DANSK STANDARD DS 415

Norm for fundering

Code of Practice for Foundation Engineering

©© Copyright - DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse forbudt - DS-trykn

DS 415:1998

København 1999
DS projekt: 34241
ICS 93.020

Deskriptorer: Descriptors:
geotekniske undersøgelser, direkte funde- soil investigations, shallow foundations,
ring, pælefundering, støttekonstruktioner pile foundations, retaining structures

Nationalt forord National foreword

Denne publikation har status som dansk This publication is approved as a Danish
standard. standard.
 DS 415:1998

Indhold
0 Forord 5
0.1 Normens godkendelse 5
0.2 Overgangsbestemmelser 5
0.3 Byggevarer og EU-notificering 6

1 Indledning 7
1.1 Generelt 7
1.2 Gyldighedsområde 8
1.3 Forudsætninger 8
1.4 Enheder 9
1.5 Symboler og indekser 9

2 Forundersøgelser 12
2.1 Funderingsklasser 12
2.2 Geotekniske undersøgelser 15

3 Jords geotekniske egenskaber 19

3.1 Vurdering af geotekniske parametre 19
3.2 Karakteristiske parametre 23
3.3 Den geotekniske undersøgelsesrapport 24

4 Laster 26
4.1 Generelt 26
4.2 Jordtryk 27
4.3 Vandtryk 27

5 Sikkerhed 29
5.1 Grænsetilstande 29
5.2 Regningsmæssige laster 30
5.3 Regningsmæssige materialeparametre 31
5.4 Dynamisk lastpåvirkede konstruktioner 33

6 Beregning og konstruktion 34
6.1 Beregningsgrundlag 34
6.2 Direkte fundering 39
6.3 Pælefundering 46
6.4 Støttekonstruktioner 61
6.5 Dæmninger og skråninger 72

7 Udførelse 75

3
DS 415:1998

8 Kontrol 76
8.1 Generelle krav 76
8.2 Tilsyn 76
8.3 Overvågning 79
8.4 Vedligeholdelse 80

9 Særlige forhold 81

10 Tilknyttede standarder 82

11 Normens tilblivelse 83

Anneks A 85
A.1 Forhold til eksisterende konstruktioner 85

Stikordsregister 87

4
 DS 415:1998

0 Forord
(1) Konstruktionsnormerne, som består af:
DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
DS 410 Norm for last på konstruktioner
DS 411 Norm for betonkonstruktioner
DS 412 Norm for stålkonstruktioner
DS 413 Norm for trækonstruktioner
DS 414 Norm for murværkskonstruktioner
DS 415 Norm for fundering
DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner
DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner
DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner
DS 451 Norm for kompositkonstruktioner
udgør et sammenhængende, konsistent normsæt, hvis fælles grundlag er DS 409 og DS
410. DS 409-415 er opdateret som beskrevet i de respektive normers kapitel 11. DS 419,
DS 420, DS 446 og DS 451 er under revision og udgives senere.
(2) De fælleseuropæiske Eurocodes, som har været under udarbejdelse i en årræk-
ke, nærmer sig deres fuldførelse. DANSK STANDARD har imidlertid ment, at det var
nødvendigt at opdatere normsættet og tilnærme det til Eurocodes, idet det fortsat er usik-
kert, hvornår disse vil være klar til at afløse de nationale normer. Det er dog sandsynligt,
at det nu udsendte, opdaterede normsæt bliver det sidste rent nationale sæt.
Normteksten er opdelt i kapitler (fx kapitel 7), afsnit (fx afsnit 7.2) og punkter (fx punkt
7.2.1 eller 7.2.1.1).
Hvert kapitel, afsnit eller punkt består af en række stykker, som enten er norm- eller vej-
ledningstekst. Stykkerne nummereres fortløbende inden for hvert kapitel, afsnit eller
punkt med et nummer i parentes. Ved normtekst efterfølges parentesen af et P, ved vej-
ledningstekst er der ingen tilføjelse, men den er trykt med mindre typer.
Tabeller og figurer er forsynet med numre, som er identiske med nummeret på det kapi-
tel, afsnit eller punkt, hvorfra der henvises til tabellen eller figuren.

0.1 Normens godkendelse

(1)P Normen er godkendt som Dansk Standard. Den erstatter DS 415, 3.
udgave 1984. Normen er knyttet til DS 409, 2. udgave 1998 og DS 410, 4.
udgave 1998 og må kun bruges i forbindelse med disse udgaver.

0.2 Overgangsbestemmelser
(1)P Følgende gælder for DS 409, 410, 411, 412, 413, 414 og 415:
I en overgangsperiode fra udgivelsen af de første reviderede konstrukti-
onsnormer frem til ét år efter, at alle de ovennævnte reviderede konstrukti-
onsnormer er udgivet, vil såvel de hidtidige udgaver som de nye udgaver
være i kraft.

5
DS 415:1998

I denne periode er det tilladt at udføre konstruktioner efter såvel de hidtidi-

ge som de nye udgaver; men projekter skal i deres helhed udføres enten efter
de hidtidige eller efter de nye udgaver. Efter overgangsperiodens udløb er
kun de nye udgaver gældende.
(2)P For DS 419, 420, 446 og 451 vil der ved udgivelsen tilsvarende bli-
ve en overgangsperiode på 1 år. Indtil de successive udgivelser skal disse
normer bruges sammen med DS 409, 1. udgave 1982 og DS 410, 3. udgave
1982, uanset at de øvrige konstruktioner udføres efter de opdaterede kon-
struktionsnormer.
(3)P Normen er udarbejdet under den forudsætning, at Byggevaredirek-
tivet er fuldt operationelt, dvs. at de tilknyttede harmoniserede standarder
med tilhørende systemer for attestering af overensstemmelse foreligger.
Kontrol og certificeringsordninger, der måtte blive oprettet med henblik på
at opfylde kravene i de kommende harmoniserede standarder, skal prænoti-
ficeres.

0.3 Byggevarer og EU-notificering

(1) I henhold til artiklerne 30-36 i Traktat om Den Europæiske Union kan bygge-
varer fra andre EU-medlemsstater og EØS-medlemsstater, der opfylder kravene i tekniske
standarder eller specifikationer på samme niveau som de danske standarder, markedsføres.
(2) Den tekniske forskrift er notificeret over for Europa-Kommissionen i henhold
til Rådets direktiv nr. 98/34/EF.

Jacob Holmblad Jørgen S. Steenfelt

Adm. direktør, DANSK STANDARD Formand for Normkomiteen

6
 DS 415:1998

1 Indledning
1.1 Generelt
1(P) En funderingskonstruktion er i overensstemmelse med DANSK
STANDARDs normer for konstruktioner, når den opfylder kravene i DS 415
Norm for fundering, i DS 409 Norm for Sikkerhedsbestemmelser for kon-
struktioner og i DS 410 Norm for Last på konstruktioner.
2(P) De i forordet, kapitel 0, omtalte konstruktionsnormer indeholder en
række krav, som tilsigter opnåelse af forsvarlig sikkerhed og funktion af last-
påvirkede konstruktioner, herunder bygværker, hvor jord indgår som last
eller bærende element.
(3)P En norm opstiller inden for et defineret område krav, der tilsigter
opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en
offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold.
Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baserede på
teknisk-videnskabelig viden. Normen undgår i hovedsagen at regelgive for
projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normstoffet kan
der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder, fx ved-
rørende materialekvaliteter og prøvningsmetoder.
(4)P Normerne tager sigte på konstruktioner inden for det normale erfa-
ringsområde. Der kan forekomme konstruktioner, for hvilke et svigt vil få
katastrofale følger, og for hvilke de anførte krav ikke kan anses for at give en
acceptabel sikkerhed. Der kan også forekomme specielle tilfælde inden for
normernes gyldighedsområde, hvor deres krav ikke er dækkende. En vurde-
ring af, om et aktuelt tilfælde er dækket af de enkelte normer, skal altid fore-
tages.
(5)P For at lette brugen af normerne er normstoffet suppleret med vej-
ledninger, der blandt andet giver eksempler på, hvordan normkravene kan
opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav.

(6) Vejledningsstof er typografisk adskilt fra normstoffet som vist her og som
omtalt i kapitel 0, Forord.

(7)P Normernes krav og forskrifter skal vurderes og anvendes i overens-

stemmelse med normernes hensigt og under hensyntagen til den udvikling,
der finder sted inden for deres område. Det forudsættes derfor, at brugeren af
normen har den fornødne tekniske indsigt.

7
DS 415:1998

(8)P Normstoffet indeholder ikke henvisninger til love, bekendtgørelser

eller cirkulærer mv. Sådanne henvisninger kan undtagelsesvis forekomme i
vejledningsteksten. Det forudsættes, at brugeren af normerne har det fornød-
ne kendskab til juridiske og andre eksterne bestemmelser, som har betydning
for normernes praktiske brug.
(9)P Der kan afviges fra normernes krav, hvis det dokumenteres, at afvi-
gelsen er forsvarlig.
(10)P Spørgsmål vedrørende fortolkning af normerne henvises til
DANSK STANDARDs Planlægningsudvalg for geoteknik og fundering,
PLU-01.

1.2 Gyldighedsområde
(1)P Denne norm, DS 415, gælder for geotekniske områder af bygge- og
anlægsarbejder. Den specificerer krav til styrke, stabilitet, anvendelighed og
holdbarhed af konstruktioner og konstruktionsdele, hvis virkemåde og
påvirkning i væsentlig grad beror på jords styrke- og deformationsegenska-
ber.
(2)P DS 415 dækker kun udførelse i den udstrækning, det er nødvendigt
for at opfylde forudsætningerne for dimensioneringen.
(3)P DS 415 dækker ikke de specielle krav i forbindelse med jordskælvs-
påvirkning og fundering på permafrossen jord.

(4) Eksempler på normens gyldighedsområde er: Ankerkonstruktioner, bropiller,

byggegruber, dæmninger, fangedæmninger, fundamenter, gennemløb, gulve og belæg-
ninger på jord, jordbygværker, kældervægge, kajindfatninger, ledninger i jord, pælevær-
ker, sluser, støttemure, sænkebrønde, sænkekasser, tunneler, tørdokke og udgravninger.

1.3 Forudsætninger
(1)P Normens anvendelse forudsætter, at:
• nødvendige data for dimensioneringen indsamles og vurderes
• undersøgelser planlægges, udføres og tolkes af teknikere med for-
nøden indsigt
• konstruktioner dimensioneres af teknikere med fornøden indsigt
• der er tilstrækkelig kontinuitet og kommunikation mellem bygge-
riets parter
• der er tilstrækkeligt tilsyn og kvalitetskontrol i alle byggeriets
faser
• udførelsen er i overensstemmelse med tilknyttede standarder
• konstruktionsmaterialer og produkter anvendes i overensstem-
melse med tilknyttede standarder

8
 DS 415:1998

• konstruktionen vedligeholdes i tilstrækkeligt omfang

• konstruktionen anvendes i overensstemmelse med dimensione-
ringsforudsætningerne.

(2) Det er vigtigt, at de for konstruktionens sikkerhed afgørende forhold erkendes

– specielt hvor de optræder i forbindelse med konstruktioner med stor svigtkonsekvens.
Praksis viser, at de fleste svigt af funderingskonstruktioner skyldes manglende erkendel-
se af eller hensyntagen til forekomster af:
• stærkt sætningsgivende aflejringer (gytje/dynd, tørv, postglacialt ler, muld,
ukontrolleret fyld og omgravet jord)
• fedt ler
• ugunstige vandtryk.

1.4 Enheder
(1)P Der skal bruges SI-enheder i overensstemmelse med ISO 1000.
(2)P I geotekniske beregninger anvendes bl.a. følgende enheder:
• kræfter : kN, MN
• momenter : kNm, MNm
• densitet : kg/m3, Mg/m3
• rumvægt : kN/m3
• spændinger, tryk og styrker: kN/m2, kPa
• stivhed : MN/m2, MPa
• hydraulisk ledningsevne : m/s
• konsolideringskoefficient : m2/s

1.5 Symboler og indekser

1.5.1 Store latinske bogstaver
A areal
E elasticitetsmodul
E jordtryk vinkelret på væg
F aksial- eller tværlast på pæl
F jordtryk parallelt med væg
H horisontal last eller kraft
IP plasticitetsindeks
ID relativ lejringstæthed
K jordtrykskoefficient
K konsolideringsmodul
N bæreevnefaktor
Q dekadehældning
R bæreevne
R forankringsmodstand

9
DS 415:1998

S forskydningsmodstand
V lodret last eller kraft.

1.5.2 Små latinske bogstaver

a adhæsion
b bredde
c kohæsion
d korndiameter
e enhedsjordtryk vinkelret på væg
e poretal
f enhedsjordtryk parallelt med væg
i hydraulisk gradient
i hældningsfaktor
k hydraulisk ledningsevne
l længde
p variabel last
q lodret spænding
s formfaktor
u porevandstryk
w vandindhold.

1.5.3 Små græske bogstaver

γ rumvægt
γ partialkoefficient
δ kontaktfriktionsvinkel
ξ omregningsfaktor
ρ densitet
σ normalspænding
τ forskydningsspænding
ϕ friktionsvinkel.

1.5.4 Indekser
a aktivt jordtryk
a anker
b pælespids
b bæreevne
c tryk
c kohæsion
d regningsmæssig værdi
dyn dynamisk
f lastafhængig

10
 DS 415:1998

k karakteristisk værdi
m materialeafhængig
m målt værdi
p passivt jordtryk
q lodret spænding
s pæleskaft
t træk
tr tvær
u udrænet
w vand
0 hviletryk
0 initialtilstand
0 korttidstilstand
’ effektive størrelser
γ tyngde.

11
DS 415:1998

2 Forundersøgelser
2.1 Funderingsklasser
(1)P Ethvert funderingsprojekt skal behandles i én af følgende funde-
ringsklasser:
• lempet funderingsklasse
• normal funderingsklasse
• skærpet funderingsklasse.
(2)P Funderingsklassernes formål er at definere en klassedeling af mini-
mumkravene til kvaliteten af geotekniske undersøgelser, beregninger og
udførelseskontrol.
(3)P Ved fastsættelse af funderingsklasser skal der tages hensyn til:
• art og størrelse af konstruktionen og dens elementer
• omgivelser (nabokonstruktioner, regionale grundvandsforhold,
trafik, installationer, vegetation osv.)
• jordbundsforhold
• lokale grundvandsforhold
• oversvømmelser
• sæsonvariationer i jordens vandindhold
• miljøforhold
• forurening.

(4) En foreløbig fastsættelse af konstruktionens funderingsklasse skal normalt

foretages forud for geotekniske undersøgelser. Funderingsklassen kan senere blive ænd-
ret. Det er ikke nødvendigt at behandle hele projektet i samme funderingsklasse.
(5) Under dimensionerings- og udførelsesfaserne kan det vise sig nødvendigt at
overføre en konstruktion eller konstruktionsdel til en højere funderingsklasse.
(6) Det kan være formålstjenligt at anvende en højere funderingsklasse for at opnå
en mere økonomisk dimensionering.

2.1.1 Lempet funderingsklasse

(1)P Lempet funderingsklasse omfatter kun små og relativt simple kon-
struktioner, for hvilke det ud fra erfaring er muligt at sikre, at de grund-
læggende krav overholdes.
(2)P Konstruktioner i lempet funderingsklasse må ikke indebære risiko
for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige
trafikarealer etc.
(3)P Direkte funderede konstruktioner, opfyldninger og gulve kan kun
behandles i lempet funderingsklasse, hvis funderingen sker på faste sengla-

12
 DS 415:1998

ciale eller ældre aflejringer, der ikke falder ind under de i afsnit 2.2(5) nævn-
te undtagelser.
(4)P Udførelse af konstruktioner i lempet funderingsklasse må ikke
indebære udgravning under grundvandsspejlet.
(5)P Lempet funderingsklasse må ikke anvendes på lokaliteter, hvor der
er risiko for forurenet jord eller grundvand.

(6) Følgende er eksempler på konstruktioner eller konstruktionsdele, der kan

behandles i lempet funderingsklasse:
• let byggeri med maksimal regningsmæssig fundamentslast 250 kN på enkelt-
fundamenter og 100 kN pr. m stribefundament, hvortil der ikke stilles særli-
ge krav vedrørende sætningsforholdene
• 0,30 m og 0,40 m tykke jordtrykspåvirkede, in situ-støbte betonkældervægge
i feltstørrelse på indtil henholdsvis 10 m2 og 15 m2, hvis væggene kun er
understøttet på tværvægge og kældergulv, og henholdsvis 15 m2 og 20 m2
hvis væggene tillige er fastholdt foroven fx ved dæk. Væggene må ikke inde-
holde vindues- og dørhuller
• støttemure og byggegrubeindfatninger med maksimalt 2 m terrænforskel
• opfyldninger med maksimal påfyldningshøjde 3 m
• ledninger og dræn med lægningsforhold, der tillader standardudførelse efter
de respektive normer
• opfyldninger på maksimalt 0,6 m af komprimeret sandfyld under gulve
• terrændæk og belægninger med udformning og dimensioner fastlagt efter
gængse erfaringsregler uden nærmere beregningsmæssige undersøgelser
• afgravninger med anlæg større end 1,5 og med maksimal terrænforskel på 4
m
• midlertidige udgravninger af den i anneks A omtalte karakter.

2.1.2 Normal funderingsklasse

(1)P Normal funderingsklasse omfatter sædvanlige konstruktionstyper
og funderinger uden usædvanlige eller særligt vanskelige belastnings- eller
jordbundsforhold. Konstruktioner i normal funderingsklasse kræver geotek-
niske undersøgelser og beregninger for at sikre, at de grundlæggende krav
overholdes.
(2)P Den regningsmæssige fundamentslast i lastkombination 2, jf. afsnit
5.2, må ikke overstige 5000 kN på enkeltfundamenter eller 1000 kN pr. m
stribefundament. For direkte funderede konstruktioner må det regningsmæs-
sige fundamentstryk på det effektive areal ikke overstige 1000 kN/m2 i last-
kombination 2.

(3) Eksempler på konstruktioner eller konstruktionsdele, der kan behandles i nor-

mal funderingsklasse, er traditionelt udformede:
• enkelt- og stribefundamenter

13
DS 415:1998

• pladefundamenter
• pælefundamenter
• støttemure, kajindfatninger og andre jord- og vandtrykspåvirkede vægge
• udgravninger
• jorddækkede ledninger
• opfyldninger og jordbygværker
• jordankre og andre forankringssystemer
• permanente afgravninger.

(4)P Hvor et projekt eksempelvis ved udgravning, pæleramning eller

grundvandssænkning indebærer risiko for beskadigelse af nabobygninger,
kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer eller lignende, skal de
geotekniske undersøgelser og beregninger vedrørende nabokonstruktioner-
nes forhold mindst svare til normal funderingsklasse, men skal i øvrigt afpas-
ses efter disse konstruktioners art, størrelse og fundering.

2.1.3 Skærpet funderingsklasse

(1)P Skærpet funderingsklasse omfatter konstruktioner eller konstrukti-
onsdele, der ikke falder inden for rammerne af lempet og normal funde-
ringsklasse.
(2)P Skærpet funderingsklasse omhandler særligt store eller usædvanli-
ge konstruktioner og konstruktioner med usædvanlige eller særligt vanskeli-
ge belastnings-, jordbunds- eller grundvandsforhold.

(3) Eksempler på konstruktioner i skærpet funderingsklasse er:

• konstruktioner med større belastninger end anført under normal funde-
ringsklasse
• fleretages kældre
• spærredæmninger, tørdokke og andre konstruktioner påvirket af store diffe-
rensvandtryk
• midlertidige eller permanente vandspejlssænkninger, der indebærer risiko for
alvorlige beskadigelser af jord og/eller bygværker
• opfyldninger og belægninger påvirket af væsentlige dynamiske belastninger
• maskinfundamenter med væsentlig dynamisk påvirkning
• konstruktioner med ekstremt vekslende last
• større broer og tunneler.

(4)P Hvis der uden forudgående varsel kan ske varige beskadigelser af
konstruktioner eller bærende jordlag ved manglende eller svigtende grund-
vandssænknings- eller drænanlæg, skal konstruktionen behandles i skærpet
funderingsklasse.
(5)P Fundering på skrivekridt indeholdende kaviteter og på fedt ler af
tertiær oprindelse skal undersøges og behandles i skærpet funderingsklasse.

14
 DS 415:1998

(6)P I aflejringer, hvor permeabiliteten vokser med dybden, skal udgrav-

ninger, der går væsentligt under grundvandsspejlet, behandles i skærpet fun-
deringsklasse.

2.2 Geotekniske undersøgelser

(1)P De geotekniske undersøgelser skal belyse jordbunds- og grund-
vandsforholdene, så opfyldelsen af normens funktionskrav kan godtgøres.
(2)P De geotekniske undersøgelser skal revideres i takt med ny informa-
tion, der opnås under arbejdets udførelse.
(3)P Markundersøgelser og laboratorieforsøg skal udføres og rapporte-
res i overensstemmelse med anerkendte standarder og anvisninger. Afvigel-
ser fra disse standarder såvel som supplerende forsøgskrav skal angives.

