Skye Lfvander:

Munch og Madonna
Billedmeditation i tre stadier sort- rd- hvid

Det Springende Punkt

www.detspringendepunkt.net

Munch og Madonna
Det Springende Punkt, Hillerd 2009.
1. oplag trykt i 200 eksemplarer:
125 eksemplarer er Det Springende Punkts fdselsdagsgave til Politiken med stor tak og tillykke til denne endnu levende avis!
75 eksemplarer er til anden distribution.

ISBN 978-87-92304-02-5

Pausen da al verden standsede sin gang

Dit ansigt rummer jorderigs sknhed
Dine lber
karmoisinrde som den kommende frugt
glider fra hinanden i smerte
Et ligs smil
Nu rkker livet dden hnden
Kden knyttes
der binder de tusind slgter der er dde
til de tusind der kommer.
Edvard Munchs egen tekst til litografiet Madonna
Da jeg en dag i oktober 2008 gik ned med gamle
aviser til genbrugsrummet i mit boligkompleks,
havde jeg ingen anelse om, at det skulle blive
begyndelsen p nsten et rs rejse gennem
kvindelighedens sorte, rde og hvide landskaber,
en rejse hvor jeg blev taget ved hnden af
Madonna selv. For dr l hun p hylden: bleg, lidt
uhyggelig, men ogs sanselig og indbydende.
Genkendelsen var umiddelbar og gldelig.
Rundet af tingfinder-slgt som jeg er, var der
ikke megen tvivl i mit sind om, at hun skulle med
hjem, uanset om hun var blevet en smule falmet
og krllet.
S hjem kom hun, og efter et par dage under pres
var hun klar til en ny ramme.
Imens talte vi sammen, for noget satte hun jo i
gang, gjorde en svunden tid levende: dels den
fase, hvor jeg beskftigede mig med Edvard
Munch i min ungdom, men sandelig ogs hendes
egen, en tid hvor spaltningen mellem det sanselige og det ndelige p mange mder nede et
klimaks for godt hundrede r siden, i tiden op til
frste verdenskrig. De krfter, som holdt sammen
p verdensbillederne inden for svel religion,
filosofi, videnskab, matematik, musik og billedkunst, syntes at splintres indefra.
Sprog gik i oplsning.
Hos Madonna taler farverne deres tydelige sprog,
og det er ikke just en himmeljomfrus, men
budskabet fra en jordisk og hjst sanselig gestalt,
som, s lys hun end fremstr, nok kender mest til
mrke. Hun er ingen Snehvide, selvom hendes
hud er hvid som sne, hret sort som ibenholt og
lberne s rde som blod. Hun ville ikke vre sig
selv i lysebl kappe, og hendes glorie er ikke
gylden men rd, uanset om man s skulle mene,
hun blot har lnt kunstnerens alpehue.
Sort- hvid- rd: Det er grafikkens tre klassiske
farver, det er de tre faser fra alkymien, NigredoAlbedo- Rubedo og det er yogaens Tamas- RajasSattva.

Edvard Munch: Madonna med foster 1895

Vrkets oprindelige titel var Konception (Undfangelse).

I rammen klargres farvernes symbolik: I den rde

vej, som omkranser hende, svmmer de sitrende
hvide sdceller, og isoleret i hjrnets sorte mrke
sidder et sammenkrbet foster, som ikke varmes
af hendes kvindelige sanselighed og som derfor
mske mere brer ddens udtryk end livets.
Kvindens seksualitet kan for manden virke hvidrd- sort: drmmende- fortrende- knugende!
Hvis man flger sdsporets organiske retning fra
fosteret til det modsatte hjrne, er det tydeligt, at
strmmen ville have en naturlig afrunding, hvis
den blot ikke var skret s skarpt og sort af: op i
Madonnas skd, op i hendes rugevarme hule!
Hvad er det at meditere? Tja, hvis man laver en
billedsgning p meditation p Google, fremkommer en lang stribe billeder af mennesker, som
har anbragt sig i en srlig positur, som her er
parret med billeder af en anden vigtig positur:

