Professional Documents
Culture Documents
IndholdsfortegnelseAbstract......
.............................................................................................
.......................................................1Indledning ...................
.............................................................................................
.....................................5Motivation .....................................
.............................................................................................
...................6Problemformulering..........................................
..........................................................................................7
Problemfelt...........................................................................
.........................................................................7Indledning
til
OITNB....................................................................................
..............................................8Teori......................................
.............................................................................................
.............................9Kvalitetstv..................................................................................................
.......................................................... 10Kvinden som objekt
.....................................................................................................
....................................... 11Nyfeminisme & identitet
.....................................................................................................
...............................
14Kvindensomsubjekt ...................................................................................
...................................................................
14Biologiskogsocialtkn...................................................................................
................................................................
15Denheteronormativematrice(forstelighedensmatrice)................................
..............................................
16Performativitet.............................................................................................
....................................................................... 17Subjektet fanget i
sproget .........................................................................................
......................................... 19Foucault
.....................................................................................................
............................................................ 20Forstelse af racer
.....................................................................................................
.......................................
22StuartHall.....................................................................................................
.........................................................................
23AnbalQuijano ..............................................................................................
.......................................................................
24Densandeviden ..........................................................................................
..................................................................... 24 Diskussion af
teorier...................................................................................
.............................................. 25 Definition af
(ny)feminisme................................................................................
............................................... 25Vores forstelse af
nyfeminisme..................................................................................
..................................... 26Diskussion af teorier med
udgangspunkt i nyfeminisme
............................................................................ 26Os i forhold
til
teoretikerne...................................................................................
............................................ 28Analyse
.............................................................................................
........................................................... 29 Its not TV. Its
Netflix ...........................................................................................
............................................
29Titelsekvensensomrammesttende............................................................
............................................................
30Intertekstualitet............................................................................................
...................................................................... 32Genreogtv--
seriensstetiskeudtryk....................................................................................
....................................
34Skvefigurerognarrativkompleksitet...........................................................
........................................................
39Flashbacks ...................................................................................................
.......................................................................... 41Det patriarkalske
samfund........................................................................................
........................................ 42Den heteronormative matrice
.....................................................................................................
......................
49OITNBsudfordringafdenheteronormativematrice.........................................
................................................
49(A)typiskeknsroller .....................................................................................
..................................................................
54Piper&Larry...................................................................................................
.....................................................................
56Piper&Alex ...................................................................................................
.......................................................................
58Kvindelighedversusmandighed................................................................
.............................................................
61Pipersidentitetsrejse.....................................................................................
................................................................... 67Fngslets verden
.....................................................................................................
............................................
71Fngsletsomheterotopi ..............................................................................
..................................................................
714af123Pipersomafviger ..............................................................................
.................................................................................
72Tidsperspektivet...........................................................................................
......................................................................
73Illusionafdenvirkeligeverden ........................................................................
...........................................................
76Ritualer&renselse ........................................................................................
.................................................................... 81Italesttelse af
tabubelagte emner
.....................................................................................................
.............
83Etnicitet .......................................................................................................
...........................................................................
83Religionskritik ..............................................................................................
.......................................................................
90Diskussion..........................................................................
......................................................................... 96 OITNB som
kontroversiel..................................................................................
................................................
96Kritikafmagteliten........................................................................................
....................................................................
97OITNBogdetnye,feministiskepublikum..........................................................
.....................................................
98Tabubelagteemner........................................................................................
..................................................................101Religion&seksualitet.................
.........................................................................................................................
...........104Identitet&seksualitet.......................................................................
.............................................................................106Opgr med det
klassiske
kvindeideal....................................................................................
........................109Modtagelse & omtale
.....................................................................................................
...................................112Konklusion ......................................
.............................................................................................
............116Litteraturliste ......................................................
....................................................................................118 B
ger ...............................................................................................
.....................................................................118Projekter.............
.....................................................................................................
............................................119Artikler ........................................
.....................................................................................................
...................119Film og
serier.............................................................................................
.........................................................122Internetkilder .................
.....................................................................................................
...............................1225af123
IndledningMndene
Problemformuler
ProblemfeltVi
samt fortllestrukturerne forandret sig: Den moderne Tvdramatik,som vi navnlig kender den fra HBO, er ved at sprnge
netop de rammer, der ontologisk set grTvet forskellig fra filmen.
Eller er de? (ibid.).Denne udvikling skyldes blandt andet en ny form
for markedsfring af tv-dramaet, hvorbetalingskanaler, som HBO,
Showtime og senere Netflix, har skullet producere produkter,
dertilbyder noget ekstraordinrt. Noget som man ikke fr hos de
store networks, eksempelvis FOX,ABC og CBS, der bliver finansieret
af reklamer, og derfor kan tilbyde gratis tv.Hjer og Halskov uddyber
herefter, at HBO, i kraft af den moderate succes med tvkomedienTanner 88 (1988), fik bnet jnene op for et nyt segment,
der ikke blev tilgodeset af dendavrende tv-branche: Den
veluddannede, forholdsvis velhavende storby-seer, der ikke bare
villeunderholdes men ogs udfordres foran tvet (ibid.). Segmentet
var en benlys mlgruppe, da de11af123netop havde de finansielle
midler til at betale for kvaliteten. Hjer og Halskov
understreger,hvordan den professionelle (niche)markedsfring, rettet
mod et hjtuddannet, kvalitets- ogselvbevidst tv-publikum, har vret
afgrende for, at det populrkulturelle tv-medie har kunnebrande
sig som mere end bare tv - quality tv. Under slagordene You are all
individuals (ibid.),har det nye tv-drama kunne differentiere sig fra det
mere gngse tv-produkt. Det har kunne defineresig som mere
kunstnerisk, ved at rette sig mod fortsat mere segmenterede grupper.