(4) De geologiske og hydrogeologiske forhold bør afklares tidligst muligt, da de

kan være bestemmende for funderingsklassen.

(5)P Aflejringer liggende under faste, senglaciale eller ældre aflejringer

er ofte karakteriseret ved gode styrke- og deformationsegenskaber. Vigtige
undtagelser er:
• senglaciale allerødaflejringer
• interglaciale hav- og moseaflejringer
• sprækket fedt ler af tertiær oprindelse, hvor undtagelsen relaterer
sig til normale konstruktionsmæssige laster
• lerarter karakteriseret som ret fede eller fede (Ip > 10 %), hvor
undtagelsen relaterer sig til sæsonmæssige variationer i vandind-
hold (vegetation)
• kridt og kalk knust af isen eller nedbrudt (opløst) af nedsivende
overfladevand (“skorstene”).

2.2.1 Indledende undersøgelser

(1)P Indledende undersøgelser består i at fremskaffe forhåndsoplysnin-
ger om jordbunds- og grundvandsforhold. De skal gennemføres i et omfang,
der giver grundlag for planlægningen af de nødvendige videre undersøgelser.

(2) Indledende undersøgelser omfatter vurdering af de topografiske og hydrologi-

ske forhold, undersøgelse af nærliggende bygninger og udgravninger, fremskaffelse af
oplysninger om de geologiske forhold og vurdering af tidligere geotekniske undersøgel-
ser i nærheden, gamle kort og lignende. Er der mistanke om forurening på grunden, kan
denne fase omfatte en gennemgang af grundens historie. Disse undersøgelser vil typisk
blive gennemført i en byggesags program- og dispositionsfaser.

15
DS 415:1998

2.2.2 Projektundersøgelser
(1)P Projektundersøgelserne skal uanset funderingsklasse føres så vidt,
at man ved udførelse af konstruktionen med tilstrækkelig sikkerhed kender
beliggenheden af og de relevante parametre for de jordlag, der afgør, om
konstruktionen opfylder normens funktionskrav.
(2)P Ved en geologisk vurdering af optagne jordprøver eller på stedet
besigtigede jordlag skal det sikres, at undersøgelsen har konstateret alle bety-
dende jordlag, herunder specielt:
• stærkt sætningsgivende aflejringer af gytje (dynd), tørv, postgla-
cialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet jord
• kvældende aflejringer af ret fedt og fedt ler
• skredfarlige aflejringer.
Undersøgelsen skal normalt mindst føres ned i faste senglaciale eller ældre
aflejringer. Er det ikke muligt, skal undersøgelsen føres så dybt, at dybere-
liggende lag ikke kan have nogen væsentlig indflydelse på konstruktionens
sikkerhed mod brud eller dens bevægelse og deformationer.
(3)P Undersøgelsen skal desuden give grundlag for at fastlægge det for
konstruktionen ugunstigst mulige grundvandsspejl, jf. afsnit 4.3, herunder
eventuelle sekundære vandspejl. Hvor vandspejlsforholdene er under indfly-
delse af frie vandspejl i fx nærliggende søer, vandløb, havne og afløbsled-
ninger, skal oplysninger om de ekstreme vandspejlskoter søges tilvejebragt.
(4)P Såfremt projektet kan medføre ændringer i grundvandsforholdene,
skal det undersøges, om dette kan berøre funderingsforholdene for eksiste-
rende konstruktioner eller vandindvinding i nærheden. Indflydelsen fra
igangværende eller planlagte grundvandssænkningsanlæg i nærheden skal
undersøges.
(5)P Såfremt projektet giver anledning til vibrationer, skal deres indfly-
delse på nabokonstruktioner vurderes.

(6) Projektundersøgelser omfatter forskellige former for geofysiske undersøgelser,

mekaniske sonderinger, prøveboringer eller gravninger med prøveoptagning, vingeforsøg
og pejlinger af frie vandspejl, poretryksmålinger, prøvepumpninger og laboratorieunder-
søgelser. Laboratorieundersøgelserne omfatter geologisk vurdering og jordartsbeskrivel-
se, klassifikationsforsøg samt mere specielle forsøg til bestemmelse af styrke, deformati-
onsegenskaber, permeabilitet, geokemiske forhold etc. Projektundersøgelser kan hen-
sigtsmæssigt opdeles i tre faser:
• placeringsundersøgelser, der typisk vil omfatte enkelte, spredte undersøgel-
sespunkter (boringer, CPT mv.) med henblik på skitsemæssigt at belyse fun-
deringsforholdene på en given grund. Samtidig kan det undersøges, om der
er forurening på grunden. Hensigten med en sådan undersøgelse vil bl.a.
være at udpege områder, hvor byggeriet mest hensigtsmæssigt kan placeres

16
 DS 415:1998

• parameterundersøgelser, der typisk vil være undersøgelser til fastlæggelse af

funderingsformen for et konkret projekt. De føres sædvanligvis så vidt, at de
kan danne grundlag for et funderingsprojekt. Ved forurening vil der i borin-
gerne ofte blive optaget prøver til vurdering af miljøforhold
• optimeringsundersøgelser, der sædvanligvis udføres med henblik på en øko-
nomisk optimering af et funderingsprojekt. Projektet kan i denne forbindel-
se med fordel behandles i skærpet funderingsklasse.

(7) Normens krav indebærer, at der for alle normale konstruktioner skal udføres
tilstrækkelige jordbundsundersøgelser til at godtgøre, enten at der ikke findes stærkt sæt-
ningsgivende aflejringer under funderingsniveau for opfyldninger og direkte funderede
konstruktioner eller under pælespidsniveau for pælefunderede konstruktioner, eller at der
skal udføres særligt detaljerede jordbundsundersøgelser, hvis der undtagelsesvis funderes
over stærkt sætningsgivende aflejringer.

2.2.2.1 Lempet funderingsklasse

(1)P For direkte funderede konstruktioner og opfyldninger i lempet fun-
deringsklasse er projektundersøgelserne identiske med kontrolundersøgel-
serne, jf. kapitel 8. Ved inspektion af de færdige udgravninger skal det godt-
gøres, at funderingen overalt sker på faste senglaciale eller ældre aflejringer,
der ikke falder ind under de i afsnit 2.2(5) nævnte undtagelser. Ved byggeri
med terrændæk skal det ved inspektionen endvidere sikres, at muld og andre
sætningsgivende jordlag under gulvene er bortgravet. Giver inspektionen
ikke den nødvendige sikkerhed i den geologiske aldersbestemmelse eller i
vurderingen af jordens art og styrke, skal projektet behandles i normal fun-
deringsklasse. Inspektionen skal gennemføres af en tekniker, der har til-
strækkelig geologisk og geoteknisk viden.

(2) I lempet funderingsklasse forstås ved faste aflejringer, at den udrænede for-
skydningsstyrke i ler er større end 80 kN/m2. Det fremhæves, at kravet kun gælder lem-
pet funderingsklasse, idet det i normal og skærpet funderingsklasse ofte vil være muligt
at fundere på væsentligt svagere leraflejringer.

(3)P For pælefunderede konstruktioner skal projektundersøgelserne fast-

lægge:
• underside af stærkt sætningsgivende aflejringer, hvor den ligger
dybest inden for pælefunderingens udstrækning
• størrelse af negativ overflademodstand.
(4)P Grundvandsforholdene vurderes ud fra en besigtigelse af forholde-
ne under byggearbejdet. Konstateres der vandtilstrømning eller begyndende
erosion, skal konstruktionen behandles i mindst normal funderingsklasse.

17
DS 415:1998

2.2.2.2 Normal funderingsklasse

(1)P Undersøgelserne skal sædvanligvis omfatte boringer med tilhøren-
de forsøg i et sådant omfang, at de relevante geotekniske parametre kan
bestemmes i de aflejringer, der er afgørende for funderingens bæreevne, for
de optrædende jordtryks størrelse samt for stabilitets- og deformationsfor-
holdene.

(2) Generelle minimumkrav kan ikke opstilles, men afstanden mellem under-
søgelsespunkterne ved projektundersøgelsen for egentlige bygværker som huse og broer
bør normalt ikke overstige 15 a 30 m, afhængigt af områdets geologi, terrænforhold etc.
Ved jordbygværker i forbindelse med trafikarealer kan undersøgelsesafstanden i afgrav-
ning øges op til 100 a 200 m afhængigt af bygværkets brug og områdets geologi og ter-
rænforhold. Ved kendte geologiske forhold kan undersøgelserne udføres som sondering i
en del af punkterne.
(3) For direkte funderede konstruktioner er mindste boredybde normalt et par fun-
damentsbredder under funderingsniveau, men større boredybde vil oftest være påkrævet
til klarlægning af sætningsforhold og grundvandsforhold. De bærende jordlags styrke- og
deformationsegenskaber må fastlægges enten ved direkte målinger eller via erfaringsreg-
ler, jf. punkt 6.1.4.
(4) For pælefunderede konstruktioner er normkravet normalt opfyldt, hvis der
udføres prøveboringer til en dybde, som sikrer kendskab til bundforholdene ned til nød-
vendig dybde under pælespidsniveau. Prøveboringer skal udføres i et sådant omfang, at
det ved beregning er muligt at vurdere både den negative overflademodstand og pælens
brudbæreevne, eventuelt med støtte i rammemodstand, stødbølgemålinger eller prøvebe-
lastninger, jf. punkt 6.3.6.2.
(5) Grundvandsforholdene bør i almindelighed undersøges ned til en dybde under
udgravningsniveau, som mindst skal være lig med udgravningens dybde under grund-
vandsspejlet. Undersøgelserne af grundvandsforholdene kan i reglen indskrænkes til
vandstandsobservationer i boringer og pejlerør under udførelse af de geotekniske under-
søgelser samt en skønsmæssig vurdering af de hydrologiske forhold i øvrigt.

2.2.2.3 Skærpet funderingsklasse

(1)P Undersøgelsernes omfang skal mindst opfylde kravene for normal
funderingsklasse. I reglen vil supplerende undersøgelser af mere speciel art
være påkrævet.

(2) Til undersøgelser af mere speciel art regnes mere omfattende prøvebelastnin-
ger af pæle, stødbølgemålinger, pladebelastningsforsøg, forsøg til vurdering af afgrav-
nings-jordens anvendelighed som fyld, prøveopfyldninger med tilhørende sætningsobser-
vationer, deformationsmålinger, poretryksmålinger, specielle boringer, prøvepumpninger
til vurdering af tilstrømningsforholdene samt mulighederne for midlertidigt eller perma-
nent at ændre vandspejlsforholdene.

18
 DS 415:1998

3 Jords geotekniske egenskaber

3.1 Vurdering af geotekniske parametre
(1)P Egenskaber af jord, fjeld og fjeldmasser kvantificeres ved geotek-
niske parametre, som benyttes i dimensioneringen. Parametrene skal udledes
af resultaterne af mark- og laboratorieforsøg og andre relevante data. Ved
tolkningen skal der tages hensyn til den betragtede grænsetilstand.
(2)P De relevante jordparametre for alle jordlag af betydning skal
bestemmes i et sådant omfang og med en sådan nøjagtighed, at konstruktio-
nens evne til at opfylde normens funktionskrav kan eftervises.

(3) Jordarternes geotekniske egenskaber, specielt deres rumvægte, styrke- og

deformationsparametre, bestemmes normalt ved forsøg. I en del tilfælde kan det dog være
forsvarligt at benytte erfaringsmæssige værdier.

(4)P Der er i dette afsnit kun refereret til de mest almindeligt anvendte
laboratorie- og markforsøg. Andre forsøg kan benyttes, forudsat at deres
egnethed er påvist ud fra dokumenterede erfaringsregler.
(5) Ved fastlæggelse af geotekniske parametre bør det tages i betragtning, at:
• jordparametre afhænger af spændingsniveau, deformationsmåde osv.
• der ved tolkningen af forsøgsresultaterne skal tages hensyn til relevant erfa-
ring fra tidligere forsøg
• undersøgelserne skal omfatte et tilstrækkeligt antal forsøg til at angive vari-
ationen af de relevante parametre.

3.1.1 Beskrivelse af jord og fjeld

(1)P De grundlæggende bestanddele i jord eller fjeld skal identificeres,
før resultaterne af forsøg i øvrigt tolkes.
(2)P Materialet skal besigtiges og beskrives i overensstemmelse med
anerkendt terminologi. En geologisk vurdering skal foretages.

(3) En jordart, der betegnes som ler, kan foruden indhold af lerfraktion indeholde
betydelige mængder af grovere fraktioner.
(4) En jordart kan normalt betragtes som:
• kohæsionsjord, når lerindholdet (d < 0,002 mm) er > 15 a 20 %, og plastici-
tetsindeks Ip > 7 a 10 %
• friktionsjord, når lerindholdet er < 10 % og plasticitetsindeks Ip < 4 %.
For overgangsjordarter i mellemintervallerne kan ikke angives generelle retningslinier.
(5) Visse bjergarter, som fx kalk, skal i uhærdnet tilstand opfattes som en jordart
og i hærdnet tilstand som fjeld.

19
DS 415:1998

3.1.2 Rumvægt
(1)P Rumvægten skal bestemmes med en nøjagtighed, der er tilstrække-
lig til at fastlægge regningsmæssige værdier af laster, jordtryk mv. Den skal
principielt bestemmes af uforstyrrede prøver.

3.1.3 Relativ lejringstæthed

(1)P Den relative lejringstæthed skal udtrykke tætheden af en frikti-
onsjord i forhold til løseste og fasteste lejring, bestemt ved standardlabora-
torieprocedurer.

(2) Et direkte mål for den relative lejringstæthed kan opnås ved at sammenligne en
nøjagtig måling af in situ-poretal med laboratorieværdier af poretal efter standardreferen-
ceforsøg. Et indirekte mål for lejringstætheden kan opnås ved penetrationsforsøg.

3.1.4 Komprimeringsgrad
(1)P Komprimeringsgraden skal udtrykkes som forholdet mellem tør-
densiteten og den maksimale tørdensitet fundet ved et standardindstamp-
ningsforsøg.

(2) De mest benyttede indstampningsforsøg er standard proctorforsøg, modificeret

proctorforsøg og vibrationsindstampningsforsøg svarende til forskellige komprimerings-
energier.

3.1.5 Udrænet forskydningsstyrke

(1)P Ved fastlæggelse af den udrænede forskydningsstyrke cu af kohæsi-
onsjord skal der tages hensyn til:
• spændingshistorie
• forskel mellem spændingstilstand in situ og i forsøg
• forstyrrelse ved prøveoptagning
• styrkemæssig anisotropi, især i ler med lav plasticitet
• sprækker, især i stift ler
• hastighedseffekt ved forsøg
• virkning af store tøjninger
• tidseffekter, idet den udrænede tilstand afhænger af geometri,
permeabilitet og tilgængelighed af frit vand
• inhomogeniteter
• mætningsgrad.

20
 DS 415:1998

(2) For organiskholdigt ler skal den udrænede forskydningsstyrke fastlægges

under hensyn til plasticitetsindeksets størrelse og belastningsforholdene.
(3) De fleste lerarter udviser styrketab ved meget store tøjninger og på tidligere gli-
deflader.

3.1.6 Effektiv forskydningsstyrke

(1)P Ved fastlæggelse af de effektive styrkeparametre c’ og ϕ’ skal der
tages hensyn til:
• spændingshistorie
• forskel mellem spændingstilstand in situ og i forsøg
• spændingsniveau
• forstyrrelse ved prøvetagning
• styrkemæssig anisotropi, især i ler med lav plasticitet
• sprækker, især i stift ler
• hastighedseffekt ved forsøg
• virkning af store tøjninger
• inhomogeniteter
• mætningsgrad.
(2)P Værdierne af c’ og ϕ’ kan kun antages at være gældende inden for
det spændingsinterval, hvor de er fastlagt.
(3)P Når de effektive styrkeparametre c’ og ϕ’ findes fra udrænede for-
søg med poretryksmålinger, skal det sikres, at prøverne er fuldt vandmætte-
de.

(4) Ved plan tøjningstilstand kan friktionsvinklen for sand og grus bestemmes ved
at forøge den triaksialt målte friktionsvinkel med 10 %.
(5) Ved aflastning (afgravning og aktivt jordtryk) skal man for sprækket ler og ler
med spalteflader regne med c’ = 0. Ved belastning (bæreevne eller passivt tryk) kan fuldt
udviklet brud, specielt for normalkonsoliderede aflejringer, være forbundet med så store
deformationer, at de tilsvarende styrkeparametre kun lader sig definere ved anvendelse af
deformationsafhængige brudkriterier.

3.1.7 Deformations- og permeabilitetsparametre

(1)P Ved fastlæggelse af deformationsparametrene skal der tages hensyn
til:
• drænforhold
• effektivt spændingsniveau
• påtrykte forskydningsspændinger og -tøjninger
• spændings- og tøjningshistorie.

21
DS 415:1998

(2) Andre faktorer, der har indflydelse, er:

• tillægsspændingernes retning i relation til orienteringen af den største
hovedspænding
• tidseffekter og tøjningshastighed
• størrelse af prøvelegemet i forhold til partikelstørrelse og makrostruktur
• miljøfaktorer, som fx temperatur og forurening
• skalaeffekt.

(3)P Ved fastlæggelse af permeabilitetsparametre skal der tages hensyn

til:
• inhomogene jordbundsforhold
• anisotropi
• sprækker eller forkastningszoner
• spændingsændringer.

(4) Permeabilitetsmålinger på små laboratorieprøver er ikke nødvendigvis repræ-

sentative for in situ-forhold. Når det er muligt, bør in situ-forsøg, der måler de gennem-
snitlige egenskaber over et stort jordvolumen, derfor foretrækkes. Der skal dog tages hen-
syn til mulige ændringer af permeabiliteten i forbindelse med specielt forøgelse af den
effektive spænding ud over in situ-værdien.

3.1.8 Parametre fra CPT (tryksonderinger)

(1)P Ved fastlæggelse af parametrene ud fra spidsmodstand, kappemod-
stand og eventuelt porevandstryk skal der tages hensyn til:
• udformning af spids og friktionskappe
• forsøgsudførelse
• grundvandsforhold og overlejringstryk
• indflydelse fra inhomogeniteter i jorden
• kendte korrelationer med andre forsøgsresultater.
(2)P Der skal desuden tages hensyn til, at resultaterne af CPT kun kan
tolkes pålideligt, når der er etableret en korrelation til lagfølgen.

(3) I mange tilfælde vil kalibreringsboringer være påkrævet i tilslutning til CPT.

3.1.9 Parametre fra SPT (standardpenetrationsforsøg)

(1)P Ved fastlæggelse af parametrene ud fra slagantal skal der tages hen-
syn til:
• udformning af sonde
• forsøgsudførelse
• grundvandsforhold og overlejringstryk
• forekomst af sten eller grus.

22
 DS 415:1998

(2)P Ved udførelse af såvel forsøget som det forudgående borearbejde

skal der sikres mod opadrettede gradienter.

3.1.10 Parametre fra andre forsøg

(1)P Parametre kan udledes fra andre forsøgstyper.

(2) Ved valg af andre forsøgstyper skal anerkendte procedurer anvendes.

3.2 Karakteristiske parametre

(1)P Fastlæggelse af karakteristiske parametre skal baseres på laborato-
rie- og/eller markforsøg. Der skal tages hensyn til de mulige forskelle mel-
lem parametre, der er bestemt ved forsøg, og parametre, der er bestemmen-
de for konstruktionens virkemåde på grund af faktorer som:
• sprækker
• tidseffekter
• skørhed eller sejhed, specielt i fjeld, og visse hærdnede jordarter.
(2)P Ved fastlæggelse af karakteristiske parametre for jord og fjeld skal
der tages hensyn til:
• geologi og anden baggrundsinformation, som fx data fra tidlige-
re projekter
• parametervariation
• udstrækning af den zone, der er bestemmende for konstruktio-
nens virkemåde i den betragtede grænsetilstand
• metode for indbygning af jord og for jordforbedring
• byggeaktiviteters indvirkning på jordbundens egenskaber.
(3)P De karakteristiske parametre skal fastlægges ud fra et forsigtigt
skøn af de værdier, der styrer forekomsten af den betragtede grænsetilstand.

(4) Udstrækningen af det jordvolumen, der bestemmer en geoteknisk konstrukti-

ons virkemåde i en grænsetilstand, er som regel større end i et forsøg. Den fremhersken-
de parameter er derfor ofte en middelværdi over en vis flade eller et vist volumen af jor-
den. Den karakteristiske værdi er et forsigtigt skøn ud fra denne middelværdi.
(5) Det bestemmende jordvolumen kan også afhænge af den understøttede kon-
struktions virkemåde. For en bygning, der hviler på flere fundamenter, er den fremher-
skende parameter middelstyrken over jordvolumenet under det enkelte fundament, hvis
bygningen ikke er i stand til at modstå lokalt brud. Hvis bygningen derimod har tilstræk-
kelig stivhed og styrke, kan den fremherskende parameter være middelværdien af disse
middelstyrker over hele jordvolumenet eller en del af jordvolumenet under bygningen.
(6) Der kan anvendes statistiske metoder ved valg af karakteristiske parametre.
Sådanne metoder bør tillade, at a priori-kendskab kan medtages, jf. anneks A i DS 409.