 men essensen i meditation er akkurat ikke

regressiv, det er en reformulering af den
ekstatiske enhed p et nyt niveau, hvor man
samler alt det, man har spaltet ud som
kulturvsen: sprog, tanker, seksualitet, magt,
sociale mnstre, Fostertilstanden er blot en
slags matrice og reference for enhedstilstanden.
At holde meditationen fri for det mageligt
regressive er fast arbejde; konstant at have
vgenheden for je ikke en automatiseret
selvhypnose er selve udfordringens kerne, og
den er lige s stor som livet selv! Vejen tilbage til
Paradisets have med dens fristende livsfrugt er
vogtet af engle med flammesvrd!
Vejen til reformuleret enhed gr billedligt talt
gennem faser af sort- hvid- rd, men forestillingen om en ndelig udvikling i klart og
entydigt opdelte faser er lige s illusorisk, som at
en mand i sit liv skulle mde kvinder, der entydigt
tilhrer det sorte, det rde eller det hvide felt,
som var det perler p en snor.
Den mediterende i skrdderstilling afstemmer
sine primre kropslige rytmer, hjerte og ndedrt, og der skabes med kropslig afspnding
mulighed for bning og kontakt mellem krop og
tanke, hjerne og hjerte, nd og sanselighed.
Gnister kan springe!
Gnister af beslgtet art springer altid hos
kunstnere, digtere, filosoffer, som har fundet
adgang til de tilstande, hvor krop, nd og psyke
kan befrugte hinanden ligesom kunstnere,
digtere og filosoffer kan inspirere hinanden.

A. Strindberg, 1896. Munch med skelethnd, 1895

Portrttet af forfatteren og dramatikeren Strindberg og ikke mindst dets ramme er tydeligt

udformet i stil med Madonna. Munch ville
indramme sin ven mellem det mandligt
savtakkede og det kvindeligt blgende.
Venskabet var kompliceret, da begge var stejle,
knudrede og temperamentsfulde.

Strindberg havde i 1888 skrevet Frken Julie, et

banebrydende psykologisk stykke om magt,
begr, dannelse, destruktiv drift og brud med
konventioner. Stykket blev skrevet i fremtidsperspektiv, som foregik handlingen i 1894, men
han mtte vente helt til 1906, fr verden var klar til
at se det opfrt.
Strindberg blev rasende over den ngne kvindeskikkelse, og at Munch havde stavet hans navn
STINDBERG p norsk: fedberg i rammen.
Kvinders seksualitet og sanselighed forbrugte han,
og var draget af, men samtidig var han kendt som
kvindehader. Han kunne dog ganske givet elske,
og konflikten var nok s meget betinget af tiden.
Og nr Munch i rammen til sit selvportrt gr sin
skabende malerhnd til et ddssymbol, siger det
ikke s lidt om de skygger, der slog ind over hans
inspiration og om viljen til at demaskere mrket
ved at give det udtryk.
De to kunstneres relation havde ogs en akse af
jalousi, og det er ikke tilfldigt, at kvindeskikkelsen p litografiet med akkurat denne titel
ligner Madonna, for i begge tilflde var forbilledet
en femme fatale i deres flles kreds, Dagny Juel.

To uger efter Madonnas genopdukken i mit liv og

to dage fr jeg skulle holde et foredrag om samme
tema, faldt jeg i Politiken over en overskrift:
Munchs Vampyr solgt til rekordpris. Prisen var 220
millioner kr. for den bedste af de fire kendte
udgaver af et motiv, som Munch sdvanen tro
arbejdede med fra flere vinkler og i flere versioner.
Vampyren er for frste betragtning blot et kys og
en omfavnelse, men den indeholder nogle noget
mere problematiske overtoner om kvindens
favntag som opslugende: den mandlige skikkelses
hoved er nedefra ved at blive hyllet helt ind i rde
strg p fremmarch, den kvindelige seksualitets
vsen, som ogs kommer til udtryk i kvindefigurens hr. At hret og dets farve er vigtigt
spejles i den oprindelige titel: Rdt hr!

