"...

og hokus pokus var jeg forvandlet

til en ..."
Med rollespil og fantasy er
forvandlingernes tid ikke forbi.
Fantasiens grundpiller er vel netop at
tiden bliver flydende, farver
forstærkes, de forskellige riger kan tale
sammen og at skikkelser kan forvandle
sig til noget andet.
'Hokus pokus' kommer for øvrigt nok
af præstens 'Hic est corpus...' - "dette er
Kristi Legeme", udtalt under nadveren.
I den katolske kirke findes dogmet om
transubstantiation - at brød og vin nok
ser ud som sådan for sanserne, men
deres indhold under sakramentet reelt
er et udtryk for Kristi legeme.
Illustrationen er et træsnit af den
fabelagtige M. C. Escher (1898-1972).
Fra kirken har vi også begrebet
transfiguration, som henviser til den
episode, vi møder i det nye testamente som
'forklarelsen på bjerget':
Jesus tager sine tre nærmeste disciple med
sig på toppen af et bjerg - Karmel ifølge
traditionen. Der forvandles han, og de
lamslås, da han for deres øjne fremstår
strålende og blændende hvid og i samtale
med lovgiveren Moses og profeten Elias.
De to havde i øvrigt i deres respektive tid
hver sin højdepunktsoplevelse på hhv.
Sinai og Horeb bjerg.
I østkirken kaldes transfigurationen for
'metamorphosis'.
Ikonet er lavet af grækeren Theophanes i
det 14. århundrede, og Kristus minder
måske med sin glorie lidt om en
sommerfugl!?
Forvandlinger er noget grundlæggende i naturen, men man fyldes
alligevel med undren over den proces som gør en bleg og sart
duftende hunderose...
... til et vitaminmættet og dybt orange hyben.
Her ses silkesommerfuglens
forskellige stadier fra larve
(som jo egentlig udgår fra et
tidligere stadium, nemlig æg)
via puppe til sommerfugl.
Silken fremstilles af det
materiale, larven spinder som
kokon rundt om sin puppe.
Det er lidt karakteristisk, at vi
kalder disse natsværmere for
sommerfugle, for vi har et
noget ambivalent forhold til
disse tæt beslægtede insekter.
Sommerfuglen betragtes som
smuk og dejlig, mens
natsværmere er lidt
uhyggelige og ulækre.
Dette er en imaginal-skive, det springende punkt i forvandlingen fra larve til sommerfugl! Hvis du
synes, den er svær at få øje på, skal du fokusere midt i billedet - den er på størrelse med et punktum! I
sommerfuglens puppestadie er det imaginal-skiven, der styrer processen, hvor alt larve-væv
nedbrydes for at bygges op til en anden form - med vinger!
Her ses cyklussen fra æg til imago - som
den voksne sommerfugl kaldes - for arten
monark.
Her er trods alt visse træk i mønsteret der
går igen fra det krybende til det flyvende
dyr.

Det mest utrolige ved forvandlingen er,

at alle larvens celler i puppestadiet
nedbrydes fuldstændigt. Det eneste, som
bevares uforandret er altså imaginal-
skiven, og der efterlades kun et ganske
lille restprodukt.

Puppestadiet kan for forskellige arter

variere fra uger til år
Nick Kosciuk er kunstner og bor i Californien. Han fulgte i 2001 sine rødder tilbage til
Hviderusland, hvor han besøgte børnehjem og blev dybt rørt af børnenes store behov for kærlighed
og opmærksomhed. Han vedblev at komme tilbage, fotograferede børnene og bearbejdede sine fotos
til malerier ved hjemkomst. Kunstværkerne solgtes til fordel for børnehjemmet. Han fik på et
tidspunkt ideen at udstyre sin børnebilleder med sommerfuglevinger, og det blev en stor succes.
Der er sikkert mange, der kunne drømme om at være ganske lille
og flyve på ryggen af en Malakit-sommerfugl, Siproeta stelenes!
Men hvem har lyst til at kysse dennehersens?
Sommerfuglen er såmænd den samme fra en anden vinkel.
Sommerfuglestøv, disse fantastiske
glinsende og farverige skæl er da
forunderlige, men det er nu engang
overflade!

