1001 stemme

Skye Løfvander
Det Springende Punkt
Stemmens Dag 2010
1001 måned er 83 år og fem måneder!

Udgivet på Det Springende Punkt,

april 2010 i anledning af
Stemmens Dag 2010 i Rundetaarn,
www.stemmensdag.dk

www.detspringendepunkt.net
Optakt
som musik
hvor abstrakt den end er
er tarm træ og messing
som dans
hvor båret den end er
er et arret scenegulv
og to belastede fødder
er stemme
hvad den end siger
strubehoved og tunge
og åndedrag
som musik
som dans
…………………………

stemme er
hvad den end siger I begyndelsen var… Stilhed!?
strubehoved og tunge
og åndedrag
lungers luft
i verdens luft
verdens luft
i lungers

Svend Johansen: Det Blå Træ, Gyldendal 1989.

Med venlig tilladelse fra digterens efterladte.
1001 livs stemmer I
I et mægtigt fløjlssort rum svæver en grøn-blå
klode, en særegen planet badet i lys fra en
strålende sol og en bleg måne.
Vi lægger øret til og lytter:
Vulkaner og jordskælv, tornadoer, hav der
piskes til bølger, og skum der drøner mod
strande, vindens susen i træerne, dyr der piber,
skriger, brøler og synger. En frøkapsel åbner sig
med et smæld!
… og så er der mennesket, mennesket med
stemmen:
For ca. 1,5-2 millioner år siden – måske, det er
bestemt ikke sikkert - i menneskehedens vugge
i Afrika begyndte tidlige mennesker at tilpasse
sig livet på den voksende slette ved at gå mere
oprejst. Det medførte bl.a. ændringer i hjernens
størrelse, strubehovedets placering, og dermed
i vores evne til at lave mere artikulerede lyde
end den umiddelbare kommunikation ved grynt
og hvin, som vi kender fra aber. På det
tidspunkt var den gren på livets træ, som kaldes
menneskets allerede omkring nogle millioner år
gammel.
Tungen som tidligere mest var et smagsorgan,
fik nu i voksende grad rolle som taleredskab.
Dyr har forskellige lyde og signaler, som betyder
noget forskelligt. Ét advarselsskrig kan betyde
slange, et andet ørn, men de har ikke vores
komplekse lydforråd og grammatik.
For 3-400.000 tusind år siden ser det ud til, at
mennesket i sin udvikling var kommet frem til
muligheden for et lydforråd, der minder om
vores. Et egentligt talesprog slog måske
igennem for omkring 100.000 år siden.
”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle
racer og folkeslag tilhørende vor moderne art har
det symbolske instrument nået nogenlunde
samme grad af kompleksitet og
kommunikations-egnethed.”
Peter K. A. Jensen,
Menneskets Oprindelse og Udvikling,
Gyldendal 2001.
Det er nærliggende at sammenligne den
sproglige udvikling og den genetiske udvikling,
som har så mange lighedspunkter, at den mest
afgørende forskel må siges at være
hastigheden; i sproget er den hurtig, i biologien
er den langsom.
Når celler muterer minder det om, hvordan
sprogets begreber løbende får ny betydning
1001 måneders stemme I

I et mørkt og trangt men lunt og trygt rum

svæver et foster i vægtløs symbiose med sin
mor.
Lyden er vigtig: hjertets slag, blodbanernes
brusen.
Vi kan genkende både fars og mors stemme og
huske sange som de har sunget i vores
fostertilstand.
Øret er det sanseorgan, som bliver først færdigt
i fosterets udvikling

… En smal passage, et vældigt pres, forløsning

til skærende lys, luft der river i lungerne
Vi kommer til verden med et vræl!
Det forventes. Uden dette skrigende livstegn
ville bekymringen brede sig.
Det er vores første budskab, vores første sang
til verden…