At jeg havde fet huen p fr tiden, var ikke mindst

for hendes skyld, da hun s fik opfyldt nsket om
at se sin sn som student. Hun dde i august, og
jeg kom kort efter op til sygeeksamen. Opgavesttet havde min rektor der senere i en periode
blev min svigerfar som medlem af den landsdkkende opgavekommision vret med til at
udforme. Jeg valgte som jeg ofte gjorde
billedopgaven (se ogs bagsiden):

Vampyr, 1894

Der er ingen tvivl om, at Munchs problematiserede

forhold til kvindeligheden, eros, sanselighed og
krop brer prg af de oplevelser han fik i sit
barndomshjem af sygdom og dd. Blandt hans
strkeste og mest kendte billeder er titler som
Den dde mor, Dden i sygevrelset og Den syge
pige. Da han var fire r gammel dde hans mor af
tuberkulose, og da han var tretten, dde den sster,
han var nrmest knyttet til, af samme sygdom.

Edvard Munch: Det syge barn, 1907

Da jeg blev student, fik jeg nok den hvid-rdsorte hue p, og tog p translokation med klassekammeraterne, hujende og bllende gennem
lyse landskaber, men jeg havde ligget syg under
prven i skriftlig dansk, s formelt set var jeg
endnu ikke frdig.
Sommeren var kontrastfyldt: jeg var ung, smuk,
klog og charmerende, men den kreste der, som
den frste for alvor, havde bnet den rde del af
krligheden for mig, havde ogs smittet mig
med mononukleose, som gjorde mig ukampdygtig til eksamen. Jeg fyrede kresten, fordi jeg
ikke flte, vores forhold kunne bre, at min mor
l derhjemme i en lang og sej ddskamp med krft.

Edvard Munch: Kvinden i tre stadier, 1894,

164x 250 cm, olie p lrred.

Og man kan jo starte med centrum: rdt-rdt-rdt,

bent, Suzanne Brggersk, skrvende og udfordrende, essensen af kvindelig sanselighed og
seksualitet. Det er den af de fire skikkelser, som er
tttest p en naturalistisk gengivelse.
Men der er ogs en skikkelse, som er sort-sortsort
som dd, mrke og sygdom, og som tydeligvis er
den kvindelige gestalt, maleren selv fler sig mest
beslgtet med i jeblikket. For det er vel en
spejling af ham, manden som ses lngst til hjre,
adskilt fra de tre kvinder af en trstamme og
noget rdt-rdt-rdt
Maleriet er ellers figurativt, men plamagen dr
taler nsten udelukkende i kraft af sin farve og form.
At det er berettiget at tildele denne rde form en
selvstndig betydning underbygges af et beslgtet
vrk fra 1896 med den talende titel Lsrivelse:

Her er tret ikke det, som adskiller, tvrtimod

det, som med sin livskraft kan rkke ud mod den
fjerne og drmmende pigegestalts hr som en
berring eller velsignelse. Den rde form spejles
og belyses af den hvide hnd som med rd
kontur griber til hjertet. Et gt vil vre, at den i
sin skikkelse under bltestedet konstant vil sge
berring med smukke kvindekroppe og den
hnd, som sger at befamle og omklamre livet,
kan pludselig blive ddens redskab, som det ogs
ss i selvportrttet!
Teorien om den rde hnds symbolik understttes af flgende:

Foto fra Edvard Munchs atelier i Berlin,

i baggrunden ses Kvinden i tre stadier

Idet den mandlige figur i 'Lsrivelse' m skve ned

til det rde mske for at holde det i ave kan
han ikke se og kontakte kvinderne direkte eller
kvinden! For det er jo akkurat n kvinde, det
handler om, ved frste jekast simpelthen kvinden
i tre livsaldre, men det er mere end det: hun er
anima, spejlinger af hans egen kvindelighed, det
som bevger hans liv, sjlen!

Hnderne, 1893. Bemrk den hvide hnd med rd kontur

nederst til venstre!

Ogs dette motiv er blevet bearbejdet fra flere

vinkler, nedenfor ses en version fra 1893-94:

Munchs egen karakteristik af kvinderne var:

