FiliongGONG

Organ for Lydforeningen GONG

Nr. 26, september 2009

Indhold:
Noter Knud Brant Nielsen
Grundbegreber i dhrupad Ashish Sankrityayan
Den nordiske sang er en ung… (2) Skye Løfvander
Er du musikalsk? —"—
Mundhulemusik —"—

… samt kort nyt, faste rubrikker, anekdoter, begivenhedskalender

og meget andet!
 FiliongGONG er organ for
Lydforeningen GONG, www.gong.dk
GONG er en ung forening, der forsøger at favne
musikalske udtryk som intuitiv sang,
overtonesang, akustiske improvisationer og
performance.
Foreningens formål er at skabe muligheder for
træning, leg, forskning og fordybelse i
sammenhængen mellem stemme, klang, krop og
psyke. Vægten lægges på helhedsskabende
lydudfoldelse, overtonesang og lydhealing med
både kunstneriske, terapeutiske og meditative
aspekter.
Dette søges realiseret gennem sangaftener,
koncerter, undervisning og netværksdannelse
samt oprettelse af vidensbank og kontakt med
andre foreninger, grupper og individer med
beslægtede interesser.
Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og
religiøse interesser.
Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsam-
lingen 28. februar ’09, konstitueret 3. marts:
Formand, netmester: Jimmi P. Andersen,
27 21 90 69, lpjpa@yahoo.dk
Næstformand: Susanne Rasmussen,
35 26 56 80, suspaa5@hotmail.com
Kasserer: Iben Molin, 28 49 14 13,
iben@ibenmolin.dk
Sekretær: Skye Løfvander,
44 64 07 37/ 20 97 07 01,
skye.lofvander@gmail.com
… du er altid velkommen til at kontakte
bestyrelsesmedlemmerne om foreningens
forhold!
Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af
medlemsgebyr (se næste spalte) på foreningens
girokonto: 10015529.
Netbank eller indbetaling via bank:
Reg.-nr. 1551, konto-nr. 10015529
Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01.
Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen
skal dække!
Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse
og betaling kan ske til sekretæren.
Årsmedlemskab: 250,- kr.
Nye medlemmer afregner det første år iht.
indmeldelsestidspunktet:
1. januar- 31. marts: 250,- kr.
inkl. 4 FiliongGONG
1. april- 30. juni: 200,- kr.
inkl. 3 FiliongGONG
1. juli- 30. september: 150,- kr.
inkl. 2 FiliongGONG
1. oktober- 31. december: 300,- kr.
inkl. medlemskab 2010 og 1+4 FiliongGONG
SONG/GONG
Personer bosiddende i Sverige, der er
fuldgyldige medlemmer af SONG (vores
søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG
medlemskab. Dette indebærer:
- Medlemskontingent 50 % af GONGs
medlemskontingent (125 kr. for 2009)
- Modtager FiliongGONG som andre GONG-
medlemmer.
- Kan deltage for halv pris i: Sangaftner, Spire-
kor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, uden
honorarlønnet leder.
- Kan deltage i workshops og koncerter til
almindelige medlemspriser.
- Har ikke stemmeret på GONGs
generalforsamling og kan ikke opstille til
GONGs bestyrelse.
Om FiliongGONG:
Vores medlemsblad udkommer fire GONG
årligt, og sendes til medlemmer af foreningen
samt til særligt interesserede.
Pris, løssalg: 30,- + porto.
Abonnement, ikke-medlem: 125,- pr. år.
Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til
foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne
til at bidrage med indlæg, helst i elektronisk
form. Redaktionen kan dog ikke garantere, at
alle indlæg trykkes.
Oplag, FiliongGONG nr. 26: 160 eks.
Deadline, nr. 27: 20. november
Henvendelser: Skye Løfvander,
Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød.
Tlf. 20 97 07 01, skye.lofvander@gmail.com
Redaktørenlyd Knud Brant Nielsen åbnede vores nye serie af
- Højpandet og lavvandet!? GONG-saloner med en fantastisk præsentation af
sine ekspremer, som var til stor inspiration for de få
Mange ord, få billeder, høj lix… man kan vel ikke
fremmødte – også for dette forum synes interessen
umiddelbart fortænke nogen i at mene, at GONG-
foreløbigt beskeden.
formidling kan have et noget tørt, abstrakt og
Det kan måske være vanskeligt at få teksten i dette
højpandet præg. Således lægger vi også i dette
blad til at åbne sig, hvis man er helt ukendt med
nummer ud med koncentreret stof, som kræver
ekspremerne, så det kan anbefales at gå tilbage til
noget af sine læserne. De lidt mere tilgængelige
nr. 23, hvor nogle elementære ek-sempler gennem-
artikler og historier er gemt længere tilbage i bladet
gås, og til Knuds artikel ’Om helheden’ i nr. 25. Som
denne gang.
det efterhånden vil fremgå, er dette en verden,
Musik er først og fremmest krop og følelser i spil,
som viser frem til sammenhæng i et og andet, og
og redaktionen ville ikke tillade denne uhæmmede
som så sandelig hviler på et solidt fundament, men
abstrakt-teoretiske udfoldelse, hvis ikke det var
er sørgelig underkendt på parnasset.