23
DS 415:1998

(7) Hvis der anvendes statistiske metoder, bør den karakteristiske parameter
bestemmes således, at den beregnede sandsynlighed, for at en ugunstigere værdi styrer
forekomsten af en grænsetilstand, ikke overstiger 5 %, jf. model C i DS 409.

(8)P Karakteristiske parametre kan være nedre værdier eller øvre værdi-
er. For hver beregning skal den mest ugunstige kombination af nedre og øvre
værdier for uafhængige data benyttes.

3.3 Den geotekniske undersøgelsesrapport

(1)P Resultaterne af en geoteknisk undersøgelse skal opstilles i en geo-
teknisk undersøgelsesrapport, der danner basis for den geotekniske projekte-
ringsrapport beskrevet i punkt 6.1.7.
(2)P Undersøgelsesrapporten skal indeholde:
• præsentation af geotekniske data, inklusive geologiske karakteri-
stika
• geoteknisk vurdering med angivelse af de forudsætninger, der er
gjort ved fastlæggelsen af de karakteristiske parametre.
(3)P Præsentationen af geotekniske data skal indeholde en redegørelse
for mark- og laboratoriearbejdet og dets resultater samt en beskrivelse af de
metoder, der er anvendt. Hvis forsøgsresultaterne er defekte, irrelevante, util-
strækkelige eller unøjagtige, skal det påpeges og kommenteres.
(4)P I tilfælde, hvor der er utilstrækkelige data, skal det angives, og der
skal tages stilling til eventuelt behov for yderligere mark- og laboratoriear-
bejde.
(5)P Procedurer for prøveudtagelse, transport og lagring skal tages i
betragtning ved tolkning af forsøgsresultaterne.

(6) Rapporten bør desuden indeholde følgende i relevant omfang:

• den geotekniske undersøgelses formål og omfang
• beskrivelse af projektet med oplysning om projektets placering, størrelse og
geometri, forventede laster, konstruktionselementer, konstruktionsmaterialer,
osv.
• angivelse af funderingsklasse
• datoer for udførelse af mark- og laboratoriearbejdet
• anvendte typer feltudstyr
• opmålingsdata
• konsulenter og underleverandører
• feltrekognoscering med særlig angivelse af terrænforhold, frie vandspejl,
nabokonstruktioner m.m.
• byggegrundens historie
• forurening på grunden
• information fra luftfotografier
• lokal erfaring

24
 DS 415:1998

• grundvandsspejlets beliggenhed og sæsonvariationer

• områdets geologi og geologiske profiler
• gruppering og præsentation af de geotekniske data for hvert lag.

(7)P I lempet funderingsklasse kan den geotekniske undersøgelsesrap-

port være indeholdt i den geotekniske projekteringsrapport, jf. punkt 6.1.7.

25
DS 415:1998

4 Laster
4.1 Generelt
(1)P Forud for en beregning skal der tages stilling til, hvilke kræfter og
påtvungne bevægelser der skal behandles som laster i beregningen.

(2) Nogle kræfter og påtvungne bevægelser skal behandles som laster i nogle
beregninger og ikke i andre. Negativ overflademodstand og jordtryk er eksempler på
sådanne laster.

(3)P Der skal anvendes værdier af egenlast, nyttelast, naturlast og

ulykkeslast som angivet i DS 410 samt i de respektive konstruktionsnormer.
(4)P For geotekniske konstruktioner kan en beregning af interaktion
mellem konstruktion og jord være nødvendig for at bestemme de laster, der
skal medtages i dimensioneringen.
(5)P I geotekniske beregninger skal følgende tages i betragtning og
eventuelt medtages som laster:
• vægt af jord, fjeld og vand
• in situ-spændinger i jord
• vandtryk i frit vand
• vandtryk i grundvand
• strømkræfter
• egenlast, nyttelast og naturlast
• overfladelaster
• forankringskræfter
• udgravning af jord
• bevægelser hidrørende fra minedrift
• kvældning og svind på grund af vegetation og sæsonvariationer i
jordens vandindhold
• bevægelser hidrørende fra krybning, jordskred, opløsningsfæno-
mener mv.
• bevægelser og accelerationer hidrørende fra svingninger og dyna-
misk last
• påvirkninger fra temperaturændringer som fx frosthævninger
• forspændinger i jordankre eller afstivninger.
(6)P Der skal tages hensyn til lastens varighed ved vurdering af jordens
styrke- og deformationsegenskaber.
(7)P Det skal vurderes, om laster, der påføres med variabel intensitet,
kan give anledning til akkumuleret flytning, akkumuleret opbygning af pore-
vandstryk, ændring af stivhed m.m.

26
 DS 415:1998

(8)P Ved højfrekvent, cyklisk last skal dynamiske påvirkninger vurderes.

4.2 Jordtryk
(1)P Jordtryk er en last, hvis størrelse og virkemåde afhænger af jordens
materialeparametre. I jordtryksberegninger indføres partialkoefficienterne
derfor på materialeparametrene, jf. afsnit 5.3, i modsætning til andre laster.

(2) Jordtrykkets størrelse i brudgrænsetilstanden og anvendelsestilstanden bestem-

mes ved to principielt forskellige beregninger.

4.3 Vandtryk
(1)P Vandtryk skal betragtes som en variabel last (jf. dog afsnit 5.2 ved-
rørende partialkoefficienter).
(2)P Den karakteristiske værdi svarer til den for konstruktionen ugun-
stigste kombination af vandspejl, herunder vandspejlsdifferenser, som under
hensyn til de foreliggende og eventuelt fremtidige dræn- og afløbsforhold
med en sandsynlighed på 98 % ikke overskrides i løbet af et år.

(3) Der bør ske en vurdering af risikoen for ugunstige vandspejl som følge af fx
ophørende vandindvinding samt forringede afløbsmuligheder (tilstopning eller tilfrys-
ning).

(4)P Hvor der ikke træffes særlige foranstaltninger til vandafledning

eller forhindring af vandtilstrømning, skal der uanset beliggenheden af
grundvandsspejlet regnes med, at revner i den øvre del af kohæsionsjord er
vandfyldte.

(5) Indflydelse af vandfyldte revner bør specielt overvejes i forbindelse med

dimensionering af jordtrykspåvirkede konstruktioner og ved stabilitetsanalyser af
skråninger, afgravninger etc.

(6)P Der skal regnes med vandtryk på jordtrykspåvirkede konstruktio-

ner, medmindre der sørges for en effektiv permanent dræning.

(7) Ved jordtrykspåvirkede konstruktioner er det vandtrykkene langs den kritiske

grænsebrudlinie, der er afgørende for den resulterende påvirkning.

(8)P Hvor der kan ske pludselige vandspejlsændringer, skal både den
ikke-stationære tilstand umiddelbart efter vandspejlsændringen og den sene-
re stationære tilstand undersøges.

27
DS 415:1998

(9) En kajindfatning bør undersøges i både den udrænede og den drænede tilstand
for selv meget kortvarigt lavvande i havnebassinet. Det skyldes, at vandtrykket i aflejrin-
ger, der ligger under et frit vandspejl (eksempelvis foran en kajindfatning), kan variere i
takt med ændringerne i det frie vandspejl.
(10) I almindelighed ses der bort fra kapillarspændinger i jorden ved brudgrænse-
undersøgelser. For midlertidige konstruktioner kan dog regnes med forsigtigt ansatte
kapillarspændinger, forudsat at der træffes effektive forholdsregler til imødegåelse af
vandtilledning, udtørring og frost.

(11)P Der skal gennemføres en undersøgelse af sikkerheden mod erosion

og løftning (grundbrud), hvis der optræder grundvandsstrømning.
(12)P Hvor vandtryk kan blive kritiske for stabiliteten af udgravninger,
indfatningsvægge eller konstruktioner, skal forholdene holdes under obser-
vation ved regelmæssige pejlinger af de kritiske vandtryk i hele driftsperio-
den.
(13)P Hvor konstruktioners stabilitet er sikret ved hjælp af opdriftsventi-
ler eller overløbsarrangementer, skal disse dimensioneres på grundlag af til-
strømningen, og den rette funktion skal sikres opretholdt ved regelmæssig
inspektion.

(14) Observationer under arbejdets udførelse bør indgå ved fastsættelsen af til-
strømningens størrelse.

28
 DS 415:1998

5 Sikkerhed
5.1 Grænsetilstande
(1)P Geotekniske konstruktioner skal undersøges i såvel brudgrænsetil-
standen som anvendelsesgrænsetilstanden. Det gælder både færdige kon-
struktioner og konstruktioner i udførelsesfasen.

(2) Ofte vil der dog være erfaring for, hvilken af disse undersøgelser der er dimen-
sionsbestemmende, således at den anden undersøgelse eventuelt helt kan udelades eller
indskrænkes til en grov kontrol.

(3)P Beregninger, der vedrører sikkerhed mod brud, foretages i den reg-
ningsmæssige brudgrænsetilstand med anvendelse af de i afsnit 5.2 og 5.3
angivne partialkoefficienter på øvre og nedre værdier af laster og materiale-
styrker.
(4)P Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden foretages bereg-
ninger, der tilstræber en bestemmelse af de faktisk optrædende flytninger
(sætninger, revnevidder etc.), med ugunstige, realistiske påvirkninger og
med karakteristiske øvre og nedre værdier af jordens og konstruktionsmate-
rialernes deformationsegenskaber. Grænseværdierne for flytningerne ansæt-
tes ud fra praktiske erfaringer, og det skal ved sammenligning med de bereg-
nede flytninger eftervises, at grænseværdierne ikke overskrides.

(5) Undersøgelse af brudgrænsetilstanden foretages sædvanligvis efter plasticitets-

teorien, og påvirkningerne kan derfor normalt antages at være uafhængige af flytninger-
nes størrelse. Der skal følgelig ikke medtages påvirkninger fra svind, temperatur eller
sætninger eller fra konstruktionens ubevægelighed (hviletryk, jordtryksforøgelse fra kom-
primering, negativ overflademodstand etc.). Tilsvarende kan anvendelsen af elasticitets-
teoretisk beregnede reaktioner, pælekræfter mv. indebære en ekstra sikkerhed, som ikke
er påkrævet, såfremt de anvendes ved den plasticitetsteoretiske beregning af funderingens
brudgrænsetilstand.
(6) Ved undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden medtages derimod alle bety-
dende deformationsafhængige påvirkninger. Netop bestemmelsen af disse påvirkningers
størrelse er ofte en meget væsentlig del af undersøgelsen. Ved beregning af spændinger-
ne kan man normalt anvende elasticitetsteorien eller tilnærmelser baseret på denne. Der-
imod må man ved beregningen af jordens deformationer tage hensyn til jordarternes
særlige forhold (krum arbejdskurve, tidsafhængighed etc.).
(7) Undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden er ofte behæftet med relativt stor
usikkerhed, blandt andet fordi påvirkningerne i form af jordtryk og reaktionsfordelinger
kan afhænge af arbejdets praktiske udførelse, af de optrædende deformationer og af dis-
ses tidsforløb. Det kan derfor være nødvendigt at undersøge de mulige ekstreme påvirk-
ninger i stedet for de mest sandsynlige påvirkninger.

29
DS 415:1998

5.2 Regningsmæssige laster

(1)P Lastkombination 1 benyttes ved undersøgelse af anvendelsesgræn-
setilstanden. Den sætningsgivende last skal svare til ugunstige, realistiske
påvirkninger. Til den sætningsgivende last medregnes den del af lasten, der
kan regnes virkende permanent. Der skal her tages hensyn til de enkelte
lastandeles variation med tiden i forhold til konsolideringstiden.
(2)P Lastkombination 2 omfatter de kombinationer, som skal benyttes
ved undersøgelse af brudgrænsetilstanden.
(3)P Lastkombination 2.1 er den kombination, som er dimensionsgiven-
de i brudgrænsetilstanden for de fleste funderingskonstruktioner.
(4)P Ved spunsvægge, støttemure etc., hvor der samtidig kan optræde
nyttelast på jordoverflader og differensvandtryk, skal konstruktionen dimen-
sioneres for:
• de i DS 410 specificerede laster med tilhørende partialkoefficien-
ter og sædvanlige differensvandtryk med partialkoefficient γf =
1,0
• maksimalt differensvandtryk med partialkoefficient γf = 1,0 og
sædvanlige værdier af andre laster.
(5)P Lastkombination 2.2 finder anvendelse i de tilfælde, hvor den per-
manente last fra konstruktionsdele virker til gunst og har afgørende betyd-
ning for konstruktionens sikkerhed. For konstruktioner, som omfattes af DS
415, regnes γf = 1,0 på såvel tyngden af konstruktionsdele som tyngden af
jord og grundvand, idet tyngden ansættes forsigtigt.
(6)P Sikkerhedsvurderingen for konstruktioner, hvor tyngden af kon-
struktionsdele og vand er de dominerende kræfter, kræver særlige overvejel-
ser. Det skyldes blandt andet, at deformationer, revnedannelser og uensarte-
de bundforhold med heraf følgende mulighed for erosion kan bevirke
ændringer af vandspejls- og permeabilitetsforhold, som er af afgørende
betydning for sikkerheden.
(7)P For rene opdriftsproblemer (fx ved dokker, bassiner og kældre)
anvendes partialkoefficient γf = 1,05 på opdriften, når der regnes med ugun-
stigste, realistiske vandspejl, forsigtigt ansatte egenlaster og ingen adhæsi-
ons- eller friktionskræfter på lodrette snitflader.

(8) For andre problemer, hvor tyngde af konstruktionsdele og vand er de domine-

rende kræfter, er det hensigtsmæssigt ad konstruktiv vej (eksempelvis ved overløbsarran-
gementer) at opnå veldefinerede beregningsforudsætninger med tilhørende relativt lille
regningsmæssig sikkerhed frem for at kunne eftervise en større regningsmæssig sikker-
hed med usikkert fastlagte forudsætninger. Eksempelvis vil konstruktioner almindeligvis
ikke kunne sikres mod erosion på hensigtsmæssig måde alene ved påførelse af partialko-
efficienten γf = 1,05 på vandtryk. Konstruktionen må i stedet beskyttes ad konstruktiv vej.

30
 DS 415:1998

(9)P Lastkombination 2.3 er normalt ikke aktuel for funderingskon-

struktioner.
(10)P Lastkombination 3, ulykkeslast, udviser normalt ikke særlige
dimensioneringsproblemer for funderingskonstruktioner.
(11)P For konstruktioner under udførelse skal lastkombinationer fast-
lægges under hensyn til de særlige forhold i byggeperioden, se afsnit 5.3.

5.3 Regningsmæssige materialeparametre

(1)P Såfremt sikkerhedsvurderingen skal gennemføres med nedre reg-
ningsmæssige værdier af materialeparametre, findes disse af de nedre karak-
teristiske værdier ved division med de i det følgende angivne partialkoeffici-
enter. Såfremt sikkerhedsvurderingen skal gennemføres med øvre regnings-
mæssige værdier, findes disse af de øvre karakteristiske værdier ved multi-
plikation med de angivne partialkoefficienter.
(2)P For lastkombination 1 anvendes partialkoefficienter γm = 1,0 for
jords og konstruktionsmaterialers styrke- og deformationsparametre ved
undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstande.
(3)P For lastkombination 2 anvendes de i tabel 5.3.1 og 5.3.2 angivne
værdier af partialkoefficienterne henholdsvis for jords styrkeparametre og
for pæles og ankres bæreevne ved undersøgelse af brudgrænsetilstande. Med
hensyn til konstruktionsmaterialers styrkeparametre henvises til de respekti-
ve konstruktionsnormer.

Tabel 5.3.1 – Partialkoefficienter for jords styrkeparametre

sikkerhedsklasse
normal høj
tangens til friktionsvinkel γϕ 1,2 1,3
kohæsion ved bæreevne af fundamenter γc1 1,8 2,0
kohæsion ved stabilitet og jordtryk γc2 1,5 1,65

Tabel 5.3.2 – Partialkoefficienter for pæles og ankres bæreevne

sikkerhedsklasse
normal høj
bæreevne γb 1,3 1,45

31
DS 415:1998

(4)P I lempet funderingsklasse skal de i tabel 5.3.1 og 5.3.2 angivne par-

tialkoefficienter multipliceres med en modelfaktor γs = 1,25.
(5)P I skærpet funderingsklasse vil den mere nøjagtige og bedre doku-
menterede bestemmelse af de karakteristiske værdier og/eller beregnings-
modellerne ofte føre til en mere økonomisk geoteknisk konstruktion end ved
brug af de øvrige funderingsklasser.
(6)P En geoteknisk konstruktion er ofte i en anden sikkerhedsklasse end
andre dele af konstruktionen. En geoteknisk konstruktion eller dele af den
henføres til enten normal eller høj sikkerhedsklasse. Lav sikkerhedsklasse
anvendes ikke for funderingskonstruktioner. Konstruktioner i høj sikker-
hedsklasse tillades ikke behandlet i lempet funderingsklasse.

(7) Partialkoefficienterne i tabel 5.3.1 og 5.3.2 er i henhold til DS 409 fastlagt som
et produkt af seks faktorer γο, γ1, γ2, γ3, γ4, γ5.
(8) Faktoren γο tager hensyn til sikkerhedsklassen og er indregnet tabel 5.3.1 og
5.3.2 med faktor 1,0 og 1,1 for hhv. normal og høj sikkerhedsklasse. Faktorerne γ1, γ3 og
γ4 er tilgodeset ved valget af funderingsklasse, idet γ1γ3γ4 = 1,25 for lempet og γ1γ3γ4 =
1,00 for normal og skærpet funderingsklasse. Faktoren γ2 tager hensyn til ugunstige afvi-
gelser fra den karakteristiske værdi og er fastlagt for en tilstræbt totalsikkerhed 2 a 3 for
pæles og fundamenters bæreevne og 1,5 a 2 for stabilitet og jordtryk. Faktoren γ5 tager
hensyn til omfanget af kontrol og er fastlagt som γ5 = 1,00 for geotekniske konstruktio-
ner.

(9)P For rammede pæle sammensat af flere stykker med primitive sam-
linger, der ikke kan overføre træk og momenter af samme størrelsesorden
som de enkelte pælestykker, skal de i tabel 5.3.2 angivne partialkoefficienter
multipliceres med 3.
(10)P For lastkombination 3 anvendes γφ = γc1 = γc2 = γb = 1,0.
(11)P For byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og kon-
struktioner under udførelse anvendes partialkoefficienter, hvis værdier fast-
sættes til (γm)α, hvor α er et tal, for hvilket det gælder, at 0 ≤ α ≤ 1. Når et
svigt indebærer stor risiko for personskade eller vil medføre store samfunds-
mæssige konsekvenser, skal der benyttes høj sikkerhedsklasse og partialko-
efficienter svarende til α = 1.

(12) Når et svigt af byggegrubeindfatninger, midlertidige udgravninger og andre

konstruktioner under udførelse ikke indebærer alvorlige konsekvenser, kan der benyttes
partialkoefficienter svarende til α = 0,5 eller - hvis omstændighederne taler for det - sva-
rende til α-værdier endnu nærmere α = 0 (partialkoefficient 1,0).

32
 DS 415:1998

5.4 Dynamisk lastpåvirkede konstruktioner

(1)P Konstruktioner, som påvirkes væsentligt af dynamisk last, giver
anledning til problemer, fordi arbejdskurverne for konstruktion og jord van-
skeligt lader sig fastlægge. Disse konstruktioner skal derfor oftest behandles
i skærpet funderingsklasse.

(2) For nogle almindeligt forekommende konstruktioner (eksempelvis fundamen-

ter med last fra trafik samt fundamenter for skorstene, kraner og maskiner) kan brud-
grænsetilstanden undersøges ved, at der indføres en stødkoefficient på den statiske last.
(3) Hvor der er risiko for gentagen flydning i konstruktionsmaterialer eller i jorden
(eksempelvis ved kranskinnefundamenter), kan det være nødvendigt at supplere med en
undersøgelse af risikoen for plastisk instabilitet.

33
DS 415:1998

6 Beregning og konstruktion
6.1 Beregningsgrundlag
6.1.1 Generelt
(1)P Ved geoteknisk dimensionering skal beregningsforudsætningerne
baseres på bl.a. en vurdering af jordbundsforholdene med tilhørende klassi-
fikation af de relevante jordlag.
(2)P Der skal tages hensyn til indflydelsen fra omgivelserne, som fx fra:
• udgravning
• erosion
• korrosion
• forvitring
• frost/tø
• udtørring
• variationer i grundvandsniveau, inklusive virkningen af afvan-
ding, mulighed for oversvømmelse, svigt af drænsystemer, osv.
• gasser fra jorden.
(3)P Ved geoteknisk dimensionering skal det eftervises, at ingen rele-
vante grænsetilstande er overskredet, jf. afsnit 5.1.

