I begyndelsen var Ovum - ægget! Enheden for liv er cellen. En kvindes æg er ikke ret stort - ca.

200 mikrometer i diameter, så det blev første gang beskrevet af forskeren Allen i 1928, 102 år
efter de Baer havde klargjort, at pattedyr udvikler sig fra befrugtede ægceller. På den anden side
er det mere end det dobbelte af et almindeligt hovedhårs diameter, så det er altså synligt for det
blotte øje.
Verdens største celle er såmænd blommen af et strudseæg!
Hele indholdet af skallen fylder over en liter, så her er masser af næring.
Men skal det i stedet blive til liv, må det, før æggehvide og -skal dannes, befrugtes af
en anden celle, strudsehannens sædcelle!
Nu sker der vist snart noget!
Forskning har vist, at det ikke bare handler om at komme først, når de kvindelige og
mandlige kønsceller mødes og smelter sammen. Ægget kan åbne eller lukke sig for
sædcellerne, 'så det får den, det vil have'.
Her er der ikke det store valg!
Forskellen mellem mand og kvinde spejler sig i kønscellerne:
Den virile sæd som ivrigt vibrerer sig fremad, mens ægget roligt ruger og afventer. Mænd
producerer løbende milliarder af sædceller, mens det foster, som skal blive kvinde, allerede i
livmoderen udvikler alle de æg, hun siden skal modne som kvinde.
Det æg, som er blevet til dig, blev altså til i din mor, mens hun som foster lå i din mormors
livmoder!
... som i en russisk Matroshka-dukke.
Matroshka betyder bedstemor!
... eller det kendte religiøse motiv, Den
Hellige Anna Selvtredje
- her i Leonardo da Vincis fortolkning

Tilføjelse fra Naja Abelsen:

"...i virkeligheden bevæger ægget sig også,
ruller stille og roligt gennem
æggelederen, godt masseret og fimret langs ad
kanalen, og altid SAMME vej
rundt, følger jordklodens drejning/
corioliskraften, hvad ved jeg, og
ruller videre efter befrugtningen og de første
celledelinger indtil blastula sætter sig fast...vi
hunkønsvæsener er ikke heelt så passive endda!"
 Hmmm... æg, matroshka. Du
synes måske, der er lidt rigeligt
fokus på det kvindelige bidrag
til forplantningen!? Men det er
såmænd et beskedent forsøg på
at rette op på årtusinders
modsatte slagside, hvor man
har forestillet sig kvinden som
en mark, manden skulle pløje
og tilså, så hans sæd (jvf. korn)
kunne vokse op.

Man forestillede sig, at det var manden, der plantede sit liv i den modtagende natur, som ikke i sig selv
bidrog til resultatet andet end ved miljøets præg.
Til venstre ses denne forestilling udtrykt i form af sædcellens 'homunculus' ('lille mand') i et studie af
sædcellen fra 1695. Antonie van Leeuwenhoek (1632-1723) havde kort forinden anvendt sit
nyopfundne mikroskop til at studere sædceller for første gang - altså længe før æggets opdagelse,
selvom den langstrakte sædcelles længde kun er det halve af æggets diameter. Til højre ses tegning fra
Grays Anatomy, 20. udgave, 1918. Der er mellem 50 og 500 millioner sædceller i en ejakulation.
Prosit! Hvis du får trang til at nyse, kan sammenhængen være, at pollen netop er planternes sædceller.
Her ses et lille udvalg. Et sædekorn er, ved vi nu, ikke et pollenkorn, men et resultat af, at
pollenkornet har fundet en kornplantes støvdrager at befrugte. De største pollen er på størrelse med en
kvindes ægcelle, de mindste på størrelse med sædcellens hoved.
Med struds og menneske har vi besøgt dyreriget, så her er embryonet af et gingko-træ
(tempeltræ) blotlagt!
Efter de to kønsceller - æg og sæd - er smeltet sammen, begynder en celledelingsproces, også
kaldet mitose, som udvirker, at det kommende foster består af først to, så fire, siden otte,
seksten, toogtredive osv. identiske celle-enheder.
Det er en forunderlig spejling af det, der ligger forud for de to kønscellers møde, for de er
begge betinget af to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre, seksten tipoldeforældre
osv.
... mindede tallene dig om noget?

