1

Indhold
Introduktion .................................................................................................................................................... 3
Et overblik over beviserne ............................................................................................................................. 5
Beviser fra al-Ahdth al-Sharfah ............................................................................................................ 5
Beretning 1: Historien om bladet.......................................................................................................... 5
Beretning 2: Srat Y-Sn ....................................................................................................................... 6
Beretning 3: al-Lajljs historie ............................................................................................................... 9
Beretning 4: Ansrs praksis ................................................................................................................. 11
Beretning 5: al-Suytis beretninger .................................................................................................... 11
Beviser fra konsensus ............................................................................................................................... 12
De fire retsskolers standpunkt .................................................................................................................... 15
Hanaf ......................................................................................................................................................... 15
Shfi .......................................................................................................................................................... 16
Mlik.......................................................................................................................................................... 19
Hanbal ....................................................................................................................................................... 21
Konklusion .................................................................................................................................................... 23

Version 2

2
 Introduktion
I Allah Den Ndige og Den Barmhjertiges navn. Fred og velsignelser vre med den bedste af alle
Hans skabninger, Den Hellige Profet Muhammad Al-Mustafa, samt hans rene familie og hans dle
ledsagere og de som flger dem i deres godhed indtil den sidste dag.
Denne Ummah befinder sig i en tid af prvelser, hvor det kan vre svrt at finde ud af, hvad der er
rigtigt og forkert. En af grundene til dette er, at diverse muslimske prdikanter erklrer ting for
tilladt eller forbudt uden de ndvendige forudstninger.
I enhver generation, i ethvert land og i enhver tidsperiode, har muslimerne reciteret Koranen for
deres kre, der er get bort. Dette glder srligt bningskapitlet, Surat al-Fatiha, da alle muslimer
kan dette kapitel udenad. Det er med stor beklagelse, at man m konstatere, at denne smukke
praksis angribes i vores tid. Visse muslimske prdikanter og imamer mener, at dette i
virkeligheden ikke er tilladt, og forsger med at presse denne holdning ned over hovederne p
resten af den muslimske Ummah.
Denne artikel er skrevet for at opklare denne misforstelse. Det er nemlig tilladt i Islam at recitere
Koranen over de afdde - det er faktisk anbefalet.
Dette er ikke blot en holdning hos nogle f enkelte, isolerede imamer her og der. Det er derimod
standpunktet i alle de fire sunnimusimske lovsskoler, lige s vel som muslimerne igennem tiden har
haft konsensus herom.
Det er forfatterens hb, at denne artikel vil inspirere danske muslimer til at forge deres
Koranrecitation over deres afdde, samt at den vil pminde dem om at vre ppasselige med, hvor
fra de tager deres viden om Islam.
Og succes kommer alene fra Allah.
Al Fatiha.
Nizamuddin Soufi, 26. Ramadhan 1436 A.H.

3
Denne bog vil - om Allah vil - blive opbygget sledes, at der frst vil blive gennemget et udpluk
af beviserne for recitationen af Den Hellige Quran over de afdde, hvorefter der vil blive redegjort
for de fire retsskolers holdning. Frstnvnte er ikke i sig selv ndvendigt, da det siger sig selv, at
de fire retsskoler ikke ville fremstte holdninger, der ikke baserer sig p autentiske beviser.
Imidlertid er mange muslimer af den opfattelse, at de ikke skal flge de fire retsskoler, medmindre
de personligt bliver overbeviste om, at deres beviser er strke. Denne tilgang er naturligvis dybt
problematisk, men da denne bog ikke er skrevet for at adressere denne problemstilling, vil en
gennemgang af beviserne blive medtaget. Den, der blot er interesseret i at f kendskab til den
rigtige holdning, kan trygt springe sektionen med beviser over, og g direkte til sektionen om de
fire retsskolers holdning.
Det er ndvendigt at vide, at denne bog ikke skal opfattes som en fatw. Forfatteren bag den er ikke
en lrd, og foregiver heller ikke at vre det. Denne bog skal derimod opfattes som en gengivelse af
de fire retsskolers klassiske standpunkter, med en dertilhrende introduktion til de beviser, de
anvender. M Allah belnne os for vores gode gerninger, tilgive os for vores synder, og m Allah
ikke tage vores sjl frend Han er tilfreds med os.

4
 Et overblik over beviserne
Beviser fra al-Ahdth al-Sharfah
Beretning 1: Historien om bladet
Den frste Hadith, der vil blive belyst, er en velkendt Hadith, som mange kender til. Den er berettet
af Imam al-Bukhari berettede i sit mestervrk, der er kendt under titlen Sahh al-Bukhri:
Profeten ( )gik forbi to grave, og sagde: Begge disse to bliver nu tortureret, og det er ikke store synder, de
tortureres for. Den ene plejede ikke at beskytte sig selv fra sin urin, og den anden plejede at fortlle rygter.
Profeten ( )bad derefter om et grnt blad fra et palmetr, hvorefter han brkkede det over i to dele, og
placerede en del p hver af de to grave. Da sagde han: Jeg hber, at deres straf vil blive formindsket, s
lnge disse to blade er friske. 1

Om denne hadiths trovrdighed kan der ikke herske nogen tvivl, da den er en del af Sahh al-
Bukhri, den mest trovrdige af alle hadithsamlinger. En hadith, som al-Bukhri medtog i sin
Sahh, behver ikke undersgelse.2
Umiddelbart kan det virke som om denne Hadth ikke nogen relation til det at recitere al-Qurn
over afdde muslimer, da det ikke eksplicit nvnes i beretningens ordlyd. De lrde skriver
imidlertid i kommentar til denne Hadth, at de ddes straf i graven vil blive formindsket af bladenes
tilstedevrelse, fordi at bladene - s lnge de er i live - lovpriser deres Skaber. Nr den ddes straf
vil blive formindsket af, at et blad lovpriser sin skaber, vil vedkommendes straf som flgeslutning
heraf formindskes endnu mindre ved, at et menneske reciterer al-Qurn ved graven.
Shaykh-ul-Islm Yahy ibn Sharaf al-Nawaw sagde:
Ud fra denne hadith, har de lrde anbefalet at recitere Koranen ved graven. For hvis man hber p, at
straffen bliver lettet grundet bladenes Tasbh, s vil den sandelig blive lettet endnu mere af Koranrecitation,
og Allah ved bedst. 3

1
Sahih al-Bukhari #6052
2
Sharh Sahih Muslim, af al-Nawawi, bind 1 s. 20
3
Sharh Sahih Muslim, bind 3 s. 534

5
Sledes beviser denne autentiske beretning, at de dde kan f gavn af en levende skabnings lovpris
af Allah Taala, og da dette glder for bladenes lovpris af Allah, s glder det sandelig ogs for
Koranrecitation.
Denne beretning er i sig selv tilstrkkeligt for at lukke og slukke for debatten, da den er autentisk,
den stadfster at de dde kan f gavn af de levendes lovpris af Allh, og Qurnrecitation er
sandelig lovpris. For overblikkets skyld vil andre beretninger, der indikerer det samme, blive
medtaget, for at give et mere komplet billede over, i hvilket omfang denne handlig har rod i Islm.
Beretning 2: Srat Y-Sn
Ibn Hibbn beretter i sin hadithsamling, der kendes under titlen Sahh Ibn Hibbn, p vegne af
Maqil ibn Yasr (m Allh vre tilfreds med ham), at Profeten ( )sagde:
Reciter Surat Ya Sin over jeres dde. 4