fordi, der i højeste grad formidles til og med krop
Det blev for nylig klart for mig, at Knud, som følge
og følelser som de bærende elementer i vore
af sine opdagelser, mens de flød mest in-tenst, følte
aktiviteter i øvrigt.
sig tilskyndet til at alfabetisere dan-ske ord ikke
Imidlertid virker det som, vi ikke har den nødven-
bare forfra som i en ordbog, men også bagfra og
dige appel, når vi præsenterer disse aktiviteter. De
’radiært’ ved at analysere ordbogen for bogstavpar.
hidtidige koncert-arrangementer i dette halvår har
Dette blev gjort med computer-teknik, der, på det
været succeser, primært mht. indholdet, men pub-
tidspunkt sidst i firserne, selvsagt var mindre udvik-
likumstilstrømningen har også været god… så vi
let end i dag. Resultatet findes i to udgivelser:
jubler behørigt! Men det er blot ikke vores med-
Danske Bogstavpar, Munksgaard, og Baglænsordbog,
lemsskare, som har opsøgt koncerterne, snarere er
Dansk Sprognævn.
publikum blevet lokket af musikerne selv eller de
Og så har vi vel bare understreget vores højpan-
PR-tiltag, vi har haft held med.
dede tilgang!? Nej, hvis man beriger sig selv ved et
Til de faste aktiviteter er der en faldende interesse
møde med Knud, ser man hurtigt, det ikke er en
og det kan stemme lidt til mismod, fordi formid-
tørvetriller, vi her har med at gøre, og fordyber man
lingen også her er på et stabilt og flot niveau. På
sig i hans udlægning af ekspremer, vil man forstå,
den anden side klager vi ikke, for det kan i høj grad
hvorfor han kalder det ’filosofien i kødet’…
være en fordel at arbejde med små grupper, hvor
Johannes-evangeliets åbningsstrofe vil skinne med
flere oven i købet kender hinanden. Men
fornyet glans!
økonomisk ser det ud til, det bliver vanskeligt, også
Og så minder det lidt om en anden ’tør’ artikel i
da flere af medlemmer tilsyneladende drysser fra.
dette blad. Når man går Ashish på klingen om prin-
Mismodet går også på, at det kan se ud som der er
cipperne bag hans kunst bliver man forvirret, fordi
en større søgning til andre ud-bydere, hvor
udtrykket er så intenst, så smukt, så organisk, men
fundamentet er knapt så stærkt og man med al
træningsmetoderne kan synes næsten maskinelle:
respekt rider på mere luftige og spe-kulative
Som tidligere nævnt bad Ashish mig engang om at
sammenhænge end det er tilfældet i GONG.
lære de 5.040 permutationer af syv toner (tre
Det store mål er naturligvis at kunne skabe et le-
toners seks permutationer kunne være: do-re-mi,
vende miljø, med udveksling på flere planer på et
do-mi-re, re-do-mi, re-mi-do, mi-do-re, mi-re-do), så vi
solidt grundlag… en udviklingsvej der tilgodeser
ligesom kunne begynde at tale sammen musikalsk.
krop, følelser og tanke, det kollektive og det
Men pointen er, at musik er et sprog, hvor det, som
individuelle, frihed og form, udfoldelse og for-
ligner tørre mønstre og strukturer, med rigtig
dybelse… og noget større, disse elementer
indstilling kan blødes op og bringes til live med krop
sammen kan gå op i!
og følelser… og berige os. Jeg tror ingen, der har
Det ser ud som, der burde være et potentielt behov
set en af Ashish fremførelser nogensinde vil hævde,
for det, og vi synes for så vidt selv, vi gør det
at der er noget mekanisk eller spekulativt over det,
rigtige…
tværtimod en raffineret enhed af krop, følelser og
Så det bliver vi naturligvis ved med, så længe vores
klare strukturer.
økonomi, som pt. nærmer sig et fare-truende
lavvande ikke er helt tørret ud. Eller indtil vi får Vi har alle en mulighed og ansvar for at dette
nogle klare tilkendegivelser, som kan åbne nye musikalske mirakel sker i vores liv – i en eller anden
spor! udstrækning og på hver vores måde
Noter /Knud Brant Nielsen
I ’Hvad angår poesi --’ (Papirbetroelser) skriver
Jørgen Gustava Brandt:
Under konventionernes borg
Jeg tror ikke på muligheden af at finde ind til en slags
ursprog - ‘Babel’, så at sige. Men jeg tror på en søgen
efter et sprog for sprogets ord blev byggesten for
hensigter og magtstræb. Jeg tror på en magiens gnist
i hverdagens ord bag deres ydre, vanemæssige eller
datamatiske betydning. Det er altså ikke et virkelig
glemt eller dødt sprog, men et gemt betydningslag,
der anes i visse indlysende forhold ordene imellem,
fulde qf mening og genfødt sansning.
“... et gemt betydningslag ... i visse indlysende
forhold ordene imellem” er netop ekspremo-logiens
arbejdsfelt: at søge ”forhold fulde af mening og
genfødt sansning”
- bedre kan det ikke siges!