Her ses Yin & Yang omgivet af otte

trigrammer, herunder 64 heksagrammer.
En biologisk eller universel proces spejlet i
menneskelig begrebsdannelse!?
På et tidspunkt efter mange delinger, men inden celleklyngen fæstner sig i livmodervæggen,
går den over i det hule blastula-stadium. Siden sker der en indkrængning. Det som var en binær
proces - et totals-system i udtryk - differentierer sig nu i tre lag, der bliver basis for forskellige
kropslige funktioner - cellerne specialiserer sig. Det er på dette stadium, efter cirka 16 dage,
faderens genetiske kode sætter sit aftryk på udviklingen.
De tre kimlag i gastrula-stadiet hedder ektoderm ('ydre lag'), endoderm ('indre lag') og
mesoderm ('mellemlag').
Processen er vigtig at forstå i forhold til stamcelle-begrebet. På Det Springende Punkt hedder
en af siderne 'Verden skabt af 2 og 3', helt fundamentalt er mennesket selv fra sit udspring
præget af 2- og 3-processer!
De næste par dias skrues der op for
biologiske fagbegreber, men lad det ikke
hæmme dig, følg blot processen!
Wikipedia, embryon:
”Den embryonale fase kan sættes til 3-8 uge
af graviditeten.
- Uge 1
Når en ægcelle, oocyt, og en sædcelle,
spermatozo, smelter sammen i kvindens
æggeleder dannes en zygote. Zygoten deler
sig livligt, ved mitotiske delinger.
På tredjedagen er den blevet til 16 celler, og
kaldes morula, morbær-stadiet.

Morula når frem til livmoderhulrummet. Her bliver celleklumpen væskefyldt, og kaldes en
blastocyst.
Blastocysten deler sig i to dele: embryoblasten og trofoblasten. Trofoblasten danner en kappe om
embryoblasten, senere vil dette blive til fosterhinderne og moderkagen. Embryoblasten bliver
ophavet til selve embryonet - eller det tidlige foster (og det er herfra man høster embryonale
stamceller).
Blastocysten er på dette tidspunkt begyndt at trænge ind i livmodervæggen."
Uge 2: Her dannes den tolagede kimskive. Trofoblasten vil udvikle sig videre til de under uge 1
beskrevne dele. Embryoblasten udvikler sig til epiblasten og hypoblasten tilsammen udgør dette
den tolagede kimskive. Epiblasten vil senere udvikle sig til amnionhulen (hulrummet hvor der er
fostervand omgivet af årehinden, amnion). Hypoblasten bliver til den primitive blommesæk.
Grænsefladen mellem de to 'bobler' er den bilaminære kimskive.
Uge 3: Fra epiblast-delen af den tolagede kimskive vandrer celler ned mellem de to lag. Der er nu
dannet en trelaget - trilaminær - kimskive. Lagene kaldes nu ektoderm (epiblasten), mesoderm og
endoderm (hypoblasten).Skiven vil begynde at folde og danne den kommende rygmarv -
neuralfuren. Somitterne vil blive synlige
Uge 4 til 8: Gennem denne periode vil embryoner vokse yderligere og forskellige celler vil vandre til
forskellige områder af cellen og give ophav til deres forskellige organer. Fx vil celler fra mesoderm
blive til bl.a. muskler, knogler, blodkar og blod, mens ektoderm vil blive til bl.a. hud og nerver.
Endoderm vil blive til tarmsystemet med tilhørende kirtler (lever, bugspytkirtel etc.)
Ved udgangen af 8. uge overgår embryonet til at være et foster.”
Der er formentlig megen indsigt at hente ved at meditere på de tre 'dermer', de tre kimlag,
som de spejler sig i kropsfunktioner i det færdigtudviklede menneske.
Her tillader vi os at sammenstille kategorier, som man normalt holder skarpt adskilt i hård
videnskab.
En erantis folder sine to kimblade ud som første skridt i sin proces med at bebude sit
gule forår.
I planteverdenen er kimbladene en vigtig kategori til klassificering (en-kimbladede/ to-
kim-bladede). Kimbladene er meget forskellige fra de almindelige blade, som foldes ud
senere i processen
Albrecht Dürer, 1504