Mange synes vist, at det bedste sted at begynde, hvis man vil lære sig selv at kende, er i egen

navle!
... andre sværger til at rejse ud for at møde fremmede navler - her er en indisk!
Måske vil en tredje løsning kunne kombinere fordelene ved de to, så lad os sammen
tage en rejse til VERDENS NAVLE!
I Delfi i Grækenland herskede solguden Apollons ånd over tempelområdet. Og fra sin
plads på en trefod over en klippespalte, hvorfra der emmede underjordiske dampe,
udsagde oraklet Pythia sine slørede profetier. Hun blev søgt af mængder af mennesker,
som valfartede hertil for råd og vejledning fra hele det græske område.
Selve verdens midtpunkt var markeret ved en konisk sten, hvoraf der findes en formodet
kopi på museet i Delfi. Stenen hedder Omphalos, verdens navle!
På denne mønt fra tiden 281-261 fvt. ser man guden Apollon sidde på Omphalos,
mens han ordner sin bue og pil.
... over indgangsportalen til tempelområdet var ovenstående ord mejslet ind: 'GNOTHI
SEAUTON' - 'KEND DIG SELV!'
Det er et opfordring, som man allerede i oldtiden mente havde udspring langt tilbage.
Nogle mente, at den havde Tales af Milet (635-545 fvt.) som ophavsmand, en af de
legendariske 'syv vise mænd' i den græske oldtid.
Man havde altså en formodning om, at man ved verdens navle kunne finde andet end
fnuller, men det krævede, at man stillede sig ansigt til ansigt med sig selv!
Det giver os anledning til at følge verdens
navlestreng endnu længere tilbage, for da
Adam og Eva var blevet forvist fra Paradis
efter syndefaldet, kan man i fjerde kapitel af
første Mosebog læse, at "Adam kendte sin
hustru Eva, og hun blev frugtsommelig og fødte
Kain". Den måde at kende nogen på er altså
rigtig sexet! I den græske bibeloversættelse
bliver det hebraiske 'at kende', 'yada', til
'gnothi', som vi allerede har mødt ved verdens
navle.
Måske lød opfordringen altså ikke bare til, at
man skulle kende sig selv men ligefrem
'befrugte sig selv'! Har du hørt, at man kan
blive 'svanger på sin sjæl'!?
Maleriet er af den tyske renæssancemaler
Lucas Cranach d.æ. (1472- 1553).
KEND DIG SELV!
... og nu vi har sagt frugtsommelig, er det lidt synd, at det er så udbredt at latterliggøre det fine
billede med 'bierne og blomsterne'. For det er jo selve humlen ved forplantningen, den kønnede
formering, at den 'begynder' i planteriget, og at bierne spiller en rolle, som helt bogstaveligt er
livsvigtig ved at overføre planternes 'sædceller' (pollen) til planternes 'æg' (frøanlæg) - fra
støvdrager til støvfang!
Så kan forplantningen finde sted og frugtsommeligheden indtræffe, og det er vel trods alt mere på
godt end ondt!
KEND DIG SELV!
Her sker miraklet - en spirende æblekerne
fotograferet i en håndflade! Når frugten har
modnet sine frø, er tiden inde til at slippe
navlestrengs-stilken til moderplanten. Frugten,
som falder i den niende måned, er billedlig talt
en parallel til barnet, der fødes af moders liv!
Men kun få frø vokser op og bliver til træer,
som selv kan bære frugt. Dette mægtige liv
udfoldes af den 'kernekraft', der findes i frøets
spaltede centrale akse. Hvis du ikke før har
prøvet det, så åbn engang en æblekerne og se,
hvor fint og glat den er delt i to halvdele. Inde
fra spændingsfeltet mellem de to - i
polaritetens livs-fremkaldende møde, kan
spirer vælde frem: søge op mod solens lys, ned
mod jordens mørke! Det samme kan du opleve
med en ært, en mandel eller en bønne.
KEND DIG SELV!
PRØV SELV at lave spirer!
Her er det kikærter, som viser, at LIV VIL!
Spirekraften folder sig ud af denne sjove bønne, som minder om en lille
hjerne, og måske, der findes en ekstra pointe her!
KEND DIG SELV!
Som det ses, har en bønne, inden den begynder sin spiring, også en navle!
Før kimbladene foldes ud over jorden, er kimroden søgt ned i dybet.
Billedet bringes med venlig tilladelse fra www.denstoredanske.
dk/Natur_og_miljø/Botanik/Plantemorfologi/Støvfang KEND DIG SELV!
Der er en pudsig poesi i, at Carl von Linné (1707-78), da han påbegyndte sine
klassificeringer af naturens riger midt i det 18. århundrede, måtte gribe til plantens kønsdele
for at finde de karakteristika, som kan holde til en differentieret analyse. Har en blomst både
støvdragere og støvvej, kaldes den 'tvekønnet', i modsat fald er den 'enkønnet'. Endelig kan
blomsten være 'gold' - uden kønsdele. Når han- og hunblomster findes på samme plante, siges
den at have 'sambo'. Når kønnene er skilt ud på forskellige planter, kaldes det, at planten har
'særbo'.
KEND DIG SELV!
Hvad er et menneske?
- En del af svaret udtrykker F. W.H. J. Schelling således:
"Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i
mennesket"