(4) Geoteknisk dimensionering kan baseres på:

• beregninger som beskrevet i punkt 6.1.3
• erfaringsregler som beskrevet i punkt 6.1.4
• belastningsforsøg og modelforsøg som beskrevet i punkt 6.1.5
• en observationsmetode som beskrevet i punkt 6.1.6.
De fire fremgangsmåder kan kombineres. I praksis vil erfaring ofte vise, hvilken type
grænsetilstand der vil være dimensionsbestemmende. Tilsvarende vil udelukkelse af
andre grænsetilstande ofte kunne eftervises ved simpel kontrol.

(5)P Der skal tages hensyn til interaktion mellem konstruktion og jord.

(6) Når stivheden af en bærende konstruktion er betydende, kan det være påkrævet
med en beregning af interaktionen mellem konstruktion og jord for at bestemme last- og
jordtryksfordeling. Det kan være nødvendigt at gennemføre beregninger med henholds-
vis øvre og nedre værdier for deformationsparametrene.

(7)P Beregningsresultaterne skal sammenholdes med sammenlignelig

erfaring.

34
 DS 415:1998

(8) Sammenlignelig erfaring refererer til dokumenterede egenskaber for tilsvaren-

de jordbundsforhold i kombination med tilsvarende konstruktionstyper.
.
(9)P Der skal tages hensyn til konstruktionens følsomhed over for defor-
mationer samt dens indvirkning på eksisterende konstruktioner eller installa-
tioner.
(10)P For konstruktioner i kontakt med eller nær ved fjeld skal der bl.a.
tages hensyn til forkastninger, spalter og sprækker samt kaviteter som følge
af opløsningsprocesser, fx “skorstene”, jordfaldshuller eller revner fyldt med
blødt materiale.
(11)P Bygninger skal beskyttes mod utilsigtet indtrængning af grundvand,
fugt, gas og stråling fra radonholdig gas.

6.1.2 Holdbarhed af materialer

(1)P Den geotekniske dimensionering skal indeholde en vurdering af
materialernes levetid.

(2) Ved denne vurdering bør der tages hensyn til:

• for beton: aggressive stoffer, fx syre eller sulfatsalte
• for stål: korrosion i og kemiske angreb på geotekniske konstruktionselemen-
ter
• for træ: svampe og bakterier
• for syntetiske stoffer: ældningseffekt hidrørende fra ultraviolet stråling, tem-
peratur og kemisk nedbrydning.

6.1.3 Dimensionering ved beregning

(1)P Dimensionering ved beregning skal ske i overensstemmelse med
DS 409 og skal baseres på:
• beregningsmodeller
• laster
• egenskaber af jord, fjeld eller andre materialer
• geometriske parametre
• grænseværdier for flytninger.

6.1.3.1 Beregningsmodeller
(1)P Beregningsmodeller skal beskrive jordens virkemåde for den
betragtede grænsetilstand.

35
DS 415:1998

(2)P En beregningsmodel skal bestå af:

• en beregningsmetode, der ofte er baseret på en simplificeret ana-
lytisk model
• en eventuel modifikation af beregningsresultaterne for at sikre, at
resultaterne af beregningsmodellen er på den sikre side.

(3) Det geotekniske kendskab til jordbundsforholdene afhænger af omfang og kva-

litet af de geotekniske undersøgelser. Et sådant kendskab er normalt vigtigere ved dimen-
sioneringen end nøjagtigheden af beregningsmodellen.
(4) Ved modifikation af beregningsresultaterne bør der tages hensyn til:
• usikkerheden i beregningsmetoden
• systematiske fejl, der erfaringsmæssigt er forbundet med beregningsmeto-
den.
(5) Når det er muligt, skal beregningsmodellen korreleres med observationer i
marken fra tidligere projekter, modelforsøg eller mere pålidelige beregninger for relevan-
te jordbundsforhold.

6.1.3.2 Laster
(1)P Der henvises til kapitel 4.

6.1.3.3 Materialeparametre
(1)P Der henvises til kapitel 3 og de relevante materialenormer.
(2)P Ved geoteknisk dimensionering skal der principielt undersøges for
såvel drænet som udrænet brud.

(3) For en jordart med et lerindhold større end 15 a 20 % og et plasticitetsindeks

større end 7 a 10 % kan den ene af disse undersøgelser i visse tilfælde udelades eller ind-
skrænkes til et skøn. Generelt er det udrænede brud dimensionsbestemmende ved belast-
ning af jorden, mens det ikke umiddelbart kan afgøres, om det udrænede eller det dræne-
de brud er dimensionsbestemmende ved aflastning.
(4) For en jordart med lerindhold mindre end 10 % og et plasticitetsindeks mindre
end 4 % kan undersøgelserne indskrænkes til kun at omfatte et drænet brud, når der er
tale om gængse geotekniske problemer og normale belastningshastigheder.
(5) For overgangsjordarter i intervallet mellem disse angivelser for lerindhold og
plasticitetsindeks kan der ikke gives generelle retningslinier.

6.1.3.4 Geometriske parametre

(1)P Geometriske parametre omfatter jordoverfladens niveau og hæld-
ning, vandspejlsniveauer, laggrænser, udgravningsniveauer, konstruktions-
elementernes udformning mv.

36
 DS 415:1998

(2)P Ved vurdering af grænsetilstande skal de geometriske parametre

fastlægges under hensyntagen til de mest ugunstige værdier, der kan fore-
komme i praksis.

6.1.3.5 Grænseværdier for flytninger

(1)P En grænseværdi for en bestemt flytning er den værdi, hvor en
anvendelsesgrænsetilstand vil optræde, jf. afsnit 5.1.
(2)P Ved dimensionering af geotekniske konstruktioner skal der fastsæt-
tes grænseværdier for flytninger.

(3) Eksempler på flytningskomponenter er sætning og differenssætning, rotation

og relativ rotation, hældningsændring, relativ ned- og udbøjning, horisontal flytning og
svingning.

(4)P Flytningernes størrelse skal vurderes for at sikre, at en brudgrænse-

tilstand eller en anvendelsesgrænsetilstand ikke opstår i den understøttede
konstruktion.

(5) For almindelige husbygningskonstruktioner kan som vejledning anføres, at:

• sætninger normalt ikke bør overskride 20 a 40 mm
• hældning af sætningslinier normalt ikke bør overstige 1:500
og sætningerne for direkte udlagte gulve bør ikke overstige de omkringliggende vægges
sætninger med mere end 5 mm.

(6)P Ved beregning af differenssætninger skal der tages hensyn til:

• tilfældige eller systematiske variationer i jordens egenskaber
• lastfordeling
• konstruktionsmetode
• konstruktionens stivhed.

6.1.4 Dimensionering ud fra erfaringsregler

(1)P I tilfælde, hvor der ikke foreligger beregningsmodeller, eller hvor
disse ikke er nødvendige, kan grænsetilstande vurderes ud fra erfaringsreg-
ler. Disse regler skal være baseret på anerkendt dokumentation fra tilsvaren-
de jordbundsforhold og konstruktionstyper.

(2) Erfaringsregler kan fx anvendes til at dokumentere indvirkning fra frost og

kemisk eller biologisk angreb.

37
DS 415:1998

6.1.5 Dimensionering ud fra forsøg

(1)P Resultater af belastningsforsøg eller modelforsøg kan anvendes
som dimensioneringsgrundlag, forudsat at der tages højde for:
• forskelle i jordbundsforhold mellem forsøget og den faktiske kon-
struktion
• tidseffekter, især hvis forsøgets varighed er meget kortere end
varigheden af belastningen i den faktiske konstruktion
• skalaeffekter, især hvis der benyttes små modeller.

6.1.6 Dimensionering ud fra observationsmetoden

(1)P Det kan ofte være vanskeligt at forudsige virkemåden af en geotek-
nisk konstruktion. Det kan derfor være relevant at bruge observationsmeto-
den, hvor dimensioneringen kontrolleres under udførelsen. Når denne frem-
gangsmåde benyttes, skal følgende opfyldes, inden udførelsen påbegyndes:
• der skal fastsættes grænseværdier for virkemåde
• variationsbredden for den mulige virkemåde skal vurderes, og det
skal vises, at der er en rimelig sandsynlighed for, at den faktiske
opførsel ligger inden for grænseværdierne
• der skal udarbejdes en overvågningsplan, der vil afsløre, om den
faktiske virkemåde ligger inden for grænseværdierne. Overvåg-
ningen skal gøre dette klart på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt,
og den skal med tilstrækkeligt korte intervaller tillade indgriben i
tilfælde af uforudsete begivenheder. Instrumenternes responstider
og proceduren for analyse af resultaterne skal være tilstrækkeligt
hurtig i forhold til den mulige udvikling af begivenheden
• der skal udarbejdes en beredskabsplan, der kan følges, hvis over-
vågningen afslører en opførsel, der overskrider grænseværdierne.

6.1.7 Den geotekniske projekteringsrapport

(1)P Forudsætninger, parametre, beregninger og resultater af eftervis-
ning af sikkerhed og anvendelighed skal registreres i en geoteknisk projek-
teringsrapport.

(2) Detaljeringsniveauet i den geotekniske projekteringsrapport kan variere

afhængigt af funderingsklasse. Rapporten bør normalt omfatte følgende punkter med bl.a.
reference til den geotekniske undersøgelsesrapport, jf. afsnit 3.3:
• beskrivelse af lokaliteten
• beskrivelse af jordbundsforholdene
• beskrivelse af den foreslåede konstruktion, inklusive laster
• angivelse af funderingsklasse
• angivelse af relevante normer og standarder
• angivelse af sikkerhedsniveau

38
 DS 415:1998

• karakteristiske og regningsmæssige værdier for egenskaber af jord og fjeld

• regningsmæssige værdier for vandspejl
• geotekniske beregninger og tegninger.

(3)P Den geotekniske projekteringsrapport skal indeholde en plan for til-

syn, overvågning og vedligeholdelse. Forhold, der kræver kontrol under
udførelsen, eller som kræver vedligeholdelse efter udførelsen, skal angives i
rapporten. Når de krævede kontrolinspektioner er blevet foretaget under
udførelsen, skal de registreres i et tillæg til rapporten.

(4) Når der stilles krav om overvågning, bør den geotekniske projekteringsrapport
desuden indeholde:
• formål med hvert sæt observationer eller målinger
• konstruktionsdele, der skal overvåges
• hyppighed, hvormed aflæsninger skal foretages
• måde, hvorpå resultaterne skal vurderes
• interval, hvori resultaterne forventes
• periode, hvori overvågning skal fortsætte efter konstruktionens færdiggørel-
se
• angivelse af parter, der er ansvarlige for målinger og observationer, for tolk-
ning af de opnåede resultater og for overvågning og vedligeholdelse af
instrumenterne.

(5)P Den geotekniske projekteringsrapport skal indeholde tilsyns-, over-

vågnings- og vedligeholdelseskrav for den geotekniske konstruktion.

6.2 Direkte fundering

6.2.1 Generelt
(1)P Bestemmelserne i dette afsnit gælder for direkte fundering af en-
kelt-, stribe- og pladefundamenter.

6.2.2 Grænsetilstande
(1)P Der skal tages hensyn til alle relevante grænsetilstande, bl.a. omfat-
tende:
• svigt af totalstabilitet
• bæreevnebrud
• glidningsbrud
• kombineret brud i jord og konstruktion
• brud i konstruktionen på grund af fundamentsbevægelser
• uacceptable flytninger (sætninger, hævninger og forskydninger)
• uacceptable vibrationer.

39
DS 415:1998

6.2.3 Laster og beregningsforudsætninger

(1)P Laster skal være i overensstemmelse med angivelserne i kapitel 4.

(2) Det kan være nødvendigt at udføre en interaktionsberegning, jf. punkt 6.1.1.

(3)P Beregningsforudsætningerne skal være i overensstemmelse med

angivelserne i afsnit 6.1.

(4) Ved dimensionering af fundamenter skal man være opmærksom på grund-

vandsspejlets beliggenhed.

6.2.4 Dimensionerings- og udførelsesmæssige hensyn

(1)P Ved valg af funderingsdybde skal der tages hensyn til:
• at underlaget er bæredygtigt
• at underlaget ikke giver uacceptable sætninger
• at underlaget ikke udsættes for frostbetingede bevægelser
• at underlaget ikke er udsat for uacceptable bevægelser hidrøren-
de fra svind og kvældning af lerjord, bl.a. som følge af sæson-
mæssige variationer i jordens vandindhold
• indvirkning på eventuelle nabokonstruktioner
• fremtidige opgravninger i nærheden af fundamentet
• temperaturpåvirkninger fra bygninger og installationer
• miljøfremmede stoffer i jorden
• risiko for erosion.

(2) En generel definition af bæredygtige underlag kan ikke angives. Eksempler på

aflejringer, der ikke uden særlige foranstaltninger kan betragtes som bæredygtige, er
gytje, tørv, postglacialt ler, muld, ukontrolleret fyld og omgravet eller frossen jord.
(3) Frostsikker dybde for fundamenter kan her i landet normalt sættes til 0,9 m for
almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Dybden kan reduceres ved
opvarmning eller isolering.
(4) Ved fundering på ret fedt og fedt ler kan udtørring give anledning til betydeli-
ge lodrette og vandrette bevægelser, som kan imødegås ved anvendelse af forstærket fun-
dering (ekstra funderingsdybde, armering) og ved restriktioner vedrørende bevoksning i
nærheden af funderingen.

(5)P Ved dimensionering af et fundament skal enten benyttes en analy-

tisk metode, hvor der udføres beregninger for hver grænsetilstand ved hjælp
af beregningsmodeller og regningsmæssige værdier for laster og materiale-
parametre i henhold til punkt 6.1.3, eller en empirisk metode i henhold til
punkt 6.1.4, hvor bæreevne og deformationer vurderes ud fra erfaringsregler.

40
 DS 415:1998

6.2.5 Beregning af brudgrænsetilstand

6.2.5.1 Totalstabilitet
(1)P Svigt af totalstabilitet optræder især:
• ved eller på naturlig skråning eller opfyldning
• ved udgravninger eller ved støttekonstruktioner
• ved vanddækkede områder
• ved kaviteter eller underjordiske konstruktioner.
Det skal eftervises, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod stabilitetssvigt, jf.
afsnit 6.5.

6.2.5.2 Bæreevnebrud
(1)P Det skal eftervises, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod bæreevne-
brud, idet følgende ulighed skal være opfyldt for alle lasttilfælde og last-
kombinationer:
Vd ≤ Rd
Vd regningsmæssig last i brudgrænsetilstanden, henregnet til og vin-
kelret på fundamentsfladen.
Rd regningsmæssig bæreevne vinkelret på fundamentsfladen under
hensyn til skrå eller excentrisk last. Rd skal beregnes ud fra de reg-
ningsmæssige værdier af de relevante parametre valgt i overens-
stemmelse med afsnit 3.1 og afsnit 3.2.
(2)P Anvendelse af regningsmæssig bæreevne større end 1000 kN/m2 i
lastkombination 2 tillades kun i skærpet funderingsklasse.

Analytisk metode
(3)P Den regningsmæssige lodrette bæreevne, Rd, af et fundament skal
undersøges for såvel udrænet som drænet brud.
(4)P For traditionelle enkelt-, stribe- og pladefundamenter med vandret
terræn og vandret fundamentsflade bestemmes den lodrette drænede bære-
evne af den generelle bæreevneformel:

Den lodrette udrænede bæreevne bestemmes tilsvarende af:

41
DS 415:1998

De dimensionsløse faktorer N, s og i skal her bestemmes af nedenstående

formler, idet der for friktionsvinklen, ϕ’d , anvendes den regningsmæssige,
plane friktionsvinkel.

(5)P Det regningsmæssige effektive fundamentsareal, A’ = b’ l’, define-

res som fundamentsfladens areal, eller i tilfælde af excentrisk last et reduce-
ret areal af fundamentsfladen, hvis tyngdepunkt er det punkt, hvorigennem
lastresultanten virker.
(6)P Valg af brudmåde og materialeparametre skal tage hensyn til lag-
deling og diskontinuiteter.

Empirisk metode
(7)P Den regningsmæssige bæreevne for et fundament bestemt ved en
empirisk metode ud fra resultater af in situ-forsøg skal være baseret på doku-
menteret erfaring, jf. punkt 6.1.4.

6.2.5.3 Glidningsbrud
(1)P Når lasten ikke er vinkelret på fundamentsfladen, skal fundamen-
terne undersøges for brud på grund af glidning.

42
 DS 415:1998

(2)P Til sikring mod brud på grund af glidning på et vandret underlag

skal følgende ulighed opfyldes:
Hd ≤ Sd + Ed
Hd vandret komposant af regningsmæssig last
Sd regningsmæssig forskydningsmodstand mellem fundamentsfladen
og jorden
Ed differens mellem stabiliserende og drivende regningsmæssige jord-
tryk på fundamentets sider.

(3) Muligheden, for at jorden foran fundamentet kan fjernes ved erosion eller
udgravning eller kan svinde som følge af udtørring, skal tages i betragtning.

(4)P For drænet tilstand skal den regningsmæssige forskydningsmod-

stand, Sd, beregnes ud fra:
Sd = V’d tan δ’d + a’d A’
V’d effektiv regningsmæssig last vinkelret på fundamentsfladen
δ’d effektiv regningsmæssig friktionsvinkel mellem konstruktion og jord
a’d effektiv regningsmæssig adhæsion mellem konstruktion og jord
A’ effektivt fundamentsareal.

(5) Den effektive regningsmæssige friktionsvinkel, δ’d , kan antages at være lig
med underlagets regningsmæssige friktionsvinkel, ϕ’d , for in situ-støbte betonfundamen-
ter og 2/3 ϕ’d for glatte præfabrikerede fundamenter. Den effektive adhæsion, a’d , kan
antages at være lig med underlagets effektive regningsmæssige kohæsion, c’d , for in situ-
støbte fundamenter og nul for glatte præfabrikerede fundamenter.

(6)P For udrænet tilstand skal den regningsmæssige forskydningsmod-

stand, Sd, beregnes som den mindste af værdierne:
Sd ≤ A’ cud
Sd ≤ 0,4Vd
cud regningsmæssig udrænet forskydningsstyrke i glidefladen
Vd total regningsmæssig last vinkelret på fundamentsfladen.

43
DS 415:1998

6.2.5.4 Laster med store excentriciteter

(1)P For stærkt excentrisk påvirkede fundamenter (excentricitet større
end 0,3 gange fundamentsbredden) er det nødvendigt at undersøge bæreev-
nen for en brudfigur, der går ind under den ubelastede del af fundamentet.

6.2.6 Beregning af anvendelsesgrænsetilstand

(1)P Der skal foretages en beregning af alle flytninger, som kan have
betydning for konstruktionens funktion, jf. punkt 6.1.3.5.

(2) Flytninger kan ofte med tilstrækkelig nøjagtighed skønnes på baggrund af sim-
ple beregninger under anvendelse af erfaringsværdier for jordens stivhed.

6.2.6.1 Sætninger
(1)P Beregning af sætninger skal omfatte initial-, konsoliderings- og
krybningssætning.

(2) Dybden, hvortil sætningsgivende jordlag bør tages i betragtning, afhænger af

størrelse og form af fundamentet, variationen i jordens stivhed med dybden samt afstan-
den mellem fundamenterne. Normalt kan denne dybde antages at svare til dybden, hvor
den effektive lodrette tillægsspænding fra fundamentet er 20 % af den effektive in situ-
spænding.

(3)P Fundamenterne og jorden skal principielt undersøges for en last- og

reaktionsfordeling, der svarer til fundamentets og jordens deformationer.

(4) Differenssætninger, der er beregnet uden hensyntagen til konstruktionens stiv-

hed, vil være overdrevne. En beregning af interaktionen mellem jord og konstruktion kan
benyttes til at bestemme mere realistiske værdier af differenssætninger.

6.2.6.2 Dynamisk virkende last

(1)P Fundamenter for konstruktioner, der påvirkes af dynamisk last, skal
dimensioneres således, at de sikres mod skadelige sætninger og egensving-
ninger, jf. afsnit 5.4.

(2) Det bør sikres, at der ikke opstår ugunstig resonans mellem lastens frekvens og
en kritisk frekvens i fundament-jord-systemet, samt at der ikke optræder liquefaction i
jorden.

44
 DS 415:1998

6.2.7 Dimensionering af fundamentskonstruktioner

(1)P Fundamentskonstruktioner skal dimensioneres i brudgrænsetilstan-
den i henhold til afsnit 6.1.
(2)P Fundamentsmaterialets brudgrænsetilstand skal undersøges i over-
ensstemmelse med de respektive konstruktionsnormer.

(3) Ved undersøgelse af fundamentets og jordens brudgrænsetilstand kan fordelin-

gen af lasterne på forskellige fundamenter samt inden for de enkelte fundamentsflader
normalt ske uden hensyntagen til deformationsforholdene. Det forudsætter dog, at last og
reaktion udgør et kraftsystem i ligevægt, og at den valgte reaktionsfordeling lægges til
grund for brudundersøgelsen af såvel konstruktionen som dens fundamenter og jordens
bæreevne.

