MODERNE LITTERATUR DANSK A - EUX Genrebrud & Genrehybrider INDHOLD Periodenoter: Minimalisme og grotesker (1990-2000) = Flugten. En lll histore i brede synonymer (2000) Tabet: premodernisme, modernisme og = Ved Hajer Sluse (2000) ostmodernisme Sekundeerlitteratur: Fem fortallemaessige forskelle pa Figur: Genretrevet litteratur og film Sekundaerlitteratur: De tre hovedgenrer: epi, Iyrik 09 Digt: eam kirsten Hamman: Jeg civiliserer mig om morgenen 3 tekstaksample Sekundzerlitteratur: Autofiktion + Emil Aarestrup: Angst Artikel: Autofiktion = Henrik ibsen: (Uda. )ét dukkehjem ~ Klaus Rifbjerg: (Ua) Operaelskeren 4 digte af Yahya Hassan Sekundaerltteratur: Genrebrud og genrehybrider = Barndom ~ Parabol 3 kortprosatekster: af Peter Adolphsen = TWangstjemet = Madeleine. ill trist roman (1996) = Det 6 opholdsstedA ee) Fra'Murens faid 90'er-litteraturen streekker sig over et forlaenget arti, der afgreenses af to til angrebet p& skelseettende verdenspolitiske begivenheder. Den 9. november 1989 faldt Twin Towers forst Berlinmuren, og otte dage senere udlastes Flojisrevolutionen i Prag Begivenhedeme afsluttede mere end fire artiers kold krig mellem Ost og Vest, der havde skabt en verdensorden splittet mellem en sovjetisk og amerikansk dominans. Nu havde verden ikke laengere en fast defineret bipolzer orden, hvor man kunne seette folk i bas ud fra, om de var kapitalister eller kommunister, gode eller onde. 12 ar efter Murens fald fulgte hele verden pa tv, hvordan World Trade Center i New York og forsvarsministeriet Pentagon blev angrebet af selvmordsterrorister. Verden havde nu igen faet en ny bipolaer verdensorden med nye fjendebilleder. Det europaiske projekt 1990'erne bar prag af de politiske magthaveres dromme om en feelles europaeisk fred og identitet, men kampen for enhed var endnu ikke vundet ‘Som en konsekvens af Murens fald gik Jugoslavien i oplasning, og projektet om fredens Europa blev i érene 1992-95 aflost af Balkan-krigene. Folkemord som pA Balkan var inden for Europas graenser ikke set siden Hitlers tid, Samtidig blomstrede visionere for Den Europasiske Union, EU, der kunne samle Europa under en fenles traktat. Ved en folkeafstemning den 18, maj 1993 blev det af- gjort, at Danmark med fre forbehold skulle underskrive EU's Maastrichttraktat, kritikerne ansé EU for at lide under et 'demokratisk underskud’. Globalisering, internet” | lobet af 1990'erne begynaite internettet og de nye medier gradvist at spille ‘0g Danmark i den en storre rolle og forkortede virtuelt afstanden mellem den enkelte og den vide verden vide verden. Dette var test knyttet til globaliseringen, der blev en diagnose for sammenheengen mellem de frie markedskraefters internationale samhandel og de nye kulturmader pa tveers af verdensdele og kulturkredse, Mens Danmark lukkede verden ind, voksede samtidig en sepsis over for pavirkningerne fra ‘det fremmede’, og en ny dyrkelse af det nationale fik vind i sejlene, da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1998. Flydende modemitet”” Den tyske sociolog Zygmunt Baumann (f. 1925) betegner den vestlige verdens > Nedersttog hemsiawn| __tilstand som "lydende modernitet’. Det kan diskuteres, om enhver periode siden Nostertet og story. 8.228 renaessancen har haft denne oplevelse af det nye i sin egen tid, eller om det er resultatet af en proces lige siden | 1990'erne er det ial fald blevet mindre tydeligt hvem man er, og hvad der er mest fornuftigt for den enkelte, For individet kan ikke leengere statte sig tl faste traditioner og ideologier som stativ for sin identitet. | stedet skaber individet, hele tiden sin egen identitet. Der er for alvor blevet gjort op med forestilingen om, at menneskst skulle have en fast kerne eller identitet. Pa denne erkendelse udspiller 90’er-ltteraturen sig, Al betydning er Den franske filosof Gilles Deleuze (1925-1995) far fra 1990’erne stor indflydelse begivenhed pA dansk taenkning og kunst. Deleuze ser begivenheden som et kraftcenter og 333Beandonturger Tori Borin, 10: november 1988. som et grundvilkar for fortaellingen om, hvem vi er. En begivenhed kan veere stor og af verdenspolitsk eller eksistentiel betydning som Murens fald og det at biive student, men ogsé en lle situation i hverdagen, der gar en forskel for den cenkelte. | en begivenhed foldes et individs erfaring af situationen ind i sanserne. Deleuze sammenligner jegets forstaelse af begivenheder i verden med filmen, hvor helheden bestar af en montage af Klippede bevaagelsesbilleder, Al handling og betydning begynder med klip, dvs. begivenheder. Begivenhederne skal alts ikke forsts som i den klassiske fortzelling, hvor der er et vendepunkt mellem begyndelse og slutning, men som begivenheder i en lang, uordnet serie, Det er op til den enkelte at redigere sit eget liv, at finde sin egen orden.Hvad er det senmoderne samfund? Anthony Giddens lancerer med Modernitetens konsekvenser (1990) og Modernitet og selvidentitet (1991) en skelseettende teori om epoken ’sen- modernitet’. Teorien bygger videre pa begrebet om modernitet, der gradvist siden 1800-tallet har frigjort mennesket. Det senmoderne samfund aflaste > Pensssano| industrisamfundet og begyndte som periode i 1980’erne. Nar vitaler om ‘det —-_Senwsssnnuraneme senmoderne samfund’, drejer det sig med Giddens om den vestlige verdens Sociale Karakter~ ds. ikke Kunsten som s&dan, men baggrunden og mentali-. > Himsa og mason teten i samfundet. Centrale begreber i Giddens’ teori handler om nogle vilkar for aftraditionaliseringen af samfundet i senmoderniteten: Adskillelse af tid og rum: Social aktivitet adskillerofte tid og rum, hvilket Ikke mindst skyldes elektroniske medier. Isak fra Ikast kan fx chatte med Ling fra Beijing uden at vide, hvad der sker i hans sosters liv pA den anden side af veeggen. — Sociale systemers ‘udlejring’/'udlejringsmekanismer’ (‘disembedding’): "To disembed’ er engelsk og betyder ‘at tage ud af sit leje’ eller ‘udlejring’ Sociale mekanismer, der for var indlejret med en lokal nzerhed, er taget Ud af deres lokale udveksling. For i tiden var fx hande! en social aktivitet mellem seelger og kober, hvori der indgik konkrete penge. | dag behover viend Ikke at mode en ekspedient, men vi kan bestille varer, betale online 0g f8 dem leveret tl doren, = Zoneinddeling: Jeget har ikke en fast kere. Helt individuelt definerer man sin identitet ud fra de sociale rum, zoner, i hverdagen, man indgar i som familie i venskaber, frtidsaktiviteter og pa sit arbejde. — Det modeme samfunds selvrefieksivitet: Samfundet er kendetegnet ved en konstant refleksion af sig selv. Individet omgas traditioner pa en made, der spejler det selv, og gennem historien skabes historien ogsa. — _ Selvidentitet: Identitet er ontologisk sikkerhed (af ‘ons’, betyder pa latin ‘det veerende') og dannes i barndommen som afskeermning mod usikkerhed og angst. Den ontologiske sikkerhed er forudsestningen for, at individet kan f€ en kontinuertig, seivrefieksiv viden om sin histore. 