You are on page 1of 102

Orange Is the New Black - Markante

kvinderoller inyere, amerikanske tvserierBachelorprojekt medhovedvgt pDansk


- Medie6. Semester, 2015 (BA)Gruppe: Dansk
03Anslag: 274.405Antonia Barding (48959),Marlene
Kregaard Bjrn (49464),Kristina Maria Danielsen
Eliasen (48841),Anja Falkner Matthiassen
(48852),Christoffer Trosborg Stassen
(49767)3af123

IndholdsfortegnelseAbstract......

.............................................................................................
.......................................................1Indledning ...................
.............................................................................................
.....................................5Motivation .....................................
.............................................................................................
...................6Problemformulering..........................................
..........................................................................................7
Problemfelt...........................................................................
.........................................................................7Indledning
til
OITNB....................................................................................
..............................................8Teori......................................
.............................................................................................
.............................9Kvalitetstv..................................................................................................
.......................................................... 10Kvinden som objekt
.....................................................................................................
....................................... 11Nyfeminisme & identitet
.....................................................................................................
...............................
14Kvindensomsubjekt ...................................................................................
...................................................................
14Biologiskogsocialtkn...................................................................................
................................................................
15Denheteronormativematrice(forstelighedensmatrice)................................
..............................................
16Performativitet.............................................................................................
....................................................................... 17Subjektet fanget i
sproget .........................................................................................

......................................... 19Foucault
.....................................................................................................
............................................................ 20Forstelse af racer
.....................................................................................................
.......................................
22StuartHall.....................................................................................................
.........................................................................
23AnbalQuijano ..............................................................................................
.......................................................................
24Densandeviden ..........................................................................................
..................................................................... 24 Diskussion af

teorier...................................................................................
.............................................. 25 Definition af
(ny)feminisme................................................................................
............................................... 25Vores forstelse af
nyfeminisme..................................................................................
..................................... 26Diskussion af teorier med
udgangspunkt i nyfeminisme
............................................................................ 26Os i forhold
til
teoretikerne...................................................................................
............................................ 28Analyse

.............................................................................................
........................................................... 29 Its not TV. Its
Netflix ...........................................................................................
............................................
29Titelsekvensensomrammesttende............................................................
............................................................
30Intertekstualitet............................................................................................
...................................................................... 32Genreogtv--
seriensstetiskeudtryk....................................................................................
....................................
34Skvefigurerognarrativkompleksitet...........................................................
........................................................
39Flashbacks ...................................................................................................
.......................................................................... 41Det patriarkalske
samfund........................................................................................
........................................ 42Den heteronormative matrice
.....................................................................................................
......................
49OITNBsudfordringafdenheteronormativematrice.........................................
................................................
49(A)typiskeknsroller .....................................................................................
..................................................................
54Piper&Larry...................................................................................................
.....................................................................
56Piper&Alex ...................................................................................................

.......................................................................
58Kvindelighedversusmandighed................................................................
.............................................................
61Pipersidentitetsrejse.....................................................................................
................................................................... 67Fngslets verden
.....................................................................................................
............................................
71Fngsletsomheterotopi ..............................................................................
..................................................................
714af123Pipersomafviger ..............................................................................
.................................................................................
72Tidsperspektivet...........................................................................................
......................................................................
73Illusionafdenvirkeligeverden ........................................................................
...........................................................
76Ritualer&renselse ........................................................................................
.................................................................... 81Italesttelse af
tabubelagte emner
.....................................................................................................
.............
83Etnicitet .......................................................................................................
...........................................................................
83Religionskritik ..............................................................................................
.......................................................................
90Diskussion..........................................................................
......................................................................... 96 OITNB som
kontroversiel..................................................................................
................................................
96Kritikafmagteliten........................................................................................
....................................................................
97OITNBogdetnye,feministiskepublikum..........................................................
.....................................................
98Tabubelagteemner........................................................................................
..................................................................101Religion&seksualitet.................
.........................................................................................................................
...........104Identitet&seksualitet.......................................................................
.............................................................................106Opgr med det
klassiske
kvindeideal....................................................................................
........................109Modtagelse & omtale
.....................................................................................................
...................................112Konklusion ......................................

.............................................................................................
............116Litteraturliste ......................................................
....................................................................................118 B
ger ...............................................................................................
.....................................................................118Projekter.............

.....................................................................................................
............................................119Artikler ........................................
.....................................................................................................
...................119Film og
serier.............................................................................................
.........................................................122Internetkilder .................
.....................................................................................................
...............................1225af123

IndledningMndene

viser vej. I bogstaveligste forstand. Film til kvinder instrueres af


mnd og kvindeligekarakterer fremstilles for manden. De er seje,
sexede og flsomme, og p overfladen kunne manfristes til at tro, at
de havde magten, men gr man et spadestik dybere, bliver det klart,
atvirkeligheden er en anden.Kvinder er i tidens lb bde blevet
objektificeret, seksualiseret og fremstillet ganskeendimensionelt.
Fremstillingen af kvinder som objekter for manden er bde en
afspejling afsamfundet og er samtidig med til at reproducere det
usynlige magthierarki, samfundet er bygget opomkring den
patriarkalske orden.Samfundsdiskurserne kunne trnge til at blive
udfordret gennem en mere nuanceret ogvirkelighedsnr skildring af
kvinder i mediebilledet. Det kunne dog se ud som om,
atmediekulturen er ved at underg en forandring som en naturlig
reaktion p de nye, brugerbetaltekabelstationer, der har vundet
indpas. De har bevirket, at der er sket en udvikling i
mangemenneskers krav til tv-serier og film - de forventer mere! De vil
ikke lngere bare underholdes. Idag skal serierne afspejle
virkeligheden og samtidig vre samfundsaktuelle og
gernedebatskabende. Med andre ord: de fleste er ikke lngere
tilfredse med tom underholdning. Nej,for dem skal underholdning
bidrage med viden. Vi antager derfor, at der er opstet et publikum,
derer vokset op med feminismen og derfor vil se tv(-serier), der har
udgangspunkt i enligestillingsproblematik. Et publikum, der tager det
for givet, at kvinder ikke skal underordnesmanden, og at patriarkatet
skal og bliver anfgtet.Dertil kan man sprge, om disse nye krav til
underholdningsindustrien kan have affdt en serie somden nyligt
Netflix-producerede Orange Is the New Black (2013-). I serien ser vi
kvindeligekarakterer, der skildres langt mere nuanceret end tidligere
bde hvad angr kn, udseende,baggrund, etnicitet og seksuel
orientering. Det meget store og reprsentative persongalleri
serienintroducerer, er med til at belyse komplekse kvindelige
karakterer, som er mere end seksualiseredeobjekter, og som i langt
hjere grad reprsenterer det virkelige kvindekn end tidligere set.
Seriener ydermere ikke bange for at tage tabubelagte emner som
raceopdeling, sexisme, klasse og religionop til debat, hvorfor den er

blevet modtaget med bde klapsalver og misbilligelse. Kunne


JenjiKohans hitserie om den brogede skare af kriminelle kvinder mon
vre en forgnger for en nytendens i mediekulturen, hvor debat er
ngleordet og tabu ikke lngere er eksisterende?
6af123

MotivationMotivationen for dette projekt

udsprang frst og fremmest af en generel interesse for


mediekulturog, i srdeleshed, tv-serier. Ydermere havde vi fra start
en flles interesse for kn hovedsageligtudsprunget af interessen
for nogle af de markante kvinderoller, som vi har set i nogle af vores
nyerefavorit tv-serier.Herunder blandt andet den hjt begavede, men
dog, til tider, mentalt ustabile, Carrie Mathison fradrama-serien
Homeland (2011-), den kyniske politiker Frank Underwoods
usdvanligt strkekone, Claire Underwood, i den anmelderroste
Netflix-serie House of Cards (2013-), samt densmukke herskerinde
Daenerys Targaryen i den yderst populre, HBO-producerede
eventyrserieGame of Thrones (2011-). Disse karakterer gav os, blandt
andre, et billede af, at de markantekvinderoller var ved at vinde
indpas i den populre, visuelle mediekultur. Denne forestilling
blevdog snarligt aflst af en opmrksomhed rettet mod disse
kvinders fremstilling i de respektive tvserier.Et fllestrk ved disse
kvindelige karakterer er, udover at vre smukke og veldrejede,
noglebrister i personligheden og desuden en afhngighed af, og
underliggende relation til, en mand. Vibegyndte dernst at
undersge litteratur inden for omrderne kn og medier, og blev
hurtigtbevidste om, at vores antagelser om fremstillingen af kvinden
som det svage kn i filmverdenenvar diskuteret vidt og bredt.Andre
tv-serier som vi rettede vores opmrksomhed mod, og som vi ans
som muligeanalysegenstande, var Sex and the City (1998-2004),
overklasse-skildringen af fire kvinders NewYorker liv, og Lena
Dunhams Girls (2012-), som ligeledes skildrer en gruppe kvinders liv i
NewYork, men her i en mindre prangende udgave. Derudover var vi
optagede af den relativt nye,Netflix-producerede dramedie, OITNB1,
som vi alle desuden var yderst begejstrede for. I bdedenne serie
samt Girls blev vi opmrksomme p nogle nye tendenser, som
adskilte sig fra det, vihavde set i andre tv-serier. I disse serier er
fremstillingen af kvindeknnet nemlig langt frareprsenteret
entydigt, men derimod meget bredt bde hvad angr seksualitet,
temperament,mentalitet og udseende.Vi var motiverede for en
analyse af de tre tv-serier, indeholdende komparative elementer, der
skullehave til forml at forholde sig til den historiske udvikling i
forbindelse med skildringen
af1VivilidetflgendebenvneOrangeIstheNewBlacksomOITNB7af123k

vindeknnet. Dette valgte vi dog at opgive, da vi havde behov for at


afgrnse projektet i forholdtil den tidsramme, vi var underlagt.Valget
faldt dermed p OITNB som analysegenstand, blandt andet idet serien
skildrer et s bredtpersongalleri, at der er mange interessante
karakterer at tage fat p. De vrige tv-serier, som vifinder
interessante i henhold til vores fokus, vil dermed kun blive brugt i et
perspektiverendeomfang.I arbejdet med OITNB blev vi hurtigt
bevidste om, at serien ikke afgrnser sig til en debat kun omkn,
men bner op for langt flere debatter, hvorfor vores undersgelser
har bredt sig til mere endblot dette emne.Vi er motiverede for at
undersge, i hvor hj grad OITNB gr op med fremstillingen af kvinder
somobjekter, herunder den patriarkalske orden, men vi er ligeledes
motiverede for at undersge, i hvorhj grad serien italestter
tabubelagte emner og af denne vej gr op med
eksisterendesamfundsdiskurser.

Problemformuler

ingVi vil med en nyfeministisk tilgang undersge fremstillingen af


tabubelagte emner i tv-serienOrange Is the New Black. Vi nsker
ydermere at diskutere, hvordan tv-serien formr at
vresamfundskritisk og kontroversiel.

ProblemfeltVi

nsker at forholde os til, hvordan de nye, brugerbetalte kabelstationer


har haft en indvirkning ptv-seriens format, og, i forlngelse heraf,
om OITNB opfylder kravene for, og dermed kankarakteriseres som, en
kvalitets-tv-serie.I beskftigelsen med tabubelagte emner i OITNB vil
vi undersge, hvorledes tv-serien italestteremner som raceopdeling,
religion, klasse, kn, seksualitet og, generelt, samfundsnormer. Vi vil
medudgangspunkt i Judith Butlers anskuelser af kn undersge, hvor
og hvordan tv-serien udfordrerden heteronormative matrice, samtidig
med at vi vil undersge, i hvor hj grad kn kan forsts
somperformativt. Derudover vil vi, med udgangspunkt i Laura
Mulveys feministiske analyser af8af123filmstetik undersge, om
serien undgr at underlgge sig en patriarkalsk orden, og hvorledes
dettekommer til udtryk. Med afst i Foucaults teori om heterotopier
vil vi ydermere undersge,hvorledes fngslet, der fremstilles i OITNB,
kan karakteriseres som et heterotopi, og hvordan tvserienkan bruge
dette heterotopi til at italestte tabubelagte emner p en karikeret
og overdrevenmde, sledes at tendenser i det virkelige
(amerikanske) samfund sttes p spidsen. Stuart Hall ogQuijanos
teoerier vil blive inddraget til at forst, hvorfor der er opstet en
klasseopdeling af racer.Med afst i disse teorier, vil vi diskutere i hvor
hj grad dette gr sig gldende i dag, og hvordandet afspejles i

OITNB.I valget af vores teoretikere har vi mtte afgrnse os fra


mange af deres vrige teorier, hvilketlbende vil blive uddybet i de
flgende teoriafsnit.Vi vil, med konkrete analyse-eksempler fra OITNB,
som er reprsentative for det generelle billede,undersge hvorledes
tv-serien bner op for kapitlet om de stemmelse kvinder i det
amerikanskesamfund, nemlig den farvede kvinde, underklassekvinden og kvinden uden for den seksuelle norm,og hvordan tv-serien
herigennem bryder med de gngse normer for tv-serier, og dermed
kankarakteriseres som kontroversiel og
aftabuiserende.

Indledning til OITNBDen

Netflix-producerede tv-serie OITNB er skabt af den nytnkende og


alternative Jenji Kohan,som ligeledes str bag den populre, satiriske
dramedie Weeds (2005-2012), og har vundet utalligepriser.I OITNB
flger vi Piper Chapman, der ti r efter at have transporteret drug
money, skal afsone en15 mneders fngselsdom i Litchfield Federal
Penitentiary. Hun er blevet stukket af n frafortiden, og m forlade
sin jdiske forlovede, forfatteren Larry Bloom, og sit stabile og
tryggemiddelklassesliv, til fordel for livet som indsat. Frste dag i
fngslet konfronteres hun medfortiden, idet hun mder Alex Vause,
den kvindelige, narkosmuglende ekskreste, der for Piper
varindgangen til det kriminelle milj. I fngslet bliver Piper ligeledes
konfronteret med en ny verden,hvor hun skal lre at forst fngslets
uskrevne regler. Dette giver anledning til enidentitetsudvikling hos
Piper, der gr fra i starten at opfatte sig selv som markant anderledes
end deandre indsatte, til senere at opleve, at hun har mere tilflles
med kvinderne i fngslet end medvenner, familie og sin forlovede
udenfor. I fngslet bliver Alex det eneste trygge og velkendte
for9af123Piper, men samtidig noget farligt og dragende, som stille og
roligt trkker hende vk fra Larry.Sidelbende foregr der flere
dramatiske ting i fngslet, bde imellem de indsatte og de
ansatte.Med Piper som frontfigur behandler OITNB med en ironisk
distance adskillige store temaerigennem de mange skve figurer,
hvorunder der blandt andet kan nvnes emner som kn,
race,seksualitet og klasse.2

TeoriVi nsker i de flgende

teoriafsnit at redegre for de valgte teorier. Frst og fremmest vil vi


grerede for en udvikling hos de nye, amerikanske tv-serier, der
bestrber sig p at fange et segmentbestende af et mere
kvalitetskrvende publikum. Vi vil forklare, hvordan OITNB indfinder
sigblandt disse nyere kvalitetsserier, ved at kigge p filmteoretiske
begreber defineret af blandt andreHaastrup, Hjer, Halskov med
flere3.Herefter vil vi gre rede for Mulveys psykosemiotiske filmteori,

som vi nsker at bruge under voresanalyse af OITNB, mere specifikt i


analysen af opretholdelsen af et patriarkalsk samfund. Vi vilinddrage
Pedersen, der har brugt Mulveys teori til bde at analysere film og tvserier, hvilket giveret historisk indblik i fremstillingen af henholdsvis
mnd og kvinder i tv-mediet og samtidigillustrerer Mulveys
teori.Efterflgende nsker vi at gre rede for Butlers meget
omfattende filosofi, hvor vi vil komme indp den heteronormative
matrice (forstelighedens matrice), samt Butlers forstelse af socialt
ogbiologisk kn med fokus p performativitet. Vi vil ydermere
komme ind p sprogets magt, hvorsproget og kategorisering er med
til at fastholde en heteronormativ forstelse af subjekter.Dernst
redegres for Foucaults forstelse af skaldte heterotopier. Vi vil
forklare, hvordanfngslet i OITNB, samt selve serien, kan hver isr
forsts som heterotopi. Yderligere vil der gresrede for, hvordan en
sdan forstelse kan bruges i vores analyse og diskussion af
seriensproblematisering af adskillige normer og forstelser i det
amerikanske samfund. Til sidst vil vi, udfra Hall og Quijano, gre rede
for en raceopdeling, der har sit udgangspunkt helt tilbage
ikoloniseringen, og som stadig anno 2015 vedligeholder en
hegemonisk diskurs, hvor Europa (ogdet hvide) reprsenterer den
sande viden.2En beskrivelse af samtlige af de karakterer, der vil blive nvnt i
projektet, kan findes i bilag 1.3Teoretikere vil blive prsenteret i deres respektive
teoriafsnit.10af123Kvalitets-tvTeori

omhandlende kvalitets-tv vil i


analysen blive benyttet til at undersge, hvorledes OITNB leverop til
kravene for en kvalitets-serie. I dette afsnit vil vi kort gre rede for en
historisk udvikling afden skaldte tv-dramatik. Teori og begreber
omkring tv-serier vil lbende blive introduceret ianalyseafsnittet, da
disse bedst belyses gennem aktiv analyse. Her vil vi blandt andet
komme ind pOITNBs genre, narrative struktur samt stetiske
udtryk.I artiklen Its not TV beskriver Andreas Halskov (1981-),
cand.mag. i filmvidenskab og eksternlektor ved Kbenhavns
Universitet, og Henrik Hjer (1969-), cand. mag. i Film- og Tvkundskab,udviklingen for de amerikanske kvalitetsserier, hvor HBOs
tv-dramaer har ledt vejen for en tvdramatik,der udvider
filmformatet:Det populre slogan fra 1997, Its not TV. Its HBO, synes at
pege frem mod enny og anderledes filmisk Tv-dramatik. Den peger i al fald
p en ny mlgruppe, en nymde at opleve Tv p og ny form for
markedsfring. Sprgsmlet er blot om Tvdramatikkenreelt har forandret
sig, og om disse forandringer i givet fald stikkerdybere end store budgetter
og en hj production value(Halskov & Hjer 2009)Pengestrmmen er

eksploderet, og seriernes budgetter og production value er blevet


markantstrre. Tv-mediet kan ikke lngere betegnes som small
screen og bad sound, og iflge Halskov ogHjer har tonen, tematikken

samt fortllestrukturerne forandret sig: Den moderne Tvdramatik,som vi navnlig kender den fra HBO, er ved at sprnge
netop de rammer, der ontologisk set grTvet forskellig fra filmen.
Eller er de? (ibid.).Denne udvikling skyldes blandt andet en ny form
for markedsfring af tv-dramaet, hvorbetalingskanaler, som HBO,
Showtime og senere Netflix, har skullet producere produkter,
dertilbyder noget ekstraordinrt. Noget som man ikke fr hos de
store networks, eksempelvis FOX,ABC og CBS, der bliver finansieret
af reklamer, og derfor kan tilbyde gratis tv.Hjer og Halskov uddyber
herefter, at HBO, i kraft af den moderate succes med tvkomedienTanner 88 (1988), fik bnet jnene op for et nyt segment,
der ikke blev tilgodeset af dendavrende tv-branche: Den
veluddannede, forholdsvis velhavende storby-seer, der ikke bare
villeunderholdes men ogs udfordres foran tvet (ibid.). Segmentet
var en benlys mlgruppe, da de11af123netop havde de finansielle
midler til at betale for kvaliteten. Hjer og Halskov
understreger,hvordan den professionelle (niche)markedsfring, rettet
mod et hjtuddannet, kvalitets- ogselvbevidst tv-publikum, har vret
afgrende for, at det populrkulturelle tv-medie har kunnebrande
sig som mere end bare tv - quality tv. Under slagordene You are all
individuals (ibid.),har det nye tv-drama kunne differentiere sig fra det
mere gngse tv-produkt. Det har kunne defineresig som mere
kunstnerisk, ved at rette sig mod fortsat mere segmenterede grupper.
Tidlige forsgmed kvalitetsserier, som Twin Peaks (1990) og NYPD
Blue (1993), var derfor ikke succeser pgrund af overddige seertal,
men derimod var de bredt omtalt og set af det rigtige
(kbedygtige)publikum. Den brede omtale har bevirket, at
betalingskanalerne bliver bredt reprsenteret i diversekabelpakker,
og har derfor kunne tjene penge p trods af, at serierne ofte var
karakteriserede vedforholdsvis sm seertal (Wojcik 2012).Kravene er
heller ikke de samme for betalingskanalerne. Halskov og Hjer
forklarer, underoverskriften Shit, piss, fuck, cunt, cocksucker,
motherfucker and tits - transgressive tendenser inyere Tv (reference
til org. HBO-slogan: Tits, ass, and guns), hvordan HBO (og
efterflgendeandre betalingskanaler) har vundet seerer ved at
sprnge rammerne, for hvad tv-serien kan tilladesig at vise: En
tendens til at s tvivl om amerikanske vrdier, eksekveringen af
basale rettighederog politiske diskurser i tiden, der i dag er nsten
ensbetydende med HBO (Halskov & Hjer2009). Da HBO ikke skulle
tage hensyn til alle, for at opn det bredest mulige seertal, har de
kunnebefri serierne fra en konservativ, amerikansk overflsomhed.
Under det kunstneriske idgrundlag,at sand kunst ikke opstr inden
for skarpe og snvre rammer, kunne serierne vise og diskutere

sex,vold, stoffer, racisme, religion, politik og andre kontroversielle


emner. Tabu har fet en anden,modsat betydning for
betalingskanalerne, da seriernes kvalitet netop ogs
omhandlerproducenternes vilje til at diskutere tabubelagte emner.Kort
sagt har de nye kvalitetsserier, og dette er ikke lngere blot et HBOfnomen, ndretholdningen omkring tv-serien fra at blive anset som
populrkulturelt, fordummende guiltypleasure tv, til i dag at blive
set som, i hvert fald for de bedste serier, mere kunstneriske.Vi nsker
i analysen at undersge, hvorledes OITNB kan karakteriseres som en
kvalitetsserie.Kvinden som objektI dette afsnit vil vi redegre
for den feministiske filmteoretiker Laura Mulveys (1941-), og
(ph.d.)medieforsker Vibeke Pedersens (1945-), feministisk inspirerede
teorier, der behandler kvinden somikon i klassiske hollywoodfilm,
samt nyere tv-serier. I dette projekt kan vi benytte
Pedersens12af123analyser som en historisk baggrundsviden, og
samtidig som et eksempel p Mulveys teorieroverfrt p konkret filmog tv-serie-analyse. Samtidig kan vi bruge Pedersens analyser af
bdeklassiske Hollywood-film og nyere tv-serier, som et perspektiv til
den analyse vi str over for afOITNB. Begge teoretikere giver os en
indsigt i, hvordan iden om et patriarkalsk samfund kanoverfres p
det filmtekniske og dermed vedligeholdes i tv og film, hvorfor vi kan
benytte begge ien undersgelse af, om OITNB lsriver sig fra den
patriarkalske orden.Laura Mulvey har, i artiklen Visual Pleasure and
Narrative Cinema, brugt psykoanalysen til atforklare, hvordan
filmfascination bliver forstrket af fascinationsmnstre, som allerede
findes i detindividuelle subjekt og i de socialiseringsprocesser, som
har prget ham4 (Mulvey 1991: 69). Hunbenytter den
psykoanalytiske teori som et politisk vben, der skal belyse (og
kritisere), hvordan detpatriarkalske samfund har struktureret filmens
form (ibid.). Hun beskriver, hvordan Hollywoodfilmener struktureret til
at tilfredsstille en mandlig tilskuer ved at give mulighed for
identifikationmed eksempelvis en magtfuld helt og ved at tilbyde et
billede af kvinden som objekt for detmandlige blik.I psykoanalytisk
forstand udgr den kvindelige karakter et potentielt problem for
manden, da hunsignalerer noget, som blikket konstant kredser om,
men forngter: hendes mangel p en penis, derindebrer en trussel
om kastration og dermed ubehag. Mulvey pointerer, at Hollywoodfilmentilbyder den mandlige tilskuer to flugtveje fra
kastrationsangsten - enten voyerismen ellerfetichismen. Voyerismen
som en undersgelse eller afstraffelse af det skyldige objekt,
altskvinden, og fetichismen som en forngtelse af kastrationen
(ibid.: 76-77). Kvinden kan derforindtage to mulige positioner: hun
kan indfinde sig i det patriarkalske samfund, eller

bliveafstraffet.Mulvey pointerer, at i en verden, som bygger p


manglende balance mellem knnene, er skuelystenblevet splittet
mellem aktiv/mandlig og passiv/kvindelig, hvilket betyder, at kvinden
er billede ogmanden er brer af blikket. At kvinden er billede vil sige,
at hun er kodet til at have en funktion,hvor der skal ses p hendes,
to-be-looked-at-ness, primrt som erotisk objekt (ibid.:
74).Iscenesttelsen af den kvindelige figur, som billede og ikke-blik,
er en specifik filmiskkonstruktion, der har til forml at underbygge
den flelse af almagt, som oftest er filmens tilbud tilden mandlige
seer. Den kvindelige figur er brer af den billedfunktion, som er
problematisk for det4Mulvey benvner konsekvent subjekter som han. Der
forelgger ingen forklaring p dette, men det kan muligvisopfattes som noget
demonstrativt/en provokation, idet Mulvey som bekendt er
feminist13af123mandlige

subjekt, og som ikke-blik skal hun


understtte den mandlige seers illusion om at besiddeet altseende og
almgtigt blik (ibid.: 75).Mulvey beskriver, hvordan filmen opfylder
subjektets oprindelige nske om lystfuld beskuen(voyerisme), idet
mainstream-filmens konventioner gr, at opmrksomheden rettes
mod denmenneskelige skikkelse. Nysgerrigheden og nsket om at
beskue blander sig her med en fascinationaf lighed og genkendelse.
Lacans (jf. Teori: Subjektet fanget i sproget) teori om
spejlfasenbeskriver det tidspunkt, hvor barnet genkender sit eget
spejlbillede, men hvor de fysiske ambitionerendnu overgr de
motoriske evner. Barnet jubler, fordi han oplever sit spejlbillede som
merefuldendt og perfekt end han oplever sin egen krop. Det er
billedet, som udgr oprindelsen til detimaginre, til
genkendelsen/miskendelsen og identifikationen og dermed det frste
udtryk af jegog af subjektivitet. Iflge Mulveys analyse af klassiske
Hollywood-film bliver spejlfasen netopreproduceret under
filmoplevelsen, hvor det mandlige subjekt oplever en spejling med
denmandlige protagonist, der virker som jeg-ideal. Filmen har
udmrket sig ved, srligt for manden, atskabe jeg-idealer, helten,
som m vre subjekt i filmen (han har narrativ og visuel kontrol), for
atidentifikationen kan finde sted. Den mandlige helt er i besiddelse af
fallos, hvilket ses ved, at denkvindelige-anden finder ham attraktiv. P
denne mde opfylder filmen mandens skuelyst (ibid.: 72-73).Vibeke
Pedersen er i hj grad inspireret af Mulvey, og udgav i 1995 bogen
Kvinden som ikon, somtrkker en lige linie fra den klassiske
Hollywood-film til tv anno 1995 og pviser, at de kvindeligeog
mandlige roller i tv ikke har ndret sig synderligt (Pedersen 1995:
Bagside). Pedersen gr brugaf Mulveys teorier i analysen af bde
klassiske Hollywood-film, som Mulvey beskftiger sig med ifromtalte
artikel, men ogs mere moderne tv-serier end dem der fandtes, da

Mulvey skrev sinartikel.Pedersen analyserer p hvilken mde, kvinden


som billede og manden som brer af blikketkommer til udtryk i disse
film og tv-serier. Hun analyserer i Kvinden som ikon bde
Hollywoodklassikeresom The Big Sleep (1946) og Der blaue Engel
(1930), men ogs mere tidssvarende tvproduktionersom Miami Vice
(1984-1990) og The Golden Girls (1985-1992), med hvilket hunpviser
at fremstillingen af kvinden som ikon ikke har ndret sig mrkbart.
Alle Pedersensanalyserede film er produceret for minimum 25 r
siden, men det er vores opfattelse, at tendensentil at fremstille
kvinden som ikon, sexobjekt og billede for det mandlige blik i film og
tv-serierstadig er aktuel. Hele hollywoodstetikken er stadig aktuel,
og de klassiske historier ergenkendelige og genfortlles i nyere film
og tv.14af123Nyfeminisme & identitetProfessor i Retorik og
Litteraturvidenskab (p University of California,
Berkley),poststrukturalistisk nyfeministisk filosof og psykoanalytisk
queerteoretiker, Judith Butler (1956), erforfatteren bag Knsballade
(Org. Gender Trouble) fra 1990. Vi er bevidste om, at Knsballade
afButler nrmere er en filosofi end deciderede teorier, men vi vil dog
benytte (dele af) bogen som endel af vores teoretiske grundlag.I
Knsballade italestter Butler ideen om det biologiske kn (sex)
versus det sociale og kulturellekn (gender), hvilket danner grundlag
for en forstelse af kn som vrende bestemmende for,hvordan man
performer sit skaldte kn for at passe ind. Dette inddrages i
analysen til atundersge, hvordan karaktererne kan siges at
performe deres kn.Hun italestter ligeledes, at et (forsteligt)
forhold skal vre mellem en mand og kvinde, ogskaldet den
heteronormative matrice. Hendes filosofi vil yderligere blive benyttet i
en undersgelseaf, hvordan tv-serien belyser den heteronormative
tankegang, som samfundet (iflge Butler) erunderlagt.Kvinden
som subjektI bogens frste kapitel citerer Butler indledningsvist den
franske eksistentialist Simone de Beauvoir(1908-1986): Man fdes
ikke som kvinde, man bliver det, og den franske filosof og
idhistoriker,Michel Foucault (1926-1984): Det var anvendelsen af
seksualitet [], der etablerede denneforestilling om kn (Butler
2010: 37). I dette afsnit ser vi nrmere p, hvad der udgr
kategorienkvinder. Med inspiration fra Foucault, forklarer Butler, at
for at kunne blive anset som vrendekvinde, bliver man ndt til at
leve op til de betingelser, det krver for at vre subjekt: Det er
ikkenok at undersge, hvordan kvinder kan blive mere fuldstndigt
reprsenteret i sprog og politik []kategorien kvinder, som
feminismens subjekt, er produceret og indskrnket af selve
demagtstrukturer, hvorigennem emancipation sges (ibid.: 39). Nr
systemet producerer knnede,dominerende og maskuline subjekter,

bliver det i sig selv ekskluderende i forhold til kategorienkvinder, der


derfor er en meget indskrnket kategori. I forlngelse af dette stiller
Butlersprgsmlstegn ved den mde, hvorp kvinder per automatik,
politisk og kulturelt set, bliverbetegnet som tilhrende n og samme
kategori og ligeledes som havende en form for fllesidentitet: Hvis
man er en kvinde, er det vel ikke alt, hvad man er; udtrykket er
ikke udtmmende[] fordi kn ikke altid er konstitueret kohrent
eller konsekvent i forskellige historiske kontekster15af123[] (ibid.:
40). Dette anser Butler som srligt problematisk, da man blandt
andet derfor ikke tagerhjde for [...] racemssige, klassemssige,
etniske, seksuelle og regionale modaliteter (ibid.).Biologisk og
socialt knHistorisk set har der eksisteret en skelnen mellem det
biologiske og det sociale kn, hvilketoprindeligt blev benyttet til at
forst biologi som vrende skbne, mens det sociale kn
blevforstet som en kulturel konstruktion. Butler betegner socialt kn
som en:[] psykisk og/eller kulturel betegnelse for selvet og begr
hvor begrer heteroseksuelt og derfor differentieret gennem en
modstningsrelation tildet andet kn, som det begrer [] Denne
institutionelle heteroseksualitetbde krver og producerer hver af de
knnede termers muligheder inden foret binrt knssystem, der er
baseret p modstninger(Butler 2010: 67)Iflge Butler, eksisterer der
en sammenhng mellem det biologiske og sociale kn, som br
tagesmed i overvejelserne, nr man undersger begrebet kn.
Butler stiller sprgsmlstegn ved, ombiologisk kn skal defineres ud
fra noget hormonelt, noget anatomisk, noget kromosomalt ellernoget
helt andet. I den forbindelse hentyder Butler samtidig til, at det
biologiske kn muligvis erlige s konstrueret som det sociale kn
(ibid.: 46). Hun mener derfor, at der reelt set ikke kanskelnes
fuldstndigt mellem det sociale og biologiske kn, da ingen af dem
kan st uafhngigt afhinanden. Der er dermed en kompleks
sammenhng, idet det biologiske kn ligeledes er en socialknnet
kategori, og derfor ikke er uforanderlig, blot fordi man fdes med en
bestemt krop (ibid.). Iforlngelse af grnsen mellem det sociale og
det biologiske kn refererer Butler til Beauvoir, dermener, at socialt
kn er konstrueret. Iflge Beauvoir hersker der en kulturel tvang, der
tvingerknnene til at tilegne eller ptage sig et bestemt socialt kn,
for eksempel kvinde. Med detteindikerer hun ligeledes, at det er en
flydende strrelse, og det er derfor noget man bliver, og ikkenoget
man er. Det betyder i vrigt heller ikke, at den person, der tilegner
sig dette kvinde-mrkat, ndvendigvis er af hunkn (ibid.:
47).Kroppen optrder blot som et passivt instrument eller medium,
og ikke som en bestemtidentitet. Butler forklarer, at typiske
humanistiske forestillinger om subjektet antager det

sociale16af123kn som en attribut ved en person, eller en kerne.


