FiliongGONG

Organ for Lydforeningen GONG

Nr. 25, juni 2009

Indhold:
Om helheden / Knud Brant Nielsen
Den nordiske sang er ung… / Skye Løfvander
Besyv
Chakramusik

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender

og meget andet!
 FiliongGONG er organ for
Lydforeningen GONG, www.gong.dk
GONG er en ung forening, der forsøger at favne
musikalske udtryk som intuitiv sang, overtone-
sang, akustiske improvisationer og performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for
træning, leg, forskning og fordybelse i sammen-
hængen mellem stemme, klang, krop og psyke.
Vægten lægges på helhedsskabende lydudfol-
delse, overtonesang og lydhealing med både
kunstneriske, terapeutiske og meditative
aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener, kon-
certer, undervisning og netværksdannelse samt
oprettelse af vidensbank og kontakt med andre
foreninger, grupper og individer med be-
slægtede interesser.
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og
religiøse interesser.
Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsam-
lingen 28. februar ’09, konstitueret 3. marts:
Formand, netmester: Jimmi P. Andersen,
27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk
Næstformand: Susanne Rasmussen,
35 26 56 80, suspaa5@hotmail.com
Kasserer: Iben Molin, 28 49 14 13,
iben@ibenmolin.dk
Sekretær: Skye Løfvander,
44 64 07 37/ 20 97 07 01,
skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte
bestyrelsesmedlemmerne om foreningens
forhold!
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af
medlemsgebyr (se næste spalte) på foreningens
girokonto: 10015529.
Netbank eller indbetaling via bank:
Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen
skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse
og betaling kan ske til sekretæren.
Årsmedlemskab: 250,- kr.
Nye medlemmer afregner det første år iht.
indmeldelsestidspunktet:
1. januar- 31. marts: 250,- kr.
inkl. 4 FiliongGONG
1. april- 30. juni: 200,- kr.
inkl. 3 FiliongGONG
1. juli- 30. september: 150,- kr.
inkl. 2 FiliongGONG
1. oktober- 31. december: 300,- kr.
inkl. medlemskab 2010 og 1+4 FiliongGONG
SONG/GONG
Personer bosiddende i Sverige, der er
fuldgyldige medlemmer af SONG (vores søster-
forening i Sverige), kan få et SONG-GONG
medlemskab. Dette indebærer:
- Medlemskontingent 50 % af GONGs medlems-
kontingent (125 kr. for 2009)
- Modtager FiliongGONG som andre GONG-
medlemmer.
- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spire-
kor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden
honorarlønnet leder.
- Kan deltage i workshops og koncerter til
almindelige medlemspriser.
- Har ikke stemmeret på GONGs general-
forsamling og kan ikke opstille til GONGs
bestyrelse.
Om FiliongGONG:
Vores medlemsblad udkommer fire GONG årligt
og sendes til medlemmer af foreningen samt til
særligt interesserede.
Pris, løssalg: 30,- + porto.
Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til
foreningens formålsparagraf. Alle er vel-komne
til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk
form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at
alle indlæg trykkes.
Oplag, FiliongGONG nr. 25: 160 eks.
Deadline, nr. 26: 20. august
Henvendelser: Skye Løfvander,
Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød.
Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com
Redaktørenlyd
… det, som skulle have været til sommer-
inspiration, bliver nu i stedet en optakt til den
kommende sæson. Læserne bedes undskylde
forsinkelsen! Til gengæld er der bonus på
indholdssiden, idet bladet denne gang består af fire
store artikler, hvis omfang har nødven-diggjort 32
tryksider mod normalt 28. Og så har vi tilmed
krympet annoncerne, så de næsten kræver lup. De
vender dog tilbage til almindelig skriftstørrelse i
næste nummer.
Alle FiliongGONG-læsere er vel med på, at ryt-me er
vigtigt. I GONG har vi en uge-rytme med de faste
aktiviteter i Tårnstudiet, vi har en månedsrytme
med udsendelsen af nyhedsmail og samme
frekvens følger de større koncerter og/ eller
workshops omtrent. Et trykt blad er måske lige ved
at være utidssvarende, og det sker da også, at
redaktøren som denne gang snubler i processen,
men et musikalsk øre kan måske tage det som et
’break’ eller en ottende-delspause, og bladet har
altid været en god mulighed for at løbende at gøre
status over, hvor langt vi er kommet, hvor vi er på
vej hen og at have et manifest udtryk for det. Det er
ikke mindre vigtigt efter sidste general-forsamling,
hvor vi både fik ny formand og ny kasserer. Vi er
stadig på vej med at finde rytmen i det også,
foruden de praktiske udfordringer med
fuldmagtsoverdragelser osv. Men ånden og
stemningen i bestyrelsen er, som den skal være. Vi
har et par gange oplevet, at supple-anter eller
gæster har udtrykt beundring over godt
mødeklima, hvor der både er plads til målrettet
arbejde og sociale omveje… og omvendt!
Vi vil gerne bevare de gode rytmer og måske endda
ornamentere med nogle pral-triller, mordenter og
diverse koloratur!
Akustiske ekskursioner, som er et af de ele-menter
vi gerne vil arbejde videre med, fik vi afprøvet i maj,
hvor starten gik i Botanisk Haves Palmehus. Som
altid når vi giver lyd, handler det om at kunne
mærke balancen mellem på den ene side, hvad man
har af udtryk, der trænger sig på, og på den anden,
hvad rummet og de sagesløse andre mennesker
kan have glæde af. Den rette kombination af
frækhed og respekt – vi havde ikke spurgt om lov –
kan medføre situationer, hvor både sangerne og de
mennesker, som tilfældigvis befinder sig i rummet,
kan føle sig løftede. Vi fik flere både udtalte og
uudtalte tilkendegivelser om, at det lige akkurat var
det, som skete.
Næste station var Geologisk Museum, som har to
kupler: den første ved indgangen til højre, den
anden i modsatte ende, udsmykket af Per Kirkeby.
Blandt de fem GONG-sangere var der vist stort set
enighed om, at akustikken var mere værd at
komme for end de Kirkebyske smørerier. Vi havde
set vores snit til at smutte ned i dette lidt afsides
hjørne, men undervejs tiltrak vi os opmærksom-
hed… på den gode måde. Vi kunne ret uforstyrret
folde en ret lang session ud.
Dette gik ikke helt så nemt, da vi drog videre til
Statens Museum for Kunst, hvor der dels var kon-
cert, dels flere mennesker og endelig var vi ved at
være lidt trætte. Garderoben i kælderen har spæn-
dende hvælvinger og der er flere gode hjørner, men
pga. opsyn og publikum er det svært at åbne op…
det lignede et antiklimaks! Men så ringede Hanne
Siboni, som egentlig ville have været med fra star-
ten, men som nu var taget ud for at øve i Kapellet
på Assistens – og så vidste vi godt hvad ende-
stationen skulle være. Kapellet har en vigtig plads i
foreningens historie og akustikken er fantastisk. Vi
var vist lidt trætte, men vi fik sat det rigtige
punktum.
Geologisk Statens Museum Kapellet
SommerGONG ’09 er også et kvad værd, for sine
intense sociale udvekslinger, for kreativitet og kuli-
nariske udfoldelser for nye venner, sang og trom-
mer, for balancen mellem anarki og orden og for
rammerne, som vi føler os godt tilpas i.
I efteråret bliver et af de nye elementer i vores
rytme GONG-saloner i Tårnstudiet, hvor spændende
emner præsenteres og vendes i et levende forum.
I skrivende stund har vi netop afviklet koncert med
Hosoo & Ensemble Transmongolia. Det var glæde-
ligt at så forholdsvis mange dukkede op på en som-
mersøndag, at bandet vanen tro ikke holdt noget
tilbage og at rammen i form af Kapernaums-kirken
atter viste sig perfekt til den form for koncert.
Koncerten blev den første del af efterårets serie,
’Øret mod øst’, hvor næste kapitel er taiwanesisk, i
Tårnstudiet 22. august, og mere er på bedding, bl.a.
et ’Jødeharpe-træf’. Mongolerne tog videre til
Sverige, hvor Gösta fejrede sin 60 års fødselsdag
med et brag af festlige dage. TILLYKKE fra GONG til
denne gode ven og inspirator!
 Udforskningen af sprogets indre er opgave og gave
Om helheden til minoriteten: indlevelse i det ringeagtede og
majoritet & minoritet upåagtede, i det der ikke råber højt men virker i det
stille.
Dette indlæg i kulturkonferencen, Castberggård
1992, om døve, døvblevne, hørehæmmedes, under- Arkitekten le Corbusier beundrede musikkens skrift-
visningsmuligheder og kommunikationsformer er sprog og søgte et tilsvarende skriftsprog for arki-
et forsøg på at vise at døveverdenens TEGN og tekturen.
høreverdenens ORD mødes i EKSPREMet, udtryks-
enheden der afspejler tiden som historie og tiden
som tilblivelse.
Efter den forløbne måneds inspirerende arbejde
med indlægget er spørgsmålet for mig ikke, om
ekspremologien er relevant for døve, døvblevne,
hørehæmmede, men - hvordan?
Indlægget er således et stort spørgsmål: Hvad har
disse tre - TEGN, EKSPREM, ORD - at sige hinanden?
Knud Brant Nielsen, Hovedstadens Ordblindeskole,
marts-april 1992.

Hvad kan minoriteten give majoriteten - og dermed

helheden? David slyngede Goliat en sten for pan-
den. Det var hans løsning: “Der fik du den - og så er
du død.” Det var dengang.
I dag ved vi at minoritet & majoritet er komple-
mentære: når de kommunikerer, skabes udvikling
for helheden.
Hvad kan døve, døvblevne og hørehæmmede som
mindretal give det hørende flertal - og dermed hel-
heden? Noget at tænke over! Løsningen fandt han i DET GYLDNE MÅL, hvori
minoritet forholder sig til majoritet som majoritet
forholder sig til helhed:
Selvfølge og nødvendighed
For de fleste hørende er sproget så selvfølgeligt, at
de knap skænker det en tanke. Sproget er der bare:
man kan bruge det efter forgodtbefindende eller
lade være.
For døve, døvblevne og hørehæmmede er sproget
en tvingende nødvendighed. Nøden vender
minoritetens opmærksomhed mod sproget og kan
åbne for en særlig oplevelse af hvad sprog er, kan
føre til en særlig viden om sprogets skjulte indre
side.
Digtere er også minoritet. Også de arbejder med
ordenes indre side. Og også de af indre nødven-
dighed.
Nøden kan føre døve, døvblevne og hørehæmmede
- og digtere - ind til sprogets bankende hjerte, tæt
på det pulserende liv, nær det evige nu, hvor fortid Idet minoritet og majoritet vekselvirker med
og fremtid mødes i det poetiske, skabende. hinanden og med helheden, opstår livets
bevægelser og former.
Ordet omkring er opbygget af 10 ekspremer – ud- Holger Drachmann indleder sit digt om kong Valde-
tryksenheder - og er selv som udtryksenhed det 11. mars kærlighed til Tove med at male Gurre Sø i ord:
EKSPREM.
Rundt omkring ved søen
Her ses syv af ekspremerne med nogle af de mange
stritter sivets ringmur
ord, der svinger med (resonerer = giver resonans) i
ordet omkring: Ro og ro er to sider af samme mønt: ikke-bevægelse
(hvile) og bevægelse (kredsløb). Og det ligger i
bogstaverne:
R bruges ofte til at angive bevægelse, og 0 ofte om
det runde. Altså ’R=bevægelsé’ + ’O=rund’ =
kredsende bevægelse = ro.
Men det runde bogstav 0 bruges også ofte om
harmoni, balance: når ’R=bevægelse’ falder til hvile
i ’O=harmoni’, opstår ro.
Således bruger folkeviddet ordenes indre liv - oftest
uden at være sig det bevidst. Det er ordenes her-
og-nu-liv, men det er også historie og tradition.
Således skriver filosoffen Platon:
“For det første synes jeg, bogstavet r ligesom er et
middel til at udtrykke al bevægelse” og
“0 er tegnet for det runde”.
Skrevet for 2400 år siden!
Og i Dansk-Tegn Ordbog bruges den runde bevæ-
gelse for at angive fx. omkreds, omgås, omsætning,
sol, hel=komplet=total= verden.
Og digteren Gustaf Munch-Petersen tegner i digtet
O M R I
Rids ved hjælp af mange R en enkel skitse af vibens
‘rund’ ’omslutte’ ’rund’ ’indeni’ flugt:
sol mur rund prik viben skriger
klode rum rulle i en cirkel sort
korona mund trille inde skriger en kurve
bold lomme dreje lille hvid i luften –
pose vams rotere bitte saltengen drejer sig
pokal skærm skrue kim
Digteren og folkesjælen mødes i fortættede og
OM KR RING udtryk:
’om’ ’krum’ ’ring’ Johannes V. Jensen ønskede ”at bekræfte de raske
i retten til riget” - og den energiske aktivitet ses i
om kreds ring vendingen ’at gøre karriere’. Karrierens
tom krave kringle vrængbillede er ræset. Heraf i protest mod
konkurrence-stress det rammende rotte-ræs.
krans
Når bogstav(er) og udtryk forener sig til en udtryks-
krone
enhed, skabes et eksprem, fx. ’R=bevægelse’,
krukke ’O=rund’, ’O=harmoni’
- og ’OMKRING=omkring’!
’Krum’ og ’ret’ er i årtusinder oplevet som
modsætningspar: Produktet af reciprokke tal er
tallet 1, f.eks. 1/4 x 4/1 = 1: der er absolut symmetri
om omkring aksen 1/1, énheden.
Tilsvarende er det absolut balance, om de lodrette
linier er strenge på et instrument: til venstre for 1/1
høres da - 1/4- 1/5- 1/6 - en dur-treklang, til højre - 4/1-
5/1- 6/1 - en mol-treklang.
De to tonekøn.
I absolut harmoni om aksen 1/1.