Tidlige forsgmed kvalitetsserier, som Twin Peaks (1990) og NYPD
Blue (1993), var derfor ikke succeser pgrund af overddige seertal,
men derimod var de bredt omtalt og set af det rigtige
(kbedygtige)publikum. Den brede omtale har bevirket, at
betalingskanalerne bliver bredt reprsenteret i diversekabelpakker,
og har derfor kunne tjene penge p trods af, at serierne ofte var
karakteriserede vedforholdsvis sm seertal (Wojcik 2012).Kravene er
heller ikke de samme for betalingskanalerne. Halskov og Hjer
forklarer, underoverskriften Shit, piss, fuck, cunt, cocksucker,
motherfucker and tits - transgressive tendenser inyere Tv (reference
til org. HBO-slogan: Tits, ass, and guns), hvordan HBO (og
efterflgendeandre betalingskanaler) har vundet seerer ved at
sprnge rammerne, for hvad tv-serien kan tilladesig at vise: En
tendens til at s tvivl om amerikanske vrdier, eksekveringen af
basale rettighederog politiske diskurser i tiden, der i dag er nsten
ensbetydende med HBO (Halskov & Hjer2009). Da HBO ikke skulle
tage hensyn til alle, for at opn det bredest mulige seertal, har de
kunnebefri serierne fra en konservativ, amerikansk overflsomhed.
Under det kunstneriske idgrundlag,at sand kunst ikke opstr inden
for skarpe og snvre rammer, kunne serierne vise og diskutere
places are absolutely different from all the sites that they reflect and
speakabout, I shall call them, by way of contrast to utopias, heterotopias. I
believe that betweenutopias and these quite other sites, these heterotopias,
there might be a sort of mixed, jointexperience, which would be the
mirror(Foucault 1984: 4)Som Foucault selv nvner her, s er spejlet et
Diskussion af
seriersuniverser, heriblandt eksempelvis Mad Men (20072015)universet, som Haastrup blandt andetbenvner som:
Technicolor stetik og tidstypiske 1960er-mise en scene [...]
(Haastrup 2014),hvor blandt andet farverne, miljet og karaktererne
fremstilles p en meget karakteristisk mde, derdog adskiller sig
markant fra OITNB.OITNB kan siges at vre en hybridgenre af drama
og komedie, alts en dramedie (org. dramedy).Dramedie-genren er
opstet som flge af stigende popularitet af amerikanske
kvalitetsserier(Haastrup i Nielsen et al. 2011: 55). Dramaaspektet ses
blandt andet i det semantiske felt hvorOITNB kan karakteriseres som
et fngselsdrama, hvor alvorlige emner og menneskeskbner
greslettere tilgngelige for seeren, gennem den meget
karakteristiske, og konstante (underliggende)brug af humor. Et
eksempel p dette ses i frste afsnit, hvor Piper og Larry befinder sig i
deres bil.Larry er ved at kre Piper til Litchfield Pennetrary, hvor hun
skal tilbringe de nste 15 mneder:L: Youre worried about how you
look?P: Well, theyre gonna know that I was crying. Its a sign of
weakness.You cant show any sign of weakness. Thats what all the
books saidL: Oh, sweetie...P: Dont call me sweetie35af123L: Oh,
Leonard(OITNB 2013, ep. 01, 08:41)Her ses hvordan et alvorligt
emne, som at skulle i fngsel, bliver gjort mere, omend ikke banalt,
si hvert fald lettere fordjeligt, gennem Larrys joke. Samtidig ses et
mere implicit komisk aspekt,som for seeren i frste omgang ikke
opdages fr det senere i afsnittet bliver italesat, nemlig atPiper har
studied for prison. Komisk idet vores samfund har udviklet sig til et
videnssamfund,hvor man efterhnden kan lse sig til alt, fremfor,
som tidligere, at tilegne sig viden gennem detlevede liv.Et andet
forhold, der kendetegner dramedien, er, at der ofte optrder et stort
persongalleri, hvorikke kun en, men mange forskellige personer, er i
fokus, hvilket ogs er tilfldet i OITNB. Dette eren interessant
udvikling i forhold til nyere tv-serier generelt, da dette betyder, at det
gr det letterefor seeren at finde en eller flere karakterer at
