotamiske

grundtal 60, som vi stadig brer minder om p venstre hnd, bl.a. deles med 2,

3, 4, hvilket korresponderer med de primre funktioner i naturtonerkken.

Proportionen 40:50:60 svarer endvidere til en durtreklang.

360, som vi benytter som vinkelgradtal for cirklens deling er et andet overleveret
tal fra dette oldgamle kombinerede 10- og 60-talssystem.

En idealiseret mned, som p sumerisk kaldtes itud og p akkadisk arhu varede

30x24x60x60 sekunder=2.592.000 sek. Tallet genkendes fra verdensret.

Mindre kendt er bl.a. de nsten 5.000 r gamle kongerkker, hvor de

grundlggende tidsenheder er en skaldt ners p 600 r og en sars p 3.600 r.

Der er alts ikke tale om tidsspand, der viser hen til konkrete fnomener, men
om grundtal, svarende til vores 10-talssystems 10, 100, 1.000 osv. De ldste
kongers regeringstid skal lige s lidt tages bogstaveligt som Metusalems alder i
biblen. Sledes regerede En-men-lu-ana angiveligt i 43.200 r.

Dette br vkke genklang for alle med interesse i den indiske kosmologis

tidscykler, de skladte yugaer. I Srimad Bhagavatam, som stammer fra perioden

500-1.000 e.v.t., angives varigheden af Kali Yoga til 432.000 r, Dvpara-yuga
antages at vare 864.000 r, Tret-yuga 1.296.000 og Satya-yuga 1.728.000 r.
Det drejer sig alts om tidsproportionen 1:2:3:4, og s kan vi inddrage Platon,
Pythagoras og Skolen i Athen igen. Den hellige tetraktys bestr netop af 1, 2, 3 og 4.

Pythagoras' tavle. Se flgende side.

Pythagoras fra Rafaels 'Skolen i Athen'. Den engleagtige skikkelse holder en tavle, hvorp der
oversat str, at den pythgoraiske heltone, 8:9, opstr i oktaven 6:12 i et samspil mellem rene
kvarter (3:4, ogs som 6:8 og 9:12) og kvinter (2:3, ogs som 6:9 og 8:12). Tallene er fra den
beskrevne pythagoriske familie. Se min prsentation De syv frie kunster - musik.
Nederst p tavlen er den hellige tetraktys afbildet som I-tegn.

Hvordan oprettedes zodiakkens tegngrnser?

Kan man kigge de babyloniske astronomer i kortene?

I sin The History of the Zodiac gr B.L. van der Waerden (1903-96) rede for
forskellen mellem den tidlige babyloniske astrolnomi og den nutidige astrologi:

Siden Ptolemus angiver vestlige astrologer alle positioner p basis af

forrspunktet, som - uanset dets vandring i dyrekredsen - defineres som 0
grader Vdder.

Den babyloniske astronomi var imidlertid siderisk. Man orienterede sig, bl.a. af

praktiske grunde, ikke efter forrspunktet, men efter fiksstjernerne, sledes

indikerede stjernen Spica altid afslutningen p tegnet Jomfruen.

Til grund for sine undersgelser lgger BLW studier - egne og F.X. Kuglers
(1862-1929) - af en rkke Mne- og planettabeller fra perioden 210-60 f.v.t. For

at kunne sammenligne afvigelserne etableredes et referencepunkt i r 100 f.v.t.,

hvor man oprettede tilsvarende tabeller p basis af moderne udregninger.

Afvigelsen mellem de to st vrdier bliver basis for et fingerpeg om, hvornr de

babyloniske tegngrnser blev etableret. Vrdierne stemmer overens med et
babylonisk fiksstjernekatalog offentliggjort af A. Sachs (1915-83).
Dansk oversttelse af nvnte uddrag: Klik & kik!
Stjernekataloget MUL.APIN angiver forrspunktet som beliggende 15 grader
Vdder, mens senere systemer fra Seleukideriget tager udgangspunkt i 8 grader
hhv. 10 grader Vdder. De tidligste kopier af MUL.APIN stammer fra 686 f.v.t.,
men der er konsensus blandt forskere om, at kataloget kan vre samlet frste

gang omkring r 1.000 f.v.t. Zodiakkens oprindelse ligger imidlertid senere end
dette, da MUL.APIN er udprget frzodiakal: bl.a. mangler Vdderen blandt de 18

stjernebilleder i fortegnelsen, som desuden indeholder 36 stjerners heliakiske

opgange. B.L. Van Waerdens bud er, at zodiakkens oprindelse senest skal sges i r
420 f.v.t. Her henvises ogs til BLW's Babylonian Astronomy.