Robert Jacobsens skulptur bærer det franske navn

Statique, der betyder både statisk og
ligevægtslære. Og ligevægt er der - mellem krum og
ret.
’Krum & ret’-komplementariteten er tidløs og
objektiv.
Af KR og ’krum’ dannes ekspremet ’KR=krum’ både
som udtryk for bevægelse (fx at kredse) og som ud-
tryk for form (fx en kreds). Af ST og ret/ lige’ dan-
nes ekspremet ’ST=ret/lige’, der også både udtryk-
ker bevægelse (fx at stige) og form (fx en stige).
Her-og-nu-liv
Vekselvirkningen, spændingen mellem krum og ret
som komplementært par, ses i grundvidenskab og
billedkunst - og i poesi:
Rundt omkring ved søen
stritter sivets ringmur
og
Kræfter stemmer kræfter til styrke
ruden krummes - stormen står på
- og verdenshistorisk drama
Mennesket var for 2400 år siden i krise og kæm-
pede for at komme ud af det net af myter, det følte
sig spundet ind i. Det lykkedes: ud af den cykliske
tids kredsen frigjordes den lineære tids mål-
rettethed.
Fra O til → forbindelse til matematikken. Og nu opdagede man
Kulturhistorikeren Jean Gebser påviser krisens
sproglige sammenhæng, der - helt bogstaveligt –
findes i spejlrødderne ‘gher-regh’! idet bevidst-
heden havde behov for at komplettere den hidtil
dominerende ‘gher’ med ‘regh’:
’bevægelse i kreds’: ‘gher’ –
‘regh’ : ’bevægelse i ret linie’
’gher’ ’regh’
kreds, kurve, cirkel regel, erigere, dirigere;
krone, kreere; kræve række; ret, rigtig
- og globalt opbrud
I vort århundrede opleves en voksende uro, der
varsler undergang eller et nyt højere kulturtrin -
som for 2400 år siden.
Nu gælder det frigørelse af mental bevidsthed til
den mere om fattende integrale bevidsthed, fra
lineær tid til radiær tid, idet den lineære tænkning
har fortabt sig i udadrettethed og må forvandles i i
radiær tids besindelse:

rerer vores måde at være i verden og vores måde at
Nytænkning på alle områder også sprogets - er nød-
vendig!
- og fremtidsvisioner
Sproget er i fokus i disse år. Overalt søges analogier
til det. Ikke mindst forbindelsen musik, matematik,
geometri - og sprog. En ny menneske-forståelse? En
neo-renæssance?
Visionært formulerer digteren Paul la Cour:
“At bryde Brødet..! Det er som en Tonerække hos
Bach. Vi staar paa Tærsklen til Kundskab om Ordenes
Liv.”
Hermann Hesse skriver i fremtidsromanen Glas-
perlespillet:
“Spillet blev periodevis overtaget og efterlignet af
næsten alle videnskaber, dvs. anvendt på deres do-
mæne; bevidnet er dette for den klassiske filologis og
logikkens domæner. Den analytiske betragtning af
musik-værkerne havde ført til, at man indfangede
musikalske forløb i fysisk-matematiske formler. Kort
efter begyndte filologien at arbejde med denne
metode og at måle sproglige strukturer på samme
måde, som fysikken målte naturprocesser; derpå
fulgte undersøgelsen af de bildende hvor der via
arkitekturen allerede længe havde bestået en
mellem de ad denne vej tilvejebragte abstrakte for-
mer stedse nye relationer, analogier og paralleller.”
Filosoffen og matematikeren René Thoms yndlings-
citat stammer fra en anden matematiker, Riemann:
“Når vi tænker en tanke, så er denne tankes mening
intet andet end den underliggende fysiologiske pro-
ces’ form. Semiotikken er derfor studiet af de former
der opstår, når vi tænker... Problemet er (-) at søge
at beskrive de simplificerede, stabile former i tænk-
ningen, der resulterer af denne underliggende, kom-
plicerede dynamik, på en enkel og brugbar måde.”
- og nu?
Filosoffen Mark Johnson er i The Body in the Mind
fra 1987 måske nærmest på en vej ind i en realistisk,
livsnær fremtid:
“Forestillingsstrukturer er gentagne dynamiske møn-
stre i sansning og motorik, som gør at vi oplever og
erfarer sammenhængende og struktureret ...“
“For mig er det vigtigste at vise at disse forestillings-
strukturer har en tilstrækkelig stærk indre struktur
til at binde vor forståelse og tænkning: de struktu-
have en verden.”
Omkring år 1000 fik Guido fra Arezzo ideen om et
musikalsk skriftsprog med linier og noder.
Først mere end 500 år senere var klaviaturet
afklaret. Men så sent som i 1970’erne opdagede
Frede Schandorf, at både skriftsprog og klaviatur er
resultat af et enkelt matematisk princip, ’+2-tabel
modulo 7’: et ur med 7 timer, hvor man tager 2
timer ad gangen.
Altså først SKRIFTSPROG, så INSTRUMENT - og
sidst ERKENDELSEN af sammenhængen: sprog og
klaviatur skabes samtidig - gennem veksel-
virkningen mellem minoritet & majoritet og helhed -
ved de enklest mulige tal 1:2:3:4.
Venter på ordets område tilsvarende afsløringer af
sammenhænge mellem DØVES TEGNSPROG og
HØRENDES BOGSTAVSPROG?
Måske samtidig med en intuitiv afdækning af, at
tegnsprog og bogstavsprog indgår i en større,
sammenhængende udvikling mod en ny kulturs
mere præcise, rigere og endnu mere LEVENDE
FÆLLESSPROG?
Sprogforskeren Otto Jespersen troede på en
lignende UDVIKLING:
“Jeg tror ikke på en første gylden tidsalder, hvor alt i
sproget var ekspressivt og havde præcise betydnings-
indhold, men snarere på en langsomt fremad-
skridende tendens mod fyldigere, lettere og mere
adækvate udtryk (også emotionelt) - og i denne ud-
vikling udgør det voksende antal lydsymbolske ord et
ikke ubetydeligt element.”
DANSK-TEGN & DANSK- EKSPREM Ekspremologi – spotlights og flash
ORDBOG ORDBOG Livets kendetegn er bevægelse. Ekspremerne er
livets udtryk: Jeg modtager, oplever og udsender
bevægelser/ udtryk/ sprog.
Piet Hein grukker det således:
At jeg er hele verdens centrum,
er ingen hasarderet dom;
jeg slutter mig rent logisk til det,
for resten er jo udenom.

Ekspremerne fokuserer ofte på en bestemt

(1164) ’BR=brække’
sansekanal:
motorisk: ’SPR=sprede’: sprække, sprætte, sprælle,
itu brase sammen sprøjte

afbryde brakmark visuel: ’KR=krum’: krone, krans, krave, kringle, krikke

taktil: ’KN=knibe/knække’ : kno, knæ, knogle, knyst,
beskadige brase sammen
’knop’
brud(et) brat kinæstetisk: ’FN=luftstrøm’: fnise, fnyse, fnug, fnok
brække breakdance auditiv: ’KL=’lyd’’: klinge, klokke, klukke, klirre, klaske
defekt breakdown Ekspremerne sætter ofte hinanden i relief som
destruere breche modsætninger:
’ST=lige’ & KR=krum’
forstuve brik
’ST=stav/stiv’ & ’SL=slange/slynge’
havari briket
’ST=sammentrækkende/centripetal’ &
hæve (møde) briste
’SV=udvidende/centrifugal’
i stykker brodsø
’SM=mund-’ & ’SN=næse-’
knække brokkasse
Ekspremerne kan (af og til) udvikles af hinanden:
skade brokke sig
’ST=lige’ + ’R=bevægelse’ = ’STR=langstrakt’
spolere brud(et) ’S=bevægelse’ + ’KR=krum’ = ’SKR=skrabe’
ødelægge bryde ’SK=skubbe’ + ’R=rund’ = ’SKR=skrabe’
bræ
Ekspremerne skaber - ved ekspressiv resonans —
brække
sam(men)spil mellem ord på kryds og tværs af
brøde andre sproglige spilleregler:
brøk kl- klumpe klaske
d- dumpe daske

Dansk-Tegn Ordbog og en ’Dansk-Eksprem sl- slumpe slaske

Ordbog’ ville have meget at sige hinanden. b- bumpe baske
pl- plumpe plaske
’rumpe-----------dasker’
Ekspremerne kan forene sig til skabende kraft
(poetisk kohæsion) i digtets tætte væv af ord:
’L=let/bevægelig’ & ’I=fin/liflig’ fletter sig til fælles
udtryk for ånden i Grundtvigs pinsevers:
Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky fra paradis,
opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.
HISTORIENS SANG
Som dybest Brønd g altid klarest Vand,
og lifligst Drik fra dunkle Væld udrinder,
saa styrkes Slægtens Marv hos Barn og Mand
ved Folkets Arv af dybe, stærke Minder.
Din egen Dag er kort, men Slægtens lang
læg øret ydmygt til dens Rod forneden:
Aartusind toner op i Graad og Sang,
mens Toppen suser imod Evigheden!
Livets træ - sprogets træ
Sproget - livets udtryk - er som et træ med rod og
stamme, grene og blade, blomster og frugter,
krone og top, frø og kim.
Stammen gennemstrømmes at’ safter fra rod til
krone og fra krone til rod, begge veje: såvel sprog-
forskningens beskrivelse af rod og stamme som
den skabende bevidstheds stadige virken: ud-
vekslingen mellem krone (kommende, nuværende
og tidligere sprog) og rod (arketypernes, urbilleder-
nes udtryk)
- mellem nærvær og oprindelse, mellem nutid og
altid.
Oplevet sådan er den ekspressive livssaft ikke blot
fortid eller abstrakt sprogteoretisk fænomen, men
altidig oprindelse, tilblivelse, skabelse.
Denne evige vorden er statisk-dynamisk, således at
ordet ’stå’ ikke blot i fortid er skabt at’ roden ’sta-’,
men stadig dannes, permanent bliver til, hver gang
ordet handles, siges, tænkes.
Heraf springer naturligt hypotesen, at ordet ’stå’ og
dets rod ’sta-’ er udtryk for samme arketype,
samme urbillede, som står bag kropsholdningen
’stå/opretstående’ som homo erectus’ adelsmærke:
evnen at stå, som i fortid var én af udviklingens
store erobringer, som i nutid er tindrende fryd hos
småbarnet og dets omgivelser, som i fremtid vil
minde mennesket om dets opgave som vare-tager
af jordklodens skabende kraft: arketypen ’stå’, som
i al tid var, er og vil være.
En fundamental ændring af sprogopfattelsen an-
tydes alene i oplevelsen af at stammen ikke er at
forstå statisk, men dynamisk, som strømmende
struktur i vedvarende udveksling mellem sprog-
træets krone og rod, stadig genfødt og båret af den
ekspressive livssafts informationskraft: i oplevelsen
af det statiske ST forvandlet til det dynamiske STR,
fra statik til strømmen ved tilføjelse af R, bogstavet
for bevægelse, R, der i sanskrit - østens latin - udgør
en rod med betydningen ’at bevæge sig’, sammen-
faldende med grundekspremet ’R=bevægelse’.