Denne hadth er, i modstning til den frnvnte, eksplicit i sin ordlyd: Den Hellige Profet ()
opfordrer muslimerne til at recitere en Surah fra al-Qurn over afdde muslimer. Hadithmestren
An-Nasi berettede den ligeledes i sit vrk Amal al-Yawm wa al-Layla5, og det samme gjorde
Imam Ahmad ibn Hanbal, der ikke behver nogen indtroduktion, i sin Musnad. 6
I modstning til den frnvnte hadth, er denne hadth ikke at finde i de to Sahh. Dens
trovrdighed fortjener derfor en kommentar.
Ibn Hibbn berettede den i sin Sahh-samling, hvilket viser, at han ans beretningen for at vre
autentisk. 7 Imam Abu Dawud beretter den i As-Sunan8, og han tilfjede ingen yderligere
kommentarer, hvilket viser, at han ans denne hadith for at vre gyldig.
Dette skyldes, at Imm Ab Dawd selv sagde om sit vrk:
Og der er ingen Hadth i min bog, som har en stor svaghed i sig, udover at jeg har ppeget det. Og den
hadith, som jeg intet nvner om, den er gyldig (Slih). 9

4
Sahih ibn Hibban bind 7 s. 269
5
Amal al-Yawm wal Layla #1074
6
Musnad Ahmad, bind 5 s. 26.
7
Se Bulugh al-Maram #537
8
Sunan Abi Dawud #3121
9
Ulum al-Hadith, af Ibn Salah, s. 36.

6
Ibn Hajar al-Haytami erklrede denne beretning Sahih. 10
P trods af disse trovrdighedserklringer, er den ogs blevet kritiseret af andre lrde med
ekspertise i hadithvidenskaben. Shaykh Shuayb al-Arnt konstaterede i sine kommentarer til
Sahh Ibn Hibbn, at denne hadith har svaghed i sin overleveringskde.
Ikke desto mindre er det gyldigt at handle p en svag hadith i et emne som dette. Dette skyldes, at
denne hadith ikke bruges til at indfre en forpligtelse i Islam, ligesom den heller ikke indfrer et
forbud. Den omhandler heller ikke en del af Aqda. 11 Derimod bruges den til at psknne en god
gerning. Shaykh-ul-Islm al-Nawawi sagde:
De lrde blandt hadithekspertere og fiqhspecialisterne og andre end dem, siger, at nr det kommer til
hadith som omhandler frivillige gode gerninger, eller som tilskynder gode gerninger og frarder drlige, s
er det tilladt og anbefalet at handle p en svag hadith, s lnge den ikke er fabrikeret. 12

Om denne beretnings trovrdighed er der alts uenighed: Nogle lrde har erklret den autentisk,
mens andre har erklret den svag,13 men den er ikke fabrikeret, og det er gyldigt at handle p hvad
der kommer i den, da den opfordrer til en frivillig god gerning. Det er imidlertid ikke gyldigt at
etablere en islamisk forpligtelse eller forbud ud fra den. Hadthen gr det alts ikke obligatorisk for
os at recitere Surat Y-Sn over de dde den gr det derimod til en prisvrdig gerning. Sdan er
hadithspecialisternes standarder for brugen for svage hadth, og Allh ved bedst.
Sayyid Muhammad Ibn Alawi al-Mliki sagde:
At Imm Ab Dawud undlod at erklre den svag, beviser, at den er gyldig, og at den ikke er fjernt fra
kategorien Hasan li-Ghairihi. Som minimum er denne Hadith gyldig at handle p, og gyldig som bevis til at
afvise kritikken for den der kritiserer denne handling. 14

De lrde har vret uenige i fortolkningen af denne hadth. Nogle mener, at betydningen er, at Y-
Sn skal lses over den som er ved at d, og ikke den som allerede er dd. Dette sagde blandt andre
Ibn Hibbn, efter at have berettet Hadithen. Andre mener, at beretningen skal forsts bogstaveligt,
og Ya-Sn skal lses over de dde. Muhibb ad-Dn al-Tabari 15 sagde:

10
Tuhfat al-Muhtaj, bind 3 s. 93.
11
I emner som disse, er det nemlig ikke gyldigt at anvende svage beretninger.
12
Al-Adhkar, s. 8
13
Det mest benbare for mig er, at overleveringskden er svag, da to af beretterne i kden er ukendte, men Allh
ved bedst.
14
Tahqq al-Aml, s. 20
15
Ikke at forveksle med Ibn Jarr al-Tabari, forfatteren til al-Trkh.

7
Det der menes med afdd i denne hadith, er at sjlen har forladt kroppen. At fortolke det til kun at omfatte
den, der er ved at d, er en pstand uden bevis. 16

Mull Ali al-Qri skriver uddybende om de to holdninger:

Ibn Hibbn sagde: Betydningen af hadithen er, at Ya Sin skal lses over den dende. Dette stttes af en
beretning berettet af Ibn Abi Ad-Dunya og Ibn Mardawaih, der siger, at ingen dende vil f lst Ya Sin over
sig undtagen at Allah vil gre dden lettere for ham. Men nogle af de senere verificerende autoriteter
modsatte sig dette, og forstod beretningen bogstaveligt, og sagde: Den skal reciteres over ham efter hans
dd mens han ligger (p sit ddsleje). Andre sagde, at den skal lses over ham ved hans grav. Dette stttes
af en beretning berettet af Ibn Ad og andre, der siger: Den som besger sine forldres grav, eller en af
dem, hver fredag og reciterer Ya Sin hos dem, for ham vil Allah tilgive en synd for hvert bogstav han lser. 17

Det er dog muligt at forene de to fortolkninger, p den mde, at denne hadth bde glder for den
er er ved at d, og den der allerede er dd. Ibn Hajar al-Haytami sagde:
Ibn Ar-Rifah tog denne beretning i dens bogstavelige betydning, nemlig at denne Sura lses over den
afdde efter hans dd, mens han er ikldt ligkldet. Faktisk er holdningen iflge nogle af vores lrde, at de
skal reciteres over den afdde ved hans grav. Az-Zarkashi fulgte disse lrde, og sagde: Det er ikke fjernt, at
denne beretning skal forsts i bde den bogstavelige og den metaforiske forstand, sledes at recitationen af
denne Sura er anbefalet i begge tilflde (i.e. bde over den dende og den afdde). 18

Den strkeste af disse holdninger er, at hadithen skal forsts bogstaveligt, og at den omhandler
recitation over den, som har forladt denne verden. Ibn Hajar al-Haytami skrev ligeledes i en af hans
andre bger:
Ibn Rifah tog beretningen i den bogstavelige betydning, og dette er den strkeste forstelse af
betydningen, da der ikke er noget der indikerer, at ordene i hadithen ikke er bogstaveligt ment. 19

Opsummerende kan man sige, at denne Hadth frst og fremmest er gyldig at handle p, selvom der
er en svaghed i overleveringskden. For det andet er den strkeste fortolkning af den, at den
omhandler de afdde muslimer, uden at dette ndvendigvis udelukker, at Y-Sn ogs med fordel
kan reciteres over den dende.
I denne hadth er der dermed et bevis p, at det er at recitere Koranen over den afdde har sin rod i
Islm, og at det er ikke gyldigt at erklre det for Bidah (innovation).