335,inalsme og rots 9 “SO'er-generationen” EB Na Mare wt ibe sma forteilinger > ben postrodeme tietand, 8.398 {9 Krston Hamnmann ‘China Hessothott Pater Adobpsan Bert Brecht Posimoderne fremstillingsformer Med forfatterne, der har deres gennembrud i 1990'erne, begynder en bolge af litteratur, der reflekterer det senmoderne menneskes vilkar og varer ved som tendens op i det nye drtusinde. Kritiker og forfatter Lars Bukdahl (f. 1968) har i sin bog Generationsmaskinen (2004) inddelt perioden i to: 1990-1996 skrives den regelrette 90'eritteratur, der gor op med 1980'erne. Fra omkring 1996 sker der en kaotisk degeneration. Blandt forfatterne er der en egentlig veegring mod at blive omtalt som en generation med et feelles program, uden det er sat i anforselstegn, eller sagt af Naja Marie Aidt (f. 1963): Jeg gar min egen. ve}. Ligesom alle de andre’. Nogle temaer er eksistens, identitet, parforhold og forholdet til de neere relationer, mediernes rolle, ma civilisationskritik. Der kan ses tre store grupperinger af forfattere: litteratur- og forfatterskoleuddannede, journalister og dramatikere. Postmodernismen blev af filosoffen Jean-Frangois Lyotard betegnet som de store forteellingers dod’; nu kunne der kun fortaelles sma fortaellinger. Dette bliver af 90'er-litteraturen forstaet som en helt bogstavelig opfordring til at rendyrke de sma fortallinger bade i indhold og format. Et gennemgiende treek er, at katastrofen ikke er handlingens kulmination, men er indtruffet pa forhand og har tomt verden for én sand mening. globalisering og — _Lyrikken dyrkes som genre dels i minimalistiske digte pa kanten til kort- prosa som Katrine Marie Guldagers (f. 1966) Styr¢ (1995), dels i stramme, formbevidste digte som Kirsten Hammanns Mellem taenderne (1992) eller Niels Lyngsos (£1968) konkretisme i Force Majeure (1999), — Punktromanen vinder frem som maxiroman i miniformat i Christina Hesselholdts (f. 1962) trilogi Kokkenet, gravkammeret og landskabet (1991), Det shjulte (193) og Udsigten (1993) og senere i bl.a. den selv- biografiske Hovedstolen (1998). — _ Novelle og short story dyrkes bredt. Novellemne er typiske ved at mangle en skaobnesvanger begivenhed, determinationspunktet, der far afgorende virkning for personerne. De er ikke kengere underlagt en fast orden, men er overladt til deres egen skeebne. Flere af teksterne fortalles snarere inden for den engelske short story-tradition, hvor handlingen begynder in medias res og har aben slutning. — — Genren kortprosa bliver symptom pa den korte tendens og far vind i sejlene med Peter Adolphsen (f. 1972) i spidsen. Hans Smd historier (1996/ 2000) koger store forteellinger ned til bouillionterninger, der minder om aforismer, fragmenter og i visse tilfeelde korte noveller og short stories. — Bpisodisk dramatik bliver en made, hvorpa dramatikere som Line Knutzon og Astrid Saalbach (£. 1955) kan vise manglen pa logisk sam- menhweng og et vendepunkts umulighed. Denne dramaturgi bygger pa arven fra Bertolt Brechts (1898-1956) episke teater, der bryder det lassiske dramas krav om en linesert fremadskridende, logisk handling, Mange forfattere inden for alle genrer benytter sig af postmoderne frem- stillingsformer:Den ny realisme GB Uaioe Ero 9 soe; aa — _ Intertekstualitet kan skabes ved genbrug’ af andre forfatteres motiver, personer, handlingssekvenser, citater, stil osv. Intertekstualitet sker gerne ved ironi (at: sige et og mene det modsatte) eller pastiche (at mime en andens stil) — _Ikke-linezere kompositionsprincipper er bevidste mader at undga en logisk handlingsopbygning som fx: 1) det additive kompositionsprincip, der bygger handlingsforlobet op gennem associationsspring, 2) montage formen, der sammensietter forskellige handlingselementer, som kan veere opbygget af forskellige genrer og medier, 3) parallelkompositionen (‘short cuts) hvor en tekst preesenterer de samme heendelser fra flere synsvinkler. Med den ikke-linewre opbygning rontgenfotograferes det sen moderne ‘menneskes flakkende tankegang og flydende identitet. Mange af periodens forfattere dyrker med en ny formbevidsthed realismens mide at skrive med spaendingselementer og debattere aktuelle problemstillinger. Jakob Bjersbo forer os fx tat pi Aalborgs narkoproblemer i Nordkraft (2003). Den ny realisme optreeder i periodens litteratur pi en skala fra minimalisme til grotesker. I sin novelledebut Radiator (1997) portreetterer Jan Sonnergaard (£.1963) i en ri tone samtidens underklasse med hovedpersoner som indbruds- ighedsstudenter. En anden er Naja Marie Aidt, der for alvor nar bredt ud med novellesamlingen Bavian (2006). forfatterskabet skildres omme punkter imenneskets hverdag fra sexmisbrug og skilsmisse til vold mod born. Begge for- fattere leger med fantastiske fortwllere ~ cksempelvis i Aidts novelle ,Som eng- lene flyver* fra Vandmeerket (1993) og i Jan Sonnergaards ,Polterabend' (1997), Med Dr, Dantes teateropswetning af dramaet Paradis (1997) veekker Nikolaj Cederholm (f, 1963) voldsom moralsk debat i samtiden, fordi han viser vold og sex pa scenen, og dermed holder han et ekstremt ~ men netop realistisk - spejl op for samfundstendenser. En steerk tendens i perioden er som naevnt stilen minimalisme, kilde er den amerikanske forfatter Ernest Hemingways (1899-1961) ‘isbjergs- teknik,, hor idéen er, at handlingen kun viser 1/10 af historien, mens leseren lutte sig til de sidste 9/10. Fra arkitekturen har minimalisterne idealet, “less is more’. Teksten renses for psykologiske forklaringer ved en reduktion af virkemidlerne, der overlader tomme pladser til leseren, Perioden har to minimalistiske varianter: inspirations- — Abstrakt og symbolsk minimalisme: En variant dyrker filosofiske idéer ved at reducere