(20.1.94)
Eksprem og motiv
De rytmiske og melodiske grundbestanddele som
et musikalsk tema, en strofe eller en melodi består
af, benævnes motiver. Motiverne er ofte intimt
forbundet med et udtryk, fx kan et kvartspring op
til betonet taktdel være forbundet med udtrykket
begejstring - og - et trokæisk faldende skalatrin kan
være forbundet med udtrykket lidelse (“seufzer-
motiv”).
Tilsvarende består ekspremer af et eller flere
bogstaver (grafemer, fonemer) forbundet med et
betydningsindhold, fx SPR forbundet med betyd-
ningen ’sprede’ - eller KN forbundet med betyd-
ningen ’knibe’.
Eksprem og motiv er således parallelle elementer i
litteratur og musik:
form & indhold
KVART OP & begejstring
FALDENDE TRIN & smerte
SPR & sprede
KN & knibe
(24.1.94)
Livets kendetegn er bevægelse
Martinus’ grundlæggende konstatering af at livets
kendetegn er bevægelse harmonerer med at
musikkens mindste bestanddele benævnes moti-
ver, ’bevægelser’.
Og de fleste ekspremers indhold er en bevægelse,
fx ’VR~vride’ ’FL~flyve/flyde’, ’STR~strække’,
’GL~glide’.
Ét eksprem er centralt og udbredt, ekspremet med
indholdet ikke-bevægelse, kontrasten til bevæ-
gelse: ’ST~stilstand’, der indgår i mange ord, udtryk,
vendinger: stå fast, stå stille, ti stille, ti så stille.
(30.1.94)
Ekspressiv reduplikation/ potensering
Reduplikation betegner i sprogvidenskaben
fordobling af en stavelse og gentagelse af et ord (fx
mama, ja ja, tiktak). Ved ekspressiv redupli-kation
gentages ekspremet i samme ord, ven-ding, udtryk.
Ekspremet ’ST~stilstand’ fore-kommer to gange i
stilstand, stå stille, stå fast. Gentagelsen styrker
ekspremet, forstærker dets potens.
(2.2.94)
’Klukflaske’ - ordet som tema
Ord kan være opbygget som musikalske temaer,
bestående af motiver: temahoved (det indledende
motiv) og efterfølgende motiver. Klukfiaske er et
tæt temaord: temahovedet er ekspremet over alle
ekspremer, når det gælder lyd, ekspremet ’KL~Iyd’.
Det efterfølgende K resonerer og gør kluk til et
fortættet lydord. Flaske har to motiver: tema-
hovedet ’FL~flyde’ og ’ASKE~ lyd efter skub’. I
sammensætningen af kluk+flaske til kluk-flaske
skabes et særdeles stærkt ord, hvor tre gange K og
to gange ’L~bølgebevægelse’ yderligere poten-
serer ordet.
Altså:
klukflaske
’K~lyd’ kl
’FL~flyde’ fl
’ASKE~åben lyd efter skub’ aske
’K~skub’ k k k
’L~bølgebevægelse’ l l
klukflaske
(3.2.94)
Lean Nielsen: Undskyld, hvad er klokken? Samme bogstaver, men koblet med forskellige
Daglige digte. 1994: betydninger giver forskellige ekspremer hos Jeppe
Aakjær:
Bare stå
Stak så Ole en dag i trav,
stille et øjeblik
stod med ét ved det store hav.
og føle sig så tæt
’ST~støde’ i stak og ’ST~stå,stille’ i stod - begge med
på hele det levende liv.
bogstav-gentagelse ST i store.
Her er ekspressiv reduplikation (2.2.94) i stå stille,
Altså kontrasten ‘bevægelse – ikke-bevægelse’
med raffineret resonans i tredje linies sig så tæt - og
imellem de to liniers første ord.
skift til fjerde linies blødt rytmiske L-dominans i hele
det levende liv: Ganske parallelt i første vers’ første linie og sidste
vers’ sidste linie hos Jakob Knudsen:
.… st
Se, nu stiger solen af havets skød,
st.... .. …….
…
.. … s.. s. t.t
Lyset stander stille på livets kyst.
.. ..l. … l…… l..
Først som sidst stor kunst af sprogets elemen-tære
(5.2.94)
ord, ladet med alheds ’saft og kraft’, det egentligt
al-minde-liges bestandige regenerering som
Lyrikeren Ulrikka S. Gernes i TidsRum 5.2.94 levende ord i folkemunde.
(Informationsreportage):
(9.2.1994)
hvert menneske er en stat i staten
hvert menneske et tavst centrum i verden Talsystemers strukturer - den forjættende
‘ST~stå & stille’ i stat og tavst-: arbejdstitel på Chronomatisk Instituts store års-
projekt: de to utrættelige forskeres digre værk om
stat af indoeuropæisk sta ’stå,stille’ : ST i rod alle tal-systemer, hvormed 10-talsystemet får sin
tavst af tavs+t (intetkøns-t) : ST v/ bøjning - rette plads som ét blandt mange
men ekspremet ’ST~ stå,stille’ er det samme.
En tæt titel, hvor tre bogstaver dominerer:
Af Peter Øvig Knudsens reportage: talsystemers strukturer
Vi løftes ud af TidsRummet, og alt er så tyst, at man s s ss
kan høre klaverbænken knirke… t t t t
’ST~stille’ i lyst, dvs. ikke-lyd, i kontrast til r r r r
bevægelseslydordet knirke:
12 ud af 22 bogstaver - og 4 af hvert!