identificere sig med, hvorfor serierne generelt harmulighed for at
ramme et bredere og mere varieret publikum. Dette ses i forbindelse
med OITNB,hvor bde overklassen og underklassen, sorte, hvide og
latinoer, humoristiske og alvorlige,religise og ateister og s videre
er reprsenteret. Andre, lidt ldre, benvnelsesvrdige serier
derligeledes benytter sig af et stort persongalleri er
halvfemserserierne Beverly Hills 902010 (1990-2000), Melrose Place
(1992-2000) og Friends (1994-2004).Mden hvorp seeren kan
identificere sig med karaktererne skabes gennem den
fiktivetilrettelggelse af plottet: sympatistrukturen (Haastrup i
Nielsen et al. 2011: 58). Frst introduceresseeren i OITNB til
denne mde med til at skabe strukturen for det komplekse narrativ i
OITNB. Detkomplekse narrativ er, som tidligere nvnt,
kendetegnende for de nyere, amerikanske (kvalitets)tvserier,mens
flashbacks og mden de bruges p bliver karakteristisk for OITNB og
dens mde atfremstille sine karakterer. Det giver tv-serien mulighed
for at lege med publikum og deresforstelse for karaktererne. Dette
spil med publikum er vigtigt for tv-serien, da man som seerlynhurtigt
kan skifte fra aversion til sympati.Det komplekse narrativ kan virke
forvirrende for seeren, der lbende skal samle et puslespil,velvidende
at alle brikkerne ikke er til stede. Dog er det ogs med til at gre tvserien interessant, daden krver indlevelse fra seeren.Afslutningsvist
kan vi sige, at OITNB synes godkendt som kvalitets-tv inden for hver
af Haastrupsfem punkter: karakteristisk titelsekvens, operationel
refleksivitet, filmisk stetik, narrativkompleksitet samt skve
karakterer. Vi har placeret tv-serien inden for den satiriske dramedie,
daden, p samme mde som Jenji Kohans anden hitserie Weeds,
blandt andet fremstiller en kritik afautoriteter, af samfundets
institutioner og af politisk korrekthed gennem en underliggende
satiriskhumoristisk indgangsvinkel (Haastrup i Nielsen et al. 2011: 6869). Bde Weeds og OITNB rettersledes en kritik mod kulturelle
tendenser og samfundets dobbeltmoral. Brugen af disse
satiriskeelementer er samtidig med til at give Kohan mulighed for at
behandle ellers kontroversielle ogtabubelagte emner, ssom race,
klasse(skel), seksualitet og andre afvigende tendenser.Det
brugt som et skldsord, noget bde Caputo og Mendez for alt iverden
ikke vil sammenholdes med, hvilket netop er en bekrftelse af
heteronormen, som Butler47af123beskriver det - de vil ikke skille sig
ud fra normen, hvor det eneste rigtige og forstelige, er
denheteroseksuelle (mand).I realiteten er Mendez tydeligvis usikker
p sig selv og hvorvidt han besidder fallos, da kvinderneikke viser
oprigtig interesse for ham, hvilket vi blandt andet ser udtalt i afsnit
11. Her sidderMendez og Bennet i en bar, og to piger kommer hen til
bardisken, Hello, ladies. (OITNB 2013,ep. 11, 30:55), siger Mendez
med det samme. Han er, iflge egen overbevisning, eftertragtet.
Hanhar fallos. Kvinderne vil have ham. Buy us a drink? (ibid.),
svarer den ene. De er ikke oprigtigtinteresserede i hans fallos, men vil
udnytte ham for gratis drinks, og han udbryder You believethese
fucking sluts, Bennett? (ibid.). Kort efter gr pigerne vk fra dem, og
Mendez kan nu, megetfuld, indrmme sig over for Bennett: These
fucking bitches look at me like Im some goddamnpiece of meat, you
know? Like a fucking sex toy. But Im a human being [...] Does
anybody ever askme how my day is going? (ibid.).Mendez savner en
oprigtig interesse fra en kvinde, hvilket han senere i afsnittet mener
at finde hosden indsatte Daya, der opsger ham i fngslet. Hun taler
sdt til ham, og viser umiddelbartinteresse for ham: You must get
bored in here [...] You like the other posts more than the bubble?[...]