En frugtbar arbejdsmodel?
Øverst sprogtræets krone, nederst sprogtræets rod.
Til venstre døveverdenens tegn, til højre høre-
verdenens ord.
Krone og rod vekselvirker i stammen - som natur.
Tegn og ord kommunikerer i fællesskabet - som
kultur.
Aksen krone- rod står vinkelret på aksen tegn- ord,
er som elektromagneten hvis leder og magnet
skaber et kraftfelt.
Krone og rod belives af tegn og ord.
Tegn og ord oplives af krone og rod.
Helhedens stemme
Kulturminister Grethe Rostbøll udtalte i marts i år:
“Om dansk sprog og. kultur er i fare, afhænger af os
selv. Ândelig dovenskab og slaphed vil true os mere
end alverdens traktater om internationalt sam-
arbejde.”
Majoriteten ved det endnu ikke. Den kender ikke
sin egen nød. Minoriteten - der af dyb og ægte erfa-
ring kender nødvendigheden - kan komme majo-
riteten til undsætning ved at tage sin opgave
alvorligt: at levende- og inderliggøre sproget.
Det er før set at minoritetsgrupper var majoritetens
helhedens avantgarde.
Således blev det ordblindeområdet, der fandt det
radiære alfabetiseringsprincip, som nu er overtaget
af lingvisterne. Tilsvarende kan døve, døvblevne og
hørehæmmede - ved fælles indsats - tilføre dansk
(og indoeuropæisk) sprog og kultur ny oplevelse og
forståelse af menneskelivet via pionerarbejde med
sprogets inderside, den poetiske, den skabende.
I 1776 forfattede Thomas Jefferson Den ame-
rikanske uafhængighedserklæring.
Lad denne store præsident - dette store menneske
– begrunde og begejstre:
“Handlinger til gavn for andre giver os lyst, men
hvorfra kommer det, at de giver os lyst? Fordi der fra
naturens hånd er indplantet en kærlighed til andre i
vort bryst, en sans for pligt over for dem, kort sagt et
moralsk instinkt, som uimodståeligt får os til at føle
deres nød og komme dem til hjælp.”
Afslutning på lørdagssurprise-foredraget
Uden minoritet, ingen majoritet. Uden majoritet,
ingen minoritet.
De behøver hinanden, de er komplementære - og
udgør tilsammen helheden.
Og helhedens - fællesskabets - kulturminister mener:
”Om dansk sprog og kultur er i fare afhænger af os
selv. Åndelig dovenskab og almindelig slaphed vil
true os mere end alverdens traktater om inter-
nationalt samarbejde.”
Hvad kan nu døve, døvblevne og hørehæmmede
som samlet minoritet tilbyde majoriteten?
Ja, minoriteten er jo - af nød-vendighed – sprog-
bevidst og har et ganske særligt kendskab til
sproget.
Og det er før sket, at en minoritet ydede til majo-
riteten: det var således ordblindeområdet, der
fandt det radiære alfabetiseringsprincip, som nu er
over-taget af majoriteten, af lingvisterne. Og her er
ma-joritetens ’forkant’ Mark Johnson, der i 1987
skriver:
“For mig er det vigtigste at vise, at disse forestil-
lingsstrukturer er veldefinerede og findes overalt, og
at de har tilstrækkelig stærk indre struktur til at
binde vores forståelse og tænkning: de strukturerer
vores måde at være i verden og vores måde at have
en verden.”
Her - mener jeg - kunne nu døve, døvblevne og høre-
hæmmede som samlet minoritet, der er tegn- og
ordbevidst, konfrontere majoriteten med ople-
velses/ forståelsesstruktur- og bogstav-forbin-
delsen i fx ekspremerne ’KR=krum’, ’ST=lige’,
’IRRE=lille gentagen bevægelse’, ’STR=strække’,
’KN=knibe’ osv.
Eller minoriteten kunne lade sig inspirere af
’Castberggård-dynamoen’.
Den voksede ud af konferenceindbydelsens forside
med det smukt rolige symmetriske anlæg omkring
flagstangen. Tegningen genfandt jeg i en 3000 år
gammel helleristning fra Bohuslen - det dynamiske
solkors - og herudaf voksede ’Castberggård-
dynamoen’!
’Castberggårddynamoen’ eller ’Den poetiske
generator’ har fire vekselvirkende enheder i en
helhed: til venstre døveverdenens tegn, til højre
høreverdenens ord, øverst sprogets krone af
tidligere, nuværende og fremtidige sprog, nederst
sprogets rod: arketyperne, urbillederne.
I den vandrette akse kommunikerer tegn og ord i
fællesskabet som kultur.
I den lodrette akse vekselvirker krone og rod i
træstammens strømmende struktur som natur.
Lodret og vandret står vinkelret på hinanden, de er
som magnet og leder i elektromagneten, der
skaber et kraftfelt.
Det kraftfelt tror jeg på. Også at det er poetisk,
altså skabende, et skabende kraftfelt, et poetisk
kraftfelt. Og det er ganske vist. Om modellen
virker(!) véd jeg ikke, men den er i hvert fald
poetisk. Det har jeg autoritativ dækning for hos
digteren Peter Plys:
En vinkel er kantet,
en cirkel er rund.
Det er jo ekspremet ’KN=knække’ i vinkel og kantet
og ekspremet ’KR=krum’ i cirkel og ’R=rund’ i rund
- og dermed det rette og det krumme, 1-tallet og
nullet: 1 & 0 - og hvor de mødes, kan der ske noget,
her skabes livet, her genereres det gamle som evigt
ungt, her er der drøn på drengen.
Måske er modellen et trin på en vej eller katalysator
for noget bedre
- da har den tjent sit formål.
Uden minoritet ingen majoritet ingen helhed!
Måtte minoriteten erkende sit selvværd som
uundværlig inspiration og pirkende incitament for
majoritet og helhed.
Med ønske om drøn på dynamoen: et godt
eksprem ’R=bevægelse’:
RRRRRRRRRRRRRRRRRRRR………………………..
Knud Brant Nielsen Castberggård, 9.5.92
Kilder/ henvisninger, ordnet sekventielt:
- Helleristning (udsnit) fra Bohuslen, Sverige – af Fred
Gudnitz: Broncealderens Monumentalkunst 1962
Le Corbusier: Le Modulor 1953
1. Samuelsbog, kapitel 17
Holger Drachmann: ’Døgnets Salmer II’ 1879
Platon: dialogen Kratylos
Dansk-Tegn Ordbog
G. Munch-Petersen: ’Rids’ af ’Nitten digte’
Johannes V. Jensen: stedet ukendt: ’Bevinget ord’
Hans Kayser: Lehrbuch der Harmonik 1950
Robert Jacobsen: ‘Statique II’ 1959
Holger Drachmann : ‘Døgnets Salmer II’ 1879
Jacob Brant: ’Digte’ 1967
Jean Gebser: Ursprung und Gegeawart 1949/53
Frede Schandorf: Om chronomatik 1970-
Otto Jespersen: Linguistica 1933
Paul la Cour: Fragmenter af en Dagbog 1948
Hermann Hesse: Glasperlespillet 1943
René Thom i dagbladet Information 3.4.1992
Mark Johnson: The Body in the Mind University of
Chicago Press 1987
Dansk-Tegn Ordbog 1979
Piet Hein: Gruk fra alle årene
N.F.S.Grundtvig : af ’I al sin glans nu stråler solen’ 1843/53
Jeppe Aakjær: ’Historiens Sang’ 1916
Jean Gebser: Ursprung und Gegenwart 1949/53
Grethe Rostbøll ifølge Berlingske Tidende 18.3.1992
Thomas Jefferson, citeret i Information april 1992
Den nordiske sang er en ung… /Skye

Her er Deano Maiia i

gang med sin væv!
Man må gå ud fra, det
er en kunstners frie
gengivelse, for det har
ikke været muligt at
finde hårde facts om
denne samiske femme
fatale. På vej til en koncert sammen med Biret udtrykte jeg
min forundring over, hvordan de norske og svenske
I løbet af vinter og forår har vi haft mulighed for at
samfund, som vi plejer at betragte som blandt de
gribe en tråd, der ved Berit Alette Miennas sikre og
længst fremskredne mht. humanitet, i den grad har
nænsomme hånd leder lige ind til kernen af den
kuet og undertrykt det oprindelige folkeslag højt
fascinerende samiske kultur. Deltagerne hendes
mod nord… hvorpå Biret nøgternt og venligt
workshops i joik og anden samisk sang har haft
gjorde opmærksom på, at den væsentligste del af
fornøjelsen af at synge om Deano Maiia, som rejste
undertrykkelsen af de norske samer er sket under
gennem de nordlige regioner og fordrejede
dansk overherredømme!
hovedet på mænd. Sangen går - meget karakteris-
tisk for joik - i en d-dur-pentaton skala:

Til venstre: Shamanistisk helbredelses-ritual med tromme.