(4)P Anvendelsesgrænsetilstanden for fundamenterne og jorden skal

principielt undersøges for en last- og reaktionsfordeling, der svarer til fun-
damentets og jordens deformationer.

(5) Ved direkte fundering kan der i visse tilfælde optræde negativ overflademod-
stand med en væsentlig indvirkning på fundamentslasten, jf. punkt 6.3.3.2.
(6) Bestemmelse af den virkelige reaktionsfordeling på en fundamentsflade er ofte
vanskeligt gennemførlig, blandt andet fordi den foruden af jordens og konstruktionens
stivhed kan afhænge af lastvariationerne på naboarealerne, og fordi der kan ske ændrin-
ger i tidens løb i takt med konsolideringen.
(7) Ved konstruktioner, hvor funktionskravene i særlig grad taler for det, bør der
foretages en nærmere beregningsmæssig vurdering af reaktionsfordelingen ud fra
bygværkets stivhed i relation til de af jorden bestemte flytninger. Det gælder især for
særligt stive bygninger (siloer), konstruktioner, hvortil der stilles særlige tæthedskrav
(væskebeholdere), konstruktioner påvirket af store lastkoncentrationer (kranfundamenter)
eller store vandrette kræfter (konstruktioner placeret i skråninger), samt hvor de forven-
tede sætninger er relativt store.

6.2.8 Gulve og belægninger på jord

(1)P Under direkte udlagte gulve og under belægninger, for hvilke der
kun tillades små sætninger, skal der foretages en fuldstændig afrømning af
vegetationslag, muld og andre stærkt sætningsgivende aflejringer.

(2) Generelt bør underlaget beskyttes mod frost. Jord, der efter udgravningsarbej-
der har været frosset, må enten udskiftes eller kontrolleres på ny.
(3) I silt og stærkt siltede aflejringer bør underlaget beskyttes dels mod udblødning
ved afvanding dels mod tungere færdsel på den færdige overflade.
(4) I fedt og meget fedt ler bør underlaget beskyttes mod udtørring ved afdækning.

45
DS 415:1998

6.3 Pælefundering
6.3.1 Generelt
(1)P Bestemmelserne i dette afsnit gælder for trykpæle, trækpæle og
tværbelastede pæle, der nedbringes ved ramning, nedpresning, nedskruning
eller boring med eller uden udstøbning.

6.3.2 Grænsetilstande
(1)P Der skal tages hensyn til alle relevante grænsetilstande bl.a. omfat-
tende:
• svigt af totalstabilitet
• bæreevnebrud hidrørende fra aksial pælelast for såvel pæleværk
som enkeltpæl
• bæreevnebrud hidrørende fra tværbelastning for såvel pæleværk
som enkeltpæl
• brud i pælematerialet
• kombineret brud i jord og i konstruktion
• uacceptable flytninger (sætninger, hævninger og forskydninger)
• uacceptable vibrationer.

6.3.3 Laster og beregningsforudsætninger

6.3.3.1 Generelt
(1)P Laster til beregning af grænsetilstande skal være i overensstemmel-
se med angivelserne i kapitel 4.
(2)P Beregningsforudsætningerne skal være i overensstemmelse med
angivelserne i afsnit 6.1.

(3) Det kan være nødvendigt at gennemføre en interaktionsberegning, jf. punkt

6.1.1.
(4) Ved undersøgelse af brudgrænsetilstanden kan den regningsmæssige fordeling
af lasterne på de enkelte pæle sædvanligvis ske uden hensyntagen til deformationerne, når
blot last og pælekræfter udgør et kraftsystem i ligevægt.

6.3.3.2 Laster hidrørende fra jords deformation

(1)P Der skal tages hensyn til, at en pælefundering ud over de fra over-
bygningen overførte laster kan blive påvirket af kræfter hidrørende fra kon-
solidering, krybning, kvældning m.m., jf. afsnit 4.1. Disse kræfter giver
anledning til påvirkninger fra negativ overflademodstand, hævning, tværbe-
lastning og flytning. De regningsmæssige værdier af jordens styrke og stiv-
hed skal normalt være øvre værdier.

46
 DS 415:1998

(2)P Der skal benyttes én af følgende fremgangsmåder ved fastlæggel-

sen af ovennævnte påvirkninger:
• lasten er en påvirkning betinget af jordens styrke. En øvre græn-
se for den last, som jorden kan overføre til konstruktionen, skal
medtages som regningsmæssig last, idet jordens styrke fastsættes
som øvre regningsmæssige værdier
• lasten er en påvirkning betinget af jordens flytning. En beregning
af interaktion mellem jord og konstruktion skal derefter udføres
for at bestemme kræfter, flytninger og tøjninger i pælen.

Negativ overflademodstand
(3)P Når der udføres en interaktionsberegning, skal den regningsmæssi-
ge værdi af sætningen af jorden bestemmes under hensyntagen til materiale-
rumvægte og deformationsparametre i overensstemmelse med kapitel 3.
(4)P Hvor der ikke sker en nøjagtigere bestemmelse af negativ overfla-
demodstand, skal størrelsen svare til den maksimale værdi, der kan genere-
res af de sætningsgivende lag.

(5) Den maksimale negative overflademodstand kan bestemmes som den mindste
af følgende to værdier:
• den geostatisk beregnede overflademodstand i aflejringerne over de ikke-
sætningsgivende lag
• den sætningsgivende last inden for det volumen, som nedadtil afgrænses af
flader, der hælder 1:2 med lodret, og som går gennem pæletværsnittets
skæring med de ikke-sætningsgivende lags overside.

Hævning
(6)P Hvor der ikke sker en nøjagtigere bestemmelse af lasten hidrørende
fra hævning, skal størrelsen svare til den maksimale værdi, der kan genere-
res ved store hævninger i forhold til konstruktionen.

(7) Hævning af jorden kan forårsages af aflastning, udgravning, frostpåvirkning

eller nedramning af pæle. Hævningen kan også forårsages af forøgelse af jordens vand-
indhold hidrørende fra fjernelse af træer, ophør af vandindvinding, afskæring af dræn
samt brud på forsyningsledninger.
(8) Hævning kan optræde under udførelsen, før pælene belastes af konstruktionen,
og kan forårsage uacceptabel løftning af eller brud i pælene.

47
DS 415:1998

Tværbelastning
(9)P Bevægelser i jorden kan give anledning til tværbelastning på pæle-
ne. Denne tværbelastning skal tages i betragtning, hvis én eller en kombina-
tion af følgende situationer optræder:
• uens overfladelast på det tilstødende terræn
• uens udgravningsniveau
• pælefundering ved kanten af en opfyldning
• pælefundering i en krybende skråning
• skråpæle i sætningsgivende aflejringer.

6.3.4 Dimensionerings- og udførelsesmæssige hensyn

(1)P Dimensionering af en pælefundering skal baseres på mindst ét af
følgende grundlag:
• statiske belastningsforsøg, hvis resultater er påvist at være konsi-
stente med anden relevant erfaring
• beregningsmetoder (geostatisk beregning), hvis gyldighed er ble-
vet eftervist ved statiske belastningsforsøg i sammenlignelige
situationer
• dynamiske belastningsforsøg (rammeformel og stødbølgeanaly-
se), hvis gyldighed er blevet eftervist ved statiske forsøg i sam-
menlignelige situationer.

(2) Parametre benyttet i beregninger bør generelt være i overensstemmelse med

afsnit 3.2, men resultater af belastningsforsøg kan også tages i betragtning ved valg af
parameterværdier.
(3) Statiske belastningsforsøg kan udføres på prøvepæle, der placeres, før projek-
teringen er afsluttet, eller på permanente pæle, der skal udgøre en del af fundamentet.

(4)P Der skal tages hensyn til de enkelte pæle og pælegruppers virke-
måde samt til stivheden og styrken af den konstruktion, der forbinder pæle-
ne.
(5)P Ved valg af beregningsmetoder og parameterværdier og ved benyt-
telse af belastningsforsøgsresultater skal der tages hensyn til den fremtidige
lasts størrelse og variation med tiden.
(6)P Der skal tages hensyn til fremtidig opfyldning, afgravning eller
ændring i grundvandsforhold både ved beregning og ved brug af belast-
ningsforsøg.

48
 DS 415:1998

(7)P Ved valg af pæletype, pælemateriale og nedbringningsmetode skal

der tages hensyn til:
• jordbunds- og grundvandsforhold, herunder mulighed for hin-
dringer i jorden
• spændinger i pælen hidrørende fra nedbringning
• mulighed for at sikre og kontrollere integriteten af pælen under
eller efter nedbringning
• indvirkning på allerede placerede pæle og nærliggende konstruk-
tioner eller installationer
• tolerancer for pælenes placering
• ødelæggende påvirkninger fra kemikalier eller organismer i jor-
den
• miljøpåvirkninger (vibrationer og støj) under nedbringning.

(8) Følgende kræver særlig opmærksomhed:

• pæleafstand
• krav til ramme- eller vibratorudstyr
• behov for stabiliserende boremudder ved borede pæle
• oprensning af borehul, såvel bund som sider, specielt ved anvendelse af bore-
mudder
• indtrængning af jord eller vand i tværsnittet for in situ-støbte pæle, bl.a. fra
lokal instabilitet af borehullet under støbning
• grundvandsstrømnings indflydelse på betonen før afbinding
• ikke-vandmættede sandlags indflydelse på afbindingen
• komprimering på grund af ramning
• forstyrrelse af jorden på grund af boring for pæle.

(9)P Hvor den nøjagtige pæleplacering er af væsentlig betydning for den

resulterende påvirkning på pælene eller overbygningen, skal der enten reg-
nes med den ugunstigste placering inden for de specificerede og ved kontrol
sikrede tolerancer eller med den indmålte faktiske pæleplacering. For små
pælegrupper og helt specielt ved enkeltpæle skal konsekvenserne af fejlpla-
cering vurderes.

(10) Hvis ikke andet er forudsat, bør pælens placering og hældning ikke afvige fra
det projekterede med mere end henholdsvis ± 0,10 m og ± 1:50.

(11)P Såfremt pæle er sammensat af flere stykker, skal samlingen normalt

kunne overføre lige så store træk og momenter, som de enkelte pælestykker
kan. Rammede pæle sammensat med primitive samlinger, der ikke opfylder
nævnte betingelse, eksempelvis manchetstød, må kun anvendes i lempet fun-
deringsklasse og under optagelse af fuld rammejournal for alle pæle til vur-
dering af de rammede pæles integritet.

49
DS 415:1998

(11)P Træpæle af ubehandlet nåletræ må til permanente konstruktioner

kun anvendes under grundvandsspejlet.

(12) Ved pælegrupper, hvor der er mulighed for opramning, skal det ved nivelle-
menter til pæletop undersøges, om der sker hævning af pælene efter ramningen. Oversti-
ger hævningen en ud fra sætningsforholdene fastlagt grænse, må der enten efterrammes
eller ses bort fra spidsmodstanden.

6.3.5 Pælebelastningsforsøg

6.3.5.1 Generelt
(1)P Pælebelastningsforsøg skal udføres i følgende tilfælde:
• når der bruges en pæletype eller nedbringningsmetode, som lig-
ger uden for det sammenlignelige erfaringsområde, og som ikke
er blevet prøvebelastet under sammenlignelige jordbunds- og
lastforhold
• når pælene vil blive udsat for last, der ligger ud over generel erfa-
ring
• når observationer under nedbringning af pælen indikerer ugunsti-
ge bæreevneforhold, og når jordbundsundersøgelser ikke afklarer
grunden hertil.

(2) Når en pæleentreprenør anvender et pælesystem, der ligger uden for hans erfa-
ringsområde, kan det være nødvendigt at lade pælebelastningsforsøg indgå som doku-
mentation for arbejdets kvalitet.
(3) Pælebelastningsforsøg kan benyttes til at:
• vurdere udførelsesmetodens egnethed
• bestemme pælens arbejdskurve
• kontrollere enkelte pæles virkemåde med henblik på at vurdere hele pæle-
fundamentets virkemåde.
(4) Når belastningsforsøg ikke er hensigtsmæssige på grund af vanskeligheder
med at modellere lastvariationen (fx cyklisk last), bør der anvendes forsigtigt ansatte reg-
ningsmæssige værdier for materialeegenskaberne.

(5)P Hvis der udføres ét pælebelastningsforsøg, skal det normalt finde

sted, hvor de mest ugunstige jordbundsforhold forekommer. Hvis dette ikke
er muligt, skal der tages hensyn til det ved udledelse af den karakteristiske
værdi af bæreevnen.
(6)P Hvis der udføres belastningsforsøg på to eller flere forsøgspæle,
skal disse være repræsentative for det pælefunderede område. Mindst en af
forsøgspælene skal dog befinde sig, hvor de mest ugunstige jordbundsfor-
hold forventes at optræde.

50
 DS 415:1998

(7)P Der skal være tilstrækkelig tid mellem nedbringningen af forsøgs-

pælen og belastningsforsøget til at sikre, at den forudsatte regeneration af
jorden er opnået.

(8) Overflademodstanden i kohæsionsjord stiger normalt med tiden. Det kan der-
for være fornuftigt at udsætte prøvebelastning af pæle, hvis overflademodstanden udgør
en væsentlig del af bæreevnen, så længe som muligt. Det er normal praksis at foretage
prøvebelastning 2 a 4 uger efter nedbringning af pælen.
(9) I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at måle porevandstryk under og efter
pælenedbringningen for at kunne vurdere udførelsen af belastningsforsøget.

(10)P Det skal vurderes, om forsøgsresultaterne skal korrigeres for bære-

evnebidrag fra stærkt sætningsgivende lag.

6.3.5.2 Statiske belastningsforsøg

(1)P Fremgangsmåden ved udførelsen af statiske belastningsforsøg
(antal belastningstrin, genbelastninger, forsøgshastigheder, alder ved prøv-
ning og lignende) skal tilpasses de aktuelle bundforhold og konstruktionens
virkemåde.
(2)P Hvor forsøgene med pæle med en maksimal diameter på 0,4 m skal
tjene til en bestemmelse af brudlasten, skal deformationshastigheden ved
slutningen af det belastningstrin, der bestemmer brudlasten, være aftagende
og må ikke overstige 20 mm/h. Hvis lasten når op på en maksimalværdi og
herefter med voksende deformation holder sig uændret eller aftager, define-
res brudlasten som den største last, der kan fastholdes ved en deformations-
hastighed mindre end 20 mm/h. Hvis lasten vedbliver at stige, uden at den
tilladelige slutdeformationshastighed overskrides, defineres brudlasten som
svarende til en blivende deformation på 10 % af pælens mindste tværmål,
dog mindst 20 mm.

(3) Måleudstyr til bestemmelse af kræfter og flytninger bør kalibreres forud for og
efter forsøget.
(4) Ekstrapolering af arbejdskurven for trækforsøg bør normalt ikke benyttes.

(5)P Prøvepælene skal være repræsentative for pælefunderingen. Det

nødvendige antal prøvepæle skal fastlægges under hensyn til:
• jordbundsforhold
• funderingsklasse
• dokumenteret erfaring for samme pæletypes arbejdskurve under
tilsvarende jordbundsforhold
• antal og typer af pæle.

51
DS 415:1998

(6)P Jordbundsforholdene på forsøgsstedet skal undersøges i henhold til

kapitel 2.

6.3.5.3 Dynamiske belastningsforsøg

(1)P Resultaterne af dynamiske belastningsforsøg kan benyttes til
dimensionering, forudsat at en tilstrækkelig jordbundsundersøgelse af byg-
gegrunden er udført. Yderligere skal dimensioneringsmetoden være kalibre-
ret i forhold til statiske belastningsforsøg på samme pæletype af lignende
længde og tværsnit samt under sammenlignelige jordbundsforhold.

(2) Dynamiske belastningsforsøg kan benyttes til eftervisning af pæles integritet

og til at afsløre beskadigede pæle.

6.3.5.4 Belastningsforsøgsrapport
(1)P Der skal udarbejdes rapport over alle belastningsforsøg. I fornødent
omfang skal rapporten omfatte:
• beskrivelse af byggegrunden
• beskrivelse af jordbundsforholdene
• angivelse af pæletyper
• beskrivelse af lastarrangement og måleudstyr
• kalibreringsdokumenter for lastceller, donkrafte og måleudstyr
• pælejournaler
• fotoregistrering af pælen og forsøgsopstillingen
• forsøgsresultater i numerisk form
• tids-/flytningskurver for de enkelte lasttrin
• last-/flytningskurver.

6.3.6 Beregning af trykpåvirkede pæle

6.3.6.1 Brudgrænsetilstand. Totalstabilitet

(1)P Hvor der er mulighed for svigt af totalstabilitet, skal der tages hen-
syn til både brudflader, der passerer under pælene, og brudflader, der skærer
pælene.
(2)P Punkt 6.2.5.1, der vedrører totalstabilitet af fundamenter, gælder
også for fundamenter med trykpåvirkede pæle.

52
 DS 415:1998

6.3.6.2 Brudgrænsetilstand. Bæreevne

(1)P Det skal eftervises, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod bæreevne-
brud, idet følgende ulighed skal være opfyldt for alle lasttilfælde og last-
kombinationer i brudgrænsetilstanden:
Fcd ≤ Rcd
Fcd regningsmæssig aksial tryklast i brudgrænsetilstanden
Rcd summen af regningsmæssige bæreevnekomponenter ved aksiallast
i brudgrænsetilstanden.
(2)P Bæreevnen skal undersøges nærmere, hvis der findes svagere aflej-
ringer under de lag, hvori pælene er standset.
(3)P For pæle, hvor overflademodstanden er dominerende, skal gruppe-
virkningens indflydelse på brudsikkerheden undersøges.

Bæreevne bestemt ud fra statiske pælebelastningsforsøg

(4)P Pælebelastningsforsøg skal være i overensstemmelse med punkt
6.3.5.
(5)P Hvis diameteren på forsøgspælene er forskellig fra projektets pæle,
skal der tages hensyn til det ved vurdering af bæreevnen.
(6)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske brudbæreevne, Rck , ud fra
værdier af Rcm målt i ét eller flere pælebelastningsforsøg, skal der tages hen-
syn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen af pælened-
bringningen. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som:
Rck ≤ Rcm / ξ
hvor ξ = 1,1 for selve de prøvebelastede pæle, og ξ = 1,25 for de øvrige pæle,
hvor pælebelastningsforsøgene er repræsentative.
(7)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske bæreevne skal der skelnes
mellem systematiske og tilfældige variationer i jordbundsforholdene.

(8) Der kan tages hensyn til systematiske variationer ved at betragte forskellige
jordlag med homogene forhold eller systematisk varierende forhold. Oplysninger fra
pælejournaler bør indgå i vurderingen. For rammede pæle i friktionsjord kan der ved fast-
læggelsen tages hensyn til systematiske variationer i jordbundsforholdene ved at benytte
“Den Danske Rammeformel” justeret med en korrektionsfaktor bestemt ved pælebelast-
ningsforsøgene.

(9)P Den regningsmæssige bæreevne, Rcd , bestemmes som:

Rcd ≤ Rck / γ b
hvor γ b fastlægges i henhold til tabel 5.3.2.

53
DS 415:1998

Bæreevne bestemt ud fra jordparametre (geostatisk beregning)

(10)P Den regningsmæssige bæreevne, Rcd , bestemmes som:
Rcd = Rbd + Rsd
Rbd regningsmæssig spidsmodstand
Rsd regningsmæssig overflademodstand.
(11)P Rbd og Rsd bestemmes som:

Rbd = Rbk / γ b og Rsd = Rsk / γ b

hvor n
Rbk = q bk Ab og Rsk = ∑q sik Asi
i =1

Rbd og Rsk karakteristisk værdi af spids- og overflademodstand

Ab tværsnitsareal
Asi overfladeareal i jordlag i
qbk karakteristisk værdi af spidsmodstanden pr. arealenhed
qsik karakteristisk værdi af overflademodstanden pr. arealenhed i lag i.
(12)P Den karakteristiske værdi af qbk og qsik skal udledes af beregnings-
regler baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske
belastningsforsøg og resultaterne af mark eller laboratorieforsøg. Bereg-
ningsreglerne skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved
brug af de karakteristiske værdier qbk og qsik i gennemsnit ikke overstiger den
målte brudbæreevne divideret med 1,5.
(13)P Beregningsreglerne skal være baseret på anerkendt dokumentation.