Denne kerne reprsenterer personen, derbetegner en [...]
universel evne for fornuft, moralske overvejelser eller sprog (ibid.:
50). Butlerhvder dog, at det altid er relativt, hvad personen eller det
sociale kn er, da der skal tages hjdefor de konstruerede relationer,
hvori det bestemmes (ibid.).Butler italestter en overensstemmelse,
der helst skal finde sted mellem biologisk kn, socialt knog seksuel
praksis og begr, for at kunne blive defineret som forstelige kn.
Der skal alts vreen sammenhng mellem de eksisterende normer
for kontinuitet og kohrens, i forhold til detbiologiske og det kulturelt
skabte kn, for at det kan accepteres som forsteligt. Socialt
knbetegner alts en form for samhrighed mellem biologisk kn,
socialt kn og begr. Dette sker dogkun s lnge biologisk kn
ndvendiggr socialt kn (ibid.: 60)..Den heteronormative matrice
(forstelighedens matrice)Den heteronormative matrice, ogs
kaldet forstelighedens matrice, betegner den klassiskeforstelse af
modstningen mellem feminin og maskulin, der forsts som
termer, der normaltforbindes med kvinde og mand. Den
heteroseksuelle matrice skal alts ses som en normskabendestruktur,
der indebrer, at man p grund af sit skaldte biologiske kn har et
bestemt begr, dermedfrer en bestemt praksis. Butler betegner
sledes forstelige kn som vrende dem, [...] der pen eller anden
mde indstifter og fastholder relationer af kohrens og kontinuitet
mellem biologiskkn, socialt kn og seksuel praksis og begr (Butler
2010: 60).Denne forstelige knsidentitet udelukker, at visse former
for identiteter ikke kan eksistere, hvisder ikke er en sammenhng
mellem det sociale og det biologiske kn. Derfor fremstr visse
formerfor knsidentiteter som uforstelige hvilket, Butler antyder,
fr dem til at fremtrde somvrende logisk uforstelige og
udviklingsmssige fiaskoer (ibid.). En del af det, Butler kritiserer,
erdet tabu, der ligger omkring homoseksualitet og den knsidentitet,
der medflger grundetheteroseksualitetens mde at producere
identiteter ud fra et kulturelt net af idealiseringer ogobligatoriske
forestillinger, der knytter sig til denne seksualitet (ibid.: 226). Fordi
kn bygger p enheteroseksuel konstruktion, der er reguleret efter
dens pgldende reproduktive seksualitet, opstrder, iflge Butler,
en falsk stabilisering af det sociale kn. Dermed fremkommer der et
problem fordem, der falder uden for kategori, som eksempelvis
bsser, lesbiske, biseksuelle og transknnede,idet det sociale kn,
som tidligere nvnt, ikke ndvendigvis flger det biologiske kn, og
samtidiger det heller ikke givet, at begr og seksualitet flger det
sociale kn. Det betyder, at [...] ingen afdisse dimensioner af
betydningsbrende kropslighed udtrykker eller afspejler hinanden

(ibid.),17af123hvilket skal belyse, at den heteroseksuelle kohrens


afslres som en regulerende lov inden for detseksuelle felt, hvilket
den foregiver at beskrive.For at forklare hvordan denne forstelse af
den heteroseksuelle matrice og forskellen p kn eropstet, henviser
Butler til Lacan, der taler om Faderloven, hvori han ppeger, at
forskellen p knikke kan ses som vrende et enkelt
modstningsforhold mellem mand og kvinde funderet p
engrundlggende mde at se og forst verden p. Han mener
sledes, at det feminine subjektbetegner en mangel ved det sociale
kn, hvor det maskuline betegner [] en fiktiv
konstruktionproduceret af den lov, som forbyder incest og
fremtvinger et heteroseksualiserende begrsuendelige forskydning
(Butler 2010: 74). Faderloven, der er bygget p incesttabuet, betyder,
atsnnen afskres fra moderen og datteren fra faderen. Denne lov
fordrer ligeledes at datterenovertager moderskabsrollen og p den
mde frer slgtskabsreglerne videre. Det er sledes, skriverButler,
grundet denne Faderlov, og de forbud den indeholder, at kulturelt
forstelige kn bliverproduceret dog kun gennem skabelsen af en
ubevidst seksualitet (ibid.: 75).Videre ppeger Butler uenigheder
vedrrende Faderloven. Hun skriver, at striden ogs omhandleren
diskussion om, hvorledes man skal opfatte det tidslige billede af
revolutionr seksualitet, somkun har mulighed for udfoldelse fr en
lov indfres og efter denne lov er blevet ndret eller fjernet.Hertil
mener Butler, at en seksualitet befriet fra heteronormative
konstruktioner er en utopi, damagtrelationer fortsat vil konstruere
seksualitet for kvinder (ibid.: 77).PerformativitetVidere abonnerer
Butler p Foucaults forklaring om, hvorledes kategorien om biologisk
kn erkonstrueret gennem en holdning, der er historisk bestemt af
seksualitet. Kn bliver set som rsag tilseksuel erfaring, adfrd og
begr. Det forholder sig dog sledes, at rsagen snarere er en
virkning,en produktion af [] et givent seksualitetsregime, som
sger at regulere seksuel erfaring ved atindstifte de adskilte
knskategorier som grundlggende og kausale funktioner inden for
enhverdiskursiv redegrelse af seksualitet (Butler 2010: 68). Butler
mener, at substantivet kn ikkebetegner en bagvedliggende
identitet fordi denne identitet bliver skabt performativt af
denhegemoniske diskurs: I denne forstand er kn altid en gren
omend ikke et subjekts gren, der kansiges at eksistere forud for
handlingen (ibid.: 71).Butler belyser konstruerede handlinger,
gestusser og iscenesttelser som performative, idetidentiteten, de
pstr at udtrykke, skal ses som fabrikationer, der er visualiseret
[] gennemkropslige tegn og andre diskursive midler (ibid.: 227).
Den socialt knnede krop anses som18af123performativ, idet selve

subjektiviteten er en virkning og funktion af en specifik social og


offentligdiskurs. Det handler, iflge Butler, om, hvordan man kan
forst heteroseksualitetens tvungnereproduktive ramme, hvor
handlinger, gestusser samt artikulerede og iscenesat begr er med til
atskabe en illusion af indre og organiserende knskerner. Det bliver
opretholdt gennem dissediskurser, med tanke p at kunne regulere
seksualitet inden for denne ramme (ibid.). Man kan altsbde se det
sociale kns indre sandhed som en fabrikation og betragte det sande,
sociale kn som enfantasi, der er indskrevet p kroppen, hvilket
pointerer, at sociale kn hverken kan betragtes somsande eller falske,
idet de kun er produceret ud fra en dikterende diskurs om en stabil og
primridentitet (ibid.: 228). Det sociale kn vil alts tilpasse sig efter
den dikterende heteronormativediskurs.Det sociale kn tolkes som en
performance, idet det er underlagt tvungne systemer, hvor der
erklare straffemssige virkninger. Her ppeger Butler, at vi straffer
dem, der ikke gr deres knkorrekt, netop fordi de ikke flger et
handlingsmnster, og uden dem vil der ikke vre et socialtkn. Butler
mener dermed, at socialt kn er en konstruktion, der skjuler sin
dannelse. Hun uddyberdannelsen sledes:[] sin tilblivelse; den
stiltiende kollektive aftale om at udfre, producere ogbevare distinkte
og polre sociale kn som kulturelle fiktioner er skjult
afproduktionernes trovrdighed - og af de straffe, der rammer dem,
der ikkeaccepterer at tro dem; konstruktionen fremtvinger vores tro
p sinndvendighed og naturlighed(Butler 2010: 232)Yderligere
kommenterer hun, at det straffemssige er reguleret af kulturelle
fiktioner og, historiskset, har materialiseret sig gennem kropslige
stilarter, hvor straffen enten er blevet kropsliggjorteller afrettet under
tvang. Butlers pointe skal alts tolkes sledes, at en tilpasning af
miljet ikke ervalgfri, men tvang man er underlagt grundet
normen.Butler skriver endvidere, at knshandling er en performance,
hvori der foretages en gentagelse.Gentagelsen skal i denne
forbindelse bde betragtes som en geniscenesttelse, men ogs
somnytilegnet erfaring, i form af betydninger, der tidligere er blevet
socialt etablerede, hvilket kan sessom et legitimeret udtryk (ibid.:
233). Selvom socialt kn kan betragtes som en
individuel19af123gentagelse, s er det ligeledes en kollektiv handling
og dermed ogs en offentlig handling, da det erde individuelle kroppe,
der iscenestter disse betydninger, og gr dem til en stilisering ved
knnet,hvilket medfrer en offentlig handling. Handlingerne er bde
pvirket af en tidslig og kollektivdimension, idet en performance har
[] det strategiske forml at opretholde socialt kn inden fordets
binre ramme (ibid.: 233). I og med at forstelsen af knsidentitet
(re)produceres ved hjlpaf gentagelse, og p den mde bliver en

naturlig vren, som Butler ikke mener er mulig at stoppe,stiller hun i


stedet sprgsmlet: Hvilken slags subversiv gentagelse kan stte
sprgsmlstegn vedidentitetens egen regulerende praksis? (ibid.:
81). Hun ppeger dog, at hvis subjektet ikke formrat underlgge sig
den heteronormative diskurs, ved netop ikke at deltage i disse
gentagelser, opstrder mulighed for knstransformation. I og med at
man p denne mde udfordrer normen,udfordrer man den politiske
konstruktion, da den dermed ses som spinkel. Med andre ord:
helevores mde at tnke kn p udfordres (ibid.:
234).Opsummerende kan det siges, at Butler mener, at kn er noget
man gr, og ikke noget man er.Der er alts tale om, at kn anses
for at vre performativt, noget der skabes. Hun forsger at greop
med den heteronormative matrice, normen, ved at argumentere for,
at blot fordi man er fdt ien bestemt krop, forudstter det ikke, at
man passer ind i n bestemt (kns)kategori, for
eksempel(heteroseksuel) kvinde eller mand. Butler opererer ud fra
en grundtanke om, at kn hverken kanbetragtes som sande eller
falske, virkelige eller tilsyneladende, men hvor de bde kan
vretrovrdige og utrovrdige (ibid.: 235).Subjektet fanget i

sprogetVi har valgt kort at redegre for psykiater og


psykoanalytiker Jacques Marie mile Lacans (1901-1981) teori om de
tre universelle ordener. Dette, fordi vi kan bruge denne til at
understtte detheterotopiske i OITNB gennem den imaginre og
symbolske orden. Den symbolske orden erligeledes med til at forklare,
hvorledes subjektet er underlagt sociale og kulturelle
systemer,herunder er sproget den vigtigste institution.Lacan har
inddelt menneskets psyke i tre universelle ordener: den symbolske,
den imaginre samtden reelle orden. Ordenerne tjener det forml, at
belyse psykens struktur, og de skal ses somheterogene dele af det
subjektive, men dog stadig sammenhngende og afhngige af
hinanden. Detimaginre og det symbolske felt skelner mellem en
frsproglig og en sproglig erkendelsesform. ForLacan synes isr den
symbolske orden at vre vigtig, hvor en af hans hovedteser lyder, at
detubevidste er [...] struktureret som et sprog (Lacan 2004:
23).20af123Ved den symbolske orden forsts sociale og kulturelle
systemer, som subjektet er struktureret efter,og sproget nvnes som
den mske vigtigste institution heraf. Den symbolske orden er
sledesnoget, man som subjekt fdes ind i, og den er en
ndvendighed for, at et samfund kan eksistere, dadette krver en
flles forstelse. Og samtidig er subjektet sledes et produkt af
sociale og kulturellestrukturer (Benvenuto & Kennedy 1986: 81).Hvor
det symbolske er en sproglig og flles struktureret erkendelse, vil det
imaginre vre enfrsproglig erkendelse. Den imaginre orden blev,

af Lacan, beskrevet ud fra det skaldtespejlstadie. Spejlstadiet bliver


forklaret udviklingspsykologisk som en fase, hvor et barn falder
oversit eget spejlbillede (jf. Teori: Kvinden som objekt).Det reelle
eksisterer uden for bde den symbolske og den imaginre orden
herved bliver denrefleksivt og sprogligt utilgngelig. Det reelle er
sledes [] pre-mirror, pre-imaginary, presymbolic what cannot be
symbolized what loses its "reality" once it is symbolized
(madeconscious) through language (Loos 2002). I det jeblik hvor
man sprogligt forholder sig til detreelle, vil man have bevget sig
over i det symbolske.FoucaultMichel Foucault (1926-1984) var
fransk psykolog og filosof. Han er dog srligt kendt for sineteorier om
magtrelationer, som han blandt andet udfolder i bogen Overvgning
og straf fra 1975,der behandler disciplineringsstrategier i
straffesystemet. Disse af Foucaults studier havde ligeledesvret
oplagte at benytte i dette projekt, men da en afgrnsning har vret
ndvendig, har vi valgtudelukkende at fokusere p hans tekst Of
Other Spaces: Utopias and Heterotopias. Butler grligeledes rede for
de vsentligste af hans pointer i forhold til subjektpositioner hvordan diskursenstiller positioner til rdighed for subjekterne. Med
dette forklarer han hvordan kn, og det atknnes, er underlagt
samfundsmssige magtstrukturer.Foucault ppeger, at der ikke
eksisterer en kultur eller et samfund i verden, hvor der ikke
findesheterotopier. Vi har valgt at benytte Foucaults teori om
heterotopier, idet hele tv-serien i sig selvkan betragtes som et
heterotopi. Fngslet i OITNB kan ligeledes karakteriseres som et
heterotopi,hvilket vil blive uddybet i analysen. Vi benytter ligeledes
teorien til at klarlgge vigtige aspekteromkring forholdene i Litchfield
fngslet og i serien generelt.Heterotopier kan beskrives som steder,
hvor der forekommer afvigelser fra det moderne
samfund.Eksempelvis vil et alderdomshjem, idet det reprsenterer
dd og stilstand, der i en vis forstand ertabubelagte emner, afvige fra
et moderne samfund, der altid er i forandring. Det betyder ogs,
at21af123samfundet bestemmer heterotopiets funktion. Det vil sige,
at den kan skifte i funktion alt efterhvilken kultur eller hvilket
samfund, den befinder sig i. Foucault ppeger ligeledes, at
etheterotopisk sted ogs kan betegne ens eget univers. Det er det
sted, hvor man skaber sin egenhistorie og The space in which we
live, which draws us out of ourselves [...] (Foucault 1984: 3).Med
andre ord forklarer han, at vi lever inden for et st af relationer, der
afgrnser steder, som erureducerbare i forhold til hinanden og p
ingen mde overlejrer hinanden (ibid.). I den forbindelseer det ogs
vigtigt at pointere, at et heterotopi er i stand til at kombinere et
enkelt virkeligt rum,flere rum og websteder, der i sig selv er

uforenelige. Dette kan eksemplificeres ud fra en tv-serieeller film, da


dette er en to-dimensionel strrelse, der i sin afspilning indtrder i
voresflerdimensionelle verden. Med andre ord s trder et kunstigt
univers, i form af filmen, ind i denvirkelige verden (ibid.:
6).Heterotopier kan ogs forene forskellige tider, eksempelvis et
museum, hvor forskelligetidsperioder fres sammen det samme sted.
Men det kan ogs have den modsatte effekt, hvor dersker en
standsning af tid ogs kaldet normal tid som eksempelvis kan ses
p festivaler (ogfngsler). Heterotopiet bliver ligeledes karakteriseret
ved, at det ikke er frit tilgngeligt, hvilket vilsige at adgangen til et
heterotopisk sted kan foreg ved tvang, eksempelvis ved at komme i
fngseleller at man skal have kendskab til visse ritualer for at f
adgang. Der findes ogs heterotopier, derkrver en renselse, hvilket
kan forekomme i religise sammenhng.Heterotopier kan ogs
betegnes i sammenhnge, hvor er et samfund gennemgr en
historiskudvikling, men hvor der parallelt optrder et heterotopi, der
er stillestende, da hvert heterotopi harsin egen prcise funktion
inden for det samfund. Samtidig kan heterotopiet vre synkron med
denkultur, den optrder i og samtidig have en anden funktion (ibid.:
5).Foucault har desuden valgt at opdele heterotopier i to hovedtyper,
da han ikke mener, at man kandefinere en endegyldig form, der ville
passe alle heterotopier i alle henseender. De to hovedtyperkan
sledes opdeles efter, om der er tale om kriser eller afvigere. Den
frstnvnte type er dogikke srlig relevant lngere, idet den typisk
forbindes med primitive kulturer/samfund og i dag ernsten erstattet
med den anden type afvigere. Den anden type, afvigere, eller
afvigelse, erbetegnet p baggrund af individer, hvis adfrd er
afvigende fra den gngse norm eller densplacering, hvilket kan
eksemplificeres med plejehjem, psykiatriske hospitaler og fngsler
(ibid.: 6).I forbindelse med heterotopiet findes der ogs begrebet
utopien. Disse er beslgtede i den forstand,at de begge indeholder
en spejlfunktion. For at forst spejlfunktionen mellem de to begreber,
er man22af123ndt til at definere dem. Heterotopiet kan ogs
betegnes som anderledes sted, mens utopi skalforsts som intet
sted:Utopias are sites with no real place. They are sites that have a general
relation of direct orinverted analogy with the real space of Society. They
present society itself in a perfectedform, or else society turned upside down,
but in any case these utopias are fundamentallyunreal spaces (Foucault

1984: 4)Dermed beskriver heterotopiet virkelige steder, som deler


nogle trk med de fantasisteder, der ogsoptrder i utopien. Det vil
sige, at heterotopiet kan beskrives som et eksisterende mod-sted
tilutopiens ikke-eksisterende sted, hvor den fungerer som en form for
grnseovergang mellemutopien og den reelle verden:Because these

places are absolutely different from all the sites that they reflect and
speakabout, I shall call them, by way of contrast to utopias, heterotopias. I
believe that betweenutopias and these quite other sites, these heterotopias,
there might be a sort of mixed, jointexperience, which would be the
mirror(Foucault 1984: 4)Som Foucault selv nvner her, s er spejlet et

eksempel p et sted, hvor bde utopi og heterotopi erreprsenteret,


netop fordi spejlet p en gang udfordrer og gengiver den virkelige
verden. I denneforbindelse mener vi, at serien ligeledes kan
karakteriseres som en fordrejet, fiktionel gengivelse afsamfundet,
hvilket vi vil uddybe i analysen.Forstelse af racerTil at
undersge et andet kontroversielt aspekt i serien OITNB,
raceopdeling, inddrager vikultursociolog Stuart Hall (1932-2014) og
sociolog Anbal Quijano (1928-). Vi vil med disse teorierse p, hvordan
der er sket en opdeling af mennesker i kategorier, herunder race,
samt hvorfor denhvide race har mere magt end de
andre.23af123Stuart HallEt aspekt af Halls reprsentationsanalyse
omhandler hvordan sproget skaber en diskursiv,hegemonisk magt.
Dette ville have vret interessant i forhold til den mde karaktererne
i tv-serienomtaler sig selv og hinanden p, men da Hall primrt
inddrages i projektet for at belyse, hvorforder er denne uudtalte
raceopdeling i samfundet, som eksplicit vises i OITNB, har vi valgt
atafgrnse os fra dette aspekt. Stuart Hall og
reprsentationsanalysen inddrages derfor i et begrnsetomfang, der
bruges til at undersge, hvordan reprsentationen skaber
magtforhold gennemreprsentation af den Anden, race og
stereotyper.Hall taler om, at behovet for at inddele mennesker i
kategorier, kan vre affdt af et behov for atkunne forst verden
gennem en form for kulturel orden. Stereotypificeringen, derimod, kan
forstssom en praksis, der [...] facilitates the binding or bonding
together of all of Us who are normalinto one imagined community;
and it sends into symbolic exile all of Them the Others whoare in
some way different [] (Hall 2013: 248). Til yderligere at koble
stereotypificering sammenmed magt inddrager Hall filosof Jacques
Derrida (1930-2004), der taler om, at binre oppositioner,som Os og
Dem, sjldent indeholder et neutralt magtforhold, da den ene part
vil vredominerende (ibid.: 225).Oppositionen mellem Os og Dem
ses blandt andet i forbindelse med menneskets umiddelbartnaturlige
accept af raceopdeling, skabt p baggrund af Vestens ideer om race
og reprsentationen afdenne. Disse ideer er historisk og kulturelt
indlejrede i vores bevidsthed og kan siges, iflge Hall, atstamme helt
tilbage fra koloniseringen. Hall taler i den forbindelse om tre
kulturmder, der influerervores forstelse i dag. Frste mde sker ved
de europiske slavehandleres mde med detVestafrikanske rige. Det

nste er under, hvad han kalder, den hj-imperialistiske periode,


hvordele af det afrikanske kontinent mistede kontrollen til de
europiske magthavere. Det sidsteomhandler perioden efter Anden
Verdenskrig, hvor folk fra Tredjeverdenslande migrerede tilEuropa og
Nordamerika (ibid.: 228). Den mde slaverne blev reprsenteret af
imperialisterne harsledes fet betydning for forestillingen om Os og
Dem. En reprsentation, der blandt andetkom til udtryk gennem
sociokulturelle forskelle, da information om den sorte race blev
udledtgennem observationer foretaget af den hvide: Dette
medfrte naturalisering af raceforskelle, dade kropslige forskelle var
tydelige for alle. Der forekom herved en racialiseret viden, som i hj
gradblev produceret gennem reprsentationer af forskelle gennem
kroppen som en visuel diskurs (Hall,2013:233) (Matthiassen et al.
2014: 17).24af123Anbal QuijanoVi vil bruge Quijano til kritisk at se
p resultatet af eurocentrismen. Vi er dermed inspireret af hanssyn p
verden, og afholder os fra at se p afvigende teoretiske fremstillinger
af udvikling ogeurocentrisme. Quijano er relevant for vores analyse af
serien, da han kan bidrage til en forstelseaf, hvorfor den hvide race
stadig er overlegen anno 2015. Quijano gr samtidig op
medforestillingen om, at den menneskelige civilisation er kulmineret i
Europa (Quijano 2008).Quijano mener, at den raceopdeling, vi kender
i dag, og som ogs italesttes i OITNB, har sit ophavi koloniseringen
af Amerika, hvor den hvide race, som forklaret gennem Hall, var
verst. Dettehierarkiske system blev ogs herskende p
arbejdsmarkedet, hvilket Europa hurtigt tog til sig: [...]from the very
beginning of the colonization of America, Europeans associated
nonpaid ornonwaged labor with the dominated races because they
were inferior races (Quijano 2008:186). Europa s alts lnnet
arbejde som et privilegium for hvide. Iflge Quijano, er forholdet
tillnninger og lavere rangerende racer pvirket af denne raceklassificering. Den sorte race erligeledes adskilt fra blandt andet den
latinamerikanske, da det udelukkende var den sorte gruppe,der
blev brugt til slavearbejde, hvorfor de ogs blev set som den vigtigste
(ibid.).Den sande videnEuropa udnyttede denne magtposition ved
at ptvinge sin koloniale dominans og verdenssystemglobalt. Hermed
fik Europa mulighed for at forme en ny kultur og nye identiteter, der
skullereprsentere den sande viden (Quijano 2008: 188-189). En
viden, der sledes blev en almensandhed. Hermed blev
eurocentrismen en magtfuld og dominerende ideologi. Denne viden
indebarblandt andet, at modernitet og rationalitet blev associeret
med Europa. P grund af europernesevne til at udbrede deres
dominans globalt, s de deres position som naturlig overlegen:
Theassociation of colonial ethnocentrism and universal racial

classification helps to explain whyEuropeans came to feel not only


superior to all the other peoples of the worlds but, in
particular,naturally superior (ibid.: 189). Dette vil dog altid, iflge
Quijano, vre forvrnget og ugte: Thetragedy is that we have all
been led, knowingly or not, wanting it or not, to see and accept
thatimage as our own and as belonging to us alone (ibid.: 204).Bde
Hall og Quijano ser sledes synet p racer som vrende skabt tilbage
i kolonitiden og vreunderlagt magt. Hall ser magt som et middel til
at reprsentere Dem p en bestemt mde, hvorformagtforholdet
mellem Os og Dem, sjldent er neutralt og samtidig ogs er noget,
alle er fangeti. Individer i Vesten har derfor ikke haft en enerdig
indvirkning p placeringen af den Anden25af123eftersom alle er
fanget i en relation indenfor diskursen. Quijano bruges til at supplere
denneforstelse med begrebet eurocentrisme, der handler om en
opdeling af mennesker iciviliseret/uciviliseret, forstelsen af evolution
som udmundet i det europiske samfund, en naturligopdeling af
grupper i racer grundet kulturelle forskelle og tanken om, at alt andet
end Europa erumoderne.

Diskussion af

teorierVi vil i dette afsnit redegre for feminismen som den


bliver opfattet i dag. Derefter vil vi, medudgangspunkt i dette,
redegre for vores forstelse og senere brug af denne.Vi nsker
ydermere at forklare og diskutere, med udgangspunkt i hvordan vores
valgte teorierspiller sammen, og hvordan dette samspil pvirker vores
brug af teorierne. Vi vil komme ind p deteoretiske ststeder som
vores valgte teoretikere reprsenterer.Definition af

(ny)feminismeTil at starte denne diskussion vil vi kort introducere


Butlers placering i feminismen ogknsforskningens udvikling siden
1970erne, som bliver forklaret i et interview med Nina Lykke(1981-),
professor i knsforskning ved Linkbing Universitet, i bogen Frit Flet
(2014) af NajaMarie Aidt (1963-) , Line Knutzon (1965-) og Mette
Moestrup (1969-).Iflge Lykke, har feminismen bevget sig fra
standpunktsfeminisme, hvor knsforskningen tagerudgangspunkt i
kvinden, og bliver af bestemte kategorier (etnisk minoritet, seksuel
minoritet,arbejderkvinder og s videre.), til postmoderne og
postkonstruktionistiske feminisme. Denpostmoderne feminisme
kendetegnes ved, at der stilles sprgsmlstegn ved kategorier, der
[...]tages for givet, deriblandt knskategorierne. Den undersger de
sproglige forudstninger foroverhovedet at tale om f.eks. kvinder
og mnd, lesbiske, sorte kvinder og arbejderkvinder(Lykke i
Aidt et al. 2014: 196). Den postmoderne tilgang til feminismen
fokuserer p sproget. Denudfordrer knsidentitet og kigger p,

hvordan denne bliver til gennem sproget, og herundersymboler,


fortllinger og myter som sproget brer p. Modsat den
poststrukturalistiske feminisme,har den postkonstruktionistiske
feminisme et fokus p den biologiske krop, hvorfor kn, iflgeLykke,
for den postkonstruktionistiske knsforskning bliver [...] et
uoplseligt vv af sprog, kulturog biologi (ibid.).26af123Vores

forstelse af nyfeminismeVi er get til vores analyse med


udgangspunkt i ovenstende beskrivelse af feminismen
ogargumenterer for, at vores valgte teoretikeres teorier, alle lgger
sig ind under dette begreb. Det ermuligt, at de ikke beskriver sig som
feminister, men vi vil alligevel mene, at de, grundet denne
nyedefinition, som vi vlger at kalde nyfeminisme, kan lgges under
denne betegnelse. Nyfeminismeskal sledes forsts som et nske om
lighed mellem alle mennesker.Diskussion af teorier med

udgangspunkt i nyfeminismeIflge Lykke, er Butlers teori


udtryk for skaldt queer-teori, for hvilken problematiseringen
afheteronormativitet samt den sproglige istandsttelse af mennesker
inden for to knskategorier,mand og kvinde, er i fokus. Butler
italestter selv forholdet mellem hende og queer-teorien iforordene i
den reviderede udgave af Knsballade fra 1999:Jeg vidste heller ikke, at
[Knsballade] ville udgre en provokerende intervention ifeministisk teori
eller blive angivet som en af de tekster, der grundlagde queer-teori. []
Dajeg skrev den, forstod jeg mig selv som vrende i kamp med og i
opposition til visse formerfor feminisme, selvom jeg opfattede teksten som
en del af feminismen selv(Butler 2010: VII)Iflge Butler var hendes intention
alts ikke at lgge grund for queer-teorien, men for at forst
tlers forml med Knsballade, mener vi, at det er vigtigt at kigge p

hendes (teoretiske)fremgangsmde. Knsballade bygger p analyse


og kritik af diverse tekster, og som sdan bliverhendes teori en form
for ikke-teori en afkrftelse (og til dels bekrftelse) af andres teorier.
Forpoststrukturalismen bliver denne form for kritisk analysestrategi kaldt

dekonstruktion, og dethandler her om at nedbryde meningsstrukturer,


for at skabe plads til nye (Stormhj 2006: 21).Butler kan alts ses som
poststrukturalistisk, dekonstruktivistisk i sin fremgangsmde
iKnsballade, hvor hun ogs fastholder et fokus p sproget. Men som
hun selv nvner i forordenefra 1999, var meningen ikke at [...]
anvende poststrukturalisme p feminisme, men atunderkaste disse
teorier en specifik feministisk reformulering (Butler 2010:
IX).27af123Butler forholder sig kritisk til, hvad Lykke kalder for
standpunktsfeminismen, der behandlerkvinden som objekt for sin
teori. Butler nsker at nedbryde knnet, kategorierne
mand/kvindemarkerer ikke (aldrig kun) noget biologisk, men derimod

bliver kategorierne bestemmende/styrendefor individet. I forhold til


Lykkes kategorisering af feministiske retninger, tolker vi sledes
Butlersom poststrukturalistisk samt -konstruktionistisk feminist.Butler
er inspireret af en anden poststrukturalists, nemlig Foucaults, teorier
om magt og diskurser.Lindgren, professor i sociologi ved Lunds
Universitet, skriver om Foucault:Foucault var ikke ude p at udvikle
generelle teorier om mennesket og samfundet. Tvrtimod.Hele hans
virksomhed gik ud p at pvise det urimelige og skadelige i tanke- og
teoribygningermed universelle ambitioner (Lindgren 2005:
331).Butler abonnerer sledes p Foucaults teorier, hvor knnet bliver
bestemt igennem regulativediskurser, hvilket ogs kan belyses
gennem heterotopiet. Magt er, iflge Foucault, ikke noget, somkun
kan udves bevidst. Derimod er magt gennemsyrende for samfundet,
og enhver relation er enmagtrelation. Queer-teorien og Foucault synes
at have dt tilflles, at de nsker at undersge desproglige
magtstrukturer samt at frigre magten fra [...] den politiske teoris
traditionellekonceptualiseringer (ibid.: 347). Sproget og kulturen er,
iflge Butler og hendes lsning afFoucault, noget, der aktivt former
os som kn, allerede fra fdslen.Omkring sproget trkker Butler ogs
p Lacans tekster. Lacan, der i 1953 erklrede sigstrukturalist,
genfortolkede p sin vis Freuds vrker, ved at tillgge et
kulturteoretisk syn ppsykoanalysen. Vi har derfor valgt at gre rede
for Lacans tre ordner, da hans forstelse af sprogetog den symbolske
orden har givet anledning til denne strukturalistiske forstelse. Iflge
Freud ogpsykoanalysen, vil visse seksualiteter vre normale og andre
derfor afvigende. Butler udfordrerdenne tankegang og ved at anse
seksualiteten som en sproglig konstruktion, tillader hun sledesogs
en mulig dekonstruktion af denne.Dualismer, ssom mand/kvinde, er
kategorier, der forudstter hinanden og tilfrer hinandenbetydning.
Knsballade bliver sledes en dekonstruktion af hele
identitetsbegrebet, som enforstelse af identiteten ud fra
kategorier/dualismer ssom mand/kvinde, maskulin/feminin,sort/hvid
og homo/hetero.I en knsteoretisk sammenhng betyder dette, at
prdikatet kvinde bliver determinerende forindholdet (subjektet af
biologisk hunkn). Herved ophrer sledes ogs iden om, at
kunneadskille det biologiske kn og det sociale kn, der begge, iflge
Butlers lsning af Lacan ogFoucault, bliver defineret/determineret af
sprog og regulativ diskurs.28af123Vi har derudover valgt at bruge
Laura Mulvey samt Vibeke Pedersen, der bidrager med enfilmteoretisk
og -analytisk dimension til vores projekt. Mulvey prsenterede i
Visual Pleasure andNarrative Cinema en psykosemiotisk,
filmteoretisk indangsvinkel til filmanalysen, hvor isrLacan og Freuds
psykoanalytiske begreber bruges til at finde det skaldte mande-blik

i film. Iforhold til feminisme siger Mulvey i artiklens indledning:


Denne analyse har en klar interesse forfeminister; der er en sknhed
i dens prcise gengivelse af de frustrationer, som opleves under
denfallocentriske orden. Den bringer os nrmere vores
undertrykkelses rdder [...] (Mulvey 1991:70).I forhold til Butler skal
det siges, at Mulvey ikke diskuterer knsproblematikken ud fra
ensamfundsmssig eller kulturel forstelse, men derimod analyserer
hun filmens mde at fastholde enpatriarkalsk orden p. Mulvey gr
dermed ikke op med kategorier som kn, seksualitet ognormativitet,
hvilket ses tydeligt i hendes italesttelse af kvinden som den
undertrykte. Hun kanalts ikke betegnes som postkonstruktionistisk
feminist, da hun ikke stter sprgsmlstegn vedknskategorierne.
Hun viser ikke et Butlersk initiativ til at gre op med patriarkatet p
etsamfundsniveau, men bruger psykoanalysen, patriarkatets eget
redskab, til at undersge [...]status quo, af den patriarkalske orden
som vi er fanget i (ibid.). Mulvey m alts ses sompoststrukturalistisk
feminist, da hun undersger (film)sproget med fokus p
dekonstruktion. Iforlngelse af dette br nvnes, at Mulvey er
tilhnger af Freud og psykoanalysen, hvilket blotunderstreger
uenigheden Mulvey og Butler imellem. Vi har valgt at benytte to
forholdsvist uenigeteoretikere, idet de kan belyse forskellige aspekter
af OITNB, som vi beskftiger os med. Mulveysteorier kan belyse,
hvorledes OITNB underlgge sig den patriarkalske orden og desuden
belysefilmtekniske elementer, hvor Butler blandt andet benyttes til at
undersge seriens opgr med deneksisterende heteronormativitet,
som samfundet (iflge Butler) er underlagt.Os i forhold til

teoretikerneDette projekts teoretiske ststed er inspireret af en


kritik af det normative - bde i forhold til kn,race, klasse og religion.
Vi kan derfor siges at lgge os ind under bde en
postkonstruktionistiskogpostmoderne feministisk knsforskning, da vi
med Butler netop kigger p sproget og stillersprgsmlstegn ved den
biologiske krop. Vi ser sledes krop og biologi som afhngige af sprog
ogkultur. Samtidig stiller vi, ved hjlp af Butler, sprgsmlstegn ved
alle kategorier, herunderknskategorier. Vi er dog klar over, at en
analyse af OITNB, ikke kan foretages uden at vi benytteros af bde
kns- og racekategorier. For at analysere hvordan kvinder
portrtteres, er det ndvendigt29af123at underlgge os sprogets
Os/Dem-dikotomi for netop at se p forskellen i, hvordan mnd
ogkvinder normalt italesttes og opfattes. Vi gr derfor til analysen
med en forudindtaget holdningom, hvad der er mandligt og
kvindeligt. I forhold til race har vi samme italesttelsesproblem.
Ptrods af at vi ikke mener, at man kan tale om flere racer, er vi
underlagt dette, da serien megeteksplicit har opdelt de indsatte i

grupperinger efter race: hvide, som fremstilles i flere facetter,sorte,


latinoer og andre(asiatere). Igen bliver det umuligt for os at
italestte noget uden at bliveen del af den diskurs, vi forsger at
gre op med.

AnalyseI de flgende analyseafsnit vil vi, med

udgangspunkt i de fremlagte teorier, analysere


voresanalysegenstand: Orange Is the New Black. Vi vil i analysen
primrt tage udgangspunkt i tv-seriensfrste sson, men dog
supplere med enkelte eksempler fra anden sson, sfremt de er
ndvendigefor en fuldbyrdig forstelse af tv-serien.Its not TV. Its

NetflixHelle Kannik Haastrup, lektor ved Kbenhavns Universitet,


der blandt andet har skrevet ph.d. imedievidenskab, gr i artiklen De
nye tv-serier: Udfordring og fordybelse rede for et fllestrkved nye
tv-serier som True Detective (2014-), Homeland og Game of Thrones,
da de alle ereksempler p en ny og udfordrende televisuel poetik.
Begrebet er inspireret af Jason Mittell,professor i American studies
samt Film and media culture, og iflge Haastrup kan der nvnesfem
kendetegn for den televisuelle poetik (eller television storytelling):
karakteristisk titelsekvens,operationel refleksivitet, filmisk stetik,
narrativ kompleksitet og skve karakterer:De 5 kendetegn udpeger i et
analytisk perspektiv eksempler p, hvordan de nye tv-serierudfordrer tvmediet med krvende og nyskabende fortllinger. Den serielle tv-fortlling
kanmed sin kompleksitet holde tv-seere fangen og kan skabe skve
karakterer, som det er enudfordring at vre i selskab med (Haastrup