”Små børn har en medfødt evne til at arrangere

ord i et grammatisk system.”
Dr. Phil. Axel Michelsen
Citatet ser måske ret harmløst ud, men det er
helt afgørende for vores forståelse af, hvad det
vil sige at være menneske, at sprogvidenskaben
i samarbejde med biologer har fundet frem til
dette.
1001 livs stemmer II
For hen ved 60.000 år siden synes der at ske en
markant udvikling i menneskenes kultur:
Fra denne tid har man fund af begravede døde
og kunst i form af hulemalerier og som
smykker. Redskaber bliver væsentligt for-
bedrede og der har givet været en øget
udveksling af genstande og materialer.
Det var næppe sket uden talesproget, uden
stemmen!
En hypotese lyder, at de imponerende livagtige
hulemalerier af dyr primært blev malet i de
områder af hulen, hvor der var en markant
akustik.
Livet var kultisk, stemmen var magi, som sang,
som besværgelse, i aktiv skabelse.
At udforske mundhulens muligheder er basis for
vores kultur.
”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen
for menneskets anden evolution, kulturen,
ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan
i denne forbindelse ses som den primære kultur-
skabende faktor; sproget er selve kernen i
menneskets kultur og det, der gør denne
levende. Enhver kultur har sin egen
karakteristiske mytologi, traditioner,
moralbegreber, historie - med andre ord: en
fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til
grund for det alt sammen. Derfor er vi kun
gæster i hinandens kulturer, når vi taler
forskellige sprog.”
Peter K. A. Jensen,
Menneskets Oprindelse og Udvikling,
Gyldendal 2001.
1001 måneders stemme II
Gaa-guu-gryyy!
… er det sang eller tale? Barnet ligger på ryggen
og pludrer, øver sig, motionerer sit mundtøj,
savler lidt. Forældrene er ivrige, på tæerne for
at stimulere og iværksætte overførslens
mirakel.
Hvordan forplanter sprog sig fra en generation
til den næste, ville sproget forsvinde, hvis alle
blev enige om at tie de næste 30 år?

For at danne forståelige ord fra talesproget skal

et stort antal musklers bevægelser koordineres.
Alligevel klarer de fleste springet, mens de er
forbavsende små. Lydene bliver til ord, sangen
får mere form.

En far skriver om sin datter på 7 måneder:

”Den lille Sarahmus har et vidunderligt lyst sind.
Jeg synger med hende, når jeg vasker op. Der kan
være "#%%&%/&/ SÅ meget lyd i sådan en lille pige,
for hun fyrer den totalt af, det lyder ret godt.
Hun lærte efter et par måneder at sige "ma" for
mor og mad og "ba" for far. Siden er hendes
ordforråd eksploderet. De fleste ord har kun
mening for hende. "Mam" er "mad", "mem er
"godt", "mim" er "dårligt"
Sarah har for længst lært at trutte i en
køkkenrulle (sjovt) og kopiere fars klap med
rytmespark, lige nu er hun vild med at slå to
stykker legetøj mod hinanden for at lave lyd.”
1001 livs stemmer III
Mennesket bliver samler og jæger, senere hyrde
og jordbruger og endelig begynder bysamfund
at opstå. Handel bliver et vigtigt element. Hvert
trin kalder på nye anvendelser af stemmen som
kommunikationsredskab, til kontakt med
naturen, i sang, til at viderebringe kundskab og
kultur.
Når vi råber til hinanden over lange afstande,
har vi en tendens til at bruge tonetrin som i
sang. Musikken har en universel rod som deles
med sproget.
For 6.000 år siden ser man de første kim til de
højkulturer, som mest folder sig ud i de
frugtbare områder med venligt klima.
Ifølge myten om Babelstårnet, var der en tid,
hvor alle jordens folkeslag forstod hinandens
sprog. Menneskene besluttede at bygge et tårn,
som nåede op til himlen. Gud følte sin magt
truet og straffede dem ved at lade den store
sprogforvirring indtræffe, så de ikke længere
forstod hinandens sprog, og Babelstårnet
styrtede sammen.
En vigtig revolution indtræffer, idet symboler
og billeder kan vise hen til ord og begreber i
sproget.
Den første skrift har rebuspræg og stiller et
spejl op foran mennesket bæreren af stemmen
og talesproget.
Sproget kan indfanges, beskrives og sættes i
system. Den, som behersker denne proces, får
magt. Billederne taler, symbolerne taler,
tegnene taler med deres egen stemme!
Det kultiske er stadig det bærende element i
oplevelsen af kulturen.
1001 måneders stemme III
Når der først er hul på bylden, går det stærkt. Der er ingen grund til at vente med
Barnet vil ofte tale og synge for sig selv og musikundervisningen til skolealderen. Der er
andre, nærmest for egen fornøjelses skyld. sket en stor udvikling indenfor babyrytmik og
Mængden af indlært stof er kolossal. Her er et musikalsk legestuer de seneste år, hvor også
eksempel på sproglig udvikling i et barns første sangstemmen kan stimuleres på en tryg måde.
år:
1 år: 3 ord
1 år og 3 måneder: 19 ord
1 ½ år: 22 ord
1 år og 9 måneder: 118 ord
2 år: 272 ord
3 år: 1.000 ord
4 år: 1.500 ord
5 år: 2.000 ord
… Fra 1½-årsalderen læres altså flere nye ord
hver eneste dag!!
Udvikling sker gennem leg, der ligesom sproget
har sine regler.
Klangen udvikles også og beherskelsen af
ordenes udtale og sætningers grammatiske
opbygning øges. Sangen vokser, bliver små
fortællinger og tager form. Barnet henvender
sig også til verden med sit kropssprog, men
stemmen og talesproget bliver mere og mere
vigtigt, mere og mere artikuleret.