Just curious about your day (OITNB 2013, ep. 11, 40:26), siger hun
blandt andet til ham. Hunviser oprigtig interesse for ham, tror han. I
virkeligheden nsker hun at snyde ham til at have sexmed hende, for
derefter at anklage ham for voldtgt, men for Mendez bliver hun
symbolet p, athan besidder fallos. At han er en rigtig mand.Med
denne atypiske fremstilling af mndene oplever vi et brud med den
patriarkalske orden,hvorfor en anden karakter bliver interessant at se
nrmere p, nemlig fngselsinspektrensadministrative assistent,
Figueroa. Seeren ser aldrig fngselsinspektren, men hrer kun om
hamgennem de andre karakterers italesttelse af ham, hvorfor
Figueroa bliver den hjest placerede ifdekden, blandt de ansatte
man mder i serien. Figueroa reprsenterer et patriarkalsk
samfund,der ikke hnger sammen, idet hun er hjest placeret i
magthierakiet og samtidig en kvinde. Hunreprsenterer ligeledes det
mandlige, noget maskulint, idet hun har en hj magtposition i
noget,som man forbinder med et maskulint erhverv (fngslet), og
desuden mangler hun alle de blde,kvindelige vrdier. Hun er hrd,
kold og kontant. Dermed bliver hun ndt til at elske mndene,fordi
hun selv er et produkt af det mandlige - hun lever i en verden, hvor
mndene har magten, ogdermed er der sat lighedstegn mellem magt
og maskulinitet. Figueroa bliver ndt til at trkke p demandlige
man Pipers mde med Larry, der lever op til samtlige af de ting, Polly
nvnersom vigtige i forhold til et sundt og lngerevarende liv med
en anden person. Her bliverPolly reprsentant for samfundets
normer, i forhold til at vre fortaler for det trygge (ogkedelige)
heteroseksuelle liv, hvilket Piper vlger at tage til sig. Det bliver
tydeligt, iflashbackscenen, hvor Piper mder Larry, der udspringer af
Alex ord til Piper Youve gottahave a long game (ibid., 22:16). Piper
render ind i Larry, fordi han er plantesitter for Polly ogPetes planter,
mens de er p ferie. Piper er blevet bidt af en hund, og Larry indtager
hurtigt rollensom den omsorgsfulde, der bekymrer sig om Piper p
trods af, at de ikke kender hinanden. Hanforeslr ovenikbet at
bestille kinesisk mad til dem (ibid.). Larry lever alts op til samtlige af
deforudstninger, Polly tidligere har beskrevet i en god og stabil
partner og seeren bemrker,hvordan Pollys ord nrmest ekkoer
gennems Pipers hoved i mden, hvorp hun betragter Larry.Det er
tydeligt, at der ikke er en seksuel kemi mellem de to personer, hvilket
Piper ellerstidligere har haft som forudstning for at indlede et
forhold, som Polly (samfundet) i vrigtbeskrev som usundt og
farligt. Dette bliver endnu en mde for OITNB at understrege
normenom det heteroseksuelle forhold som det rigtige, og dog
valgte at 'glemme' tanken om, at hunegentlig nskede begge dele muligvis fordi det var det mest trygge og mindst 'farlige', idet hunikke
risikerer sig selv p samme mde med Larry som med Alex. Alex og
Larry symbolisereralts to diametrale modstningsforhold for Piper:
Kemi, intensitet og eventyr over for tryghed,normalitet og
kernefamilie.I fngslet er normen en helt anden end i den virkelige
verden, og i starten performer Piper her psamme mde, som hun
gjorde p den anden side, hvilket tydeligt bliver anset som 'forkert'
ifngslet - p trods af at hun har studied for prison. Hun fler sig
over de andre p grund afsin baggrund, der er markant forskellig fra
(de fleste af) de vrige indsattes. Efter nogen tidbegynder realiteterne
at g op for Piper. Isr efter hun bliver ndt til at se Alex i
jnene.Herefter performer hun efter fngslets 'regler' og 'normer',
mest af alt for at overleve. Hun bliverved med at italestte overfor de
andre, muligvis i forsget p at overbevise sig selv om, at hunikke er
lesbisk og ikke har (romantiske) flelser for Alex. Frst efter hun har
vret i isolation (jf.Analyse: Det patriarkalske samfund) ser man
hendes fandenivoldskhed - hun bliver ligegladmed autoriteter samt
hvad der er 'rigtigt' og 'forkert' - dette bliver gjort eksplicit i og med,
at detfrste hun gr, da hun kommer ud fra isolation, er at hive fat i
Alex og dyrke sex med hende ifngslets kirke. Dette bliver starten p
Pipers og Alex 'nye' forhold, hvor det ikke tager lang tidfor bde Alex
og Piper at falde tilbage til de roller, de havde, dengang de var i et
forhold medhinanden (for nsten ti r siden).Alex og Pipers forhold
gr dog ikke udelukkende gnidningsfrit fra dette tidspunkt. Piper
findernemlig ud af, via Larry, at det var Alex, der opgav hendes navn i
sin tid, hvorfor Alex er skyld i,at hun nu befinder sig i fngslet.
Interessant er det dog, at Piper frst lader som om, at det
intetbetyder, men Alex gennemskuer og konfronterer hende: Larry
left you, didnt he? And thatswhy youre fake-fine with me. Right now
youre willing to overlook pretty much anythingbecause ultimately
you are just terrified of being alone (OITNB 2013, ep. 11, 12:30).