16
Cf. Tahqq al-Aml, af Sayyid Muhammad bin Alawi al-Mliki, s. 23
17
Mirqt al-Mafth, bind 3 s. 1169
18
Al-Fatwa al-Fiqhiyyah al-Kubr, bind 2 s. 27.
19
Tuhfat al-Muhtaj bind 3 s. 93

8
Beretning 3: al-Lajljs historie
Ved siden af de frnvnte beviser, er det ogs berettet fra Profeten (), at han gav folk besked p
at lse al-Qurn over gravene. I en anden version af samme beretning er dette ikke Profetens ()
ord, men derimod den store Sahbi Abdullh ibn Umars udtalelse. Han var sn af Umar ibn al-
Khattb, m Allh vre tilfreds med dem begge.
Imm Al ibn Ab Bakr al-Haytham beretter i sin hadthsamling Majma az-Zawid:
Berettet af Abdul-Rahmn ibn Al ibn Al-Lajlj:
Min fader sagde engang til mig: O min sn, nr jeg dr, s grav for mig en grav, og nr du har placeret mig i
graven, s sig: I Allahs navn, og i henhold til Profetens religion, fred og velsignelser vre med ham. Begynd
derefter at hlde jord p mig, og ls derefter starten og slutningen af Srat al-Baqarah over mit hoved. For
sandelig, jeg hrte Profeten ( )sige dette.
Al-Haythami sagde: Al-Tabarni berettede den i al-Mujam al-Kabr, og beretterne er blevet erklret
trovrdige. 20

I denne hadith fremgr det tydeligt, at Profeten ( )opfordrede muslimerne til at recitere Den
Hellige Qurn i denne beretning starten og slutningen af Srat al-Baqarah - over deres afdde.
Denne hadth er eksplicit herom, og behver derfor ikke yderligere fortolkning.
Imm Ab Bakr al-Khalll berettede en anden version af denne hadth i sit vrk al-Amr bil-
Marf:
Berettet af Abdur-Rahmn ibn al-Al ibn al-Lajlj, p vegne af hans fader (al-Al): Min fader21 sagde: Nr
jeg dr, placer mig s i graven, sig Bismillah wa-al sunnat Rasulillh, hld derefter jord over mig og reciter
surat al-Fatiha ved mit hoved, samt starten af Surat al-Baqarah og slutningen af den, for jeg hrte sandelig
Abdullh ibn Umar (m Allah vre tilfreds med ham) sige dette. 22

Der er to nvnevrdige forskelle p disse to versioner. Den frste af dem er, at version 2 frer
tilbage til beretterens farfar, Sahabien Al-Lajlj. Version 1 fres kun tilbage dennes sn, al-Al
ibn Lajlj. Da al-Al, i modstning til sin fader, var en Tbii, og ikke en Sahbi, er version 1
alts mursal, hvor den anden er musnad. 23 Den anden forskel p de to versioner er, at version 1 er
marf, hvilket betyder, at den berettes som en udtalelse af Profeten (), hvor den anden er
mawqf, hvilket betyder, at den berettes som en udtalelse af en Sahbi.

20
Majma az-Zawaid #4243
21
Dvs. Sayyiduna al-Lajlj, m Allh vre tilfreds med ham.
22
Al-Amr bi al-Marf, bind 1 s. 289
23
En Mursal hadth er en hadth, hvor en Tbii beretter direkte fra Profeten (), uden at nvne hvilken Sahbi, han
hrte hadthen fra. En Musnad hadth er derimod en hadth med en komplet beretningskde, hvor Sahbiens navn
nvnes.

9
Begge disse ting fremfres som indsigelser mod denne hadth, og begge kan inshallah tilbagevises.
Hvad angr indsigelsen mod den frste version p baggrund af, at den er mursal, s kan den
tilbagevises med henvisning til det faktum, at hvis en mursal-beretning bakkes op af en musnad
beretning, s bliver den oplftet til kategorien Hasan (fin).
Den egyptiske hadithekspert Shaykh Muhammad Sad Mamdh sagde:
Det er fastslet, at en Mursal hadith kan blive styrket af flere forskellige ting. Dette kan blandt andet ske,
hvis den er berettet igennem en anden, sammenhngende kde, der (i sig selv) er Dhaf. Dette vil styrke
Mursal-beretningen og gre den Hassan li-ghairihi, som kan bruges som bevis, og som det er ndvendigt at
handle p. 24

Der er flere andre ting, der kan styrke en beretning, der er mursal, og dette er ikke det rette sted at
g i detaljer hermed. Det er tilstrkkeligt at ppege, at denne mursal hadth ogs er berettet som en
en hadth med en sammenhngende kde. Dette vil enten betyde, at hadithen bliver oplftet til at
vre trovrdig, eller ogs vil det betyde, at vi forkaster den frste version og accepterer den anden
som trovrdig.
Endvidere forholder det sig sdan, at mursal hadth, sfremt dens beretningskde er autentisk, i sig
selv er fuldt ud gyldigt at anvende som bevis iflge bde Imm Mlik og Imm Ab Hanfah, m
Allh vre tilfreds med dem begge. 25
Hvad angr indsigelses mod den anden version p baggrund af, at den er mawqf, s kan den
tilbagevises ved at ppege, at dette ingen forskel gr i denne sammenhng, for Ibn Umar var en af
Profetens ( )dle ledsagere, han ville umuligt have opdigtet ting selv og gjort dem til en del af
den velsignede Sunnah. Tanken om, at Sahbah begik sdanne former for forrderi mod Sunnah, er
en shiitisk tanke, der ingen plads har i Sunni Islam.
As-Sayyid Muhammad bin Alawi al-Mliki, en af vor tids Hadthspecialister fra Saudi Arabien,
erklrede denne beretning autentisk. 26
At beretningen som minimum er et gyldigt bevis p, at det er gyldigt og anbefalet at recitere al-
Qurn over de dde, fremgr ogs fra selveste Imm Ahmad ibn Hanbal. Beretninger viser, at han
oprindeligt var af den holdning, at det er forhadt at recitere over Qurn over de dde, men da han
blev prsenteret for denne beretning, ndrede han jeblikkeligt holdning. 27

24
Raf al-Manrah, s 132.
25
Muqaddimat Ibn al-Salh, s. 9.
26
Tahqq al-Aml, s. 16
27
Se afsnittet om Hanbali-skolens standpunkt. (Side 21)