I fantasiens land kan vi alle flyve med Peter

Pan, når vi har fået et drys af feen
Klokkeblomsts støv, men med modenhed
forstår vi, at alle skikkelser har flere sider, og
når man kommer tæt på i en relation, må
man forholde sig til 'hele pakken'!
Hvis man fortsætter
med nøgternt at
forholde sig til det
skræmmende,
findes der en reel
mulighed for, at en
ny fascination og
forundring kan
blomstre op på et
dybere og måske
mindre forblændet
plan!
Der er den flagrende, harmonisøgende og romantiske fantasi og der er den uhyggelige,
skræksøgende. Det er naturligvis i vid udstrækning to sider af samme mønt. Her er
monsteret fra Ridley Scotts rum-gyser Alien (den fremmede), som har egenskaber fra
insekternes, reptilernes og robotternes verden... og måske først og fremmest minder os
om sider af det menneskelige, som vi har svært ved at se i øjnene.
Uhyret lægger sine æg i menneskekroppe, og dens unger gnaver sig ud gennem
maveskindet på de stakkels ofre i noget der minder om en fødsel.
Her fødes rumvæsenet Sil med hovedet nedad fra sin puppe i en togvogn.
Også i denne film, 'Species', drejer uhyggen sig om kvindelig seksualitet.
Det er vel ret indlysende, at dette billedsprog taler stærkt til teenagere, som selv er midt i
en forvandling, der vel er dramatisk, men ikke så tydelig som blomsternes og insekternes,
så der skal ydre forestillinger til fra både den mørke og den lyse side.
I min gymnasietid lyttede vi blandt
andet til Sebastians Stjerne til Støv,
som siden blev ophøjet til Kultur-
kanonlisten.
Her var bl.a. sangen om de smukke
vinger i den alt for korte sommer.
Er drømmen om at flyve nok til at bevæge
evolutionen?

Tilsyneladende hvis man har tålmodighed nok

som de dinosaurer, der i løbet af millioner år
har udviklet sig fra koldblodet kryb til
fjerprydede fugle med smukke sangstemmer.

Kontrasten kan vel næppe blive større, måske

fordi udviklingen har præget sig i menneskets
dybeste erindring!?
I hvert fald har man kunnet finde denne sammenstilling mellem
reptil og fugl i mange urgamle kulturer, med betoning af enten
konflikten mellem det krybende og det svævende eller ophævelsen
af samme.
Her er ægypternes visdomsgud Thoth, som var slange, fugl og
menneske i ét.
Tut Ankh-Amons krone var udsmykket med Uræus-slange og grib. Og
vel var insignierne symboler på Ægyptens riger, men de spejlede også
herskerens formodede magt over de kræfter hhv. fugl og slange
repræsenterer.
Quetzalcoatl er den
fjerprydede slange, som har
en fremtrædende rolle i
Aztekernes mytologi.
Mexicos
statsvåben er en
ørn i kamp med en
slange.
Vort eget verdenstræ,
Ask Ygdrasill, udspænder
en akse mellem ørnen i
trækronen og slangen
Nidhug, som gnaver i
træets rødder.
Mellem dem agerer
egernet Ratatosk
budbringer.
... og så er der alle de kinesiske drager.
Netop i Kina har arkæologiske fund været med til at underbygge teorien om
dinosaurernes udvikling til fugle, her er en Rahonavis.
Hvor lang tid giver det
mening at vente på, at en
depression skal vise sine
forvandlende aspekter og
eventuelt føde en fugl
Føniks af asken?
- Hvis det da overhovedet
giver mening!?
Vil det være optimalt, hvis
flere fik mulighed for at
forpuppe sig for en periode
fremfor at fortrænge og
omgå udfordringen med
medikamenters hjælp?
Hvornår og hvordan er det
rimeligt at inddrage
forvandlingsbillederne i
forbindelse med
sjælelivet?
Bliver vi med computere og
underholdning alt for vant
til, at forvandlinger kan ske
i snuptag og har vi
efterhånden mistet sansen
for rytmen i naturens
dybere forvandlinger?
Hvis du tygger godt på
disse spørgsmål, bliver de
måske til
forvandlingskugler!!