2014)30af123Vi vil i de flgende afsnit analysere os frem til, hvordan


OITNB passer ind under de fem kendetegn,og sledes placerer sig
blandt de nyere (kvalitets)tv-serier. Vi vil lbende trkke p teorier
ogbegreber om kvalitets-tv-serier, hovedsageligt Fjernsyn for
viderekomne (2011).Titelsekvensen som rammesttendeOITNB
kan anskues som mere end blot et underholdningsprodukt, idet vi ser
en serie, der tr tagefat i samfundsaktuelle problemstillinger omkring
kn, race, politik og seksualitet. I Fjernsyn forviderekomne skriver
Andreas Halskov om indledningens kunst hos de nyere,
ambitise,amerikanske tv-serier: titelsekvensen. En god titelsekvens
skal, iflge Morten Piil (1943-), danskfilmkritiker og -anmelder ved
Information, indeholde: [] et musikalsk lft og skabe en
poetiskintro til filmens tema og stil. [] Alts uden at vre
tydeliggrende ansl atmosfre og tonefald[] (Piil i Nielsen et al.
2011: 38). Iflge Halskov, har titelsekvensen underget en
udvikling,hvor denne bevger sig vk fra det traditionelle, at virke
som en meget konkret ramme omkring enserie ved at prsentere
skuespillernavne og s videre, til i stedet at virke mere som en
artistisk ogstilmssig ramme for serien. For OITNB er titelsekvensen

bde med til at indikere en stilistiske,stemningsmssige, politiske- og


samfundskritiske ramme for tv-serien.Titelsangen Youve got time,
skrevet og sunget af Regina Spektor, er up-tempo, og
umiddelbarthverken dramatisk eller spndingsopbyggende. Man kan
sige, at melodien ikke har den sammealvorlige tone, som sangteksten
ellers lgger op til. Teksten antager en mere politisk og seris
tonemed vers som: The animals the animals / Trapped, trapped,
trapped, till the cage is full (OITNB2013, ep. 01, 01:56). The
animals refererer til kvinderne i fngslet, og sammenligningen viser
entydelig samfundskritik i forhold til mden, hvorp kvinder anses og
behandles som dyr iamerikanske fngsler. Titelsekvensen illustrerer
dermed et vigtigt element for serien, nemlig denhumoristiske og
ironiske tone, der virker som middel til at belyse og diskutere emner,
som ellers ersvre at italestte.Titelsekvensen er samtidig med til at
belyse, hvordan tidsperspektivet, set i forhold til heterotopiet(jf. Teori:
Foucault), bliver anskueliggjort, gennem titelsangen, hvor en
direkte reference erteksten: [] Standing still is hard (ibid., 03:01),
imens der samtidig vises et klip af vgtelefoner.Ordene standing
still understreger, at vi befinder os i et univers, hvor tiden er
essentiel, ogunderstttes af klippet med vgtelefonerne, idet de
bde betegner noget gammelt og stillestende,men samtidig
reprsenterer forbindelsen til omverdenen og dens foranderlighed.
Forinden dennestrofe synger Spektor: Taking steps is easy (ibid.,
02:58) som netop bliver efterfulgt af [...]31af123standing still is
hard (ibid.), hvilket belyser, at det for de indsatte er hrdt at vre
passiveobservatrer til deres venners og families liv, der fortsat er i
forandring. Dette ses hos Piper, da hunser (hendes forlovede) Larrys
karriere udvikle sig, idet han bliver publiceret for frste gang i et
stortmagasin (The New York Times), hvilket dog bliver p bekostning
af Pipers privatliv, idet artiklenomhandler hende og hendes
fngselsdom (OITNB 2013, ep. 08). Dette ses ogs i forhold til
Pipersbedste veninde, Polly, der bliver mor og dermed pbegynder et
nyt kapitel i sit liv (OITNB 2013,ep. 08, 45:37). Det samme kan ses
hos karakteren Sophia, den transknnede fngselsfrisr, hviskone
finder en ny mand (OITNB 2013, ep. 09, 17:31).I titelsangens andet
vers synges: Everything is different / The second time around
(OITNB 2013,ep. 01, 02:37), hvilket kan anskues fra flere vinkler. At
tingene er anderledes anden gang kanopfattes som en ny chance.
Denne nye chance, som sangen lgger op til, kunne referere til
Pipersforhold til (ekskresten) Alex, idet de mdes igen i fngslet,
efter at de ikke har set hinanden i etrti. Tingene og tiden er dog
anderledes for dem begge, men i og med at de befinder sig i et
univers,hvor tiden str stille, bringes de tilbage til fortiden hvor de fr

mulighed for at falde tilbage til detder var engang, Heterotopiet gr


det alts muligt for dem at f en ny chance. Titelsangen erligeledes
med til at understrege, at fngslet er et heterotopi, da man hrer
lyden af en lge, dersmkkes tre gange. Lyden danner en
associationskde, der i samspil med fromtalte tekst: Theanimals,
the animals / trapped, trapped, trapped till the cage is full/ the cage
is full [] (OITNB2013, ep. 01, 02:28), indikerer et fangenskab og
leder tankerne hen p et fngsel. Anden gang, manhrer en lge
smkke, er i midten af sekvensen (ibid., 03:16), hvor der, ud fra et
frperspektiv, seset udkigstrn omgivet af pigtrdshegn. Dette er
bde med til at understrege, at serien primrtforegr i et fngsel,
men er ligeledes med til at markere, at der er en grnse mellem
heterotopienog den virkelige verden. Sidste gang man hrer lgen
smkke er i slutningen af titelsekvensen,hvor man tilsvarende hrer
lyden af en ngle, der drejes. Vi inviteres ikke ind i seriens univers,
menbliver snarere lukket derind. Dette understttes yderligere
gennem starten af titelsekvensen, hvorder filmes gennem et grafisk
illustreret hegn, sledes at seeren starter udenfor for i lbet
aftitelsekvensen at blive lukket ind i fngslet.Her tydeliggres
konceptet for heterotopien, idet der nu er lukket og lst og dermed
skabt etfuldkommen afgrnset omrde, hvor serien kan tage sin
begyndelse. Allerede i titelsekvensen sesalts en indikation af et sted,
hvor tiden opfattes anderledes end i det rigtige samfund.
Titelsangenindikerer sledes bde stilstand og en tilbagegang i
tiden.32af123P billedsiden ses et hav af forskellige kvindeansigter:
alle i en ultranr billedbeskring, hvorforkvindernes identitet ikke er
tydelig. I de fragmenterede billeder ses bde kvinder med
tatoveringer,piercinger, kort og langt hr og i alle farver. Alts en
utrolig bred vifte af kvindeansigter. Det erikke skuespillere eller
bestemte personer, der er i fokus, men derimod er det varierede,
detrealistiske og det uforsknnede, ej at forveksle med det usknne, i
fokus.Sarah Cardwell, underviser i blandt andet fjernsyn- og
filmstetik ved University of Kent, forklarer,hvordan fragmentation
ofte er brugt for at give seeren anledning til abstraktion: [...] for
example,allowing the focus to be narrowed to a small detail that is
nevertheless connotatively rich andencourages work on the part of
the viewer (Cardwell i Nielsen et al. 2011: 43).De mange
kvindeansigter giver frst og fremmest et indtryk af diversitet og
realitet, da ens for alleer, at hvad normalt kunne betegnes som
sknhedsfejl ssom bumser, fregner med mere ikkegemmes vk,
men tvrtimod udstilles. Musikken gr halvvejs igennem
titelsekvensen ned i tempo,og den minimalistiske instrumentale side
sammen med den lyse kvindestemme virkerharmoniserende, og

billedsiden virker p ingen mde uskn. Farverne i billederne er


varme, ogindtrykket synes at vre et idealiseret billede af kvinderne i
al deres forskellighed. Samtidig legersekvensen med vores opfattelse
af seriens univers som virkeligt, ved ikke at ville gemme, menderimod
udstille, virkeligheden i al dens
alsidighed.IntertekstualitetOperationel refleksivitet omfatter [...]
selvbevidste virkemidler der indbyder seeren til bde atengagere sig i
og vrdstte fortllingens udformning (Haastrup 2014). Blandt de
selvbevidstevirkemidler nvner Haastrup intertekstuelle referencer,
der appellerer [...] til et preksisterendekulturelt fllesskab, hvor
referencerne giver mening for tv-seeren, fordi de er genkendelige og
haren funktion (ibid.). Dette ses blandt andet i OITNBs utallige
intertekstuelle referencer, der krveren bred viden om blandt andet
film, tv-serier, litteratur og politik, for at seeren kan forst
alleaspekter af serien fuldt ud. Eksempler p disse intertekstuelle
referencer er blandt andet JamesJoyces verdenskendte roman Ulysses
(1922), American Pie-filmene (1999-2003), Harry Potter(1997-2007),
Robert Frosts digt The road less traveled (1920) samt et utal af ikkeitalesattereferencer, som eksempelvis en fngselsvagt, der lser
Stephen King eller ser tv-serien Weeds, der,ligesom OITNB, er skabt af
Jenji Kohan.Gennem disse intertekstuelle referencer opleves en
tydelig forskel p de reprsenteredesamfundsklasser, hvor der
eksempelvis kan nvnes karakteren Taystee (jf. Bilag 1), der
i33af123biblioteket forarget m udbryde: Wait, shortie, you want a
book to read, or a step stool? 'Cause Itell you right now, you ain't
steppin' on the Goblet of Fire. Don't be fuckin with Harry Potter.
Now,you could step up on Ulysses (OITNB 2013, ep. 04, 33:23). En
udmeldelse, der str i skarpkontrast til, hvad Piper kunne finde p at
sige. Piper, der senere m belre sine medindsatte, Triciaog Taystee,
om den korrekte forstelse af fromtalte digt The road less traveled:
So the point ofthe poem is, that everyone wants to look back and
think that their choices mattered, but in reality,shit just happens the
way that it happens, and it does not mean anything (OITNB 2013, ep.
07,17:35), hvortil Tricia svarer: I will probably kill her in her sleep
tonight (ibid.). Udover dendirekte, sorte humor i udtalelsen, er det
ogs nvnevrdigt, at Piper, der har haft og fortsat vil havemasser
af muligheder, nr hun har afsonet sin dom, skal belre de andre
indsatte om, at dereshandlinger er ligegyldige, og at skbnen er
fastlst.Det er sledes ogs bemrkelsesvrdigt, at den sorte
kvinde Suzanne, der bliver kaldt CrazyEyes citerer Shakespeare
(OITNB 2013, ep. 10, 37:16). genavnet skyldes primrt
hendesudseende (uhyggeligt opspilede jne), men i serien gres det
ogs klart at de fleste finder hendetosset og uberegnelig. Crazy Eyes

er i virkeligheden college graduate, hun har hvideadoptivforldre,


og er p ingen mde en del af underklassen. Men hun er samtidig
sort, og mankan argumentere for, at hendes mangel p social
forstelse bliver markeret ved, at hun ikke opfrersig stereotypisk
sort, som ses hos andre sorte karakterer. Eksempelvis ser vi
Poussey (jf. Bilag1), som i sjette episode bliver kaldt Pussy af
Taystee (OITNB 2013, ep. 06, 14:49). Det finderPoussey sig ikke i, og
udbryder: My name is Poussey. Accent droite, bitch! (ibid.). Hvor
mankunne forvente, at Piper ville have holdt sig til at korrektere, s
m Poussey flge sin udtalelse opmed ordet bitch for at leve op til
stereotypen sort.Intertekstualitet kan give den vidende og
opmrksomme seer en ekstra dimension til serien, da detforudstter
en bestemt kulturel forstelse, og det intertekstuelle lag er med til at
gre serien ekstrainteressant. Der er altid mere at opdage og ting, der
skal undersges nrmere, fr det er muligt atforst disse. Der er
ligeledes interne jokes, hvilket eksempelvis forekommer, da Larry, der
spilles afJason Biggs, siger: I tell you everything! The webcam horror,
the penis shaving incident (OITNB2013, ep. 01, 28:38). Citatet bliver
umdeligt humoristisk, nr man forstr det som en reference
tilAmerican Pie-filmene, hvor man ser Jason Biggs karakter, Jim
Levenstein, opleve omtalte episoder.Den vidende, og opmrksomme,
seer kan gennem de intertekstuelle referencer opn nydelse ved
atvre del af et lukket selskab, der forstr de bagvedliggende
betydninger for intertekstualiteten.34af123Eller, som det mske
bedst er beskrevet af den franske digter Charles Baudelaire (18211867),udlser det [...] a feeling of joy at [ones] own superiority
(Baudelaire i Latham 2003: 2).Genre og tv-seriens stetiske
udtrykI OITNB ser vi generelt et forsg p at fremstille billederne og
historierne i fngslet reelt. Dette sesmske mest tydeligt p lyset og
farverne, da der netop er en markant forskel p lyset i fngslet
oguden for fngslet. Billederne uden for fngslet er ofte vist gennem
flashbacks, nr Piper ser tilbagep sin fortid, hvor lyset og farverne
bliver varme og idylliske. Dette str i kontrast til det mere reelleog
kolde lys, samt blege farver, i fngslet (jf. Analyse: Fngslets
verden). Ligeledes gres derikke brug af mange specialeffekter,
lydeffekter eller markante filmteknikker, der kunne tydeliggredet
fiktionelle. Musikken i OITNB er ofte en del af seriens eget univers, i
form af radio ellerlignende. Ellers bruges der ofte kontrapunktisk
baggrundsmusik til at markere humor/sarkasme,alts indikerer serien
ved hjlp af musikken sin egen tydelige holdning til replikker og
handling.Seriens realistiske og p sin vis lidt specielle fremstilling af
fngslet er dog meget karakteristisk fornetop tv-seriens univers, der
p mange mder bliver markant anderledes fra andre tv-

seriersuniverser, heriblandt eksempelvis Mad Men (20072015)universet, som Haastrup blandt andetbenvner som:
Technicolor stetik og tidstypiske 1960er-mise en scene [...]
(Haastrup 2014),hvor blandt andet farverne, miljet og karaktererne
fremstilles p en meget karakteristisk mde, derdog adskiller sig
markant fra OITNB.OITNB kan siges at vre en hybridgenre af drama
og komedie, alts en dramedie (org. dramedy).Dramedie-genren er
opstet som flge af stigende popularitet af amerikanske
kvalitetsserier(Haastrup i Nielsen et al. 2011: 55). Dramaaspektet ses
blandt andet i det semantiske felt hvorOITNB kan karakteriseres som
et fngselsdrama, hvor alvorlige emner og menneskeskbner
greslettere tilgngelige for seeren, gennem den meget
karakteristiske, og konstante (underliggende)brug af humor. Et
eksempel p dette ses i frste afsnit, hvor Piper og Larry befinder sig i
deres bil.Larry er ved at kre Piper til Litchfield Pennetrary, hvor hun
skal tilbringe de nste 15 mneder:L: Youre worried about how you
look?P: Well, theyre gonna know that I was crying. Its a sign of
weakness.You cant show any sign of weakness. Thats what all the
books saidL: Oh, sweetie...P: Dont call me sweetie35af123L: Oh,
Leonard(OITNB 2013, ep. 01, 08:41)Her ses hvordan et alvorligt
emne, som at skulle i fngsel, bliver gjort mere, omend ikke banalt,
si hvert fald lettere fordjeligt, gennem Larrys joke. Samtidig ses et
mere implicit komisk aspekt,som for seeren i frste omgang ikke
opdages fr det senere i afsnittet bliver italesat, nemlig atPiper har
studied for prison. Komisk idet vores samfund har udviklet sig til et
videnssamfund,hvor man efterhnden kan lse sig til alt, fremfor,
som tidligere, at tilegne sig viden gennem detlevede liv.Et andet
forhold, der kendetegner dramedien, er, at der ofte optrder et stort
persongalleri, hvorikke kun en, men mange forskellige personer, er i
fokus, hvilket ogs er tilfldet i OITNB. Dette eren interessant
udvikling i forhold til nyere tv-serier generelt, da dette betyder, at det
gr det letterefor seeren at finde en eller flere karakterer at
identificere sig med, hvorfor serierne generelt harmulighed for at
ramme et bredere og mere varieret publikum. Dette ses i forbindelse
med OITNB,hvor bde overklassen og underklassen, sorte, hvide og
latinoer, humoristiske og alvorlige,religise og ateister og s videre
er reprsenteret. Andre, lidt ldre, benvnelsesvrdige serier
derligeledes benytter sig af et stort persongalleri er
halvfemserserierne Beverly Hills 902010 (1990-2000), Melrose Place
(1992-2000) og Friends (1994-2004).Mden hvorp seeren kan
identificere sig med karaktererne skabes gennem den
fiktivetilrettelggelse af plottet: sympatistrukturen (Haastrup i
Nielsen et al. 2011: 58). Frst introduceresseeren i OITNB til

protagonisten Piper, der sledes bliver genstand for seerens


engagement. Detteses i og med at serien begynder med en voiceover, hvor Piper ses tage bad - igennem flere stadier ilivet (jf. Analyse:
OITNBs udfordring af den Heteronormative matrice). Miljet, der
introduceresi begyndelsen, er ligeledes et amerikansk
middelklassemilj, hvorfor der allerede fra start inviterestil sympati og
engagement med Piper. Nste trin omhandler allignment. Dette, da
seeren fr adgangtil Pipers motiver og flelser og i begyndelsen hrer
hendes tanker gennem voice-over. Uden atvide, hvad Piper har gjort,
bliver seeren klar over, at hun er i fngsel. Gennem et flashback
(OITNB2013, ep. 01, 02:03-47:01), der begynder i fngslet, hvilket er
den reelle tid, ser seeren hvordanPiper tnker tilbage p tiden inden
hun kom til fngslet. Her ses hvorledes Piper fejrer sin sidstedag i
frihed (her bliver seeren klar over, at hun ikke er en typisk
vaneforbryder), og ligeledeshvordan hun afslutter denne dag med at
sidde grdende p toilettet, hvortil der zoomes ind p36af123hendes
ansigt (ibid., 01, 05:43). Gennem et flashback i nuvrende flashback
bliver seeren igeninviteret hjem til Piper(s familie), hvor hun nu
indvier seeren, p lige fod med sin familie, i, hvorforhun begik en
forbrydelse - en forklaring hvor Piper spiller p patos. Derefter klippes
der til Pipersfamilie, som ses fra Pipers point of view (p.o.v.). Mellem
hende, os, og familien str en massefamiliebilleder. Seeren fr
sledes fortalt, at Piper har dimitteret fra college eller universitetet
(viser et billede, hvor Piper har sin gown p), og at hun er en del af
en typisk middelklassefamilie(ibid., 11:02). Som det fremgr af
ovenstende, fr seeren Pipers historie prsenteret i
brudstykker,som man selv ville tnke tilbage p begivenheder,
hvilket forstrker indtrykket af, at seeren er endel af hende, og
seeren ved allerede fra starten mest om Piper, hvorfor man har bedst
grundlag forat bedmme hende. Hermed ses seriens invitation til
allegiance med Piper, da seeren er knyttet tilhende, og hun bliver
indgangsvinklen til seriens miljer og karakterer.Dramedien benytter
sig, udover p.o.v. shots, ogs af shot reverse shots, hvilket gr, at
seeren ogsfr adgang til andre karakterer i det store persongalleri.
Et eksempel er allerede i starten, da Piperkonfronteres af Taystee i
badet.37af12338af123P trods af, at vi i lbet af serien bliver inviteret
til allignment med andre af seriens karakterergennem flashbacks,
hvor vi fr deres historier fortalt og bliver indviet i, hvordan de er endt
iLitchfield Pennetrary, forbliver Piper dog vores indgangsvinkel til de
andre karakterer ogfngselsmiljet. Et eksempel p dette er i afsnit
fire, hvor en anden indsat, som Piper ikke har haftsrligt meget
omgang med, forlader fngslet. Her ses, hvordan, der zoomes ind p
Pipers ansigt forat understrege at Piper fler sympati med hende,

hvorfor seeren ogs fr mulighed for det.Dramedien er ligeledes


kendetegnet ved dens narrative struktur og format. Den narrative
strukturadskiller sig fra andre og ldre situationskomedier, ved at
vre mere nuanceret i det narrativeforlb, hvor eksempelvis det
sjove er reprsenteret i dialogerne, fremfor fysisk humor,
hvilketovenstende dialog er et glimrende eksempel p (Haastrup
2012). Formatet er ligeledes anderledesfor en dramedie, idet genren
bde kan benytte komediens korte format p 25-30 minutter,
someksempelvis Friends (1994-2004) og dramaets lngere format p
45 minutter som eksempelvisGlee (2009-2015). Her adskiller OITNB
sig, da dens format er p mere end de 45 minutter, nemlig55, hvilket
dog er en stigende tendens inden indenfor nyere (kvalitets)tv-serier
som for eksempelThe L Word (2004-2009), Outlander (2014-), og
Shameless (2011-) (Haastrup i Nielsen et al. 2011:56).Yderligere
benytter dramedien sig bde af episodefortllinger og
fljetonfortllinger.Episodefortllingen, der afslutter historien for
hver episode, kan i OITNB eksemplificeres med39af123afsnit fem,
hvor hele historien udspiller sig omkring en fritlbende hne, der
skaber strid mellem deindsatte, ansatte og dem uden for fngslets
mure. Hnen hverken ses eller omtales i senere afsnit.OITNB er
ligeledes en fljetonfortlling da vi overordnet set flger n lang
historie, plottet, oghvor flere episoder afsluttes med cliffhangers.
Frste episode slutter eksempelvis ved, at Alexprsenterer sig for
den hyperventilerende Piper Maybe this a bad time to say hi, huh?
(OITNB2013, ep. 01, 49:47), og episoden slutter med en skrigende
Piper. Det betyder, at seeren bde kanflge det store persongalleri,
der i hver episode bliver udsat for et tema, og se de
personligerelationer udvikle sig over en hel sson (Haastrup
2012).Kendetegnende for dramedien er ligeledes, at den indeholder
flere underkategorier. I OITNB seskrisefortllingen, da der, som
tidligere nvnt, inviteres til allignment med Piper. Dette blandt
andetfordi hun er i krise. For det frste skal hun bytte sin trygge,
pne hverdag ud med en tilvrelsesom forbryder. Hun skal
samtidig rive op i en fortid som kriminel og lesbisk. En fortid hun
indtilvidere har flygtet fra, men nu konfronteres med, hvorfor hun nu
m tage stilling til den.Skve figurer og narrativ kompleksitetI
bogen Fjernsyn for viderekomne forklarer Henrik Hjer begrebet
narrativ kompleksitet i tvserier,hvor der skelnes mellem episode-,
fljeton-, sson-, og seriebuer (Hjer i Nielsen et al.2011: 29-30).
Karakteriserende for OITNB samt nyere amerikanske tv-serier er, at
narrativetgennemgr en udvikling hvor hovedplot(tene) er
lngerevarende og udvikles gennem serien. Dennarrative
kompleksitet og de skve karakterer hnger for OITNB sammen, da

den narrativestruktur, prget af flashbacks og episodebuer,


underordnet de lngerevarende fljeton- ogseriebuer, giver seeren
anledning til at dykke ned i seriens mange karakterer. For OITNB
bliverepisodebuerne (og til dels fljetonbuerne) i frste sson brugt
til at fokusere p bipersonerne, hvishistorier fungerer som plot, der
er underordnede seriens eller ssonens hovedplot, hvor nogle
afepisoderne i frste ssons hovedplot er Pipers integration i
fngselssamfundet, hendesidentitetsudvikling samt det voksende
trekantsdrama mellem Piper, Larry og Alex. Alts kan Piperses som en
form for gennemgende centrum, mens bipersonernes historier
bliver centrale forenkeltafsnittene. Bipersoner optrder sledes ikke
blot ved siden af plottet, men som Jenji Kohan,seriens skaber, selv
har udtalt, bliver Chapman en indgangsvinkel til at fortlle de
andreshistorier:40af123In a lot of ways Piper was my Trojan Horse. Youre
not going to go into a network and sell ashow on really fascinating tales of
black women, and Latina women, and old women andcriminals. But if you
take this white girl, this sort of fish out of water, and you follow her in,you
can then expand your world and tell all of those other stories (Kohan i Smith

2013)Kameraet filmer primrt de andre personer ud fra Pipers


synspunkt, hvilket er mest tydeligt i defrste episoder, hvor hun, som
den hvide middelklasse-kvinde, der ved en fejl er endt i fngsel,
ihjere grad er en fremmed i fngslet. Eksempelvis bliver klipningen
meget hurtig og febrilsk islutningen af frste episode, hvor Piper
opdager en brugt tampon i sin mad (OITNB 2013, ep. 01,48:34).
Kameraet og den febrilske klippestil i scenen viser Pipers
sindsstemning, hvor hun endermed at lbe udenfor, og
hyperventilerer.Omkring de skve karakterer trkker Haastrup p
Roberta Pearson, Professor i film og tv vedUniversity of Nottingham,
der skelner mellem de skaldte akkumulerede karakterer og
karakterer,der gennemgr [...] den livsforandrende udvikling som
filmens karakterer typisk gr, [...](Haastrup 2014). De, for serier
typiske, akkumulerede karakterers identitetsrejse opleves
derimodved, at seeren lbende fr dybere forstelse for dem, modsat
at de ndrer sig markant (som ertypisk for filmens karakterer).I
OITNB kan man sige, at Piper gennemgr en meget markant udvikling
og samtidig fungerer somen indgangsvinkel til at uddybe andre
karakterers fortid (og isr sin egen). Hun bliver sledes denvigtigste
karakteropbygning, hvorfor flashbacks bliver en af seriens vigtigste
narrative virkemidler.OITNB leger med vores forstelse af
protagonisten, Piper - vi ved ikke, hvordan vi skal forholde ostil hende,
hvilket er en generel tendens i nyere tv-serier. Iflge Kannik er
antihelten foretrukketsom protagonist i mange nyere serier (ibid.).
Dette ses eksempelvis i Netflix nye dramaserie,Bloodline (2015-),

med protagonisten John Rayburn, der gennemgende fremstr som


sympatisk oglikeable, men dog ender med at sl sin lillebror ihjel og
dermed blive antihelt. Ligeledes ses det iden populre tv-serier Mad
Men med protagonisten Don Draper, der, modsat John
Rayburn,gennemgende fremstr ret usympatisk, hvilket dog ikke
forhindrer mange af de vrige karakteresstrben efter at vre som
ham. Tendensen ses ligeledes i OITNB, hvor protagonisten, Piper, er
enung, pn og veluddannet middelklasse-kvinde, der, i og med at
hun har beget en forbrydelse ogbliver fngslet, fremstilles som
antihelt. Gennem seriens forlb leger serien dog med
vores41af123opfattelse af Piper, som af og til fremstr utrolig
egoistisk, og af og til indtager en helte-agtigposition.FlashbacksI
OITNB bruges flashbacks p det narrative plan, som et virkemiddel til
at introducere begivenhederog/eller relationer, der hrer til tiden fr
fngslet. Det samme gr sig gldende i tv-serien Lost(2004-2010),
hvor flashbacks bruges til at forklare [] en slags kausal
personudvikling og -karakteristik, hvor en hndelse i fortiden str i
liner forbindelse med senere hndelser(Ludvigsen i Nielsen et al.
2011: 256).OITNB kan gennem flashbacks fortlle historier om en
stor varietet af kvinder, hvor vi eksempelvisgr fra, i frste ssons
anden episode, at f fortalt baggrundshistorien om den strke
ogdominerende russiske kvinde, Red, mens vi i efterflgende afsnit
hrer om Sophia. Seriensflashbacks virker, som dramaturgisk middel,
stemningsopbyggende, ved at tilbageholde information bde for
seeren, men ogs for karaktererne. Gennem flashbacks fr vi, som fr
nvnt,informationer om bipersonernes historier, dog uden at de
fleste af historierne bliver fortalt til fulde,og vi kender til stadighed
ikke den eksakte forbrydelse bag langt de fleste karakterers
fngselsdom.Der vil derfor fortsat vre mere at fortlle om hver
enkelt person, og hvorfor de er endt i
LitchfieldPenitentiary.Flashbacks kan ligeledes bidrage til en
baggrundsviden for seeren, som Piper og de andre karaktererikke
ndvendigvis besidder, hermed benytter OITNB sig af suspense som
spndingsopbygning.Eksempelvis bliver Red i anden episode af
frste sson fremstillet srbar uden for fngslet, hvorhun forsger at
socialisere med andre russiske kvinder, for at hende og hendes
mands restaurant kanblive stamsted for deres mnd, der er
medlemmer af den russiske mafia. Hun bliver set ned p afde andre
damer, der, med deres fine tj, tydelige silikonebryster og struttende
numser, vlger atholde hende uden for deres powerwalk-ture (OITNB
2013, ep. 02, 40:14). Dette vender fuldstndigop og ned p seerens
forstelse af Red, der inde i fngslet styrer kkkenet, og til dels
ogs restenaf fngslet, med hrd hnd, men tydeligvis uden for

fngslet er blevet trampet p af bedrestillede.Red bliver alts en


anden i heterotopiets univers. Vi ser i flashbacks en anden side, en
merehuman og flsom side, som hun ikke har rd til at vise i
fngslet. I samme episode italestter hunselv dette forhold over for
Piper, der hber at kunne lse en konflikt imellem dem, ved blot at
sigeundskyld:42af123You seem sweet. You really do, honey. But I cant do
shit with Im sorry. Not in here.Might not look like it, but theres rules in
this place. The most important of which is, thesecond youre perceived as
weak, you already are(OITNB 2013, ep. 02, 12:41)Flashbacks er p

denne mde med til at skabe strukturen for det komplekse narrativ i
OITNB. Detkomplekse narrativ er, som tidligere nvnt,
kendetegnende for de nyere, amerikanske (kvalitets)tvserier,mens
flashbacks og mden de bruges p bliver karakteristisk for OITNB og
dens mde atfremstille sine karakterer. Det giver tv-serien mulighed
for at lege med publikum og deresforstelse for karaktererne. Dette
spil med publikum er vigtigt for tv-serien, da man som seerlynhurtigt
kan skifte fra aversion til sympati.Det komplekse narrativ kan virke
forvirrende for seeren, der lbende skal samle et puslespil,velvidende
at alle brikkerne ikke er til stede. Dog er det ogs med til at gre tvserien interessant, daden krver indlevelse fra seeren.Afslutningsvist
kan vi sige, at OITNB synes godkendt som kvalitets-tv inden for hver
af Haastrupsfem punkter: karakteristisk titelsekvens, operationel
refleksivitet, filmisk stetik, narrativkompleksitet samt skve
karakterer. Vi har placeret tv-serien inden for den satiriske dramedie,
daden, p samme mde som Jenji Kohans anden hitserie Weeds,
blandt andet fremstiller en kritik afautoriteter, af samfundets
institutioner og af politisk korrekthed gennem en underliggende
satiriskhumoristisk indgangsvinkel (Haastrup i Nielsen et al. 2011: 6869). Bde Weeds og OITNB rettersledes en kritik mod kulturelle
tendenser og samfundets dobbeltmoral. Brugen af disse
satiriskeelementer er samtidig med til at give Kohan mulighed for at
behandle ellers kontroversielle ogtabubelagte emner, ssom race,
klasse(skel), seksualitet og andre afvigende tendenser.Det

patriarkalske samfundI flgende afsnit vil vi, med


udgangspunkt i Mulveys teorier, analysere os frem til,
hvorledesOITNB formr at lsrive sig den patriarkalske orden. Et af
Mulveys budskaber er i hj grad en kritikaf, hvordan det patriarkalske
samfund har struktureret filmens form, hvorfor det er interessant
atundersge, om OITNB gr op med dette. Mulvey beskriver, hvordan
Hollywood-filmen erstruktureret til at tilfredsstille en mandlig tilskuer
ved at give mulighed for identifikation medeksempelvis en magtfuld
helt og/eller ved at tilbyde et billede af kvinden som objekt for
det43af123mandlige blik. I OITNB ser vi ingen mandlige helte

derimod ser vi svage mnd, usympatiskemnd og mnd, der


begrer kvinder, men som ikke fr gengldt deres begr.Flere af
mndene i OITNB nsker at gre kvinderne til (sex)objekter, for selv
at vre det strkekn og fle almagt, men ofte mislykkes dette.
Disse mnd, som forsger at seksualisere kvinderneog objektificere
dem, fremstilles svage og ikke srligt empatiske. Dette ses
eksempelvis hos denmeget usympatiske fngselsbetjent, Mendez,
der udnytter kvinderne og ynder at gre dem tilsexobjekter for hans
altoverskyggende, magtliderlige ego. Men p trods af at de
mandligekarakterer forsger at objektificere kvinderne, objektificeres
de ikke for tilskueren. Vi flgerkvindernes blikke, og vi oplever de
mandlige karakterer gennem kvindernes jne, idet de fremstillessom
svage, usympatiske og sexistiske, med hvilket OITNB udfordrer den
patriarkalske orden, somMulvey beskriver, at film typisk er
underlagt.En af de mnd, der har en betydningsfuld rolle i serien, er
Mr. Healy, som er Pipers rdgiver ifngslet. Allerede fra Pipers frste
dag som indsat viser Mr. Healy stor interesse for hende, mskefordi
hun adskiller sig fra mange af de andre indsatte i forhold til hendes
klassemssige baggrund,og han dermed [...] understand[s] where
[she] come[s] from (OITNB 2013, ep. 09, 27:50). Denneinteresse
vokser kun i lbet af hendes afsoning, og i flere episoder virker det
nrmest som om, atMr. Healy er forelsket i Piper. Denne store
interesse kulminerer i episode ni, hvor Alex og Piper,iflge Mr. Healy,
danser Provocatively. Sexually. Gay sexually (ibid., 27:35), og han
derforsmider hende i isolation. Han kommer ned til Piper i isolationen,
tilsyneladende kort tid efter, at huner blevet placeret dernede
(samme dag), og muligvis for allerede at lade hende slippe ud derfra.
Mr.Healy og Piper kommunikerer p tvrs af isolationsdren gennem
et lille, kvadratisk vindue medsm optegnede, kvadratiske felter,
hvilket sender tankerne hen imod et dyrebur. Alt efter hvem dertaler,
bliver karakteren filmet gennem vinduet, med en vinkel fra
modpartens skulder, hvilket fr dettil at se ud som om, at ikke kun
Piper befinder sig indesprret i buret, men ogs Mr.
Healy:44af123Da Mr. Healy forklarer, at Piper havde brug for [...] a
little time out to think about [her] behavior(ibid., 27:28), gr det op
for Piper, at Healy er interesseret i et forhold med hende, hvormed
hun grdet klart for ham, at hun aldrig, hverken i fngslet eller i den
virkelige verden, ville kunne falde foren som ham. Da Mr. Healy siger,
at Alex Vause is sick [...] Youre not like her (ibid.,
28:04),underforstet at Alex er syg, fordi hun er homoseksuel,
mister Piper besindelsen og fortller ham,at The only sicko here is
you, og endvidere at piger som hende [...] dont fuck
ignorant,45af123pretentious old men with weird lesbian obsessions

(ibid., 28:14), hvilket er frste gang Mr. Healysoptagethed af kvindelig


homoseksualitet italesttes. Det er sledes interessant, at man fra
seriensside har valgt at give ham navnet Healy set i relation til de
mange fundamentalistiske kristne iUSA, som gerne kommer med
udtalelser, der indikerer, at homoseksualitet er en sygdom og
netopbr heales (hvilket den strkt kristen-fundamentalistiske
karakter Pennsatucky forsger med en afde lesbiske indsatte). Dette
bliver ligeledes tv-seriens forsg p at rette en kritik mod dem,
derekskluderer. Pipers vredesudbrud bevirker, at hun fr lov til at
blive i isolationen lidt endnu. Piperhandler, iflge Mr. Healy, ikke i
overensstemmelse med heteronormen, for hvilket han
afstrafferhende. Denne tendens eksemplificerer Butler blandt andet
med hendes teori omhandlendeafstraffelse af personer, der ikke gr
deres kn korrekt. Hvor Butlers teori bde kan omhandle ensymbolsk
straf (eksempelvis eksklusion), samt en mere eksplicit straf som
afrettelse under tvang,bliver den i OITNB fremsat meget direkte og
fysisk.Mr. Healy er nrmest besat af homoseksualitet og taler om det
mange gange gennem bde frste oganden sson, som noget
forbudt og delggende, som Piper for guds skyld m holde sig fra.
Hanlever s at sige i en omvendt verden, hvor det patriarkalske
samfund er vendt p hovedet ogkvinder i hj grad fr lov til at
dominere ham. Dette ses bde p hjemmefronten, med
detkrlighedslse forhold til hans ukrainske kone, som under
middagsmltiderne udelukkende talerrussisk med hendes mor, og
desuden kun venter p, at hun kan f permanent opholdstilladelse
iUSA, sledes at hun kan g fra ham. Ligeledes ses det i hans
arbejdsliv, hvor han er underlagt denkvindelig chef, Natalie Figueroa,
og de kvindelige indsatte desuden er utroligt gode til atmanipulere
med ham. At han er s besat af de lesbiske forhold kan derfor tolkes
sledes, at hanfler sig truet p sit kn og sin eksistens, i og med at
ingen kvinder har brug for ham. Hans konestiller sig fint tilfreds med
at kunne tale med sin mor og udveksler helst s f ord med ham
sommuligt, og Piper er langt mere interesseret i [...] tall, hot girls
[...] (OITNB 2013, ep. 09, 28:50),som hun selv udtrykker det for ham.
Mr. Healy forsger at opretholde den patriarkalske orden oggenvinde
sin magt ved at forbyde lesbian activities, og ved eksempelvis at
smide Piper i isolation,da hun danser udfordrende med Alex, men det
smuldrer for ham isr da Piper konfronterer hamog gr det klart for
ham, at hun aldrig vil vre interesseret i en som ham.Kvinderne
omkring Mr. Healy har ikke brug for ham som en maskulin beskytter,
men finder denintimitet, krlighed og sex, som de har brug for, hos
hinanden. Dermed fr den patriarkalske ordenikke lov til at
strukturere filmens rum, som bde Mulvey og Pedersen pviser, at

den har gjorttidligere. OITNB underminerer ligefrem det patriarkalske


samfund.46af123Karakteristisk for mange af de mandlige karakterer i
OITNB er deres mangel p (symbolsk) fallos.Iflge Mulvey, m den
mandlige protagonist besidde fallos, og derved bliver han attraktiv for
denkvindelige anden. Mr. Healy reprsenterer behovet for at se sig
ndvendig hos den kvindeligeanden, her Piper. Ligeledes ser vi
Mendez som symbol p mandens hungren efter at besidde
fallos.Mendez virker i starten af serien sadistisk i sin omgang med
kvinder, hvor han har et behov for atnedgre dem, og den eneste
mde han kan fle sig over kvinderne p, er ved at benytte sig
afsexistiske udtalelser. Det er ikke nok, at han er fngselsbetjent, og
dermed burde have magt over deindsatte, men han m bruge sine
mandlige knsdele til at kompensere for en ellers
manglendemandighed. Dette ser vi eksempelvis i afsnit ni, hvor han
over for Red trkker sin penis frem, forat vise sin magt: And I got a
bigger weapon than you. You wanna see it? (ibid., 23:19). Det er
ivrigt interessant, at han vlger at karakterisere sine dlere dele
som sit vben, hvilket er med tilat understrege hans magteslshed
overfor Red, da det er hende, der str for at smugle varer ind.Dette
fordi hans bemrkning falder umiddelbart efter at Red har skyllet
stoffer, som han nskedeat smugle ind i fngslet, ud i toilettet.Som
Mulvey beskriver, har det mandlige ubevidste to flugtveje fra den
kastrationsangst, somkvinden symboliserer gennem manglen p
penis. Den frste er nedvurderingen og straffen afkvinden, og den
anden er [...] fuldstndig forngtelse af kastration ved at indfre et
fetish-objekt[...] (Mulvey 1991: 77). S for Mendez er det vigtigt ikke
bare at vise dominans gennemnedvurdering af kvinden, men han
nsker ogs at se sig begret af kvinderne, som fetish-objekter.Han
nsker at besidde fallos i en sdan grad, at han har overbevist sig
selv om, at han eruimodstelig for alle kvinder: All these offenders
want a piece of me [...] (OITNB 2013, ep. 03,10:20), siger han til
Bennett i afsnit tre. Han forklarer videre [] they get this prehistoric
yearningfor man-stink. They fucking hate my guts, you know? But
they cant help themselves. Im musty andthey love it (ibid.). Han
overbeviser sig selv om, at kvinderne ikke kan st for hans
mandighed.Senere, i afsnit otte, ser vi, at han ikke kan bre tanken
om ikke at virke maskulin nok. Caputo, derligesom Mendez har
overskg, har fet [...] a look in a bar last night fra This guy
(OITNB2013, ep. 08, 27:45), og han m derfor sprge Mendez: The
moustache. It hasnt become like a gaything, has it? (ibid.). Mendez
reagerer meget kraftigt, hvilket indikerer hans usikkerhed og alt
forivrige forsg p at vre maskulin: No. Fuck, no. Gay! The
stache is not for fags, its for fuckingmen (ibid.). Gay bliver her

brugt som et skldsord, noget bde Caputo og Mendez for alt iverden
ikke vil sammenholdes med, hvilket netop er en bekrftelse af
heteronormen, som Butler47af123beskriver det - de vil ikke skille sig
ud fra normen, hvor det eneste rigtige og forstelige, er
denheteroseksuelle (mand).I realiteten er Mendez tydeligvis usikker
p sig selv og hvorvidt han besidder fallos, da kvinderneikke viser
oprigtig interesse for ham, hvilket vi blandt andet ser udtalt i afsnit
11. Her sidderMendez og Bennet i en bar, og to piger kommer hen til
bardisken, Hello, ladies. (OITNB 2013,ep. 11, 30:55), siger Mendez
med det samme. Han er, iflge egen overbevisning, eftertragtet.
Hanhar fallos. Kvinderne vil have ham. Buy us a drink? (ibid.),
svarer den ene. De er ikke oprigtigtinteresserede i hans fallos, men vil
udnytte ham for gratis drinks, og han udbryder You believethese
fucking sluts, Bennett? (ibid.). Kort efter gr pigerne vk fra dem, og
Mendez kan nu, megetfuld, indrmme sig over for Bennett: These
fucking bitches look at me like Im some goddamnpiece of meat, you
know? Like a fucking sex toy. But Im a human being [...] Does
anybody ever askme how my day is going? (ibid.).Mendez savner en
oprigtig interesse fra en kvinde, hvilket han senere i afsnittet mener
at finde hosden indsatte Daya, der opsger ham i fngslet. Hun taler
sdt til ham, og viser umiddelbartinteresse for ham: You must get
bored in here [...] You like the other posts more than the bubble?[...]
Just curious about your day (OITNB 2013, ep. 11, 40:26), siger hun
blandt andet til ham. Hunviser oprigtig interesse for ham, tror han. I
virkeligheden nsker hun at snyde ham til at have sexmed hende, for
derefter at anklage ham for voldtgt, men for Mendez bliver hun
symbolet p, athan besidder fallos. At han er en rigtig mand.Med
denne atypiske fremstilling af mndene oplever vi et brud med den
patriarkalske orden,hvorfor en anden karakter bliver interessant at se
nrmere p, nemlig fngselsinspektrensadministrative assistent,
Figueroa. Seeren ser aldrig fngselsinspektren, men hrer kun om
hamgennem de andre karakterers italesttelse af ham, hvorfor
Figueroa bliver den hjest placerede ifdekden, blandt de ansatte
man mder i serien. Figueroa reprsenterer et patriarkalsk
samfund,der ikke hnger sammen, idet hun er hjest placeret i
magthierakiet og samtidig en kvinde. Hunreprsenterer ligeledes det
mandlige, noget maskulint, idet hun har en hj magtposition i
noget,som man forbinder med et maskulint erhverv (fngslet), og
desuden mangler hun alle de blde,kvindelige vrdier. Hun er hrd,
kold og kontant. Dermed bliver hun ndt til at elske mndene,fordi
hun selv er et produkt af det mandlige - hun lever i en verden, hvor
mndene har magten, ogdermed er der sat lighedstegn mellem magt
og maskulinitet. Figueroa bliver ndt til at trkke p demandlige

vrdier for at indtage en magtfuld position i samfundet, der dog ikke


er af patriarkalskkarakter, netop fordi hun er en kvinde.48af123I
tredje episode, af frste sson, hvor Sophia, som har gennemget en
knsskifteoperation fra mandtil kvinde, fr halveret sin daglige dosis
hormonpiller, siger Figueroa eksplicit, hvordan hun villenske, at hun
var fdt som mand: Why would anyone ever give up being a man?
Its like winningin lottery and giving the ticket back (OITNB 2013, ep.
03, 13:35).P trods af at Figueroa reprsenterer maskuline vrdier,
er hun den eneste kvinde, der har brug forsin mand. Hun begrer
ham, er afhngig af ham og underlagt ham. De har begge
hjemagtpositioner, men hans stilling er hjere og mere
betydningsfuld end hendes, og hun er desudenmere interesseret i
hans karriere og magtposition, end hun er i sin egen. Eksempelvis
stjler hunpenge fra fngslet, som skulle g til forbedringer af
forholdene, og skyder dem i stedet i hanspolitiske kampagne. Dette
italesttes i en scene i anden sson, afsnit 12, hvor hendes mand,
JasonFigueroa, overbeviser hende om, at hun skal fortstte sit
bedrageri, selvom hun begynder at bliveutryg ved situationen:J: This is
my career were talking about.N: And my career?J: Look, you know I totally
support you, babe, in every way but youre assistant warden ina prison.
This is the senate. Think of the doors it will open (OITNB 2014, ep. 12,