tid, sted og handling bort og i stedet give plads til billed. sprog og et fokus pa episoden. Dette sker hos bl.a. Solvej Balle (f. 1962) i novellecyklusen [alge loven (1993). — _ Realistisk minimalisme: Et andet spor er inspireret af den amerikanske forfatter Raymond Carver (1938-1988). Her reduceres det symbolske lag, og virkeligheden gengives realistisk. Fortellerens position skraelles ned til den rene sceniske registrering af konkret virkelighed. ‘Tekstens tomme pladser giver rum for laeserens egen tolkning. To Helle Helle og Katrine Marie Guldager eerke minimalister er‘Aakitakten uxt Mos van ‘dor oe var ophavemanden tH rinimalterne motto eas ismore, PS biledet 0s bars Farnworth House, eya9et Grotesicer Grotesken er oprindelig en ornamentform kendt fra romersk arkitektur. Som udtryk fir grotesken skave track ved en genkendelig virkelighed til at : svulme op eller endre proportioner til det abnorme og bizarre. Da post. modernismen har sluppet taget om den store fortelling og ikke langere muliggor sammenhengende metafysiske forklaringer, efterlader det ifolge filosoffen Lyotard en sprakke for bide form og indhold. I denne spraekke kan den ukontrollerede mening fi frit spil til at vokse ud af sine proportioner og give anledning til det groteske i den postmoderne litteratur. Det sker bide j pit formmerssigt og et tematisk niveau. Kirsten Hamman ironiserer i Vera Winkelvir over det groteske i, at menneskets identitet ikke er noget, uden at i den performes: ,Vera Winkelvir. Hun er her nar hun taler. Hun er her ikke nite hun ikke taler. Det betyder ikke at hun er dod, det er lidt verre end doden. Det betyder at hun er u-opfunden” Den groteske tendens ses ogsé i Hammans dligte Meller teenderne (1992). Tidens kropsdyrkelse eri fokus for digtet Jeg er sé treet af min krop’, hvor det naturlige er blevet en fjende i kampen for det perfekte. I Jeg civiliserer mig om morgenen’ viser humanismedyrkelsen sig, | i det hele taget som en konstruktion, vores civilisation har skabt, og som vi pa grotesk vis minder os om foran spejlet hver morgen. Grotesken ses som form- ! meessig tendens i Merete Pryds Helles Vandpest (1993), hvor tilfeeldigheder skaber formen. I Bavian (2006) viser Naja Marie Aidt pa indholdsniveauet, hvordan det dyriske og forrdede i mennesket har taget over. Grotesken forer fortellingen om mennesket til enden.pi 29AN z7MM, 19 way uapnsdurushido uapnssutuskido way uayynuy © apowadspiy 0s (asseppaplaque pawsap 80) auisijendey, punjwes yepnay « (ysulouoy¢ Bo ysII1]04) yepunjwes @}324pul IA jeys UEPIOAH ()s]es0w Bo S133) (apua3esspaygipseesqau) tal apuadosspaysr aBeyoq « én awsIAn¥—]10% awsyenpinipuy © | (auisio8aspow) ysnsinajy © | HUA ana] Bal jexs UepsOAH yaseenquiouoiny uaseen yosoulMereg ‘auage ex JoWWeYspaN © sapuss ug» (angeu a8jjayseuuaw uaq) ahpyou/addna, (ausyjenp (pug é3af 49 WaAH/peAH uasea e105 uaBul) uasnyeu je ynpolg © 9g. douy) uaseen ysi3syeng © yasaulMayap yes soy onqo, © WASpn5 ye ynpod 33 oe weRuepa 499104/38198u1 yeyjeuoney « png (uapian ye asjapuays3) 49 8ye sasnyynays ajeis0g qexsuapi, ° uojday ‘ou, ® qap Saf pan uepsoay awsiayaiqns wuanelqo « anshw Ye pan uBaysjpwsBidds puseraw) n° yrseq)rerssuusw = | seueuovey eBymeuion ° 22810 19 penn Sutusojdo 118 yy uaimen awsyeay ° (ajjoasiayquap! ‘BJen ‘“apiipul anisyayas) SuIs|UJapOUl-3S0d (asjess3pauuiasy ‘Sunasiueqin ‘uisnpul) Swsurepow (qeyssayjzes ‘punjwes ajjauonpess) SuIs|UTepoul-aig NOILINIS3G SWSILIBpOWISOd SO AWS|UJaPO|| ed UO!UYaqat og Genretreets grene Inden for alle tre storgenrer er der en raekke undergenrer, som har vundet vari cerende udbredelse i forskellige litteraturhistoriske perioder. Tilsammen udgor de genretraets grene. Romanen fk sitstore gennembrud i romantikken’, mens andre genrer i endnu hojere grad er knyttet til bestemte litteraturhistoriske perioder. Det gatlder ks. middelalderens® folkeviser* og romantikkens nationalsange. Disse undergenrer er genrer, der har veeret dyrket i en vis periode i en bestemt kultur. Ofte er de kendetegnet ved deres lengde og stil. De er derfor mere specifikke og faste end hovedgenrerne. Cees PK ‘Andre iytiske es Peery od ee peered 85Dene Cuca epik, lyrik og dramaDe tre hovedgenrer: epik, Iyrik og drama > Oplysnngstion Hovedgerrernes natur og syn pi verden De te hovadgenror har hver deres méder at Luctiytke mannasket eraring og anskuelee sf verde pA gennem dominaronde tei =" Epikken visar menneakets varden som udstrakt I idsmaessigeforlab i et rum ag mil fomidlet at en fora. —Lytkonviserjagats saneningor 09 ojabiks erteringer gornam fctastet sprog 09st — Dramatikken viserkontikter i forholdet ‘mall nendlande parsonerudtoldet td verstdende task ar dog sfeldent helt rene, En udemmende analyse og fortokning af an episk tekst vil derfor ofest oged inludere an analyse af personforholet samt sprog 0g stl. Enlysk tekst xan oged have en nara, dvs, fortsitemasig, ‘remstling, om det ses I folkevisen, Endaig kan dramactstemalk vere bret at on stig sprog brug, eller dor kan vane en forall Indsarevet tem af parsoname som epikken, pik prose ~ den narrative genre pk, pose og dat narrative betogner don samme ‘genre Fra den graecke antik, vor genren oprindelig ‘arp vers, har man botognsleen opi. Mec dan senere bersewnelse prosa fra rensessancen Undeestreges den igetremme og ubundne sti I maen a sive om menneaket | verden pa. Adjktivet narrativ kommer af det ltinske verbura ‘narrare’, der betycer at fortelle, Hermed vengtes selve don fortaelemdessige egonskab. Nar vi Decivernarrat analyse, beskeetiger vi os med enhancing | tel og sted, sidan som den biver fortato8. Den narrative femstiing uagores at ompostionen, frtiorn, dennes synsvinkor, fromsttingsindce og frtaiicelementer. Don narrative fremstiling Fortalt tid 0g fortlletid Forlabet ‘an narat tekst kendetognes ved to tiasmasige frlab, hvorimellem der kan vax en foraket | empus. 