"Den mrke, som str mellem trerne er nonnen som kvindens skygge - sorgen og dden. Den ngne
er livslystens kvinde. Ved siden af dem igen den lyse
kvinde som vender sig mod havet - mod uendeligheden. Det er lngslens kvinde. Mellem trerne,
lngst til hjre str manden - i smerte og uden at
fatte."
Ligesom med Madonna, Skriget, Vampyr og Det
syge barn var Kvindens tre stadier et tema, som
blev behandlet i flere omgange og fra forskellige
perspektiver, isr i frste halvdel af 1890'erne.
Der findes mindst fire versioner udover de her
viste. P et af forstudierne har den sorte kvinde et
afhugget mandshovede i favnen, som en Salome.
Munchs tid i Berlin og Paris, den tids europiske
metro-poler, hvor prostitution og bohemeliv var en
kultur at regne med, har naturligvis anslet
bibelske temaer som den babyloniske skge.
P en af de vrige versioner fra Livsfrisen (18991900) er de tre kvindeskikkelser tttere p hinanden og knapt s hrdt trukket op som typer... og
manden er da ogs her inde i livets rde dans:

Vibratorens opfindelse udsprang ikke af trang til at

tilfredsstille kvinders seksuelle drift, men for at
gre det lettere for lgen!
For yderligere studier i sammenhngen mellem
'hysteri', vibratorer og udviklingen i forstelsen af
kvindens orgasme kan anbefales Rachel P. Maines'
'The Technology of Orgasm'.

I mit Illustreret Dansk Konversationsleksikon fra

1935, har den aldrende Munch opnet udbredt
anerkendelse:
"Bohemens og kvindens sknselslse skildrer, med
en Strindbergs bitterhed og en Hans Jgers
afsmag og dog med sit eget temperaments
uovervindelige passion."
Denne beskrivelse er i mine jne fuldstndig misforstet. Munchs fortolkning af kvindens
seksualitet er i bund og grund loyal og milevidt
forud for sin tid. Hans udfordrende kvindeskikkelser, ja, ogs de drmmende, omklamrende
og de knugende er skildret med indlevelse og
loyalitet. De er ikke skildret som typer for at
udstille dem som sdan, men for at han selv kan
f lst op for sin egen forkrbling, noget som
ogs spejles i den mde, han maler sig selv ind i
motiverne.
Det har betydning, fordi det ikke bare var Munch,
som havde et forkrblet forhold til den kvindelige sanselighed; det var tiden som sdan.
Vi taler vel at mrke om en udvikling, der
forlber parallelt med psykoanalysens fremkomst.
Freud publicerede I 1895 vrket om hysteri (som
blev betragtet som et udtryk for den kvindelige
neurose (hyster betyder p grsk livmoder), og
hvor tidens eksperimenter i forbindelse med
behandling af kvinders seksuelt relaterede
nervse lidelser generelt var nedvrdigende i et
omfang, som det nok for de fleste er svrt at
forestille sig. Psykoanalysen med drmme- og
seksualteori fandt ikke sin form fr 1905.
Nu til dags er en vibrator et redskab, som nsten
halvdelen af alle kvinder har liggende i sengemblet mens Sex and the City strmmer fra
et andet mbel og Madonna frst og fremmest
associeres med en popsangerinde. Men der er
noget sigende i brn som leger doktor i forhold
til den tids neurose-terapi, som bestod i vaginalmassage, s galskaben kunne aflades fra kroppen.

At betragte Munch som del af denne misogyne

strmning er en underkendelse af den kamp, han
frte p bde kvindernes og egne vegne. Ved at
tage imod og forholde sig til den indsigt og healing
som fld gennem hans pensel, kunne hans samtid
have vret bedre rustet til i det mindste at forst,
hvilke krfter som spillede bag facaden i tiden op
til verdenskrigene.

Jeg har ikke kunnet finde datering for ovenstende

udgave af Lsrivelse, men s vidt jeg har forstet,
er den senere end de vrige, fra en periode, hvor
Munch valgte at lade naturens processer i from af
regn, lys og vind 'frdiggre' malerierne ved ganske
simpelt at stille dem udendrs. I forhold til motivets
tidligere udformninger er der her mere end blot
forsigtigt hb om opbldning af spndingerne
mellem den mandlige identitet og den hvide,
jomfruelige kvinde en kontakt som tilsyneladende
bner for flere farver i paletten!

Ogs nedenstende, meget bl trsnit, viser trods

titlen denne positive udvikling, bemrk formen af
den nedgende sols spejling i vandet, som i denne
motivkreds bliver nrmest ikonografisk!
Hvad kan man mere sige om den figur, der
udtrykker Munchs egen inderste kvindelighed, den
drmmende unge og uskyldige pige? Personligt
kan jeg ikke lade vre med se lighedstrkkene i
den mde han gengiver hende p tilnrmelsesmotiverne p stranden og p den anden side hans
skildringer af sin ssters ddskamp. Det
drmmende fravendte udtryk som er p vej ind i
en anden verden. Munchs eros bliver sledes ikke
blot en dans med livet som i Livsfrisen, men en
dans med dden og de ddes verden med en ung
uskyldig pige som mellemled.