10
Hadithmestren Yahya ibn Man, en af muslimernes verste autoriteter i Hadthvidenskaben, ans
ligeledes denne Hadith for at vre et gyldigt bevis p, at det er anbefalet at recitere Quran over
gravene. 28
Denne beretning er dermed et direkte bevis p, at As-Sahbah, m Allah vre tilfreds med dem,
praktiserede Koranrecitation over de afdde, og opfordrede andre til at gre det samme. Noget, som
As-Sahbah praktiserede, kan umuligt have vret Bidah, medmindre man argumenterer for, at As-
Sahbah indfrte Bidah i religionen, og vi sger tilflugt hos Allh fra sdanne usle pstande.
Beretning 4: al-Ansrs praksis
At al-Sahbah, m Allah vre tilfreds med dem, plejede at recitere al-Qurn over de dde, er ogs
fastslet i andre beretninger. En af dem er overleveret af Imm Ab Bakr al-Khalll, og lyder
sledes:
Berettet af Ash-Shab: Nr en person blandt Ansr dde, plejede de at g til hans grav og recitere al-Qurn.
29

Al-Ansr er en betegnelse for de Sahbah, der stammede fra Madnah, og som modtog al-
Muhjirn, der udvandrede dertil fra Makkah. Begge grupper af Sahbah er lovprist i al-Qurn, i
det Allh siger:
De, der gik forud, de frste, nemlig al-Muhjirn og al-Ansr, og de, der fulgte dem i at handle godt: i dem
finder Allh behag, og de finder behag i Ham. Til dem har Allah forberedt haver med rindende floder; dr
skal de forblive til evig tid. Dette er den vldige sejr! 30

Hvem vil, efter at have hrt dette vers, som er Allhs evige og uskabte tale, vove den pstand, at al-
Ansr indfrte Bidah i Islm? Sandelig, dette ville vre en kel pstand, som man som muslim
br tage den dybeste afstand fra.
Beretning 5: al-Suytis beretninger
Shaykh-ul-Islm Jall ad-Dn al-Suyt, der var en mester inden for alle Islms videnskaber,
inklusiv Hadth, var blot en af de mange lrde, der angav, at det er anbefalet at recitere al-Qurn
over de dde. I sin gennemgang af emnet, citerer Imam al-Suyti flgende tre beretninger, som han
bruger som bevis:

28
Trkh ibn Man, bind 1 s. 154
29
Cf. Mirqt al-Mafth, bind 3 s. 1228
30
Srat al-Tawbah, vers nr. 100.

11
1: Ab Muhammad al-Samarqand berettede fra Imm Al (fred vre med Ham):
Den som passerer forbi gravpladsen og reciterer Surat al-Ikhls 11 gange og derefter donerer belnningen
til de dde, han vil f en belnning svarende til antallet af de dde.

2: Ab Qsim Sad ibn Al al-Zanjn berettede fra Ab Hurayrah (m Allh vre tilfreds med ham):
Profeten ( )sagde: Den som indtrder gravpladsen og reciterer Srat al-Ftiha, Srat al-Ikhls og Srat al-
Takthur og derefter siger: O Allah, jeg har doneret belnningen for hvad jeg har reciteret til de troende
mnd og kvinder i gravene for ham vil de sandelig g i forbn hos Allah.

3: Anas ibn Mlik (m Allh vre tilfreds med Ham) berettede, at Profeten ( )sagde:
Den som indtrder p gravpladsen og reciterer Surat Y Sn, han vil f en belnning svarende til antallet af
de begravede, og Allah vil mindske deres pinsler.

Efter at have citeret disse ahdth, sagde al-Suyti:

Og selvom disse hadth er svage, s styrker de hinanden tilstrkkeligt til at vre et bevis for, at der er en
basis i Islam for at de dde kan f andel i belnningerne for de levendes handlinger. 31

Hermed angiver han, M Allah vre ham ndig, at p trods af at disse beretninger hver for sig er
svage, s styrker de hver isr hinanden tilstrkkeligt til at vre et bevis for, at man kan donere
belnningen for recitation af al-Qurn til de muslimer, der er get bort. Dette er, hvis man
sammenholder disse tre beretninger med hinanden hvad s, hvis man sammenholder den med
autentiske ahdth samt Sahbahs praksis, der indikerer det samme?
Beviser fra konsensus
Man hrer ofte, at vi kun skal flge Qurn og Sunnah, og at alt hvad der ikke eksplicit optrder i
Qurn og Sunnah, ikke kan betragtes som kilder til islamisk praksis. Dette er imidlertid ikke sandt.
Qurn og Sunnah er sandelig de primre kilder til islamisk viden, og om dette kan der ikke herske
nogen tvivl, men de er ikke de eneste kilder til islamisk viden. Tvrtimod siger man, at der er fire
primre kilder til islamisk viden: Qurn, Sunnah, Ijm (konsensus) og Qiys (analogi).
Sledes sagde Imm al-Shfi (m Allh vre tilfreds med ham):
Ingen kan kalde noget for Halal eller Haram uden viden. Og viden tages fra Koranen, Sunnah, Ijm
(konsensus) og Qiyas (analogi). 32

31
Sharh as-Sudur, s. 302-303
32
Ar-Rislah, s. 34

12
Ijm - eller konsensus - betyder enighed. At enighed er en kilde til islamisk lov betyder, at hvis
muslimerne opnr enighed om noget, s er deres enighed bindende - det er ikke tilladt at g imod
den. 33
Dette er naturligvis baseret p Qurn og Sunnah, og var ikke bare noget, man endda satte sig ned
og fandt p. Allh siger i al-Qurn:
Den, der stter sig op imod Profeten, efter at retledningen er blevet tydelig for ham, og flger en anden vej
end de troendes, ham vil Vi overgive til det, som han har vendt sig til Vi vil lade ham brnde i Helvede!
Hvor slem en destination! 34

I dette vers informerer Vor Skaber os om, at der venter en meget streng straf for den, der flger en
anden vej end de troendes vej. Ud fra dette vers kan man sledes udlede, at hvis de troende er enige
om noget, er det ikke tilladt at modstte sig dette, for s flger man netop andet end de troendes
vej.
Imm Ab al-Barakt al-Nasaf sagde i Tafsr til dette vers:

Og dette er et bevis p at Ijm er et bevis, som det er forbudt at g imod, ligesom det er forbudt at g imod Kitb og
Sunnah. For Allah har sat lighedstegn mellem at flge andet end de troendes vej og at stte sig op imod Profeten, og
han har sat en mgtig straf for dette, s at flge Ijm er Wjib, ligesom det er Wjib at adlyde Profeten (). 35

Imm Ab al-Khayr al-Baydhwi sagde i Tafsir til dette vers:

Dette vers beviser at det er Haram at g imod Ijm, for Allh den Almgtige har foreskrevet en streng straf
for den, som stter sig op mod de troendes vej og flger andet end den. () Og hvis det er forbudt at flge
andet end de troendes vej, s er det obligatorisk at flge deres vej. For det at undlade at flge deres vej, nr
man er bekendt med den, er det samme som at flge andet end deres vej. 36

Der er flere beviser p, at muslimernes konsensus er en islamisk lovgivningskilde, men dette er

ikke stedet til at g i detaljer hermed. Det m vre tilstrkkeligt for os, at Allh informerer os om
det i al-Qurn.

