TRIP- TRAP- TRIP- TRAP-

TRIP- TRAP… lyden af små

klove mod egeplanker…

- Hvem er på trip på min bro?

råbte trolden
- Kan det ikke være HIP som HAP?
svarede den mindste Bukke Bruse.
- Nej, det bliver sgu mere haps end hip,
for nu kommer jeg og æder dig!
- VISSE-VASSE! Du kan true, du kan
tigge, du kan hugge, du kan stikke, men
bukke eller bakke, det vil jeg sgu ikke,
brægede bukken, og så længe du går
rundt med KLIP-KLAPPER, har du
alligevel ikke skyggen af en chance for
at indhente mig!

Og så sprang det kåde kid af sted i

SIKSAK over bjergsiden, mens
klipperne klaprede, op på sæteren, hvor
den skulle gumle og gnaske, savle og
smaske i saftigt grønt græs.
Trolden mulede og skumlede over rekordvarme
somre og over sin popsmarte fodbeklædning,
der, udover at skrabe den dejlige tå-lakrids væk,
nu havde forhindret ham i at slå FLIK-FLAK
over broen i jagten på den lille steg.
For bagsiden af moderigtige og velflaprende
sandalers medalje var, er og bliver en drastisk
nedsættelse af løbehastigheden… Tilmed havde
remmen nu lavet et gnavsår ved Adis storetå.
Han længtes efter regn og rusk, sne og slud og
godt gammeldags SJIP-SJAP, som kunne give
næring til ny tå-lakrids, men i vejrudsigten var
der ingen tegn på silende regn eller slud, og
imens kunne han blot spejde op over bjergsiden
og den undslupne buk.
- IH- AH, IH- AH!, lød det pludselig fra den
modsatte side af broen, hvor et æsel nærmede sig
med ryggen fuld af PIK-PAK.

Det var ikke mad for selv en sulten trold, men

æslet skulle i hvert fald ikke have lov at hovere
over situationen ved broen uden først at gøre
nytte!

- Her er kun passage mod betaling af afgift!

brølede trolden af sine lungers fulde kraft.
- Tja, nå ja, så er der vel heller ikke grund til at
trampe mere i det, så værsgo, tag du bare for dig,
skrydede æslet, for det er lutter KRIMS-KRAMS
og TINGELTANGEL, jeg har i sadeltaskerne, og
det vil ærlig talt være en lettelse at komme af med
en smule!
- Jeg snupper lommeuret her! Råbte trolden, og sig mig så lige hvad klokken er!
- Læg selv øret til og lyt! sagde æslet.
Og mens trolden fordybede sig i lommeurets TIK-TAK, smuttede æslet rask over broen.
- Hør hov, hør hov, det lød som hov mod planke, det ligner snart en tanke, jeg blev snydt for at ride
ranke! snerrede trolden.
Men inden han for alvor kunne brøle sin skuffelse ud, blev han afbrudt af en særpræget stemme…
- KRIBLE-31-KRABLE-32-KRIBLE-33-KRABLE-34-KRIBLE-35-KRABLE-36-…
- Nu er den sgu da RIV-RAV-ruskende gal, stønnede trolden, det rabler vist for mig og
klokken er for alvor ved at falde i slag! HVEM ER DET DER KRABLER PÅ MIT UR?
Og så slyngede han uret ned mod broen, så der lød et KLING-KLANG af messing mod
egeplanker, idet tandhjul, fjedre og skruer fløj hid og did.
- Krible-37-krable 38-krible-39-… Hør, sikke et
skrig og skrål kammerat, går du ikke lidt over
gevind, mumlede larven, mens den kravlede over
de spredte urdele på broen og næsten kom ud af
rytmen… øh, krib.., nej krable-40-krible-41… Det
er ikke let at være lille, laber og net, når man helst
vil være sommerfugl, men er lidt sløv i optrækket,
ikke gider forpuppe sig og måske er lidt sent
udviklet. Det er også sin sag at være forelsket i én
som allerede har fået sine smukke vinger, mens
man selv slæber sig rundt på frier-og larvefødder.
Jo, BIM-BAM-BOM, kammerat, klokken er vist
faldet i slag for mester Jakob, men hvis man vil et
lille smut hen på pub.. øh, jeg mener puppen, så
hænger den jo ikke lige ved det første, det bedste
hjørne, vel?
– Hør, hvor kom jeg egentlig til, nå jo, krable-42-
…¨
- Så kan det fanden-gale-mig snart være nok!!
Ekkoet fra troldens raserianfald rungede nu
mellem bjergsiderne. Han var tydeligvis ikke
oplagt til social PING-PONG
- Jamen ok da, så stopper jeg her ved 42, peb
larven, mens den NIPPEDE til et birkeblad. Ved
du så tilfældigvis, om der er et egnet sted at
forpuppe sig lige her omkring?
- Først og fremmest kan du jo rette ryggen, hvis
du ikke er enorm... eller en orm! HI-HI-HA-HA-
HO-HO... troldens grin var helt afsindigt. Han
fortsatte:
- Jeg skal sgu puppe dig et sted hen, hvor du ikke
kan lave dine FIKS-FAKSERIER! Ud af min
kiosk, ikke mere KLINKE-KLANKE!!

Trolden hoppede nu op og ned på broen af bare

arrigskab. Plankerne duvede og fugle fløj udenom
i en stor bue af ren ængstelse.
- Sikke nogle smukke sandaler, nu bliver jeg da helt grøn af misundelse! udbrød larven lige fra
sit bløde hjerte, for klip-klapperne mindede ham om om synet af hans elskede… og så denne
vidunderlige flip-flaprende lyd som af store vinger! Larven var solgt til tå-og stanglakrids på
stedet og var ved at gå i både bro, spinat og spagat på en gang. Den kunne slet ikke dy sig for at
NAPPE trolden lidt i storetåen.Trolden var til gengæld lige på NIPPET til at NUPPE larven som
en hurtig frokost, men tog sig forunderligt nok i det:
- Værsko, sandalerne er dine uden SNIK-SNAK, hvis du blot kan give mig en opskrift på en god
algesuppe, for det er ta’-mig-fa’en ikke så lige til at være kødæder under disse forhold! Trolden
virkede pludselig helt fredelig.
Og den labre larve gav trolden sin opskrift på en
TIPTOP algesuppe:
Lidt af DIT og lidt af DAT, en smule FNIDDER
og FNADDER, en håndfuld SLIM og en sjat
SLAM og MISKMASK for resten.
... Så røres det sammen og simrer i de varmeste
somre, mens bierne summer og frøerne trommer
på strubernes poser i tusinde moser, hvor myg sig
mæsker i de rødeste væsker.
GIFFEN-GAFFEN-GUFFEN!
… og gad vide om det i sidste ende blev trolden
eller larven som forvandlede sig, for mens den
grumme trold i sine bare tæer fordybede sig i
omrøringens kunst, flaksede larven væk med
troldens klip-klapper, som den havde spændt på
ryggen som vinger.
Så hvis du en dag skulle gå i en smuk og
sommervarm have med kaprifolium og
jasmin, og ikke kan forstå, hvorfor der
alligevel lugter mest af troldetæer, så kender
du nu grunden.
Og hvis du lytter godt efter den flaprende lyd,
kan du sikkert også finde den lille labre larve.
SNIP-SNAP-snabelA, lad os runde fabel af
TIP-TAP-tøndestav, hør, jeg suser:
CIAO! ... og I-A-O-W!