1) Had skete der? Hor har vist gore red den frtalte ti, vor wi fokuserer p& Degivenhedernes reskkafoige og det tdsrum, som den forte historie stake si over Date fori kan man give at relent af — 2} Hvordan feomstilas handingen? Fortasiltidon terhor seve ferabet i don raratvetremstiling, ‘20m de frtalte begivenhedor er iagt ti rette I gennem kompeationen. Dette feriab kan man arakterser olor analysere ved at fokusoro pa ompostionen ag eksaripelis se p8, om der ler bagudgrao (ashback aller forudgreb. Komposition Komposition kommer af dat latinsks ord ‘componsre’, der belycer'at sata samen’ (Den ydre kompostion er solve opbygringen i kaplte og fen, homed v staks genkender fen naraty tekst Den inde komposition tometer tekstons grundtanke | on foiabsmanssig form. Forheld som ti, sted, smsvinko, motw og gen tagelse er med ti at danne den indre kompositon De mest typiske kompositionsformer Kronologisk frtepling: Fortaolingen near 09 foger en tdsmanssitlopisk rskkotoige, In mecies rs at atin," beglvenhedernos ‘mite: Fortalingon begynder uden optakt ridden beghvonhed, der Dlvergrund til rsten af forlatet. En kompositionsform ‘som ote anvendes | rere novell: = Bagusgreb (ashback) 09 forudgre: Fertslleren kan bryde en umiddelbart ronologiak fortling ved et baguagred ti naglefortiige omstaandighader, der spiller on rola net, Den kan ays forud- ‘rie begiverhedemes gang ved at afsiae ‘saarige skanbnavangre forhold for must ‘Spaencingsturve: Den tdernanipulrende model bygger pt ftoteles' id om, at hancingen skal have on begyndele, 2 rit (t vendepunkt) og en slutning. = Berettormade!: Vodallen i Arstoteles™ spaondingekurve or udbygget ti berettr- smodelion (0 6. 345) ‘Rammefocseing 09 knessk sskesystor: | rarrmeforteningon er der to eller flere ‘ortaltide, de: indrammer en ele flere andi fortaatier, Fortsaren begynder (09 shutter oft samme ti, men sor tibage i et tdigare hanndelsestorib, Detta sos |S. Blioners Hocokraommeren" (1829) sllor Soren Kierkegaards Forforrens cagbog {1849}. Nir dor er mere end to forailoniveauer, kaldos rarvmefortalingen oged for et kines askesystom. Cirketkompostion: Cirkelkompoeitionen er Dbesengtet med rammefertaslingen, Hvor ram: ‘mefortalren bot sluter | amma td 20mSpading 08 Uatykasnke : Presentation Udeybning bbegyndelson uden at gentage sig, er ckel- kompositionen bygget op om en gentagelse af samme moti ella tena 09 understroger ‘orhold, der gtr tring, Et eksergol or Quentin Tarantinos fm Pu Fiction (1994, dr indrammas st dan samme skudepisode et cafétora, men blot fra an andan synsvinka arloikomposition:| Katine Marie Gukiagers ovelle .orrepot” (2004) felger man via paralelkampostion en rakke persone, der pl forskolig vis kxydser hinaron p8 Nerepart, station | Kebentiavn,Polntan eat forskelige fort paral vaierer gonnemspiringon af det samme motive tema, Seca natincan tementatos {er den aneste havedperson, gonna te fase, fhvor do avriga personor vl vere paral ‘personer eller kontrastpersonet, der er med 1 at uafordre og forme hte: 1) heme: helt ar trygge rammer, og fasen udspilor ‘8g ofto | barndommen; 2) ude: heltens person lighed ucfordres i uvante sociale rammer: 3) ‘jor: helton vandertibage, Kagere pa vet 0g personiigtatkiart. Fortallesituationen Fortalesituationen er foroldet mall frtaarans synevinkir 0g fortzalleméden. Fortaleren er forfatterens talorr, dor remstilerpersonernos tanker, flelgor og handinger | verden. Ved madet ‘med wn narrati fost er dat lascorens forsta opgave at identifiers fortasloren for at kunno Kommunkore mod tokston 09 fortclke don honsigtsmasssit “Te sporgamal kan hlpo pA vo Fertzlerons fokus: Hvem fortaaler? ‘Synsuloklan: Horta fortes? Fortailemade: Hvordn forales der? Koetioptraping vtening Fortallerens fokus Fortalrons fokus or enten impli (ski ellor keplict (bens) tl steda | teksten, Vireligheden kan skidres bade troveerigt 09 utroveerigt, plcligt 09 upAldeigt af foranrans stomme,hviket isn or title, nr fortebloren fer parsonbundan og dermed en dala handingen. 'Stommen kan desuden vet ronsk, dv. sige et, men mene noget andet 1) Don aluidende fotster Don alvidende fortalerkaldes aged don autortare ‘ort, ford den har ubegreenset magt. Et gact ‘eksempel or Honvik Pontappidans Lykke. Per (1898-1908). Foraloren or hepvet over porsonerne: ‘hanalingen og kan sata fit bevaegs signe 29 Ld af dom. Dans perspokti kaldes olympisk med henvisning ti don grazske mytoiog,hvor quderne unne so alt menneekalvet opp fra ieraet COlympan. Pa grund a sn ubegraeneade mag kan denne fortslarstemme komme ti uatryk gener mindst en o9 geene lee af handlngens persone ‘0g have alle slags synsvindor og forealomiidor Donne fortalerstemme kan kite mellem pA den ene side at var ekeplc, subjettiv og kommentere hhandlingen og 98 don anden side at cake eg ind bag peraoner I hancingen og vase tisyneladende ‘objokty, Don aidend forte giver mange Informationer tl eesaren om, hvordan i skal Fest Personecne og dores psykisko frhold tt hinandon a verden ») Den repistrerende forteler (Don ragletrerende forties Kaltes ogs Dbehaviorstsk, dvs. nr det vaegtes, hvordan {ortateren registrar porsonernes acta, hhanclinger og reaktlonee. Andre kalder don impressionists, det sor henwiees ti Imoressioniomens krav ta 1870'eene om, atunstartore skal skid dot, sanseme kan registore ved dot Botte neervay, test pt Dogivorhederna og som uredigarede sanse- indy. al titsie har vi at gore med en fort, der a latest impli Dat vi sige bloktv og neutral in mde at koncentrere sig fom parsonernes ada p8. Deore fortaser- Sstemme bunde | aalsens idea om at eftorigne Viekelgheden trovaxtigt og skabe en virielighod ‘tyson. Det ses fx Herman Bangs Foran alteret” (1880), yor vi under ea brytupsceremon! far rmaget at vide om samfundet og konsrollerme Tsarntigen, Forzalomfcen e sin rea form tatrnbtscenisk, dan paykologiske synavink cer ydro, 09 tidemunselgt or der medsya, bortsst {ra da kore passager harerbrudeparets tanker. Formalet erat Kunno tremstitahandlingen bloktv. Den registrerande forte vil derfor ikke Kommentere hancingen, men oveade ‘tomme pladser til lpsoren, frat denne kan ‘damave soi )Personbunden fortier Fortailewen kan veer on egentig personiighed, der spiler on robe dat fortate, Oa den person- bbundine forte oft or en ol af handingen, ‘i den have begrannsatviden om det forte Den personbundne forte nar indre syn lg sav og yore yn p& ancre personer. Fortasiren kan vase enten pili ler Upiiidaig, dvs. bevidt slaresandnecen om sirkoigheden, aom dot oft eer | x rina historler som St. St Bichors ,Prasten | Vebys" (1829), vor fortron salvar air {dot orate Modernisterne benytterofte den utrovanrcig® fortslio for at vies ot mistorold mela jeget 09 ‘omverdenan, Detto ses i Martin A Hansens ‘Legneren (1950), dar omhandler laxeren Johannes Vig, som plages af eksistertil tiv ‘0g setvronik distance W vot maden at forte 1A Dor gives et tegn om, at vetden ikke or enti. 6 tertycighedon er gerstand or jegets refiksion. ~ 1. personsforteeler: Denne kan meddele 2g "ea-torm,hviket ogs8 kaldos jeg fortanling, elle seldnere|'v-frm. Da den kan veers blendet af selvbecraa sin seh feomatling o9 avbjektive fomstiting af det ‘kete, skal lmseren vate saxrlgt mistzonkzom. 