16:30)I og med at Figueroa selv reprsenterer det mandlige, men


samtidig er den eneste, der er afhngigaf en mand, er det et pudsigt
jeblik, da man som tilskuer finder ud af, at hendes mand rent
faktisker homoseksuel og slet ikke genglder hendes begr. Dette
opdages i sson to, episode 12, hvorFigueroa og hendes mand er til
et velgrenhedsarrangement, og hun tager ham i at kysse med
enmand (ibid., 57:22). Han finder alts krligheden i en anden mand,
og hun str tilbage somtaberen, hvilket indikerer, at det
heteroseksuelle undermineres af det homoseksuelle i serien.Det er
generelt for serien, at de mandlige autoriteter er ikke-eksisterende,
og den, der p papiret skalreprsentere den overordnede autoritet,
er en kvinde. Seriens mandlige karakterer er svagepersonligheder, og
de eneste to, der reprsenterer noget maskulint er Mendez og
Figueroa, sombegge fremstilles som meget usympatiske og lette at
hade. Dette underminerer igen dennepatriarkalske orden. I OITNB
gres de kvindelige karakterer sledes til identifikationsfigurer,
ogman vil ndigt identificere sig med de mandlige.49af123Den

heteronormative matriceVi vil i de flgende afsnit analysere


OITNB med henblik p, hvorledes heteronormen erreprsenteret, og
hvorledes den undermineres, i serien.OITNBs udfordring af den
heteronormative matriceIflge Butlers teori om den
heteroseksuelle matrice er det normen at flge en

bestemtsamfundsdiskurs om, at en mand og en kvinde udgr et


(heteroseksuelt) forhold, med henblik p atskabe en familie. I
forlngelse af dette, skal det ligeledes tydeliggres at dette
heteroseksuelle ansessom vrende det eneste rigtige, og at alt
andet derudover derfor bliver forkert, og i realitetenikkeeksisterende.Allerede i OITNBs frste afsnit, bliver ideen om
heteroseksuelle forhold som vrende det enesterigtige udfordret. I
afsnittets frste scene mder seeren Piper, der gennem en voiceover,
fortllerom hvordan hun altid har elsket at blive ren (getting clean)
- hvilket i vrigt meget muligt kanforsts som en metafor for hele
Pipers fngselsophold, idet getting clean kan forsts sledes, athun
fr vasket (en del af) fortiden og den kriminelle Piper vk. Ligeledes
fr hun en ren(ere)samvittighed, end fr fngselsopholdet, netop ved
at afsone sin dom. Imens denne voiceover krer ibaggrunden, bliver
seeren prsenteret for forskellige scener i slowmotion, der alle har
dt tilflles,at de er minder fra Pipers liv, omhandlende situationer,
hvor hun er i bad. Efter de frste scener, derforestiller forskellige
stadier i Pipers barndom, prsenteres vi for en intens og forholdsvis
seksuelscene, hvor Piper ses i et brusebad med en person, der viser
sig at vre en mrkhret kvinde, somsenere i afsnittet bliver
prsenteret som Pipers ekskreste, Alex (OITNB 2013, ep. 01, 0:20).
Istarten af denne scene ser man frst blot et par arme og hnder, der
berrer Pipers krop. Det erjensynligt meget bevidst fra seriens side,
at man ikke ser personens kn med det samme, for atudfordre og
samtidig overraske seeren (og dennes forventelige, typisk
heteronormative tankegang).Dette ses i forhold til de forventninger,
som seeren sidder med i forhold til en forhndsviden frabde
samfundets normer, men isr andre tv-serier, film og mediebilledet
generelt. Her er normen,at nr man ser en ngen kvindekrop, der
bliver berrt af en anden person, forventer man, at denanden person
er en mand, hvilket ligeledes stemmer overens med Butlers tanker
om, at detheteroseksuelle forhold anses som vrende det rigtige og
ligeledes det forventelige. Efter et parsekunder ndres
kameravinklen i bruseren, og den anden person kommer frem i
kameraets fokus,hvormed det gr op for seeren, at det er en ngen
kvindekrop, Piper har selskab af, og ikke enmandlig (ibid.).50af123I
den efterflgende scene ligger Piper i et badekar med, modsat den
frste scene, en mand, som visenere bliver prsenteret for som
Pipers forlovede, Larry (ibid., 0:32). Scenen fremstr somhyggelig og
tryg, idt Piper ligger i Larrys arme, imens de begge to griner, og
efterflgende kysserhinanden. I scenen hvor Piper og Larry er i bad, er
deres kroppe tildkket med vand, i modstningtil bruse-scenen med
Alex, hvor de to kvinders ngne kroppe er meget tydelige og i

kameraetsfokus, imens de bde kysser hinanden inderligt, og


samtidig krtegner hinandens kroppe. Gennemafsnittets frste
minutter bliver seeren alts prsenteret for Pipers henholdsvis homoogheteroseksuelle forhold til henholdsvis Alex og Larry. Der lgges
allerede her op til, at forholdet tilLarry bliver portrtteret som noget
mere trygt og genkendeligt, imens forholdet til Alex fremstrmere
passioneret og seksuelt. Vi lrer efterflgende, at Piper i seriens
nutid, er i et forhold medLarry, og at Alex er ekskresten fra fortiden,
som Piper dog ender med at blive konfronteret med,allerede i seriens
frste afsnit, da Alex (selvflgelig) ogs er indsat i selv samme
fngsel som Piper.Det str alts klart fra seriens frste afsnit, at den
ikke accepterer den heteronormative tankegangom det
heteroseksuelle forhold som den eneste forholdskonstellation.Seriens
frste afsnit introducerer yderligere to scener med henholdsvis Piper
og Larry og Piper ogAlex, hvor begge har seksuelle interaktioner som
fokuspunkt. Den frste scene finder sted afteneninden, Piper skal i
fngsel, hvor Piper og Larry ligger i dobbeltsengen, og Piper udbryder
We gottado it [] make some memories (OITNB 2013, ep. 01,
04:30) (hun hentyder her til, at de bliverndt til at dyrke
sex).51af123Efterflgende gr Piper ud p badevrelset, hvor hun
bryder sammen i grd, hvorimens Larryligger inde i sengen, mens han
venter p, at Piper vender tilbage til deres memory-making. Herkan
det yderligere nvnes, at Larry prutter, mens Piper er vk, og
desperat forsger at vifte lugtenvk, hvilket er med til at drbe den
smule af romantik, der muligvis var til stede i seerens jne.Derfor er
det hverken passion eller nyforelskelse, der karakteriserer den frste
elskovsscene, mansom seer bliver prsenteret for mellem Piper og
Larry, men mere et billede p stabilitet, tryghed oglngerevarende
forhold, hvor sex mske er blevet en del af rutinen. Dette er i sig selv
muligvisnoget mange seerer kan nikke genkendende til, og det skal
heller ikke ndvendigvis fremst somnoget negativt.Den frste
lngere elskovsscene mellem Piper og Alex bliver seeren prsenteret
for kort efterovenstende scene. Den optrder, da Piper er selfsurrendered og er kommet ind i fngslet. Dafngselsbetjenten
beordrer Piper at afklde sig med det kontante ord strip,
prsenteres vi for etflashback til tiden, hvor Piper var i et forhold med
Alex. P samme mde, som i den frste scenemellem Piper og Alex,
ser seeren ikke med det samme, hvem det er, der iagttager (eller
berrer)Piper. Seeren ser blot Piper danse sexet til sensuel soul musik,
mens hun iagttages af en person, derligger i sengen, hvis ben er det
eneste, seeren ser. P denne mde fr man et indtryk af, at seeren
serPipers dansen gennem den anden persons jne. Frst da der
langsomt zoomes ud, og man ser Piper ihelfigur, ganske let pkldt,

klippes der over til personen p sengen, som man frst nu


bliverbevidste om, er en kvinde - Alex. Som seer forventer man, at
Piper danser for en mand, hvilket villevre en ret normal scene i
hvilken som helst anden film eller tv-serie. Det elevatorblik
personenp sengen sender Piper, sender tankerne hen p et mandligt
blik. Yderligere agerer Alex nrmestsom et rovdyr, da hun frst
udbryder Get over here, og efterflgende signalerer med fingrene,
atPiper skal komme over til hende. Alex sidder helt tilbagelnet og
afslappet og nrmest spiserPiper med jnene, hvilket, fordi der er
tale om to kvinder, kan anses som en ret kontroversiel scene(OITNB
2013, ep. 01, 14:32). Serien leger bde med seerens opfattelse af
knsroller, idet denprsenterer os for scener, der typisk associeres
med et heteroseksuelt forhold mellem en mand ogkvinde, ved
dermed at snyde seeren, ved bagefter at vise, at der er tale om to af
samme kn. Det eralts bde et opgr med tanken om det
heteroseksuelle forhold som den eneste form for forhold,og som det
rigtige, og ligeledes en udfordring af en mske generel tankegang
om, hvordan kvinderog mnd br agere, i forhold til deres
kn.52af123Scenen lgger op til en seksuel afbildning af Piper, bde
i forhold til seeren og til Alex. Under helestrip-seancen bibeholdes der
en intens jenkontakt, hvilket bevirker, at der ikke lgges skjul p
denfysiske tiltrkning mellem de to kvinder, og Pipers strip og flirten
resulterer i en passioneretseksuel interaktion mellem dem
(ibid.).Forskellen p disse to scener med Piper og henholdsvis Alex og
Larry, er, p lige fod med de tofrste badescener, at de symboliserer
nogle meget forskellige ting, og p samme mde belyser tomeget
forskellige tidspunkter i Pipers liv. Det bliver alts meget tidligt i
serien tydeligt for seeren,at Pipers forhold til henholdsvis Larry og
Alex symboliserer noget meget forskelligt, og der skabesen
forventning om, at tv-serien kommer til at omhandle og invitere til
indblik i Pipers forhold tilbde Larry og Alex. Ud fra blandt andet disse
scener str det klart fra start, at der lgges op til, attv-serien
forsger at gre op med normen om det heteroseksuelle forhold,
som det eneste rigtige,og som det normale, hvilket Butler blandt
andet omtaler. Det heteroseksuelle forhold bliverallerede her et
billede p det lidt kedelige, og dog alligevel trygge og genkendelige,
hvorimod dethomoseksuelle forhold belyses som spndende og
passioneret, men mske ogs som det lidtukendte og p nogle
punkter farlige. Dette er ligeledes reprsentativt for tv-seriens
vrige afsnit,og ikke blot for det frste afsnit, at der forsges at gre
op med de eksisterende normer omkringforhold og
forholdskonstellationer.53af123Udover protagonisten Pipers forhold til
Larry og Alex, er OITNB med til at belyse utallige andreforhold og

typer af forholdskonstellationer. Pipers forhold til henholdsvis Alex og


Larry bliver en aftv-seriens eksempler p et lidt atypisk
trekantsdrama. P trods af at trekantsdramaet bliver et af debrende
elementer i tv-serien, er de andre forholdsreprsentanter ligeledes
afvigende fra normen,p flere forskellige punkter.OITNBs
reprsentation af det heteroseksuelle forhold, eller manglen p
samme, er med til atkarakterisere tv-serien som kontroversiel. OITNB
har nemlig en generel overreprsentation af det,der falder uden for
(hetero)normen. Et af disse aspekter kan belyses gennem
karaktererne Nicholsog Big Boo. De to kvinder, der i vrigt
identificerer sig selv som lesbiske kvinder, bliver beggeportrtteret
som to meget seksuelle personer med tendens til forholdsvis
perverse undertoner i enstor del af deres udtalelser. I forlngelse af
dette starter de to kvinder en indbyrdes konkurrence ifngslet
(flgende samtale er mellem Chang, Big Boo, Piper og Nichols):C: All
the girls must want to have sex.B: Yes, Chang, we know. Its not a rape
contest.P: What contest?N: Were having a Bang-off [...]C: No double points.
But different girls, different points [...] points from one to tenN: Tens like a
guard, right? And ones like that girl [peger p en tilfldig ukendt pige]

(OITNB 2014, ep. 05, 06:42)Denne konkurrence belyser og udfordrer


et genkendelige billede af to typiske drengerve der, iutallige film og
tv-serier, kunne finde p at konkurrere om hvem, der kan score flest
damer. Det kanforsts som en form for parodi p denne meget typisk
mandige udfordring, idt kvinder sjldentbliver belyst som nogle,
der primrt agerer ud fra deres seksuelle lyster. Blandt de utallige tvserierhvor denne form for sex-konkurrence er synlig, kan
eksempelvis nvnes Friends og How I MetYour Mother (2005-2014),
hvor flere af tv-seriens kvinde-elskende, mandlige karakterer,
heriblandtJoey Tribbiani og Barney Stinson, over lngere perioder
krer lignende scorekonkurrencer. Udoverat dette er en af OITNBs
mange mder at udfordre heteronormen, og ligeledes
seerensknsforstelse, er det ogs en mde at italestte de typiske
kvindelige og mandlige trk, netopved at forsge at vise, at det
ikke behver at vre p den ene eller anden mde. Ligeledes er
detinteressant, at det er to forholdsvis maskuline lesbiske, der
starter denne form for konkurrence.54af123Med dette in mente
bekrfter tv-serien samtidig fordommen om den skaldte maskuline
lesbiskesom en afspejling af manden, i stedet for at anerkende, at
lesbiske kvinder blot er lesbiske kvinder,der godt kan vre playeragtige uden, at det skal associeres direkte tilbage til dt at
vredrengerv. Det siger ligeledes noget om den mde seeren forstr
kn og seksualitet p, og derfor erdet muligvis en mde at tilgodese
seerens forventelige reaktion, i forhold til den

indlejredeheteronormative tankegang.Ser man nrmere p seriens


heteroseksuelle forhold (udover Piper og Larry), er Mr. Healys
forholdtil sin ukrainske kone Katya, og fngselsbetjenten Bennets
forhold til den indsatte Daya, glimrendeeksempler p, hvor
dysfunktionelle seriens heteroseksuelle forhold fremstilles. Mr. Healy
lever,som tidligere nvnt, sammen med sin ukrainske mail order
bride, Katya, som han har et yderstanstrengt og krlighedslst
forhold til. Han bor sammen med Katya og hendes mor, der begge
talermeget begrnset engelsk, hvormed den russiske indsatte Red
bliver Mr. Healys nrmeste tolk, iforsget p at skabe en forstelse
for hinanden. Seeren bliver ligeledes informeret om, hvad
Katyasprimre motiv for at forblive sammen med Mr. Healy er,
gennem hendes mor: Two more years fora green card. Be nice,
hvormed Katya responderer: You dont have to fuck him (OITNB
2013,ep. 07, 20:58). S p trods af at dette par bliver en reprsentant for
det, Butler kalder for denheteroseksuelle norm, er det ikke ligefrem et par,
som seeren fr lyst til at spejle sig i.Bennet og Dayas forhold bliver ikke
fremstillet mindre kompliceret end det fromtalte - tvrtimod.For det frste
er det et forbudt forhold, idt en ansat ikke m have et fysisk forhold til en
indsat.Yderligere udvikles forholdet sledes, at Daya bliver gravid, hvilket
resulterer i, for at sikre atBennet ikke mister sit job, og muligvis selv ender
bag tremmer, at Daya vlger at lade sigvoldtage af en af
fngselsbetjentene, Mendez, der efterflgende bliver suspenderet p
baggrund afdette (OITNB 2013, ep. 11, 50:18). Det er ligeledes, i denne
sammenhng, vrd at nvne, atfngselsbetjentent Mendez, generelt
bliver n af tv-seriens f reprsentanter p den typiske machomand, og
en yderst usy
tisk og ubehagelig en af slagsen.(A)typiske knsrollerI OITNB bliver

konstellationen af forhold, som ogs tidligere nvnt, italesat p


mangeforskellige mder. Pipers forhold til henholdsvis Larry og Alex er
begge brendehandlingsgivere i forhold til tv-serien som helhed.
Dette skaldte trekantsdrama er med til attydeliggre tv-seriens syn
p hvilke forskellige (a)typiske roller blandt mnd og kvinder,
somstr i kontrast til mange andre tv-serie, heriblandt eksempelvis
Greys Anatomy (2005- ), New55af123Girl (2011-) og Arrow (2012-).
Hertil kan det god suppleres, at OITNB ikke er den frste nyeretv-serie
p markedet, der udfordrer den typiske rolle blandt mnd og kvinder.
Eksempelvis kander nvnes Modern Family (2009-) The Fosters
(2013-) og den canadiske populre serie LostGirl 5 (2010).Tilbage til
OITNB, er Pipers forhold til Larry og Alex er det meget forskellige roller,
som Pipertrder ind i, og dermed performer, i de to meget forskellige
forhold. I det heteroseksuelle,normative forhold med Larry fremstr Piper
typisk meget dominerende. Det er tydeligt, at deter Piper, der har bukserne
p i dette forhold, og det er Larry, der bliver belyst som den mereflsomme

og omsorgsfulde person. Alts bliver de klassiske portrtteringer af


knsrollerombyttet. Et eksempel p dette findes i tv-seriens frste afsnit,
hvor Piper og Larry sidder iventevrelset i fngslet, lige inden Piper
officielt bliver indsat. Larry har lavet en madpakke tildem begge, som de
kan spise, mens de venter, hvilket understreger Larrys rolle som den
merebetnksomme, moderlige og, for mange, dermed feminine person i
forholdet. Da deefterflgende skal tage afsked med hinanden, er det
ligeledes Larry, der begynder at grde ogikke Piper, der i stedet udbryder I

love you please keep my website updated (OITNB 2013,ep. 01,


10:32). Det er tydeligt, at bde Piper og Larry er pvirket af
situationen, men Piperfremstr meget mere fattet og mindre
flelsesmssigt pvirket end Larry. Tv-serien forsgersamtidig at
benytte humor, muligvis for at gre situationen lidt mindre ubehagelig
og seris, endden ellers ville vre. Dette er forholdsvist atypisk i
forhold til mange andre film og tv-serierstypiske portrttering af
henholdsvis kvinder og mnd.Ser vi eksempelvis p populre tvserier som Beverly Hills 902010, Ally McBeal (1997-2002)eller
Desperate Housewives (2004-2012), s bliver hoveddelen af
kvinderne i disse tv-serierbelyst som bde flelsesladede og meget
styrede af deres kvindelige sider herunder merehysteriske, og dog
mere omsorgsfulde, end mndene omkring dem. Ser man p nogle af
denyeste tv-serier p markedet, kan der her ogs nvnes Homeland
og Girls. P trods af forsgetp at gre op med den typiske tv-serie
fortlling, som man kender, er begge disse tv-serieralligevel med til
at stte stor fokus p kvinders svage og skrbelige sider mere end
deforstrkende og ikke-kvindelige sider. Det er mndene, der
reprsenterer det strke bdementalt og fysisk, og det er
ligeledes mndene, der ikke viser flelser, men i stedet blandt
andet5Lost Girl er en overnaturlig canadisk tv-serie, der er baseret pr nordisk- og
grsk mytologi. Den handler omprotagonisten Bo Dennis, der efter et liv som
fortabt og anderledes i en almindelig verden, finder ud af at der findesen
hemmelig verden blandt menneskene, hvor der lever endnu en race, der kaldes
fae. Bo finder efterflgende ud af,at hun er en succubus, hvilket betyder at hun,
for at overleve, suger seksuel energi fra andre, bde mennesker
ogfae.56af123drukner

sorgerne i alkohol, frem for eksempelvis at


grde, som Larry gr i OITNB. Denneflsomme mandlige side er dog
ikke helt fremmed i forhold til den moderne mand, der helstskal
kunne turde vise flelser. P trods af at denne type mand er strkt
underreprsenteret imediebilledet, kan Larry jensynligt opleves som
en identifikationsfigur for den modernemand. Tv-serien leger derfor
stadig med tanken om, hvordan det kan vre, i forhold til,hvordan det
plejer at vre i et typisk heteroseksuelt forhold. P trods af at Piper
og Larrybliver fremstillet som havende et meget normalt og
genkendeligt forhold, er de alligevel ikkes almindelige, som man
kunne forvente. Udover at deres forhold skiller sig ud

fraheteronormen, er de ligeledes tydelige eksempler p, hvorledes


bde Piper og Larry hver isrperformer deres kn og p, hvordan kn
bliver noget performativt, alts ikke noget biologiskbestemt, hvilket
stemmer overens med Butlers teori.Kategorien mand og kvinde er
alts ikke noget enstemmigt, og blot fordi man identificerersig som
det ene eller det andet, betyder det ikke, at man agerer eller tnker
p en bestemt mde.Derfor bliver det forfriskende, at OITNB
italestter tanken om, at kn er noget performativt, derkan variere
og udvikle sig, alt efter hvilken social og kulturel sammenhng man
befinder sig i.Piper & LarryPiper fremstr som en person, der har
styr p sit liv, og som er vant til at f, hvad hun vil have -isr i
forholdet med Larry. Det er hende, der har kontrollen, og det er
hende, der beslutter, omde eksempelvis skal p udrensningskur, og
hvad de skal spise til aftensmad. P trods af at huner dominerende og
mindre kvindelig p nogle punkter, er hun samtidig meget bevidst
om,hvilke knapper hun skal trykke p, for at f Larry til at tage hensyn
til sine flelser og behov.Denne side af Piper er, meget tidligt i tvserien, med til at tydeliggre hendes egoistiskekaraktertrk. I tvseriens frste afsnit, i en scene hvor Piper fortller Larry om sin fortid
medAlex og deres kriminelle handlinger, som hun i vrigt har glemt
at fortlle om, indtil der endag dukker en person op med en
stvning, oplever seeren, hvordan Piper benytter sig af denskaldte
kvinde-snilde. Hun begynder nemlig at grde (med benlyse
krokodille-trer), daLarry bliver lidt hrdere i tonen, og lidt mindre
forstende i forhold til hendes (kriminelle) fortid.I was 22. I thought
that I was in love I was in love. It was all crazy and then it got
scaryand I ran away and I became the nice blonde lady Im
supposed to be (OITNB 2013, e. 01,28:40). Piper performer sledes
ikke bare sit kn, men ogs de forskellige roller hun indtager, altefter
hvilken sammenhng, hun befinder sig i. I ovenstende eksempel
formr Piper at indtage57af123rollen som offer, sledes at (muligvis)
seeren, men isr Larry, fr sympati med Piper p trods af,at
situationen udspringer af Larrys nylige opdagelse af Pipers kriminelle
fortid. Her performerPiper efter alle kunstens regler. Scenen bliver
sledes et eksempel p en situation, hvor mndforventes at f ondt
af, og sympati med, kvinder s snart de kvinderne begynder at
grde. Det erligeledes en meget vigtig observation i forhold til
forstelsen af karakteren Piper og hendesgennemgende splittede
identitet i fngslet. Som hun flere gange understreger, s blev hun
[...]the nice blonde lady [she was] supposed to be (ibid.), efter
hendes kriminelle fortid medekskresten. At Piper vlger at udtrykke
skiftet fra lesbiske Piper til nice blonde lady-Piper,er jensynligt en
direkte samfundskritik, rettet mod normen om at gre det rigtige, og

om atindtage en position eller rolle i samfundet, som man reelt set


slet ikke har lyst til, men fler sigtvunget til, af frygt for ikke at gre
det, der forventes af en. Set fra Butlers perspektiv kan manher
argumentere for, at Piper performer efter den eksisterende
heteroseksuelle norm. Det er denramme, der fremtvinger hendes
tanke om, at hun endelig er blevet den ordentlige og pnekvinde,
som samfundet dikterer, hun skal vre.Pipers forandring fra fortiden
som lesbisk med Alex, til den ordentlige kvinde hun er blevetmed
Larry, bliver belyst i afsnit ti, hvor karakteren Tricia siger til Piper: We
all make badchoices. Some of us just got different bad choices to
make (OITNB 2013, ep. 10, 13:22). Denneudtalelse igangstter et
flashback til en samtale mellem Piper og hendes veninde Polly,
omkringforhold, og dt at sl sig ned (i scenen skal Polly giftes med
Pete).Pi: I cant even begin to imagine forever with somebodyPo: Surprise
surprise. Considering the kind of girls that you date [] hot girls who
makeyou crazy.Pi: I like hot girls. And I like hot boys. I like hot people []Po:
You keep looking for people you have that chemical thing with, but thats
not thewhole package. You have to find someone you can spend two weeks
in a crampedtimeshare in Montauk, in the rain, and not want to kill.Pi: That
sounds truly boring [] I want both. I want warm, but I also want hot. I
wantfireworks. I want somebody I can have adventures with.Po: Look,
adventure is just hardship with an inflated sense of self. Eventually you
wantsomeone you can curl up with. Someone who knows when its time to
order Chinese.(OITNB 2013, ep. 10, 13:30)58af123Efterflgende ser

man Pipers mde med Larry, der lever op til samtlige af de ting, Polly
nvnersom vigtige i forhold til et sundt og lngerevarende liv med
en anden person. Her bliverPolly reprsentant for samfundets
normer, i forhold til at vre fortaler for det trygge (ogkedelige)
heteroseksuelle liv, hvilket Piper vlger at tage til sig. Det bliver
tydeligt, iflashbackscenen, hvor Piper mder Larry, der udspringer af
Alex ord til Piper Youve gottahave a long game (ibid., 22:16). Piper
render ind i Larry, fordi han er plantesitter for Polly ogPetes planter,
mens de er p ferie. Piper er blevet bidt af en hund, og Larry indtager
hurtigt rollensom den omsorgsfulde, der bekymrer sig om Piper p
trods af, at de ikke kender hinanden. Hanforeslr ovenikbet at
bestille kinesisk mad til dem (ibid.). Larry lever alts op til samtlige af
deforudstninger, Polly tidligere har beskrevet i en god og stabil
partner og seeren bemrker,hvordan Pollys ord nrmest ekkoer
gennems Pipers hoved i mden, hvorp hun betragter Larry.Det er
tydeligt, at der ikke er en seksuel kemi mellem de to personer, hvilket
Piper ellerstidligere har haft som forudstning for at indlede et
forhold, som Polly (samfundet) i vrigtbeskrev som usundt og
farligt. Dette bliver endnu en mde for OITNB at understrege
normenom det heteroseksuelle forhold som det rigtige, og dog

stadigvk alt andet endkemi/fyrvrkeri og passioneret, men i


stedet trygt, genkendeligt - og samtidig lidtkedeligt.Piper &
AlexTilbage i det frste afsnit bliver Piper, sammen med Larry, ndt
til at se fortiden i jnene, da hunskal fortlle familien om sin
kriminelle liv med Alex, idt hun str overfor en fngselsdom.
Heropleves en anden side af Piper, da hun forsger at banalisere den
kriminelle del af historien, meni stedet hfter sig ved hele
krlighedsforholdet til den davrende kreste, Alex.
Pipersbedstemoder udbryder: What on earth did you do with the
money? (OITNB 2013, ep. 01,11:41), til hvilket Piper kkt
responderer: Well Grandmother. I wasnt really in it for themoney
(ibid.), hvorefter bedstemoderen udbryder: Oh, Piper, for heavens
sake (ibid.). Herindikeres, med blandt andet Pipers brors
ansigtsudtryk, til at understrege dette, at Pipers enestegrund til den
kriminelle omgangskreds var krlighed og det seksuelle forhold til
Alex, og atrejserne og kriminaliteten derfor kun eksisterede som en
form for baggrund: I was there forAlex. She was what I paid
attention to. Who I paid attention to. Everything else was just
background (OITNB 2014, ep. 01, 50:31). Det farlige og spndende
var ikke det kriminelle,men forholdet til Alex, der ligeledes fremstr
som det normbrydende. Ligeledes kan Pipers valg59af123af, hvad der
er vigtigt for forstelsen af hendes fortid, diskuteres. Hun sidder
overfor sin familieog kommende mand, og fokuserer kun p
krlighedsforhold til ekskresten, og bagatelliserersine kriminelle
handling(er). Det kan forsts som tv-seriens forsg p at indikere, at
Piper ikketager ansvar for sine handlinger, ved netop i stedet at rette
skylden mod sin altoverskyggendeforelskelse.I forhold til de mange
forskellige roller, eller aspekter, seeren ser af Piper, optrder den
strsteudvikling gennem forholdet til Alex. Meget modsat forholdet til
Larry, er Piper portrtteret sommere kvindelig i dette forhold. I en af
tv-seriens allerfrste scener, der er berrt tidligere (jf.Analyse:
OITNBs udfordring af den heteronormative matrice), bliver
rollefordelingen mellemPiper og Alex tydeligt portrtteret. Det er
Alex, der er den dominerende person i forholdet, bdeseksuelt, men
ogs som forsger, og hende, der tager sig af Piper, og ikke
omvendt:A: Come with me [to Bali]. Quit your job and come with me.P: Will
I get in trouble?A: Oh God I hope so [...] You dont have to do anything.
Youre just there to keep mecompany, okay? Come on babe. I want you to
come [to Bali]. And I want you to come[seksuelt] (OITNB 2013, ep. 01,

15:34)Det er ligeledes interessant, at Alex forsger at overtale Piper


til at rejse med hende til Bali,hvilket tydeligvis er for at gre (kriminel)
forretning, mens de befinder sig i sengen, alts i enseksuel situation.
Det opfatter seeren muligvis som udspekuleret og sandsynligvis ogs

somtypisk kvindeligt, da kvinder ofte bliver portrtteret som nogle,


der udnytter deres seksuellemagt til at overtale (typisk) mnd til
noget, de ellers ikke ville have gjort eller accepteret. Eteksempel p
dette kan blandt andet ses i de forholdsvis nye tv-serier Homeland og
Game ofThrones, hvor henholdsvis Carrie Mathison og Margaery Tyrell
begge benytter sig af deresseksuelle overtalelsesevner, med henblik
p at overtale mndene til at gre ting, de ellers(sandsynligvis) ikke
ville have gjort.P baggrund af dette fremstr Piper som den mere
srbare, og hende, der lader sig dominere,hvorimod i forholdet til
Larry, er det den omvendte rollefordeling. Dette er helt sikkert
bevidstfra Kohans side, der igen leger med den typiske rollefordeling i
krlighedsforhold mellemkvinde/mand eller kvinde/kvinde. Det er
bde et opgr med heteronormen, men ogs et
godt60af123eksempel p, hvorledes henholdsvis Piper og Alex
performer deres kn og seksualitet. For ptrods af tv-seriens forsg p
at gre op med den typiske kvinde, og manderolle, fremstillesAlex
p mange punkter, som en mand typisk ville blive fremstillet blandt
andet ved at vredominerende og rovdyrs-agtig i forholdet til
Piper. Det er hende, der tager sig af Piper, og tvserienbelyser flere
gange at det er Piper, der gr sig til for Alex, og ikke omvendt.
Ligeledes erLaura Prepon, der spiller Alex, en hj og forholdsvis
bredskuldret kvinde med en meget dyb ogr stemme. Alex fremstr
alts p mange mder som mere maskulin end eksempelvis Larry,og
ogs mange af de andre mnd i tv-serien. Selv navnet Alex er et
knsneutralt navn, hvilketgivetvis ogs er bevidst fra Kohans side, der
ligeledes understtter Alex blanding af maskulineog feminine
karaktertrk. I tv-serien Lost Girl ser vi samme tendens, idet den
ligeledes legermed denne knsneutrale tanke, da den kvindelige
protagonist kaldes Bo Dennis, og samtidigskiller sig ud fra
heteronormen, blandt andet gennem hendes seksualitet.Det er dog
vrd at bide mrke i, at p trods af at OITNB udfordrer den
klassiske heteronorm,s nedbryder den stadigvk ikke fordommen
om, at et lesbisk forhold bestr af en feminin og enmaskulin kvinde.
Faktisk er det endnu uset i tv-seriens to ssoner, at to feminine,
lesbiskekvinder indleder seksuelle forhold til hinanden. Det mest
interessante bliver dog stadigvk, at iet skaldt genkendeligt
trekantsdrama, bliver den ellers forventelige feminine og
maskulinerolle vendt p hovedet, og det er mske nok forandring for
seeren, hvis denne ligeledes skal havemulighed for at identificere og
forholde sig til dette. I denne forbindelse er det nvnevrdigt
atfremhve en tv-serie, der har formet at udfordre denne fordom,
netop ved at belyse mere end totyper lesbiske kvinder og ligeledes
har begivet sig ud i at portrttere lesbiske forhold mellemto

feminine kvinder nemlig tv-serien The L Word. Det er dog vigtigt at


have in mente, at tvserienprimrt henvender sig til LGBT(Q)-miljet,
idt tv-serien er baseret p en gruppe lesbiskekvinders liv, og derfor
ikke har lige s bred en seerskare at tage hensyn til.Ovenstende
analyse understreger tanken om, at kn er performativt, og at der
findes mere end blot'femininitet', 'maskulinitet', 'kvinde' og 'mand'.
Netop ved at bytte om p de typiske 'kvinde-' og'manderoller'
italestter tv-serien, at det ikke ndvendigvis behver at vre p
den ene eller denanden mde. Det skal sledes ikke forsts
udelukkende som en kritik af blandt andet mndene, menblot som et
forsg p at nuancere den mde, hvorp vi forstr mennesket og
kn.61af123Kvindelighed versus mandighedHelt overordnet
er det meget tydeligt, at OITNB leger med tanken om, hvad der
forbindes medtypisk feminint og typisk maskulint. Dette gr den
blandt andet ved at udfordre den generellefremstilling af henholdsvis
kvinder og mnd som endimensionelle og samtidig meget
lidtreprsentative i forhold til den gngse befolkning. Det at man er
fdt med et specifikt stknsorganer forudstter ikke, at man kan
placeres i n bestemt boks som (feminin) kvinde, eller(maskulin)
mand.Det frste eksempel p dette kan ses i forhold til den proces,
hvor Piper gr fra overgangen mellemat vre Piper Chapman til at
blive den indsatte Chapman. Hun skal have taget det
obligatoriskemug-shot (forbryderbillede), men fngselsbetjentene
Mendez og Bennet kan ikke finde ud af at fkameraet til at fungere.
Efter at de har forsgt flere gange bliver seeren, (og Piper)
opmrksom(me)p, at stikket til kameraet ikke er tilsluttet den
computer, som skal tage billedet. Herefter vlgerPiper at forsge at
hjlpe fngelsbetjentene ved at fortlle dem, hvad de skal gre for
at f det tilat fungere. Piper udfordrer her isr Mendez mandighed,
idet hun fortller dem, hvad de skalgre for at f elektronikken til at
fungere, Liges er det morsomt, at det er elektronikken, der
typiskforbindes med mandighed, som bliver symbolet p Mendez og
Bennets manglende potens.Mendez forsger at give Bennet skylden
ved at referere til ham som princess, fordi han ikke selvfandt ud af
det, hvilket seeren opfatter som tydeligt nedladende. Da Pipers
behjlpelige rdresulterer i, at fngselsbetjentene, langt om lnge,
fr udfrt deres arbejde, indikeres det alleredeher, at kvinderne str
over mndene i tv-serien, og i hvert fald at seeren br have mere
tiltro til deindsatte end til autoriteten (OITNB 2013, ep. 01, 23:12).Der
er ydermere tale om en overordnet italesttelse af den normale
forstelse af maskulinitetversus femininitet i denne scene, hvor
rollerne bliver byttet om. Fngselsbetjentene fremstr
sominkompetente og dumme, hvorimod Piper belyses som