Dennekendsgerning rammer Piper, idet det gr op for hende, at Alex
har ret. Dette kan siges at vrerammende for Piper og den mde,
hun agerer p, hvilket ses i og med, at hun konstant gr fraenten at
vre i et forhold med Larry eller Alex. Dette er kendetegnende for
resten af tv-serien oger med til at bre plottet
frem.71af123Opsummerende kan det siges, at fngslet, og normerne
i fngslet, nrmest er bygget opomkring det modsatte af den
heteronormative tankegang. I OITNB er det forholdene
mellemkvinderne, der fremstr som det rigtige. De heteroseksuelle
forhold fremstr tilnrmelsesvissom de 'forkerte, idet de alle er
belyst som dysfunktionelle og ikke srligt positive. Netop detteer ikke
Iunderstand where you come from [] Youre not like her (OITNB
2013, ep. 09, 27:40), hvor hanmed her hentyder til Alex. Her
pointerer Mr. Healy, at Pipers baggrund i virkeligheden ikke er slangt
fra hans, hvilket netop indikerer, at hun adskiller sig fra resten af de
indsatte og deresbaggrund. Dette understttes yderligere i en anden
scene, i samme afsnit, hvor Caputo opsger Mr.Healy, grundet Pipers
straf. Her ppeger Caputo adskillelsen mellem hende og de andre
indsatte,ved at kommentere p hendes forbindelser, der her bestr af
Larry og hans far, som er Pipersforsvarsadvokat:Her fiance is raising a
stink bigger than the shit I took this morning. Christ, hesprobably got the
Obamas on the phone by now. These liberal wealthy offenderstheyre
connected. And if the review this, the paper trail is going to be sweaty. So
dous all a favor and get her out of there (OITNB 2013, ep. 09, 51:57)At
gonna binge watch it, together [...] (OITNB 2013, ep. 02,
22:30).Dette lfte formr Larry dog ikke at overholde, da han senere i
samme afsnit vlger at se tv-serienuden Piper. For at retfrdiggre
sin handling, vlger han at lgge et billede af ham og Piper
ned,sledes at hun ikke kigger p ham eller dmmer ham, mens
han ser det (ibid., 48:32). Piperbliver sledes et symbol p det etiske
for Larry, en form for overjeg. Dette er et modstykke til enpatriarkalsk
samfundsorden, alts en form for matriarkalsk orden - et kvindestyret
samfund, hvorPiper bliver det blik, der dmmer Larry. I forhold til
heterotopiet skal det, at Larry lgger billedetned, ligeledes tolkes
som hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af, hvilket bekrfter, at
hans livikke kan g i st, bare fordi Pipers gr det. P den anden side
illustrerer det ogs forholdet mellemdem, hvor Larry her bekrftes
som vrende under tflen, mens Piper fremstr som
dendominerende (jf. Heteronormative matrice). Dette kan ligeledes
understttes af afsnit ni, hvorLarry ikke vil holde Thanksgiving uden
Piper, da det er hendes yndlings helligdag (OITNB 2013,ep. 09,
26:08). I den forbindelse kommenterer Pipers bror, Cal:C: Well cancel.
Well cover the mirrors, sit shivah Its what your people doright?L: Its
when someone dies, Cal. Shes not dead.C: Exactly. Look, I love my sister,
dude. But she got herself sent to the hoosegow.And now shes clearly pulled
some other shit to get herself into even more trouble.You have done
everything that you can do. And Piper would love the fact thatyoure
throwing Thanksgiving, our friends are coming [...] (OITNB 2013, ep. 09,
sbefirmaet PoPi, som vi ser Piper etablere med veninden Polly. Her
har renselsen tofunktioner, da juice-kuren er en indre renselse, mens
de hjemmelavede sber skal anses som enydre renselse. Piper fr
derudover ogs mulighed for en spirituel renselse, i 12. afsnit,
daPennsatucky forsger at dbe hende. Piper vlger dog at springe
fra i sidste sekund, idet hunindrmmer, at hun alligevel ikke tror p Gud.
Alle disse former for renselser og ritualer, skal sessom et led i den
identitetsrejse, hun i hele serien gennemgr, for at finde ud af hvem hun
burdevre, og hvem hun i virkeligheden er.Opsummerende kan det siges,
fngslet er et heterotopi. Dette fordi de indsatte er tvunget ind
politics, der igen bliver refereret til i nste afsnit, syv, hvor de
sine synder og sin fortid bort. Det nytter ikke at forsge at tilgive og
glemme. Det handler istedet om at st ved en fortid, der for altid vil
vre en del af en, da den har formet en. Gennem tvserienbliver dette
ogs tydeliggjort gennem Piper, der ikke formr at flygte fra sin fortid,
menender med at blive indhentet af den, da det viser sig, at vre en
del af hende - den del, der ikke vareller er underlagt samfundets
normer.Tv-seriens fokus p renselse kan sledes bde forsts religist
mens ogs som Pipers forsg p atvaske sin fortid vk. Den fortid
Piper forsger at vaske vk, er en fortid som kriminel og lesbisk.Det
er samtidig interessant, at lige netop religion bliver brugt til at f
Piper til at indse, at hun erden, hun udgiver sig for at vre i hendes
heteroseksuelle forhold til Larry, alts den hunperformer, under
(mulig)tvang fra den eksisterende heteronorm.Dette forsg p at
slette fortiden kan ses som en kritik af visse former for religion, da det
dermedbliver gjort klart fra tv-seriens side, at der ikke findes et ritual,
hvormed man kan slette sin fortidog rense sin sjl. Det handler i
stedet om at anerkende, at [...] shit just happens the way that
ithappens, and it does not mean anything, som Piper udtrykker det
(OITNB 2013, ep. 07, 17:35).Dette, sammenholdt med Pipers
erkendelse af, at hun ikke er religis:I believe in science, I believe in
evolution. I believe in Nate Silver and Neil deGrasse Tysonand Christopher
Hitchens [...] I cannot go behind some supreme being who weighs in on
theTony Awards while a million people get wacked with machetes. I dont
believe a billionIndians are going to hell, I dont think we get cancer to learn
life lessons, and I dont believepeople die young because God needs another
angel [...] Look, I understand that religionmakes it easier to deal with all the
random shitty things that happen to us [...] Feelings arentenough. I need it
to be real91af123(OITNB 2013, ep. 12, 54:46)betyder, at tv-serien
disciple var dumme og simple. Det er dem, som har fordrejet det hele for
mig(Litt.: HP5)Piper reprsenterer sledes en, der stiller sig kritisk
p trods af, at det vil gre det livet nemmere for bde Daya og
fngselsbetjentenBennet. Ogs en samtale mellem Piper og Larry,
hvor Piper overvejer at gennemfre en graviditet ifngslet, mens
Larry er imod, understreger dette.Hun gr fra at vre n, samfundet
skammer sig over til n, der offentligt bliver heppet p ogvrdsat.