8. personsfortaser Den persorbundne fortaeratemme meddele sig person {gennem en person i handingen, som oft hovedpersonen; dette markores vet “han? cla "hun 2. personstortaleren optreder oft | rammafortalinger som | Biches reste | Vabye", vor synsvinklen under “aoringen af et mord skier tajeoet, herredslogeden, ti 8. person hos viéneme Morten Brus 0g Jons Larsen. ‘Synavinklor Sysuiakln & rematiingans fokus pA personer ‘og handling, Vi skolner mello en psykologsk ‘synsvinks persontramstilingen og en ids- rmenssig eynevink 4) Pykologiok synsvinkel Nv beskanftiger 8 med foralerens person- frematiling fokuserer vi pt den psykologiske synsvirke,fortaelren araeagerp& personerme forold ti tanden, —indre syn Genglver en porsons feller 09 tanker Vi ser 09 opleververden gennem once person — Yare syn: Gongiver on persons udseendo, adtaerd og haeinger. Vihar ikke adgang ti personensIndre, men ser snarere som et ‘umkamera pa donne. — Kombinert synsvnkel: Sypevinklen er ye, (09 der er scenic fremstiing. Samtidg sker cer en inde forming af tanker og floor — Vkslonde synsvinkal: Indre synsvinke! p& ‘ere perscner 09 krydstip derimetiom. 1) Tedsmessig snsvinke ‘Den narrate romatiling ken boveege sig inden ‘or forskelige grader af tdsmaessig afstand ti den fortalte histor = Bagudsyn: Dor fortis fra en synsvinkel ners and det fora. — Medsyn: Der fortstes fra en synsvinks dor er sartiaig med tekstons bogivenheder ‘det fort. — Fremadsyn: Den trait tid er ser@r0 end fortaletlden. Fortzlemide 1De rum, handingen tinder sted |, genaives af fortatlemédon: = Panoramisk fremstiling:Forslingen kan springe fa sed tl stad og overskve tere ting pi on gang, Jo mere panoramisk. des fare ‘Geta 0g Majer fortastotempo. Tester, der springer tid, har panorarisk remstiing = Seonisk remstiing: Don sceniske renting har sin form skueepet som ideal o9 vl Gerforfoigehandingon ttt vst rum. cdo mere vi skal vide om, hvad der foregtr ‘et givat ram, des mera vil der var beretning, replikker, detajrede boskrivleor og moderst foctletempo Fortalloslementor Fortalern benytter en rekke fortslieslamenter som miider at kommunikare med seen p8, ‘dr fortesestuationen og handlingen formidles (60 oversgt nate side.Fortaleslementer Beskivalse Talegengivele Tankortorat Ince menoieg Bevidsthedsstrom (etream of consciousness) Feorterkornmentar En mae at gengive det skatap udon detallor og oft i hajero fortaileempo Craklasserne verze, pronomanar og proprer har samrgbetyning, En mds at opbyage en stermning ved ator brug a substantver, adjektiver ‘09 adverbier og ved hap a lat fortailetompo. Dero everordnet tre midor,tvorpa fortaloren meciseley,hvad personersiger tit hinanden, Da forte to er ingul-ormer, dus. at man frat vido, vem der sige hvad, — Direkte tole: .Topet begyndte at kere. ‘Du har ikke Kobe, 9240 kkonduktaran tien bondo, der bogyndte at skrige ud af at vine Konduktrone konstatering kunns i sg ely fungore som en repli t drama. ‘feandaren er vik ti om. — Indliekte tae: ,Toget bogyndte at karo. Konduktron sagdo tl en bonde, at han lke havde nagen bet, hvoreter bonden begynate at skige ud a et vindue". — Daokket direkte tale olor dekning: De to foragdndo aksenpler er variationer af dette ctat fra Herman Bangs Ved ven (1886), Toget bogynata at 8, da on Bonde siog fa ot vind, Han havds ingen Bilt”. Dot folgertypiske trek for ching = Inquit er floret, 28 v mf sel tzanks ost, vem dor siger vad = Sporene af en rapier letat ng i fortasicene bereting | form af on {uldenct neksusestning, dva. on satring der har subjokt og verbal = Fortaleren gengiverhermed olementer af porsonemmes tae Gengiver on persons tanker: ,Hun harer ikke mere... Hn véd, hun er sola Men tante Eisaneth har sag, atKeigheden er on vane, svi hun ve la at ‘ke ham. (Herman Bang: Fran alteret, 1880) Fortaleren tir med cig cov: Had okullo han gore? Han kunne ikke bruge det her Kune nan?" Plat: Et vakkert barn”, 2001), Den indre monolog kan optrande som dxkning Minder om den Indre monolog, men har ingen string, o9 gengiveruformidt on perzons tanker: ,Er det da mig, dor hulkers& hat? Er jag hysterisk? Eran .. nel, han or kke nan har Rovedst pi halsonendnu,haleen a he. Men der er en, dar ‘grder En kvlnde.” (Pa Juv: Mit fxferelige ansigt, 2001), Giver et udsagn, der bryderfortzlingen og forotagar skit ra person ti fort. Den kan desucen vane metanaratv abr essaystisk som | Mila: Kunderas roman Tivarelsens uldligelothed (1983): .Einmal ist kelnmal, siger Tomas ti sig selv med on yak vending, Hvis nogat kun sker edn gang er det som om dat aldrig er sket Hvis at manneske ku ma love 6 lv er det som om det overnovedst ikke har lvet.*Epiake undergenrer Novelle Gerrans oprindese og kendetegn Novalle kommer a 'rovela, der p& talinek betyer nye. Gonren opstod | den talenske renaeesanca rad ‘Giovanni Boccacciee novelesamling Dekareron (1349-1851) om ayy manna 0g te kvindes, der tiyatr fa peston | Firenze og sagertilugt pA ot landsted, vor de overt dage daglat frtater en histote hver Novallans Kendstagn er | modsetning ti romanen at hava et enstrengethanclingsford med f& mijeer 09 persone, Novelegenren te som en prsme, der med sin overskuelighes. (og Komprimerede fremstitig giver adgang ti ‘mange peviodsestvanrolsesiorstfetse syn pa samfundot 09 sti Begivenneden ‘Dan yske frtatter Johann Woltgana von Goethe {1749-1832} deinerade sidsts1700-tallot novalle- (genen ti at have omeleningspunkt en iret begivenhed!. Hovedpersonen a alts genstand focen begivenhad, rvs Idold Kammer bag pom’ hende 09 fret skaxbnespraeg ‘Omepingspunktet for den Kiassiske novels tr sige novaleteortikeren Soren Baggesen, ‘pet en contral begivented, dr afgor novellens ‘tuktur For porsonerne skyldes begivenheden eget udetrakonmmende, ekstrordingart og went Begivanneden har praeg af entenskanbne eller tifaeighed 09 or armed af afgorende batydning for personeene, PA denne made ophojes begtven- eden fa at vaere ot rent handlingsmoment ti at have tematok betydaing. Novellens pointe kan ules ud fr: 1) determinationspunket, 