HIMMELLYS

Fra Lambsprinck:
De Lapide
Philosophico,
Frankfurt 1625
På heldige dage - og som her på van
Goghs maleri - kan vi se sol og måne
på himlen samtidigt. Når månens
lysende skive er fuld og steget op
inden solnedgang, står de to
himmellys diametralt overfor
hinanden.
STØRRELSER
I skolen har du sikkert lært, at solen er en kæmpe, og månen i forhold til den bare
lillebitte.
Hvis solen var så stor som Rundetaarn - 15 meter i diameter - ville månen være som en
bordtennisbold.
Men prøv selv at sammenligne!
I stedet for at betragte himmellysenes
absolutte størrelser, kan vi være tro mod
vores udsigtspunkt og måle, hvor stor en del
af synsfeltet både sol og måne dækker, altså
deres relative størrelser på himlen.
Nogle dage føles månen stor, men det er
faktisk ikke meget, diameteren varierer, ca.
12%.
Og som du kan se, er dens relative størrelse
meget præcist den samme som solen!
FORMØRKELSE!
Fra et dagligdags, jordisk perspektiv er det forunderlige altså, at de to himmellys - dagens og
nattens - ganske enkelt er lige store!
Vi får syn for sagn ved solformørkelse, hvor månens skive perfekt dækker for solens.
'Diamantringen' varer så kort, som når man i kirken siger et 'ja' og et 'amen', netop fordi de to
passer så fint sammen!
Men det gælder jo altid om at holde tungen lige i munden og være vågen, når man skal finde ud
af, om man skal skelne eller se på ligheder...
Hmm, når sol og måne er lige store, hvor store er de mon så?
Størrelser afhænger af øjet, der ser!
Vincent van Goghs sole og måner fylder meget!
– ligesom de gør på børnetegninger!
I København er det oplagt at studere himlen og dens lys og mørke fra
Rundetårn, hvis opførelse begyndtes i 1637.
Når du er kommet op til platformen på toppen, kan du gøre store øjne, ligesom
hundene i et vist eventyr...
For du kan jo se både by og himmel hele horisonten rundt!
Det fantastiske panoramafoto, som dækker hele cirklens 360 grader, kan du
finde på www.rundetaarn.dk
... og du kan på de dage, hvor der er åbent om aftenen, være heldig at se en flot
solnedgang.
Så kan du spørge dig selv:
Hvis nu solen var en lille rund perle, hvor mange skulle man så bruge til en
perlekæde, der kan nå hele vejen rundt langs horisontens rand?
NIX FLERE ENDNU!

Du har sikkert gættet for lavt!

Set fra Jorden fylder både sol og måne

godt en halv grad, 32 bueminutter, af
horisont-cirklens 360 grader.

Det betyder, at der langs horisonten kan

være 360x 60/32= 675 sol- eller
måneperler!
Det er mange flere end på perlekæden
her!
Husk det til senere, for det er noget, vi
skal vende tilbage til og bruge!
MØNTEN OG MÅNEN
Hvor langt væk skal du holde en femkrone
fra dit øje, for at den nøjagtigt dækker
månens skive?

Beklager, dine arme er ikke lange nok, det

handler om over 3 meter!
... Men måneskiven passer præcist med
femkronens HUL, når du holder den ud i
en afstand af 59 cm fra øjet - strakt arm!!

Så lille er månen... og solen!

På fotoet gøres eksperimentet med en stållineal på 60 cm.

Ole Knudsen fra Steno Planetarium, Århus, som gjorde opmærksom på ovennævnte forhold,
fortæller også, at Carl Zeiss-fabrikken, der fremstiller præcisionsinstrumenter til foto- og
måleudstyr mm., i sine planetarieprojektorer laver månen dobbelt så stor som i virkeligheden, for
ellers ville publikum ganske enkelt blive skuffede og synes, at den virker alt for lille!!
Her er vi tilbage ved panorama-fotoet fra Rundetaarn, 360o rundt langs horisonten, nu i sort-
hvid for at tydeliggøre pointen:
Ovenover Vor Frue Kirkes tårn, midt i billedet, kan du måske se en lille sort prik. Denne prik
fylder lige så meget som en sol eller måne på himlen!
I forhold til Rundetaarn står Vor Frue stik sydvest, så denne situation kan både opstå for solens
(omkring vintesolhverv) og månens nedgang.
Når de fleste alligevel tænker, at solen og månen da må være større end det, er det
fordi, de to himmellys heldigvis stadig fylder meget i vores bevidsthed - i den
henseende er vi alle som børn der tegner!
ØJET ER EN SOL!