33
Iflge den mest korrekte holdning, er det tilstrkkeligt at denne Ummahs lrde er enige. Lgfolkenes accept af
denne enighed er ikke et krav. Se bl.a. Mirqt al-Mafth (bind 1 s. 261).
34
Srat an-Nis, vers nr. 115
35
Madrik al-Tanzl, bind 1 s. 396
36
Anwr al-Tanzl, bind 1 s. 252

13
Det forholder sig sledes, at der er konsensus om, at det er gyldigt at recitere al-Qurn over de
dde muslimer, og eftersom vi har fet fastslet, at konsensus er en lovgivningskilde som det ikke
er tilladt at modstte sig, kan vi konkludere, at det umuligt kan vre Bidah at udfre denne
smukke handling.
Ibn Qudmah al-Maqdisi, en af de strste lrde indenfor islamisk retslre overhovedet, fastslog i
sit store fiqh-vrk al-Mughni, at der er konsensus blandt muslimerne om at lse Quran for de
afdde. Han sagde:
At lse Koranen over de dde er der konsensus blandt muslimerne om. I enhver tid og ethvert land, har
muslimerne samledes til Koranrecitation for at videregive belnningen for den til de dde, uden at nogen
har afvist det. Det kommer i en autentisk beretning fra Den Hellige Profet ( )at han sagde: Sandelig, den
dde bliver tortureret ved sit folks grd over ham. Og Allh er sandelig mere gavmild, end at han ville
bringe straffen for de levendes gerninger til den dde, mens han samtidig afskrer den dde for at f andel
37
i deres belnninger.

Shaykh-ul-Islm al-Suyti, der er blevet introduceret tidligere i denne bog, medgav ogs, at der er
konsensus herom, idet han skrev:
Og sandelig har muslimerne altid, i et hvert land og ethvert tid, samlet sig for at recitere for deres
dde, uden at nogen har afvist det, og dette udgr konsensus (ijm).
Ibn Hill al-Sijilmsi al-Mliki, en stor retslrd indenfor Mliki-skolen, sagde ligeledes om
Quranrecitation over de afdde:
Dette er, hvad muslimerne fra st til vest har handlet p, og dette har stet p siden de tidligste
tider." 38
Alle de tre citerede lrde anerkendes som topreferencer til islamisk retslre. Der kan sledes ikke
herske nogen tvivl om, at muslimerne havde konsensus om at det er tilladt at recitere al-Qurn
over de afdde, og at det ikke er tilladt at g imod muslimernes konsensus. Dette er derfor et bevis,
der understtter denne handling, og som umuliggr, at det kan vre bidah. Hvis noget er bidah, s
er det sandelig vor tids pseudolrdes modstand mod denne velsignede handling, der altid har vret
en del af vores religise traditioner.

37
Al-Mughni, af Ibn Qudmah, bind 2 s. 226
38
Al-Hashiyyah ala ash-Sharh al-Kabr, af Ibn Arfah, bind 1 s. 423

14
De fire retsskolers standpunkt
Det er velkendt, at det samlede korpus af islamiske tekster er s omfangsrigt og s komplekst i
indhold, at det er umuligt at have f et tilfredsstillende overblik over det, uden at vre en lim. Da
det samtidig er umuligt, at enhver muslim i al-Ummah skulle vre en lim, opererer man i Islm
med den regel, at den almene muslim ikke selv skal udlede juridiske kendelser om, hvad der er
tilladt og hvad der ikke er, fra de islamiske tekster. Han skal derimod referere til de lrde.
Det, som i virkeligheden br interessere os, frem for en diskussion om beviserne, er derfor, hvad de
fire retsskoler er net frem til om denne sag. Dette vil blive belyst i flgende afsnit, med Allhs
tilladelse.
Hanaf
Den etaberede standpunkt i Hanaf-retsskolen er, at det er tilladt og anbefalet at recitere al-Qurn
for de afdde. I det velkendte og anerkendte Hanaf fiqh vrk Fatwa Hindiyyah, der blev skrevet
af nogle af datidens strste Hanaf-lrde i fllesskab, fremgr det:
Det mest prisvrdige er at blive begravet p en gravplads hvor de retskafne ligger begravet. Og det er
anbefalet (mustahhab) blive siddende hos graven et stykke tid svarende til den tid det tager at slagte et dyr
og dele dens kd, hvor man reciterer Koranen og laver du for den dde. 39

Og ligeledes kommer det i Radd al-Muhtr, der er en af de absolut afgrende Fatwa-referencer i

Hanaf-skolen:

39
Fatwa Hindiyyah, bind 1 s. 166

15
Vor lrde har eksplicit udtalt i forbindelse med at udfre Hajj p andres vejne, at et menneske kan dedikere
belnningen for sine tilbedelseshandlinger til andre, og at dette glder bde for bn, faste, velgrenhed
svel som alle andre tilbedelseshandlinger. Dette er, hvad der fremgr i al-Hidyah. Det kommer endda i Al-
Tatrkhniyyah, at det bedste man kan gre i forbindelse med frivillige tilbedelseshandlinger, er at man
dedikerer dem til alle de troende mnd og kvinder, for belnningen for disse vil sandelig n dem, uden at
ens egen belnning formindskes. Og dette er Ahlus-Sunnah wa al-Jamahs standpunkt (madhhab). 40

Imm al-Zayli al-Hanaf sagde:

Et menneske kan donere belnningen for sin gode gerninger til andre iflge Ahlus Sunnah wa al-Jamah.
Dette glder uanset om det er bn, faste, Hajj, Sadaqah, Koranrecitation, Dhikr, eller noget andet af dette
blandt de retskafne handlinger. Belnningen for dette vil n den afdde, og vil gavne ham. Mutazila-sekten
sagde derimod, at man ikke kan dette. 41

Selv Ibn Ab al-Izz al-Hanaf, en elev af Ibn Taymiyyah, som normalt citeres vidt og bredt i de
kredse, som modstter sig Qurnrecitation over afdde muslimer, anerkendte, at den dde fr
gavn af at de levende reciterer al-Qurn over ham. I sit vrk Sharh al-Aqdah at-Tahwiyyah
argumenterede han imod de, der forbyder det, og spurgte retorisk:
Hvad er forskellen p det, at belnningen for faste, pilgrimsrejse og du kan n den afdde - og det, at
recitation af Qurn kan? 42

Det er sledes hvet over enhver tvivl, at Hanafierne anser denne handling for at vre tilladt og
anbefalet. Hanafi-retsskolen er den strste af de fire kan man virkelig erklre deres etablerede
standpunkter som vrende bidah? En ting er at flge et andet standpunkt, men at erklre
Hanafiernes holdning for vrende bidah er dybt forkert samt et udtryk for respektlshed mod
vores islamiske arv.
Shfi
Imm al-Shfi'i (m Allh vre tilfreds med ham), stifteren af Shfi'i-lovsskolen, havde samme
holdning som den, der er fremtrdende i Hanafi-skolen. Han anbefalede ogs muslimer at recitere
Koranen over den afdde. Han sagde:

Det er anbefalet at recitere en del af Koranen over den dde, og reciterer man hele Koranen, er det (ogs)
en god ting. 43

40
Radd al-Muhtr, bind 2 s. 243
41
Tabyn al-Haqiq, bind 5 s 131
42
Sharh al-Aqdah at-Tahwiyyah, bind 2 s. 674
43
Riydh as-Slihn, #947