0m or ceive Deglvenheden og novelons ‘yendepunkt og 2} folkningspunktet, vor en tivzrelsestokring kommer til udtryk hen mos siuthingan af novlian, nd konfxtn kulnineer [mange nyare novel starter historian "In modias re, 09 serigt fa 1090'em er bugiventeden oe indtrutot p ford Roman Den strate epishe genre er romaren, Den skier ‘gornam mange kepiler et stort percongall! et flerstronget frie sf bogWenheder.Tradittonet ‘stankker rfomanen sig over lngors td fra en dg tet hot iv eller lere ganeratione. Hart kapitel har ‘gerne sin egen begivenred som omrejningspunkt for personae. Fomangenror Romanens taigste form er det graeske ops hos antigens Homer 0g var opindalg vers. Sidon da fer mange rye romangenrer komme i. De tager oft? form eft idéome | de tteraturhistorise prioder, dor har dytket dom. Som still udp kan need {oigende romangenrer: = Bejseroman og utopisk roman: Begge gener thar rej som mativ og er kondt helt age fra Cayaseon af antikkens Homex. Som et ed ‘oplysningatidens kortngning af verdens. civsationer Sykes rejeen xi Daniel Defoos Robinson Crusce (1719) = Brevroman og dagbogsroman: Sidst 1700-tallet or flzonmned kommeticeatrum for dyrkelaen af ndvidet, Sor uctryk for dette ‘opstér genrern bxovroman, der © byoget oP af breve anten fa en person eller! frm af Kor respondancer, og dagbogsroman, der bestir af tdagbogeskldinge. | booge titaxide kommer taser txt pi jegtoralorens oplaveser. Bravtomanen har of mre end en egfortaoler. — Historisk roman: Felobst i en histgisk omen ‘dspiler sg ian periods thoage i Nistorien ‘2g byoger pt atoriske ker som Per Olov Enquists Livkegens es0g (1999), Der er ikke ot ‘av om. at den veer sandheden om perioden 109 de shldrede persone. Ofte vilden bide s0ge fat rekonatruare histoske frhold 09 udiykke tt syn pt romanans gon samba. = Dannelsesroman o9 uavikngsroman: ‘Dannelsesromanen har ndividet | centrum 09 bev fremayrketiromantkken mod Gosthes Wihoim Mistors laxredr (1795-1796) som fosbilode, Den foiger kompostionsformen Tdannelsestortalingen hyo = ude ~ hem (Ge ogeh under kompositon,s. 944). Genren visor hellen-hovedporsorens udvising ti ot atkaret 09 darmed dannetindvi. En variant af denne model ar udvikingsromanen, der op- ‘tod 1 Get moderne gennembrud.Forskellen or hi, at helen kke vendor bjom, vs. mke ender jen alarcttstand, Eteksempele Henrik ontoppidans Lykke-Per (1898-1904). = kridetektvoman: En histori i denne gone tolger boretormedellon og starter often ‘maids rs’, hvor on forbrydelco beads aller helop or blovet beget. Fortaloren zngger ofte falsho spor ud Te sist opkares forbrydotsen af dotektiven. = Paykotogis roman: Genven er byaget op om berettermadalln og har fokus p& skiing af personerne, ders incbyrdes forskellgheder (09 samspil med hinancen. = Kottextvroman: Frematiingen har fokus pon hel grupoe al mennesker x on socialgruppe ler en hel provinshy, som dat ses i Herman Bangs Sommorglendr (1902) — Generatonsroman: En hel generations uctordi (er porratteres ganna frie, Et eksimpet fr Hans-Jorgen Nielsen Focbotsengien (1979) (om reprassontanter fra 1958-genarattonen.> Fieorpoal og prosa|oen 12 Den postmo- Siangtsroman: Ganron betagner en fortzling om en slats bisloiske, social eller dno [ge uduliting | en alae flre goneratlonar som [Thomas Manns Huset Suddentrook (190) en ry oman (1a nouveau roman’: Gonren ‘pet | den franeke maderieme i 1960'erne 09 foruleres af Alan Robbe-Grilet som en reaition mod den psyKologiske roman. Stien er abjoti 09 tant for paykologl, 09 {don intorasserar sig for at vse verdan com faercmon, Silan har lighedstraxk med Herman ange impressioniems, men den udepringer at modemismens gruncerkendolse af det moderne ‘monnackos femmodgorslse og tomhedstollsa, Ganren og dens sil inspeerer 1980°emnes ‘minimalism Punktroman: Er roman formuleret | punkifor med kortrosatrk, mon med samme fr stngase materiale og kapitir som | en traditional roman. Gonren prasger ho grad forlatvene | 1990'ernes danske literate ‘Dan postmoderre roman: Dor okepetimantares ‘mod komposiions-og fortaeformer, genrer, intertokstualtt (an fra clvoree andre vor, pastiche (at maa mimer tap vad en andon {skst) og paroal. Fortaslloran er ofte onisk. Den postmoderre roman vl gore op med de store fortzlinger og ef det absokste medetycke ti dannalsesromanen. Krmion, Fosens navn (1060) af Umberto Eco, er det epokegorende ‘ksempel, der forener aie rank, ‘Nagloroman En roman, hvar der kryssee ‘mellem fon og evogrtieme, og en eller re gonkondalige prsoner optrander, com ‘at fx 208 | Knud Romars Den som Blinker er ‘ange for dodon (2008) Lyrik Introdultion - det reterentelle sprog og det poetiske sprog ‘et normale, referetile sprog er mbit ‘grundinggende at fermicle noget information, ‘80m mactagoren kal fost. Saivom den sprog. lige udtoerning kan foraterke eller nuancere, 8 or hansigten, at betyéningen skal atlzeses lrokte, Sproget er entydgt 99 konkret 09 styret at logiske sarnmenhaongo. Det risk sprog er | ‘ermod fortis Det kan fx vere sproglgt eksporimentarende med ny-opturdne or sammensllinger, Bypget op om sin agen indre logik, 24 sproget i sig sav kranver opmascsomned fralasseron, Det iiske sprog erate stemnings- skabende, Pasion har adskllige undergenrer; ballagon, login, salman, lelighedsalgteosv. Man opdeler ‘grundlzeggende poesien epiaxeeigt, der har at fortzalende torlah,dramatiskedigte, der her kerakter a ot drama (x med repikkst) 09 endelige de lyrske age, bwor betycningar ag retning er ‘kabt vod pooticke semmennaonge. Et eek dgt kan sagtans have Iyske elerentar, men én form atte dominere Komposition 0g formel Komposition [Nie man beskrvor et digte komposition, vl man sige noget om, hvordan deter stukturere. Etaigt kan vane strukturoret ved form, inchole llr bogge del. Typiskeindholdsmamssig, ompositoriske prineipper kan vane ra so ‘opgang ti solnedgang’, ra fadsol ti dod. "ra Vinor ti orale “acommepian il vigetitand’ En kamposition sire af forman kunne fk vane “sporgaml og evar, 'systomatiske gentagelser lle ‘afabotots bogstaver’. Der kan selvolgoig ‘aro tere princlpper | samme dat. dot kom- position er egantlg st grammatis bopre for “al gate samaon. | musiakene vorden str dat | madssstring ti improvisation, noget dar ikke ‘0c sammensat | en bestert orden efter noghe val, men opstir undervals. Analyson af Kompostionen Uuncersaer, hvordan digtts olomenter or a sarnmen