”Wär' nicht das Auge sonnenhaft, Es

würdenie die Sonn' erblicken”

"Hvis ikke øjet selv var en slags sol, ville

det slet ikke kunne opfange lyset!"
(Frit oversat, DSP)

... sådan skrev den gode gamle Goethe,

som godt turde se tingene i øjnene. Det var
1. september 1805
... og heldigvis mente han det ikke
helt så bogstaveligt som sin
landsmand Gustav Fechner, der 25 år
senere blev blind af at kigge for
længe på solskiven.
For de gamle ægyptere var sol og måne henholdsvis Horus-
falkens højre og venstre øje!
SOL OG BELLIS

Har du nogensinde spekuleret

over det mysterium, at blomster
kan skabe deres pragt uden selv at
kunne se?
Hvordan finder de mon de smukke
former og farver?
I Tolkiens bog Hobitten gættede Bilbo gåder
med en slimet, slesk og uberegnelig Gollum:
” Ét øje i et blåt ansigt
så et øje i et grønt ansigt
”Det er som dette øje,”
sagde det første øje,
men det ene nær ved jorden
og det andet langt fra jorden.””

… og Gollum kom i tanke om svaret:

”Sss, sss, min dyrebare,” sagde han. ”Det er
solen, der skinner på bellisblomsterne!”
Øjets regnbue hedder Iris!

Iris er navnet på en smuk blomst og

på den kulørte del af vores øjne.

Iris er også det græske navn på

regnbuens gudinde.
 EN KÆDE AF IRIS

Mennesker er forskellige, men størrelsen af øjets iris - den kulørte del - er den
samme for os alle: 11 mm i diameter.
Glem nu ikke, at der kan ligge 675 sol- eller måneperler i kæde langs horisontens rand! Lad os nu lave
en stor perlekæde med 675 perler á 11 mm altså perler på størrelse med iris!
Så vil du kunne stille dig i centrum af en cirkel - som et Rundetaarn ved solnedgang - og kædens
omkreds vil svare til en horisont - med sole og måner langs randen.
Kædens længde bliver så 675x0,011m = 7,425 meter.
En cirkel med omkredsen 7,425 meter har radius - fra centrum til periferi af vores perlekæde - på 1
meter og 18 centimeter.
HVAD BETYDER SÅ DET?
Jo, når du med afstanden 1 meter og 18 centimeter står overfor et andet menneske, vil de to øjne,
du ser, have samme relative størrelse som solen og månen har på himlen!
Her du kan se hvordan: Fra øje til øje en meter og atten!
Graveringens ophavsmand, Michael Maier, var aktiv ved Kejser Rudolfs hof, som også
Tycho Brahe søgte til, i alkymisternes og astronomernes hovedstad, Prag. Her fra det
symbolmættede værk Atalanta Fugiens (1618).
Maier er også ophavsmand til illustrationen på dias nr. 7.
Det smukke øjenparti er fotograferet af Johanne Kirouac og vises uden politiske bagtanker: Det blev
valgt som vinder i kategorien 'beautiful eyes' på www.photos-of-the-year.com Tusind tak for venlig
tilladelse til Johanne Kirouac! Hvis du ser pigen med sløret i øjnene med en afstand til skærmen på ca.
60 cm - afhængigt af skærmstørrelse og indstillinger - opnår du det samme med hensyn til størrelsen,
men levende øjne stråler heldigvis på en ganske anden måde, så prøv hellere eksperimentet med et
menneske!
Antropologen Edward T.
Hall lavede i 1966
grundige undersøgelser
over, hvad den fysiske
afstand betyder i vores
relationer. Han fandt
frem til, at vi alle har
nogle ret entydige - men
dog individuelt og
kulturelt variable - zoner,
som har betydning for,
hvilken karakter vores
udveksling med andre
har:
- Intimzone:
Tættere end ca. 50 cm
- Personlig zone:
ca. 50 cm- 120 cm.
- Social zone:
ca. 1,2- 3,5 m.
- Offentlig zone:
ca 3,5- 7,5 m.
Albrecht Dürers (1471-
1528) Adam og Eva er et
diptykon - to-delt billede.
De står og tripper på
grænsen mellem den intime
og den personlige zone.
Relationen bliver naturligvis en anden, når de står på grænsen mellem den personlige og den
sociale zone - som hinandens sol og måne!
... og når de er rykket ud på grænsen mellem social og offentlig zone, skal
tiltrækningskraften være stor, hvis afstanden skal overvindes - nu er de
hinandens planeter eller satelitter!
Så sol og måne er ikke bare nogle lysende kugler på en fremmed, hvælvet himmel.
VI MÅ SE DEM SOM VENNER!
I neon bli´r det nu bøjet: Husk dit glimt i øjet!

Tegningen af Sol og Måne sidder lige i øjet!

Tusind tak for den til Charlotte Petersen www.kunstmaskinen.dk!
Fik du set det, du ville?
Husk at kigge på himlen, når den som en dybt fløjsblå kuppel overstrøet med funklende stjerner
hvælver sig over os. Ligesom 675 sole eller måner kan danne ring om horisonten, kan vi fylde hele
himmelhvælvingen med sole og måner, men så skal vi bruge 60.000!! Med det blotte øje kan vi se
3.000 stjerner!
Xylografiet minder om renæssance-kosmologi, men er graveret af Camille Flammarion i 1888.