Det er frst der, hun opnr anerkendelse for sin person og ligeledes
fr en fremtrdenderolle i samfundet. Hun hrer nu til med denne
nye, religise identitet. Heterotopiet giver sledesPennsatucky
mulighed fra at flygte fra en fortid som trailer trash. Pennsatucky er
sledes ettydeligt eksempel p, hvordan det er muligt at performe sin
identitet alt efter hvilken social ellerkulturel sammenhng man
befinder sig i. Hun indretter sig efter de gldende regler, og
ikkendvendigvis efter hvad der, i sidste ende, er bedst for hende
som person, men i hjere grad forhvad der skal til for at overleve.
Hendes rolle som religis foregangskvinde bliver hendes mde
atoverleve i fngslet, og seeren finder ud af hvor stor en del af
hendes identitet denne rolleefterhnden er blevet, idet man ser
hende tvivle p Guds ord, i afsnittet hvor hun ender p
denpsykiatriske flj, og Gud ikke hjlper hende (OITNB 2013, ep. 11,
07:10). Heldigvis kommer en93af123reprsentant fra hendes
religise bagland, hendes advokat, og fr hende p rette spor, kort
tidefter hendes tvivlende periode.OITNB vlger ydermere at belyse to
meget forskellige former for religise ststeder i form af
tomodstningsfyldte karakterer: Sister Ingalls, katolik, og
Pennsatucky, fundamentalist. Eninteressant scene, der italestter
disse to meget forskellige synspunkter er i et mde mellem de
tofrnvnte. Pennsatucky har forinden udtalt sig om den indsatte,
Sophia (der er transknnet): Idont want it here [...] thats why this
whole thing happened. Gods angry that theres anabomination in the
church, and if we dont get rid of it, its just gonna keep on
happening(OITNB 2013, ep. 05, 21:35). Sister Ingalls vlger
efterflgende at forsvare Sophia, ved at forsgeat forklare for
Pennsatucky, at Sophia blot nsker at hjlpe med at, [...] clean up
the mess youmade (ibid.). Der ses en kontrast i mden tv-serien
skildrer deres historier p. I modstning tilPennsatucky bliver Sister
Ingalls fremstillet som et menneske, der, efter eget valg, har viet sit
livtil Gud. Hun er dog ikke den typiske nonne, men stiller sig undrende
overfor nogle ting: How longbefore Jesus speaks to me? (OITNB
2014, ep. 11, 03:44), hvortil en hjere rangeret nonne svarer:[...]
Christ only comes to those humble in their devotion to the lord. Focus
not on what Christ maydo for you but on what you can do for
Christ (ibid., 03:56).Hermed fremstilles katolicismen, eller nrmere
bestemt nonnelivet, som en uselvisk mde, atopfatte verden p.
(OITNB2013, ep. 13, 58:19). Da dette betyder, at hun kan ende alene,
hvilket tidligere er blevetunderstreget, er hendes strste frygt, mister
hun besindelsen. Sandheden bliver nu for meget athndtere. Mens
Piper slr ls p Pennsatucky spilles den religise, og for scenen
kontrapunktiske,sang Oh come all ye faithful (1841). Det er her
interessant, at det religise bruges til atunderstrege96af123Pipers
erkendelse, og at Pennsatucky bliver symbolet p, at noget drbes
i Piper, illusionen, daPennsatucky siger: So I think its time that you
die (ibid., 58:27). Det lader dog stadig til, at tvserienvedkender
biologi frem for religion, da Pipers voldelige udbrud kdes sammen
med netopdenne sang. Dette afspejler det dobbeltmoralske i
kristendommen, der er blevet brugt som pskudtil at plyndre, sl ihjel
og kolonialisere. Her kan budskabet sledes siges at vre, at svaret
findesinde i dig selv. Sidste scene er sledes med til at understrege
seriens parodiering af ekstrempraktisering af religion.Gennem
ovenstende analyse fremkommer det, at individet ikke kun afspejles
som alsidigt gennemkategorien kn, men ogs gennem et stort fokus
p etnicitet og religion. Her bliverfundamentalisme sat overfor
katolicisme, frstnvnte skildret gennem parodiering, og
sidstnvntegennem en forstelse for og sympati med
ndvendigheden af tro, sfremt denne er en indre tro, derikke skal
ptvinges andre.