ian renkefoige Digtets jeg 1 et cigt kan Joget see som frtttoran sol, mon ikke {en biograisk og diekte forstand, Jogo kl ‘des ‘det iyrisko jog" 09 er en position, cer afspoler bce et pareanligt og st universalt jag, Dor ox Ke ~ son proaa~ en fortanler, der kan tilseggas on seg tone eller motivr.Strofer, vers og omkvaed Strofen er an inddeling af ot samt cigt tere dele (Orda stro’ stammer fea 'strophe' | de oldgreske ! ‘Ueyanes Bo. aye6 Bo njuy s06ruq Bat epeui used us ed Jepnyew suabep ajje esids uey Bol ius asay.aut y6yOs UeY | ysueysky aupewis 60 ‘auip} we uepn Biw ey wep apes uey Bol Jaddoy abijeqass ep uayey Jano uaws soyeen4 eBueU 404 Je Bo ue} epinysjespees ul ‘nesiO}OU IW pew! Jep10g Jano @%y en) Bo Biw euee) uey Bal 4980/6 a6yjo6uee6iy 3B4R0} pn apIny 42 yep 212} uey Baf Bo Biws sosfes Bal Jepey6meu eur sey Bal Je6109 ue J8 Bap ‘sasineg uey 19q pe-Bunje-spuemiids aut ‘iepueey aurtu ed ayy) Jeppey sui ed se6 Bal age ua arp 10 Bol Biwi sasfes Bal ed (0) 196) Bat yolfeds ues0y uauaBiow wo Biwi Jeresitnlo Bap ueuaBiow Wo Bi sesasiyato Bor (Z66}) uuewwey ueysi1y 007 ude rv vysuegAutofiktion Nogleord: Autofiktion, fktionsft fktion, performativ biografisme, dobbeltkontrakt I begyndelsen af det nye artusinde sker der et stilskift i den danske litteratur. Hvor 1990°erne var praeget af en minimalistisk og ordknap prosa, bliver romanskrivningen nu storre i omfang og interessen for lyrik genopstir. Systemskiftet i 2001 og angrebet pa World Trade Center eendrer bade det indenrigs- og udenrigspolitiske klima, Mange forfattere reagerer pa terrortrusler og finanskrise ved at vende blikket indad. Det bliver populzert at skrive hjemstavnsfortellinger om det sikaldte Udkantsdanmark, og personlige kriser, diagnoser og sorg giver stof til en hyperrealistisk litteratur. Se Yahya Hassan lass sit digt LANGDIGT: hutps://youtu,be/87SHkbAGWKI Litterat Poul Behrendt introducerer begrebet *Dobbeltkontrakten”, hvor skellet mellem fakta og fiktion er udvisket, Genreme selvbiografi og roman er ikke laengere skarpt adskillelige. Forfattere som Knud Romer og Lone Horslev leger med dette forhold ved at lade jeget i deres bager dele fornavn med forfatteren og ligne forfatterens privatperson til forveksling. Den litteratur, som omhandler levende personer og virkelige begivenheder, bliver kaldt autofiktion. Begrebet stammer fra den polsk-amerikanske forfatter Jerzy Kosinski (1933-1991), men det er nordmanden Karl Ove Knausgard og hans seksbindsvaerk "Min kamp” (2009-2011), der markerer vendepunktet for autofiktionens popularitet i Skandinavien, Det, selvom litteraturprofessor Hans Hauge mener, at "Min kamp” slet ikke er autofiktion, men fiktionsfri fiktion Knausgards vision er at skrive virkeligheden frem, og personeme i "Min kamp” er ikke fiktive karakterer, men levende mennesker af ked og blod. En af disse, onkel Gunnar, truede efter udgivelsen af det farste bind med en injuriesag, hvilket Knausgard besvarede ved at skrive om det i bind 6. Karl Ove Knausgird Inspireret af Knausgard skriver Pablo Llambias det Iyriske trebindsveerk "Monte Lema” (2011), "Hundstein” (2013) og "Sex Rouge” (2013), Det er ca. 1000 siders dagbog pa sonetform om Llambias’ erfaringer med angstanfald og ulykkelig keerlighed.Med internettets udbredelse og den teknologiske udvikling sendres forestillingen ‘om bogen som et afsluttet, enkeltstiende veerk, De unge digtere Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof er eksempler pa, at pressedeekning og brug af sociale medier medvirker til, at forfatterens privatperson og digtenes jeg ikke klart kan adskilles. Yahya Hassan debuterede i 2013 med digtsamlingen "Yahya Hassan” om sin opvekst i en dysfunktionel familie i en dansk ghetto, Den bliver den bedst saelgende danske digtsamling nogensinde og medfarer en nyfunden interesse for lyrik. Asta Olivia Nordenhof modtager Montanas Litteraturpris 2013, bade for bogudgivelsen "det nemme og det ensomme” (2013) og for sine litteraere aktiviteter pa sin blog. Endelig udfordrer multi- og provokunstneren Claus Beck-Nielsen til stadighed grensen for, hvad man kan og kan lade sig som kunstner, 1 2001 forsagte han at oplase sin identitet, og efterfolgende arrangerede han sin egen begravelse. Romanen "Suyersenen” fra 2008 om vennen Rasmussens rejse i Amerika endte i en retssag om individets ret til sin personlige histori. Beck-Nielsens veerker er nogle af de mest yderligtgiende eksempler pa en performativ biografisk litteratur, hvor virkelige personer bliver iscenesat i en fiktion, der beskriver begivenheder si virkelighedstro, at leseren har svert ved at skelne fakta fra fantasi Andre tendenser i perioden Mens mange forfattere henter inspiration til eres litteratur i privatsferen, er der i perioden ogsd forfattere, som skriver om politiske problemstillinger, postkolonialisme og globale udfordringer. 12009 udkom Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, der er et civilisationskritisk portrat af desillusionerede vesterlandinge i Afrika. Andre problematiserer danskernes militeere indsats i Irak og Afghanistan: Mikkel Brixvold skriver digte om soldaterlivet, mens Dy Plambeck, Lars Husum og Anne-Cathrine Riebnitzsky skildrer krigen i romanform, Et andet globalt fokus er klimaforandringer og okologi, der iseer bliver et emne i Lars Skinnebach og Theis @mtofts poesi. En anden tendens blandt iseer yngre forfattere et at skrive om samfundets syn pa den mandlige og kvindelige krop samt seksualitet. Olga Ravn, Bjom Rasmussen, ‘Mette Moestrup og Josefine Klougart er nogle af de forfattere, der skriver om sex, kan og kropslighed. PA bogmarkedet og bestsellerlisterne dominerer kriminalromaner, mens Kristian Bang Foss, Lone Aburas, Lars Frost og Peter Hojrup kombinerer humor og socialrealisme i deres romaner om hverdagslivet i Danmark efier finanskrisen,Autofiktion Berlingske; www.b.dk: ONSDAG D. 1. OKTOBER 2014 KL. 22:30 Af Hans Hauge, lektor, dr. phil. I de seneste &r er betegnelsen ‘autofiktion’ blevet brugt flittigt om en ny slags litteratur, hvor forfatter og forteller tilsyneladende er identiske. Ordet er sammensat af det graeske ‘auto’ og det latinske 'fiktion’, Det kan overszettes med selv-fiktion, og det skal forsts sAdan, at jeg'et opfattes som en fiktion. Og selvom forfattere bruger eget navn ien tekst, insisteres der pa, at der ikke er noget sammenfald mellem den