Samtidig ligger der i mandens psykologi generelt

en ngstelighed overfor det kvindeliges sanselighed, krop, flelser og socialitet.
De rationelle strmninger omkring forrige
rhundredeskifte affdte en krise, som i hj grad
har med denne konflikt at gre, og som verdenskrigene i det store perspektiv ogs blev et udtryk
for, denne udgydelse af mandelighedens rde og
sorte elementer i en kultur, som bevger sig mod
en beherskelse af Moder Jords krfter, uden at
vre nok opmrksom p den inderliggrelse der
br flge med, og som Edvard Munch er et
markant eksempel p. Det er vrd at bemrke, at
Munch i sin ungdom var indskrevet p Teknisk
Hjskole og udmrkede sig i bde matematik,
kemi og fysik.
Krisen er alt andet end lst i denne tid, hvor alle
mnd har mulighed for at kanalisere den seksuelle
drift ind i et sanse-udpint virtuelt univers bag
flimrende skrme, hvor der ubegrnset adgang til
savle-gallerier med de strkeste udtryk for sanselighedens inderste: den ngne kvindekrop.

To mennesker/ de ensomme. Trsnit 1899

Snehvide med det forgiftede ble.
"Hvid som sne, rd som blod og sort som ibenholt"

Mandens kultiverede drift har i lbet af de

seneste par hundreder r givet os radio, biler,
flyvemaskiner, Internet, kort sagt teknik i alle
afskygninger - og jo, det har ogs med seksualitet
at gre: p den rde sportsvogns klerhjelm med
de smukt svungne kurver og en sort, stejlende
hingst som logo slnger sig en spindende og
halvt afkldt miss:

Synkroniciteterne fortsatte: To dage fr foredraget bragte Politiken denne bagsideartikel af

Helle Hellmann, illustreret af Mette Dreyer:

Nedenfor: Fra filmen King Kong, 1976-versionen.

Det store sorte dyr som enhver mand brer i sig
har tabt sit hjerte til den lyse Dwan (Jessica Lange).
Historien er blevet filmatiseret tre gange: 1933,
1976 og 2005 (sendt i DR tv, juledagene 2008).
Fortllingen er banal, men taler klart og for s
vidt dybt om spndingen mellem dyr og
menneske, det primitive og det civiliserede, natur
og teknik, r kraft og ynde, kvindeligt og
mandligt.

Billedet er fra en scene, hvor Dwan har overgivet

sig til den store behrede abe i en grad, s det
bliver erotisk... og filmskaberen har brugt
teknikken filmtrickets store abe til at udstille
skuespillerindens ynder for alle os savlende mnd!
Senere m aben ofres p teknikkens alter. Dens
drift og lngsel efter Dwans kvindelighed
vkkes ved i New Yorks hektiske metropol at se
p World Trade Centers tvillingetrne, som
minder om hjemens bjerg, hvor de indfdte
ofrede jomfruer til ham ved fuldmne.
Skyskraberen bestiges og den store sorte abe
skydes ned af luftvbnet.

... samme historie i en noget mere traditionel

udformning: Sankt Georg og Dragen. Prinsen p den
hvide hest giver ddsstdet til det uhyre, som
terroriserer et samfund og krver ofre i form af
kreaturer og jomfruer. Det interessante er mske
isr, hvordan dragens sklkldte, sorte krop spejles i
ridderens panser, og de rde vinger i hans kappe.

... to dage efter foredraget, lrdag, modtog jeg

besg af gode venner, som ikke havde hrt om
min vinter med Madonna. Vrtsgaven var... en
afrikansk moderfigur skret i sort tr!
... Om mandagen bragte Politiken en notits om, at
et storvrk p 1700 sider med gengivelser af
samtlige Edvard Munchs vrker er p vej!
22. januar 2009, fandt jeg atter i Politiken
nedenstende annonce, og s var der jo ligesom
lagt op til en ny runde!