fornuftig og veluddannet med et hintaf bedrevidenhed - dette skal


forsts i den sammenhng, at det typisk er kvinder, der
portrtteressom dumme og naive i mange film, tv-serier og ikke
mindst reality programmer og ikkemndene. Eksempelvis kan her
nvnes filmen Clueless (1995) og reality programmer som TheSimple
Life (2003-2007) og Paradise Hotel (2005-). Udover ombytningen af
de typiskeknsroller, er den fromtalte scene jensynligt en kritik af
fngselssystemet, idet de ansattefngselsbetjente fremstr som
uegnede og uintelligente personer, der ikke kan administrere
denmagt, deres erhverv krver af dem. Det er samtidig med til at
bekrfte fordommene om, at nsten62af123alle kan blive
fngselsbetjente (i USA), og at man derfor heller ikke kan forvente de
mestkompetente og hjtuddannede reprsentanter for netop denne
gruppe.Idet denne scene med Mendez og Benett og den drillende
elektronik optrder i tv-seriens frsteafsnit, der er ganske
reprsentativ for resten af tv-seriens afsnit, skabes der en
forventning om, atdet er kvinderne/fangerne, der har styr p tingene,
og at der ikke er srlig meget tiltro tilfngselsbetjentene eller
fngselssystemet i det hele taget. Dette stemmer ligeledes overens
medPiper Kermans, forfatteren bag bogen Orange Is the New Black My Year in a Womans Prison,motivation for at fortlle historien om
livet i et amerikansk kvindefngsel. Bogen blev blandt andetskrevet
for at informere om, hvordan det amerikanske fngselssystem (ikke)
fungerer, og hvorkritisk det rent faktisk str til. Om dette udtaler hun
blandt andet: We have a racially based justicesystem that
overpunishes, fails to rehabilitate, and doesn't make us safer (Litt.:
HP1).I forhold til tv-seriens reprsentation af den typiske femininitet
og maskulinitet, er detinteressant, at det er karakteren Sophia, der
bliver billedet p den mest kvindelige karakter ifngslet, p trods af
at seeren ved, at hun er transknnet. Set ud fra et Butlersk
perspektiv, er detbde interessant, men ogs vigtigt, i forhold til at
italestte at normen ikke ndvendigvis er detrigtige. Sophia bliver
anset som vrende p lige fod med de andre kvindelige
reprsentanter, menegentlig ogs mere kvindelig end mange af de
andre kvinder. Der er alts et tydeligt opgr mellemdet biologiske og
det sociale kn her, hvorfor teorien om kn som noget performativt i
hj grad eraktuel. Udover at Sophias kvindelige reprsentation
belyses gennem et stort fokus p hendesudseende, i form af pfring
af (hjemmelavet) lipgloss, hendes altid perfekte hr, eller
hendesmodebevidsthed, som eksempelvis kommer til udtryk gennem
hendes hjemmelavede slv-sandaler.Det er derfor
bemrkelsesvrdigt, at hvor det audielle, et ord eller en stning,
binder flashback tilnutid for Piper (jf. Analyse: OITNBs udfordring af

den heteronormative matrice), bliver detvisuelle, gennem


matchcuts, brugt som katalysator for Sophias flashbacksekvenser.
Eksempelvis itredje episode, hvor ogs det visuelle matchcut bruges
til at sammenstille Sophias baggrundshistoriemed den reelle tid.
Sophia er transknnet, og har mttet gennemg en operation for at
opn den, forhende, nskede krop. En stor del af hendes historie
bliver derfor fortalt gennem det visuelle, etmatchcut, der harmonisk
viser hendes fysiske forandring fra sin tidligere mandekrop, til
hendesom fuldendt kvinde.Det er dog ikke det mest interessante i
forhold til hendes kvindelighed og femininitet. Sophiaender nemlig
med at belre de andre kvindelige indsatte om den kvindelige
anatomi: For thelove of God, Girls, the hole is not inside the hole.
You have your vagina proper, then you have your63af123clitoris. The
urethra is located between the clit and the vagina, inside the labia
minora [...] Idesigned one myself. Had plans drawn up and
everything (OITNB 2013, ep. 04, 10:48).P trods af at Sophia
muligvis kan fremst som bedrevidende og mske en smule uegnet
til atbelre kvinder om, hvordan hendes knsdele fungerer og ser ud,
er det helt sikkert ogs med til atstte andre tanker i gang. Netop
tanker om forstelsen og reprsentationen af kn. Som vi tidligerehar
ppeget, er kvindelighed ret endimensionelt reprsenteret, bde i
medierne svel som i filmog tv-serier. Det er almen viden, at mnd
ofte er meget bevidste og oplyste om deres knsdele, ogoplever det
som en form for stolthed og maskulinitet, hvorimod kvinder er lidt
merekropsforskrkkede og ppasselige, eller endda flove, over at
tale om deres knsdele. Der eksistereret tabu omkring dette emne
blandt kvinder. Derfor er det jensynligt tv-seriens mde at forsge
atskabe fokus omkring et emne, som mange kvinder utvivlsomt
tnker meget p, men mske ikke trat tale om. Det, der gr scenen
endnu mere interessant er, naturligvis, at det er en person,
derbiologisk set blev fdt med mandlige knsorganer, som s senere
har skiftet kn, som belrer devrige kvinder. Dette understreger
blot, at OITNB igen leger med tanken omkring normalitet
ogsamfundets eksisterende normer, i forsget p at bevge sig bort
fra disse. Dette stemmer overensmed Butlers id om, at blot fordi
man er fdt i en bestemt krop, er man ikke ndvendigvis fastlst tiln
bestemt (kns)kategori. Der hvor tv-serien adskiller sig fra Butlers
tankegang er, at Sophia flersig ndsaget til at f en
knsskifteoperation for at passe p hendes definition af at blive en
rigtigkvinde, i stedet for eksempelvis blot at identificere sig som
kvinde, p trods af mandligeknsorganer. Det er derfor interessant at
overveje, hvorvidt Sophias person kan karakteriseres somperformativ.
I hvert fald stemmer hendes biologiske kn ikke overens med hendes

sociale kn, sp den mde er ideen om, at hun performer sit kn


god nok.I forlngelse af dette, er tv-seriens lesbiske karakterer
desuden interessante at inddrage, i forhold tilButlers id om, at
kategorien kvinde er en meget kompleks og mangfoldig gruppe, idt
man ikkekan, hvis man nu skal kategorisere, skre alle over en kam,
blot med mrkatet kvinde. En af disseinteressante, lesbiske
karakterer er Alex og hendes atypiske portrttering af en typisk
kvinde. Ikommende eksempel bliver hun set i kontrast til tv-seriens
belysning af fngselsinspektrensadminstrative assistent, Figueroa.
Figueroa bliver det ttteste tv-serien kommer p at portrttere
enkvinde som sexobjekt, og det er dog samtidig tankevkkende, at
hun bliver belyst som en af demest usympatiske karakterer i
OITNB.Seerens frste mde med Figueroa er i andet afsnit af frste
sson, hvor scenen bliver indledt medet elevatorblik, der
pbegyndes ved Figueroas stiletter og krer op ad hendes veldrejede
krop.64af123Dette indikerer ved frste jekast et typisk mandligt
(seksuelt) blik, der dog kort efter afslrer, atdet (endnu engang) er et
kvindeligt (seksuelt) blik, seeren inviteres til, nemlig Alex blik psamme mde som i den tidligere elevatorblik scene hvor Piper
stripper for hende (jf. Analyse:OITNBs udfordring af den
heteronormative matrice). Kamerafringens seksuelle
undertonersuppleres ligeledes med Alex bde blik, kropssprog og
udtalelse, hvilken bliver en respons tilFigueroa, der fortller de
kvindelige fanger at: If you have any concerns specifically
regardingyour needs as women, please come to me. I will handle
them personally, med hvilket Alex, derbde bider i sine briller og
lfter det ene jenbryn, tydeligt flirtende, responderer: Yeah, she
will(OITNB 2013, ep. 02, 06:25).65af123Det er interessant, at de
gange tv-serien synes at vre get i flden med at underlgge
sigkameraets skaldte mandlige blik alligevel ender med at bryde
den eksisterende norm indenforfilm og tv-serier ved at belyse et
kvindeligt blik, som seeren fr mulighed for at identificere sigmed.
Dette kan karakteriseres som provokerende og ligeledes nyskabende i
forhold til eksempelvisandre aktuelle tv-serier som House of Cards og
Game of Thrones, hvor det mandlige blik er svrtijnefaldende, da
kvinderne i disse tv-serier bliver tydeligt seksualiseret og objektiveret.
De enestengne kroppe man eksempelvis ser i House of Cards, er
kvindelige. Et andet interessant aspekt iforhold til OITNB mden
hvorp karakteren Alex, p mange mder, bliver seerens
nrmesteidentifikation p et mandligt blik. Dette isr fordi hun
netop er lesbisk, og jensynligt meget meremaskulin end de fleste
rigtige mnd i OITNB, heriblandt Larry.Dette kan bde anses som
vrende et forsg p at udfordre den heteronormative tankegang,

hvorkn netop er noget performativt og miljbetinget (vi befinder os


trods alt i et kvindefngsel), mensamtidig en provokation i forhold til
fordommen om, at en lesbisk karakter (selvflgelig) harmaskuline
trk, netop for at seeren kan forholde sig til noget genkendeligt. Alts
forsger OITNB,ved at virkeliggre fordommen om at der kun findes
enten maskuline eller feminine lesbiskekvinder, at invitere til
alignment, da seeren skal kunne identificere sig med karakteren for at
havelyst til at skabe en forstelse for denne. P denne mde fr tvserien mulighed for at udvikleeksempelvis Alex karakter som mere
end blot lesbisk eller typisk maskulin, hvis seeren allerede66af123i
lbet af seriens start kan nikke genkendende til personen. For at
kunne opfordre til diskussion af ettabubelagt emne, som for eksempel
homoseksualitet eller feminine og maskuline lesbiskeknsroller,
bliver OITNB alts frst ndt til at fange seerens interesse. Alex
bliver derfor etglimrende et eksempel p performativitet som frihed i
et system med udtalt tvang, hvor man netopbliver ndt til at vre
det ene eller det andet, for at seeren kan forholde sig til det.Ser vi
nrmere p et andet eksempel p Figueroa som objekt for seksuelle
kommentarer ogperverse undertoner, er dette ligeledes suppleret
med en yderst usympatisk fremstilling af hende.Scenen indledes, p
samme mde som forinden, med et elevatorblik, der starter nede fra
hendesstiletter, og efterflgende, i langsomt tempo, filmer op ad
hendes ngne, korslagte ben, der i vrigter ifrt en kort og forholdsvis
afslrende nederdel. Denne gang prsenteres seeren for et
seksueltmandligt blik, hvilket dog bliver yderst upassende i forhold
til scenens serisitet. Scenenudspringer p baggrund af en indsats
dd, der foregik under mystiske omstndigheder, hvilketFigueroa dog
hurtigt nedtoner som et klokkeklart selvmord.Figueroa har samlet de
fngselsansatte for at informere om, hvordan de br forholde sig til
dette:All of you better get down on your knees tonight and pray that
none of those kids families sue theshit out of the DOC [Department of
Corrections] (OITNB 2013, ep. 11, 09:08). Caputo, der i
tvseriengenerelt fremstilles som magtesls overfor Figueroa, da han
er under hende i magthierarkiet,hvisker derefter til mr. Healey: You
think shes gonna get on her knees tonight (ibid.).Efterflgende
bliver der stillet sprgsmlstegn ved, hvorfor der ikke indledes en
efterforskning, ogFigueroa responderer kort og kontant: This was a
clear cut suicide case. Theres nothing toinvestigate. The body was
cremated. May she rest in peace. (ibid.). OITNB formr at f en
scene,omhandlende drabet p en ung pige, til i stedet at fokusere p
Figueroa som seksuel fantasi for demandlige fngselsbetjente, hvilket
muligvis bevirker, at effekten af scenen forstrkes for seeren,idt den
nrmest bliver uhyggelig, netop fordi det fremstr s upassende.

Dette kan muligvisopfattes som Kohans mde at gre opmrksom p


den typiske seksuelle undertone, der nrmest erkonstant i en stor del
af andre tv-serier og film, hvor kvinder i stor stil portrtteres som
sexobjekter.Her kan filmene Transformers 1-4 (2007-2014) og The
Fast and the Furious 1-7 (2001-2015) samttv-serierne Pretty Little
Liars (2010-) og Vikings (2013-) nvnes som eksempler p en
tydeligseksuel objektificering af de kvindelige karakterer.I OITNB
bliver Figueroas karakter symbolet p kvinden, som begres og
objektificeres af bde demandlige fngselsbetjente, men ogs de
kvindelige indsatte, samtidig med at hun belyses somyderst
usympatisk og iskold. Denne, tydeligvis bevidste, attitude ligger
muligvis til grund for67af123Figueroas bevidsthed om, at mnd(ene)
ser hende som et sexobjekt, netop fordi hun er en kvinde.Det bliver
alts interessant, at Figueroa reprsenterer den hjeste magt i
fngslet og derfor fler signdsaget til at agere meget lidt emotionel
og direkte ubehagelig - i virkeligheden typisk maskulin,i forsget p
at leve op til hendes autoritre rolle. Figueroa bliver derfor tvseriens eksempel pde klassiske maskuline vrdier - i en yderst
feminin og seksualiseret kvindekrop. OITNB legerigen med tanken
om den klassiske forstelse af hvad der udgr kategorien kvinde,
mand,femininitet og maskulinitet.Pipers identitetsrejsePipers
identitetsrejse og sgen efter sit sande jeg er en meget central del
af (hoved)plottet OITNB.I tv-seriens frste afsnit bliver seeren, som
tidligere nvnt, prsenteret for Pipers forhold til Alexog Larry. Pipers
tydelige splittelse og forvirring omkring sine valg i livet bliver tvseriens mde atgive seeren mulighed for at identificere sig med Piper,
idet denne identitetssgen er noget de flestemennesker kender til.I
frste ssons tiende afsnit har fngslet besg af unge kriminelle,
hvor de indsatte skal forsge atskrmme dem for at undg, at de
ender i fngsel. Piper har ikke lyst til at vre en del af dette,
menender dog alligevel med at tale med pigen, Dina. Piper nsker
ikke at skrmme hende og lggerderfor blidt hnden p Dinas
skulder for at fortlle hende, at hun ikke br nske sig at ende inde
ifngslet. Til dette reagerer Dina meget voldsomt og udbryder:
Dont touch me! Dyke faggot bitch(OITNB 2013, ep. 10, 43:29).
Dette chokerer Piper og fr hende til at skrue bissen p, hvilketender
ud i en italesttelse af nogle af de tanker, hun har gjort sig i hendes
tid i fngslet, og mskeogs fr fngslet, hvor hun har vret vant til
at flygte fra svre situationer [] like you arentaccountable for
anything that ever happens in your life, ever (OITNB 2013, ep. 8,
28:59). Hunbeskriver, hvordan hun har det med at flygte [] the
second shit got real (OITNB 2013, ep. 03,49:45), som Alex tidligere
har konfronteret hende med. Pipers respons til Dina bliver en form

formonolog, omhandlende sine flelser og tanker om sin splittede


identitet, og om hvordan hun er vanttil at flygte, nr virkeligheden
bliver for svr at hndtere:[] Yeah, I know how easy it is to convince
yourself youre something that youre not. Youcould do that on the outside.
You can just keep moving. Keep yourself so busy you dont haveto face who
you really are. But [...] Im weak, too. I cant get through this
withoutsomebody to touch, without somebody to love. Is that because sex
numbs the pain? Or is it68af123because Im some evil fuck-monster? I
dont know. But I do know, I was somebody before Icame in here. I was
somebody with a life that I chose for myself. And now, its just aboutgetting
through the day without crying. And Im scared. Im still scared. Im scared
that Imnot myself in here, and Im scared that I am. Other people arent the
scariest part of prison,Dina, its coming face-to-face with who you really are.
Because once youre behind thesewalls, theres nowhere to run, even if you
could run. The truth catches up with you in here,Dina. And its the truth
thats gonna make you her bitch(OITNB 2013, ep. 10, 42:25)Denne

scene opsummerer den rejse, som fngslet symboliserer for Piper,


der, som s mange andremennesker, har fundet det lettere at lbe fra
problemerne og fortiden i stedet for at se dem ijnenene. Man
performer alts, alt efter hvad der forventes af en og alt efter hvilket
milj, manbefinder sig i ved eksempelvis at flygte. Man kan tale om,
at Piper nr til en overvejelse omkring,hvorvidt hele hendes liv med
Larry har vret n lang performance, der har tilgodeset
deeksisterende heteronormer, der dominerer ude p den anden side
af fngslets mure. P sammemde kan det forsts som om, at hun
bliver i tvivl, om hun har lbet fra sin sande identitet, hvilketender
med at skrmme hende endnu mere. Denne identitetssplittelse bliver
synliggjort gennemPipers valg mellem Larry og Alex, mellem den
heteroseksuelle og homoseksuelle Piper. Mellemmindblowing kemi,
spnding og eventyr p den ene side, og ryghed, kernefamilien og
det sikrevalg p den anden. Hele denne rejse som tv-serien
omhandler, er belyst p mange forskelligemder, og gennem Pipers
forhold til flere forskellige personer.Larry skriver, i afsnit otte, en
artikel om Pipers (og hans) oplevelse af at vre i fngsel, hvilket
frPiper til at indse, hvor forskelligt de oplever hele denne rejse, og
hvor lidt han i bund og grundtilsyneladende kender den rigtige Piper.
Hun betror sig derfor til Alex:He wrote an article about me [] but he
got he got so much of it so wrong.Im not somebodys girlfriend. Im not
some cool story at a yuppie fuckingcocktail party [] Fuck no! Those things
we did, you and me, that wasntadventure or a romp That was my
life(OITNB 2013, ep. 08 , 54:20)69af123med hvilket Alex forsger at

lette stemningen ved at udryde: You want me to kill him? (ibid.).Det


bliver en strk scene for seeren, hvor Piper, ellers meget atypisk, har
paraderne nede ogdeler sine tanker og flelser med Alex (og seeren).

Udover at scenen er med til at understregealvoren i, at hun rent


faktisk er i fngsel er den samtidig med til at leder tankerne hen p,
at deter hendes liv, det handler om og ikke bare et eventyr, som
Larry kan fortlle verden om for atkickstarte sin karriere. OITNB
formr alts, gennem Pipers (meget) forskellige forhold til deandre
karakterer, at italestte vigtige emner. Omtalte scene er ligeledes
med til at belyse endnuet gennemgende aspekt i OITNB og tvseriens italesttelse af ellers svre, ofte tabubelagte,emner - nemlig
brugen af humor. Dette er den nste scene et glimrende eksempel
p.Alex siger til Piper: Are you cheating on me and Larry with crazy
eyes? Cause there is notroom for the four of us (OITNB 2013, ep. 11,
34:10), til hvilket Pipers responderer: Shut up,this is not funny (ibid.).
Her italestter Alex elefanten i rummet ved at stte ord p
deresaffre, gennem et filter - humor. Utroskab og sprgsmlet om
hvilket forhold Piper skalhengive sig til er (her) og bliver et
gennemgende element for Piper i tv-serien. Det bliversamtidig et
billede p mden, hvorp de indsatte fler sig ndsaget til at lgge
et filter p desvre emner, da det bliver nemmere at forholde sig til
deres problemer p denne mde. Isrfordi de, som nvnt i Pipers
tidligere monolog, ikke kan flygte fra virkeligheden inde i
fngslet.Brugen af humor bliver deres mde at forholde sig til deres
liv - med forbehold. Man kan sige, atkvinderne stter deres fortid i
parentes, og prver at overleve i prsens, netop ved at forsgeikke
at tnke for meget over livet ude p den anden side, da det
simpelthen ligger fra langt vkfra deres aktuelle virkelighed. Man
kan derfor ppege at alt bliver tilladt i heterotopiet,fngslet, fordi
det ikke er virkeligheden og dermed ikke glder.OITNB belyser
alts en form for livsudvikling og selvforstelse, som de fleste
menneskerstrber efter. I en ofte overfladisk og hektisk hverdag har
vi en tendens til at glemme os selv idet store billede. P samme mde
som Piper hvor det viser sig, at hun slet ikke kender sig selv.Hendes
tid i fngslet er en form for langt terapiforlb og identitetsrejse, som
stadig er i fuldgang i slutningen af sson to.I fngslet kan hun se
bort fra det heteronormative og det 'rigtige' og i stedet konfrontere
sineindre 'dmoner' og tanker og leve efter den eksisterende norm i
fngslet, som bliver detlesbiske (homoseksuelle) forhold. Dette ses
tydeligt i portrtteringen af forholdene tilhenholdsvis Alex og Larry.
Alex bliver symbolet p Pipers fortid, som hun endte med at flygtefra
The second the shit got real (citat Alex). Piper valgte efterflgende
at flge fornuften og70af123Pollys rd om at finde en, hun kunne se
sig selv have en hverdag med - en, som kunne bestillekinesisk mad
p de rigtige tidspunkter, men som hun ikke ndvendigvis havde en
konstantpassioneret seksuel energi - fireworks sammen med. Hun

valgte at 'glemme' tanken om, at hunegentlig nskede begge dele muligvis fordi det var det mest trygge og mindst 'farlige', idet hunikke
risikerer sig selv p samme mde med Larry som med Alex. Alex og
Larry symbolisereralts to diametrale modstningsforhold for Piper:
Kemi, intensitet og eventyr over for tryghed,normalitet og
kernefamilie.I fngslet er normen en helt anden end i den virkelige
verden, og i starten performer Piper her psamme mde, som hun
gjorde p den anden side, hvilket tydeligt bliver anset som 'forkert'
ifngslet - p trods af at hun har studied for prison. Hun fler sig
over de andre p grund afsin baggrund, der er markant forskellig fra
(de fleste af) de vrige indsattes. Efter nogen tidbegynder realiteterne
at g op for Piper. Isr efter hun bliver ndt til at se Alex i
jnene.Herefter performer hun efter fngslets 'regler' og 'normer',
mest af alt for at overleve. Hun bliverved med at italestte overfor de
andre, muligvis i forsget p at overbevise sig selv om, at hunikke er
lesbisk og ikke har (romantiske) flelser for Alex. Frst efter hun har
vret i isolation (jf.Analyse: Det patriarkalske samfund) ser man
hendes fandenivoldskhed - hun bliver ligegladmed autoriteter samt
hvad der er 'rigtigt' og 'forkert' - dette bliver gjort eksplicit i og med,
at detfrste hun gr, da hun kommer ud fra isolation, er at hive fat i
Alex og dyrke sex med hende ifngslets kirke. Dette bliver starten p
Pipers og Alex 'nye' forhold, hvor det ikke tager lang tidfor bde Alex
og Piper at falde tilbage til de roller, de havde, dengang de var i et
forhold medhinanden (for nsten ti r siden).Alex og Pipers forhold
gr dog ikke udelukkende gnidningsfrit fra dette tidspunkt. Piper
findernemlig ud af, via Larry, at det var Alex, der opgav hendes navn i
sin tid, hvorfor Alex er skyld i,at hun nu befinder sig i fngslet.
Interessant er det dog, at Piper frst lader som om, at det
intetbetyder, men Alex gennemskuer og konfronterer hende: Larry
left you, didnt he? And thatswhy youre fake-fine with me. Right now
youre willing to overlook pretty much anythingbecause ultimately
you are just terrified of being alone (OITNB 2013, ep. 11, 12:30).
Dennekendsgerning rammer Piper, idet det gr op for hende, at Alex
har ret. Dette kan siges at vrerammende for Piper og den mde,
hun agerer p, hvilket ses i og med, at hun konstant gr fraenten at
vre i et forhold med Larry eller Alex. Dette er kendetegnende for
resten af tv-serien oger med til at bre plottet
frem.71af123Opsummerende kan det siges, at fngslet, og normerne
i fngslet, nrmest er bygget opomkring det modsatte af den
heteronormative tankegang. I OITNB er det forholdene
mellemkvinderne, der fremstr som det rigtige. De heteroseksuelle
forhold fremstr tilnrmelsesvissom de 'forkerte, idet de alle er
belyst som dysfunktionelle og ikke srligt positive. Netop detteer ikke

srlig Butlersk, idet tv-serien i s fald burde bifalde alle


forholdskonstellationer ligemeget, bde de hetero- og homoseksuelle.
Dog er det opgr med heteronormen, som OITNBformidler, i Butlers
nd, og mske er meningen med overreprsentationen af det
homoseksuelle,som den mest vellykkede forholdskonstellation, netop
et forsg p at genspejle hvoroverreprsenteret det heteronormative
er i bde samfundet og i tv-serier og dermed ligefremunderstrege
Butlers pointe. OITNB kan vre ndsaget til at overdrive det
homoseksuellesimpelthen for at tydeliggre budskabet, og f seeren
til at tnke endnu mere over dette, samthvad der forbindes med
normalt og rigtigt.Fngslets verdenDer vil i dette
analyseafsnit tages udgangspunkt i Foucault og heterotopiet. Det
frstefokusomrde, der vil blive belyst, er fngslet som heterotopi,
hvor de centrale begreber bliverbehandlet. Derefter tages der
udgangspunkt i afvigelser, med srlig fokus p
hvordanprotagonisten, Piper, skiller sig ud bde ude og inde for
heterotopiet. Yderligere viltidsperspektivet blive belyst gennem de
indsattes forhold til den virkelig verden, der alle er medtil at
karakterisere et af heterotopiets mange egenskaber. Derefter flger
et afsnit omkringillusionen af den virkelige verden, hvor heterotopiske
fantasielementer vil blive skildret.Ydermere, vil der fremg et kort
afsnit omkring lysstningen, der er med til at illustrereforskellen
mellem heterotopiet og den reelle verden. Afslutningsvist vil der vre
et afsnitomkring ritualer og renselses-elementer i tv-serien, der
ligeledes er med til at skildre fngsletsom et heterotopi.Fngslet
som heterotopiIflge Foucault kan bde tv-serien og det milj,
OITNB fremstiller, karakteriseres som heterotopier.Frst og fremmest
er tv-serien, og fjernsynsmediet generelt, en to-dimensionel strrelse.
Det er etkunstigt univers, der bliver iscenesat for vores
flerdimensionelle verden. Ligeledes kan fngslet iOITNB beskrives
som et heterotopi, idet fngslet stter en afgrnset ramme for
karaktererne,72af123hvilket skaber et parallelt univers til
virkeligheden. En anden ting, der gr sig gldende forheterotopiet i
OITNB, er baggrunden for karakterernes tilstedevrelse i fngslet,
idet de alle erafvigere fra samfundets normer og dermed m leve i et
sidelbende univers.Piper som afvigerI OITNB kan protagonisten
Piper siges at vre afviger p flere mder. Hun er for eksempel
enafviger fra den norm, der hersker i fngslet i forhold til hvilke
typer, man normalt ville mde. Detbelyses i flere scener, som
eksempelvis i afsnit ni, hvor Piper er blevet smidt i isolation af
Mr.Healy, fordi hun dansede provokerende med Alex (jf. Det
patriarkalske samfund). I denforbindelse opsger han hende og
kommer med kommentaren: I tried to be nice to you because

Iunderstand where you come from [] Youre not like her (OITNB
2013, ep. 09, 27:40), hvor hanmed her hentyder til Alex. Her
pointerer Mr. Healy, at Pipers baggrund i virkeligheden ikke er slangt
fra hans, hvilket netop indikerer, at hun adskiller sig fra resten af de
indsatte og deresbaggrund. Dette understttes yderligere i en anden
scene, i samme afsnit, hvor Caputo opsger Mr.Healy, grundet Pipers
straf. Her ppeger Caputo adskillelsen mellem hende og de andre
indsatte,ved at kommentere p hendes forbindelser, der her bestr af
Larry og hans far, som er Pipersforsvarsadvokat:Her fiance is raising a
stink bigger than the shit I took this morning. Christ, hesprobably got the
Obamas on the phone by now. These liberal wealthy offenderstheyre
connected. And if the review this, the paper trail is going to be sweaty. So
dous all a favor and get her out of there (OITNB 2013, ep. 09, 51:57)At

Caputo beordrer Mr. Healy til at fjerne hende fra isolationen


understreger, at Piper er en afvigerfra normen i fngslet, idet hendes
gode forbindelser og konomiske velstand giver hendesrbehandling.
Det kan ligeledes understttes i afsnit ni, sson to, hvor Piper fr
orlov i to dage forat deltage i hendes mormors begravelse (ibid.,
03:43). Piper kan ogs betegnes som en afviger i detreelle samfund,
da hun p trods af sit udadtil gode liv med diverse privilegier, vlger
bljet atindg et forhold til en kvinde, der er en af lederne i et
international drugkartell. Dette kan betegnes73af123som afvigende,
idet en person med hjere uddannelse, under normale
omstndigheder, ikke naivtville indg et sdant forhold, uden at
tnke over flgerne.TidsperspektivetFngslet som heterotopi kan
ligeledes understttes af et anderledes tidsforlb, hvor tiden
nstenkan karakteriseres som stillestende. Dette kan blandt andet
belyses gennem kontraster afforskellige telefoner. I frste afsnit, hvor
Piper tager afsked med Larry, ppeger hun, at i de 15.mneder, hun
er vk, vil hun g glip af tre generationer af iPhones: Oh, my God,
Larry by the timeI get out therell have been, like, three new
generations of iPhones (OITNB 2013, ep. 01, 12:43).Udover den
komiske mde, hvorp Piper viser sin skuffelse over ikke at kunne
benytte de nyeiPhones, ppeger hun samtidig en stilstand. Dette
kommer til udtryk ved at verden vil opleve denye iPhones, men det
vil hun ikke, grundet det univers hun snart vil befinde sig i. Det er
ligeledesmed til at belyse, at tiden uden for fngslet gr ekseptionel
hurtigt, idet hun kun skal vre vk i 15mneder, og at der p denne
tid kan ske en s stor udvikling. Senere i afsnit seks finder Piper
engammel Nokia telefon, der har vret gemt i en toiletbs. Hun bliver
henrykt over sit fund. Dette eren kontrast til de fromtalte iPhones, da
Nokiaen langt fra kan betegnes som moderne. Dog handlerdet ikke
kun om, at den er umoderne, men om et ryk i tiden. Til hverdag er

den eneste mulighedvgtelefonerne, der leder tankerne tilbage til


slutingen af det 20. rhundrede, med hvilket Nokiaen,set i forhold til
dem, er et kmpe spring frem i tiden. Alts bliver Nokiaen, der er
forldet i denvirkelig verden, moderne i heterotopiet, netop p grund
af de markante kontraster. Nokiaen skal dogikke kun ses som et
symbol p fremskridt i et univers, hvor tiden (nsten) str stille, men
ligeledessom en form for virkelighedsflugt fra fngslet - et hul i
heterotopiet. Det kan ses i afsnit syv, hvorPiper igen har fet adgang
til fngslets eneste toiletbs med dr, og dermed adgang til Nokiaen.
Istarten ses en nydelse i hendes blik, bare ved at holde den i
hnderne, og hun bruger tid p atnrstudere den. Dette ndres
dog, da hun forsger at skal skrive en sms, formentlig til Larry,hvortil
hun har fet et mere panisk udtryk i blikket.74af123Hun vlger i
stedet at spille Snake, hvilket igen fr hende til at slappe af og smile.
Dette kantolkes som et pusterum fra fngslet, da spillet og mobilen
virker som et realitetselement fra denvirkelige verden og medfrer en
flelse af normalitet. Normaliteten kommer af den nyere,
modernesamfundstendens, hvor vi er tilbjelige til at medbringe vores
smartphones overalt - ogs ptoilettet. At Piper selv begynder at
spille og samtidig siger: Uh Gonna be a while. Im a littlebacked up
in here. Sorry (OITNB 2013, ep. 07, 10:48), til personen, der hiver i
dren, bliversledes ogs en reference til denne tendens. Det ironiske
er dog, at Piper sidder med en gammelNokia og ikke en
smartphone.Denne telefon, kan ligeledes vre med til at betegne en
splittelse mellem heterotopiet og denvirkelige verden, idet Piper
gennem en sms eller et opkald til Larry ville opn en
strrenormalitetsflelse og derved reelt undslippe heterotopiet for
en kort stund. En mulighed, hungennem det meste af sit ophold, har
nsket, men nu, da muligheden er der, fravlger. Nokiaen giverhende
desuden en mulighed for at fortlle sandheden om, hvordan
forholdene i fngslet reelt set er,da de fromtalte vgtelefoner
konstant aflyttes, hvilket forhindrer hende, eller dem hun taler med,
iat debattere enten mere private eller fngselskritiske emner. Denne
mulighed undlader hunligeledes at gre brug af. I og med at hun
fravlger denne ene mulighed og samtidig, gennem75af123hendes
mimik, nrmest udtrykker panik ved tanken om kontakt til
virkeligheden, ses en splittelseog sledes et sprgsml om hvilket
univers, hun egentlig prver at flygte fra - heterotopiet eller
denvirkelige verden.Det er dog ikke kun i fngslet, at stilstand er
svrt, det samme gr sig gldende udenfor dets mure.Det kan
eksemplificeres ud fra afsnit to, hvor Piper fr Larry til at love, at han
ikke vil se tv-serienMad Men uden hende: Promise me youre not
watching Mad Men without me, that when I get outof here, were

gonna binge watch it, together [...] (OITNB 2013, ep. 02,
22:30).Dette lfte formr Larry dog ikke at overholde, da han senere i
samme afsnit vlger at se tv-serienuden Piper. For at retfrdiggre
sin handling, vlger han at lgge et billede af ham og Piper
ned,sledes at hun ikke kigger p ham eller dmmer ham, mens
han ser det (ibid., 48:32). Piperbliver sledes et symbol p det etiske
for Larry, en form for overjeg. Dette er et modstykke til enpatriarkalsk
samfundsorden, alts en form for matriarkalsk orden - et kvindestyret
samfund, hvorPiper bliver det blik, der dmmer Larry. I forhold til
heterotopiet skal det, at Larry lgger billedetned, ligeledes tolkes
som hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af, hvilket bekrfter, at
hans livikke kan g i st, bare fordi Pipers gr det. P den anden side
illustrerer det ogs forholdet mellemdem, hvor Larry her bekrftes
som vrende under tflen, mens Piper fremstr som
dendominerende (jf. Heteronormative matrice). Dette kan ligeledes
understttes af afsnit ni, hvorLarry ikke vil holde Thanksgiving uden
Piper, da det er hendes yndlings helligdag (OITNB 2013,ep. 09,
26:08). I den forbindelse kommenterer Pipers bror, Cal:C: Well cancel.
Well cover the mirrors, sit shivah Its what your people doright?L: Its
when someone dies, Cal. Shes not dead.C: Exactly. Look, I love my sister,
dude. But she got herself sent to the hoosegow.And now shes clearly pulled
some other shit to get herself into even more trouble.You have done
everything that you can do. And Piper would love the fact thatyoure
throwing Thanksgiving, our friends are coming [...] (OITNB 2013, ep. 09,

26:29)Denne samtale understreger netop, at tiden gr videre for dem,


og at de ikke kan stoppe deres liv,fordi Piper er i fngsel.76af123At
verden gr videre uden for fngslet, kan ligeledes ses i forbindelse
med Taystees frifindelse,hvor hun efter at have tilbragt hele sit liv i
institutioner, ikke kan forene sig med den virkeligeverden, da hun
hverken har en uddannelse, et hjem eller familie, hun kan sttte sig til
(OITNB2013, ep. 11, 11:09). Hun har sledes vret fastlst i et
univers af faste og nsten stillestenderammer, der gr at hun ikke
kan tilpasse sig i en verden der er i konstant forandring. Derfor
begrhun en ny forbrydelse, og ender hurtigt tilbage i fngslet.
Seeren fr dog ikke kendskab til dennenye forbrydelse, eftersom det
vsentlige ikke er forbrydelsen, men netop det, at hun begr den
forat komme tilbage. For Taystee bliver heterotopiet mere virkeligt,
end den reelle verden udenforfngslet er. Samme tendens gr sig
gldende i filmen Shawshank Redemption (1994), hvorkarakteren
Brookes bliver lsladt efter at have siddet inde i 50 r, men ikke kan
forene sig medvirkeligheden p den anden side af murene - akkurat
som Taystee. Dette skyldes blandt andet, atverden har ndret sig. For
Brookes er tiden get alt for strkt - da han var dreng, var der
nautomobil i hans by, da han vender tilbage krer alle rundt i biler.