Moooaar! Jeg er færdig! Avra for Laura! Ved råb,

remser og legende sang bliver sangens og
talens fælles rødder tydelige.
1001 måneders stemme IV
Gennem de første år accelereres vores
indlæring af sproget. I en alder af 8 år lærer
børn omkring 30 nye ord hver eneste dag!!
I samme alder bliver sprog og stemme skolet,
disciplineret via den visuelle sans: den sorte
tavle, det hvide papir og nu også den flimrende
computer. Man lærer at holde ord og begreber
op foran sig på en skærm, ydre eller indre.
Hør for dig, hvordan børn i 2. klasse bruger
stemmen i en regnetime.
Lad derefter klokken ringe og hør for dig,
hvordan børnestemmerne folder sig ud i
frikvarteret!

Opdelingen mellem følelse og ratio, og roden til

mange konflikter mellem disse to størrelser
kommer stærkt til udtryk her.
Barnet taler ikke bare for sig selv, men nu også
til sig selv, reflekterer over sin egen vilje.

I børnenes eget univers opbygges ofte

komplekse verdener med nuancerede regler og
figurer. Stemmen bruges i leg til at efterligne
orker, Anders And, dyr, fantasifigurer osv.
Oplæsning og godnatsang nedtrappes, læsning
af egen lyst optrappes.
1001 livs stemmer V
I løbet af middelalderen udvikles flerstemmig-
hed i sangen i høj grad i et samspil med
kirkerummenes akustik.
I Europa præges udviklingen af kirken som
forkynder Guds Ord og den hellige tekst.
Accenten forskydes fra messe til prædiken
samtidig med at de åbne, nøgne middelalder-
kirker ved reformationstiden bliver mere
akustisk dæmpede, med loger, stof mm.
Operasang er som skabt til de akustiske rum i
koncertsalene og fødes som selvstændig
kunstart, uafhængig af kirken.
Gutenberg
Martin Luther
Gutenberg opfinder omkring 1450 trykpressen
med løse typer. Det medfører en revolution i
udbredelsen af lærdom og læsekundskab.
Trykpressen havde dog været kendt i Kina i
1000-tallet, men var mindre egnet til deres
billedtegn.
Lærdom dyrkes, men er endnu for de
forholdsvis få. Der er et stort skel mellem elite
og pøbel, mellem læsende og analfabet, og så
sandelig også mellem deres måder at bruge
sprog og stemme på.
Den mængde tekst som en gennemsnits-
dansker for et par hundrede år tilbage læste i
løbet af et helt liv svarer omtrent til, hvad en
moderne gennemsnitsdansker læser i løbet af
en enkelt dag! Tilsvarende er vores ordforråd
vokset nærmest eksponentielt det sidste halve
årtusind og vi forholder os i langt højere grad til
abstrakte begreber.
Luther læste indenad!
… Martin Luther (1483-1546), som bla.
arbejdede for at fjerne det latinske sprogs
hellige status, var måske ikke den eneste i sin
samtid, der mestrede den kunst, men der er
sikre overleveringer om, at han vakte betydelig
opsigt ved ikke at behøve at læse teksten højt.
Han kunne det nu til dags selvfølgelige - at læse
stille for sig selv.
Det fortæller noget vigtigt om de koblinger der
skabes mellem begreb, lyd, tegn og bevidsthed.
1001 måneders stemme V
Ved puberteten skabes den voksne stemme,
dybere, kraftigere, mere klangfuld. Det går
hånd i hånd med andre udviklinger og
omlægninger af de seksuelt-kreative kræfter.
Drengene udvikler mandsstemmen. Når kvinder
og mænd synger enstemmigt sammen er
mændenes toner reelt en oktav dybere,
svarende til halv frekvens og dobbelt bølge-
længde. Oktaven som princip er fundamentalt
at forstå for sammenhængen mellem sprog,
musik og bevidsthed.
Før puberteten sang både drenge og piger i
kvindernes leje.