(14) For en prismatisk eller cylindrisk enkeltpæl med spidsen i kohæsionsjord kan
den karakteristiske bæreevne bestemmes ud fra:

54
 DS 415:1998

Nm = 0,6 for trykpæle

Nm = 0,2 for trækpæle

1,0 for
for træ
træ

m = 1,0 for
for beton
beton
0 ,7 for stål
 stål
(15) For rammede pæle med spidsen i meget fast moræneler kan der erfaringsmæs-
sigt regnes med:
1 · 18c
qbk = ––– u
1,5
(16) Regenerationsfaktoren, r, vil afhænge af lerets styrke således, at r falder med
stigende styrke. Foretages der ikke en nærmere bestemmelse, kan regenerationsfaktoren
for kohæsionsjord sættes til r = 0,4, når der ikke regnes med større styrker end cu = 500
kN/m2. Ved geostatisk beregning af den negative overflademodstand, jf. punkt 6.3.3.2, bør
der regnes med r = 1,0.
(17) Størrelsen af cu fastsættes i henhold til punkt 3.1.5.
(18) For rammede pæle med spidsen i friktionsjord er den geostatiske beregning så
usikker, at den ikke bør anvendes til endelig bestemmelse af bæreevnen.

(19)P Ved beregning af en pæls spidsmodstand skal der tages hensyn til
styrken i lagene såvel over som under pælespidsniveau.
(20)P For rammede åbne rør og H-profiler skal der ved beregning af
spids- og overflademodstand tages hensyn til propdannelse.
(21)P For borede, in situ-støbte pæle kan bæreevnen være væsentligt min-
dre end for tilsvarende rammede pæle. Der må ikke påregnes overflademod-
stand på mere end 30 % af den tilsvarende rammede pæls overflademodstand
eller større regningsmæssig spidsmodstand end 1000 kN/m2, medmindre der
foreligger anerkendt dokumentation for at tage en større bæreevne i regning.

Bæreevne bestemt ud fra rammemodstand

(22)P Hvis der benyttes rammeformel til at bestemme bæreevnen for tryk-
påvirkede pæle, skal formlens gyldighed være baseret på enten anerkendt
dokumentation eller statiske belastningsforsøg med samme type pæl af til-
svarende længde og tværsnit samt ved lignende jordbundsforhold.
(23)P Rammeformel må kun benyttes, hvis jordbundsforholdene er fast-
lagt, jf. punkt 2.2.2.

55
DS 415:1998

(24)P Den karakteristiske værdi af rammemodstanden, Rdynk , skal udledes

af beregningsregler baseret på resultaterne af belastningsforsøg. Den karak-
teristiske værdi af Rdynk fundet ved beregningsreglerne skal være fastlagt på
en sådan måde, at den beregnede bæreevne i gennemsnit ikke overstiger
brudbæreevnen målt ved de statiske belastningsforsøg divideret med 1,5.
(25)P Den regningsmæssige bæreevne, Rcd , bestemmes som:
Rcd = Rdynk / γ b
(26)P For pæle med spidsen i friktionsjord kan den karakteristiske brud-
bæreevne bestemmes ved hjælp af “Den Danske Rammeformel”.

(27) For kohæsionsjord består der ikke nogen entydig sammenhæng mellem ram-
memodstand og statisk bæreevne. Rammemodstanden kan i sådanne tilfælde principielt
kun anvendes til en relativ vurdering af bæreevnen i forhold til én eller flere pæle, hvis
bæreevne er bestemt ved geostatisk beregning eller prøvebelastning. I lempet funde-
ringsklasse tillades “Den Danske Rammeformel” dog anvendt, når spidsen er under de
sætningsgivende lag.
(28) Den karakteristiske brudbæreevne, Rdynk , af pæle rammet med faldhammer
kan bestemmes på grundlag af “Den Danske Rammeformel”:

hvor

η effektivitetsfaktor
G tyngde af faldhammer
s blivende nedsynkning af pæl
lp pælens længde
Ab pælens tværsnitsareal
E pælens elasticitetsmodul.
Formlen forudsætter, at der for de indgående elasticitetsmoduler anvendes følgende vær-
dier:
Betonpæle E = 20·106 kN/m2
Træpæle E = 10·106 kN/m2
Stålpæle E = 210·106 kN/m2
For pæle kortere end 20 gange sidelængden indsættes middelværdien af den faktiske
pælelængde og 20 gange sidelængden i rammeformlen. For træpæle benyttes middeldia-
meteren ved beregning af arealet, Ab. For stålpæle er Ab stålets tværsnitsareal.

(29)P For pæle nedbragt ved ramning skal rammemodstanden ved ram-
ningens afslutning altid registreres.

56
 DS 415:1998

(30)P Der skal opstilles kriterier for efterramning. Hvis efterramning

giver lavere rammemodstand end ved indramningen, skal den anvendes som
basis for vurdering af brudbæreevnen.

(31) Større rammemodstand ved efterramning kan kun tages i betragtning, hvis det
dokumenteres ved sammenlignelig erfaring.

Bæreevne bestemt ud fra stødbølgeanalyse

(32)P Hvis der benyttes stødbølgeanalyser til at vurdere bæreevnen for
trykpåvirkede pæle, skal analysernes gyldighed være baseret på anerkendt
dokumentation eller statiske belastningsforsøg med samme type pæl af til-
svarende længde og tværsnit samt ved lignende jordbundsforhold.
(33)P Stødbølgeenergien skal være tilstrækkelig til at give pælen en bli-
vende nedsynkning for at sikre tolkning af pælens bæreevne.
(34)P Stødbølgeanalyser må kun benyttes, når jordbundsforholdene er
fastlagt, jf. kapitel 2.
(35)P Den karakteristiske værdi af den dynamiske bæreevne, Rdynk , skal
udledes af beregningsregler baseret på resultaterne af belastningsforsøg. Den
karakteristiske værdi af Rdynk fundet ved beregningsreglerne skal være fast-
lagt på en sådan måde, at den beregnede bæreevne i gennemsnit ikke over-
stiger brudbæreevnen målt ved de statiske belastningsforsøg divideret med
1,5.
(36)P Den regningsmæssige bæreevne, Rcd , bestemmes som:
Rcd = Rdynk / γ b

6.3.6.3 Anvendelsesgrænsetilstand. Flytning

(1)P Undersøgelse i anvendelsesgrænsetilstanden skal omfatte en vurde-
ring af flytningernes størrelse og den fordeling af pælekræfterne, der svarer
til pælenes flytninger og overbygningens stivhed.
(2)P Volumenfortrængningens indflydelse på allerede rammede pæle og
på eksisterende konstruktioner skal vurderes.
(3)P Ved undersøgelse i anvendelsesgrænsetilstanden skal der tages hen-
syn til negativ overflademodstand.

(4) For store pælegrupper kan den samlede sætning beregnes efter de metoder, som
anvendes ved direkte fundering. Sådanne pælegrupper kan erfaringsmæssigt få relativt
store sætninger både i fedt ler og i kalk.

57
DS 415:1998

(5) Undersøgelse i anvendelsesgrænsetilstanden for mindre pælefunderinger kan

sædvanligvis indskrænkes til en undersøgelse af den negative overflademodstands ind-
flydelse på sætningerne, forudsat der ikke under pælespidserne findes stærkt sætningsgi-
vende aflejringer. Undersøgelsen kan gennemføres som en vikarierende beregning med
partialkoefficienter fastsat efter afsnit 5.3, idet følgende kriterium skal være opfyldt:
Fcd + 1,5Fneg ≤ 1,4Rcd
Fcd pælens regningsmæssige aksiale tryklast i brudgrænsetilstanden med kvadrat-
roden af partialkoefficienter for lastkombination 2 uden bidrag fra negativ
overflademodstand
Fneg pælens regningsmæssige negative overflademodstand med partialkoefficient
1,0 bestemt i henhold til vejledningen i punkt 6.3.6.2.
Rcd regningsmæssig bæreevne af de ikke-sætningsgivende jordlag bestemt i hen-
hold til punkt 6.3.6.2.
(6) Ved geostatisk beregning af negativ overflademodstand bør der anvendes øvre
karakteristiske værdier af styrken.

6.3.7 Beregning af trækpåvirkede pæle

6.3.7.1 Brudgrænsetilstand. Bæreevne

(1)P Det skal eftervises, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod bæreevne-
brud, idet følgende ulighed skal være opfyldt for alle lasttilfælde og last-
kombinationer i brudgrænsetilstanden:
Ftd ≤ Rtd
Ftd regningsmæssig aksial træklast i brudgrænsetilstanden
Rtd summen af regningsmæssige bæreevnekomponenter ved aksiallast
i brudgrænsetilstanden.
(2)P For trækpåvirkede pæle skal der undersøges for to brudmekanis-
mer:
• udtrækning af selve pælen fra jordmassen
• udtrækning af pælen sammen med et jordvolumen omkring
pælen.

(3) For trækpåvirkede enkeltpæle eller en gruppe af trækpåvirkede pæle kan brud
forekomme ved udtrækning af en jordkegle, der enten omfatter hele pælelængden eller en
del af den.

(4)P Der skal tages hensyn til ugunstig virkning fra cyklisk og vekslen-
de last.

(5) Erfaringsregler fra belastningsforsøg kan benyttes til at vurdere virkning fra
cyklisk og vekslende last, jf. punkt 6.1.4.

58
 DS 415:1998

Bæreevne bestemt ud fra statiske pælebelastningsforsøg

(6)P Pælebelastningsforsøg skal være i overensstemmelse med punkt
6.3.5.
(7)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske brudbæreevne, Rtk , ud fra
værdier, Rtm , målt i ét eller flere pælebelastningsforsøg skal der tages hen-
syn til variationen i jordbundsforholdene og til indflydelsen fra pælened-
bringningen. Den karakteristiske brudbæreevne bestemmes som:
Rtk = Rtm / ξ
hvor ξ = 1,1 for selve de prøvebelastede pæle, og ξ = 1,25 for de øvrige pæle,
hvor pælebelastningsforsøgene er repræsentative.
(8)P Ved vurdering af pælebelastningsforsøg skal der skelnes mellem
systematiske og tilfældige variationer i jordbundsforholdene.

(9) Der kan tages hensyn til systematiske variationer ved at betragte forskellige
jordlag med homogene forhold eller systematisk varierende forhold. Oplysninger fra
pælejournaler bør indgå i vurderingen.

(10)P Den regningsmæssige trækbæreevne, Rtd, bestemmes som:

Rtd = Rtk / γ b
hvor γ b fastsættes i henhold til tabel 5.3.2.

Bæreevne bestemt ud fra jordparametre (geostatisk beregning)

(11)P Den regningsmæssige bæreevne, Rtd, bestemmes som:
Rtd = Rsd
Rsd regningsmæssig overflademodstand.
(12)P Rsd bestemmes som:
Rsd = Rsk / γ b
hvor
n
Rsk = ∑q sik A si
i =1

Rsk karakteristisk værdi af overflademodstand

Asi overfladeareal i jordlag i
qsik karakteristisk værdi af overflademodstanden pr. arealenhed i lag i.

59
DS 415:1998

(13)P Den karakteristiske værdi af qsik skal udledes af beregningsregler

baseret på efterviste sammenhænge mellem resultaterne af statiske belast-
ningsforsøg og resultaterne af mark- eller laboratorieforsøg. Beregningsreg-
lerne skal være udformet på en sådan måde, at brudbæreevnen ved brug af
de karakteristiske værdier af qsik i gennemsnit ikke overstiger den målte
brudbæreevne divideret med 1,5.
(14)P Beregningsreglerne skal være baseret på anerkendt dokumentation.

(15) For en prismatisk eller cylindrisk enkeltpæl kan bæreevnen bestemmes ud fra
bæreevneformler som angivet i punkt 6.3.6.2.

(16)P Ved fastsættelse af den regningsmæssige bæreevne skal der tages

hensyn til gruppevirkning.

6.3.7.2 Anvendelsesgrænsetilstand. Flytning

(1)P Undersøgelse af anvendelsesgrænsetilstanden skal omfatte en vur-
dering af flytningernes størrelse og den fordeling af pælekræfterne, der sva-
rer til pælenes flytninger og overbygningens stivhed.

6.3.8 Beregning af tværbelastede pæle

6.3.8.1 Brudgrænsetilstand. Bæreevne

(1)P Det skal eftervises, at der er tilstrækkelig sikkerhed mod bæreevne-
brud, idet følgende ulighed skal være opfyldt for alle lasttilfælde og last-
kombinationer i brudgrænsetilstanden:
Ftrd ≤ Rtrd
Ftrd regningsmæssig tværlast i brudgrænsetilstanden
Rtrd regningsmæssig bæreevne for tværlast i brudgrænsetilstanden
under hensyntagen til virkning af aksiale tryk- eller træklaster.
(2)P Ved vurdering af tværbelastede pæles bæreevne skal der tages hen-
syn til gruppevirkning og indspænding af pæletoppen i fundamentet.

Bæreevne bestemt ud fra statiske pælebelastningsforsøg

(3)P Pælebelastningsforsøg skal være i overensstemmelse med punkt
6.3.5.

(4) Det er normalt ikke nødvendigt at fortsætte forsøgene på tværbelastede pæle,

indtil der optræder brud. Prøvelastens størrelse og kraftretning bør simulere den reg-
ningsmæssige belastning af pælen.

60
 DS 415:1998

(5) Ved fastlæggelse af antallet af forsøgspæle skal der tages hensyn til variation i
jordbundsforholdene, især på den øverste del af pælen.
(6) Ved vurdering af pælebelastningsforsøg bør oplysninger fra pælejournaler
tages i betragtning.

Bæreevne bestemt ud fra jordparametre (geostatisk beregning)

(7)P Bæreevne for tværbelastning skal beregnes ved brug af et kompati-
belt system af normalkræfter, bøjningsmomenter, forskydningskræfter, jord-
reaktioner og flytninger.

6.3.8.2 Anvendelsesgrænsetilstand. Flytning

(1)P Ved bestemmelse af flytninger skal der tages hensyn til:
• jordens stivhed og dens variation med tøjningen
• pælens bøjningsstivhed
• pælens indspændingsgrad
• gruppevirkning
• virkning af cyklisk eller vekslende last.

6.3.9 Dimensionering af pæletværsnittet

(1)P Pæletværsnittet skal dimensioneres i henhold til afsnit 6.1.
(2)P Pæletværsnittet skal dimensioneres for alle de situationer, som
pælene kan blive udsat for under udførelse, transport og ramning samt under
brug.
(3)P Der skal ved dimensioneringen tages hensyn til tolerancer i henhold
til punkt 6.3.4.
(4)P For pæle omgivet af jord på hele længden tages normalt ikke hen-
syn til søjlevirkningen. I ekstremt bløde aflejringer, for særligt slanke stål-
pæle og for jernbetonpæle, der udnyttes til regningsmæssige betonspændin-
ger over 10 MN/m2, skal risikoen for udbøjning dog undersøges nærmere
under hensyntagen til de omliggende jordlags deformationsegenskaber.

6.4 Støttekonstruktioner
6.4.1 Generelt
(1)P Bestemmelserne i dette afsnit gælder for støttekonstruktioner påvir-
ket af jord- og vandtryk samt tryk fra andre materialer.

61
DS 415:1998

(2) Ved dimensionering af støttekonstruktioner kan det være hensigtsmæssigt at

skelne mellem følgende tre hovedtyper af støttekonstruktioner:
• støttemure af sten, uarmeret eller armeret beton med eller uden hæl, tå eller
afstivning. Her udgør vægten af selve muren, eventuelt sammen med stabili-
serende jord- eller stenfyld, det væsentlige element i støttefunktionen
• støttevægge af stål, armeret beton eller træ, støttet af ankre, trykstænger
og/eller passivt jordtryk. Bøjningskapaciteten af sådanne vægge spiller en
væsentlig rolle i understøtningen af det tilbageholdte materiale, mens
væggens vægt spiller en ubetydelig rolle
• kombinerede støttekonstruktioner af mure eller vægge sammensat af ele-
menter fra ovenstående to typer. Eksempler kan være dobbelte spunsvægge,
cellefangedæmninger, armeret jord, konstruktioner med flere rækker jordan-
kre eller jordsøm, osv.

6.4.2 Grænsetilstande
(1)P Der skal tages hensyn til alle relevante grænsetilstande, bl.a. omfat-
tende:
• svigt af totalstabilitet
• brud i et konstruktionselement
• kombineret brud i jord og konstruktion
• uacceptable flytninger af støttekonstruktioner
• uacceptabel strømning gennem, under eller foran muren eller
væggen
• uacceptabel erosion gennem eller under muren eller væggen
• uacceptabel ændring i grundvandsstrømmen.
(2)P Desuden skal der tages hensyn til følgende grænsetilstande for støt-
temure og for kombinerede støttekonstruktioner:
• bæreevnebrud
• glidningsbrud,
og for støttevægge:
• svigt på grund af rotation eller translation af væggen eller dele af
den
• svigt på grund af manglende lodret ligevægt af væggen.
(3)P For alle typer støttekonstruktioner skal kombinationer af de oven-
nævnte grænsetilstande tages i betragtning.

6.4.3 Laster og beregningsforudsætninger

6.4.3.1 Laster
(1)P Laster til beregning af grænsetilstande skal være i overensstemmel-
se med angivelserne i kapitel 4.

62
 DS 415:1998

(2)P Beregningsforudsætningerne skal være i overensstemmelse med

angivelserne i afsnit 6.1.
(3)P Ved bestemmelse af regningsmæssige værdier for overfladelaster
skal der tages hensyn til nærliggende bygninger, trafik, kraner, oplagret
materiale, varer, containere osv.
(4)P Regningsmæssige værdier for vands rumvægt skal afspejle, om det
er fersk- eller saltvand, eller om vandet indeholder kemikalier eller forure-
ning i en sådan grad, at den normale værdi skal fraviges.
(5)P Regningsmæssige værdier af bølgekræfter skal vælges på basis af
lokale data for de klimatiske og hydrauliske forhold.
(6)P Kræfter hidrørende fra opspændingsoperationer skal betragtes som
laster. De regningsmæssige værdier skal vælges under hensyn til virkningen
af såvel overbelastning som relaksation af ankeret.
(7)P Ved bestemmelse af regningsmæssige værdier for stødkræfter skal
der tages hensyn til den energi, der optages ved stødet.
(8)P Ved projektering af støttekonstruktioner skal der tages hensyn til
virkningen af temperaturforskelle.

(9) Virkningen af ændringer i temperaturen bør især tages i betragtning ved

bestemmelse af kræfter i trykstænger og afstivninger.

(10)P Der skal træffes særlige foranstaltninger for at hindre, at der dannes
islinser i jorden bag støttekonstruktioner, fx ved valg af passende bagfylds-
materiale, dræning eller isolering.

6.4.3.2 Geometriske parametre

(1)P De regningsmæssige værdier for de geometriske parametre skal
bestemmes som anført i punkt 6.1.3.4.
(2)P Ved fastlæggelse af de regningsmæssige værdier for terrænniveau
ved støttekonstruktionen skal der tages højde for terrænvariationer. I de reg-
ningsmæssige værdier skal der desuden tages hensyn til forventet udgrav-
ning eller eventuel erosion foran støttekonstruktionen.

(3) Når stabiliteten af en støttekonstruktion afhænger af passivt jordtryk, skal ter-

rænkoten fastsættes med forsigtighed.

(4)P Ved valg af regningsmæssige værdier for vandtryk skal der tages
hensyn til de lokale hydrauliske og hydrogeologiske forhold.

63
DS 415:1998

(5)P Der skal tages hensyn til ugunstige vandtryk hidrørende fra spændt
eller artesisk grundvandsspejl.

6.4.3.3 Dimensioneringstilstande
(1)P Ved dimensionering af støttekonstruktioner skal der tages hensyn
til:
• variation i jordbundsforhold
• variation af vandspejlsniveau og porevandstryk
• variation i laster
• udgravning eller erosion foran støttekonstruktionen
• indfyldning bag støttekonstruktionen
• påvirkninger fra fremtidige konstruktioner og overfladelaster
• bevægelser af jorden hidrørende fra indsynkning, frostpåvirkning
osv.

6.4.4 Dimensionerings- og udførelsesmæssige hensyn

(1)P Ved dimensioneringen skal både brud- og anvendelsesgrænsetil-
standen tages i betragtning.

(2) Ved dimensionering af støttemure bør der sikres mod risiko for uvarslet brud.
(3) For mange jordtrykspåvirkede konstruktioner optræder en kritisk grænsetil-
stand, når muren eller væggen deformeres i en sådan grad, at der sker skade på nærlig-
gende konstruktioner eller installationer. Selv om der ikke er overhængende fare for sam-
menstyrtning, kan graden af en sådan skade overstige en anvendelsesgrænsetilstand i den
understøttede konstruktion. De normale brudgrænseundersøgelser og tilhørende sikker-
hedsfaktorer er dog ofte tilstrækkelige til at forhindre, at denne type anvendelsesgrænse-
tilstand optræder, forudsat at den pågældende jord er mindst middel eller fast lejret, og at
der benyttes passende udførelsesmetoder og -rækkefølger. Det gælder dog ikke nødven-
digvis for specielt fede leraflejringer af tertiær oprindelse og organiskholdige aflejringer,
hvor aflastning kan give anledning til betydelig bevægelse.
(4) Kompleksiteten af interaktionen mellem jord og støttekonstruktion kan gøre
det vanskeligt at projektere en støttekonstruktion i alle detaljer før udførelse. I sådanne
tilfælde er det hensigtsmæssigt at benytte observationsmetoden ved dimensionering af
støttekonstruktioner. Systematiske observationer kan undertiden erstatte beregninger af
anvendelsesgrænsetilstanden, men ikke af brudgrænsetilstanden.
(5) God dimensioneringspraksis af støttekonstruktioner omfatter bl.a. overvejelser
vedrørende:
• påvirkning i forbindelse med udførelsen, bl.a. fra midlertidige understøtnin-
ger, ændringer i in situ-spændinger, forstyrrelse af jorden fra ramning, boring
eller byggepladstrafik
• vandtæthed af den færdige konstruktion
• mulighed for at etablere jordankre
• mulighed for udgravning mellem afstivninger
• konstruktionens evne til at bære lodret last

64
 DS 415:1998

• de bærende komponenters sejhed

• adgang til vedligeholdelse af selve konstruktionen og drænsystemerne
• udseende og holdbarhed af væg og forankringer
• rambarhed af spunsprofiler
• stabilitet af boringer eller opgravninger for slidsevægge.

