Problemformulering: ​Redegør for hvordan atombomben er som teknologi.

Analyser baggrunden for

A-bomben og vurder A-bombens samfundsmæssige betydning​.

Metode
Jeg vil starte med at beskrive overordnet om, hvordan en bomben virker og hvordan
den er bygget op som teknologi, jeg vil bruge analysemodellen, som vi har fået
gennemgået på tavlen, da den kommer rundt om hele teknologien. Jeg vil se på hvilket
materialer, værktøjer og hvilken arbejdskraft der skulle til at fremstille atombomben som
teknologi. Efter vi har analyseret teknologien, vil vi gå videre til viden, hvor vi vil se på
om atombomben er erfaringsbaseret eller teoretisk baseret fremstillet, Det betyder om,
den er fremstillet, ved hjælp af empiri eller naturvidenskabelige metode, eller om den er
baseret på videnskabelige forskning eller teoretisk indsigt. Efter dette fortsætter vi med
organisationen, hvor der er to udgangspunkter, den horisontale og vertikale. Den
horisontale arbejdsdeling hvor arbejdsprocesserne er uafhængige af hinanden, og
udføres samtidigt. Den vertikale, her er arbejdsprocesserne afhængige af hinanden og
skal udføres i en bestemt rækkefølge. Til sidst kigger vi på produktet, her
sammenholder vi de tre andre kasser fra før, for at se på hvad produktet bliver og er.

Teknologien

Teknik
Materialerne til at fremstille atomvåben er tunge og særdeles radioaktive metaller. Til de
bomber der ramte henholdsvis Hiroshima og Nagasaki under 2. verdenskrig var
fremstillet af uran-235 og plutonium-239.

For at udvinde den radioaktivt isotop, bliver man nødt til at opvarme alt det radioaktive
stof. Det gør det ustabilt, derfor bruger man tungt vand til at bremse processen, og
derved holde styr på reaktion. På billederne kan man se de to atombomber, der blev
brugt under den kolde krig. Det radioaktive stof er altså indkapslet i en metalskal.
Arbejdskraften var videnskabsmænd, som fysikere, ingeniører, kemiker. USA brugte
alle som have viden indenfor emnet, da bomben skulle fremstilles​.

Viden
Det er den type viden hvor man snakker om at der er noget teori bag. Man skal have
noget baggrundsviden før man kan lave atombomben fx kemisk. Der var nogle
specialister og nogle professionelle som var en vigtig ting, mest teknologisk områder.
Det var en fysiker ved navnet James Chadwick og var ham der opdagede neutronen.
Under fremstillingen af atombomben, brugte landene prøvesprængninger til at gøre den
bedre og mere kraftfuld, så de brugte den naturvidenskabelige metode. Da den går ud
på at bruge sin empiri til at gøre den bedre. Først arbejdede de i værkstederne eller
laboratorierne, så testede de, og derefter justerede.
For at en atombombe virker bedst, at den gør mest skade, det gør man ved at slå
atomer i stykker, eller spalte atomet, når man spalter et atom, slipper man noget energi
fri, og når der er nok atomer der bliver spaltet, og frigivet, sprænger bomben, og der
sker en eksposition. Denne spaltning af atomer, havde givet store problemer, indtil en
forsker prøvet med uran.

Organisationen
I august 1943 besluttede Winston Churchill og Roosevelt at have et atomprojekt i gang. USA og
Storbritannien ville have atombomben før Tyskerne og derfor var Manhatten projektet dybt
hemmeligt. Robert Oppenheimer var chef for den forskningsmæssige del af projektet sammen
med andre store fysikere. Imens havde Tyskland også derfor eget projekt med W. Heisenberg i
spids sammen med Von Braun der udviklede V1 og V2 bomben.
Det overnet ansvar lå ved generalmajoren Thomas M. Robbins som havde 129.000
beskæftigede under sig, heraf var 84.500 bygningsarbejdere, 40.500 til at drive anlæggene og
1800 militært personel samt forskere.