Pigernes stemmer omlægges også mht. til klang

og toneomfang i alderen 10-15 år, en proces
med flere stadier, som især kan registreres på
sangstemmen
Den nye stemme kan især for drengene være
svær at finde balancen i. Der er ofte behov for
vilde udladninger ved koncerter, fodboldkampe
og i-byen-aftener.
Blufærdighed overfor barndommens følelses-
udtryk. Der lægges begrænsninger ind i
kropssproget, beherskelse bliver en vigtigere
faktor, jo mere vi nærmer os en voksen
identitet.
Samtidig er der megen opmærksomhed
omkring sangere og deres udtryk, ofte som et Edvard Munch: Pubertet
oprør mod de voksnes verden.
1001 livs stemmer VI
De sidste par hundrede år har været
opfindelsernes epoke og mange af dem har
været tæt knyttet til stemmen og kommu-
nikation i det hele taget: Telegraf, telefon,
fonograf, radio, grammofon, fjernsyn osv.

Den tekniske udvikling er sket i en tid præget af

mænd, mænd med slips og sort jakkesæt,
dannede mænd, hvor skellet mellem følelse og
ratio er meget udtalt. Den tekniske udvikling
har udfoldet sig i en periode, hvor følelsernes
godkendte udtryk kom frem inden for
rammerne af en raffineret dannelseskultur.
Så meget desto større effekt fik modbillederne:
En taler som gejler store folkemængder op med
voldsomme følelsesudladninger er det for-
gangne århundredes mest markante udtryk for
stemmen på godt og – i dette tilfælde især –
ondt!
I underholdningskulturen bliver det efter-
hånden klart, at mennesker ikke trives som
tandhjul i maskinerier. Der skal jazz, doo-whop
og rul i hoften til for at løse finkulturens
snærende bånd! Der er udtalt forskel på
sprogets form og klang, når man lytter til
optagelser fra hhv. før og efter ungdoms-
oprøret.
Sang og musik er den drivende kraft i kulturens
udvikling og gennem massemedier bliver det
også en af de vigtigste handelsvarer.
1001 måneders stemme VI
Det voksne menneske har stemmeret og
myndighed, ønsker at lade sin stemme høre og
trives ikke, hvis det ikke lykkes.
Status viser sig ofte i, hvem der får lov at føre
ordet, og hvilke personers ord der tillægges
vægt.
Man vil give et udtryk for sig selv og stemmen
er et vigtigt element i dette.
Men mange mennesker bærer også på
stemmer, som ikke har fået lov at folde sig ud
eller ikke er forløst på forskellige områder. Vi
hører det mere eller mindre bevidst, og det får
betydning i de sociale spil.

Voksenlivets udfordringer som ansvarlig

forsørger/ partner/ ansat/ overordnet/
opdrager/ gruppemedlem osv. stiller en bred
vifte af forskellige krav til stemmen og sproget.
Men mange voksne menneskers stemmer låses
fast i få spor.