Og artiklen nedenfor, dateret 24. januar, kunne lige

s vel vre rget ud, men jeg ville lige lse lidt,
inden jeg skulle sove efter en dag med optrden,
besg i Alsnderup og sen hjemkomst:

Endelig oprandt dagen for mit salon-oplg, og det

var rart at kunne prsentere temaet efter at
billedstrmmen var faldet mere p plads.
Der gik denne gang to
dage, og s m man nok
sige, der var respons fra
synkronicitetsstyrelsen,
atter med Politiken som
medie for budskabet; en
helside i Kultursektionen,
lrdag d. 18. juli:

I lbet af forret 2009 syntes der at blive skruet

ned for strmmen af meningsfulde sammentrf,
men s mdte jeg Nrrebro-pastoren Erik Bock,
som tilbd mig, at jeg i lbet af sommeren kunne
lave et oplg i en af hans legendariske torsdagssaloner. Jeg valgte naturligvis titlen Den sortrd-hvide Madonna, og vi fandt frem til den 16.
juli som en passende dato.
I mellemtiden var der en interessant hndelse
omkring ssonafslutningen for Lydforeningen
GONG, som jeg er aktiv i og som afvikler sine
aktiviteter over byens tage, p Vesterbro i
Trnstudiet, hvor den gamle klovn, mimiker og
livskunstner Kurt Ravig har sin residens. Det har
vret en sson, hvor disse dejlige rammer om
kreativ udfoldelse har vret truede, men hvor
stormen blev redet af i samarbejde mellem gode
krfter.
Kurt forrede mig en smuk bog om Kbenhavn i
1890'erne: Drmmetid - Fortllinger fra det
sjle-lige gennembruds Kbenhavn. Her var der
nogle fine fotos fra kvarteret... og skulle det
vise sig, da jeg tog fat p bladringen i toget p vej
hjem et billede, som alts efterhnden har
indtaget en ret central plads i mit liv, selvom der
faktisk kun relativt sjldent refereres til det i
vrigt, og det naturligvis hrer med til historien,
at Kurt absolut intet vidste om min vinter med
Madonna!

Tilsyneladende var historien og billedstrmmen

endels, men i denne situation valgte jeg at tolke
Madonnas sidste tilsynekomst som en opfordring
til selv at f sat et passende punktum. Dette
punktum blev tredelt:
- Frste del var at begynde studiet af Dagny Juels
tragiske historie. P nedenstende foto str hun
med sin sn p armen, og jeg har ikke kunnet dy
mig for sammenstillingen med Rafaels Sixtinske
Madonna. Dagnys sn skulle i en alder af fem r
overvre sin mor blive myrdet ved skud.

Derefter var det oplagt om ikke planlagt at jeg

vendte tilbage til det sted, historien tog sin begyndelse: Siden Madonna havde jeg ikke taget
skatte til mig fra genbrugsrummet, men denne
morgen var der bde et tv og en smuk
meditationsskammel:

jeg valgte den sidstnvnte!

Punktummets sidste tredjedel var at forre Politiken
historien. Da Madonna igangsatte den, var det 125
r siden, Munch debuterede som kunstner!

Sort- rd- hvide plakater for

Eva Drachmann, 1898

Gerda Wegener

Harald Slott-Mller, 1905

Sven Brasch, 1921

Edvard Munch: Kvinden i tre stadier, 1894.

Anledningen til denne udgivelse er dels 125-ret for maleren Edvard Munchs debut som kunstner i 2008, dels at
Dagbladet Politiken i oktober 2009 kunne fejre 125 rs jubilum.
Vi er midt i en tid, hvor en flimrende billedstrm fra et utal af skrme prger alle. Den digitale revolution baseret p
den kultiverede maskuline drift har skabt en splittelse og konflikt: Isoleret bag hver sit hjteknologiske vidunder, som
sandt at sige ikke virker opbyggelig p netop den sanselige dimension, sger primrt mnd efter billeder p
sanselighedens inderste: den ngne krop, den ngne kvinde.
I dagbladets jubilumsr dukkede en lind strm af billeder op, af og relateret til Edvard Munchs visionre beskrivelse
af denne konflikts dybere baggrund. Sammenhngen og afklaringen blev mere og mere pfaldende undervejs.