16
Dette standpunkt blev bakket op af de efterflgende imamer fra al-Shfi'is retsskole. Shaykh-ul-
Islm al-Nawawi, der er den afgrende Fatwa-reference i Shfi'i-skolen, skrev i sit store Fiqh vrk,
al-Majm':
Vor lrde, m Allah vre dem ndig, siger at det er anbefalet at hilse p gravpladsens folk, og at lave Du'aa
for den som man besger, og for resten af gravpladsens folk. Og det bedste er at give de hilsener og sige de
du'aa som kommer fra Hadith. Det er ligeledes anbefalet at recitere en del af Koranen, og at lave du'a for
dem efter dette. Dette er hvad Ash-Shafi'i sagde, og de lrde fra vor retsskole er enige om dette. 44

Imidlertid er det ogs berettet, at Imm al-Shfii ikke mente, at den dde kunne f andel i
belnningen af den levendes Qurnrecitation over ham. Denne udtalelse er bredt cirkuleret af
modstanderne heraf, der dog naturligvis ignorerer, at Imam al-Shfii selv anbefalede den levende
at recitere al-Qurn over den afdde.
Den benbare konklusion af denne tilsyneladende modstning, er af Imm al-Shfii anbefalede de
levende at recitere over den dde, da dette er den korrekte fremgangsmde, nr man besger de
afdde muslimer. Den der gr dette, vil derfor blive belnnet, selvom den dde ikke fr andel i
belnningen af denne recitation.
Det er imidlertid ndvendigt at vide, at Shafii-skolens officielle standpunkt ligesom de fire andre
retsskoler - ikke altid afgres ved at se p isolerede beretninger af dens stifters udtalelser. En
lovskole er ikke blot en samling af stifterens fatwa - i s fald, ville der ikke vre noget, der hed
Shfii-lrde, da lovskolens position pr. definition ville vre identisk med Imm al-Shfiis.
I stedet siger man, at den officielle holdning45 i retsskolen er den, som Imm al-Nawawi og Imm
Ar-Rfii foretrak blandt de forskellige holdninger, der igennem tiden har eksisteret blandt Shfii-
imamerne. I de emner, som de ikke berrte, eller hvor der er uklarhed omkring hvilken holdning de
foretrak, er den officielle holdning den, som blev foretrukket af Ibn Hajar al-Haytami og al-Ramli.
46

Netop Imm Ibn Hajar al-Haytami skrev i kommentar til vrket Minhj al-Tlibn af al-Nawawi:
Det er ugyldigt at sige, at man ikke m recitere over den afdde, da den afddes sjl stadig har sine sanser.
S med hensyn til at lytte til recitation af Koranen og at modtage velsignelser herigennem, s er den afdde

44
Al-Majm sharh al-Muhazzab, bind 5 s. 286
45
Ar. Al-Qawl Ar-Rjih Al-Mutamad
46
Safinat An-Najah, s. 149-150 samt 162, se ogs Shaykh Taha Karaan al-Shafiis artikel: http://daralturath.co.za/Site/?page_id=783

17
ligesom den levende. Og da det er gyldigt at sige Salm til den afdde, s er det sandelig mere gyldigt at
recitere Koran over ham. 47

Imm Shams-ud-Dn al-Ramli skrev lieledes i sine kommentarer til vrket Minhj at-Tlibn af an-
Nawawi:
Man lser derefter Surat Ya Sin over ham (i.e. den dende). Dette anbefales ud fra beretningen Ls surat
Ya Sin over jeres dde, det vil sige over den som er ved at d, for man reciterer ikke over den dde. Dette er
i modstning til hvad Ibn Ar-Rifah og andre end ham mente, da de tog udgangspunkt i beretningens
bogstavelige betydning. Det er dog gyldigt at sige, at der ikke er noget der forhindrer at beretningen skal
forsts bogstaveligt, og at betydningen af at man ikke reciterer over den dde er, at dette kun glder inden
man har begravet ham, da ens forpligtelse her er at gre liget klart til begravelsen. Hvad angr efter
begravelsen, s vil Koranrecitation sandelig gavne den afdde, s der er intet der forhindrer dette i at vre
anbefalet, ligesom Sadaqah p vegne af den afdde og andre ting. 48

Dette betyder, at Shafiiernes officielle position i dette tilflde ikke er identisk med Imm al-
Shfiis. Sledes angav Ibn bidn, en af mestrene i Hanafi-skolen, at de senere Shfii imamer
mente at belnningen for recitationen sandelig vil n den dde. 49
al-Hafidh Jall al-Dn al-Suyti, der var en af de absolutte mestre indenfor Shfii-fiqh, diskuterer
denne sag indgende:
Der er uenighed om, hvorvidt belnningen or Koranrecitation kan n den dde. Strstedelen af Salaf samt
de 3 imamer 50 mente at det vil n ham. Vor Imam Ash-Shii var uenig baseret p flgende Ayah: Og
sandelig fr mennesket kun, hvad det strber efter.51 Flertallet besvarede dette argument ud fra flere
vinkler:

For det frste: At denne Ayah er abrogeret af ordene i flgende Ayah Og de troende hvis afkom fulgte dem
i troen, dem vil Vi forene med deres afkom 52 i hvilken efterkommere vil indtrde Jannah p grund af deres
fdres retskaffenhed.

For det andet: At denne Ayah er specifik for Ibrahim (fred vre med Ham) og Musas (fred vre med Ham)
folk, men hvad angr denne Ummah, s har de bde hvad de selv gjorde, samt hvad andre har gjort for
dem. Dette sagde Ikrimah.

For det tredje: Meningen med mennesket i denne Ayah er den vantro, s hvad angr den troende, s
tilkommer der ham bde hvad han gjorde og hvad andre gjorde for ham. Dette sage Al-Rabi bin Anas.

47
Tuhfat al-Muhtaj, bind 3 s. 93.
48
Nihyat al-Muhtj ila Sharh al-Minhj, bind 2 s. 438-439
49
Radd al-Muhtar bind 2 s. 243
50
Dvs. Abu Hanifa, Malik og Ahmad.
51
Surat An-Najm, vers 39
52
Surat at-Tur, vers 21

18
For det fjerde: Et menneske fr hun hvad han selv strbte efter hvad angr hans retskaffenhed. Men hvad
angr gode gerninger, s er det muligt at Allah forger ham heri som Han vil. Dette sagde Hussain ibn
Fadhl.

For det femte: Betydningen af, at et menneske kun fr hvad han selv strbte efter, er at han kun vil blive
stillet til regnskab for sine egne handlinger.