say it (OITNB 2013, ep. 08, 44:11) siger Larry til Piper i afsnit otteog
hentyder til abort, da Piper kigger forskrkket p ham, fordi han
nvner, at der er andremuligheder end at gennemg en graviditet i
fngslet. Samtalen forlber, mens de sidder og venterp svar p en
graviditetstest, tre mneder inden Piper skal i fngsel. Testen er
negativ, Piper erskuffet og Larry er lettet, alt imens Larrys frnvnte
citat, og Harry Potter-reference, str svvendei luften og minder os
om meget af det, som OITNB str for - italesttelse af tabubelagte
emner.OITNB minder os om, at blot fordi nogle emner er flsomme, er
de ikke forbudte at nvne - somdet er tilfldet for Voldemorts navn i
Harry Potter-filmene. De svre emner forsvinder ikke, blotfordi de
negligeres. Da OITNB tr at tage emner som raceopdeling, religion,
seksualitet, og i dethele taget normafvigere, op, adskiller denne tvserie fra mange andre, hvormed den kankarakteriseres som
kontroversiel. Blandt andet af samme rsag er serien modtaget med
blandedereaktioner.OITNB som kontroversielVi har analyseret
os frem til, at OITNB p humoristisk vis belyser svre emner som
klasse, kn,race, religion og seksualitet, med hvilke serien implicit, og
af og til ganske eksplicit, ynder at stte97af123sprgsmlstegn ved
samfundsstrukturen, hvilket er en medvirkende faktor til, at den kan
fanskare, heriblandtPrepons Army, der tller tusindvis af Preponfans, der tilsyneladende har fulgt Prepon sidenrollen som Donna
Pinciotti i That 70s Show (1998-2006), og som s sig noget utilfredse
medhendes (midlertidige) exit fra OITNB, efter kun en enkelt sson
som Alex Vause. Denneutilfredshed viste sig blandt andet p det
sociale netvrk Twitter, hvor diverse hashtags ogPrepons armykontoer blev oprettet rundt omkring i verden, i forsget p at Bring
Alex Vauseback, hvilket m siges at have givet pote, idt Prepon er
tilbage som Alex Vause p fuld tid, i tvserienstredje sson, der har
premiere i juni 2015.Samme fnomen som ovenstende er at finde i
tv-serien Game of Thrones, hvor karakterenBrandon Stark, som har
vret en markant figur i samtlige ssoner frem til sson fem, helt
erudeladt i denne sson, og eftersigende frst skulle melde sin
tilbagekomst i sson seks, grundet enstrre publikuminteresse for
andre karakterer (McCarthy 2015).Man kan diskutere, om den
ovennvnte form for segmenttnkning, isr i forbindelse
medfeminismen, ikke havde vret utnkelig fr i tiden. Et er, at tvproduktionerne tidligere varunderlagt at ramme et s bredt publikum
som muligt, da de ikke blev produceret afbetalingskanaler. Noget
andet er, at kravene ikke i s hj grad hed kvalitet og samfundskritik
fr itiden, men nrmere underholdning. Det nyfeministiske publikum
kan samtidig siges at vre voksetud af 70ernes kvindekamp, der
udsprang af 1960ernes ungdomsoprr, grundet et opgr
med101af123vestens herskende normer, og forstrket af en stadigt
stigende veluddannet befolkningsgruppe,hvilket har medfrt
forandrede krav. En feminisme, der har udviklet sig til at indbefatte en
langtstrre mlgruppe end tidligere. En del af denne nye mlgruppe,
vil vi mene, er LGTB(Q), da vinetop har argumenteret for en
nyfeminisme, der handler om ligestilling for alle. OITNB er derfor
etkmpe sats, da medlemmerne af miljet stadig i 2015 er fordmt
og forhadt mange steder i verden.Man kunne have forestillet sig, at
dette aspekt af serien kunne have skrmt mange potentielle
seerervk, hvilket tilsyneladende ikke er tilfldet. Denne kmpe
satsning, og efterflgende succes, harsledes betydet, at serien kan
siges at vre banebrydende - isr i forhold til karakteren
Sophia.Dette, da der, isr i USA, ofte forekommer hate crimes mod
personer fra LGTB(Q)-miljet.Herunder kan (sorte) transknnede siges
at vre blandt de mest udsatte.At serien alligevel er blevet s
populr, kan vre et tegn p, at folk generelt er blevet mere bne
ogtolerante overfor tidligere uberrte tabuemner. Dette ses blandt
andet i forhold til skuespilleren bagSophia, Laverne Cox, der ligesom
karakteren ogs selv er transknnet, der p de sociale medier
harmere end 1,8 millioner flgere. Serien har ligeledes givet Cox
girl, which isnt really cheating(OITNB 2013, ep. 12, 14:47)Dette citat fra
KonklusionFor at vende
LitteraturlisteBge
rAidt, Naja Marie; Knutzon, Line; Moestrup, Mette. 2014. Frit Flet.
Livonia Print. ISBN 978-87-02-06422-3.Benvenuto, Bice & Kennedy,
Roger. 1986. The Works of Jacques Lacan: An Introduction.
FreeAssociation Books. ISBN 0-946960-21-6.Butler, Judith. 2010.