For ham gik verden i st samtidigmed fngselsdommen, og derfor


overvejer han samme lsning som Taystee - at beg nykriminalitet for
at vende tilbage til velkendte rammer. Han nr dog aldrig s langt, da
han til slut,tager sit eget liv (Shawshank Redemption 1994, 1:05:03).
En anden karakter fra samme film, Red,der ligeledes lslades efter
40 r, kommenterer hvordan heterotopiet fovandler sig til den
reelleverden: "[...] these walls are funny. First you hate them, then
you get used to them... enough timepasses it gets you to depend on
them (ibid., 59:46).Illusion af den virkelige verdenHeterotopiet er
bde en refleksion af det virkelige og uvirkelige, hvor det sidstnvnte
gernekommer til udtryk gennem fantasi. Dette belyses tydeligt i og
med at mange af karaktererne lever ien illusion af den virkelige
verden. De foregiver at leve et normalt liv med en normal hverdag.
Detkan eksemplificeres med, at de varetager et job, et eksempel er
Piper, der i afsnit otte arbejder i theelectrical shop. Her skal hun
reparere forskellige elektroniske apparater, men ud fra
manualer,skrevet p hindi. Hele illusionen om en normal dagligdag
falder da til jorden, grundet det absurde iat varetage et job, hvor de
ikke kan forst grundprincipperne. Fantasien er sledes reprsenteret
idet absurde. Yderligere bliver illusionen af den virkelige verden
illustreret, idet de indsatte besgerfngselsbiblioteket eller gr til
frisren, hvor de fr sat hr, inden de skal mdes med
deresprrende, hvilket giver dem en flelse af
normalitet.77af123Illusionen om normaliteten kommer ligeledes til
udtryk i femte afsnit, The Chickening, deromhandler en berygtet og
ganske omtalt hne, som kun f af de indsatte har set, men mange
dog harforsgt at fange. Isr den kkkenansvarlige Red er besat af
iden om at indfange hnen, da hundrmmer om at lave den russiske
ret Chicken Kiev med friskslagtet hne.I afsnittet flger vi Piper, der
gr gennem fngselsgrden og ser andre indsatte udfre Tai
Chi.Samtidig hres en salig musik i baggrunden, der indikerer en
idyllisk stemning, som understttes afPiper, der stter sig under et
lille tr med en kop kaffe, en chokoladebar og en bog, som
afspejlernoget hun typisk kunne finde p ude p den anden side
(OITNB 2013, ep. 05, 03:28). Piper serpludselig en hne midt i
fngselsgrden, og da hun fortller om det til nogle af de vrige
indsattestter det gang i en kdereaktion, hvor alle nsker at fange
denne srlige hne.Frst nr episodens afslutning ser Piper igen
hnen. Dette forekommer under en vigtigforretningssamtale via
fngslets telefoner, arrangeret af veninden Polly, men da Piper ser
hnen,m hun lade rret falde fra ret og begive sig ud for at fange
den. I jeblikket, da Piper ser hnen,bliver hun revet ud af sin illusion
om et normalt liv med forretningssamtaler og et rigtigt job, idetsynet

af hnen trkker hende tilbage til fngslets konflikter og


bevidstheden om manglen p frihed.Hnen bliver et absurd element,
idet den bliver s altoverskyggende for Piper, at den fr hende til
attilsidestte det virkelige liv udenfor fngslet. Denne besttelse af
hnen kan sammenlignes medkaptajnen Ahabs besttelse af hvalen i
Moby Dick (1851), hvor det at fange og drbe den bliverhans eneste
ml i livet og den eneste vej til hans lykke.Afsnittet om hnen kan
tolkes sledes, at alt hvad Piper nsker for sit liv er uden for
rkkevidde.Den mytiske hne bliver et symbol p frihed og et bedre
liv, som hun frst kan opn, nr hun harafsonet sin dom. Dette
opsummeres p flgende billede, hvor Piper ses i supertotal
indenforfngselshegnet og med hnen p den anden side, lige
njagtig udenfor rkkevidde:78af123Hnen er et symbol p
fantasien, idet den symboliserer det frie liv, men den er samtidig et
brud pfantasien, og Pipers illusion om et normalt liv, fordi hun er
tvunget til at blive p den anden side afhegnet, indtil hun har afsonet
sin dom.Grundet hnens tilstedevrelse, digtes der ogs alverdens
historier om den mellem de indsatte,hvilket forrsager en rasen
blandt fngselsbetjentene. De kunne i og for sig vre ligeglade
medden kollektive besttelse, men gr alligevel op de indsattes
optagethed af hnen, muligvis fordi densymboliserer de indsattes
higen efter det frie liv, i og med at hnen har fri adgang til, og
udgangud af, fngslet. Afsnittets titel The Chickening er desuden
ganske sigende, idet det er etamerikansk slang for at blive
overvldet af flelser, hvilket netop er det, der sker for de
indsatte,ved synet, eller blot omtalen, af hnen.Et andet interessant
perspektiv omkring hnen, findes i dyrets mange symbolske
betydninger,eksempelvis i religioner, samt det at den ofte tillgges
menneskelige egenskaber. Hnen bliver iden forbindelse ofte
associeret med kvinden, grundet udtryk som hnemor og
hnsegrd, hvorsidstnvnte refererer til en flok af kvinder, der
sladrer. Dette kan ligeledes ligge til grund for tvseriensvalg af netop
hnen som fantasielement, idet fngslet kan lede tankerne hen mod
enhnsegrd, bde fordi de indsatte kun er kvinder, der desuden er
omgivet af et hegn, som i enhnsegrd, men ligeledes grundet deres
opfrsel, der i dette afsnit, isr er prget af sladder ogrygter.Et
aspekt, der ligeledes placerer OITNB indenfor den heterotopiske
ramme, er den manglenderealitet, i forhold til fngselslivet.
Afsoningen i Litchfield Penitentiary minder p mange
mder,79af123sociologisk set, mere om et hjskoleophold, med
mulighed for en ny start, end en egentligafsoningsdom i et fngsel.
Det kan blandt andet belyses ud fra det manglende voldsperspektiv,
derellers er karakteristisk for fngsler, bde i den virkelig verden og i

andre serier, som eksempelvisWentworth6 (2013-), Prison Break


(2005-2009) eller den fromtalte film Shawshank Redemption. Idisse
er volden meget gennemgende og noget, de indsatte daglig
udsttes for, hvorimod deindsatte i OITNB kun tyer til vold i absurde
situationer som eksempelvis i kampen om en is, dogmed undtagelse
af ssonens sidste afsnit, hvor Piper nsten slr Pennsatucky til
dde. Dennescene bliver dog, i form af Pennsatuckys udkldning, i
sig selv absurd (jf. Analyse:Religionskritik). Den nedtonede og
nsten ikke eksisterende vold medvirker til et
idylliskfngselsperspektiv, hvilket understtter denne manglende
realitet. Dette understttes desuden afkomikken i serien, idet de
karikerede figurer, fr den smule vold, der eksisterer, til at
fremstmindre brutal, i forhold til de frnvnte tv-serier eller film. Det
kan eksemplificeres ud fra afsnit ti,i frste sson, hvor den yngste
blandt de indsatte, Tricia, dr af en overdosis. Den seance
fremstrdog mindre brutal, da Mendez i et forsg p at hnge hende
op i en lkke, sledes at det lignerselvmord, virker klodset og
derigennem fr nedtonet den ellers tragiske situation (OITNB 2013,
ep.10).En anden mde hvorp forskellen mellem heterotopiet og den
reelle verden bliver belyst er gennemlysstningen. Tager man for
eksempel udgangspunkt i mden, hvorp Piper bliver belyst i
denreelle verden, er det i meget varme farver og med et helt idyllisk
skr:6Australsk dramaserie foregende i et kvindefngsel, med mange af de
samme temaer som skildret OITNB, men dogmed mere fokus p det voldelige og
realistiske fngselsmilj80af123Dette

er en kontrast til mden hvorp


lyset bliver fremsat i heterotopiet, da de her bliver afbilledet ineutrale
nuancer og dermed giver et mere virkelighedsnrt
udseende:Idylliseringen af Pipers flashbacks er isr pfaldende i
starten af ssonen. Dermed kanlysstningen i heterotopiet siges at
belyse hendes sande jeg, idet hun ikke lngere kan gemme sigbag et
filter. Alt str skarpt og klart i de neutrale nuancer. Seeren fr i
heterotopiet indblik i,hvordan Piper reelt er som person, hvilket
forekommer langt tidligere end for Piper selv, da detfrst sker i det
tidligere omtalte afsnit, hvor Piper giver den unge, kriminelle Dina,
som er p ndagsbesg i fngslet, en opsang.Et interessant
perspektiv ved mden lysstningen benyttes i tv-serien er derfor, at
man ivirkeligheden skulle tro, at det forholdt sig omvendt. Det er
tankevkkende, at heterotopiet erfremstillet i et realistisk lys- og
farveperspektiv mens det, der skal forestille at vre den
rigtigeverden, er portrtteret i et mere virkelighedsfjernt perspektiv.
OITNB leger alts medperspektiverne. Tv-serien drejer, bytter om og
stiller sprgsmlstegn ved, hvad der er virkeligt, oghvad der er
fantasi, hvad der er heterotopi, og hvad der ikke er.81af123Ritualer

& renselseI afsnit et sson et ses det, hvordan Piper gennemgr en


rituel handling og renselse i forbindelsemed adgang til heterotopiet.
Ritualet skal betragtes som et adgangsgivende element for at
kunneindtrde i dette heterotopi, mens renselsen foregr lbende.
Ritualet bestr af flere etaper. Frsteetape er hendes afsked med
Larry, der efterflges af en udlevering af hendes nye uniform
(OITNB2013, ep. 01, 13:56). Anden etape omhandler hendes
afpersonalisering, hvor hun bde skal giveafkald p personlige
genstande og tj samt undersges fra top til t. I den forbindelse
bliver Piperbeordret til at: squad [...] and cough (ibid., 16:52). P
trods af at det skal forestille, at vre enbde ubehagelig og alvorlig
situation, formr Piper, med sin mimik og udsagnet
Seriously?(ibid.), at gre det komisk og mindre alvorligt.Tredje etape
indebrer Pipers indslusnings-rejse i fngslet, hvor hun fr
kendskab til de frstemedindsatte. Fjerde etape kan beskrives som et
reelt mde med de vrige indsatte, hvor hun mlesog vejes af dem.
Femte del af etapen er hendes mde med to af de mandlige
fngselsbetjente,Mendez og Benett. Derefter mder hun sin vejleder,
Mr. Healy, der skal guide hende gennem livet ifngslet. Den syvende
og sidste etape indtrder, da hun mder sine nye cellekammerater,
der dog82af123er midlertidige, da de alle venter p mere permanente
celler og cellekammerater. Alle disse trin ermed til at illustrere
indsttelsesritualet, som hver fange gennemgr, fr de kan f
endelig adgang tilfngslet - heterotopiet.Den fromtalte renselse
kommer til gengld til udtryk over flere episoder af tv-serien, idet det
skalbetragtes som et gennemgende tema, med flere symbolske
betydninger. Frste gang renselsebelyses, er i frste scene af frste
afsnit, hvor en rkke af hurtige klip illustrerer Pipers rejse frabarn til
voksen, og fra vrende i et lesbisk til i et heteroseksuelt forhold, men
som er set i forhold tilaspektet renselse (Getting clean). Seeren fr
her indblik i Pipers krlighed til renlighed, bde frahun som baby blev
vasket, til hun som barn tager karbad, til hun er voksen og tager et
sensueltbrusebad med Alex, til hun sidder i et badekar med Larry, og
kalder det (badet) for hendes happyplace(OITNB 2013, ep. 01,
00:57). Hele denne rkke af klip afsluttes med en scene af hende
ifngslets brusebad, hvor det ikke lngere kan beskrives som
hendes happy-place. Hele dennerkke af klip er med til at illustrere,
at det, der fr gav hende tryghed og ro, nu er skyllet vk tilfordel for
det ukendte og urolige. Hendes verden er nu ndret radikalt, ikke kun
lokationsmssigt,men ogs i forhold til hendes ststed i livet.I andre
sammenhnge hvor denne renselse er synlig er i andet afsnit, hvor
renselsen bde kommertil udtryk gennem en udrensende juice-kur
(master cleanse), som Larry og Piper kaster sig ud i, ogligeledes i

sbefirmaet PoPi, som vi ser Piper etablere med veninden Polly. Her
har renselsen tofunktioner, da juice-kuren er en indre renselse, mens
de hjemmelavede sber skal anses som enydre renselse. Piper fr
derudover ogs mulighed for en spirituel renselse, i 12. afsnit,
daPennsatucky forsger at dbe hende. Piper vlger dog at springe
fra i sidste sekund, idet hunindrmmer, at hun alligevel ikke tror p Gud.
Alle disse former for renselser og ritualer, skal sessom et led i den
identitetsrejse, hun i hele serien gennemgr, for at finde ud af hvem hun
burdevre, og hvem hun i virkeligheden er.Opsummerende kan det siges,
fngslet er et heterotopi. Dette fordi de indsatte er tvunget ind

ifngslet og af denne grund falder uden for samfundsnormen.


Yderligere er tiden en vigtigt del afheterotopiet , da der opstr en
stilstand i fngslet, mens verden udenfor gr videre. Dette er
isrvigtig for Piper, hendes identitetsrejse og selverkendelse. Det
bliver samtidig klart, at Pipergennemgr en renselse, hvorved hun
umiddelbart forsger at vaske sin fortid bort, men dette enderdog
med at blive et symbol p, at hun vasker samfundets id om rigtig og
forkert vk og sledesfinder sig selv og sin sande ikkeheteronormative identitet - eller i hvert fald anerkender denneside af
sig selv.83af123Italesttelse af tabubelagte emnerDet flgende
analyseafsnit vil omhandle etnicitet og religionskritik, idet OITNB
italestter fleretabubelagte emner, som eksempelvis raceopdeling og
religion.EtnicitetI ovenstende analyse fremkommer det tydeligt, at der i
heterotopiet, fngslet, forefindes trk fradet virkelige samfund. OITNB,
som tv-serie, er ikke det eneste eksempel hvor dette heterotopi
kansiges at finde sted. Tv-serien, Desperate Housewives, kan ligesom
OITNB antages at vre etheterotopi, grundet miljets centralisering
om et afgrnset omrde. Flles for disse to heterotopierer, at deres
miljer indebrer et form for fngselsperspektiv. I OITNB indgr der
et egentligtfngsel, afgrnset af hegn og pigtrd, mens Desperate
Housewives i hjere grad er karakteriseretved at vre et reservat,
her kaldet Wisteria Lane, hvor karaktererne lever i deres egen lille
verden- forstadsvejen. Hvor Litchfield reprsenterer underklassen, de
indsatte, reprsenterer de desperatehusmdre p Wisteria Lane
overklassen. OITNB bliver dermed en form for Desperate
Housewives,idet den genskaber dette heterotopi, bare vendt p
hovedet.Wisteria Lane kan p den mde sidestilles med et gated
community, der forefindes flere steder iUSA, som forsger at adskille
de fattige og kriminelle fra bestemte omrder, sledes at kun en
lillegruppe har adgang til deres univers. Hermed ses en uudtalt
raceopdeling, som ogs italesttes iOITNB blandt andet i form af
Spanish Harlem, ghettoen og forstderne. Denne opdeling
bliverklargjort allerede i tv-seriens frste afsnit, hvor der ses en

tydelig opdeling af den menneskeligerace: hvide, latinoer, sorte


og andre (asiater), herunder hvilke fordomme og privilegier,
derflger med disse mrkater. Et eksempel p raceopdelingen, og
hvordan de i serien lever op til defordomme, der forefindes i
samfundet, er da Piper i afsnit t skal fragtes det sidste stykke i
fngslet,til hendes endelige destination. Her trder hun ind i en bil,
hvor Morello (hvid) og Watson (sort)allerede sidder. Watson lever fra
starten op til fordommen om the angry black woman, der ikkefinder
sig i noget. Piper henvender sig til Morello, der ser p hende med
solbriller gennembakspejlet. Ved jenkontakt med kameraet, og
dermed Piper, tager Morello solbrillerne af. Alleredeher ses et
umiddelbart fllesskab, hvor de to hvide finder en form for
samhrighed og dermedanskues som ligevrdige. Efterflgende
forklarer Morello, at et fngselsophold ikke er s slemtendda, men at
Piper skal passe p tyveri. Dernst klippes til Watson og Piper, der
skuler tilhinanden og tager lidt bedre fat om deres ting:84af123Her
ses sledes en mistroiskhed overfor den Anden. Derefter fr Piper
mulighed for at introduceresig selv for derefter at blive prsenteret
for Morello og Watsons navne. Det er pfaldende, atWatson er den
eneste, der ikke fr lov at introducere sig selv. Herefter henvender
Morello sig tilPiper, da hun [...] look like youd know (OITNB 2013,
ep. 01, 18:20). Morello sprger Piper tilrds om brudekjole, hvilket
forstrker indtrykket af, at de to allerede fra starten har et
forhndsgivet(usynligt) bnd. De er begge hvide og kan derfor
antages at have samme interesser. Da Pipers svar iforhold til, hvilken
brudekjole er bedst, er Both nice (ibid.), klippes til Morellos skuffede
ansigt.Herefter tager Morello bladet til sig mens solbrillerne igen
glider p plads. Dette kan ses som ettegn p, at Piper bryder dette
formodede fllesskab og et symbol p den politiske korrekthed,
derflorerer i samfundet, netop fordi hun ikke vil vre en del af
raceopdelingen.Watsons frste replik i bilen falder efter et flashback
til en scene, hvor Piper og Larry befinder sigp en strand. Her ses to
lykkelige mennesker, der nyder deres privilegier og frihed. Til slut i
scenenses Larrys frieri til Piper (ibid., 19:37). Her italesttes implicit
samme trekantsdrama, sombeskrives mellem Larry, Piper og Alex.
Piper og Alex forhold symboliserer noget farligt, dragendeog
spndende. Noget som trygheden mellem Larry og Piper aldrig kan
blive, hvorfor Larry mbinde hende til sig, for at hun ikke finder
tilbage tilbage til det farlige, symboliseret ved fngsletog hendes
fortid (jf. Analyse: Heteronormative matrice). Samtidig kan det vre
tv-seriens mdeat understrege, at Larry vil vre der for hende, ogs
nr hun kommer ud fra fngslet. Hermed85af123bliver det gjort klart
for seeren, at de har, hvad man kan kalde det perfekte liv. Et sdant

livsamfundet fordrer en til at drmme om.Med sin nste replik lever


Watson isr op til stereotypen om the angry black woman med
sithrde blik og kommentaren You think your man is still gonna be
around when youre out? (ibid.,21:45). Herefter blander Piper sig
smilende, nrmest drmmende: Yeah, but shes the love of hislife!
(ibid.). Disse to, meget forskellige, syn p krlighed kan
afstedkomme af forskelligebaggrunde og erfaringer, der p satirisk
vis, bliver italesat i afsnit syv gennem Piper og Watsonserfaringer
med rotter. Pipers bror havde en, der hed Antonio. Watson s en
tygge i en babys ansigt,hun kaldte den fucking-face-chewing-rat.Det
er dog interessant, at bde Watson og Piper har klaret sig godt
uddannelsesmssigt og bliverstraffet for skaldte dumheder, Piper p
grund af krlighed til Alex, Watson p grund afopmrksomhed fra en
fyr. Derefter trder den sidste indsatte ind i bilen. Her introduceres vi
forendnu en race, den latinamerikanske, hvis indtrden i vrigt ikke
anerkendes. Med Watsonsbemrkning til Piper: Who the fuck asked
you? (ibid.) smkkes drene i hovedet p Piper,hvilket afspejler,
hvorledes hendes politiske korrekthed ikke hrer hjemme i den nye
verden, iheterotopiet. I og med at drene lukkes samtidig med
Watsons bemrkning, understreges det, atPiper fr den raciale
virkelighed smkket i hovedet. Hun sprres nu inde i en mere
barskvirkelighed, hvilket samtidig betyder, at hun lukkes ude fra sit
privilegerede liv og meget naiveverdensbillede. Da alle er samlet i
bilen ses det ligeledes, at den hvide race er
overreprsenteret,hvilket er pfaldende. Hermed reprsenteres flere
facetter af denne race: bde underklassen,Morello, og middelklassen,
Piper.De raciale fordomme bekrftes yderligere i og med at den
sidstankomne, latinoen Daya, hellerikke fr lov at introducere sig
selv. Samtidig falder en af hendes frste replikker frst, da de
erankommet til fngslet. Her kommer en anden latino, Diaz, op til
hende og giver hende en lussing,hvortil Morello sprger Friend of
yours? (ibid., 31:25) Daya fr sledes lov til at markere
sintilstedevrelse med replikken No. Its my mom (ibid.), hvilket
understreger en generel fordom omstore, kriminelle latinofamilier,
som Morello senere i afsnittet italestter. Senere i episode et, daDaya
mder endnu en latino, bliver der snakket spansk til hende. Her ses
en formodning om, atalle latinamerikanere taler spansk og samtidig
har et formodet fllesskab. Daya afkrfter dette(ligesom Piper gjorde
det), da hun udtaler I dont speak Spanish (ibid., 31:58), hvortil
svaret er:Great. Another fucking coconut (ibid.). Her prsenteres,
for frste gang, eksplicit fordomme86af123racerne imellem, da det at
vre latino udenp, men hvid indeni, ses som noget negativt.
Sledesses latinoers had til hvide normer og idealer. Det er ikke

acceptabelt, at vre bde-og.Ud fra ovenstende eksempel ses det


tydeligt, at fngslet fungerer som et heterotopi, der forenersteder.
Her blandes bde race, religion og samfundslag. I tv-serien bliver
dette samfund sledesikke bare en reprsentation af raceforskelle
og opdelinger, men ogs en eksplicit samfundskritik, dadisse forskelle
overdrives og bliver en brende del af plottet. Dette gres gennem
spejlfunktionen.OITNB bde gengiver og udfordrer den virkelige
verden, samfundet. Her er utopi reprsenteret iform af Pipers
verdensanskuelse - middelklassens (naive) id om politisk korrekthed.
Dette sesblandt andet, da hun ser meget uforstende p Morello, der
henkastet siger We look out for ourown (ibid., 32:16) og bagefter
kvitterer med Oh, dont get all PC [political correct] on me. Itstribal,
not racist (ibid.). Hermed ses ogs en italesttelse af den hvide
middelklasses mangel pindsigt i klassesamfundet, hvorimod
underklassen fremstilles som vrende bevidst omklasseopdelingen
og sledes ogs den ulighed, der hersker.Denne raceopdeling bliver
igen gjort eksplicit i serien, da den charmerende, lesbiske
ogforhenvrende junkie, Nichols, forklarer hvem, der sover hvor:
Latinoer bliver sendt til SpanishHarlem, hvide til forstderne og
sorte til ghettoen. Piper stiller netop sprgsmlstegn
vedraceopdelingen, men gr ikke noget ved det. Utopien eksisterer
sledes i den imaginre orden, hvorverden fremstr som
sammenhngende og harmonisk. Piper str for den hvide
middelklassesnske om at stte os ud over det symbolske, sledes at
vi kan trde ind i en verden udenfordomme. En verden hvor alle er
lige. Spejlfunktionen betyder dermed, at bde opdeling af racerog de
forskellige personers status bliver italesat gennem ironi.
Spejlfunktionen er dermed det, der ermellem utopien, Pipers
forestillede verden, og heterotopiet, fngslet.I afsnit seks bliver
raceforskellene italesat gennem blandt andet Morello, der forklarer:
[Taystee]dont count. Black ladies just run against the other black
ladies. My competition is Pennsatucky.But it dont matter, because
Reds gonna make all the white girls vote for me (OITNB 2013, ep.06,
17:23). Dette eksempel kan ligeledes bruges til at indikere, at
fngslet som heterotopi ogs kankarakteriseres ud fra et andet
perspektiv, idet et heterotopisk sted er et univers med trk fra
bdefantasien og den reelle verden. Fngslet i OITNB indeholder
sledes trk fra det virkeligesamfund, som eksempelvis at afholde
valg, hvor det dog under normale omstndigheder er partier,der
kmper, er det her i stedet grupperinger, inddelt efter racer.Til
ovenstende udsagn sprger Piper undrende: So, you only run
against white people? (ibid.,18:12), hvortil Nichols forklarer, at man
kun kan stemme indenfor egen race eller gruppe. Et87af123system,

der er lettere at forst, hvis Piper, og seeren, forestiller sig, at vi er


tilbage i 1950ernesUSA (ibid.). Et USA, hvor afroamerikanernes kamp
mod diskrimination blev en del af denamerikanske hverdag og
bevidsthed. Et USA, hvor det i 1954 blev fastslet, at
adskildteuddannelsesinstitutioner for sorte og hvide var
diskriminerende. Dette medfdte uvilje hosmange i Sydstaterne, der
pbegyndte en kamp for at bevare raceadskillelse (Litt.: HP2).
Hertilforklarer Morello, at man frst vlger en reprsentant inden for
egen stamme: hvid, sort,latino, ldre og andre. Disse
reprsentanter mdes med Mr. Healy, som derefter snakker
medledelsen (et system vi bliver gjort opmrksomme p, kun skal
give fangerne en illusion om at havemagt). Herefter tydeliggres de
forskellige gruppers fordomme om hinanden, da Piper
sprger,hvordan dette system nogensinde kan fungere, i og med, at
det ikke er alle latinoer, der vil detsamme. Til dette gr Morello det
klart: Sure they do. They all want to come to America (ibid.18:36).
Efter denne udtalelse bliver det racistiske i udsagnet humoristisk
italesat gennem Alex:Can we get back to Lorna [Morello] being
racist? (ibid.). Morello, der reprsenterer den hvideunderklasse, ved
dette, da hun bor tt p deres nabolag. They live like 20 to one
apartment. Theyhave more kids than even the Irish. The men like
their women with big titties, big asses. Theyredirty, theyre greasy,
their food smells nasty and they are taking all our jobs (ibid., 18:57).
Hersidder tre hvide middelklasse-kvinder (Nichols, Piper og Alex) og
lytter mllst med. Dette striderimod alt, hvad de kender til om
politisk korrekthed. Alex griner samtidig, en smule befriet, hvilketkan
vre et tegn p, at det bliver en lettelse at vre direkte og
konfrontere fordommene head on.Derefter klippes der over til de
sortes bord, hvor de taler om, hvordan nsket om at
indfresundhedsordninger og basale menneskerettigheder til fngslet
er en joke. You think this whitepeople politics? (ibid., 19:29), sprger
Taystee. Herefter foretager Taystee og Poussey enparodiering p en
typisk samtale blandt to fiktive, hvide, rige kvinder, Mackenzie og
Amanda:T: Lets talk about health care, MackenzieP: Oh, Amanda, Id rather
not. Its not politeT: Well, did you see that wonderful new documentary
about the best sushi in theworld? Of course, now that Im vegan, I didnt
enjoy it as much as i might havebeforeP You know, I just dont have the
time. Chad and I have our yoga workshop, thenwine tasting class. And then
we have to have really quiet sex every night at 9:00T: But did you hear that
piece on NPR about Hedge funds?88af123P: Amanda, let me ask you, what
do you think about my bangs these days? I mean,do you like em straight
down, or should I be doing more of sweep to the side?T: Sweep to the
side[der grines hjlydt](OITNB 2013, ep. 06, 19:37)Denne white people

politics, der igen bliver refereret til i nste afsnit, syv, hvor de

valgtereprsentanter mdes med Mr. Healy for at diskutere


forbedringer. Efter mdet er Piperuforstende overfor, at de ikke fr
en reel mulighed for at ndre tingene, hvortil Taystee svarer:Healy
look like he gunning for change? (OITNB 2013, ep. 07, 08:33). Piper
ppeger, at Taysteelovede en masse ting under kampagnen, hvilket
Taystee skyder til jorden med replikken: Everyonesay shit to get
elected. You aint actually gotta do it. Thats politics (ibid., 08:55).
Her ses hvordanOITNB bruger fngslets spejlfunktion til at adressere
en kritik af det virkelige samfund, og mdenhvorp politik egentlig
fungerer.Tilbage til afsnit seks skiftes der scene til latinoernes bord,
hvor de taler om, at de sorte ikke kanflyde i vand, hvilket hurtigt
bliver skudt til jorden som en usand fordom. Derefter kommer
derigtige sandheder p bordet de er dovne, lugter og dumme.
Dette bliver godtaget som almenviden.Senere i samme afsnit ses
forberedelser til de respektive valgkampagner. Her ses blandt
andetPoussey og Taystee, der igen imiterer hvide politikere denne
gang kunne man fristes til at tro, atde var mnd, netop fordi de nu
taler om korruption og ikke yoga, sushi og tv-programmer: [P]Where
are your morals Candidate Jefferson? [T] Well, Mackenzie (OITNB
2013, ep. 06, 29:55).Her indtager de sledes de mandlige politikeres
rolle, hvilket kan afspejle det dobbeltmoralske i detpolitiske liv, da
Jefferson bde kan referere til prsident Thomas Jefferson (17431826), der erkendt for bde at vre slaveejer og at g ind for blandt
andet lighed og frihed og Taystee som muligcandidate, da hendes
efternavn i tv-serien er Jefferson. Det er samtidig interessant, at
Pousseysefternavn er Washington, hvilket kan referere til USAs frste
prsident, George Washington (1732-1799), der ogs var slaveejer.
Det er pfaldende, at tv-serien har valgt at give to sorte
kvindeligeindsatte efternavne p prsidenter, der begge var
slaveejere, netop fordi Poussey og Taystee irealiteten kan vre et
produkt af dette slaveri, da de begge to er af afroamerikansk
afstamning. I ogmed at det netop er de to, der parodierer og
overdriver white people politics ses sledes en tydeligkritik af et
racistisk Amerika, der i tankerne, utopien, er kommet videre, men i
praksis, det virkelige89af123samfund, er lst fast. Det er ligeledes
svrt tnkeligt, at se to sorte kvinder i p en prsidentpost.Det er
derfor pfaldende, at fngslet i virkeligheden, i denne sammenhng,
er foran det virkeligesamfund, p trods af, at fngslet er det, der
reprsenterer stilstand. Foran i den henseende, atPoussey og Taystee
bliver fremstillet som to, der rent faktisk har gennemskuet det
politiske system.Bde fngslet og samfundet er alts fastlst i en
tankegang grundlagt tilbage i kolonitiden.Samtidig bliver
kandidaterne for hver af racerne brugt som et middel, hvormed

OITNB parodiererstereotyper inden for racerne. Latinoerne vil indfre


Tuesday taco, burritos og hot salsa. Dehvide kristne, ledt af
Pennsatucky, vil have toiletter kun for hvide. De sorte vil bde
havevandsenge til alle, s de kan f en flelse af at vre p en bd,
ligesom Beyonce i den virkeligeverden, Ultra Sheen (det frste
hrpleje produkt udviklet specielt til afroamerikansk hr) og
friedchicken. I dette tilflde, hvor valggrupperingerne i fngslet
umiddelbart virker som etfantasielement, men som ved nrmere
eftersyn, i virkeligheden mske er mere reel, bliver grnsenmellem
det virkelige og ikke-virkelige tvetydig.De hvide kristnes nske
trkker samtidig en eksplicit trd tilbage til et racistisk Amerika,
hvorracerne var opdelt og den hvide race herskede grundet, hvad
Quijano forklarer omkringeuropernes kolonisering af andre
kontinenter og senere en naturliggrelse af europerneshegemoni,
eurocentrisme. Hermed ses det, hvordan de forskellige racer lever op
til stereotypen ogfordommene, og samtidig bruges kandidaterne til at
kritisere et USA, der er underlagt en diskursom, at den hvide mand
besidder den sande viden. En viden, det ser ud til at tv-serien
forsger atitalestte og dermed kritisere. Samtidig ses en opdeling af
Os og Dem, som Hallproblematiserer. De forskellige racer er
sledes konstant med til at definerer sig selv inden for derammer,
andre definerer dem inden for. Bde i forhold til hvad de er og ikke er.
Dette resulterer ibarrierer racerne imellem, som betyder, at Dem
bliver til genstand for had og misundelse. Herses sledes et
problem, i og med at dette fremmedhad skaber klfter mellem
mennesker, i dettetilflde de indsatte i Litchfield Penitentiary. En
anden mde, hvorp tv-serien gr grin medopfattelsen af Dem, er
ved at lade ledelsen vlge Chang til at reprsentere kategorien de
andre.Hermed bliver det gjort klart, at denne kategori i hvert fald
tller asiat (med skg), da det er uvistom hun er kineser, japaner
eller noget helt tredje. Samtidig afspejles en generel fordom om,
atasiatere ikke hrer til i USA.OITNB bde be- og afkrfter
racediskursen ved at italestte de fordomme, der cirkulerer i
detrigtige samfund. Fngselsmiljet i OITNB er sledes et
heterotopi, hvor spejlfunktionen90af123medvirker til at forstrre og
dermed parodiere eksisterende fordomme. Med andre ord: This is
notAmerica, this is the Litch! (OITNB 2013, ep. 03, 47:24) - eller er
det?ReligionskritikI og med at de kristne hvide er underklassen af
kategorien hvide og samtidig nsker at vendetilbage til et samfund,
hvor sorte og hvide er adskilt, som netop er det, de sorte
parodierer, sesligeledes en kritik af det religise. Dette, sammenholdt
med Pipers renselse og samtidigeindrmmelse af, at hun ikke tror p
Gud, kan vre seriens mde at understrege, at man ikke kanvaske

sine synder og sin fortid bort. Det nytter ikke at forsge at tilgive og
glemme. Det handler istedet om at st ved en fortid, der for altid vil
vre en del af en, da den har formet en. Gennem tvserienbliver dette
ogs tydeliggjort gennem Piper, der ikke formr at flygte fra sin fortid,
menender med at blive indhentet af den, da det viser sig, at vre en
del af hende - den del, der ikke vareller er underlagt samfundets
normer.Tv-seriens fokus p renselse kan sledes bde forsts religist
mens ogs som Pipers forsg p atvaske sin fortid vk. Den fortid
Piper forsger at vaske vk, er en fortid som kriminel og lesbisk.Det
er samtidig interessant, at lige netop religion bliver brugt til at f
Piper til at indse, at hun erden, hun udgiver sig for at vre i hendes
heteroseksuelle forhold til Larry, alts den hunperformer, under
(mulig)tvang fra den eksisterende heteronorm.Dette forsg p at
slette fortiden kan ses som en kritik af visse former for religion, da det
dermedbliver gjort klart fra tv-seriens side, at der ikke findes et ritual,
hvormed man kan slette sin fortidog rense sin sjl. Det handler i
stedet om at anerkende, at [...] shit just happens the way that
ithappens, and it does not mean anything, som Piper udtrykker det
(OITNB 2013, ep. 07, 17:35).Dette, sammenholdt med Pipers
erkendelse af, at hun ikke er religis:I believe in science, I believe in
evolution. I believe in Nate Silver and Neil deGrasse Tysonand Christopher
Hitchens [...] I cannot go behind some supreme being who weighs in on
theTony Awards while a million people get wacked with machetes. I dont
believe a billionIndians are going to hell, I dont think we get cancer to learn
life lessons, and I dont believepeople die young because God needs another
angel [...] Look, I understand that religionmakes it easier to deal with all the
random shitty things that happen to us [...] Feelings arentenough. I need it
to be real91af123(OITNB 2013, ep. 12, 54:46)betyder, at tv-serien

angiver en implicit kritik af religion, da Piper tror p Christopher


Hitchens, derhar defineret sig selv som "anti-teist" og
argumenterede for at religion er den strste trussel modmenneskets
eksistens og civilisation i det 21. rhundrede (Litt.: HP3). Ved at Piper
nvner hendesandre forbilleder, ses sledes ogs en tilslutning til
fysiologien og en anerkendelse af sortesintellekt i form af Neil
deGrasse Tyson (1958) og homoseksuelle i form af Nate Read Silver
(1978).Mden hvorp Piper reciterer sin overbevisning, kunne meget
vel vre en intertekstuel reference tilJohn Lennons sang God (1970).
Men hvor originalteksten kun lyder: I dont believe in [.. (Litt.:HP4), er
der er en skiften hos Piper, mellem, I dont believe, I dont think og I
believe in. I dennesammenhng er det pfaldende, at Lennon i et
interview har udtalt:Kristendommen vil forsvinde. Den vil skrumpe og
sygne hen. Jeg behver ikke atargumentere om det; Jeg har ret og tiden vil
vise det. Vi er mere populre end Jesus nu. Jegved ikke, hvad der vil
forsvinde frst: Rock 'n' roll eller kristendommen. Jesus var fin nok,men hans

disciple var dumme og simple. Det er dem, som har fordrejet det hele for
mig(Litt.: HP5)Piper reprsenterer sledes en, der stiller sig kritisk

overfor religion. Hun bliver dermedreprsentant for en generel


holdning blandt ateister: jo klogere og mere uddannet man er, jo
mindrehar man brug for religion. Det er derfor ikke videre
bemrkelsesvrdigt, at det netop erPennsatucky, der str som den
strkeste reprsentant for radikal praktisering af kristendom,
herWestboro Baptist Church7, idet hun kommer fra samfundets
nederste klasse. Hun er fattig og hartilsyneladende ingen
uddannelse.Seeren fr Pennsatuckys historie fortalt i selv samme
afsnit, hvor hun fremstilles som en stakkel,vi fr en vis grad af
sympati for. Sledes fr seeren mere viden end eksempelvis Piper,
hvormed vibliver sat i en position til at dmme Pennsatucky p et
andet grundlag end de andre indsatte. Vifr indblik i hendes
forestilling om en verden uden Gud: Cause there aint no judge,
there aintno justice. We just crawl around this Earth like ants and
then we die (OITNB 2013, ep. 12, 08:43),7Westboro Baptist Church (1931)
er en kirke uden tilknytning baptist church, der er kendt for hadetaler
modhomoseksuelle, jder og poltikere92af123hvorefter

der klippes til et


flashback, hvor seeren bliver prsenteret for Pennsatuckys historie.
Herlever hun under trange kr og gennem hendes samtale med en
mand, der kan formodes at vrehendes kreste, bliver det klart, at
de begge lever op til stereotypen trailer trash, da de taler
om,hvordan en abort vil give dem penge fra staten, og at det
samtidig ikke er frste, men femte, ganghun skal have foretaget en
abort. Pennsatucky gr det, p fornuftig vis, klart, at hun ikke
kanvaretage en baby, men da hendes kreste foreslr, at hun holder
op med at tage stoffer, bryder debegge ud i latter. Her ses igen en
parodiering, da deres joke er, at blive stoffri, hvorimod de er jokeni
seerens jne. Denne latterliggrelse suppleres dog med sympati for
dem og deres situation (ibid.).Senere i samme scene ser seeren
Pennsatucky sidde med sin advokat, hvor hun bekender, at hunikke
lngere tror p Gud. Til dette citerer han fra Matthus-evangeliet og
fortller hende, hvad hunhar brug for at hre: He [God] chose you
to be a hero (ibid., 23:44).Senere fr seeren fortalt, at hun skyder en
kvinde p abortklinikken, fordi denne har vretrespektls overfor
hende. Dette vender hendes nye og dyre advokat, der bliver lnnet af
en kristengruppe, til, at hun forsgte at redde sm, uskyldige liv. Tvserien italestter et i USA megetkontroversielt emne, abort, hvor
kristne ekstremister manipulerer hendes historie for at fremmederes
sag. Pennsatucky bliver forvandlet fra trailer trash morder til en
kristen martyr. Denneitalesttelse ses ligeledes i form af Dayas
graviditet i fngslet, hvor moderen ikke vil tillade, at hunfr en abort

p trods af, at det vil gre det livet nemmere for bde Daya og
fngselsbetjentenBennet. Ogs en samtale mellem Piper og Larry,
hvor Piper overvejer at gennemfre en graviditet ifngslet, mens
Larry er imod, understreger dette.Hun gr fra at vre n, samfundet
skammer sig over til n, der offentligt bliver heppet p ogvrdsat.
Det er frst der, hun opnr anerkendelse for sin person og ligeledes
fr en fremtrdenderolle i samfundet. Hun hrer nu til med denne
nye, religise identitet. Heterotopiet giver sledesPennsatucky
mulighed fra at flygte fra en fortid som trailer trash. Pennsatucky er
sledes ettydeligt eksempel p, hvordan det er muligt at performe sin
identitet alt efter hvilken social ellerkulturel sammenhng man
befinder sig i. Hun indretter sig efter de gldende regler, og
ikkendvendigvis efter hvad der, i sidste ende, er bedst for hende
som person, men i hjere grad forhvad der skal til for at overleve.
Hendes rolle som religis foregangskvinde bliver hendes mde
atoverleve i fngslet, og seeren finder ud af hvor stor en del af
hendes identitet denne rolleefterhnden er blevet, idet man ser
hende tvivle p Guds ord, i afsnittet hvor hun ender p
denpsykiatriske flj, og Gud ikke hjlper hende (OITNB 2013, ep. 11,
07:10). Heldigvis kommer en93af123reprsentant fra hendes
religise bagland, hendes advokat, og fr hende p rette spor, kort
tidefter hendes tvivlende periode.OITNB vlger ydermere at belyse to
meget forskellige former for religise ststeder i form af
tomodstningsfyldte karakterer: Sister Ingalls, katolik, og
Pennsatucky, fundamentalist. Eninteressant scene, der italestter
disse to meget forskellige synspunkter er i et mde mellem de
tofrnvnte. Pennsatucky har forinden udtalt sig om den indsatte,
Sophia (der er transknnet): Idont want it here [...] thats why this
whole thing happened. Gods angry that theres anabomination in the
church, and if we dont get rid of it, its just gonna keep on
happening(OITNB 2013, ep. 05, 21:35). Sister Ingalls vlger
efterflgende at forsvare Sophia, ved at forsgeat forklare for
Pennsatucky, at Sophia blot nsker at hjlpe med at, [...] clean up
the mess youmade (ibid.). Der ses en kontrast i mden tv-serien
skildrer deres historier p. I modstning tilPennsatucky bliver Sister
Ingalls fremstillet som et menneske, der, efter eget valg, har viet sit
livtil Gud. Hun er dog ikke den typiske nonne, men stiller sig undrende
overfor nogle ting: How longbefore Jesus speaks to me? (OITNB
2014, ep. 11, 03:44), hvortil en hjere rangeret nonne svarer:[...]
Christ only comes to those humble in their devotion to the lord. Focus
not on what Christ maydo for you but on what you can do for
Christ (ibid., 03:56).Hermed fremstilles katolicismen, eller nrmere
bestemt nonnelivet, som en uselvisk mde, atopfatte verden p.