Og ligeledes brugte de analogi (Qiyas) som bevisfrelse, da det er stadfstet at den afdde kan f gavn af
at de levende laver duaa or ham, laver sadaqah i hans navn, laver hajj p hans vene eller frigiver en slave i
hans navn. For der er ikke nogen forskel mellem at belnningen for disse handlinger over fres til ham og at
belnningen for Quran recitation overfres til ham. 53

Det fremgr alts med al tydelighed fra denne lange gennemgang, at al-Suyti ikke ans Imm al-
Shfiis holdning for at vre den strkeste p dette punkt. Imam As-Suyti var, som tidligere
nvnt en Shaykh-ul-Islam, en mester i alle Islams videnskaber, og en fremtrdende figur i Shafii-
skolen, og han foretrak flertallets holdning til denne sag grundet de overvldende beviser herfor.
Udfra det overstende kan der konkluderes, at holdningen i Shafii-skolen er, at den dde sandelig
fr andel i belnningen af de levendes Koranrecitation. Skulle en person dog, af stdighed eller af
en anden rsag, insistere p at flge Imam al-Shfiis holdning p dette punkt, lad da denne person
vide, at Imam ash-Shfii ans det for at vre anbefalet for den levende at lse Koran for den dde.
Han ans det ikke for at vre bidah. Dette fremgr med al tydelighed af bde Imam al-Shfiis
egne ord, samt af Imam An-Nawawis udtalelse i al-Majm.
Konklusionen er dermed klar: Shfii-skolen anbefaler, ligesom Hanafi-skolen, Koranrecitation
over de afdde.
Mlik
Indtil videre har vi dokumenteret holdningen hos de to strste og mest fulgte retsskoler. Man kan
undre sig over, om en person der har lst denne bog hertil, stadig vil insistere p at kalde det bidah
at recitere Qurn over de afdde, efter at have fet bde et overblik over beviserne samt kendskab
til standpunktet i de to mest fulgte retsskoler. For sdan en person vil det nok ikke gavne at f
kendskab til, at holdningen i Mliki-skolen ogs tillader Qurnrecitation over de afdde, men dette
vil jeg alligevel dokumentere i dette afsnit.

53
Sharh as-Sudur, s. 302-303

19
Nogle af modstanderne af Koranrecitation over de afdde siger nemlig, at Imam Mlik ans det for
at vre Makrh at recitere Quran for den afdde. At blot citere imamens ord, uden at citere de
efterflgende imamer fra hans retsskole, giver imidlertid ikke et komplet billede af sagen. Dette
kunne ogs observeres under afsnittet, der belyser Shfii-skolens holdning.
Dette skyldes, at de efterflgende imamer ofte kom med tilfjelser og prciseringer til, hvordan
disse udtalelser skal forsts.
Dette emne er ingen undtagelse. Imm Ahmad an-Nafrwi al-Azhari, en af de store Mliki-lrde,
klargjorde nemlig, hvordan Imm Mliks udtalelse prcist skal forsts:
Men dette, alts at lse Koranen over den dende, er ikke noget man handler p iflge Imam Mlik. Faktisk
ans han det for at vre Makrh at lse Srat Yasin eller andre Surah over den ddende, eller efter hans
dd, eller over hans grav. Ibn 'Arfah Ad-Dassouqi og andre blandt 'ulamaa sagde: Dette anses for at vre
Makruh i disse situationer, hvis man anser det for at vre sunnah. Men hvis dette gres for at opn
velsignelse (Tabarruk) herved, med hbet om at Koranens velsignelse vil n de dde, s er det ikke Makrh.
Og jeg (Imam an-Nafrwi) siger: Og dette er, hvad folks intention er, nr de reciterer Quran over de dde, s
dette anses ikke or at vre Makrh i vores tid. 54

Forvirringen skyldes, at der eksisterer en beretning, der indikerer at det er Sunnah at lse Srat Y-
Sn over de dende. Denne beretning er blevet introduceret i denne bog, ligesom navnene p nogle
af de lrde, der har handlet p den, er blevet prsenteret. Imm Mlik, der som hovedregel gav
strst prference til gngs praksis i Madnah, handlede imidlertid ikke p denne beretning. Da han
dermed ikke ans dette for at vre Sunnah, er den naturlige konklusion naturligvis, at det er forhadt
at udfre en handling der ikke er Sunnah, med intention om at udfre Sunnah.
Imm al-Nafrwi gr det imidlertid klart, at det at lse Qurn over de afdde ikke gres med
denne intention. Det er en handling, der udfres med intention om at donere belnningen for ens
gode gerning til den afdde, s denne opnr gavn derved. I dette tilflde er det alts ikke Makrh
iflge Mliki-skolen, som Imm al-Nafrwi ppegede.
Imm Ibn Hill as-Sijilmsi al-Mliki skrev ligeledes:
Flere af vores imamer fra al-Andalus antog det standpunkt, at den afdde fr gavn af (den levendes)
recitation af Koranen, og at han modtager belnningen for recitation hvis den der reciterer det donerer
belnningen til ham. Og dette er ligeledes hvad muslimerne fra st til vest har handlet p, og dette har stet
p siden de tidligste tider. 55

54
Al-Fawkih ad-Dawni, af An-Nafrawi, bind 3 s. 282-83.
55
Al-Hashiyyah ala ash-Sharh al-Kabr, af Ibn Arfah, bind 1 s. 423

20
Det fremgr af det overstende, at der er konsensus om, at de dde kan f gavn af de levendes
Quranrecitation, og konsensus er en anerkendt lovgivningskilde i Mliki-skolen. 56Ligeledes sagde
den kendte Mliki-mujtahid Ibn Rushd:
Hvis en mand reciterer Koranen, og han derefter donerer belnningen for sin recitation til den afdde, s er
dette tilladt, og belnningen vil n frem til den afdde, og det vil gavne ham, in sha Allah. 57

Imm Ab al-Abbs al-Qurtub, den bermte Koranfortolker fra Mliki-skolen, skrev:

Og dette emne (at lse Koran over den dde) er ligesom Sadaqah, som der ikke er nogen uenighed om, at
den dde kan f belnning for. P samme mde kan den dde ogs f belnning for Koranrecitation, du,
og bn om tilgivelse for ham. Dette skyldes, at alt dette er Sadaqah, da Sadaqah er ikke kun er af ens
rigdomme. 58

Konklusionen er dermed, at ogs Mliki-skolen mener, at de dde fr gavn af Koranrecitation over

dem. Imm Mlikis indsigelse skal forsts mod at anse Qurnrecitation over de dde som Sunnah,
da Imm Mlik ikke anerkendte beretningerne om emnet. Gr man det derimod med intention om
at give den dde andel i belnningerne, er det ikke Makrh, der er ingen indsigelse imod det, og
den dde vil sandelig f gavn af det, med Allhs tilladelse.
Hanbal
Som tidligere nvnt, havde retsskolens stifter, Imm Ahmad ibn Hanbal, oprindeligt den holdning,
at det var bidah at recitere Koranen over den afdde. Dette skyldtes, at han ikke var bekendt med
beviserne for det. S snart han fik kendskab til beviserne, ndrede han imidlertid opfattelse med
det samme. 59
Ibn Qayyim al-Jawziyyah, en elev af Ibn Taymiyyah, og en favorit hos de, der modsiger
Qurnrecitation over de dde, beretter i sit vrk om sjlens liv, Kitb al-Rh:
Berettet af Shaykh Ali ibn Ms al-Haddd:
Jeg var sammen med Ahmad ibn Hanbal og Muhammad ibn Qudmah al-Jawhari til en begravelse.
Da den dde blev begravet, var der en blind mand som satte sig til at recitere Koranen ved graven. S sagde
Imam Ahmad til ham: O den og den! At recitere Koranen ved gravene er Bidah!
Da vi s kom ud fra gravpladsen, sagde al-Jawhari til Imam Ahmad: Y Ab Abdillh! Hvad siger du om

56
Tartb al-Madrik bind 1 s. 61, Sharh Tanqh al-Fusl s. 322, Sharh Mukhtasar Ibn al-Hjib bind 1 s. 521.
57
Sharh Mukhtasar al-Khalil, af Imam Abu Abdullah al-Kharshi, bind 5 s. 467
58
At-Tadhkirah s. 84
59
Bemrk oprigtigheden hos denne Imam, der ikke havde det mindste problem med at indrmme sine fejl, i
modstning til vor tids selvbestaltede eksperter, der af frygt for at tabe ansigt holder stdigt fast i deres fejl. Allhul-
Mustan.