Knsballade. 2. udgave. Oversttelse af T. Houborg. THP. ISBN 97887-92600-01-1.Hall, Stuart. Hall, Stuart; Evans, Jessica; Nixon, Sean.
2013. Representation: CulturalRepresentations and Signifying
Practices. Second edition. Sage publications Ltd. ISBN 978-1-84920563-4.Lacan, Jacques. 2004. Psykoanalysens fire grundbegreber Seminar XI (1964). Politisk Revy.Tekst istandbragt af Miller, JacquesAlain. Oversat til dansk af Carin Franzn &, Ren Rasmussen.ISBN 877378-227-0.Latham, Sean. 2003. Am I a Snob?: modernism and and
the novel. side 1-8. 1. udgave, 1 oplag.Cornell University Press. ISBN:
080144022X, 0801488419.Lindgren, Sven-ke. 2005. Michel Foucault.
Oversttelse af Hans Chr. Fink. I Klassisk ogmoderne samfundsteori,
redigeret af Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen, side 331-349.
3.udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-0233-3.Mulvey, Laura.
1991. Skuelysten og den fortllende film. Oversttelse af Vibeke
Pedersen. ITryllelygten. Tidsskrift for levende billeder. 1. rgang, nr. 1,
redigeret af Palle Schantz Lauridsen,Steen Salomonsen, Flemming
Sgaard Srensen, Jens Toft. ISSN 0906-0871.119af123Nielsen, Jakob
Isak; Halskov, Andreas; Hjer, Henrik. ed.. 2011. Fjernsyn for
viderekomne: De nyeamerikanske tv-serier. 1. ed. Aarhus:
Turbine.Pedersen, Vibeke. 1995. Kvinden som ikon. Iscenesttelse af
kn i klassisk film og postmoderne tv.Borgens forlag. Copenhagen
Valby. ISBN 87-21-00178-2Quijano, Anibal. 2008. Coloniality of Power,
Eurocentrism and Social Classification In: Moraa,Dussel & Juregui.
Coloniality at Large. Latin America and the Postcolonial Debate.
DukeUniversity Press.Rsing, Lillian Munk. 2007. Autoritetens
genkomst. Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-243-8.Stormhj,
Christel. 2006. Poststrukturalismer - videnskabsteori, analysestrategi,
kritik. ForlagetSamfundslitteraturProjekterProjekt: Matthiassen,
prepon-heads-back-to-jail-anddenies-tom-cruise-rumors.htmlSurette,
Tim. 2013. Orange Is the New Black "Imaginary Enemies"/"The
Chickening" Review:Hope and Toxicity. Tv.com. Hentet 19. maj
2015:http://www.tv.com/shows/orange-is-the-newblack/community/post/orange-is-the-new-blackimaginary-enemiesthechickening-review-hope-and-toxicity-137460446421/Wojcik, Jeppe.
2012. Derfor er der s mange gode, nye tv-serier. Videnskab.dk.
Hentet 21. Maj2015:http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-dersa-mange-gode-nye-tv-serier122af123Yde, Katrine Hornstrup. 2014.
Orange er den vrste farve. Information.dk. Hentet 19. maj
2015:http://www.information.dk/499886Film og serierDarabont,
Frank. 1994. The Shawshank Redemption.Graves, Alex. 2014. Game
of Thrones: Breaker of Chains. Sson 4, episode 3Kohan, Jenji. 2013.
Orange Is the New Black. Sson 1.Kohan, Jenji. 2014. Orange Is the
New Black. Sson 2.InternetkilderHP1: Goodreads.com. Orange
Is the New Black Quotes. Goodreads Inc. Hentet 19. maj
2015:http://www.goodreads.com/work/quotes/6499995-orange-is-thenew-black-my-year-in-a-women-sprisonHP2: History.com. The 1950s.
History.com Staff. 2010. Hentet 19. maj
2015:http://www.history.com/topics/1950sHP3: Da.wikipedia.org.
Christopher Hitchens. Hentet 19. maj
2015:http://da.wikipedia.org/wiki/Christopher_HitchensHP4:
Metrolyrics.com. God Lyrics. Universal Music Publishing Group. Hentet
19. maj 2015:http://www.metrolyrics.com/god-lyrics-johnlennon.htmlHP5: Da.wikipedia.org. John Lennon. Hentet 19. maj
2015:http://da.wikipedia.org/wiki/John_LennonHP6:
Nobelpeaceprize.org. Nobels fredspris 2009. Hentet 21. maj
2015:http://nobelpeaceprize.org/nb_NO/laureates/laureates2009/123af123HP7: Flixfilm.dk. Netflix lave Orange is the New Black
sson 4. Flixfilm.dk. 2015. Hentet 19.
maj2015:http://www.flixfilm.dk/netflix-laver-orange-is-the-new-blacksaeson-4/HP8: Thefeministgriote.com. Orange is NOT the New Black.
Thefeministgriote. 2013. Hentet 18.maj
2015:http://thefeministgriote.com/orange-is-not-the-new-black/HP9:
Npr.org. Laverne Cox: Transgender Actress On The Challenges Of Her
New Black Role.NPR Staff. 2013. Hentet 19. maj
2015:http://www.npr.org/2013/08/07/209843353/orange-is-the-newblack-actress-calls-role-complicated