Hør melodien: www.kortlink.dk/uru
Nu vi er ved kvinder og navne, så lad det lige blive
klart, at Berit egentlig kun præsenterer sig sådan
for at gøre det lettere for os: den korrekte samiske
form er Biret. Og vi får heldigvis mulighed for at
gøre båndet stærkere, idet vi gør klar til Nordisk
koncertaften i Rundetaarn 5. september og Nordisk
Kulturuge 8.-14. november på Nørre Allé i sam-
arbejde med Verdenskulturcentret som bor dér.
Kom og mød os i lavu’en (same-teltet)!
Til højre: 'Runetromme' tilhørende den 100 år gamle same,
Anders Paulsen. Trommen blev konfiskeret af myndighederne i
Vadsø i 1691. I 1694 blev den overført til det Kongelige Kunst-
kammer i København. Siden 1979 har den befundet sig på Saami
Museum i Karasjok, Finnmarken, Norge. Kopi findes vistnok på
Nationalmuseets etnografiske samling, København. Mere om
sametrommen, mange billeder: http://old.no/samidrum/
Sammenstødet mellem naturfolkets shamanistiske
verdenssyn og den kristne kultur bliver vel så tyde-
ligt, som det kan blive med de dekorerede shaman-
trommer, hvor man både kan se kors og kirker og
de traditionelle shamanistiske elementer: verdens-
akse, solkors, de tre verdener, dyrene osv. Samerne
var generelt åbne for kristendommen og inkorpo-
rerede den i sine anskuelser, men kirken forlangte,
at være totalt enerådende på troens område.
Presset var mest intenst efter reformationen, fra
det 16. til det 19. århundrede var trommerne og den
tilhørende sang aldeles forbudt – undertiden med
dødsstraf som følge - og det skærer i hjertet at høre
om den undertrykkelse, der har fundet sted helt op
til tiden for Birets opvækst, og som også er blevet
skildret i tale, på film og skrift af den kendte sanger-
inde, Marie Boine, der ligesom Biret kommer fra
same-hovedstaden, Karasjok i norske Finmarken.
 Kalevala
Her er to mænd i gang med??
… her er kæben af en gedde
… og endelig strengeinstrumentet kantele, også kaldet kannel.
Hvordan hænger det nu også sammen med det
anslåede tema om nordisk sang?
Samerne var ikke kun presset af kulturerne syd-
vestfra, også mod sydøst var der spændinger med
finnerne, som gennem årene pressede samerne
højere op mod nord. Begge folkegruppers sprog
tilhører den finsk-ugriske sprogstamme, som
sandsynligvis har sine rødder i Ural-Volga-området.
Nyere genetisk forskning har i øvrigt påvist, at en
anden del af den samiske baggrund deles med
Europas første indvandrere, som også har baskerne
som efterkommere, men at samerne har været
bosat i det nordligste Skandinavien meget længe.
Konflikterne mellem samer og finner er sandsyn-
ligvis noget af baggrunden for det finske Kalevala-
epos. Aksen i eposset udspændes mellem Kalevala-
landet og Pohjola, landet mod nord. Det er dog
næppe entydigt geografisk.
De to mænd, som sidder her ovenfor, er i færd med
at synge strofer af dette omfangsrige kvad, på den
traditionelle måde. For at indlære og viderebringe
de mange vers sætter sangerne sig overfor hin-
anden, griber hinandens hænder og vugger sig ind i
en rytme, mens de kalder teksterne frem.
Verslinierne hører sammen parvis – ikke nødvendig-
vis med rim og har alle samme metriske opbygning:
fire trokæer (lang stavelse- kort stavelse):
Ka-le va-la har-me trik-ken
lang-kort lang-kort lang-kort lang-kort
Det overleverede melodimateriale er pentatont
Værket er en collage af over 20.000 verslinier af
samlet af Elias Lönroth (1802-84), som også selv har
tildigtet et par procent af materialet for at kitte det
sammen. Han indsamlede versene, som fandtes
spredt i forskellige regioner i forskellige varianter
og i større eller mindre uddrag, ved mellem 1827-42
at vandre 20.000 km rundt i Finland for at opsøge
Kalevala-sangere og notere de dele, de hver især
kunne huske.
De første 32 sange bestående af godt 12.000 vers
udkom i to bind 1835-36. I 1849 udgaves det, vi i dag
kender som Kalevala, med 50 sange, som skildrer
mytologiske skikkelser fra jordens skabelse til
noget, der nok spejler historiske begivenheder.
Den mest markante gennemgående figur er den
shamanistiske helt Väinämöinen, som behersker
sangens og musikkens magiske kræfter. Han laver
en kantele af kæben fra en gedde og kan med
spillet på den og sin sang mane kræfterne i flere
verdener.
Väinämöinens båd støder på grund på en gigantisk
gedde. Det lykkes ham at hugge hovedet af den, og
deraf tilberedes et stort måltid. Af geddens kæbe
laver han en kantele med strenge snoet af man-
hårene fra en af skovguden Hisii’s hingste. Han sen-
der instrumentet til snart den ene, snart til den
anden, men ingen formår at vække den sande
glæde, indtil kantelen selv taler og beder om at
blive spillet af den mand som tilvirkede den:
41. SANG, Väinämöinens spil
Gamle, vise Väinämöinen,
denne eviggamle sanger,
rettede nu sine fingre,
vasked sine tommeltotter,
satte sig på spillestenen,
slog sig ned på syngehellen,
han tog plads på sølverbakken,
satte sig på gyldenhøjen,
tog sin strengeleg i hånden,
på sit knæ den krumme kannel,
lagde fingrene på strengen,
tog til orde så og sagde:
»Den skal komme her og høre,
som ej førhen har lånt øre
til en evig sangers toner,
til en lille kannels klange.«
 Så sprang bjørnen op i granen,
svang sig op i fyrretræet,
for at glædes over spillet,
frydes over glade toner.
Hvad der var af luftens fugle,
hvad der svævede på vinger,
det kom styrtende til stedet
som et snevejr, når det stormer,
for at glædes over spillet,
for at frydes over kiangen.
Og derhjemme hørte ørnen
Suomis smukke tonestrømme;
straks forlod den sine unger,
gav sig til at flyve hurtigt
til de kønne kanneildange,
Väinämöinens smukke toner.
ørnen svæved højt i luften,
høgen fløj igennem skyen,
og fra bølgen kom en isand,
Pekka Halonen (1865-1933): Väinämöinen spiller kantele (1897) svanen fra en sumpet mose;
der kom også bitte finker,
Gamle, vise Väinämöinen kvidrende fløj mange fugle,
tog nu til at spille dejligt der kom hundredvis af siskner,
på sit hakkebræt af knogler, der kom næsten tusind lærker.
kannelen af fiskeskroget. De beundred ham fra luften,
Fingren løftede sig smidigt, kvidred højt på mandens skulder,
tomlen hævede sig spændstigt. medens helten skabte toner,
Glæden blev til ægte glæde, medens Väinämöinen spilled.
frydefuldere blev fryden, Og naturens smukke døtre,
spillet lød, som spil skai lyde, luftens unge, skønne kvinder,
sangen klang, som sang skal klinge, blev forundret over spillet,
geddetanden toned klangfuldt, lytted til den lille kannel,
toner strømmed ud fra knoglen, én sad højt på luftens bue,
hingstehårene de hvined, skinnede på himlens hvælving,
ridehestens hårstrå skingred. og en anden på en blåne,
Gamle Väinämöinen spilled. på dens røde rand hun blomstred.
Der var ej i hele skoven, Denne smukke månepige,
én, som gik på fire fødder, solens underskønne datter,
hoppede på sine langben, sad og holdt om vævekammen,
som ej kom der for at høre, løftede på sylleskaftet,
for at frydes over spillet. mens hun væved på et guidstof,
Vimse egern hopped hastigt, væved sølvstof, så det skramled,
sprang fra gren til gren i skoven, på den røde rand af blånen,
væsler nærmede sig stedet, yderst på den lange bue.
lagde sig på markens gærder, Men så snart de fik at høre
elsdyr styrted over heden, lyden af de smukke toner,
skovens losser rendte lystigt. så gled kammen dem af hænde,
Ulven vågnede i mosen, så faldt skytlen ud af hånden,
bjørnen rejste sig på heden, og de gyldne tråde bristed,
fra sit skjul blandt uens fyrre, sølverskaftets tråde klirred.
fra buskadsets tætte graner. Og det væsen fandtes ikke,
Ulven løb en længre strækning, heller ikke under vandet,
bjørnen vandred over heden, som bevæged sig med finner
satte sig til sidst på hegnet, i den tætte fiskestime,
stilled sig ved gærdelågen, som ej kom der for at lytte,
hegnet styrted om på klippen, for at frydes over spillet.
lågen rulled ned på lien.
Gedder svømmed egenrådigt,
vandets hunde vred sig fremad,
og fra skærene kom laksen,
heltene fra dybe høller,
heitlinger og bitte skaller;
aborrer og andre arter,
svømmed bryst mod bryst mod sivet,
lagde sig ved søens bredder,
for at høre Väinämöinen,
glædes over mandens toner.
Ahto, vandets egen konge,
bølgeoldingen med græsskæg,
svømmed op til overfladen,
viste sig tæt ved et søblad,
lyttede til spillets toner,
tog til orde så og sagde:
»Aldrig har jeg hørt dets lige,
ingentid og ingensinde,
vise Väinämöinens spillen,
denne gamle sangers toner. «
Andepiger, som var søstre,
kvinder, som var klædt i sivgræs,
sad og kæmmed deres hårpragt,
børsted deres lyse lokker,
med en kam, som havde sølvkant,
med en børste, som var gylden,
da de hørte sære klange,
helt vidunderlige toner.
Kammen styrted ned i vandet,
børsten sank i bølgedybet;
deres hår blev ikke kæmmet,
lokkerne kun halvvejs redte.
Selve vandets egen frue,
kællingen, som havde sivbryst,
rejste sig i søens bølger,
løftede sig op i vandet
og kom hurtigt hen til sivet,
klatred op på søens stene,
for at høre disse klange,
vise Väinämöinens toner.
Helt besynderlig var klangen,
stærkt betagende var spillet.
Kvinden faldt i dyb, dyb slummer,
da hun lagde sig på maven
oven på en broget klippe,
på den tykke helles midte.
Gamle, vise Väinämöinen
spilled én dag og den næste,
og det mandfolk fandtes ikke,
og den karl var ej i live,
ingen mand og ingen kvinde,
ingen pige, som bar fletning,
uden de kom til at græde,
uden deres hjerter smelted.
Unge hulked, gamle hulked,
også gifte karle hulked,
både mænd, som ej var gifte,
og de halvvejs voksne knægte,
drenge hulked, piger hulked,
selv de alleryngste blandt dem,
så besynderlig var sangen,
så betagende var spillet.
Selve vise Väinämöinen
gav sig til at fælde tårer;
der faldt dråber fra hans øjne,
tårerne tog til at trille,
nogle var som tranebærret,
andre ligned store ærter,
nogle æg af agerhønen,
andre var som svalehovder.
Vand løb fra det ene øje,
tårer strømmed fra det andet,
sived over mandens kinder,
drypped på hans smukke ansigt,
strømmed fra det smukke ansigt,
ramte så hans brede kæber,
strømmed fra hans brede kæber,
ramte så hans hårde mandsbryst,
strømmed fra hans hårde mandsbryst,
ramte så hans stærke knæer,
strømmed fra hans stærke knæer,
ramte vristen på hans fødder,
faldt fra vristen på hans fødder
ned på jorden under foden.
Derpå trilled disse tårer
fra den gamle Väinämöinen
til de dybblå strømmes strandbred,
fra de dybblå strømmes strandbred
sank de gennem klare bølger,
ned på bundens mørke mudder.
Kalevala har haft større betydning for den finske
nationalbevidsthed end Paavo Nurmi, Alvar Aalto,
Jean Sibelius og Nokia tilsammen og kantelen er i
dag Finlands nationalinstrument. Der findes et væld
af materiale på nettet. Det følgende kan anbefales:
www.kortlink.dk/6pk9