’KN~knibe’ m/lyd’ med resonans i NK i bænken og i
K i klaver og knirke.
Af Gyldendals fremmedordbog 1983 disse defini-
- Er det søgt at tilskrive de tre konsonantgrupper kl, tioner:
nk/kn, rk en latent, potentiel resonans:
system: (af græsk synistanai stille sammen) en
’KL~Lyd’ ’NK/KN~lyd’ ’RK~lyd’ sammenstilling eller opbygning af dele til et i sig
klinge knirke knirke selv sluttet og ordnet hele.

klinke knitre dirke (jf. struktur)

klikke knipse pirke struktur: (af latin struere opstille, opbygge) indre
opbygning; den særlige (dynamiske) form for sy-
klirre lirke stem der opstår ved beskrivelsen af et viden-
idet I i knirke minimerer lyden? Minimal art? Or too skabsområde idet systemets elementer kun be-
artificial? Eller et spørgsmål om det poetiske ge- skrives gennem deres indbyrdes forhold, reglerne
myts sanseradius? (8.2.1994) for deres mulige kombinationer og trans-
formationer.
Definitionerne viser vej til de ekspressive indhold:
her er lykkelig overensstemmelse. Nøgleordet er
det parentetiske (dynamiske) der markerer for-
skellen og spændingen mellem de to ord: et system
står - en struktur strømmer, som ordene udtrykker
ved ekspremerne ’ST~stå’ og ’STR~ strømme’, fint
suppleret og præciseret af ordenes afsluttende
konsonanter, der rummer/ bærer/ udtrykker eks-
premerne ’M~i sig selv hvilende rum, harmoni’ i
systeM og ’R~bevægelse’ i struktuR.
Nudansk Ordbog viser at tal kommer af oldnordisk
tal: samtale, tale, tælling, tal. ’Samtale-systemers
struktur’
Ti-tyrannens styrt!
(11.2.1994)
Af Niels Lyngsø: Metafor og erkendelse - Om visse
kognitive aspekter af Sophus Claussens lyrik
(Kritik, nr. 106, 1993):
Tilgængeligheds- og nærhedsprincipperne
Der er i Sophus Claussens lyrik en lang række billed-
metaforer, der beskriver den ydre verden, især naturen,
men også visse kulturfænomener. Et eksempel:
”… tæt som Børn, der gaar i Ring og synger,
de krumme Gader Kirkens Mur omslynger,
hvis Spir til Midnatsklokkens Troldelyd
staar ret mod Himlen som et stenet Spyd.”
Der er to metaforer: ‘en slynget formation af gader
er en slynget formation af børn’ og ‘et kirkespir er et
spyd’.
Ekspremer og metaforer følges smukt ad. Sophus
Claussen viser selv vej: anden linies første betonede
stavelse har krum og fjerde linies første betonede
stavelse har ret. Det er ikke blot bøjet i neon, det er
skiltet for turister: den pythagoræiske komplemen-
taritet ’krum-ret’ af spejl-rødderne ’gher-regh’ (jf.
Jean Gebser).
Første metafor udfyldes af tre ekspremer i:
’KR~krum’, ’R~rund’ og ’M~omsluttende’, der
behersker metaforens to linier: grafemerne svinger
med - resonerer - som krystal: KRum-kiRKe, kRuM-
MuR (retrogradt (musikalsk:) krebsvendt), kruM-oM
kRum-Ring - og - gaaR syngeR gadeR omslyngeR (den
analoge oplevelse er ikke grænse-dragende, men
bruger også suffikserne - her for nutid og flertal). Er
det at gå for vidt? Eller et spørgsmål om det
oplevende gemyts oplevelses-radius?
Personligt oplever jeg resonansen og finder også i
dette perspektiv Niels Lyngsøs indledende tese
bekræftet: ”Lad det være en tese at jo tættere man
går på ordene, desto tættere kommer man på verden
og på den måde vi generelt begriber den.”
Den analoge oplevelse er netop inddragende,
medsvingende – resonerende.
Anden metafor domineres tilsvarende af ekspre-
merne ’(S)P(I)~spids’: Spir, SPyd og ’ST~stå/ lodret’:
Stå STenet midnaTS(krebsvendt) reT – og
(resonerende) - Til Troldelyd eT steneT.
Metaforens rum initieres af fire stavelser med I:
hvis, spir, til, mId med ekspremet ’I~Iillebitte’ i spir
som ekspressiv dynamo: i fugleperspektiv er spir og
spyd som prikker i gadernes og kirkens flader.
Til disse to - visuelle - oplevelsesstrukturer kom-mer
den tredje - auditive - der udtrykkes som ekspremet
’(K)L~klinge,lyde’ i -KLoKKens troLde-Lyd, idet de
rimende y’er svinger med: sYnger sYnger lYd spYd.
Også denne tredje, auditive oplevelsesstruktur
falder fint ind i den metafortænkning, som Lakoff
o.a. har afdækket. Niels Lyngsø refererer, at 1.
kapitel af Lakoff & Turners: More than Cool Reason -
A Fields Guide to Poetic Metaphor (1989)
“gennemgår diverse metaforer for Liv, Død og Tid”.