empiriske forfatter og det tekstlige jeg. Litteraturkritikere bruger ordet om bide romaner og digte: f.eks. om Iben Mondrups Godhavn, om Jakob Skyggebjergs Vor tids helt, Astrid Saalbachs Klapperslangen, om Asta Olivia Nordenhofs og Yahya Hassans digte eller omPablo Llambias’s sonettrilogi, men iser om Karl Ove Knausgirds roman Min kamp. Ordet er kommet ind i det danske sprog fra fransk, hvor det blev brugt om en reekke franske forfattere fra 1990’emne. I dag er der kommet en modbeveegelse i Frankrig, som kaldes »exofictiong, hvor man skriver om en anden end sig selv. Tben Mondrup har netop udtalt sig om fenomenet. Autofiktion er fiktiv som al fans Hapgeslektor, dpi anden fiktlon og hun Aneistorek pk, at der ikke kan seettes lighedstegn mellem forteller og forfatter. Det viser sig dog, at hun identificerer fiktion med subjektivitet, men i sd fald er jeget - subjektet ~ ikke en fiktion. I de fleste beskrivelser af ‘autofiktion’ nvner man navnet pi den i sin tid i USA virkende fransk-jodiske forfatter og litteraturprofessor Serge Doubrovsky (f. 1928). Hans tekst fra 1977, med titlen Fils, havde en ledsagende tekst, hvor han introducerede ordet. Selvet er en fiktion, men, fojer han til, begivenhederne er virkelige. Det var imidlertid ikke Doubrovsky, der fandt p& ordet, Det gjorde den polsk-amerikanske forfatter Jerzy Kosinski. Den franske forfatter Mare Weismann ~ en nevo til Doubrovsky ~ gjorde opmzerksom pa, at Kosinski var oprindelsen, og Doubrovsky lagde vist nok sag an mod ham ~ alts& nevaen. Omkring 2000 var der pludselig en masse autofiktive veerker i omlob. En Japansk roman hedder ganske enkelt Autofiktion, i Teheran holder man konferencer om emnet, men de mest kendte franske udavere er bl.a. Philip Forest, der skrev en roman om sit eget barns kreeftsygdom eller Christine Angot,der skrev en roman om incest. Ofte leegges der sag an mod autofiktive veerker, fordi de bruger virkelige personer. Angot er vist nok endnu midt i en retssag. SA kom fanomenet til Danmark, og det var forst og fremmest for at beskrive det helt nye, der var sket med Karl Ove Knausgards seksbindveerk Min kamp. Problemet er blot, at Min kamp er det modsatte af en autofiktion, for hverken romanen eller dens personer er fiktive, men virkelige. Den er skrevet som en kamp mod fiktion og fiktionalisering, og dermed er den pA linje med de forende franske forfattere, der nu ogs& har vendt sig mod autofiktionen. I Min kamp er forteller og forfatter identiske, sidan som det ogs er tilfeeldet hos Yahya Hassan og ‘Asta Olivia Nordenhof. Og gad vide, om det ikke er en fiktion, at ben Mondrups roman Godhaun er en fiktion? Den er nesten for god til ikke at vere sand.BARNDOM FEM BORN PA RAKKE OG EN FAR MED EN KOLLE FLERGRAEDERI OG EN PL AF PIS VI STIKKER SKIFTEVIS EN HAND FREM FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD. DEN DER LYD NAR SLAGENE RAMMER ‘SOSTER DER HOPPER SA HURTIGT FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN FQRST DEN ENE HAND FREM SA DEN ANDEN GAR DER FOR LANG TID RAMMER SLAGENE VILKARLIGT ET SLAG ET SKRIG ET TAL 30 ELLER 40 TIL TIDER 50 OG ET SIDSTE SLAG | RAVEN PA VEJ UD AD DOREN HAN TAGER BROR | SKULDRENE RETTER HAM OP FORTSA:TTER MED AT SLA OG TALLE JEG KIGGER NED OG VENTER PA DET BLIVER MIN TUR MOR SMADRER TALLERKENER | OPGANGEN, SAMTIDIG MED AT AL JAZEERA TV-TRANSMITTERER HYPERAKTIVE BULLDOZERE OG FORT@RNEDE KROPSDELE GAZASTRIBEN | SOLSKIN FLAG BLIVER BRANDT HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER NAR VI HIKSTER ANGSTEN OG SMERTEN NAR VI SNAPPER EFTER VEJRET ELLER MENINGEN I.SKOLEN MA VI IKKE TALE ARABISK DERHJEMME MA Vi IKKE TALE DANSK ET SLAG ET SKRIG ET TAL PARABOL VI HAVDE INGEN DANSKE KANALER VIHAVDE AL JAZEERA VIHAVDE ALARABIYA VIHAVDE INGEN PLANER FOR ALLAH HAVDE PLANER FOR OS FAR TOG MIG MED I MOSKEEN | DEN HELLIGE MANED HVER AFTEN EFTER MADEN BAD VI VI BAD TIL VI IKKE LAENGERE KUNNE STA PA VORES BEN \VIBAD OG VI BAD OG JEG FIK EN COLA OG EN KITKAT. HAN BLEV EN ANDEN | MOSKEEN GUDFRYGTIG OG K/ERLIG JEG SAD MELLEM HANS BEN LENEDE MIG OP AD HANS OVERKROP DET VAR DER MENS IMAMEN PRAEDIKEDE, AT HAN MASKE KYSSEDE MIG DA VI KORTE HJEM FALDT JEG UD AF BILEN JEG TROEDE HAN VILLE PARKERE MEN JEG ABNEDE D@REN | EN U-VENDING \ 4 / | i AYA TN ASsany Vanya NassanTVANGSFJERNET SIDST VI VAR SAMMEN HAVDE VI PANDEN MOD VAGGEN TARER NED AD KINDERNE TIL DET GJORDE ONDT | HALSEN NY KONE, NYE BORN SA VI FLYTTEDE OVER TIL MOR | BLOKKEN SKRAT OVERFOR MEN | KENDER HISTORIEN EN SAGSBEHANDLER DUKKER OP MED ET STYKKE PAPIR OG ET PAR BETJENTE DER BARE G@R DERES ARBEJDE MOR SIGER TAG IKKE MIN SQN DET ER EID | MORGEN MEN DET DER PAPIR SA JEG TAGER MINE SLIDTE SKO PA OG KYSSER PANDER FARVEL SPARKER SAGSBEHANDLEREN NED AD TRAPPERNE OG FAR HANDJERN PA DET ER STRAFBART SIGER BETJENTENE I MUNDEN PA HINANDEN. OG JEG SIGER AT JEG ER UNDER DEN KRIMINELLE LAVALDER SPARKER OGSA TIL DEM OG SADAN BLIVER LAM OG KEBAB SKIFTET UD MED MORTENSAND MED A@BLE- OG SVESKEFYLD. I RINGER OG KALDER MIG SKIFTESVIS BROR ELLER DANSKER VIL VIDE HVAD JEG LAVER PA ET OPHOLDSSTED MEN KENDER VI EGENTLIG HINANDEN HAR VI ANDET END SMERTEN TIL FALLES NU ER | BLEVET STORE OG SMUKKE OG JEG ER ABENBART BLEVET DANSKER MEN KENDER Vi EGENTLIG HINANDEN DET ER L/ENGE SIDEN VI KOM UD AF DET HUL, DET KAN VEL IKKE HOLDE SAMMEN PA OS, DET SJETTE OPHOLDSSTED STATSLOS OG RASTLOS | EN FREMMED MANDS SOFA MED EN BLD PAKKE | SKODET OG VISIONER FOLK IKKE KAN SE PA AFSTAND. DU HAR ALDRIG FAET JULEGAVER FOR MEN EN DAG BLIVER DU ANBRAGT FORST DET ENE STED SA DET ANDET DU DANSER OM TRAET SOM EN DANSKER FAR TILBUDT SVINEK@D TIL MALTIDERNE MEN ER EN SMULE SKEPTISK NA:STE JUL MODTAGER DU ET STATSBORGERRETSBEVIS UNDERSKREVET AF BIRTHE RONN HORNBECH SAHVAD SKAL DU L/ENGERE MED EN OMSKARET PIK OG ET SVINEFORBUD DU ANER DET IKKE OG SELVOM DU ENDNU IKKE ER FALDET HELT TIL RO ER DET HELLER IKKE EN UNDTAGELSE DET AR DET AR ER DER UDSIGT TIL FLERE'GAVER: OG MERE PADAGOGISK NERVER I FORM AF MAGTANVENDELSER | JOHANNES V. JENSENS BY KOMMUNEN FAR VEL HVAD DE SKAL HAVE FOR PENGENE DU ER BEGYNDT AT SPISE BACON OG TAGER KUN | MOSKEEN HVIS DIN MOR GIVER DIG PENGE FOR DET DIN FAR GRADER OG DIN ONKEL RINGER KUN NAR DU LAVER R@VERI MED HANS SON DINE FTRE SER DU HOS PUSHEREN ELLER GENNEM HEGNET PA DJURSLAND. NAR | SIDDER PA HVER JERES AFDELING OMGIVET AF PAEDAGOGER SOM EGENTLIG ER DORM/END