Väinämöinen minder umiddelbart om en skikkelse som Orfeus fra
den græske mytologi, som med sin sang og lyrespil kunne
besværge alle naturens riger. Her ses han omgivet af dyr, der
hengiver sig til musikken. Eposformen med et væld af vers
kendes også fra bl.a. middelalderens ridderdigtning i trou-
badourernes tid, f.eks. Parzifal.
Kantelen kan også være et udgangspunkt til at
forstå Kalevalas historiske sammenhæng, dels ved
at se på bræt-citherens udbredelse og udvikling i
Europa, dels ved fund af historiske instrumenter.
Her er ulempen naturligvis, at de gamle kanteler
blev fremstillet af forgængelige materialer, som
trods alt nok oftere var træ end geddekæber. Før
metal-strengenes tid har man brugt hestehår og
snoet menneskehår.
Der er også lingvistiske træk, som kan belyse instru-
mentets historie. Kantele kan bl.a. være etymo-
logisk beslægtet med den mellemøstlige quanun:
Imidlertid er og bliver Kalevala et kludetæppe syet
sammen af Lönroth, hvor nogle af lapperne er
klippet ud af ham selv, andre stammer fra digtere i
århundrederne umiddelbart forud for samlingen,
den væsentligste del formodes at stamme fra mid-
delalderen, mens måske 20 % af sangene kan stam-
me tilbage fra et Estland før kristendommen.
… her findes igen en dansk forbindelse, idet hoved-
staden dér jo hedder Talinn (egentlig Tanii Linn,
danskerborgen). Hertil knytter sig også historien
om Valdemars korstog mod esterne 1219, hvor Dan-
nebrog ’faldt ned fra himlen’. Imidlertid kendtes
Talinn fra østlige slaviske kilder som Kolyvan, (jf.
Kalevala) og er første gang noteret i et atlas fra
1154 som qlwny. Det skal bemærkes, at det er sam-
me år, som Finland blev kristnet under svenske
kong Erik.
Jeg ejer selv en dejlig kantele fra Estland, hvor min
afdøde farmor kommer fra – dog af tysk slægt. Min
far tog instrumentet med efter en rejse tilbage til
fortiden.
Og den spreder ret med sin sølverne klang
en lindring og lise når tiden er trang
… og er et rent ud glimrende redskab til at opøve
ørets sans for rene intervaller og skalaer, når man
stemmer den.
Dette vækker imidlertid også spørgsmålet om,
hvorfor kantelen af kalevala-forskere så entydigt
kategoriseres som et instrument, der fandt sin
plads i en shamanistisk sammenhæng, altså i en
natur-forbundet religion og verdensanskuelse. Dels
er det ganske enkelt trommen, som er definerende
fællesnævner for de shamanistiske kulturer, dels
har lignende strengeinstrumenter med de
komplekse muligheder for stemning, skalaer og
proportions-forståelse været en af de vigtigste –
sikkert langt mere end de fleste gør sig klart -
omdrejningsakser for udvikling af ’høj-kulturer’
gennem tusinder år.
Svaret er primært, at Väinämöinen-skikkelsen i Kale-
vala på en lang række områder er skildret som en
shaman: han rejser til jordens indre, han har direkte
kontakt med dyrene, han besværger og maner, han
emmer af magi og trolddomskundskab i direkte
kontakt med naturens riger og elementer. Myten
fylder mere end det håndgribelige.
Det er også værd at drage sammenligning med en
anden shamanistisk kultur, hvor et strenge-
instrument har stået centralt, nemlig de mongolske
og tuvinske folkeslags hestehoved-violin, som op-
rindeligt blev bygget med et heste-kranium som
selve instrumentets sangbund (’klang-kassen’), ikke
blot som ovenfor instrumentets hoved.
Det er karakteristisk at udviklingen fra shamanistisk
præget verdenssyn til buddhisme, både i disse og
andre områder er forløbet langt mere gnidningsfrit
end tilsvarende overgange til kristendom.
Der trods alt næppe blevet bygget så mange
kanteler over geddekranier, men det er et typisk
træk i shamanisme, at man kan ride på instru-
mentets sjæl under spillet og det drejer sig også i
helt konkret forstand om sjælen af det dyr, der har
lagt hår, fjer, skind eller knogler til. Väinämöinens
kantele blev udstyret med hår fra en af den
mægtige naturånd Hiisis hingste, og en gedde så
stor, at en båd kan grundstøde på den, er
naturligvis ikke en hvilken som helst gedde, så det
belyser også, hvilke kræfter Väinämöinen spiller og
synger frem.
På shamantrommer fra Centralasiens nomadefolk har heste
naturligvis samme ikonografiske status som renerne har for
samerne.
Hvis Kalevala er mere end mytologiske forestillinger
sat på vers, men også spejler historiske forhold, er
det ikke kun de konkrete konflikter mellem de
finske og samiske folke-grupper, der skildres, det er
også kulturkriser ved overgangen fra en verdens-
anskuelse til en anden.
I Kalevalas allersidste sang skildres en konflikt
mellem Väinämöinen og det drengebarn, som til
sidst døbes og udråbes til konge af Karelen
(nutidens sydøstlige Finland og Russiske grænse-
områder), hvorpå Väinämöinen må trække sig, og
ligesom andre mytologiske skikkelser sluttelig sejler
bort i sin båd. Han efterlader som gave en anden
magisk kantele, med ramme af birk og strenge
snoet af en villig jomfrus hår. Det nævnte drenge-
barn er såmænd født af Marjatta, der undfangede
ham ved at spise et tyttebær. Med dåbs-temaet,
shamanens nederlag og Kristus- og Maria-allusio-
nerne er Väinämöinens svanesang således oplagt
en beskrivelse af kristendommens overtag og sha-
manismens tilbagetog. Om denne pointe skal
tilskrives Lönroth eller traditionen, har jeg endnu
ikke fået klarhed over.
Det er imidlertid væsentligt, at skellet mellem
natur-religion og kultur-religion selvfølgelig ikke
kan være kniv-skarpt og entydigt, og her tænkes
ikke kun på mange moderne shamaners uforbe-
holdne glæde for sne-scootere og digital teknik.
Forskeren Bo Sommarström fremsatte således i
1980’erne en hypotese om same-trommens funk-
tion som stjernekort, hvor en undersøgelse af 41
trommer fra det sydlige sameland af typen med et
centralt solkors sandsynliggjorde, at placeringen af
trommernes figurer kunne tilskrives dyre-kredsens
stjernebilleder foruden konstellationer som Pega-
sus, Orion og Mælkevejen.
Uanset om teorien er korrekt, er det evident, at
vores forestilling om såkaldt primitiv kultur sætter
vores egen dekadence i relief. Vi har evigheds-
kalendere i vores mobiltelefoner, men de fleste
tror, der går 28 døgn fra fuldmåne til fuldmåne –
mens det korrekte tidsrum er lige godt 29½ døgn.
Og der hersker en helt tilsvarende fremmedgørelse
i musikken, som verden over nu er indkapslet i en
sammenhæng, hvor sansen for rene intervaller og
skalaer er gået fløjten som følge af et århundredes
praktiske men noget ufølsomme stemnings-politik.
Uanset om man skal forstå Kalevalas kerne som et
udtryk for forestillinger der hører en førkristelig
kultur til, eller den netop spejler en ung by- og
nationalkultur, er der meget som vækker tanker.
Det er vel positivt, at man ikke i de moderne skoler
terper udenadslære, men vi har faktisk i vid ud-
strækning mistet evnen til at bruge hjernens kolos-
sale hukommelses-muligheder, ikke mindst i sam-
menhængen med det rytmiske aspekt. Endnu for
50 år siden var der en almindelig bevidsthed om
trokæer, jamber og øvrige elementer til forståelsen
af versformer. Ideen bag indlæring af salmevers er -
uanset om man finder indholdet tidssvarende og at
det naturligvis kan gribes forkert an – noget nær et
eviggyldigt første skridt til at inderliggøre poesi.
Det er for så vidt glædeligt, at lysten til at rime og
rytmisere bryder gennem asfalten i form af rap og
poetry slam, men hvad kan det ikke blive til, hvis
glæden og udtryks-trangen kan virke videre uden
angst for struktur-bevidsthed!? … og hvem siger,
det skal være på bekostning af evnen til med vers
og sang at komme på bølgelængde med naturens
riger og elementer!? Om vi så lige med det første
kommer på niveau med det, der herskede i form af
skjalde-digtningen (læs herom: www.kortlink.dk/6ppx )
i det norrøne område eller med Kalevala-digt-
ningen, er nok et spørgsmål, men Väinämöinen
lovede ved sin afrejse som en Holger Danske at
vende tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt.
Väinämöinen stævner ud. Til venstre Marjatta med barn.
Besyv /Skye Løfvander
Det er meget vanskeligt at komme udenom den teo-
sofiske impuls, hvis man bevæger sig i kredse, der
søger et holistisk verdensbillede og indre udvikling,
meditation osv. Teosofien har farvet den store og
meget løst definerede ’new age’ subkultur, og må
betragtes som repræsentant for den mere modne og
afklarede del af det miljø. Imidlertid blomstrer det
med myter og løstflyvende forestillinger, som det
kan være nødvendig at sortere fra i et mere tids-
svarende forsøg på at lancere et holistisk verdens-
billede. Undertegnede har en slægtskabsfølelse, men
bestemt også et skarpt og kritisk øje til de ’sand-
heder’, teosofien bygger på, og de måder, de bliver
præsenteret. Der har her ikke været plads til de
refleksioner, diskussion, underbygning og doku-
mentation for kritikpunkterne, som luftes her.
Se mere på www.detspringendepunkt.net
Teosofisk Forening har ganske storsindet inviteret til
debat om de berørte temaer tirsdag d. 27. oktober
kl. 19.00 i centeret, Skt. Knudsvej 27, Frederiksberg C.
Syv planeter, syv toner, syv farver, syv chakraer, syv
ugedage, syv verdenshave, syv stråler…
Man bliver let revet med allerede efter at have
nævnt syv vigtige syv-delte strukturer.
Imidlertid er det spørgsmålet, om vi ikke af gammel
vane påtvinger en syvdeling på områder, hvor det
dybest set slet ikke er oplagt?
Tobias Schütz: Harmonia macrocosmi cum microcosmi
(Harmonien mellem mikro- og makrokosmos), 1654.
- Et verdensbillede som det kunne se ud til og med
renæssancen: Der er fire elementer: jord, vand ild og luft
(nederst til venstre) og tre kvaliteter/principper:
kviksølv, salt og svovl (astrologiens bevægelig- fast-
kardinal/ sjæl- krop- ånd, nederst til højre).
Kosmos flankeres af hhv. Hermes Trismegistos, den myto-
logiske ophavsmand til Smaragdtavlen (”Som foroven, så-
ledes også forneden”) og Paracelsus.
Gud, faderåndens hånd, styrer Anima, sjælen, som igen
bevæger (jf. at animere) det jordiske menneske.
Den gamle vane rækker tilbage til dengang, vi
betragtede og spejlede os i de primære himmel-
legemers bevægelser, og dem var der jo syv af:
Sol og måne – varm og kold, Mars og Venus – krig
og kærlighed, Jupiter og Saturn – udvidelse og sam-
mentrækning - og så Merkur, den lille Peter Spille-
mand!
De to himmellys – dagens og nattens – og de fem
vandrestjerner blev betragtet som guder og det er
egentlig ikke så underligt i en fase, hvor der var
mindre lysforurening, og især fordi man brugte
himmelhvælvingens lys til at forstå kosmos: tidens
gang og rummet omkring sig.
De syvs symbolik blev ført over i de strukturer, man
brugte til at holde styr på sin daglige tid og sit
hverdagsrum, men nogle af associationerne bør vi
nok tage op til revision!!
Der skete en vældig omvæltning i renæssancen,
hvor man med mikroskop og teleskop fik åbnet op
for nye indsigter i både mikro- og makrokosmos.
Bl.a. blev det efterhånden klart, at solen var i
systemets centrum og at der var flere planeter!
Mange har været kede af den rationalisme som
fulgte: det har kunnet opleves som sjælen blev
drevet ud af verdensbillederne.
Med teosofiens ankomst i anden halvdel af 19.
århundrede udkrystalliseredes anskuelser i en sub-
kultur, som forsøgte at genvinde oldtidens holis-
tiske oplevelse af verden. Imidlertid virker det som
om, moderne teosofiske formidlere blindt videre-
fører forestillingen om, at alting går op i syv, så
derfor må vi lige tage en tur rundt i hepta-
landskabet:
Stifteren af Teosofisk Samfund Helena P. Blavatskys
betragtninger om de syv stråler - et begreb som er
blevet en kerneforestilling i teosofien - møder vi, så
vidt vides, første gang i Isis Unveiled fra 1877.
I det tykke værk præsenteres vi for, hvad
forfatteren anser for begrebets baggrund, særlig i
første binds kapitel 9, som for en stor del handler
om tallet syv:
Helena Petrovna Blavatsky 1831-91,
stifter af Teosofisk Samfund, New York 1875
”Vi må konsultere pythagoræerne og kabbalisterne
for at forstå dette tals indhold. I eksoterisk forstand
er regnbuespektrets syv stråler repræsenteret af den
syv-hovedede gud Heptaktis. Disse syv stråler udgår
fra de tre primære stråler, nemlig den røde, den blå
og den gule, der tilsammen danner den solare tre-
enighed, som et udtryk for hhv. ånd-substans og ånd-
essens. Moderne videnskab har på tilsvarende vis ført
de syv stråler tilbage til tre primære, og således
underbygget oldtidens indsigt, hvad angår i det
mindste en af de synlige manifestationer af den
usynlige guddom samt syvheden inddelt i hhv. en
firhed og en trehed.”
”Og hvilke tal optræder oftest i sanskrit-teksterne til
de ophøjede hymner til skabelsen og den ene Gud og
de talløse manifestationer af hans kraft? ÉT, TRE og
SYV. Læs hymnen af Dirghatamas ’Til Ham som
repræsenterer alle guder’:
”Den nærværværende, vores velsignede herre, vores
offerbringer, har en bror som spreder sig i himlens
mellemste region. Der findes en tredje bror, som vi
bestænker med vore drikofre… Det er ham, jeg har
set som menneskets herre og bevæbnet med syv
stråler.”
Og atter:
”Syv tømmer styrer vognen med det ene hjul, som
trækkes af en hest, der skinner med syv stråler.
Hjulet har tre arme, et udødeligt hjul som aldrig
slides og hvorfra alle verdener er ophængt.””
Det korte af det lange må blive, at der plæderes for
et verdensbillede, som dels trækker på oldtidens
kulturer, hvor de syv himmellegemer gennem-
syrede forståelsen af alt, dels forudsætter, at
eksempelvis den moderne lyslære bekræfter en
grundlæggende syvdeling.
I en meget refereret artikel The Number Seven fra
Tidsskriftet the Teosophist, 1880, fremstår læren om
syvtallets fortræffelighed bestemt ikke mere reflek-
teret og velfunderet, det er tværtom en oprems-
ning af myter og tradition, hvor syvtallet spiller en
fremtrædende rolle.
At en syvdeling med baggrund i antallet af himmel-
legemer må være tvivlsom, er allerede antydet.
Moderne teosoffer synes at klamre sig til
anskuelsen og forsøger at ’redde’ den bl.a. ved at
sondre mellem såkaldt ’hellige’ og ’ikke-hellige’
planeter.
Hvis vi videre skal betragte regnbue-spektret og
farvelære, må man se i øjnene, at delingen rød-
orange- gul- grøn- blå- indigo- violet kun er blevet
møntet, fordi Newton selv var farvet af de astro-
logiske og alkymiske forestillingsverdener – med
syv i højsædet - som han også beskæftigede sig ind-
gående med.
Farve- og tonecirkel fra Isaac Newtons (1643-1727) Opticks
(1704). Det er kendetegnende, at Newtons autoritet - for
så vidt berettiget – har været så stor, at det tog viden-
skaben 200 år – og teosofien mindst 300 - at korrigere
hans ikke helt holdbare association!
Senere teosofiske udlægninger af de ophøjede syv
peger på de tre primærfarver, tre sekundærfarver
og hvid som en kombinatorisk A, B, C, A+B, A+C,
B+C, A+B+C, men det opfylder akkurat ikke deres
egen grundforestilling om ’syv stråler som udgår fra
tre primære’… som moderne videnskab vel at
mærke heller ikke underbygger!
Til venstre: Subtraktiv farveblanding (pigmentfarver:
maling, printerblæk mm.)
Til højre: additiv farveblanding (lysstråler: tv, scenelys
mm.).
Der er i lyset af senere erkendelse intet hold i at
betragte indigo som en grundfarve, idet spektret
primært er tredelt og sekundært seks-delt – omend
med rød-orange, grøn og blå som grund-farver (se
blot dit Tv, som jo er en strålekanon!), hvis vi skal
tale stråler (i modsætning til pigment-farvernes
magenta- gul- cyan).
At fascinationen drev Newton videre til at sammen-
holde farveoktaven med toneoktaven er bemær-
kelsesværdigt i både heldig og uheldig forstand…
og er i øvrigt blevet duplikeret, men desværre ikke
korrigeret af andre videnskabelige sværvægtere
som Carl F. Gauss (1777- 1855) og Hermann von
Helmholtz (1824-91).
Første del af associationen er klar:
I både farvernes og tonernes verden betyder
begrebet oktav ’gentagelse af samme kvalitet på et
nyt niveau’.
Det er derfor, rød og violet ikke bare skal betragtes
som to ender af en målestok, men som nabofarver i
en cirkel – eller måske mere korrekt: en spiral!
Og det derfor, at mænd og kvinder uden problemer
synger smukt sammen enstemmigt, selvom kvinder-
nes toner reelt svinger med den dobbelte frekvens.
Alle C’erne på et klaver har samme navn, samme
identitet, men adskilt med fordobling/ halvering af
bølgelængde/ frekvens i forhold til nabo-oktaverne.
Matematisk er oktaven svingningsforholdet 1:2.
Visuelt-strukturelt er spiralen et oplagt billede:
Noget udvikler sig og vender tilbage på et højere
eller lavere niveau.
Kontinuert spektrum, der, som det fremgår af bølge-længderne,
dækker lige knapt én oktav.
I Regnbuespektret mangler det såkaldte purpurbånd, som ville
have fuldbyrdet oktaven. Indigo indgår mellem ca. 450 og
420nm, men er at betragte som en tertiær farve.
Enhver deling af oktaver – også farvespektrets – er kulturelt
betinget, om end nogle delinger er mere oplagte og universelt
begrundede end andre.