(6)P Hvis sikkerhed og funktion af støttekonstruktionen afhænger af

effektiv dræning, skal der tages hensyn til konsekvenserne af svigt af dræn-
systemet. Det skal ske enten ved at specificere et vedligeholdelsesprogram
for drænsystemet eller ved at eftervise både ved sammenlignelig erfaring og
ved vurdering af vandmængden, at drænsystemet kan fungere tilfredsstillen-
de uden vedligeholdelse.

6.4.5 Bestemmelse af jord- og vandtryk

6.4.5.1 Regningsmæssige jordtryk

(1)P Ved bestemmelse af regningsmæssige jordtryk skal der tages hen-
syn til bevægelserne af støttekonstruktionen i den betragtede grænsetilstand.
(2)P Ved beregninger af størrelse og retning af de regningsmæssige jord-
tryk skal der tages hensyn til:
• overfladebelastning
• jordoverfladens hældning
• støttekonstruktionens hældning
• grundvandsspejl og strømkræfter
• støttekonstruktionens bevægelse i forhold til jorden
• støttekonstruktionens ligevægt
• jordens forskydningsstyrke og rumvægt
• jordens komprimering
• stivheden af støttekonstruktionen og det understøttede system
• støttekonstruktionens ruhed.

(3) Den mobiliserede vægfriktion, δ, og adhæsion, a, er en funktion af:

• jordens styrkeparametre
• friktionsegenskaberne i grænsefladen mellem konstruktion og jord
• retning af konstruktionens bevægelser i forhold til jorden og størrelsen af den
relative væg-jord-bevægelse
• konstruktionens evne til at optage de lodrette kræfter fra friktion og adhæsi-
on.
(4) For en fuldstændig glat væg er δ = 0 og a = 0, og for en fuldstændig ru væg er
δ = ϕ og a = c.

65
DS 415:1998

(5) Friktionsvinklen, ϕ, fastsættes som angivet i punkt 3.1.6. Der kan normalt reg-
nes med δ = ϕ for ubehandlede vægge. En stålspunsvæg bør under udrænede forhold nor-
malt antages at have δ = 0 og a = 0 umiddelbart efter ramning. Der kan ske regenerering
over en tidsperiode.

(6)P De regningsmæssige jordtryk skal bestemmes i overensstemmelse

med angivelserne i afsnit 5.2 ved benyttelse af regningsmæssige værdier for
jordparametre.
(7)P Ved støttekonstruktioner for kvældende jord skal der ved beregning
af jordtrykket tages hensyn til jordens kvældningspotentiale.

6.4.5.2 Hviletryk
(1)P Når der ikke sker bevægelse af væggen i forhold til jorden, skal
jordtrykket beregnes som hviletryk. Ved bestemmelsen af hviletrykket skal
der tages hensyn til jordens spændingshistorie.

(2) Hviletryk vil normalt forekomme i jord bag en støttekonstruktion, når bevægel-
sen af konstruktionen er mindre end 5·10 –4 H for normalkonsolideret jord, hvor H er
væggens højde.

(3)P Hvis der sker komprimering, eller der optræder rystelser op mod en
ueftergivelig mur eller væg, skal der tages hensyn til den herfra stammende
forøgelse af hviletrykket.

(4) Ved komprimering øges trykket på konstruktionen ganske betydeligt. Det bør
derfor overvejes, om komprimering er hensigtsmæssig.

6.4.5.3 Grænseværdier for jordtryk

(1)P Grænseværdier for jordtryk bestemmes ved hjælp af plasticitetsteo-
rien.

(2) Enhedsjordtrykket vinkelret på væggen bestemmes af:

e = γ’ dKγ + pKp + cKc
d dybden under jordoverfladen målt langs væggen
γ’ jordens effektive rumvægt
p variabel last på jordoverfladen
c jordens kohæsion
K dimensionsløse faktorer, der afhænger af jordens friktionsvinkel og væggens
relative ruhed samt af væggens bevægelsesmåde i brudtilstanden.

66
 DS 415:1998

(3) Hvis der ved beregningen findes negative jordtryk, e, bør der ses bort fra dem,
hvis de virker til gunst for konstruktionens stabilitet.
(4) Enhedsjordtrykket parallelt med væggen bestemmes af:
f = a + e tan δ
hvor adhæsionen, a, og vægfriktionsvinklen, δ, kun antager de regningsmæssige maksi-
malværdier, såfremt jorden glider i forhold til væggen.

(5)P Det skal eftervises, at den grad af ruhed, som benyttes ved jord-
tryksberegningen, er i overensstemmelse med den lodrette ligevægtsbetin-
gelse og brudmåden.

(6) Den bevægelse, der er nødvendig for udvikling af en aktiv grænsetilstand i frik-
tionsjord, som mindst er middeltæt lejret, har følgende størrelsesorden:
• rotation om toppen 0,002 · H
• rotation om bunden 0,005 · H
• translationsbevægelse 0,001 · H
hvor H er væggens højde. Til udvikling af passivt jordtryk kræves flytninger, som er ca.
10 gange så store som angivet for aktivt jordtryk.

(7)P Mellemværdier for jordtryk optræder, når væggens bevægelser er

utilstrækkelige til at mobilisere grænseværdierne.

(8) Mellemværdierne af jordtryk kan beregnes ud fra forskellige empiriske regler,

fjederkonstantmetoder, elementmetoder osv.

6.4.5.4 Vandtryk
(1)P Ved undersøgelse af brudgrænse- og anvendelsesgrænsetilstand
skal der tages hensyn til vandtryk i overensstemmelse med afsnit 4.3.

6.4.6 Beregning af brudgrænsetilstand

(1)P Støttekonstruktioner skal undersøges i brudgrænsetilstanden i hen-
hold til punkt 6.4.3.
(2)P Alle relevante brudmåder skal tages i betragtning, jf. punkt 6.4.2.
(3)P Der skal benyttes øvre eller nedre regningsmæssige værdier for jor-
dens styrke, idet den mest ugunstige værdi skal benyttes.
(4)P For kohæsionsjord skal både udrænet og drænet tilstand under-
søges.
(5)P For støttekonstruktioner, der påvirkes af differensvandtryk, skal sik-
kerhed mod brud på grund af løftning og erosion eftervises.

67
DS 415:1998

(6) I konstruktionselementer bør der tages hensyn til styrketab ved deformation på
grund af påvirkninger som fx revner i uarmerede tværsnit, store rotationer ved flydeled
eller lokal foldning af ståltværsnit i overensstemmelse med de respektive materialenor-
mer. Ved fastlejret friktionsjord og ved dannelse af glideflader i kohæsionsjord bør der
tages hensyn til styrketab ved store tøjninger.

6.4.7 Beregning af anvendelsesgrænsetilstand

(1)P Støttekonstruktioner skal undersøges i anvendelsesgrænsetilstanden
i henhold til punkt 6.4.3.
(2)P Grænseværdier for flytninger af støttekonstruktioner skal fast-
lægges i henhold til punkt 6.1.3.5.
(3)P Når støttekonstruktioners flytninger og indvirkning på understøtte-
de konstruktioner og installationer baseres på et forsigtigt skøn, skal det altid
være på grundlag af sammenlignelig erfaring. Det skal eftervises, at de skøn-
nede flytninger ikke overstiger grænseværdierne.
(4)P Hvis et forsigtigt skøn over flytningerne overstiger grænseværdier-
ne, skal der udføres en mere detaljeret undersøgelse omfattende egentlige
beregninger.

(5) Den arbejdskurve, der anvendes i beregningerne, bør kalibreres med sammen-
lignelig erfaring for samme beregningsmodel. Hvis der antages lineær opførsel, bør den
stivhed, der anvendes for jord og konstruktionsmaterialer, være i overensstemmelse med
den beregnede flytning. Alternativt kan fuldstændige spændingstøjningsmodeller for
materialerne benyttes.

(6)P Støttekonstruktioner, der påvirkes væsentligt af dynamisk last, skal

dimensioneres således, at de sikres mod skadelige flytninger og egensving-
ninger.

(7) Det bør sikres, at der ikke opstår ugunstig resonans mellem lastens frekvens og
en kritisk frekvens i konstruktion-jord-systemet, samt at der ikke optræder liquefaction i
jorden.

6.4.8 Forankringer

6.4.8.1 Generelt
(1)P Dette punkt gælder for enhver type forankring, der benyttes til at
overføre trækkræfter til jord eller fjeld i forbindelse med støttekonstruktio-
ner.

68
 DS 415:1998

(2) Sådanne forankringer er:

• installationer med en fri forankringslængde og en fikseret forankringslæng-
de, etableret ved injicering
• installationer med en fikseret forankringslængde, men uden en fri forank-
ringslængde
• installationer med en fri forankringslængde og en ankerplade eller -væg
• installationer med et skrueanker.
(3) Forankringer kan benyttes som midlertidige eller permanente elementer i en
støttekonstruktion.

6.4.8.2 Dimensionering af forankring

(1)P Ved dimensionering af forankring skal der tages hensyn til alle rele-
vante forhold i forankringens forventede levetid. Der skal tages hensyn til
korrosion og krybning af permanente forankringer.

(2) Der bør fortrinsvis benyttes forankringssystemer, hvor der ved langtidserfaring
er dokumenteret bæreevne og holdbarhed.

(3)P Jordbundsundersøgelser forud for dimensionering og udførelse af

forankringen skal omfatte alle relevante jordlag i forankringszonen.
(4)P Forankringer, der skal anvendes i mere end to år, skal dimensione-
res som permanente ankre.
(5)P Ved undersøgelse af brudgrænsetilstanden skal der tages hensyn til
følgende brudmåder:
• brud i trækstang eller ankerhoved baseret på materialestyrken
• brud i forankringszonen enten i grænsefladen mellem trækstang
og injiceringsmørtel eller i grænsefladen mellem mørtel og
jord/fjeld
• svigt af totalstabilitet inklusive hele forankringen.

(6) Udtrækningsmodstanden afhænger af forankringens geometri og af udførel-

sesteknikken.

(7)P Stålwirer og -stænger, der anvendes til ankre, skal dimensioneres i

henhold til principperne i de respektive konstruktionsnormer.

6.4.8.3 Udførelsesmæssige overvejelser

(1)P Ved udformning af samling mellem forankring og væg skal der
tages hensyn til de bevægelser, der optræder under opspænding og anven-
delse.

69
DS 415:1998

(2)P Permanente forankringer inklusive ankerhovedet skal beskyttes

mod korrosion. Der skal tages hensyn til de miljømæssige forhold i hele for-
ankringens levetid. Der henvises til de respektive materialenormer.

(3) Ud over korrosionsbeskyttelse er en mekanisk beskyttelse normalt påkrævet

for permanente ankre for at undgå beskadigelse af korrosionsbeskyttelsen under transport,
montage og opspænding.

6.4.8.4 Belastningsforsøg
(1)P Bæreevnen af en forankring skal principielt bestemmes ud fra for-
søgsresultater og lokal erfaring. Beregningsregler kan dog alene lægges til
grund for bestemmelse af bæreevnen i det omfang, de er baseret på doku-
menteret erfaring.
(2)P Belastningsforsøg kan opdeles i:
• vurderingsforsøg
• godkendelsesprøvning.
(3)P Vurderingsforsøg skal udføres forud for entreprisen eller på udvalg-
te arbejdsforankringer under udførelsen med det formål at vurdere forank-
ringssystemets egnethed. Forsøgene giver også kriterier for godkendelses-
prøvning.
(4)P Godkendelsesprøvning skal udføres for at eftervise, at forankringen
har den nødvendige bæreevne.
(5)P Forankringen, der benyttes ved vurderingsforsøg, skal dokumente-
res i henhold til punkt 8.2.5.
(6)P Der skal være tilstrækkelig tid mellem monteringen af forankringen
og belastningsforsøget til at sikre, at den krævede kvalitet af vedhæftning
mellem armering og mørtel og den krævede regeneration af jorden, er
opnået.

(7) Måleudstyr til bestemmelse af kræfter og flytninger bør kalibreres forud for
forsøget.

Vurderingsforsøg
(8)P For i øvrigt ensartede jordbundsforhold skal der udføres mindst ét
vurderingsforsøg for hver udførelsesmetode, medmindre der foreligger
dokumenteret erfaring.

(9) Ved store forankringsprojekter bør antallet af vurderingsforsøg mindst udgøre

2 % af antallet af ankre.

70
 DS 415:1998

(10)P Vurderingsforsøgets varighed skal være tilstrækkelig til at sikre, at

fluktuationer hidrørende fra forspænding eller krybning er stabiliseret inden
for acceptable grænser.
(11)P Ved fastlæggelse af den karakteristiske forankringsmodstand (brud-
modstand), Rak , ud fra værdier af Ram , der er målt ved ét eller flere vurde-
ringsforsøg, skal der tages hensyn til variationen i jordbundsforholdene og
udførelsesmetoden. Den karakteristiske forankringsmodstand bestemmes
som:
Rak = Ram / ξ
hvor ξ = 1,1 for selve de prøvebelastede ankre, og ξ = 1,25 for de øvrige
ankre, hvor vurderingsforsøgene er repræsentative.
(12)P Ved vurdering af forsøg skal der skelnes mellem systematiske og
tilfældige variationer i jordbundsforholdene.

(13) Der skal tages hensyn til systematiske variationer ved at betragte forskellige
zoner med homogene forhold eller systematisk varierende forhold. Oplysninger fra mon-
teringsjournaler bør indgå i vurderingen.

(14)P Den regningsmæssige forankringsmodstand, Rad , skal bestemmes

som:
Rad = Rak / γ b
hvor γ b fastsættes i henhold til tabel 5.3.2.
(15)P Fremgangsmåden ved vurderingsforsøg med hensyn til antal og
varighed af lasttrin samt lastsløjfer skal planlægges, så der kan drages kon-
klusioner vedrørende brudlast, flytninger og fri forankringslængde.

(16) Hvor afstanden mellem injiceringszonernes midtpunkter er mindre end 25 %

af injiceringslængden, bør der under prøvetrækning af et anker samtidig trækkes i de to
naboankre eller på anden måde tages hensyn til risikoen for samvirke.

Godkendelsesprøvning
(17)P Alle injicerede forankringer skal underkastes en godkendelsesprøv-
ning før låsning.
(18)P Godkendelsesprøvning skal udføres i overensstemmelse med stan-
dardprocedurer og godkendelseskriterier, der er udledt af resultaterne af vur-
deringsforsøgene, med det formål at eftervise hver enkelt forankrings evne
til at optage den maksimale grænsetilstandslast.

71
DS 415:1998

(19)P Prøvningsproceduren skal eftervise, at den fri ankerlængde og

relaksationen af forankringskraften efter opspænding er i overensstemmelse
med forudsætningerne.

(20) Lasten ved godkendelsesprøvning kan benyttes til at forbelaste forankringen

for at minimere fremtidig relaksation af forankringskraften.

Forankringsmodstand bestemt ud fra jordparametre (geostatisk beregning)

(21)P Hvor der foreligger dokumenteret erfaring, kan bæreevnen bestem-
mes på grundlag af beregningsregler efter principperne angivet i punkt
6.3.7.1.
(22)P Der skal foreligge dokumenteret erfaring for injiceringsdybden ind
i de omgivende jordlag.

6.5 Dæmninger og skråninger

6.5.1 Generelt
(1)P Bestemmelserne i dette afsnit gælder for jordbygværker, herunder
skråninger.

6.5.2 Grænsetilstande
(1)P Der skal tages hensyn til alle relevante grænsetilstande, bl.a. omfat-
tende:
• svigt af total- og lokalstabilitet
• svigt på grund af indre erosion
• svigt på grund af overfladeerosion eller bortskylning
• svigt på grund af hydraulisk grundbrud
• bevægelser af opfyldningen eller skråningen og dennes underlag,
der forårsager skade på tilgrænsende konstruktioner, veje eller
installationer
• uacceptable bevægelser af opfyldningen eller skråningen, inklu-
sive bevægelser på grund af krybning
• overfladeerosion.

6.5.3 Laster og beregningsforudsætninger

(1)P Laster til beregning af grænsetilstande skal være i overensstemmel-
se med angivelserne i kapitel 4.

72
 DS 415:1998

(2)P Der skal tages hensyn til indflydelsen fra:

• udførelsesprocessen, som fx udgravning foran skråningen eller
placering af opfyldningen, vibrationer fra sprængning, pæleram-
ning, osv.
• konstruktioner på eller tæt ved opfyldningen eller skråningen
• tidligere eller fortsat bevægelse af eksisterende skråninger
• overskylning, bølger og regn på skråninger og toppen af opfyld-
ninger (erosion)
• temperaturpåvirkninger på opfyldningsskråninger (svind)
• dyrs aktivitet, der kan forårsage huller eller tilstoppede dræn.
(3)P Det regningsmæssige frie vandspejlsniveau foran skråningen og det
regningsmæssige grundvandsniveau skal vælges i henhold til afsnit 4.3.
Muligheden for svigt af dræn, filtre eller forseglinger skal tages i betragtning.

(4) For opfyldninger ud til vanddækket område er de mest ugunstige hydrauliske

forhold normalt konstant gennemstrømning for det højest mulige grundvandsspejl og hur-
tig sænkning af det frie vandspejlsniveau.

(5)P Ved fastlæggelse af porevandstryk skal der tages hensyn til aniso-
tropi og varierende jordbundsforhold.

6.5.4 Dimensionerings- og udførelsesmæssige hensyn

(1)P Ved dimensionering og udførelse skal der tages hensyn til sam-
menlignelig erfaring fra tilsvarende belastnings- og jordbundsforhold.
(2)P Skråningsoverflader, der udsættes for alvorlig erosion, skal beskyt-
tes.

(3) Typiske eksempler på stabilitetsproblemer er:

• stabilitet af opfyldninger. Hvor stabilitetsforholdene forudsættes forbedret
ved etapevis opfyldning, er usikkerheden på den beregnede konsolidering i
reglen så stor, at der må udføres kontrolforsøg under arbejdets udførelse
• stabilitet af skråninger. Indflydelsen fra overfladeerosion, opblødning, frost,
tø, udtørring, store sten, bygningsdele eller træer må overvejes
• stabilitet af udgravningsbund. Grundbrud kan opstå på grund af dels vand-
tryk i dybereliggende lag, dels for dyb udgravning i bløde aflejringer
• stabilitet af anker- og afstivningskonstruktioner. Der bør ske en fastlæggelse
af de nødvendige længder i forbindelse med jordtrykspåvirkede konstruktio-
ner
• totalstabilitet. For konstruktioner funderet i faste aflejringer over dyberelig-
gende blødere aflejringer eller i nærheden af udgravninger kan totalstabilite-
ten blive kritisk.

73
DS 415:1998

6.5.5 Beregning af brudgrænsetilstand

(1)P For bygværker, hvis sikkerhed mod brud ikke kan bestemmes ale-
ne ved en jordtryks- og/eller bæreevneberegning, skal der gennemføres en
stabilitetsundersøgelse i såvel udrænet som drænet tilstand.
(2)P Stabilitetsundersøgelser skal gennemføres i den regningsmæssige
brudgrænsetilstand i henhold til afsnit 5.1.

6.5.6 Beregning af anvendelsesgrænsetilstand

(1)P Beregning af flytninger skal principielt omfatte bidrag fra initial-,
konsoliderings- og krybningsdeformationer.

6.5.7 Udgravninger
(1)P Ved udgravning i nærheden af eksisterende konstruktioner skal der
gennemføres en undersøgelse af såvel de midlertidige som de permanente
forhold for både den eksisterende og den projekterede konstruktion.

(2) Anneks A giver eksempler på udgravningsprofiler.

74
 DS 415:1998

7 Udførelse
(1)P Vedrørende udførelsesmæssige forhold henvises til punkterne 6.2.4,
6.3.4, 6.4.4 og 6.5.4 for henholdsvis direkte fundering, pælefundering, støt-
tekonstruktioner og dæmninger/skråninger.