Og lyd udstrækker sig netop i tid, det er dens
væsen som frekvens, dvs. som hyppighed i forhold
til et tidsrum, hvilket Sophus Claussen også klart
angiver med midnat-: atter et punkt (mid-) i en flade
(-nat) - for nu at udtrykke tid i rummets termi-
nologi, som vores mentale bevidsthed hører
hjemme i: i det krumme og det rettes kendthed
(den perspektiviske, kendte 3. dimension (Gebser)
optræder det ukendte som foruroligende troldelyd
(den integrale, ukendte 4. di-mension), der banker
på i midnatsmørket, hvor lyden kan kile sig igennem
synets trygge vaneliv.
“Lad det være en tese, at jo tættere man går på
ordene - jo mere strengt tekstintern man er i sin
analyse - desto tættere kommer man bag om
psykologi, socialitet og historie - på verden og den
måde vi generelt begriber den”.
En givende tese - hvortil ekspremlæren yder sit.
(19.2. 1994)
Illustrationer til Den Pythagoræiske komple-
mentaritet. Ekspremerne ‘ST~ret’ & ’KR~krum’
Knuds Noter fortsætter på de følgende sider!
Stang og krans:

De tre ordklasser belyst af ekspremerne KR og ST. Fra

oven: Navneord- udsagnsord - tillægsord (substantiv-
verbum- adjektiv):

Ordklasse Nøgle
Syntesen mellem ST, 'det der STår' og KR, 'det Navneord Form en/ et stamme/ krone
KRedsformede', eksemplificeret ved en majstang: En Udsagnsord Bevægelse at stige/ kredse
STang med KRanse!! Tillægsord Egenskab at være stiv/ krum

Ordet omkring er ekstremt ekspressivt, det er

Ekspremerne blomstrer i botanikken! mættet af ekspremer for det runde og det
Se hvordan på www.kortlink.dk/72fr kredsende.
Af George Lakoff and Mark Turner: More than Cool
Reason - A Field Guide to Poetic Metaphor (Chicago,
London 1989): The Metaphoric Structure of a Single
Poem: William Carlos Williams’ The Jasmine
Lightness of the Moon…
As we have seen, the central metaphor of the poem
concerns force: the steepletop ornament trying to
hold back the lines of the steeple and the lines
escaping. At this point, that central metaphor is
picked up again:
But observe
the oppressive weight
of the squat edifice! Observe
the jasmine lightness
of the moon.
Weight is a downward force; something heavy pres-
ses down on whatever under it. The church is ‘squat’.
The choice of the word reflects its sound-symbolic
value. ‘Squ-‘ is an onset cluster that occurs in such
words as ‘squeeze,’ ‘squish’, ‘squash’, and ‘squint’,
where it has the semantic-value of ‘compression’. The
compression image evoked by ‘squat’ reinforces the
image of the church in the passage, which is one of
oppressive weight. The downward force of the
church is contrasted with “the jasmine lightness / of
the moon”…
Oversat: ’Squ-’ er en forlydsgruppe der forekom-
mer i ord som ’squeeze’, ’squish’, ’squash’ og
’squint’ hvor dets semantiske værdi er ’compres-
sion’ (sammentrykning/ kompression). (Det er
første gang jeg møder eksprem-analyse i kognitiv
sernantisk litteratur!) Ekspremologisk udtrykt:
’SQU~sammentrykke’, der kalder på en sammen-
ligning med den tilsvarende danske forlyds-gruppe
SKV. Opslag af de nævnte ord viser vej:
’squat’: hugsiddende, undersætsig, sammenkrøben
‘squeeze’: presse, klemme, knuge
’squish’ ~ ’squash’, ’squelch’
’squelch’: trampe på for at knuse, undertrykke helt:
’quell’ (Middle English: kvæle); kvase; svuppe,
frembringe slubrende, gurglende lyd.
’squash’: kvase, presse, mase flad; blød masse;
sjaskende lyd
’squint’: skele; se på med sammenknebne øjne.
Det ekspremologiske sammenfald mellem engelsk/
amerikansk og dansk er påfaldende, men måske er
der også forskelle, hvilket en grundigere
undersøgelse må afgøre. Betydningen ’sammen-
trykke’ er i hvert fald i dansk nært knyttet til KV:
’KV~sammentrykke’:
kvæle, kværke, kværne, kvase, kvæste, kvast,
kvalme (- i øvrigt modstillet ’KV~fri, levende’: kvik,
kvæg, kvie, kvinde), mens SKV er (endnu) mere
lydpræget:
’SKV~ der giver (upræcis) lyd’:
Skvatte, skvætte, skvulpe, skvadre(!), skvaldre(!) -
jævnfør ’squash’, der både betyder ‘kvase’ og
‘sjaskende lyd’, samt ’squelch’, der betyder såvel
‘kvase’ som ‘frembringe slubrende, gurglende lyd’ -
jeg hører en dansk kaffeslabberads med skvalder.
Hvilket lægger op til en sammenlignende eks-
premologi med i hvert fald alle indoeuropæiske
sprog som område - måske med alverdens sprog.