Vi kan ret præcist se én oktav/ én spiralvinding/ frekvens-
proportionen 1:2 af regnbuespektret, som naturligvis
indeholder uendeligt mange farver. NB! De angivne
værdier er ikke som ovenfor farvernes bølgelængde, men
den omvendt proportionale frekvens. Her er purpurbåndet
med.
… Men vi kan høre omkring 10 oktaver af det tonale spek-
trum. Her er der 8½ oktav. Ved fordoblinger af den dybe
tone på 32 Hz i centrum, kommer vi otte oktaver højere til
8.192 Hz. Det er vigtigt at holde sig for øje, at spiral-
strukturen er en anskueliggørelse af ’natur’, mens akserne
– oktavens deling - er menneskeværk, kultur, i dette
tilfælde ligedelt oktav/ ligesvævende temperatur.
Men hverken Newton eller stort set alle de andre,
som har beskæftiget sig med analogierne mellem
en toneskala og et regnbuespektrum har reflek-
teret tilstrækkeligt dybt over, at førstnævnte er et
kultur-produkt, sidstnævnte er natur.
Og det er i de spirituelle subkulturer alt for udbredt
med en søvngængeragtig sætten lighedstegn mel-
lem farver og toner.
Det er nødvendigt at reflektere over, dels hvor
langt de to verdener befinder sig fra hinanden – de
ca. 44 oktaver er en kolossal afstand – dels at det
handler om to forskellige bølgetyper og endelig, at
netop det faktum, at vores sanse-apparat er åbent
for meget forskellige størrelser udsnit af de
respektive spektre – én hhv. 10-11 oktaver – gør, at
vi strukturerer vores oplevelse af dem meget
forskelligt.
Musikkens oktav kan mennesket dele, og har men-
nesket delt, på et væld af forskellige måder. De
pentatone – oktavens deling i fem trin – synes at
have været dominerende på et tidligere stadium,
mens det for tiden især er de heptatone – syvdelte -
skalaer der hersker – men det er ikke nødvendigvis
for al evighed og det kan gøres på tusinder af
måder, hvis vi både forstår skala og tonesystem
(stemningen af tonerne) som variable!
Man kan sågar med en kombination af historiske og
matematiske ræsonnementer give et bud på, hvad
der ligger bag næste sving i forhold til oktavens
deling til tonemateriale!
Og hvis vi skal se på toneoktavens naturlige deling,
er syv-tallet slet ikke relevant, da vi så skal tænke
binært – i et to-talssystem, for mht. antallet af
tonetrin deles hver oktav i naturtonerækken efter
sekvensen 1- 2- 4- 8- 16- …
Naturens deling af oktaven i naturtonerækken - her de
første 16 deltoner, svarende til fire oktaver. Akserne
afviger tydeligt fra den ’kultiverede’ tonespiral.
Hvis man endelig skulle pege på syvtallets vigtige
rolle i musikken er det i en struktur, som stadig er
kulturelt betinget, men dog er næsten universel:
12 rene kvintskridt, proportionen 2:3, svarer næsten
til 7 oktavspring, proportionen 1:2.
Eller matematisk:
27= 128 er næsten det samme som (3/2)12= 129,746
Det er i bund og grund derfor, vi har inddelt
oktaven i 12 halvtoner, og deraf benytter de syv til
en skala. Imidlertid kan noget lige – potenser af 2 –
aldrig møde noget ulige – potenser af 3/2 – så de to
primære funktioner i musikken mødes aldrig, og
derfor er der i virkeligheden mere basis for at kalde
31 og 53 for ’hellige’, da 231 og (3/2)53 næsten mødes
på kornet, men så er der efterhånden også mange
tangenter at holde styr på!
Men kort sagt er det temmelig tvivlsomt, hvor
urokkelige syv-delingerne er!
Der er sandelig heller ikke bare syv endokrine kirtler
eller nerveplexi, som er basis for den senere teo-
sofis forståelse af de såkaldte chakraer – energi-
centre med kropsligt fokus. Og hele den æter-teori,
som udgør basis for begreber som æterlegeme, på
hvis baggrund chakraerne tænkes at fungere, er for
længe siden forkastet af videnskaben. Det betyder
naturligvis ikke, at chakra-modellen blot skal
dømmes irrelevant, men der reflekteres for lidt
over teoriernes fundament i de kredse, som
benytter dem!
Kvintspiralen: Går 7 og 12 nu også op?
Start i figurens centrum, værdi 1. Der er 7 oktaver/ 7 vin-dinger/ 7
fordoblinger - til værdi 128 øverst på ’kl. 12-aksen’. Ved at stable
12 rene kvinter – relativ frekvens-værdi 3/2 – fra samme udgangs-
punkt: +1k- +2k-…+12k mødes de to processer nogenlunde. Afvi-
gelsen, som akkumuleres undervejs, er dog meget tydelig og
anskueliggør det såkaldte ’pythagoræiske komma,’ som nødven-
diggør temperering – udjævning af intervallerne. Kvint-genere-
ringens akser ligger over spiralen. Den ligedelte oktav med akser
som vores urskiver (skjulte akser under spiralen) er praktisk og
den yderste konsekvens af hundreder års kamp med uoverens-
stemmelserne. Men den har også ført til tonalitetens opløsning
og vores manglende sans for rene intervaller. Vores kultur har
indpræget alvorligt falske tertser og sekster som lige-delingens
offer.
Det burde vel også efterhånden være klart for de
fleste, at en uge på syv dage ikke går op i hverken
månefasernes 29½ døgn eller årets 365 ¼ døgn.
Det er interessant, at på samme måde Newton
troede, det var meningen, at regnbue-spektret og
syvtoneskalaen skulle passe sammen, så tror fler-
tallet af moderne mennesker, ikke mindst ’esote-
rikerne’, stadig, at der forløber 28 dage fra fuld-
måne til fuldmåne!
Problemet med den analogi-tænkning, som var
udbredt til og med renæssancen, er smukt belyst af
eventyret om Askepot: For at få foden til at passe
glasskoen hugger man gladeligt en hæl eller klipper
en tå og glemmer hele meningen med at være en
rigtig prinsesse: At der må være en gennem-
sigtighed, som rækker fra isse til hæl, og at den ikke
kan være spekulativ!
Verden opleves som én, og alle dens elementer og
sanseområder må naturligvis samordnes et sted, så
det med at søge lighedstræk på tværs skal man
bestemt ikke rynke på næsen af.
Men man skal være vågen for, hvornår man stræk-
ker sin lighedstegn for vidt, så man i stedet for at
udvide og åbne sit verdensbillede opnår ren og
skær indskrænkelse!
Det virker som om, de moderne teosoffer, når de
mere eller mindre bevidst må imødegå manglen på
overensstemmelse med det virkelighedsbillede, det
større menneskelige fællesskab bygger på, har en
tendens til at påberåbe ’esoteriske’ kilder med
adgang til ’dybere’ sandhed, som regel via kana-
lisering, clairvoyance og introspektive teknikker.
Men det højeste må og skal spejle sig klart i det
laveste, hvis det hele skal give mening!
Det er ikke rimeligt at henvise til de syv strålers
oprindelse i stjernebilledet Store Bjørn - eller hvor
man nu kan finde på - hvis de ikke også spejler sig i
noget jordisk, som giver klar mening!!
Askepot ved sin moders grav
Chakramusik /Skye Løfvander Dette system forbinder vi især med de
mesopotamiske kulturer, og vi bærer stadig vidne
Når begrebet chakra er blevet så populært i selv- om det ved venstre håndled med den 60-delte
udviklingskredse, skyldes det oplagt en kulturelt urskive.
betinget længsel efter sammenhæng mellem krop
og ånd og et ønske om at kunne sætte egen pri-
mære, sanselige erfaring ind i en religiøst eller
holistisk farvet ramme.
Mange, som benytter disse begreber, har et lidt
romantiserende forhold de kilder, som de flyder fra
- de vise, holistiske og harmoniske kulturer - og har
en tendens til at glemme, at Indien i høj grad også
havde et ekstrovert fokus på teknik, handel og krig.
Det er næppe vild spekulation at antage, at meso-
De overleverede forestillinger i form af tekster og
potamierne ikke kun benyttede systemet til at
diagrammer har netop ikke som primær kilde
sætte værdi på mål og vægt, men havde etableret
yogier, der levede isoleret i bjerghuler eller
et holistisk tankesæt, som bl.a. indbefattede
ashramer, men kultur-mennesker med interesse i
planeter, guder og ... musik.
matematik, sprog, anatomi.. og givetvis også musik.
I øvrigt er de første skriftlige overleveringer om
chakraer nok betydeligt senere, end mange der
dyrker den ’evige’ visdomstradition sikkert fore-
stiller sig, idet de dukker op som begreb – tilmed
kun med god vilje i fortolkningen af teksten - i de
senere upanishader, langt oppe i vores tidsregning.