(2) Der henvises til udførelsesstandarder for udførelse af specielle geotekniske

konstruktioner, kapitel 10(2).

75
DS 415:1998

8 Kontrol
8.1 Generelle krav
(1)P Konstruktionens sikkerhed og kvalitet skal i relevant omfang doku-
menteres ved:
• tilsyn under udførelse
• overvågning af konstruktionens virkemåde under og efter
udførelse
• vedligeholdelse af konstruktionen.
(2)P Tilsyn med udførelse samt overvågning af konstruktionens virke-
måde under og efter udførelsen skal ske i overensstemmelse med angivel-
serne i den geotekniske projekteringsrapport.

(3) Tilsyn med udførelse bør i relevant omfang omfatte:

• kontrol af projekteringsforudsætningerne
• angivelse af forskelle mellem de faktiske og de forudsatte jordbunds- og
grundvandsforhold
• kontrol af, at konstruktionen er udført i overensstemmelse med projektet.
(4) Overvågning af konstruktionens virkemåde under og efter udførelse bør i rele-
vant omfang omfatte:
• observationer og målinger til vurdering af behov for afhjælpning, ændring i
konstruktionsrækkefølge osv.
• observationer og målinger for at overvåge og vurdere langtidsvirkemåden af
konstruktionen og dens omgivelser.

(5)P Tilsyn og overvågning skal mindst opfylde kravene i den geotekni-

ske projekteringsrapport, jf. punkt 6.1.7. Projektændringer, der er foretaget i
forbindelse med tilsyn og overvågning, skal angives.

8.2 Tilsyn
8.2.1 Generelt
(1)P Der skal foreligge en tilsynsplan i henhold til punkt 6.1.7.
(2)P Udførelsen af arbejdet skal løbende inspiceres, og resultaterne af
inspektionen skal registreres.

76
 DS 415:1998

(3)P Der skal i relevant omfang registreres:

• jordbunds- og grundvandsforhold
• rækkefølgen af arbejdet
• kvalitet af materialer
• afvigelser fra projektet
• tegninger af den faktisk udførte konstruktion
• resultater og tolkninger af måleresultater
• observationer af miljøforhold, herunder temperatur og nedbør
• uforudsete begivenheder.

(4) Midlertidige arbejder bør registreres. Afbrydelser i arbejdet og forhold ved dets
genoptagelse bør registreres.

8.2.2 Jordbunds- og grundvandsforhold

(1)P Jordens geotekniske egenskaber skal kontrolleres under udførelsen
dels for at sikre, at projektforudsætningerne er opfyldt, dels for at muliggøre
rettidig indgriben.

(2) I lempet funderingsklasse kan kontrollen begrænses til visuel inspektion,

skønsmæssig kvalitetskontrol og kvalitativ vurdering.
(3) I normal og skærpet funderingsklasse kræves der normalt målinger af jord-
egenskaberne.

(4)P Grundvandsniveau, porevandstryk og grundvandets kemi skal i

relevant omfang kontrolleres og sammenlignes med projektforudsætninger-
ne.

8.2.3 Komprimering
(1)P Komprimeringen skal kontrolleres ved inspektion eller prøvning for
at sikre, at opfyldningsmateriale og komprimeringsprocedurer er i overens-
stemmelse med det foreskrevne.

(2) Komprimeringskontrol bør ske efter én af følgende metoder:

• måling af tørdensitet og eventuelt af vandindhold
• måling af egenskaber ved hjælp af tryksonderinger eller pladebelastnings-
forsøg.
(3) Ved stenrige fyldmaterialer kan komprimeringskontrollen udføres ved at kon-
trollere, om komprimeringen er udført i overenstemmelse med procedurer udledt fra
prøvefelter.
(4) I lempet funderingsklasse er en skønsmæssig vurdering af fyldmaterialets
egnethed og komprimering ofte tilstrækkelig.

77
DS 415:1998

(5) I normal funderingsklasse bør det ved stikprøvekontrol sandsynliggøres, at

komprimeringen opfylder de stillede krav. Større opfyldninger bør indledes med en
prøveopfyldning til fastsættelse af lagtykkelser, indbygningsvandindhold og nødvendig
indsats med det aktuelle komprimeringsmateriel. Ved ændring af opfyldningsmateriale
eller komprimeringsprocedure kræves en ny forsøgsopfyldning.

8.2.4 Pæle
(1)P Der skal føres journal over samtlige pæle med angivelse af den
enkelte pæls karakteristika og nedbringningsmetode.
(2)P Journalen for hver pæl skal omfatte:
• pælenummer
• pælens tværsnit og længde samt for betonpæle armering
• pæletype og nedbringningsudstyr
• dato og tidspunkt for nedbringning, inklusive afbrydelser under
nedbringning
• hindringer, der er truffet under nedbringningen
• terræn- og spidskote
• afvigelser fra positioner og retninger.
(3)P For rammede pæle skal journalen desuden angive:
• rambuktype
• hammertype
• tyngde, faldhøjde og effekt af faldhammer eller anden tilført ener-
gi
• anvendelse af påsætter
• pælehældning
• slagfrekvens
• antal slag pr. maksimum 0,2 m nedsynkning registreret for mindst
den sidste meter af nedbringningen.
(4)P For borede pæle skal journalen ud over de i (2)P angivne krav i rele-
vant omfang omfatte:
• betonblanding, betonmængde og udstøbningsmetode
• boremudderets rumvægt, pH, Marsh-viskositet og indhold af op-
slæmmet materiale
• injiceringstryk for beton
• kontrol af jordlag i henhold til punkt 8.2.2.
(5)P Pælens integritet skal undersøges, hvis de normale kontrolprocedu-
rer ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for integriteten.

78
 DS 415:1998

(6) For kontrol af pæles tilstand efter ramning kan stødbølgemåling anvendes,
enten i forbindelse med ramningen eller ved efterramning. Stødbølgemåling kan give
oplysninger om tværsnitsreduktion, skader ved kobling, reel pælelængde og revner i
pælen. En forudsætning er dog, at rammeenergien er tilstrækkelig til, at stødbølgen kan
forplante sig til pælespidsen.

8.2.5 Ankre
(1)P Der skal foreligge en monteringsplan for forankringen på bygge-
pladsen indeholdende tekniske specifikationer.

(2) Monteringsplanen kan indeholde følgende:

• forankringstype
• antal forankringer
• placering og retning af hver forankring og tolerancer for placeringen
• forankringslængde
• dato og tid for montering af hver forankring
• for injiceret forankring: materiale, tryk, injiceringsvolumen, -længde og -tid
• krævet forankringskapacitet
• montering af den valgte korrosionsbeskyttelse
• monteringsteknik (boring, anbringelse, vedhæftning og opspænding)
• kendte hindringer
• andre begrænsninger for forankringsaktiviteterne.

(3)P Der skal føres journal over samtlige ankre.

8.3 Overvågning
(1)P Formålet med overvågning er at kontrollere forudsætningerne ved-
rørende virkemåde og at sikre, at konstruktionen opfører sig som forudsat.
(2)P Der skal i nødvendigt omfang udfærdiges overvågningsprocedurer
for den færdige konstruktions virkemåde.
(3)P Overvågningsprogrammet skal udfærdiges i overensstemmelse
med den geotekniske projekteringsrapport.

(4) Registreringer af konstruktionens faktiske virkemåde er vigtige for at indsam-

le information til databaser over sammenlignelige erfaringer. Målinger kan omfatte:
• deformationer i jorden
• værdier af laster
• værdier af kontakttryk mellem jord og konstruktion
• porevandstryk og dets variationer med tiden
• spændinger i og deformationer (lodrette og vandrette bevægelser, rotationer
eller vridninger) af konstruktionselementer.

79
DS 415:1998

8.4 Vedligeholdelse
(1)P Der skal i fornødent omfang udfærdiges program for den vedlige-
holdelse, som kræves, for at sikkerhed og anvendelighed i fremtiden opnås.

(2) Vedligeholdelsesprogrammet skal indeholde specifikationer vedrørende:

• kritiske dele af konstruktionen, der kræver regelmæssig inspektion i kon-
struktionens levetid
• inspektionens hyppighed.

80
 DS 415:1998

9 Særlige forhold
Ingen.

81
DS 415:1998

10 Tilknyttede standarder
(1)P Med hensyn til tilknyttede konstruktionsnormer henvises der til
kapitel 0.

(2) Vejledende baggrundsmateriale kan findes i:

• det pågående europæiske normarbejde:
ENV 1997-1:1994, Geotechnical Design
ENV 1997-2:1996, Geotechnical Design Assisted by Laboratory Testing
ENV 1997-3:1996, Geotechnical Design Assisted by Field Tests
• de europæiske udførelsesstandarder:
prEN 12063, Execution of Special Geotechnical Work - Sheet Piling
prEN 12699, Execution of Special Geotechnical Work - Displacement Piles
prEN 12715, Execution of Special Geotechnical Work - Grouting
prEN 12716, Execution of Special Geotechnical Work - Jet Grouting
prEN 1536, Execution of Special Geotechnical Work - Bored Piles
prEN 1537, Execution of Special Geotechnical Work - Ground Anchors
prEN 1538, Execution of Special Geotechnical Work - Diaphragm Walls
• følgende danske anvisning og bulletin:
SBI-Anvisning 181:1994, Fundering af mindre bygninger
DGF-Bulletin 1:1995, Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse.

82
 DS 415:1998

11 Normens tilblivelse
Efter indstilling fra Normkomiteen nedsatte DANSK STANDARD i februar
1995 Koordineringsudvalg vedrørende konstruktionsnormerne, KFK, fra
hvis kommissorium citeres:
“Udvalget skal koordinere revisioner af de danske konstruktionsnormer i
tiden frem til indførelse af de europæiske konstruktionsnormer, EN’erne.
I forbindelse med revisionen af de danske normer lægger Normkomiteen
vægt på, at
1) større revisioner af danske normer kan være en bekostelig affære for den
del af industrien, der berøres af dem. Dette forhold skal prioriteres højt,
men holdes op imod de fordele, der vil være ved at være på forkant med
udviklingen
2) revisioner affødt af ENV’erne bør kun indføres, hvis der er meget stor
sikkerhed for, at de også vil være gældende, når ENV’erne ændres til
EN’er
3) revisioner skal baseres på bevarelse af det danske sikkerhedssystem
4) det reviderede danske konstruktionsnormkompleks skal – ligesom det
nuværende normkompleks - udgøres af et sæt sammenhængende og kon-
sistente normer
5) revisioner udføres ved, at der udsendes selvstændige, nye udgaver af de
danske normer.”
Udvalget har haft følgende medlemmer:
Civilingeniør Ulrik Støttrup-Andersen, S-400 Normkomiteen (formand)
Civilingeniør John Adelhøj, PLU-12 Træ
Civilingeniør, ph.d. Robert Arpe, PLU-11 Stål & aluminium
Lektor, civilingeniør Gert Heshe, PLU-08 Beton
Civilingeniør, ph.d. Bent Feddersen, PLU-08 Beton
Civilingeniør Erik Skettrup, S-411 Betonkonstruktioner
Civilingeniør, lic.techn. John Dalsgaard Sørensen, PLU-3 Sikkerhed og last
Chefkonsulent Bjarne Chr. Jensen, S-400 Normkomiteen og CEN/TC 250
Civilingeniør Henry Høffding Knutsson, PLU-09 Letbeton og murværk
Bygningskonstruktør Per Kristiansen, PLU-09 Letbeton og murværk
Direktør, civilingeniør Hans Jørgen Larsen, CEN/TC 250/SC 5 Træ
Direktør, civilingeniør, ph.d. Niels Krebs Ovesen, CEN/TC 250/SC 7 Geo-
teknik
Professor, civilingeniør, ph.d. Jørgen S. Steenfelt, S-400 Normkomiteen
Lektor, akademiingeniør Carsten Steen Sørensen, PLU-01 Geoteknik og
fundering

83
DS 415:1998

Civilingeniør Peter M. Thorup, PLU-07 Brand

Chefkonsulent, akademiingeniør John Wægter, S-406 Offshore
Civilingeniør, lic.techn. Svend Ole Hansen, PLU-03 Sikkerhed og last, og
CEN/TC 250 (sekretær)
Civilingeniør Jørgen Jacob Jensen, DANSK STANDARD
Seniorkonsulent Erling Trudsø, DANSK STANDARD

Efter indstilling fra planlægningsudvalg for Geoteknik og fundering, PLU-

01, som i perioden har haft følgende medlemmer:
Lektor, akademiingeniør Carsten Steen Sørensen (formand)
Afdelingsleder, civilingeniør Per Bjerregaard Hansen
Akademiingeniør Peter Kofoed
Civilingeniør Jørgen Larsen
Professor, civilingeniør, ph.d. Jørgen S. Steenfelt
Civilingeniør Sten Thorsen
Projektleder, civilingeniør Jørgen Jacob Jensen (sekretær)
nedsatte DANSK STANDARD i september 1995 et underudvalg til revision
af DS 415 Norm for fundering. Udvalget fik følgende medlemmer:
Afdelingsleder, civilingeniør Per Bjerregaard Hansen
Lektor, akademiingeniør Carsten Steen Sørensen
Lektor, ingeniør Werner Bai (sekretær)

Normforslaget var udsendt til offentlig høring i perioden fra 1. august til 30.
november 1997.

84
 DS 415:1998

Stikordsregister Effektiv styrke 21

Effektivt fundamentsareal 42
Adhæsion 43, 65 Efterramning 57
Afstivninger 64 Egenlast 26
Aktivt jordtryk 67 Elasticitetsteori 29
Allerødaflejringer 15 Empirisk metode 42
Anerkendt dokumentation 37, 54, Erfaringsregler 19, 34, 37, 58
55, 57 Erosion 28, 40, 62, 67, 73
Anisotropi 20, 73 Excentricitet 44
Ankre 69,79
Anvendelsesgrænsetilstand 29, 30, Fedt ler 9, 14, 15, 16, 40, 45, 57, 64
45, 57, 60, 61, 64, 68, 74 Fjeld 19, 35
Arbejdskurve 29, 33, 50, 51, 68 Flytninger 37, 39, 46, 57, 60, 61, 62
Artesisk grundvandsspejl 64 Forankringer 68
Forankringsmodstand 71
Belastningsforsøg 34, 38, 48, 50, Forkastninger 35
52, 70 Forskydningsmodstand 43
Belægninger 45 Forskydningsstyrke 20, 21
Beredskabsplan 38 Forundersøgelser 12
Bevoksning 40 Forurening 12, 13, 16
Borede pæle 55, 78 Friktionsjord 19, 54, 55, 56, 68
Brudgrænsetilstand 29, 30, 41, 45, Friktionsvinkel 21, 31
52, 58, 60, 64, 69 Frost 40, 45
Byggegrubeindfatninger 32 Frostsikker dybde 40
Bæreevne 31, 39, 41, 46, 53, 58, 60, Funderingsklasser 12, 32
62
Geostatisk beregning 48, 54, 59, 61,
CPT 22 72
Cyklisk last 27, 58, 61 Geotekniske beregninger 26
Geotekniske data 24
Deformationsparametre 21, 29, 31 Geotekniske parametre 18, 19
Den Danske Rammeformel 53, 56 Geotekniske undersøgelser 13, 15
Differensvandtryk 30, 67 Geoteknisk vurdering 24
Direkte fundering 39 Glidningsbrud 39, 42, 62
Dokumenteret erfaring 37, 42, 69, Godkendelsesprøvning 70, 71
70, 72 Grundvandsforhold 12, 13, 14, 16,
Drænet tilstand 28, 36, 41, 43, 67, 17, 18, 77
74 Grundvandssænkning 14
Dræning 27, 65, 73 Gruppevirkning 53, 58, 60
Dynamiske belastningsforsøg 48, Grænsetilstand 19, 23, 29, 34, 39,
52 46, 72
Dynamisk last 26, 33, 44, 68 Grænseværdier 29, 37, 38
Dæmninger 72 Gulve 45
Hastighedseffekt 20

87
DS 415:1998

Holdbarhed 35 Materialeparametre 31
Hviletryk 66 Midlertidige udgravninger 32
Hydraulisk grundbrud 72 Miljøforhold 12, 40
Hævning 46, 47 Modelforsøg 34, 38
Mætningsgrad 20
Indledende undersøgelser 15
Indstampningsforsøg 20 Nabokonstruktioner 12, 14, 40, 85
Injiceringsdybde 72 Naturlast 26
Inhomogenitet 20 Nedre værdier 24, 29, 31, 34, 67
Initialsætning 44 Negativ overflademodstand 17, 26,
Inspektion 17, 77 46, 55, 57
Integritet 49, 78 Normal funderingsklasse 12, 13, 18,
Interaktion 34, 46, 47, 64 77, 78
Interglaciale aflejringer 15 Nyttelast 26
Islinser 63
Observationsmetoden 34, 38, 64
Jordbundsforhold 12, 14, 77 Opdrift 30
Jordbundsundersøgelser 17 Opgravninger 40
Jordbygværker 72 Opramning 50
Jordtryk 26, 27, 31, 43, 66 Opspænding 63
Optimeringsundersøgelser 17
Kalk 15, 19, 57 Overflademodstand 54, 59
Kapillarspændinger 28 Overløbsarrangementer 28
Karakteristiske parametre 23, 24 Overvågning 38, 76, 79
Kaviteter 35
Kohæsionsjord 19, 27, 54, 56, 67 Parameterundersøgelser 17
Kombineret brud 39, 46, 62 Partialkoefficienter 29, 31
Komprimering 20, 65 Passivt jordtryk 63, 67
Konsolideringssætning 44 Permanent last 30
Kontrol 17, 39, 76 Permeabilitet 15, 21
Korrosion 69, 70 Placeringsundersøgelser 16
Kridt 14, 15 Pladebelastningsforsøg 77
Krybning 26, 44, 69, 71, 72 Plasticitetsindeks 19
Kvældning 16, 26, 40, 66 Plasticitetsteori 29, 66
Porevandstryk 73, 77
Laboratorieforsøg 15, 19 Projekteringsrapport 24, 25, 38, 76,
Laster 40, 46, 62 79
Lastkombinationer 30 Projektforudsætninger 77
Lempet funderingsklasse 12, 17, 32, Projektundersøgelser 16
56, 77 Propdannelse 55
Lerindhold 19 Prøvepæle 48
Levetid 69, 70 Pæle 78
Løftning 28, 67 Pælebelastningsforsøg 50
Markforsøg 15, 19 Pælefunderede konstruktioner 18

88
 DS 415:1998

Pælegrupper 48, 49, 57, 58 Statiske belastningsforsøg 48, 51,

Pælejournal 53, 61 54, 55
Pæleramning 14 Statistiske metoder 23, 24
Pæle, sammensatte 49 Statiske pælebelastningsforsøg 53,
Pæletværsnit 47, 61 59, 60
Påtvungne bevægelser 26 Strømkræfter 65
Strømning 62
Rambarhed 65 Stødbølgeanalyse 48, 57, 79
Rammede pæle 32, 55, 78 Stødkræfter 63
Rammeformel 48, 55 Støttekonstruktioner 30, 61
Rammemodstand 55, 56 Svind 26
Reaktionsfordeling 45 Svingninger 26, 44, 68
Regeneration 51, 55, 70 Sætninger 37, 40, 44
Relaksation 72 Sætningsgivende aflejringer 9, 16,
Relativ lejringstæthed 20 17,
Revner 27 Sætningsgivende last 30, 47
Resonans 68 Søjlevirkning 61
Rotation 62
Ruhed 67 Temperatur 40, 63
Rumvægt 20 Tidseffekt 20, 38
Rystelser 66 Tilsyn 39, 76
Tilsynsplan 76
Sammenlignelig erfaring 34, 50, 65, Translation 62
68, 73, 79 Trykpæle 46, 55
Sejhed 65 Tryksonderinger 77
Sikkerhed 30 Trækpæle 46, 55, 58
Sikkerhedsklasse 31, 32 Trækstang 69
Skalaeffekt 38 Træpæle 50, 56
Skredfarlige aflejringer 16 Tværbelastede pæle 46
Skråninger 72, 73, 75 Tværbelastning 46, 48
Skærpet funderingsklasse 12, 14,
18, 32, 33, 77 Udblødning 45
Skørhed 23 Udførelsesstandarder 75
Slidsevægge 65 Udrænet styrke 20
Spalter 35 Udrænet tilstand 28, 36, 41, 43, 67,
Spidsmodstand 54, 55 74
Sprækker 35 Udtørring 40
Sprækket fedt ler 15 Ulykkeslast 26
SPT 22 Undersøgelsesrapport 24, 25, 38
Spunsvægge 30 Uvarslet brud 64
Spændingshistorie 20, 21
Stabilitet 31, 39, 41, 46, 62, 69, 72, Vandtryk 9, 26, 27, 63
73 Variabel last 27
Vedligeholdelse 39, 65, 76, 80

89
DS 415:1998

Vekslende last 58, 61

Vibrationer 16, 39, 46, 49
Vurderingsforsøg 70, 71
Vægfriktion 65

Øvre værdier 24, 29, 31, 34, 58, 67

90