Prouktet
Manhattan Projektet, var at bruge den den nye viden inden for kernereaktioner til at fremstille en
atombombe. Bomben har ikke et mål, da man begynder at producere den, men da Japan
angriber Amerikas største havn, Pearl Harbor. Bliver missilet indstillet til byerne Hiroshima og
Nagasaki.

Årsager og baggrund
Økonomi: Fremstillingen af atombomben var forbundet med store omkostninger. Det radioaktive
metal, uran, som skulle bruges var svært og bekostelige at finde, men USA satte alt ind på, at
opnå viden om kernereaktioner til militært brug.

Politik: Bomben vil vise, hvilken magt USA var i besiddelse af. Til at begynde med havde
bomben ikke et mål, men efter Japan bombede Pearl Harbor, ville regeringen tage hævn, og
naturligt nok valgte de at rette missilet mod Japan. De ville samtidig bringe ro i befolkningen,
som var rystet efter Pearl Harbor angrebet.

Kultur: Atombomben har ikke kulturelle aspekter, men man var klar, at bombens radioaktive
affald ville have store konsekvenser for den naturen og befolkning som blev ramt.

Omgivelser:
Uran var i nærheden og det var noget USA havde i landet så de kunne grav det op og
bruge det til atombomben. De sørgede for at bygge det et sted hvor andre ikke komme
og de kunne holdes hemmeligt og ikke skårede andre, hvis det gik galt.

Teknologien:
Der var nogle forsker der lavede nogle forsøg og havde lavede forarbejdet til bomben.
De kunne fremstille bomben da de værktøj de skulle bruge allerede var lavet og
undersøgt. De havde også nogle fysiker der havde lavet nogle forsøg og prøvet og
fremstille den del der sørgede for at bomben sprang.

Konsekvenser
Atombomben var meget dyr at fremstille, og projektet varede i over 2 år med over 150
videnskabsmænd ansat. Man kunne ved atombomben vise, hvilken kraft USA var i besiddelse
af. En kraft ingen før havde set eller kunnet forestille sig. USA opnåede at fremstå
uovervindelig, og førte til Japan kapitulation. Det var en positiv konsekvens, som gjorde at USA
ikke skulle gå ind i en omkostningskrævende krig.
Atombomben satte en stor streg under, at USA var verdens stormagt. Dette var en positiv
konsekvens, som helt sikkert også var tilsigtet af den amerikanske regering, da de affyrede
bomben. Hævnen på Japan blev gennemført, og USA’s befolkning oplevede, hvor atombomben
var et symbol på nytteetik. Den bragte simpelthen mest lykke, for størst mulige antal
mennesker. De havde efterfølgende en større tillid til deres regering, hvilket var en tilsigtet
positiv konsekvens.

10 min med konsekvenser debat:

Viden: ​Mange af forskerne havde viden om at atombomben ville få kulturelle negative
konsekvenser som ville ødelægge naturen, for dem var det radioaktive affald en reaktiv
konsekvens, men for præsidenten, der bestemte om bomben skulle affyres, var det en proaktiv
konsekvens.
Organisation: ​USA skulle bygge en hemmelig by for at kunne forske inden for atomkraft og
afprøve atombombesprængninger.
Teknikken: ​Bjarke fortalte så pænt at atomkraften også kom i forlængelse af atombomben,
hvilket kunne være en god ting. Ved at vide om teknikken fik USA og andre lande viden om at
lave atombomber og kunne bruge dem i krige. Ved at have atombomber havde man en vis
sikkerhed for hvis man blev angrebet af andre lande
Produktet: ​Flere forskere fra forskellige lande havde besøgt Los Alamos, og vidste hvordan
man skulle fremstille a-våben. Nu havde flere forskellige lande viden om, hvordan de skulle
laves og USA ved man, at de efterfølgende også producerede flere.