Kunne for eksempel ekspremet ’O~rund’, som
Sokrates omtaler i Kratylos-dialogen, være globalt?
(25.2.1994)
Ekspremet ’SKV(upræcis)skub/tryk der giver
(upræcis) lyd’ er en meget tæt komposition, der
forener tre to-klynger i én tre-klynge:
’SK~skubbe’: skubbe, skyde, skodde, skudder-
mudder.
’KV~kvase’: kvase, kvæle, kværke, kværne, kvæste.
’KV~fri, levende’: kvik, kvæg, kvie, kvinde
’SV~svulme/udvide’: svinge, svaje, svuppe, svulme,
svanger, svamp
---------------------------------------------------------------------------------
’SKV~(_)bevægelse med (_)lyd’:
skvatte, skvætte skvulpe, skvadre, skvaldre.
De to KV-ekspremer kommer begge til deres ret
her: både den igangtvingende og den frigørende
betydning. Sammen med SK- og SV-ekspremet
resonerer de mere eller mindre latent, når SKV-
ekspremet er virksomt. Bogstaverne er som tre
gode karakterskuespillere, der spiller optimalt op -
snart til hinanden og snart til hverandre - og derved
skaber et helstøbt fælles udtryk, ladet med
resonerende betydninger i skrevne og uskrevne
ord, i det åbenbare og det latente - som hardanger-
felen, hvor spillestrengene aktiverer de under-
liggende resonansstrenge, som til gengæld under-
støtter og bærer de spillede strenges klang frem, - i
et stadigt, levende vekselvirkende samspil.
(27.2.1994)
’in nihilo’ / ’inden i intet’
Det latinske nihil er en sammentrækning af ne
(ikke) + hilum (en smule). In nihilo betyder altså
egentlig ’inden i ikke en smule’. Tilsvarende er intet
opstået af udtrykket ’ne ein-gi’ (ikke nogen som
helst, bestående af den senere bortfaldne nægtelse
’ne’ + tal-ordet ’en’ + den almindelig-gørende par-
tikel ’-gi’ + intetkønsendelsen ’t’).
Her fungerer to ekspremer uanfægtet af 2000 års
interval: ’I~bittelille’ og ’N~nægtelse/ikke’.
Således oplever jeg:
’N~nægtelse/ikke-’ intonerer i Nihilo og resonerer i
iN og kalder på det forstærkende kontrapunkt
’I~bittelille’: In nihilo (- er det overdrevet at opleve
det afsluttende o som ekspressivt, idet vokal-
artikulationen fra de brede i’er bevæger sig mod
det lukkede i det runde o?).
Tilsvarende, dog i lidt anden rækkefølge oplever jeg
at det danske ’I~bittelille’ intonerer i det isolerede I
og resonerer i Inden i Intet forstærket af modspillet
fra ’N~nægtelse/ikke’ i iNtet, der resonerer i iNdeN (-
her oplever jeg at den ligesom vokalen i høj-
formante konsonant t spiller med i forsøget på at
udtrykke ’ingenting~noget der ikke er’).
Nihilisme - hvilket vellykket høj-ekspressivt ord. Og
hvilken selv-ironisk, dybt tragisk filosofi, der dog
lykkeligvis negerer sig selv: et forsøg på at ud-
trykke ingenting er dog noget - ret (eller slet?)
beset ikke uden komik. En nitte?
På nordsiden har erantiserne i to måneder muntert-
kækt trodset kulde og sne med livsens ukuelighed:
’Tro hvad du vil
- vi er dog til!
(12.3.1994)
Det mest givende og inspirerende udgangspunkt
for en eksprem-lære finder jeg i Michael
Aschenbrenners Das Doppelantlitz der Sprache
(Verlag Die Kommenden, Freiburg i. Br. 1952/1973)
og Die Sprache als Kunstwerk (Novalis Verlag,
Schaffhausen 1975). Aschenbrenner er inspireret af
Rudolf Steiner og levende: livsnær og sprognær.
Eksemplerne er naturligt nok over-vejende tyske -
og derved udfordrende: hvilke danske ord mod-
svarer? Og der er et væld af materiale, et ekspre-
mologisk eldorado - til overvejelse.
Den første bog har desuden en litteraturliste. Her
er rigtig meget at hente. Alt sammen tysksproget.
En central placering har for mig Otto Jespersens
artikel om vokalen i (Linguistica 1933), hvor han har
stillet sig den opgave at ”forsøge at vise, at vokalen i
som høj-foran-urundet og især i den snævre eller
tynde form meget ofte tjener til at angive det, der er
lille, spinkelt, ringe, ubetydeligt, tyndt og svagt.”