Anu Enki

Sin/ Nanna Shamash/ Utu

Gengivelse af chakraer, Indien, 19. århundrede. Ishtar/ Innanna

Ordet chakra kan nærmest oversættes med 'hjul'
og afbildes traditionelt ofte som lotusblomster,
hvor antallet af kronblade indikerer det relevante
energicenters 'frekvens'.
Det er bemærkelsesværdigt, at der trods en vis
spredning er relativ stor enighed om chakraernes
placering og frekvens. Men endnu mere påfaldende
er det, at deres struktur vidner om et tankesæt
gennemsyret af et heksagesimalt (60-) talsystem. Nergal Bel/ Marduk
Her er først det mesopotamiske gudeparnas, som
taler i et stærkt og elementært musikalsk sprog:

60: Skaber-/himmelgud Anu

50: Visdoms- vand- og bjergguden Enki
40: De ferske vandes gud Ea/ Enlil
30: Måneguden Sin/ Nanna
20: Solguden Shamash/ Utu
15: Venus Ishtar/ Innanna
12: Mars/ underverdenens Nergal
10: Jupiter, Bel/ Marduk.
Rekonstruktion af lyre fra omkring 2.600 fvt. Hver enkelt streng
var viet til en gud. For mere om sammenhængen mellem musik
For at forstå musikken i dette, henvises til den kul- og tal i de mesopotamiske kulturer henvises til den forskning
turbærende monochord (ovenfor). som er gjort af blandt andre Ernest McClain og Richard Dumbrill
Ved en strengelængde på 60 enheder - det være sig (Archeomusicology of the Ancient Near East).
tommer, centimeter eller hvad som helst – frem-
kommer i oktaven mellem 30 og 60 en durskala,
hvis elementer alle tilhører såkaldt ren stemning,
dvs. de opstår som forhold mellem delinger af
strengen med hhv. 2, 3 og 5:
- 2 bliver gennem længde- eller frekvensforholdet
1:2 (ét til to) ophav til oktaven.
- 3 bliver gennem proportionen 2:3 ophav til den
rene kvint.
- og 5 bliver gennem 4:5 ophav til den rene store
terts.
30- 32- 36- 40- 45- 48- 54- 60 svarer til:
do'- ti- la- so- fa- mi- re- do. Forsideillustration fra Athur Avalons (pseudonym for Sir John
Woodroffe, 1865-1936) bog the Serpent Power, som udkom
Eller, opløst til primfaktorer: første gang 1919 og var banebrydende for vestens forståelse af
konceptet. I bogen gennemgås to tantriske tekster fra det 16.
2x3x5- 2x2x2x2x2- 2x2x3x3- 2x2x2x5- 3x3x5-
århundrede - mogul-tiden i Nordindien.
2x2x2x2x3- 2x3x3x3- 2x2x3x5.
Dermed er springet måske knapt så overraskende,
De ovennævnte guders 60- 50- 40- 30- 20- 15- 12- 10 når vi kigger på chakra-systemet med musikalske
er først en mol-treklang 60- 50- 40, dernæst briller, og får en fornemmelse af et billede, som
grundtonens overtonerrække 2, 3, 4, 5 og 6: hhv. ikke kun er undfanget ved intuitiv skuen, men også
oktav, ren kvint, oktav, stor terts og ren kvint. er vævet ind i en kulturel sammenhæng:
Der skelnes her mellem intervaller som hhv. trin:
sort skrift under symbolerne og som skridt: hvid
skrift, mellem de enkelte trin.
I musikalsk forstand taler vi her om et system,
som indeholder alt, hvad man kan ønske sig af
musikalske byggeklodser, og som spænder over
lige knapt otte oktaver fra 4 til 972. Der er akkurat
Ren kvart, 3:4 Ren stor terts, 4:5
otte oktaver fra 4 (=22) til 1024 (= 210)
Menneskets hørespektrum angives ofte som 20-
20.000 Hz, svarende til knapt ti oktaver og et
koncertflygel spænder over godt syv oktaver, så
musikalsk set er frekvensbåndet absolut passende.
Grundlæggende har vi fat i det, som i musikken
kaldes en Maj-akkord: En dur-treklang med en stor
septim.
Der er flere bemærkelsesværdige forhold, bl.a., at Ren lille terts, 5:6
der er to oktaver:
4-8-16 mellem rod og hals, hvor symbolikken er, at En fascinerende måde at anskueliggøre intervaller,
man går fra den skabte verdens elementer ind i den de mønstre der opstår når to frekvenser mødes, er
oversanselige æters dimension. I det indiske de såkaldte Lissajous-figurer. Ovenfor er de grund-
chakra-system spejles det af hhv. en grå (jordisk) og læggende intervaller gengivet, der, som det frem-
en hvid (æterisk) elefant. går, falder sammen med chakra-systemets.
Sahashrara - den indiske betegnelse for krone-
centret - omtales populært som 'den tusindbladede
lotus', men angives som regel til at have frekvensen
960 eller 972. I sidstnævnte tilfælde med 12 indre og
960 ydre kronblade.
960 er den såkaldt rene stemings store septim, som
i moderoktaven mellem 1 og 2 hedder 15:8.
972 er den såkaldt pythagoræiske (et system som
bygger udelukkende på faktor 2 og 3) store septim,
som i moderoktaven hedder 243:128.
Det vitale spørgsmål og springende punkt er så
naturligvis, hvad der er baggrunden for dette aftryk
af heksagesimal tal-forståelse i indisk spirituel
kultur.
Som bekendt har de såkaldte arabertal - og dermed
10-talssystemet - sin oprindelse i Indien, men der er
flere overleveringer, som vidner om at der har
været områder og tidsperioder med særdeles
højtudviklet forståelse af geometri og matematik.
Det er reelt et udtryk for fremmedgørelse, at vi i
vores moderne kultur har sporet os så snævert ind
på 10-talssystemet.

Med chakraerne kerne-lyde, Lam- Vam- Ram- Yam- Ham- AUM,

kommer den mediterende rundt i ansatsrørets forskellige
områder. Yam-lydens ansats er gengivet med et J, da det
naturligvis ikke drejer sig om vokallyden Y.

Broen mellem krop og ånd, koblingen mellem

menneske og musik er sproget. De indiske ånds-
retninger har - i lighed med eksempelvis de græske
og hebræiske - været meget opmærksomme på de
Oktav, 1:2 Ren kvint, 2:3 skabende kræfter, sproglydene er hyllet i.
Sanskrit er et sprog, som af forskere er blevet Mantraet AUM kommer ikke hele den fonetiske
hyldet som det mest veldefinerede, formfuldendte palet rundt, der er endnu nogle hjørner med
og udtryksegnede. skaber-kulører:
De spirituelle traditioner er for en stor del bygget - Den tilsvarende organiske sekvens fra det mest
på indsigter, som dengang fandt plads i et univers åbne [α]-lyd til nasalen/ nynnelyden [η] (ng-lyden)
med guder og mytologi, men som man nutildags går via A- Æ- E- I og gengives i kompakt form som
nærmest må kalde fonetik: AING, mantraet for gudinden Saraswati:
Mantra er ikke bare 'magisk remse' - selvom
moderne mediterende ofte glemmer dette faktum,
og derved gør det, som skulle have været
fordybelse, til en automatproces. Ordet har samme
rod som menneske og mening og spejler sig også i
sanskritordet manas, ’tanke’ (-sindets koordine-
rende evne).
I chakra-systemet understreges sprogets skabende
kræfter, dels ved at de 50 tegn i alfabetet indføjes i
de 4+ 6+ 10+ 12+ 16+ 2 = 50 kronblade, idet pande-
chakraets 96 blade ofte anskues som fundamentalt
to-delt. Derudover hører der til chakraerne såkaldte
'bija-mantraer', frø- eller kim-stavelser, som ud-
trykker kernen af chakraets kvalitet og så at sige
kan spore den mediterende ind på den: Lam- Vam-
Ram- Yam- Ham- Om for chakra-sekvensen fra rod til
pande. Alle disse mantraer og fleste øvrige ender
på en af de tre nasaler - eller nynnelyde - M, N og
Ng (fonetisk noteret: [η]).
[η] kommer også til udtryk i det mest udbredte
Mantraet par excellence, det som i den indiske mantra i den tibetanske buddhisme: Om mani
spirituelle forståelse er selve skabelsen grundtone, padme hum, hvor hum udtales hung.
hører til pandechakraet og gengives som
sammensat af tre tegn A-U-M, der bl.a. repræ- En tredie organisk sekvens går fra [α] via Ø og Y til
senterer treenigheden Brahma- Vishni- Shiva: N, og det er lidt pudsigt, at det i den kristne sang-
og messetradition mest har været denne nasal,
man har nynnet på i Kyrie eleison, Christe eleison og
Amen!
Prøv at finde disse sekvenser i eget mundtøj, det vil
måske give…

Som det det tidligere er belyst her i bladet, er det

grundlæggende her en organiske bevægelse fra
den mest åbne bagtungevokal frem mod den mest
lukkede for endelig at klinge ud på nynnelyden M.
Et musisk trænet øre vil parallelt hermed typisk
kunne høre fremhævede overtoner fra først
omkring nr. 6-8 i rækken, og derpå trinvist nedad.
Se mere herom på www.kortlink.dk/6psv
Indisk præget spiritualitet har ofte en grundtone af
at betragte den ydre verden som en sølle skin-
virkelighed, hvor opgaven er forsagelse og at ofre
drifterne til ånden, billedligt talt vække og rejse
kundalini til kronecentret.
Moderne mediterendes udfordring i en kultur med
helt andre muligheder og udfordringer er konstant
at søge den meditative indfaldsvinkel, som ikke blot
er repeterende og fjerner fokus fra kroppen og
dens samspil med den ydre verden.
At have vågenhed for øje er fast arbejde!
For mange er det på tide at opdage, at det at være
et rumvæsen ikke primært handler om den femte
dimension, hvis ikke først meningen med de tre er
forstået, integreret og blevet til glæde og gavn.
Et tre-dimensionalt koordinat-system etablerer med
sine akser et rum beskrevet af kuglens perfekte
geometri:
I sin meditation kan man ikke blot at have fokus på
det lodrette, spændingsfeltet mellem ånd og stof,
centerlinien med dens fascinerende - og lidt
forførende - kraftstationer.
Det er mindst lige så vigtigt at se til, at de to øvrige
primære balancer, mellem højre-venstre og frem-
tilbage, med deres tilhørende psykologiske indhold,
også fungerer!
Og først og fremmest, at det virkelig bliver til
berigelse og fordybelse!
AUM
Det føltes oplagt at runde af med refleksioner fra
den vestlige tradition om den sjælelige ladning af
de musikalske intervaller, vi her kort har været inde
på.
GONG havde i foråret besøg af en umådelig
velsyngende Iégor Reznikoff, som har specialiseret
sig i den tidlige kristne sang: byzantinsk, grego-
riansk og gallikansk.
Her følger en liste over den iboende mening, han
oplever i præcist intonerede intervaller i forhold til
en given drone. Asso-ciationerne står naturligvis for
hans regning, mødet mellem sjæl og proportion er
ikke eksakt videnskab:
Oktav, 1:2 Lys, enhed, glad, høj
Ren kvint, 2:3 Lys, kontemplativ, fuld af lys,
himmelsk eller guddommelig
(blidt intoneret)
Natur-kvart, 8:11 (mellem ren og forstørret kvart)
Karakteristisk sorg, undertiden
’hinsides sorg’, usædvanlig (blidt
intoneret)
Ren kvart, 3:4 Fred, fredelig styrke (hvorimod
den lidt lysere klingende tempe-
rerede kvart er lidt agressiv)
Pythagoræisk storterts, 64:81
Kald, opvågnen, klarhed
Ren storterts, 4:5 Sød, hengiven, angerfuld (gråd-
fremkaldende)
Proportionen 9:11 (mellem lille terts og storterts)
Heroisk, et kald mod en svær be-
slutning, overgang eller gennem-
gang
Ren lille terts, 5:6 Afventende, accept, længsel
Pythagoræisk lille terts, 27:32
Afventende, i smerte eller sorg
Stor sekund, 8:9 Lodret, stærk, kald, stående,
givende, åbenhed
Proportionen 10:11 (mellem halvtone og heltone)
Spænding, uklart håb, mysterium
Prim, 1:1 Enhed, fred, kontemplation i
enhed