Afbildning af astronomiske symboler med angivelse af stjernenavne, Seleukideriget. Til hjre ses
jomfru med med kornaks. Over stjernen er graveret AB.SIN, hvilket kan vise hen til Jomfruens
stjernetegn eller konstellationens alfastjerne, Spica. Fra H. van der Waerden: Science Awakening II

Astrologi kontra astronomi

Nu ved vi lidt grundlggende om bde en talfamilies og zodiakkens oprindelse.
Noget andet er, hvad disse s bliver brugt til.

I den teosofiske litteratur har de kanaliserede skrifter gennem Alice A. Bailey en

hj anseelse. Her er et eksempel, en tabel, jeg har oversat fra A Treatise on
Cosmic Fire, idet jeg udelader de sidste tre rkker af mastodonttal:

r
For ddelige udgr 360 dgn t r

Krita-yuga udgr

1728000

Tret-yuga udgr

1296000

Dvpara-yuga udgr

864000

Kali-yuga udgr

432000

Tilsammen udgr de fire yugaer sledes en

Maha-yuga

4320000

71 sdanne Maha-yugaer udgr n Manus regeringstid

306720000

14

manuers

svarende til

regeringstid

omfatter

994

Maha-yugaer, 4294080000

Add Sandhis er betegnelsen for intervallet mellem hver manus 25920000

regeringstid. Det svarer til seks Maha-yugaer eller
Den totale sum af regeringstider og overgangsperioder af 14 manuer er 1.000

Maha-yugaer, som udgr en Kalpa, svarende til n dag for Brahma eller
4.320.000.000
Foruden 432 med et varierende antal efterflgende nuller har vi bl.a. den
klassiske verdenssrsangivelse 25.920 med tre ekstra nuller.

Det er fascinerende at flge svundne kulturers mde at forholde sig til store tal og

tidscykler, men der er naturligvis ingen astronomiske realiteter bag. Det er derfor
foruroligende, nr den efterflgende tekst i A Treatise on Cosmic Fire netop
hvder dette. Her i min oversttelse:

At disse tal ikke blot er ren fantasi, men har deres fundament i

astronomiske fakta, er blevet demonstreret af Mr. Davis i et essay i Asiatic

Researchers, og det underbgges yderligere af de geologiske undersgelser
og udregninger foretaget af Dr. Hunt, tidligere formand for Anthropological

Society, og i nogen grad af den forskning, professor Huxley har udfrt.

S stor en Maha-yuga end m forekomme bekrftes vi Ii, at tusinder

millioner af sdanne Maha-kalpaer er forlbet og at mange flere ligger

foran os (Vide Brahma Vaivarta og Bhavishyre Puranas; og Linga Purana,

kap. 171, vers 107, & flg.). I jvne ord betyder det, at den tid, der er
forlbet og den tid, der skal komme, er lige uendelige. Universet formes,
oplses og gendannes i uudgrundelige rkkeflger.
Der kunne have vret henvist til et vld af andre astrologiske formidlere, som
alle uden videre refleksion angiver den traditionelle vrdi for det astronomiske

fnomen. At opslag p leksikale sider ofte er ogs er meget uprcise, med

angivelser af fx. ca. 26.000 r for det store verdensr og ca. 2000 r for en
tidsalder, gr naturligvis ikke problemet mindre.
Prcessionsvrdiens historie (opdateres!)
Primrt baseret p nedenstende kilder, afrundet til nrmeste heltal.

Skemaet indeholder bde astronomer og esoterikere, som har haft betydning for
bestemte angivelsers udbredelse:
Navn

Sted

Verdensr

Tidsalder

Hipparchos (190-130 f.v.t.)

Rhodos

127 f.v.t.

36000

3000

Ptolemus (90ca. 168)

Alexandria

36000

3000

Yu Xi

Kina

18000

1500

Shao Yong (1011-1077)

Kina

25920

2160

Bhskara II (1114-1185)

Indien

25461

2122

Nasir al-Din al-Tusi (1201-1274)

Baghdad

25412

2118

25920

2160

25816

2151

Tabeller fra Pedro IV af Aragoniens hof Spanien

4. rh.

14. rh.

Nicolaus Kopernikus (1473-1543)

Polen

H.P. Blavatsky (1831-91)

England

1887

25860

2155

Simon Newcomb (1835-1909)

USA

1898

25786

2149

Rudolf Steiner (1861-1923)

Tyskland

1906

25920

2160

Jay H. Lieske et al.

USA

1976

25771

2148

Ls videre i artiklen Zodiak og ve p Det Springende Punkt!

I vrigt henvises til Wikipedias engelsksprogede opslag Axial Precession
For fordybelse: http://www.pitt.edu/~brg/pdfs/brg_iv_2.pdf