Interessant er det, at de sidste to linier lyder af John F. Kennedys


bermte ord.Det appellerer alts til nogle dybt indgroede
amerikanske vrdier og amerikansk patriotisme hosseeren. Ved en
efterflgende samtale med to andre nonner, bliver det dog klart, at
hun ikke opfatterdisse ord, som det hjst sandsynligt er meningen,
hun skal. Dette, der bliver sagt af en med-nonne,bliver
grundstningen for hendes videre hengivenhed til Gud:
Indiscriminate war is is a crimeagainst God (OITNB 2014, ep. 11,
04:35), hvorefter de, mod klosterets velsignelse, tager til etrally mod
Vietnamkrigen. Senere i samme afsnit ser man hende, som ldre,
blive smidt ud afklosteret med ordene: Its not about service to
God its about you. Youre a narcissist (ibid.,44:51).P trods af
dette har hun ikke mistet troen p Gud og retfrdighed, hvorfor hun i
fngslet str fordiskussioner, ikke prdikener, med de andre
indsatte. En linje der beskriver dette, er den, hun lserhjt for
Sophia: So we do not lose heart. Though our outer self is wasting
away, our inner self isbeing renewed day by day (OITNB 2013, ep.
05, 29:32). Sister Ingalls gr i de sidste afsnit afsson to p
sultestrejke med en rkke af de andre indsatte. Caputo forsger at f
hende til atstoppe, hvorefter hun kvitterer med: Ill call it a day,
when you make meaningful changes to the94af123way this prison is
run (OITNB 2014, ep. 11, 51:10). Hendes tro bliver dermed skildret
som enindre tro, hvor hendes forml er at hjlpe andre ved at gre
oprr p en fredfyldt mde. HvorimodPennsatuckys bliver set som en
ydre tro andre skal ptvinges.Endnu et eksempel p, at tv-serien gr
grin med den form for religion, Pennsatucky reprsenterer,ses i
episode ti, hvor de andre indsatte fr overbevist hende om, at hun har
helbredende krfter oger i stand til at udfre mirakler. Efter adskillige
vellykkede healinger, ses hun i et lokale, hvor hun,nrmest besat,
healer de meget begejstrede tilhngere. Denne scene forekommer
overdrevet ogvoldsom i en sdan grad, at parodiering er tydelig.
Dette understreges ved, da Mendez udtaler:Holy fuck! I wish I could
put this shit on YouTube (OITNB 2013, ep. 10, 40:06).
Kulminationenp Pennsatuckys Jesus-imitation sker, da hun kaster en
ungdomskriminel ud af krestolen for athelbrede hende: Lord, I call
on you right now to make this child walk again [...] work through
me(ibid., 47:31), hvorefter Pennsatucky bliver sendt til fngslets
psykiatriske flj.I episode 13, den sidste i frste sson, ses det
hvorledes Piper og Pennsatucky endnu engangender i en
konfrontation. Her ses hvad man kan kalde det endelige opgr mellem
biologi og videnover for religion og troen p noget strre. Piper og
Pennsatucky ender i en voldsom slskamp. Herer Pennsatucky
symbolsk bevbnet med et kors, og Piper med en skruetrkker, som

de benyttertil at bekmpe hinanden med. Seeren er klar over, at


Piper ikke stjal skruetrkkeren med vilje(OITNB 2013, ep. 04, 12:19),
ligesom Pennsatucky ikke blev kristen med vilje. Ikke desto
mindrekmper de med, hvad de har. Piper truer hele Pennsatuckys
eksistensgrundlag, det eneste gode,der er sket for hende, ved at stille
sprgsmlstegn ved Gud. P samme mde truer PennsatuckyPipers
eksistensgrundlag, viden og fornuft, ved at pst, at der findes mere
mellem himmel og jord.Hermed ses ogs hvordan alt, hvad Piper
tidligere har lrt og troet p, ikke kan hjlpe hende i detteheterotopi.
Hun er efterladt til at se indad.Herefter ses hvordan Pennsatucky i
frste omgang har vundet, hvorefter Piper misterforstanden og
nsten slr hende til dde. Dette kan tolkes som, at tv-serien
sympatiserer med demennesker, der m ty til religion, men samtidig,
hvordan viden og fornuft br vre vinderen isidste ende. Det kan
ogs tolkes sledes, at Piper ikke er klar til at lytte til noget
andet.Konfrontationen er koalitionen p en erkendelsesproces, Piper
har mtte gennemg i de foregendeafsnit. Et eksempel er fra
samme episode, hvor Larry, efter at have mdtes med Alex,
meddelerPiper, at han og hende ikke deler samme vrdier, og at han
kun er sammen med hende p grund afdet utrygge ved en fremtid,
hun ikke er en del af. En ironisk udtalelse, da vi tidligere i analysen
harpvist, at Piper netop frygter at skille sig ud fra normen og vre
alene. Dette kan forsts som, at95af123Piper lever i en illusion,
hvilket netop er det, hun beskylder, de kristne for at gre (i hvert fald
nrdet kommer til sandheden om sig selv). Dette, sammenholdt med,
at Piper under fngsletsjuleshow, som man ser forinden, bliver meget
flelsesladet, kan betyde, at hun begynder at indse, athun selv er
skyld i det rod, mellem Alex og Larry, hun er havnet i. Dette
understreges, da hununder juleshowet ser Poussey synge Amazing
Grace, hvor der efter linjerne: Amazing grace, howsweet the sound /
That saved a wretch like me / I once was lost but now I am found /
Was blind butnow [...] (ibid., 52:00) klippes over til Piper, mens der
synges I see (Ibid., 53:09).Herefter ses hvordan Norma, der normalt
er stum, begynder at synge I Saw the Light: Just like ablind man I
wandered along / Worries and fears I claimed for my own / Then like
the blind man thatGod gave back his sight / Praise the Lord I saw the
light (ibid., 54:55), hvilket igen kan tolkes somat Pipers forsmte
stemme kommer til orde, hvorfor hun stormer ud af lokalet. Piper har
brug forhjlp til at undslippe denne blindhed.Efter at vre sluppet
vk fra juleshowet og ud i grden, kommer Penntsatucky, kldt ud
som theangel of God, stormende for at konfrontere Piper med
kendsgerningerne, og gre seeren klar over,hvad det helt prcist er,
Piper er ved at indse: [...] you aint worthy of nobodys love

(OITNB2013, ep. 13, 58:19). Da dette betyder, at hun kan ende alene,
hvilket tidligere er blevetunderstreget, er hendes strste frygt, mister
hun besindelsen. Sandheden bliver nu for meget athndtere. Mens
Piper slr ls p Pennsatucky spilles den religise, og for scenen
kontrapunktiske,sang Oh come all ye faithful (1841). Det er her
interessant, at det religise bruges til atunderstrege96af123Pipers
erkendelse, og at Pennsatucky bliver symbolet p, at noget drbes
i Piper, illusionen, daPennsatucky siger: So I think its time that you
die (ibid., 58:27). Det lader dog stadig til, at tvserienvedkender
biologi frem for religion, da Pipers voldelige udbrud kdes sammen
med netopdenne sang. Dette afspejler det dobbeltmoralske i
kristendommen, der er blevet brugt som pskudtil at plyndre, sl ihjel
og kolonialisere. Her kan budskabet sledes siges at vre, at svaret
findesinde i dig selv. Sidste scene er sledes med til at understrege
seriens parodiering af ekstrempraktisering af religion.Gennem
ovenstende analyse fremkommer det, at individet ikke kun afspejles
som alsidigt gennemkategorien kn, men ogs gennem et stort fokus
p etnicitet og religion. Her bliverfundamentalisme sat overfor
katolicisme, frstnvnte skildret gennem parodiering, og
sidstnvntegennem en forstelse for og sympati med
ndvendigheden af tro, sfremt denne er en indre tro, derikke skal
ptvinges andre.

DiskussionIts not Voldemort, you can

say it (OITNB 2013, ep. 08, 44:11) siger Larry til Piper i afsnit otteog
hentyder til abort, da Piper kigger forskrkket p ham, fordi han
nvner, at der er andremuligheder end at gennemg en graviditet i
fngslet. Samtalen forlber, mens de sidder og venterp svar p en
graviditetstest, tre mneder inden Piper skal i fngsel. Testen er
negativ, Piper erskuffet og Larry er lettet, alt imens Larrys frnvnte
citat, og Harry Potter-reference, str svvendei luften og minder os
om meget af det, som OITNB str for - italesttelse af tabubelagte
emner.OITNB minder os om, at blot fordi nogle emner er flsomme, er
de ikke forbudte at nvne - somdet er tilfldet for Voldemorts navn i
Harry Potter-filmene. De svre emner forsvinder ikke, blotfordi de
negligeres. Da OITNB tr at tage emner som raceopdeling, religion,
seksualitet, og i dethele taget normafvigere, op, adskiller denne tvserie fra mange andre, hvormed den kankarakteriseres som
kontroversiel. Blandt andet af samme rsag er serien modtaget med
blandedereaktioner.OITNB som kontroversielVi har analyseret
os frem til, at OITNB p humoristisk vis belyser svre emner som
klasse, kn,race, religion og seksualitet, med hvilke serien implicit, og
af og til ganske eksplicit, ynder at stte97af123sprgsmlstegn ved
samfundsstrukturen, hvilket er en medvirkende faktor til, at den kan

opfattessom kontroversiel. Dette vil i de flgende afsnit blive


diskuteret.Kritik af magtelitenDen oprindelige bog Orange Is the
New Black: My Year in a Womens Prison, som virkelighedensPiper
(Kerman) str bag, og som serien er udsprunget af, fremstter frst
og fremmest en kritik afdet amerikanske retssystem samt
fngselsforholdene, hvor antallet af kvindelige indsatte, og detisr
afroamerikanske, er stdt stigende. Dette understreges i et interview,
hvor Kerman om bogenstitel udtaler: Grunden til at jeg kalder min
bog for Orange er det nye sort er ikke bare en vittighedom den
orange heldragt [] kvinder er den hurtigst voksende gruppe i
amerikanske fngsler [] I2010 var tre gange s mange sorte som
hvide kvinder bag tremmer (Kerman i Yde 2014).Yderligere udtaler
Kerman, at hun hber, at folk vil g fra bogen med:[...] en fornyet id
om, hvem der er i fngsel, hvordan de er havnet der og
hvordanforholdene faktisk er i det amerikanske system [] nr folk indser,
at de 2,4 millionerindsatte, vi lige nu har sprret inde, bare er mennesker,
bliver det svrere at forsvarebevarelsen af det strafferetssystem, vi har i
dag [](Kerman i Yde 2014)I bogen belyser Kerman endvidere,

hvordan de amerikanske fngsler er skabt af og til mnd ogligeledes


er styret af mnd, hvorfor der ikke tages hensyn til kvindelige behov.
Bogen beskriverligeledes, hvordan kvinderne ofte udsttes for
overgreb og sexchikane af de mandlige vagter, oghvordan de
efterflgende smides i isolationsceller, hvis de har modsagt sig den
sexistiskebehandling (Yde 2014).Derudover beskriver Kerman,
hvordan de indsatte mangler forberedelse p livet efter
fngslet,sledes at der ikke sker det, som eksempelvis sker for
karakteren Taystee i OITNB, der slet ikke kanfinde sin plads i
samfundet uden for fngslets mure:Nothing about the daily workings of
the prison system focuses its inhabitants attention onwhat life back on the
outside, as a free citizen, will be like. The life of the institutiondominates
everything. This is one of the awful truths of incarceration, the fact that the
horrorand the struggle and the interest of your immediate life behind prison
walls drives the realworld out of your head. That makes returning to the
outside difficult for many prisoners.98af123(Litt.: HP1)Disse

problematiske fngselsforhold belyses ligeledes i tv-versioneringen,


hvor Jenji Kohan, erlykkedes med at skabe en yderst populr tv-serie,
hvor mange af identifikationsfigurerne findesblandt borgere fra
underklassen, ovenikbet fngselsindsatte, og antagonisterne er
ordensmagtenog, implicit, statsoverhovederne. En amerikansk
produceret Netflix-serie, der peger indad mod dehjst placerede i
landets magthieraki, frem for at pege fingre udad, kan anses som
kontroversiel.Dog er OITNB ikke den eneste tv-serie, der er lykkedes
med dette og samtidig har bibeholdt en hjpopularitet. I Homeland
ser vi ligeledes en tv-serie, der formr at vende seerens sympati p

hovedet.Homeland omhandler hjtstende CIA-agenters arbejde for at


beskytte USA mod terrorisme fra destlige, muslimske lande, men
antagonisterne er ikke kun placeret blandt terroristerne - ogs
blandtde verste statsoverhoveder i USA, som kynisk beordrer
bombninger af byer og skoler med utalligebrn og kvinder. Vi oplever,
hvordan marinesoldaten Nicholas Brody omvendes af Al-Qaeda
ogkonverterer til islam, og vi oplever, hvordan USA i flere henseender
bliver gjort til the bad guys.Dette stter tingene i et nyt perspektiv,
idet serien forholder sig kritisk til USAs mde at bekmpeterrorisme
og islamisme p, og dermed netop fratager USA den typiske helterolle, som ofte ertilfldet i film og tv-serier.Ogs i den Netflixproducerede og anmelderroste tv-serie House of Cards ser vi en
tendens til, atUSAs magtelite placeres i et mindre flatterende lys.
Serien omhandler kongresmedlem (og senereprsident) Frank
Underwood, der i sin iver efter at klatre opad i magthierarkiet gerne
bestikker,manipulerer og slr ihjel for at n sine ml. Serien forholder
sig ganske kritisk til magteliten i USA,som i hj grad fremstilles
usympatiske, utilregnelige og ikke srligt attraktive at have
somfrontfigurer for landet.Bde OITNB, Homeland og House of Cards
er nyligt producerede tv-serier, hvorfor det kandiskuteres, om denne
tendens til at kritisere magteliten i USA er en fremskridende tendens
imediekulturen.OITNB og det nye, feministiske
publikumOvenover beskrevne tendens er ogs noget, der kan
sammenkobles med de nye krav om kvalitetstv-serier, affdt af de
forskellige premium cable-netvrk (Hjer i Nielsen et al. 2011: 81).
Seriernebehver ikke lngere at have trnhje seer-tal, hvis blot
kabel-kanalerne kan fastholde de fastbetalende abonnenter.
Kabelstationerne sger ofte at ramme et hjtuddannet, og dermed
mere99af123vidende, segment, der gerne betaler for produkter, som,
jensynligt, adskiller sig fra traditionel tv(ibid.). Et af disse segmenter
kan antages at vre et nyt feministisk publikum, der ikke vil
acceptereden sexisme, som har vret herskende i en tv-branche,
underlagt en patriarkalsk orden. Iforbindelse med kabelstationernes
indtog er der skabt en mulighed for nicheprget tv, der nu
kanhenvende sig til et mindre publikum.Et eksempel p at OITNB har
forsgt at tilgodese og ramme et srligt feministisk publikum er,
atJodie Foster (1962-) blev hyret til at instruere tredje afsnit af frste
sson, Lesbian RequestDenied, hvilket blev s stor en succes, at
hun ligeledes blev hyret til at instruere frste afsnit isson to,
Thirsty Bird og ligeledes et afsnit i den kommende sson tre
(DAlessandro 2015). Atnetop Foster blev valgt til at instruere disse
afsnit, er interessant, idet hun er en prisvindende,anerkendt
skuespiller og ligeledes instruktr - og, som bekendt, lesbisk. Det gav

tv-seriens, p dettetidspunkt, forholdsvist ukendte hold af skuespillere


en mulighed for, allerede inden tv-seriensairing, at f en form for
kvalitetsstempel. Det skal dog nvnes, at det var Foster selv, der
opsgtemuligheden for at arbejde med OITNB, da hun havde lst
Kermans bog, og derfor kontaktede sinagent med ordene:Oh man, I
really want to do this [...] Would you please pass along that Id like
tobe a part of this? (Hunt 2014). Foster fortller yderligere, i et
interview om hendes rolle sominstruktr p OITNB, hvorfor serien
talte til hende :F: But Orange is so my tone. Its a comedy and drama put
together. You care about whathappens to people and they're as real as a
heartbeat and yet there's all this whimsy.I: Its also populated with
characters we've never seen before, including Laverne
Cox'stransgender inmate Sophia, who is the centerpiece of your
season-one episode LesbianRequest DeniedF: Thats why I was so
attracted to the book, because its about disparate people comingtogether.
Theres no reason why they should know each other. And theyre bound by
this sortof spiritual limbo: How did I get here? its about reckoning of your
life. And I feel like thatsso vital.I: In one particularly moving flashback
scene in Lesbian Request Denied, Sophiaswife gives her clothing
tips after she comes out as transgender. How difficult was
thatscene to shoot?F: That was the toughest day of the shoot. It was like,
How am I going to accomplish this?[...] It was the hardest day for acting
by far. I loved their performances and the subtlety of thethings that arent
said. Laverne really brought it home. Im so proud! (Hunt

2014)100af123Som Foster italestter, er det netop fordi tv-serien


bidrager med noget helt nyt, og ndvendigt, athun ans OITNB som
et attraktivt projekt. Det brede og mangfoldige publikum
sammenholdt meddet faktum, at Foster har instrueret flere af seriens
episoder, betyder samtidig, at OITNB rammer etofte overset, og i
mange sammenhnge forsmt, publikum - LGTB(Q)-miljet. Dette
milj erreprsenteret bde i form af de mange homoseksuelle
karakterer, samt den transknnede Sophia.OITNB og lignende tvserier er, som flge af kabelstationernes forsg p at bibeholde det
fastepublikums interesse, ogs prget af korrespondance mellem
disse og producenterne, hvilket igenbetyder, at producenterne fr
mulighed for at tilfredsstille publikums nsker.I OITNB ses dette i
forhold til skuespilleren bag Alex, Laura Prepon, som [...] wasnt a
seriesregular on the show, had opted out after Season 1 but, due to
fan interest, was pressured intoreturning for four episodes in Season
2, and as a series regular for Season 3 [...] (Stern 2014).Netflix har
alts direkte mlrettet de flgende ssoner, to og tre, efter
publikums nsker, for atbibeholde deres interesse, hvilket m forsts
som en tendens affdt af de brugerbetalte tv-udbydere.Ligeledes kan
der knyttes en kommentar i forhold til OITNBs meget trofaste

fanskare, heriblandtPrepons Army, der tller tusindvis af Preponfans, der tilsyneladende har fulgt Prepon sidenrollen som Donna
Pinciotti i That 70s Show (1998-2006), og som s sig noget utilfredse
medhendes (midlertidige) exit fra OITNB, efter kun en enkelt sson
som Alex Vause. Denneutilfredshed viste sig blandt andet p det
sociale netvrk Twitter, hvor diverse hashtags ogPrepons armykontoer blev oprettet rundt omkring i verden, i forsget p at Bring
Alex Vauseback, hvilket m siges at have givet pote, idt Prepon er
tilbage som Alex Vause p fuld tid, i tvserienstredje sson, der har
premiere i juni 2015.Samme fnomen som ovenstende er at finde i
tv-serien Game of Thrones, hvor karakterenBrandon Stark, som har
vret en markant figur i samtlige ssoner frem til sson fem, helt
erudeladt i denne sson, og eftersigende frst skulle melde sin
tilbagekomst i sson seks, grundet enstrre publikuminteresse for
andre karakterer (McCarthy 2015).Man kan diskutere, om den
ovennvnte form for segmenttnkning, isr i forbindelse
medfeminismen, ikke havde vret utnkelig fr i tiden. Et er, at tvproduktionerne tidligere varunderlagt at ramme et s bredt publikum
som muligt, da de ikke blev produceret afbetalingskanaler. Noget
andet er, at kravene ikke i s hj grad hed kvalitet og samfundskritik
fr itiden, men nrmere underholdning. Det nyfeministiske publikum
kan samtidig siges at vre voksetud af 70ernes kvindekamp, der
udsprang af 1960ernes ungdomsoprr, grundet et opgr
med101af123vestens herskende normer, og forstrket af en stadigt
stigende veluddannet befolkningsgruppe,hvilket har medfrt
forandrede krav. En feminisme, der har udviklet sig til at indbefatte en
langtstrre mlgruppe end tidligere. En del af denne nye mlgruppe,
vil vi mene, er LGTB(Q), da vinetop har argumenteret for en
nyfeminisme, der handler om ligestilling for alle. OITNB er derfor
etkmpe sats, da medlemmerne af miljet stadig i 2015 er fordmt
og forhadt mange steder i verden.Man kunne have forestillet sig, at
dette aspekt af serien kunne have skrmt mange potentielle
seerervk, hvilket tilsyneladende ikke er tilfldet. Denne kmpe
satsning, og efterflgende succes, harsledes betydet, at serien kan
siges at vre banebrydende - isr i forhold til karakteren
Sophia.Dette, da der, isr i USA, ofte forekommer hate crimes mod
personer fra LGTB(Q)-miljet.Herunder kan (sorte) transknnede siges
at vre blandt de mest udsatte.At serien alligevel er blevet s
populr, kan vre et tegn p, at folk generelt er blevet mere bne
ogtolerante overfor tidligere uberrte tabuemner. Dette ses blandt
andet i forhold til skuespilleren bagSophia, Laverne Cox, der ligesom
karakteren ogs selv er transknnet, der p de sociale medier
harmere end 1,8 millioner flgere. Serien har ligeledes givet Cox

mulighed for at fungere som fortalerfor transknnede verden over og


sledes sprede budskabet om benhed og tolerance uden forOITNBs
fngselsmure. Et nyligt eksempel p dette er en artikel, der fortller
en af de nyestehistorier, om et af disse frnvnte hate crimes, som
Cox (d. 19/5-2015) har delt med sine flgerep de sociale medier,
med den tilhrende tekst: As much and as regularly as this happens,
itcontinues to be devastating skriver Cox i et Facebook-opslag
omkring mordet p en 21-rigtransknnet britisk kvinde.De nyere,
brugerbetalte kabelstationer stter alts nogle krav til tvproduktionerne, idet seerne ikkelader sig njes men derimod
forventer, at produkterne bryder nogle grnser og er
relevante.Tabubelagte emnerI og med at OITNB netop er
produceret til og for et betalende publikum har serien friere tjler,
idetden ikke er underlagt samme restriktioner som produktioner til
networks, der finansieres afreklamer og dermed kan tilbyde gratis tv,
dog med blik p at have flest mulige seerer (jf. Teori:Its not TV. Its
Netflix). OITNB kritiserer de amerikanske fngsler og ordensmagten,
og dermedsymbolsk statsoverhovederne, og alle tre serier kan
karakteriseres som kvalitetsserier og ligeledessom kontroversielle.
Dog er kritikken af fngselssystemet og ordensmagten ikke det
eneste, OITNBgr. Det er, som tidligere nvnt, lykkedes Kohan,
yderst elegant, at flette flere kontroversielle,tabubelagte emner
ssom kn, race, klasse, religion og seksualitet med ind i historierne
fra fngslet,102af123Litchfield. For hvilket sted kunne vre bedre til
at stte rammerne for en omtale af tabubelagteemner, der emmer af
politisk ukorrekthed, end et fngsel? Som Piper Kerman har udtalt,
er det[...] svrt at forestille sig et sted, der er mindre politisk korrekt
end et fngsel [...] Selve systemeter hierarkisk indrettet, racistisk,
homofobisk og misogynt. Det stter tonen (Kerman i Yde 2014).Et af
disse tabubelagte emner, som OITNB lykkes med at italestte, er
den, i USA, stadig herskenderaceopdeling, som helst ikke nvnes. En
opdeling som, bde Quijano og Hall skriver, stammer helttilbage fra
kolonialiseringen af de amerikanske og afrikanske kontinenter. Den
sande viden, somQuijano omtaler, kan, ud fra vores analyse, ses som
fremherskende i OITNBs lukkedefngselsmilj. Det, OITNB kan og
gr, er, at forstrre dette p en s overdreven mde, at det
bliverkarikeret og humoristisk, hvilket gr det muligt at behandle
emner, der under normaleomstndigheder ville virke stdende p
mange. Serien italestter dette ved at invitere Piper, ogdermed
seeren, til at forestille sig, at fngselsdemokratiet fungerer som i
1950erne. Et milj, derafspejler det amerikanske samfund, hvorfor
serien sledes stiller sprgsmlstegn ved, om det ivirkeligheden er
fngslet, der holder fast i amerikanske normer fra 1950erne, eller

om samfundetreelt set stadig fungerer sdan i virkeligheden. Gennem


humor, karikering og parodiering invitererserien sledes seerne til at
tage stilling til den fortsat aktuelle problematik.At en serie som OITNB
tr at tage dette emne op til debat netop nu, kan muligvis forklares
med, atder sidder en afroamerikansk mand p landets (USA) verste
magtposition, hvilket kan havebevirket, at det amerikanske folk netop
nu er modent til at tage fat p en ny debat om landetsraceopdeling.
Man kan diskutere, om Obamas indtrden som prsident for USA har
medfrt en trop, og en motivation for, at de sorte borgere br have
samme rettigheder og muligheder som dehvide. En rsag til at den
afroamerikanske befolkning ikke fr har vret klar til dette,
kanmuligvis forklares med sociolog Richard Jenkins (1952) teori om,
at identitet formes af samfundet.Dette fordi socialisationsprocessen,
som Jenkins taler om, er en vigtig del af den tidligeidentitetsdannelse,
da den skabes af andre. Er man derfor en del af samfundets nederste
klasse, elleren del af en stigmatiseret gruppe generelt, kan det vre
svrt at undslippe (eller kmpe imod), daman er defineret af dette
mrkat. Har man sledes ikke set nogle med ens eget mrkat opn
succes,eller i dette tilflde blot opn ligestilling, kan det vre svrt
at kmpe for netop dette. Med Obamasom prsident har det sorte
folk fet en meget markant forgnger, der har vist dem, at ligevrd
eropneligt. Det er desuden bemrkelsesvrdigt, at Obama allerede
ni mneder efter sin indtrdelsesom prsident vandt Nobels
fredspris, for hans ekstraordinre indsats for at styrke
internationaltdiplomati og mellemfolkelig samarbejde (Litt.:
HP6).103af123Man kan diskutere, om netop Obamas
prsidentindsttelse har vret en medvirkende faktor til
devoldsomme oprr, der har udspillet sig i USA den seneste tid, som
en reaktion p, at sorte erblevet behandlet uretfrdigt af
ordensmagten - ligefrem myrdet. Heriblandt kan nvnes mordet
pden sorte, 18-rige, eftersigende ubevbnede, Michael Brown,
der blev skudt af en (hvid)politibetjent i Ferguson, delstaten
Missouri, sidste r. Hans dd har dannet baggrund for engenoptaget
racedebat i USA, hvor konklusionerne mange steder har vret, at der
stadig ikkeeksisterer ligestilling blandt racerne. Dette manifesterer en
hvid pige blandt andet under endemonstration med skiltet: If he
looked like me, hed still be alive (Roth 2014), med hvilket
hunhentyder til Michael Brown og hans hudfarve.Det lader til, at
denne debat om lige rettigheder mellem sorte og hvide er
genoptaget, ja ligefremeksploderet, den seneste tid, p trods af at
emnet i mange r har syntes negligeret. Mske MissClaudette ikke har
ret, nr hun siger til Piper, at Amerika og the Litch ikke er et og
samme milj.Det lader til, at raceopdelingen er lige s udbredt i det

virkelige amerikanske samfund, som den eri Litchfield fngslet.Man


kan diskutere, om OITNB har en indflydelse p samfundsstrukturen,
men man kan sige, at deni det mindste har en indflydelse p tvscenen, hvilket mske kan bane vejen for en
yderligere104af123italesttelse af samfundsstrukturen og
individernes lige muligheder, uanset farve. Somskuespilleren bag
karakteren Taystee, Danielle Brooks, nvner i et interview, er det et
forholdsvistnyt fnomen, at sorte og hvide skuespillere str side
om side p den amerikanske tv-scene:Da jeg voksede op, s jeg da
farvede skuespillerinder, men ikke ved siden af hvideskuespillerinder. Men
dette er nyt p tv, det er et kvindefllesskab, det er en srlig energi.Og der
er nogle dre, der er blevet bnet nu ser verden, at vi har den samme
hudfarve, menvi er forskellige, helt forskellige. Der er stadig meget at gre,
og p den mde er denne serieogs en rejse og det er et privilegium at
vre med. Jeg kender ikke noget show, der er sspraglet ja, vi ndrer
scenen, vi ndrer tv, det gr vi virkelig (Brooks i Lillelund 2014)Serien

italestter samfundets, og ordensmagtens, forskelsbehandling


mellem hvide og sorte(latinoer, russere med flere), hvilket blandt
andet ses i en episode, hvor Piper, i anden sson,afsnit ni, fr orlov
fra fngslet, for at hun kan deltage i sin mormors begravelse.
Denneforskelsbehandling bliver ikke bare italesat, men ogs hnet, da
det beskrives, hvordan de andreindsatte er get glip af langt strre
begivenheder og tab uden at vre i nrheden af at f
sammetilladelse, blandt andet p grund af deres hudfarve.Religion &
seksualitetEt andet mtleligt emne der italesttes, er religion,
herunder fundamentalisme, som vi haranalyseret os frem til fylder
meget i serien. Dette er interessant, da OITNB m siges at have
etfeministisk udgangspunkt, idet hele grundlaget for serien bygger p
en stillingtagen til kvindeligeindsattes rettigheder. Iflge tidligere
omtalte knsforsker, Nina Lykke, er religion netop en af debarrierer,
der str som en udfordring for knsforskningen. Moderne
knsforskning skaber nye rumfor overskridende knsidentiteter,
hvilket knskonservative strmninger, herunder
kristendommen,forsger at bremse. Dette fordi religion ynder at
stte folk i bs, eksempelvis som mand/kvinde,synder/helgen eller
heteroseksuel/homoseksuel (Lykke i Aidt et al. 2014: 197). I den
modernepraktisering af religion er homoseksualitet typisk accepteret,
men blandt de kristne fundamentalister(og ligeledes mange
fundamentalister fra andre religioner), som anser de hellige skrifter
somufejlbarlige, er det ikke accepteret, idet 3. mosebog foreskriver:
Om nogen ligger hos en Mand,paa samme Maade som man ligger
hos en Kvinde, da har de begge vet en Vederstyggelighed;
de105af123skal lide Dden, der hviler Blodskyld paa dem (3.
Mosebog, 20:13). I OITNB eksemplificeresdette, som tidligere nvnt i

analysen, med den fundamentalistisk kristne Pennsatucky,


derforsger at heale de lesbiske kvinder ud af deres
homoseksualitet, med hvilket serien latterliggrdenne
fundamentalistiske praktisering af religion (jf. Analyse:
Religionskritik).En serie, der ligeledes kritiserer religion og
italestter homoseksualitet (og disharmonien mellemdisse to) er
horror-paranormal-romance-serien, True Blood (2008-2014). Serien
foregr isydstaterne og omhandler vampyrer, der, p grund af
blodsubstituttet True Blood, kan leve blandtmennesker. Karakteren
Nan Flanigan kmper for vampyrernes rettigheder i samfundet,
hvilkethyppigt danner referencer til homoseksuelles kamp for at opn
samme rettigheder somheteroseksuelle. Instruktren, Alan Ball, er i
vrigt selv fra sydstaterne, og homoseksuel. Han ynderhele serien
igennem at parodiere sydstaternes generelt kritiske holdning til
homoseksualitet, hvorforserien kan anses som en social satire af
bibelbltet i USA.Udover de to omtalte serier, forefindes denne
blanding af religion og homoseksualitet ogs idramedien Glee. Serien
er Network-produceret (FOX), hvilket kommer til udtryk i det omfang,
at viingen sex, vold eller bandeord oplever, men interessant er det, at
serien alligevel formr at gre opmed den heteronormativitet, som
blandt andet religion forsger at fastholde. Glee gr blandt andetop
med den heteronormative forestilling om, at man som kvinde skal
giftes vk til en mand. Detteeksemplificeres med Sue Sylvester, der
gifter sig med sig selv hjemme i stuen. Derudover afslutteshele serien
med et bryllup mellem to af seriens kvindelige hovedpersoner,
Santana Lopez ogBrittany S. Pierce, der igennem flere ssoner har
kmpet for deres forhold. Dette skyldes blandtandet Santanas
bedstemor (Abuela), der grundet sin religise overbevisning er
modstander afforholdet. Dette er ligeledes med til at bekrfte
opgret mod heteronormativitet som det enesterigtige.Det er
interessant, at de tre meget forskellige tv-serier belyser mange af de
sammeproblemstillinger. P trods af at to af serierne er produceret til
cable-network stationer, og dermeder produceret til at ramme et
bestemt, nicheprget segment, formr de tre serier tilsammen,
medderes vidt forskellige mlgrupper, at ramme et bredt og varieret
publikum, hvilket betyder, at mangeforskellige seerer konfronteres
med disse problemstillinger. Dette giver sledes tv-seriernemulighed
for at pvirke samfundet - i form af at vre
holdningsbearbejdende.106af123Identitet & seksualitetEt er, at
ovennvnte serier, som beskrevet, italestter og forsger at gre op
med eksisterendenormer og diskurser. Noget andet er, at de ikke kan
stte sig ud over dem. Dette kan forklares medLacans forstelse af
tegnsystemer og sproget som definerende for den mde vi forstr os

selv ogverden p. Defineres individet med et mrkat, eksempelvis


homoseksuel, vil dette ikke barebeskrive personen, men ogs vre
styrende for dennes selvforstelse og adfrd. Ting og individerfr
ligeledes betydning gennem det, de ikke er. Er man homoseksuel er
man sledes defineret udfra, at man ikke er heteroseksuel.En serie,
der formr, at tage skridtet videre for at at stte sig udover den
heteronormative matrice,er den fromtalte tv-serie, House of Cards,
idet Frank Underwood viser sig ikke kun at vre tilkvinder. Han er en
interessant karakter i forhold til Butlers queer-filosofi, idet det ikke
italesttes,om han er til det ene eller det andet kn. Han bliver ikke
pduttet et prdikat, faktisk bliver deraldrig stillet sprgsml til hans
seksualitet, hverken fr eller efter han og konen pludselig ender iseng
med en tredje part (en mand). Underwood er alts bare, han er
seksuel, han er sammen medbde kvinder og mnd.Der kan desuden
drages strke paralleller mellem Underwood og Figueroas mand i
OITNB, derligeledes er placeret p en hj politisk post og viser sig at
vre homoseksuel. Begge serier viseralts, at selv i samfundets
hjeste magtpositioner er varierende seksualiteter eksisterende. De
legermed opfattelsen af positionen som hjtplaceret, politisk leder
som macho, hvilket ofte opfattessom et lighedstegn til
heteroseksuel.Udover de, allerede nvnte, tv-serier, er der ligeledes
to aktuelle, anmelderroste, canadiske tvserier,der lever op til denne
tendens med seksualiteten som noget sekundrt, p trods af at den
iflere tilflde afviger fra heteronormen. I Lost Girl er protagonisten
kvinden (heltinden) Bo Dennis(Anna Silk) som har lngerevarende
forhold til bde kvinder og mnd. Serien italestter dogaldrig,
eksplicit, hendes seksuelle prferencer med noget specifikt mrkat.
Dette belyser eninteressant udvikling, netop fordi det mest
interessante for serien ikke er hvilket kn protagonistendeler seng
med. Yderligere kan det nvnes, at den kvindelige hovedrolle
prsenteres somligevrdig i forhold til bde fysisk styrke, seksuelle
behov, intellekt med mere, som mndene iserien. Dette er
jensynligt samtidig en af de f serier, hvor kvinden ikke
karakteriseres somvrende svagere end manden.107af123Den
anden nvnevrdige, canadiske hitserie er Orphan Black8 (2013-)
hvor protagonisten(erne),der (alle) portrtteres af Tatiana Maslany,
blandt andet tller en lesbisk biologistuderende og entransknnet
mand. Serien, der ligeledes reprsenterer en biseksuel lge, belyser,
p samme mdesom Lost Girl, seksualitet (og kn) som vrende
noget sekundrt, og normalt, der derfor ikkebehver at blive
italesat. Her kan det udledes, at disse to canadiske tv-serier adskiller
sig fra OITNBved at vre get skridtet videre, hvor eksempelvis
lesbiske forhold sagtens kan vre mellem tofeminine kvinder, og