Illustrationen er en af Michelangelos (1475-1564) berømte fresker:

'Adams skabelse' fra det Sixtinske Kapel.
KEND DIG SELV!
I lyset af, hvad vi har gennemgået, må en
vigtig pointe være, at mennesket bærer sin
iboende plante omvendt og indkrænget!
Støvvejene (kønsorganerne) vender ikke op
mod solen, men nedad! Organerne til
respiration - lungerne som modsvarer træets
blade - findes inde i kroppen!
Stænglen er rygraden, men vi har rod i
hovedet!!! - og det er ikke kun en vittighed!
Det er oplagt, at pubertetsstadiet hos
mennesket rent fysisk svarer til plantens
første blomstring: der hvor muligheden for
den kønnede formering indtræffer.
KEND DIG SELV!
Og så er der dem, der har misforstået
det hele, og som tror det hele handler
om navlepilleri og om at spejle sig selv,
som Narkisssos/ Narcissus, her
gengivet af Caravaggio (1571-1610).
For dem er der vel kun ét budskab, som
måske kan nå ind:
FUCK DIG SELV!
Ved sin fødsel var Narcissus blevet
spået et langt liv, 'hvis han ej kender sig
selv'. Han afviste den forelskede nymfe
Echo, som sygnede hen af sorg. En
anden afvist elsker bad til
skæbnemagterne om, at Narcissus selv
måtte opleve håbløs kærlighed, og den
bøn blev opfyldt af Nemesis, som lod
Narcissus forelske sig i sit eget
spejlbillede.
Frit efter Ovid (43 fvt.-18, Metamorfoser. På dansk: Jeget og narcissismen:
"En kilde klar, glødende som sølv/ hvor hverken hyrde eller skovens dyr/ ej fugl eller nedfalden
gren/ har oprørt vandspejlets ro/ Omkring kilden frodigt græs og træer/ beskytter mod solen og
giver svale/ her drengen engang hviler ud/ og hed af jagten bøjer sig at drikke./ Da fødes i ham
anden tørst/ han bjergtages af sin egen skikkelse/ i kærlighed til en forgæves drøm/ ser han
forundret på sit billede./ Urørlig, stiv som en statue/ begærer han sig selv, og forfører/ sin
kærlighed og bærer/ ved til eget bål."
På stedet, hvor Narcissus døde, finder man
stadig
"en blomst, der med hvide kronblade
kranser den gullige kalk, der er i dens
midte"
... med andre ord: En pinselilje!

Gid du må gå et spirende forår i møde!

...og GNOTHI SEAUTON!

Tillægsgevinst:
J. W. Goethes (1749-1832) urplante
er et udtryk for den tyske polyhistors
intuitive og organiske tilgang til
videnskab. Planten skal måske mere
ses som en slags arketypisk billede
end en konkret biologisk skabelon.
Modellen tager udgangspunkt i
vækstprocessen anskuet som en
sekvens af udvidelser og
sammentrækninger (ekspansion-
kontraktion).
Det er under alle omstændigheder
tankevækkende!