21
Mubashir al-Halabi? Imam Ahmad sagde: Han var Thiqah (trovrdig)!
Al-Jawhari sagde: Har du nedskrevet nogle hadith fra ham?
Imam Ahmad sagde: Ja!
S sagde al-Jawhari: Denne Mubashir berettede til mig, fra Abdur-Rahmn ibn al-Al ibn al-Lajlj, fra hans
far, at han gav ordre til at nr han blev begravet skulle man lse starten og slutningen af Srat al-Baqarah
ved hans hoved, og han tilfjede, at han havde hrt Ibn Umar (M Allh vre tilfreds med ham) give ordre
til det samme. Da sagde Imam Ahmad: G tilbage til manden, og sig til ham at han skal recitere! 60

De beretninger, som citeres fra Imm Ahmad, hvori han modsiger Qurnrecitation over de afdde,
stammer alts fra fr han blev bekendt med beviserne. Efter at have fet kendskab til beviserne,
plejede Imm Ahmad derimod at opfordre sine elever til at recitere Koranen for de afdde. Dette
fremgr bl.a. af flgende beretning fra ham, som berettes af den store Hanbal lim, al-Qdhi Ab
Yal:

Berettet af Shaykh Muhammad ibn Ahmad al-Marwazi: Jeg hrte Imam Ahmad bin Hanbal sige: Nr I
kommer ind p gravpladsen, s reciter Al-Fatiha, Al-Nas, al-Falaq og Al-Ikhlas, for sandelig, belnningen vil
n den afdde. 61

Dette var ikke dog alene hans holdning. Det var standpunktet hos de efterflgende imamer af hans
lovskole. Mestren i Hanbali-fiqh, Shams-ud-Dn Ibn Muflih al-Maqdisi, skrev i sit Fiqh-vrk Al-
Fur:
Det er ikke Makrh at recitere (Quran) over graven, og ejheller p en gravplads. Der er tekster, der sttter
dette, og dette er den foretrukne holdning hos Imm Ab Bakr Al-Khalll og al-Qdh Ab Ya'l og mange
andre lrde. Og dette er vores retsskoles holdning, og det er ligeledes hvad Hanafi-skolens shaykher har
handlet p. Nogle siger, at det er Mubh (tilladt), mens andre siger, at der er Mustahabb (anbefalet). 62

Bemrk Ibn Muflihs udtalelse: Og dette er vores retsskoles holdning. Dette er en benlys
tilkendegivelse af, at den etablerede holdning i Hanbali-skolen er, at det er tilladt, og havde det
vret en innovation, ville Hanbal-skolen med sit tekstnre udgangspunkt sandelig have vret de
frste til at tage afstand til det.
Ibn Qudmah al-Maqdisi, der tidligere er blevet introduceret, sagde:
Hvilken som helst tilbedelseshandling som man udfrer, og derefter donerer belnningen for til en afdd
muslim, vil gavne den afdde, in sha Allah. 63

60
Kitb ar-Rh, s. 10
61
Tabaqt al-Hanbilah, af al-Qdhi Abu Yal, bind 1 s. 264
62
Al-Fur, bind 2 s. 305
63
Al-Mughni, bind 2 s. 225

22
Slih Al-Munajjid, en populr saudiarabisk prdikant i vores tid, har pstet, at det ikke er sandt at
Imam Ahmad ndrede sin holdning. Imm Ibn Muflih, en af de verificerende autoriteter i Hanbali-
skolen, erklrede det dog som vrende fastslet, at Imm Ahmad ndrede mening efter at have
hrt den. 64 Slih al-Munajjids holdning brer derfor ingen vgt i denne sag.
Der kan sledes ikke herske nogen tvivl om, at den etablerede holdning i ogs Hanbali-skolen er, at
det er gyldigt at recitere Qurn over de afdde, samt af de afdde fr gavn heraf.
Selv Ibn Taymiyyah sagde:
De lrde var uenige om, hvorvidt den dde kan f andel i belnningen for den levendes fysiske
tilbedelseshandlinger p den ddes vegne, ssom faste, bn og recitation af Qurn. Den korrekte holdning
er, at den dde sandelig kan f andel i alt dette. 65

Her skal det bemrkes, at de som nsker at forbyde muslimerne i at recitere Quran for de dde,
ofte klamrer sig til Ibn Taymiyyahs holdninger, og anser dem for at vre de strkeste. Man kan
derfor undrer sig over, at de ikke gr det i denne sag. Undersger man deres holdninger, vil man
finde ud af at dette ikke er det eneste tilflde, hvor de modstter sig hans holdning, og at dette stort
set kun glder p de punkter, hvor Ibn Taymiyyah er enig med flertallet. Allah ved bedst, hvad
dette skyldes.

Konklusion
At recitere Qurn over de afdde muslimer, er tilladt og anbefalet. Beviserne for det er mange.
Profeten ( )lagde engang nogle blade p to muslimers grave, og udtrykte hb om, at deres straf
ville blive formindsket, s lnge disse blade er friske. Dette skyldes, at bladene udfrer Tasbh.
Herudfra kan man udlede, at hvis bladene udfrer Tasbh, og dette kan gavne de dde muslimer i
graven, s kan det sandelig ogs gavne de dde i graven, hvis de levende kommer og reciterer
Qurn for dem.
Dette bakkes op af en anden hadth, hvor Profeten ( )opfordrer muslimerne til at recitere Surat
Ya-Sn over de dde. Den store Sahbi, Abdullah ibn Umar, gav ogs sine elever besked p at
recitere Qurn over hans grav. Dette ville han ikke gre, hvis det var en nyskabelse i religionen.

64
Al-Furu, bind 2 s. 305
65
Majm al-Fatwa, bind 24 s. 366

23
Det er ligeledes berettet, at al-Ansr plejede at recitere al-Qurn over de ddes grave. Der er ogs
andre beretninger, der dog er af lavere trovrdighed, der sttter denne smukke handling.
Ligeledes er der konsensus blandt muslimerne om, at dette er en prisvrdig gerning, og
muslimernes konsensus er bindende som lovgivningskilde.
Baseret p alt dette, er de fire retsskoler enige om, at det er tilladt, hvis ikke anbefalet, at recitere al-
Qurn over de dde. Al lovpris tilkommer Allh alene, og M Allh velsigne den Hellige Profet
og Hans ledsagere og familie.

24