hvor normen helt tydeligt bde dkker over hetero-, bi- og


homoseksuelsamt transknnet. Den vigtigste pointe i denne
forbindelse bliver, at serien vlger at fraskrive sigden ellers typiske
mrkat-tnkning - isr nr det kommer til seksualitet og
seksuelleprferencer.I OITNB ser vi ligeledes et forsg p at frasige
sig denne mrkat-tnkning, hvilket italesttes i ensamtale mellem
Larry og Cal, Pipers bror, efter Piper har indledt en affre med Alex og
fortaltLarry om det:L: Thats the bigger problem with this whole thing. She
fucked a woman. So, what, is sheis she gay now?C: I dont know about
now. I just think that she is what she is, man.L: Which is what exactly?C:
Im gonna go ahead and guess that one of the issues here is your need to
say that a personis exactly anything(OITNB 2013, ep. 12, 14:50)Her

italestter Cal samfundets behov for at kunne definere individer ud


fra kulturelt bestemteprdikater, akkurat som Butler gr det. For
hvem er man egentlig, hvis man ikke er noget?Hvordan forholder
man sig til disse udefinerede personer? I dette eksempel ser vi,
hvordan serienrejser interessante problemstillinger, men dog ikke helt
formr at stte sig ud over dem, da seriensmangfoldige persongalleri
stadig er defineret ud fra prdikater som enten: biseksuel,
homoseksuel,heteroseksuel, sort, latino og s videre.8Orphan Black er
en canadisk sci-fi tv-serie der omhandler flere identiske karakterer, der viser sig at
vre kloner.Protagonisten er dog, en stor del af tiden, Sarah Manning. Tv-serien
italestter blandt andet problematikker vedrrendemoral og etik i forhold til
kloning108af123Et

andet sted, hvor vi ser en italesttelse af


problematikken ved at skulle pduttes et bestemtmrkat, er i Game
of Thrones, der, ligesom OITNB, er ganske ucensureret hvad angr
sex. Herudfordrer mange af karaktererne de gngse normer omkring
sex og parforhold, idet vi bde opleverhomoseksualitet, sexorgier og
incest. Om det at tillgges et bestemt mrkat og tilhre enten
denene eller anden side, siger Prins Oberyn, i en samtale med en
gigolo:G: You like them both the same? Boys and girls?O: Does that surprise
you?G: Everyone have a preference.O: Why miss half of the worlds
pleasure? The Gods made that, and it delights me [nikkermod ngen
kvinde]. The Gods made this [giver gigolo et hrdt klap p bagdelen], and
itdelights me. [...] when it comes to love I dont choose side(Game of
Thrones 2014, ep. 03, 31:30)Ogs her italesttes selv samme
problemstilling, som Butler beskftiger sig med. Hvorfor absolutvlge
side? Hvorfor pdutte sig selv og andre et bestemt mrkat, nr man bare
kan vre, sombde Prins Oberyn og Frank Underwood?For at vende tilbage
til samtalen mellem Cal og Larry, hvor, den ellers meget fordomsfrie,
Calfremlgger et andet
teressant aspekt:L: Sorry, is there another word for fucking someone
other than the person you promised,in the very recent past, to fuck
exclusively forever?C: Uh, no, Im just saying that this someone was a

girl, which isnt really cheating(OITNB 2013, ep. 12, 14:47)Dette citat fra

Cal rejser en interessant problemstilling, idet han her italestter det


heteroseksuelleforhold som vrende det eneste gldende. Har Piper
vret sammen med en anden, og denne andener en kvinde, s tller
det ikke rigtigt som utroskab, da de dermed ikke efterlevede
denheteronormative matrice. Dette kan ogs ses som et produkt af den
tankegang, der hedder sig, athvis to kvinder er i seksuelt samvr, er de
ikke ndvendigvis lesbiske, men udforsker i stedet deresseksualitet. Det kan
diskuteres, om det ej heller havde talt som rigtigt utroskab, sfremt det
havde109af123vret en mand, i et heteroseksuelt forhold, som havde

vret sammen med en anden mand. SexologVivi Hollnder forklarer


fnomenet med, at sex mellem piger er langt mere synligt og
accepteretend sex mellem mnd: Grunden til, at pigesex er langt
mere synlig end sex mellem mnd, er, at vilever i en kultur, hvor det
er mere acceptabelt - ja, for mange er det ligefrem pirrende og
pikant,nr to piger dyrker sex med hinanden [...] (Bonnevie
2013).Hun forklarer endvidere, hvordan vi generelt har en langt strre
forstelse for kvinder, der har lysttil at udforske sex med andre
kvinder, da det ikke i samme grad betragtes som en trussel mod
detheteroseksuelle forhold, s lnge kvinden ogs er interesseret i
mnd. Det er ikke fordi sex mellemmnd forekommer sjldnere,
men det foregr meget mere i det skjulte, og er samtidig meget
meretabubelagt. Der fremkommer mange fordomme, s snart en
mand viser seksuel interesse over for siteget kn, hvor han hurtigt
bliver stemplet som bsse, ogs selvom han primrt tiltrkkes
afkvinder (ibid.).Opgr med det klassiske kvindeidealI
OITNB udfordres den heteronormative matrice ikke kun gennem
homoseksuelle karakterer, menligeledes gennem Sophia. Hendes
karakter bevirker, at vores forstelse af kn udstilles, da hun
pmange mder er en af de strkeste reprsentanter for
kvindelighed (selvom hun blev fdt sommand). Hun er dog, ligesom
alle andre karakterer, underlagt sproget og samfundets behov for
atdefinere individer. Hun er sledes en kvinde, der fr var mand,
hvilket serien gr meget ud af atbelyse og forklare. Hun er ikke bare
kvinde, men KVINDE. Dette kan ligeledes vre et forsg p atgre op
med det mande-prdikat, hun fr havde, hvorfor hun i endnu hjere
grad er ndt til atperforme det kn, som hun har mtte ofre stortset
alt for at opn. Hun er en karakter, der gr imodButlers teori, da hun
er et eksempel p, at det biologiske kn er afgrende for det sociale.
MedSophia bde udfordrer og underlgger OITNB sig sledes
herskende diskurser, da hun gr imod denheteronormative forstelse
og ndrer sit biologiske kn, men ligeledes lader sig definere af
det.Dette behov for at definere individer med mrkater ses ligeledes

i forhold til kvindeknnet. At vreet kvindeligt subjekt hnger


sledes sammen med at leve op til, hvad det vil sige at vre kvinde
ogbesidde dette kvinde-mrkat. Dette mrkat er samfundsskabt,
og her er udseendet, herunder brugaf make-up, en stor del af det, at
vre kvinde. Serien kan ikke undg at inddrage en optagethed
afudseendet, da den, som tidligere nvnt, ikke kan stte sig udover
sproget og den herskende diskurs,men den adskiller sig dog alligevel
fra andre tv-serier med kvinder i fokus, i og med atkarakterernes
historie alt andet lige fylder mere end deres udseende, hvilket, som
tidligere nvnt,110af123understreges med, at skuespillerne ikke er
sminket til deres roller. Her adskiller OITNB sig markantfra ldre tvserier med kvinder i fokus, som eksempelvis Sex and The City (19982004) og GossipGirl (2007-2012), da den ikke i samme grad gr det at
vre kvinde lig med overdrevent fokus pudseende.I begge disse
serier er det altoverskyggende tema blandt karaktererne mode,
make-up, hr ogkropsfiguren. I Gossip Girl har vi blandt andre de to
protagonister Blair Waldorf og Serena Van DerWoodsen, som begge
kan karakteriseres som overfladiske, urealistisk perfekte og
utroligtmodebevidste. I deres liv er problemerne ikke mere
omfattende end tjkriser, sladder og konflikter iomgangskredsen, som
udelukkende indbefatter medlemmer af den verste overklasse.
Karaktererneer voldsomt sminket og ses aldrig vgne op med
morgenhr eller rander under jnene. I Sex andThe City har vi nogle
lidt mere menneskelige karakterer, som dog stadig er et godt stykke
fra dengennemsnitlige kvinde. De fire hovedpersoner, Carrie,
Miranda, Samantha og Charlotte er allesmukke, sjove og kvikke, med
styr p karrieren, men ikke altid styr p mndene. De gr til
dehotteste fester, har det smukkeste hr og den dyreste, mest
opdaterede, garderobe, og vi misunder,beundrer og elsker dem.
Selvom vi i Sex and The City ogs oplever de fire kvinder med
morgenhr,i tkrummende, pinlige situationer og i livskriser, adskiller
den sig stadig markant fra OITNB,blandt andet af den rsag, at der
her er mere fokus p glamouren, garderoben og udseendet, alts
detoverfladiske, end p karakterernes egentlige historier, som
faktisk ikke er s sindsoprivende.Gossip Girl og Sex and the City over
for OITNB er alts glamour over for ikke-glamour.OITNBs forsg p at
fraskrive sig denne glamour kan ligeledes ses i forbindelse med den
mde,hvorp serien fremstiller kvinderne uforsknnet, hvilket kan ses
som et opgr med det, som Mulveybeskriver, at vi tidligere har set i
filmverdenen. Hun beskriver, hvordan filmen som fnomenopfylder
subjektets oprindelige nske om lystfuld beskuen, voyerisme, og at
denne voyerismeprimrt tillgges manden, idet han er brer af
blikket, han er den lystfulde beskuer, hvor kvindenderimod er

billedet med sin to-be-looked-at-ness.Samhita Mukhopadhyay,


chefredaktr p feministing.com, forklarer omkring seksualisering
afkvinder i film, at vi ser noget nyt i OITNB. Sexscenerne her er [...]
ikke skabt som voyeuristiskfornjelse for heteroseksuelle. Det handler
om overlevelse, kvindeligt venskab, om sex som enventil, som lyst og
sjov og som en mde at fle sig mindre alene i indesprringen
(Mukhopadhyayi Sperling 2013).Laura Prepon, som spiller Pipers r og
karismatiske, lesbiske (eks)kreste, Alex, som kan siges atvre det
ttteste serien kommer p et sexsymbol, har endvidere udtalt om
seriens mange sexscener,111af123at de [...] forekommer helt
naturlige. Vi fik at vide, at vi ikke skulle prve at dkke os til,
sdanforegr det ikke i et fngsel. Man ser ud, som man ser ud, og
sexscenerne er en del af hverdagen(Prepon i Lillelund 2014).I OITNB
er der meget, der indikerer, at man har forsgt at undg at fremstille
kvinderne somsexsymboler og objekter for det mandlige blik, som det
s ofte er set i film og tv-serier.Skuespillerne er eksempelvis ikke
sminket til deres roller, men benytter kun det makeup,
somkaraktererne forhandler sig adgang til i fngslet. I afsnit tre ser
man eksempelvis Sophia blandevaseline med drink-pulveret Kool-Aid
og p denne mde fremstille lipgloss (OITNB 2013, ep. 03,03:34), og i
afsnit otte hrer vi, hvordan Alex har byttet sin antidepressive
medicin for denkarakteristiske sorte eyeliner, som hun brer gennem
hele serien (OITNB 2013, ep. 08, 54:00).Serien viser virkelige kvinder,
som de virkeligt ser ud, med alle deres forskelligheder, hvilket er
etfriskt pust i en mediekultur, der altid har vret prget af
ultraslanke, langbenede, klassisk smukkekvinder. Som Taylor Schilling,
skuespilleren bag Piper, har udtalt, ser vi[...] kvinder i alle former,
strrelser og etniciteter, men ogs med meget forskelligeverdensopfattelser
og personligheder. Jeg tror, at publikum, specielt kvinder, er sultne
efterindhold, der reflekterer den forskellighed, de ser omkring sig hver dag,
og det er en afgrundene til, at serien har fet s stor
opmrksomhed(Schilling i Kaasgaard 2014)P trods af at OITNB formr

at vise en strre diversitet af kvindeknnet end oftest set i film og


tvserier,viser den samtidig kvinder, der, p trods af deres placering i
fngslet, uden for den virkeligeverden, stadig forsger at leve op til
det kvindeideal, der findes i samfundet. Igennem serien oplevervi
eksempelvis ogs, hvordan kvinderne kontinuerligt besger fngslets
to frisrer for at holdederes frisurer up-to-date, eksempelvis da
Taystee lader Piper bytte sig til en btte sheasmr for enaf hendes
lyse lokker, som Taystee, til hendes store begejstring, fr fstnet til
sit eget hr (OITNB2013, ep. 02, 31:52).Ligeledes italesttes
kvindernes figur hyppigt som et vigtigt element. Latinoen Daya
hnetligefrem, og det endda af sin egen mor, fordi hun har lidt ekstra

p sidebenene. Eksempelvis daDaya som nyindsat i fngslet sprger


sin mor, der ligeledes er indsat, om hun har et ekstra stkhakifarvet
tj, siger moren, med karakteristisk latino-accent: No. Well, not in
your size (ibid.,10:02) alt imens de andre latinoer griner
hnende.112af123Der er flere parametre, der indikerer, at serien
implicit latterliggr og kritiserer det forkvakledeideal, som samfundet
har skabt for kvindekroppen. Eksempelvis fremstilles det lidt bizart, at
Larryunder frste besg i fngslet synes, at Piper ser utroligt godt ud,
med et ansigt der er [...] like allcheekboney (OITNB 2013, ep. 02,
20:53), nr hun i virkeligheden bliver sultet af denkkkenansvarlige
Red, og ikke har spist i tre dage. Endvidere fremstilles det lidt
grotesk, da viunder et flashback ser, hvordan Piper nsker at udfre
en syv-dages, udrensende juice-kur, nr de,som Larry ppeger [...]
dont smoke og [...] dont snort crack (ibid., 16:40) og hun
desudenikke lader ham kbe mad [...] unless its locally-grown,
grass-fed, conflict-free [] (ibid.).Disse eksempler pviser det
absurde i, at kvinder i dag m sulte sig for at se godt ud
ogeksempelvis kunne klemme sig ned i en size zero og opn de
eftertragtede, markerede kindben,som Larry kommenterer p. Det
fremstiller desuden samfundets hang til slanke- og
udrensningskuresom noget bizart og latterligt. Selvom serien delvist
gr op med fokus p det ideelle udseende vedat vise kvinder i alle
strrelser, aldre og hudfarve og p denne mde hylde
mangfoldigheden, bliverudseendet stadig fremstillet som noget, der
fylder meget for kvinderne i fngslet, hvor det heletiden bliver
italesat.Opsummerende mener vi, at serien i hj grad har en
Butlersk tankegang, i og med at den bifalderdet, der skiller sig ud fra
normen, men samtidig m serien ogs inddrage elementer, som
publikumkan relatere til - eksempelvis optagethed af
udseendet.Modtagelse & omtaleOITNB er blandt Netflix mest
populre serier. Streamingtjenesten har ligefrem kunne fortlle,
atflere ser OITNB end House of Cards, hvilket Netflix har udtalt som
vrende overraskende. Der erdermed lagt op til store forventninger
og masser af binge-watching, nr tredje sson udgives den12. juni.
Af samme rsager er det heller ikke overraskende, at Netflix har valgt
at producereyderligere en fjerde sson, allerede inden sson tre er
rullet over skrmen. OITNB har vundet mereend 20 priser, herunder
tre Emmy Awards, to SAG Awards, to AFI honors, tre three Critics
ChoiceTelevision Awards, en NAACP Image Award, en PGA Award, to
GLAAD Media Awards, og harmodtaget en Peabody Award og en
Television Critics Association (TCA) Award (Litt.: HP7).Serien har
selvsagt modtaget rigelige mngder ros fra bde anmeldere og
seerer, og har foreksempel en score p 8.4 p IMDb. Dog har serien

ikke udelukkende modtaget ros, hvilket, somtidligere nvnt, kun


kunne forventes, idet den tager fat p s kontroversielle temaer. Den
har blandtandet fet kritik fra folk, som ikke er begejstrede for
fremstillingen af kvinderne uden for normen.113af123En stor del af
kritikken er baseret p, at heteroseksualitet og hvidhed bliver
synonymt medstabilitet og civilisation, mens homoseksualitet og
farve forbindes med det forbigende og detkaotiske. Ydermere ses
Piper som [...] den eneste rigtige hvide pige, og hun hrer ikke til
p dether sted (Sperling 2013), hvilket hun konstant bliver
informeret om af de andre indsatte. Af dengrund, bliver fngslet det
sted, hvor Piper nedbrydes, mens de farvede, underklassekaraktererbliver skildret som en naturlig del af dette fngselsmilj.
Det er dem, der passer ind ifngselsmiljet og har gennemskuet,
hvordan tingene fungerer.At seriens karakterer og handling
prsenteres gennem en hvid protagonist, har generelt
dannetgrundlag for kritik. Kohan har endda selv omtalt Piper
Chapman som hendes Trojan Horse (jf.Teori: Skve figurer og
narrativ kompleksitet), hendes hvide indgang til fngselsmiljet,
dertager seeren i hnden og hjlper denne med at kapere den
verden af mtlelige emner, der bnes opfor. I artiklen Orange is
NOT the New Black bliver serien sledes kritiseret p to
hovedpunkter:fastholdelsen af en racisitsk tradition ved at stte en
hvid protagonist i centrum samt denstereotype fremstilling af farvede
kvinder (Litt.: HP8).Overreprsentationen af det hvide i fjernsynet
kan anses som vrende problematisk, idet denbibeholder den
tidligere nvnte eurocentrisme.Problematikken bliver bedst belyst
gennem Kohans udtalelse om, at Piper er uundvrlig for atkunne
slge serien (jf. Teori: Skve figurer og narrativ kompleksitet). Det,
at benytte den pne,hvide Piper som protagonist, er formentlig ikke
et forsg fra seriens side p at underlgge sigeksisterende normer,
men simpelthen et tvingende krav, da serien skal kunne slges til et
bestemtsegment af seerer, som skal finde denne interessant. Om
Kohan har ret i, at serien ikke ville bliveden samme succes foruden
Piper som indgangsvinkel, kan diskuteres. Iflge Kohan,
erkabelstationerne af den overbevisning, at de ikke kan f kommerciel
succes med serier, hvorindgangsvinklen ikke er en hvid person fra
over-/middelklassen (Smith 2013).Dette kan ligeledes have en
indvirkning p instruktrernes mulighed for at vre auteur, hvorfor
detkan diskuteres, hvorvidt Kohan kan anses som tv-auteur:Autonomi
er et andet vigtigt element, og det forudsttes alts at auteuren
harmulighed for at trnge igennem systemet med sine visioner og en vis
frihed til athandle ud fra egne motiver. Der er alts klare ligheder med et
romantisk ellermodernistisk kunstnerideal, hvor inspiration er henholdsvis
en guddommelig gaveeller udspringer af psykiske dimensioner hos

kunstneren, og det er en forudstningat kunstneren er


fri114af123(Nrgaard 2011)Her kan man alts problematisere Kohan

som tv-auteur, hvor hun tydeligt har ladet sig


underlggeproducenternes kommercielle mlstning. Men som
Thomas Nrgaard (1985-), skribent vedfilmtidsskriftet 16:9, senere
prciserer, er fuldstndig autonomi for instruktren en utopi
(ibid.).Ligesom humoren bliver brugt i OITNB til at belyse og
problematisere samfundsproblemer, kanman argumentere for, at den
hvide indgangsvinkel mske er den eneste mde at slge serier
p,hvilket er en forudstning for overhovedet at kunne italestte
samfundsproblemerne gennem disse.Om man vil, kan det alts
forsts som et ndvendigt onde, et problem, der lbende m
tagesinitiativer til at gre op med.Vi vil dog alligevel argumentere for,
at Kohan kan ses som tv-auteur, da lige s vel handler
omgenkendelighed. Denne genkendelighed er ligeledes med til at
gre tv-serierne mere kunstneriskenetop p grund af de strke
skabere, der holder fast i stilistiske og tematiske vrdier. Dermed
frskaberne mulighed for at f opfyldt deres kunstneriske visioner og
skabe deres personlige,kunstneriske udtryk. Vi mener alts, at man
alligevel kan argumentere for Kohan som tv-auteur, dahun netop har
en gennemgende stil og et tydeligt vision i sine serier. I bde Weeds
og OITNB kansledes tydeligt spores en satirisk og samfundskritisk
tone, der skildrer underklassen, med etudgangspunkt i middelklassen
(i forhold til protagonisten). Yderligere kan det tilfjes, at Kohans
tokvindelige protagonister, Piper Chapman og Nancy Botwin, i
henholdsvis Weeds og OITNB, beggeer hvide, atypiske kriminelle,
mellemklasse antihelte, der ender i fngsel p baggrund af
similrehndelser. Ligeledes er Kohans karakteristiske og meget
komplekse karaktergallerier i begge serier,nogen der alle sammen
bliver meget genkendelige for Kohan som skaber (og mulig auteur)
Mankan dog diskutere, om Kohan med sin stil og vision er velkendt
nok. Fortstter hun dennekontroversielle og humoristiske stil, gr der
ikke lang tid fr hun med sikkerhed kan kaldes tvauteur.Afsluttende
kan Cox inddrages til at opsummere essensen af serien og i og for sig
ogs voresdiskussion (i forhold til sprgsmlet om at vre sort og
ikke passe ind under den heteronormativematrice):It's hard. The issue
of not just being trans, but also being a woman, and it's beingblack. And the
industry historically doesn't think that we are marketable, or theywant to
cast us in very limited ways. But I think that the wonderful lessons
that115af123Orange Is the New Black is teaching us is that it shows our
industry theentertainment industry that you can cast women of
different races, you can castdifferent ages and body types, and folks will
tune in and be interested. And thepublic is craving that (Litt.: HP9).OITNB

kan sledes siges at vre et forfriskende og tiltrngt indspark i en

ellers mangelfuld ognegligeret diskurs. Som vi ppeger i


diskussionsafsnittets start, tager serien en masse tabubelagteemner
op. Emner, der kan siges at vre det moderne samfunds Voldemort.
Heldigvis glder detofte i film- og tv-verdenen, at hvor der er en
Voldemort, er der ogs en Harry Potter, og man kankun hbe, at
OITNBs forsg p at svinge den magiske tryllestav kan gre en reel
forskel isamfundet.116af123

KonklusionFor at vende

tilbage til opgavens indledende sprgsml, om hvorvidt Jenji Kohans


hitserie om denbrogede skare af kriminelle kvinder mon kunne vre
en forgnger for en ny tendens imediekulturen, hvor debat er
ngleordet og tabu ikke lngere er eksisterende. Ja, det mener vi!
Gennem ovenstende analyse og diskussion er det blevet tydeliggjort,
at OITNB fremstter engrundlggende inkluderende og tolerant
tankegang og p bedste vis forsger at omfavne de
mangeknskonstellationer, seksualiteter og etniciteter.Vi kan
konkludere, at serien opfylder kravene for en moderne kvalitets-tvserie, idet den opfylderde, af Haastrup beskrevne, fem punkter. Idet
OITNB er produceret af en brugerbetaltstreamingtjeneste, Netflix, kan
den siges at vre mlrettet et mindre bredt, nicheprget publikum,
imodstning til de store network-produktioner, der sger at ramme
s hje seertal som muligt. Udfra dette kan antages, at OITNB er
mlrettet et feministisk publikum, der ikke tolererer sexisme ogen tvbranche, der underlgger sig den patriarkalske orden. Dog har OITNB
alligevel formet atramme et overraskende bredt segment, muligvis
grundet Jenji Kohans karakteristiske, spraglede ogreprsentative
persongalleri.Det fremkommer tydeligt, at serien p mange mder
har en Butlersk tankegang, idet denproblematiserer og italestter
de stigmatiserende tendenser, der er i samfundet. Disse
kaneksemplificeres med Piper, der hverken er lesbisk eller
heteroseksuel, men befinder sig etudefinerbart sted derimellem,
men dog konstant tvinges til at vlge.OITNB formr derfor ikke at
bryde med mrkat-tankegangen (som Butler nsker at eliminere),
dakaraktererne er ndsaget til at vre enten-eller, sledes at seerne
kan forst og forholde sig til serienog dens plot. P trods af at seriens
forsg p at bryde med dette mislykkes, formr OITNB at legemed
vores knsopfattelse og dermed udfordre den heteronormative
matrice, idet den ikkefremstter typiske, heteroseksuelle forhold som
det eneste rigtige, og i de heteroseksuelle forholdder prsenteres,
leger serien med de gngse knsroller. Faktisk fremstter serien i
hj grad dethomoseksuelle som det nskvrdige, hvilket ikke er
srlig Butlersk, men muligvis ndvendigt.Vi har analyseret os frem
til, at pointen med overreprsentationen af det homoseksuelle netop

kanvre et forsg p at genspejle, hvor overreprsenteret det


heteronormative er i bde samfundet og ifilm- og tv-serie-verdenen,
og p denne mde understrege Butlers pointe. Serien kan vre
ndsagettil at overdrive det homoseksuelle for at tydeliggre
budskabet og udfordre seeren til at tnke over,hvad der forbindes
med normalt og rigtigt.117af123Butler anser det som en generel
problematik, at man ikke tager hjde for knnenes
racemssige,klassemssige, etniske, seksuelle og regionale
modaliteter, hvilket OITNB lykkes med at gre, idetserien prsenterer
et bredt persongalleri af kvinder i alle deres forskelligheder, bde p
tvrs afrace, seksualitet og s videre.Vi kan konkludere, at OITNB har
et anti-formalistisk samfundssyn, og har en
gennemgendeinkluderende tendens, som sger en rummelighed for
alle samfundets (skve og fordmte)eksistenser. Serien fordmmer
ingen, kun dem, der selv er fordmmende og p forhnd tror, at
dehar magt (ordensmagten).I analysen af serien er det ligeledes
kommet til udtryk, at OITNB bryder med den patriarkalskeorden, som
bde Mulvey og Pedersen tidligere har pvist, at film og tv-serier
generelt er underlagt.Vi kan ydermere konkludere, at bde serien i sig
selv og dets fngselsmilj kan karakteriseres somet heterotopi efter
Foucaults forskrifter, idet de indsatte er tvunget ind i fngslet og af
denne grundfalder uden for samfundsnormen. I heterotopiet,
fngslet, medvirker spejlfunktionen til at forstrreog dermed
parodiere fordomme, hvilket ses ud fra deres humoristiske og
stereotype fremstilling afracer og sociale klasser, hvor der dog
gemmer sig mere end blot stigmatiserede identiteter
underoverfladen.OITNB bde be- og afkrfter racediskursen ved at
italestte de fordomme, der cirkulerer i detvirkelige samfund. Serien
er underlagt et implicit hvidt-udgangspunkt, da den har Piper
somindgangsvinkel til miljet og de andre karakterer, hvormed den
nskede seer fr mulighed for nogenat identificere sig med. Den sr
dog nogle nogle betydningsfulde fr, i form af det store
ogmangfoldige persongalleri, der bde tller lationer, sorte og
andre, som vi normalt sjldent sersom identifikationsfigurer i tvserier. Serien viser os generelt en bred skare af kvinder, ikke kunhvad
angr farve, men ogs med alle tnkelige baggrunde, figurer, og
personligheder, hvormed denlsriver sig fra en mediediskurs, der
generelt foreskriver et ret entydigt kvindeideal.Disse fr, som OITNB
har vret med til at s, vil forhbentlig fortstte med at vokse,
sledes at tvindustrienfortsat griber muligheden for en reel ndring
af
samfundsdiskurserne.118af123

LitteraturlisteBge

rAidt, Naja Marie; Knutzon, Line; Moestrup, Mette. 2014. Frit Flet.
Livonia Print. ISBN 978-87-02-06422-3.Benvenuto, Bice & Kennedy,
Roger. 1986. The Works of Jacques Lacan: An Introduction.
FreeAssociation Books. ISBN 0-946960-21-6.Butler, Judith. 2010.
Knsballade. 2. udgave. Oversttelse af T. Houborg. THP. ISBN 97887-92600-01-1.Hall, Stuart. Hall, Stuart; Evans, Jessica; Nixon, Sean.
2013. Representation: CulturalRepresentations and Signifying
Practices. Second edition. Sage publications Ltd. ISBN 978-1-84920563-4.Lacan, Jacques. 2004. Psykoanalysens fire grundbegreber Seminar XI (1964). Politisk Revy.Tekst istandbragt af Miller, JacquesAlain. Oversat til dansk af Carin Franzn &, Ren Rasmussen.ISBN 877378-227-0.Latham, Sean. 2003. Am I a Snob?: modernism and and
the novel. side 1-8. 1. udgave, 1 oplag.Cornell University Press. ISBN:
080144022X, 0801488419.Lindgren, Sven-ke. 2005. Michel Foucault.
Oversttelse af Hans Chr. Fink. I Klassisk ogmoderne samfundsteori,
redigeret af Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen, side 331-349.
3.udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 87-412-0233-3.Mulvey, Laura.
1991. Skuelysten og den fortllende film. Oversttelse af Vibeke
Pedersen. ITryllelygten. Tidsskrift for levende billeder. 1. rgang, nr. 1,
redigeret af Palle Schantz Lauridsen,Steen Salomonsen, Flemming
Sgaard Srensen, Jens Toft. ISSN 0906-0871.119af123Nielsen, Jakob
Isak; Halskov, Andreas; Hjer, Henrik. ed.. 2011. Fjernsyn for
viderekomne: De nyeamerikanske tv-serier. 1. ed. Aarhus:
Turbine.Pedersen, Vibeke. 1995. Kvinden som ikon. Iscenesttelse af
kn i klassisk film og postmoderne tv.Borgens forlag. Copenhagen
Valby. ISBN 87-21-00178-2Quijano, Anibal. 2008. Coloniality of Power,
Eurocentrism and Social Classification In: Moraa,Dussel & Juregui.
Coloniality at Large. Latin America and the Postcolonial Debate.
DukeUniversity Press.Rsing, Lillian Munk. 2007. Autoritetens
genkomst. Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-243-8.Stormhj,
Christel. 2006. Poststrukturalismer - videnskabsteori, analysestrategi,
kritik. ForlagetSamfundslitteraturProjekterProjekt: Matthiassen,

Anja Falkner, Nielsen, Astrid Linderd, Thomsen, Kristine


Bjrn,Nielsen, Signe Willemoes, Kristensen Tobias Aske, Den
Vestlige Verdens Udviklingsbyrde -reprsentationer hos IBIS2014,
udgivet i Rudar,ArtiklerBonnevie, Frank. 2013. Det drejer sig kun
om n ting: Sex. Ekstrabladet.dk. Hentet 19. maj
2015:http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article4476498.eceDAless
andro, Anthony. 2015. Jodie Foster Earns First DGA Noms For 'Orange'
& 'House OfCards': Inside Her Process. Deadline.com. Hentet 21. maj
2015:http://deadline.com/2015/01/jodie-foster-directing-careerorange-is-the-new-black-emmy-win-802382/120af123Foucault,

Michel. 1984. Of Other Spaces: Utopias and Heterotopias.


Web.Mit.Edu. Oversat af JayMiskowiec fra Des Espace Autres (1967).
Hentet 01. maj
2015:http://web.mit.edu/allanmc/www/foucault1.pdfHaastrup, Helle
Kannik. 2014. De nye tv-serier: Udfordring og fordybelse.
Videnskab.dk. Hentet17. maj 2015:http://videnskab.dk/blog/de-nye-tvserier-udfordring-og-fordybelseHaastrup, Helle Kannik. 2012. De nye
tv-serier: Hvad er en dramedie?. Videnskab.dk. Hentet 19.maj
2015:http://videnskab.dk/blog/de-nye-tv-serier-hvad-er-endramedieHalskov, Andreas & Hjer, Henrik. 2009. Its not TV. 169.dk. Hentet 17. maj 2015:http://www.16-9.dk/200909/side06_feature3.htmHunt, Wilson. 2014. Emmys: Jodie Foster on
Why She Wanted to Direct 'Orange Is the New Black'(Q&A).
Hollywoodreporter.com. Hentet 21. maj
2015:http://www.hollywoodreporter.com/news/jodie-foster-why-shewanted-709132Kaasgaard, Stinne. 2014. Serien har vret en
jenbner p s mange niveauer!. Eurowoman.dk.Hentet 19. maj
2015:http://www.eurowoman.dk/har-du-hort/kultur/taylor-schillingserien-har-varet-en-ojenabner-pa-samange-nievauer/Lillelund, Niels.
2014. Orange er stadig det nye sort. Jyllands-posten.dk. Hentet 19.
maj 2015:http://www.jyllandsposten.dk/premium/kultur/ECE6783485/Orange+er+stadig+det+nye
+sort/Loos, Amanda. 2002. Symbolic, real imaginary.
csmt.uchicago.edu. Hentet 30. april
2015:http://csmt.uchicago.edu/glossary2004/symbolicrealimaginary.ht
mMcCarthy, Tyler. 2015. 'Game Of Thrones Season 5 Spoilers:
Showrunners Explain Why BranWill Not Appear. Ibtimes.com. Hentet
19. maj 2015:121af123http://www.ibtimes.com/game-thrones-season5-spoilers-showrunners-explain-why-bran-will-notappear1847274Nrgaard, Thomas. 2011. Tv-auteurs. 16-9.dk. Hentet 18.
maj 2015:http://www.16-9.dk/2011-02/side06_feature3.htmRoth, Bill.
2014. Demonstration in downtown Anchorage targets Ferguson grand
jury decision.Adn.com. Hentet 19. maj
2015:http://www.adn.com/article/20141126/demonstration-downtownanchorage-targets-ferguson-grandjury-decisionSmith, Mychal Denzel.
2013. Piper was my Trojan Horse. Feministing.com. Hentet 10.
maj2015:http://feministing.com/2013/08/14/piper-was-my-trojanhorse/Sperling, Anna von. 2013. USA har Orange-feber.
Information.dk. Hentet 19. maj
2015:http://www.information.dk/469023Stern, Marlow. 2014. Orange
is the New Blacks Laura Prepon on the Return of Alex Vause andTom
Cruise Dating Rumors. Thedailybeast.com. Hentet 19. maj
2015:http://www.thedailybeast.com/articles/2014/04/22/oitnb-s-laura-

prepon-heads-back-to-jail-anddenies-tom-cruise-rumors.htmlSurette,
Tim. 2013. Orange Is the New Black "Imaginary Enemies"/"The
Chickening" Review:Hope and Toxicity. Tv.com. Hentet 19. maj
2015:http://www.tv.com/shows/orange-is-the-newblack/community/post/orange-is-the-new-blackimaginary-enemiesthechickening-review-hope-and-toxicity-137460446421/Wojcik, Jeppe.
2012. Derfor er der s mange gode, nye tv-serier. Videnskab.dk.
Hentet 21. Maj2015:http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-dersa-mange-gode-nye-tv-serier122af123Yde, Katrine Hornstrup. 2014.
Orange er den vrste farve. Information.dk. Hentet 19. maj
2015:http://www.information.dk/499886Film og serierDarabont,
Frank. 1994. The Shawshank Redemption.Graves, Alex. 2014. Game
of Thrones: Breaker of Chains. Sson 4, episode 3Kohan, Jenji. 2013.
Orange Is the New Black. Sson 1.Kohan, Jenji. 2014. Orange Is the
New Black. Sson 2.InternetkilderHP1: Goodreads.com. Orange
Is the New Black Quotes. Goodreads Inc. Hentet 19. maj
2015:http://www.goodreads.com/work/quotes/6499995-orange-is-thenew-black-my-year-in-a-women-sprisonHP2: History.com. The 1950s.
History.com Staff. 2010. Hentet 19. maj
2015:http://www.history.com/topics/1950sHP3: Da.wikipedia.org.
Christopher Hitchens. Hentet 19. maj
2015:http://da.wikipedia.org/wiki/Christopher_HitchensHP4:
Metrolyrics.com. God Lyrics. Universal Music Publishing Group. Hentet
19. maj 2015:http://www.metrolyrics.com/god-lyrics-johnlennon.htmlHP5: Da.wikipedia.org. John Lennon. Hentet 19. maj
2015:http://da.wikipedia.org/wiki/John_LennonHP6:
Nobelpeaceprize.org. Nobels fredspris 2009. Hentet 21. maj
2015:http://nobelpeaceprize.org/nb_NO/laureates/laureates2009/123af123HP7: Flixfilm.dk. Netflix lave Orange is the New Black
sson 4. Flixfilm.dk. 2015. Hentet 19.
maj2015:http://www.flixfilm.dk/netflix-laver-orange-is-the-new-blacksaeson-4/HP8: Thefeministgriote.com. Orange is NOT the New Black.
Thefeministgriote. 2013. Hentet 18.maj
2015:http://thefeministgriote.com/orange-is-not-the-new-black/HP9:
Npr.org. Laverne Cox: Transgender Actress On The Challenges Of Her
New Black Role.NPR Staff. 2013. Hentet 19. maj
2015:http://www.npr.org/2013/08/07/209843353/orange-is-the-newblack-actress-calls-role-complicated

You might also like