SONG (vores søsterforening i Lund) www.overtone.se
Sångaftnar i Klosterkyrkan
Sedan flera år arrangerar SONG öppna sångkvällar i
Klosterkyrkan med improviserad ordlös sång. Datum för sång-
kvällarna hösten 2009 är; 11 okt, 25 okt, 8 nov, 22 nov samt 6
dec. Kom i håg att komma i tid, vi börjar kl 20!
Workshop, Liberiet i Lund
Fredag 28 aug kl 18 – 21 Torsdag 17 sep kl 18 – 21 Söndag 20 sep
kl 18 – 21. Plats: Liberiet i Lund, omedelbart söder om dom-
kyrkan. Kursledare: Gösta Petersen. Kursavgift: 800 kr (500 kr
för medlemmar i SONG). Avgiften gäller för alla tre kurs-
tillfällena. Vem kan deltaga? Kursen riktar sig till såväl nybörjare
som erfarna. Det krävs inga förkunskaper för att kunna
deltaga. Anmälan: Helst via mail: Goesta.Petersen@djingis.se
(eller tel Gösta 046-12 53 27). Antalet kursdeltagare är
begränsat till ca 20 st max. Välkommen!
Workshop, Solberga gård, Skördefesten på Öland
Kursledare: Gösta Petersen och Skye Løfvander.
Tider: Fredag 25 sep kl 13 – 17, lördag 26 sep kl 10 – 17, söndag
27 sep kl 9 – 12. Kursledare: Skye Løfvander och Gösta
Petersen. Vi håller till på Solberga gård på Öland, ca 5 km från
Borgholm. Kursavgiften är 1 000 SEK (800 kr för studerande
och medlemmar i SONG) och kostnad för logi är 400 SEK (två
nätter). Därutöver tillkommer kostnad för måltider. Du är väl-
kommen att vara med och sjunga på Ismantorps fornborg
fredag och lördag kväll. Det kommer att bli sena kvälls-
konserter med övertonssång på Ismantorps fornborg på fre-
dag och lördagskvällen. Vem kan deltaga? Kursen riktar sig till
såväl nybörjare som erfarna. Det krävs inga förkunskaper för
att kunna deltaga. Anmälan: Helst via mail:
Goesta.Petersen@djingis.se (eller tel Gösta 046-12 53 27).
Antalet kursdeltagare är begränsat till ca 20 st max.
Välkommen!
Annoncer fra medlemmer og venner:
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til
overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid,
sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
David Hykes
International Summer Retreat, Stevns.
Søndag den 2. august kl. 16.00- fredag den 7. august kl. 12.00 i
Gl. Højerup Kirke. Helt særlige omgivelser danner ramme om
denne workshop. Flere kirker på Stevns Klint benyttes.
Pris: Ved tilmelding inden 1. maj 3200 kr. Efter 1. maj 4300 kr.
Priserne er eksklusiv kost og logi. Tilmelding = indbetaling af
depositum 1.500 kr. pr. check til Harmonix el. Danske Bank
1551-1678 04 64. Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i
gå-afstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 160-220 kr., gode
køkkenfaciliteter. Transport: Tog fra Køge til Rødvig. Cykler kan
lejes. Kontakt: Harmonix Bénédicte Sales, Ibsgården 72A,
4000 Roskilde , 33 24 27 14 / 40 97 47 66
benedicte@harmonix.dk , www.harmonix.dk
Mongoliet på film, Cinemateket 14.-30. august, Kbh. K.
www.kortlink.dk/6tq5
Choduraa Tumat – leder af Tyva Kyzy –
arbejder med en performance i København 2.-20. august og
første halvdel af september. I sin over-skydende tid giver hun
undervisning til enkelt-personer og grupper.
Kontakt: Skye, 20 97 07 01
Hosoo & Ensemble Transmongolia
… besøger København i forbindelse med verdensmusikmessen
WOMEX www.womex.com, Bella Centeret, 28. oktober- 1.
november og Århus 22. november ifm Lydens Kraft:
www.heartsandhands.dk
Anne-Marie Kozeluh
Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle. Der ndervises
individuelt og i små grupper. Ring 60 71 10 83 om prøvetime.
Fyraftenssang i Rosenhaven, Kgs. Have. Tirsdage 17.00- 18.30:
Stemmetræning, intuitiv sang og lejlighedssange. Alle kan være
med. Pris: 80,- kr. pr. gang. Tilmelding samt yderligere
information hos Anne-Marie 60 71 10 83.
Shamansk Healing v/Karin Brønnum
Til lyden af trommen og raslen; med sang og med stilhed
befrier vi kroppen for kvælende energi og oplever genfor-
eningen med tabte sjæledele på medfølelsens grundlag.
Tlf. 6084 0800 www.shamanens-hjul.dk
Syng Jorden!
Karin Zastrow pusler med et to-delt projekt i forbindelse med
klimatopmødet til efteråret:
- En bølge af sang over kloden fra tidszone til tidszone
- En eller flere dages maraton-sang i København under COP15.
Kontakt:: 2212 0787. karin@zastrow.dk
Hanne Siboni
www.voicecolour.dk Mobil: 22 195 888
Lyd i helhed & hjerte - væren i lyd!
Lene Ravn
Sang- og taleundervisning tilbydes til udvikling af din
stemmepersonlighed. Herunder logopædisk vejledning og
nyttig urtehjælp til din store stemmepræstation - eller til hvis
der en morgen skulle ske det slemme, at du ganske har mistet
din stemme... Livsglad fælles sang rykker jeg også gerne ud
med og sætter igang. Undervisning i Kbh.. 39 65 54 95 / 60 61
18 60
Denmarks Intuitive Music Conference
Organized by Carl Bergstrøm-Nielsen and Henrik Ehland
Rasmussen. Max. participant number: 30
All intuitive art-forms & artists are welcome. The conference
will take place from Thursday 6th August (from 5.30 pm) till
Sunday 9th (5 pm)! This is one day longer than previously...
Place: Town of Svendborg, on Funen, the major island in the
middle of Denmark. www.intuitivemusic.dk/intuitive/dimc.htm
Sydsjælland kalder!
Individuelle stemmesessioner tilbydes: Sang-og stemme-
træning, følelsesforløsning, personlig udvikling og vækst
gennem stemmen. v. Helle Mørch.
Aktuelle kurser: www.hellestemme.dk
Jane Maluka
World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights Healing
www.janemaluka.com
Trommecirkel Tjele
3. søndag i måneden kl. 15 – ca. 17. Alle med en håndtromme er
velkomne. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang. Åbne
Lydaftener i Mollerup: 1. mandag i måneden fra kl. 19.30 –
21.30. Alle kan være med til at synge/give lyd. Ring/mail og meld
dig til fra gang til gang. Læs mere her: www.soundvision.dk
Telefon: 21 403 487
GONG præsenterer:
Chen Tse-Shuang
Koncert for erhu - traditionelt kinesisk stryge-
instrument, Tårnstudiet,
lørdag 22. august, 19.00. Entré: 70,-/ 50,- kr.
Se smagsprøve fra koncert: www.kortlink.dk/6gbf.
Nu med fantastisk bonus: Multi-musikeren Monty:
Kigge- & lytteprøve: www.kortlink.dk/6s38
Chen Tse-Shuang er en fremragende musiker på det
traditionelle stryge-instrument erhu. Hun bor på
Taiwan, har spillet erhu i 20 år og haft det som
hovedinstrument under sine studier, så hun nu
behersker det på et højt niveau. Hun er fast
medlem af det Taiwans nationale tv’s husorkester
’The Power of Fifteen’ og har de seneste år også
udfoldet sig som komponist inden for flere genrer:
pop, jazz og verdens-musik. Kernen i hendes
repertoire er dog den klassiske kinesiske tradition
med rødder langt, langt tilbage.
En erhu har kun to strenge, som er stemt i kvint-
afstand og gives fylde af den lille pyton-
skindbeklædte resonanskasse, som anbringes på
venstre lår. Instrumentet har en imponerende fylde
og spændvidde i udtrykket, når det trakteres af en
spiller af Chens standard.
Chen præsenterer sin kunst med dyb indlevelse og
er tilmed verbal formidler med nærvær og humor,
som åbner vores øjne for alle de spændende
ligheder og forskelle mellem øst og vest.
Zaka Vi lægger an til Workshop i georgisk sang v/
Zaka enten weekenden 17.-18. oktober eller 28.-29.
november. NB! Ny dato! Sæt kryds og glæd dig!
Nordiske strenge og stemmer
Rundetaarn, lørdag d. 5. september kl. 20.30.
… En koncert som øser af de rige kilder i nordisk
musiktradition. Entré: 100,-/ 80,- kr. v/ dør
Berit Alette Mienna &
Marianne Eising:
Joik og bratsch
Helle Thun & Mads Vinding:
Svensk sætersang og bas
Aviaja Lumholt:
Guitar og vokal med grøn-
landske undertoner
Julia Woxberg:
Svenske folketoner
Helle Thun formidler urtonen i den nordiske folke-
musik: svensk sætersang, kulning, vallvisor og joik.
Hendes personlige og autentiske formidling af
ubrudt svensk folkemusiktradition med en helt ene-
stående stemme er unik på den danske scene.
Mads Vinding behøver næppe den store præsen-
tation, da han er kendt af alle musikelskere som en
af landets helt store bas-koryfæer. Den lyriske tone
fra hans bas, som trakteres med et teknisk mester-
skab i verdensklasse klæder de svenske folketoner
og løfter dem til nye dimensioner.
Berit Alette Mienna fra Karasjokk, Nordnorge,
viderebringer den samiske joik så autentisk som det
lader sig gøre og med et nærvær og overskud så
man løftes, røres og beriges. Man kan joike et land-
skab, et dyr eller et menneske, og det vil ikke sige at
’synge om’, men at bevæge sin sjæl ind til kernen af
landskabets/ dyrets/ menneskets væsen og synge
derfra!
Marianne Eising dimitterede fra DKDM 1972.
violinist i Sjællands og Odense Symfoniorkestre, og
Basel Radioorkester, spillet bratsch i Goetheanum
Quartett og Basel Sinfonietta. Siden 1997 leder og
dirigent for Sinfonietta Fredericia. Fungerer des-
uden som koncertmester i Fredericia Byorkester.
Aviaja Lumholt. Blødt svungne melodier, øresøn-
derrivende vulkanudbrud. Aviaja behersker alle
temperamenterne og formidler dem ved hjælp af
sin personlige udtryksfulde stemme og sin perfor-
mance som er inspireret af grønlandsk maskedans.
Hun er uddannet på den grønlandske teaterskole
Tuukkaq og Rytmisk Musikkonservatorium. Kendt
for sin optræden med blandt andre Rasmus Lyberth
og New Jungle Orchestra
Julia Woxberg inkarnerer den svenske folke-
tradition, som hun er født ind i, opvokset med og
formidler med stor skønhed og klarhed. Hun
akkompagnerer sin egen sang på guitar og violin.
Faste aktiviteter, august- oktober 2009
Info: Susanne E.: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01
Åbne Sangaftener
Anden tirsdag i måneden, 19.00- 21.30, Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V.
11. august, 8. september, 13. oktober
Vi breder nu ledelsen af disse aftener mere ud: Sæsonens første aften, 8. august, bliver ledet af Anne-Marie
Kozeluh, og indledes med øvelser til bevidstgørelse af kroppen som stemmens instrument.
Sangaftener er åbne for alle. Kort indtuning fulgt af fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre
kreative indslag.
Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!
Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr.

Lydhealingsarrangement
4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.
25. august, 22. september, 27. oktober
Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. ’didgeridooisering’, shaman-tromme, bækken-
ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.

Ny sæson starter i Spirekoret

Spirekoret er for medlemmer der har lyst til at udforske mulighederne i improviseret sang, som det kan folde
sig ud på basis af fælles klang og lyttende ører. Vi synger frit i cirkel, afvekslende med øvelser som skal gøre os
mere fortrolige med gruppe-dynamik og give os mod på også at synge for andre.
Spirekoret øver den første og tredje tirsdag i hver måned.
Tilmelding nødvendig inden sæsonstart 18. august, koret kører indtil december.
Info/ tilmelding: Skye, 20 97 07 01/ Susanne E., 30 24 40 32

Nyt: GONG-salon
Vi vil fremover på udvalgte søndagsaftener åbne Tårnstudiets smukke rammer for saloner med inspirerende
oplæg om lyd-relaterede emner af engagerede og indsigtsfulde lydmennesker.
Søndag d. 23. august kl. 19.00 fortæller Knud Brant Nielsen om ekspremernes univers. Ekspremer er sproglige
’udtryks-enheder’, små sproglyde, der smelter mening og lyd sammen: www.kortlink.dk/6p2n
Søndag d. 20. september kl. 19.00: Karin Brønnum om ’Shamanens univers – naturens stemme’.
Søndag d. 25. oktober kl. 19.00: Jesper Grube Overgaard: Sfærernes harmoni.
Info om GONG-salon: Susanne R.: 35265680/ 27325991 eller Skye, 20970701