Artiklen er skrevet på engelsk og præciserer meget
klart forholdet mellem traditionel etymologi og
ekspremologi: ”Når jeg giver ordlister, hvori lyden i
har den anførte symbolværdi, må jeg samtidig straks
bede læseren undgå to mulige misforståelser:
For det første: jeg vil ikke sige at vokalen i altid
betyder lidenhed, eller at lidenhed altid angives ved
hjælp af i. Intet sprog er konsekvent på den måde:
det er nok at nævne de engelske ord big og small
eller at thick og thin har samme vokal. Dette viser
hvor absurd tanken ville være. For det andet: jeg
taler ikke om ordenes oprindelse eller etymologi. Jeg
siger ikke, at de har deres oprindelse i tidernes
morgen ud fra et ønske om at udtrykke små ting
symbolsk. Det er sandt, at jeg tror, at nogle af
ordlistens ord er opstået på den måde - mange af
vore i-ord er således af forbavsende sen dato, men
for mange andre ords vedkommende er det velkendt,
at vokalen i er sent udviklet, idet ordene tidligere
havde en anden vokal. Hvad jeg hævder, er da
simpelthen, at der er en eller anden forbindelse
mellem lyd og betydning i disse tilfælde, hvornår den
så end kan have taget sin begyndelse og hvor sen
denne forbindelse så end kan være. (-) Men jeg er fast
overbevist om, at det faktum, at et ord der betyder
lille eller lille ting, indeholder lyden i, at dette faktum
i mange eller i de fleste tilfælde har været stærkt
medvirkende til, at ordet har opnået folkets gunst.
Lyden har været en bevæggrund til, at netop dette
ord er valgt og foretrukket - og til, at man har
droppet brugen af andre ord med samme betydning.
Med andre ord: lydsymbolik gør nogle ord mere
egnede til at overleve og giver dem en betydelig
styrke i deres kamp for eksistensen.
På denne måde bliver sproget mere og mere rigt på
symbolord. Jeg tror ikke på en første gylden
tidsalder, hvor alt i sproget var ekspressivt og havde
præcise betydningsindhold, men snarere på en
langsomt fremadskridende tendens mod fyldigere,
lettere og mere adækvate udtryk (også emotionelt) -
og i denne udvikling udgør det voksende antal
lydsymbolske ord et ikke ubetydeligt element.”
Grundlæggende væsentlig er også orientalisten
Hermann Beckhs Neue Wege zur Ursprache
(Urachhaus, Stuttgart 1921/1954):
“Ordet etymologi er græsk og kommer af etymos,
der betyder sand, ægte, virkelig. Alene i ordet ety-
mologi ligger, at den konventionelle ordbetydning
ikke fortæller os den egentlige sandhed om ordet, at
vi må trænge dybere ind for at komme til ordets
udspring eller oprindelse, om vi vil erkende dets
sande betydning, indhold og værdi.”
Hermann Beckh citerer digteren Novalis’ frag-ment:
“Etymologi er forskellig - genetisk – pragma-tisk” og
kommenterer: “Som udtrykket “genetisk etymo-
logi” (af græsk genesis oprindelse2) peger på sam-
menhængen mellem lyd og lydbetydning, således
peger udtrykket pragmatisk etymologi (af græsk
pragma: det gjorte, det skete, handlingen, jf. indisk
karma) på det allerede skabtes videre skæbne på
dets vej gennem tid og rum, så at sige ordets karma,
efter at det er blevet grebet af de kræfter, der
udvisker og tilslører ordets åndelige oprindelse.”
Og Hermann Beckh afslutter sin artikel således:
“Måtte disse betragtninger give en impuls til tanke-
mæssig forarbejdelse af det her antydede, så det blev
muligt at grundlægge en dybere sprogvidenskab, der
- med fuld hensyntagen og kendskab til alt det, som
ydre sprogsammenligning og historisk etymologi kan
lære os - forstår at forbinde dette på rette måde med
det, som en dybere, tankestærk indføling i lyd-
betydningerne, i hele sprogåndens virke, formår at
åbenbare os om ordets og sprogets hemmeligheder.”
’Pragmatisk (~diakron) etymologi’ repræsenteres
på dansk ved den ’Dansk etymologisk ordbog’ af
Niels Åge Nielsen, nyudgivet som ’Ordenes Historie’
i forbindelse med Den Store Danske Encyklopædi.
’Genetisk (~synkron) etymologi’ venter på sin be-
vidstgørelse i en “Dansk ekspremologisk ordbog”,
en kommende ekspremologi-forsknings opgave.
(23 .3.94)
KøRe i KaRRusel
Dansk karrusel modsvares af fransk carrousel:
ringridning (-splads); karrusel(bane) og af italiensk
carosello: kørsel i ring; rundkørsel; ridestævne.
Ordet stammer fra arabisk kurradsch: leg med
træheste, som er ordets pragmatiske/ diakrone/
historiske etymologi. Ordets genetiske/ synkrone/
aktuelle etymologi gemmer sig i den faste vending
køre i karrusel - og i den almindeligste reaktion på
spørgsmålet “hvad er en karrusel?“, hvor det
gængse svar er “noget der kører rundt!” ledsaget
af pegefingerens talende cirklende bevægelse.
Vendingen køre i karrusel er klart ekspressivt redu-
plikatorisk (2.2.94): det gentagne ’R~bevægelse’ der
indgår i det ligeledes gentagne ’K(-)R~kredse’:
KøRe i KaRRusel.
Her er to sandheder om ordet: en pragmatisk/
historisk/ diakron og en genetisk/ aktuel/ synkron.
Af forskelligt indhold, men begge sande, lige-
værdige - og komplementære, så det er nær-
liggende at udvide Novalis-fragmentet til:
Etymologi er forskellig - pragmatisk og genetisk -
og komplementær!