Hvem giver jævnligt sig selv lov at synge af fuld

hals, råbe af sine lungers fulde kraft eller hviske
blidt og indfølende?
… Vist nok ikke alle!
1001 livs stemmer VII
De seneste ti år har udviklingen inden for it
været så voldsom, at det i højeste grad får
betydning for vores måde både at opleve og at
bruge stemmen.
Nye kommunikationsmidler skyder op:
sms (med T9-stavesystemet!), chat, mail,
mobiltelefoner, Skype, mp3, 5-kanals stereo,
dvd.
Internet er i høj grad et visuelt medie, som
opdyrker vores evne til ’skøjte’ og ’zappe’, af
ren og skær nødvendighed for mængden af
information er vokset kolossalt. Vi har for
længst i de 10 år der er gået af dette årtusind
frembragt flere skrevne ord end alle de
foregående tilsammen.
I mindre grad bliver der plads og tid til
fordybelse, selvom Internet er mindre passi-
viserende end tv.
Det kan synes som om, de fælles referencer
tyndes ud, også når det gælder sproget, og
opløsningstendenser, mht. sprogets menings-
indhold er i hvert fald ikke blevet mindre på
trods af højere uddannelsesniveau.
For en del unge vil det at lytte til et foredrag
eller en radioudsendelse baseret på tale være
som at lytte til et helt fremmed sprog.
Nye udtryk som rap og poetry slam følger op på
en ret veludviklet tradition for at vende sproget
på hovedet, men mange savner vist
fornemmelsen for begrebernes rødder, så vi
bliver fremmede i sproget..
Syntetisk tale er tilgængelig for alle. På
www.adgangforalle.dk kan du få din computer til at
læse en hvilken som helst tekst op.
Man kan ringe til ”samtalerobotter”, hvis man
føler sig ensom.
1001 måneders stemme VII
Med alderdommen får stemmen en mere hul, 8. "Jeg skal lytte i himlen!" Den døve Ludwig
tør og sprukken klang samtidig med, at styrken van Beethoven, 1827.
og tempoet oftest bliver mindre. Nogle vil 9. "Mehr Licht!" (mere lys!) Johann Wolfgang
ligefrem have en tynd og pibende stemme. von Goethe, 1832.
10. "Alt i alt ville jeg hellere være i Philadelphia!"
Men med alder og erfaringer vil man Komikeren W. C. Fields, 1946.
efterhånden i stemmen kunne finde mildhed, 11. "Men hvordan dør bønderne?" Leo Tolstoj,
fasthed, afklaring, styrke, modenhed, som kan russisk forfatter og greve, 1910.
give indholdet mere vægt og præg. 12. "Bare rolig, den er ikke ladt..." Terry Kath,
rockmusiker, dræbt 1978 ved vådeskud.
Vi forlader ofte denne verden med lyd eller ord 13. "Endnu er maleriet ikke opfundet." Pablo
på læberne. Dødsrallen lyder måske lidt Picasso, 1973
uhyggeligt, men fødslens livsbekræftende skrig 14. "Hæng bruserforhænget inden i
er jo heller ikke umiddelbart en æstetisk badekarret!" Hotelkongen Conrad Hilton, 1979
nydelse, så det ville måske også være for meget
at forlange det ved døden.
Alligevel har mange mennesker udtalt noget
prægnant ved deres afgang, her er et par
eksempler blandt mange berømte sidste ord:
1. "Forstyr ikke mine cirkler!" Arkimedes, græsk
matematiker, dræbt 212 f. kr. af en soldat
2. "Et tu, Brute?" (også du, min søn Brutus)
Julius Cæsar, myrdet 44 f. kr.
3."Åh, Allah, lad det blive så!" Muhammed, 632.
4. "De skyder elendigt. De kan ikke ramme en
elefant på den afst..."
General Sedgewick i den nordamerikanske
borgerkrig, 1861 -65
5. "Alle mine besiddelser for at måtte leve
endnu en stund..." Dronning Elizabeth 1, 1603.
6. "Pardonnez-moi, monsieur." (Undskyld, hr.
bøddel, hvis jeg trådte dem over tæerne.)
Dronning Marie-Antoinette, halshugget 1793.
7."Josephine...!" Napoléon, 1821
Med 1001 stemmer har du måske bemærket,
hvordan den individuelle udvikling foregår
meget komprimeret i de første faser og mere
adstadigt i de sidste, mens det for den
kulturhistoriske udvikling er omvendt…
Så her står du nu med din stemme og dine
spørgsmål:
Hvordan ser stemmelæberne ud?
Hvad er en formant?
Hvorfor bliver man hæs?
Hvor mange forskellige måder findes der at
synge på?
Hvad er forskellen på Y og I?
Vi håber, du også har andre spørgsmål!
Måske vi kan finde både lyd og svar i fællesskab!
RECITATOR

han rejser sig

han er i embede nu
han har ingen embedsinsignier
og ingen overleveret Stor Fortælling at recitere
han har kun sin stemme
og et resonansrum:
foran sig sin død og de utallige ufødte
bag sig sin barndom og de utallige døde
og mellem disse usynlige vægge
rettet mod et eller andet muligt
uden for denne bog
efter den
i en slags Stor Fortælling alligevel
stemmens klang
dens inflektion og fald
kun stemmen
hør

Svend Johansen: Det Blå Træ, Gyldendal 1989

Med venlig tilladelse fra forlag og digterens
efterladte.