Dansk rotor er anderledes enkelt: af latin rota: hjul,
med aktuel betydning: “roterende del af en motor
el.; (spec.) helikopter-’propel’ “. Her er næ-sten
diakront- synkront sammenfald. Absolut
overensstemmelse (det danske ord kommer af det
latinske) er der mellem dansk rotere og latin rotare
med fælles betydning: dreje sig om sin akse, snurre,
køre rundt. Og mens køRe Rundt fordeler den
ekspressive reduplikation på to ord, holdes
reduplikationen inden for enkeltordets rammer i
RotoR og RoteRe.
Den diakron-synkrone korrespondens i rotare/
rotere oplever jeg sådan, at ordet - så vidt vi kan
spore det tilbage i tiden - er født fuldbårent: form
og indhold er i harmoni og ændrer sig ikke
(væsentligt) igennem årtusinder: ordet er helt. Og
her tror jeg at ekspremet ’R~rund bevægelse’ er
fundamentalt: ordet er rigtigt, det er stærkt, det er
konkurrencedygtigt, det er ”velegnet til at
overleve” og har råstyrke i “kampen for eksi-
stensen “(Jespersen).
Anderledes måtte det arabiske karrudsch på ind-
vandrervilkår bakse sig igennem til ny kulturel form
og betydning og har nu måske endegyldigt fundet
sig selv og sin råstyrke - som i denne herligt
ekspressive og dobbelt reduplikative sammen-
sætning: kærlighedskarrusellen: det første k-r
bringes til resonans af det sidste ’K(-)R~kredse’
med følgende sekundær resonans også redupli-
kativ - af ’L~bølge’: KæRLigheds-KaRRuseLLen, der
ofte minder om Russisk RouLette... eller vi La ‘R
RuLLen gå...
Var det at gå for langt: kan “L~bølge” resonere på
’KR~kredse’? Hertil: Michael Aschenbrenner ord-ner
konsonanterne i læbelyd, ganelyd, tandlyd, næselyd
og - rytmiske lyd~ ’bølgelyden L’ og ’det rytmiske R’.
(At det græske Hrhythmosu betyder bølge-
bevægelse, bekræfter de to lyds samhørighed, men
kræver også en en anden karakteristik af R-lyden,
måske bedre ’det drejende R’?) De to lyds nære
slægtskab ses af begges hyppige brug i iterativer=
frekventativer (i Dansk etymologisk ordbogs artikel
om -re har 32 af 46 noterede iterativer også bog-
stavet l: ’iterativ reduplikation’) og af, at de hyppigt
alternerer (latin arbor = italiensk albero: træ).
I rulle er begge rytmiske lyde aktive som eks-
premer: ’R/L bevægelse’, og ’R~dreje’ udtrykker
bevægelsens art, som LL så understøttende
resonerer: RuLLe. På Cloettas DSB-reklame for
chokolade var alt rundt: bogstaver, rullerne,
pastillerne - og navnet roulette. Espressivissimo!
(Roulette i guffen gir grunker i skuffen).
Nudansk Ordbog anfører en række eksempler på
brugen af rulle (der i øvrigt er en sen efterkommer
af latin rota: hjul - og således i familie med rotere) -
in extenso:
årene ruller; tordenen ruller; lad pengene rulle; rulle
på r ‘erne; rulle med øjnene; blodet rullede raskere i
årerne; rulle en film; rulle vasketøj; hun ruller sig for
at holde sig slank; sømanden blev rullet i Nyhavn;
rullende materiel; rullende trappe; rulle persien-
nerne ned for solen; rulle dej ud; rulle sig ud; det går
livligt til, når han rigtig ruller sig ud.
Vendingen årene ruller er så øre-ret, at jeg reagerer:
“Ja naturligvis, hvad skulle de ellers - for år er jo
runde!”
Her må ekspremet ’R~dreje’ i ruller resonere retro-
gradt (musikalsk: krebsvendt) i årene, idet ven-
dingen af øje og øre sanses sekventielt/ lineært
men af sindet opleves radiært/ holistisk: det er faste
vendingers væsen, de er organiske helheder, netop
vendinger, på latin ’versus’: vers, og derved løsende
sig af den sekventielle tids prosaiske tvang (latin
prorsus: fremadrettet) for at nærme sig den dybere
virkelighed, poesiens radiære tid (græsk poiein:
skabe).
De fleste øvrige eksempler indledes med rulle, som
slår ekspremet an, hvorpå resonansen også kan
sanses prosaisk-sekventielt, mens vendingen
etableres auditivt/ visuelt/ motorisk (!)/ kinæstetisk
(!), før den - efter at være udtrykt – opleves poetisk-
radiært: RuLLende mateRieL, RuLLende tRappe.
Udtrykket blodet rullede raskere i årerne er helt spe-
cielt med det initierende ’R~bevægelse’ efterfulgt
af fire resonerende r’ er. Om udtrykket skifter til
nutid er der endda fem, med morfem-deling bliver
det: blod-et rull-er rask-ere i åre-r-ne: tre
ordstammer (rull-, rask-, -ere) og tre bøjnings-
endelser (-er: nutid, -ere: 2. grad, -r-: flertal) med alle
tre hovedordklasser repræsenteret. Hvormed
komplementariteten analog-digital aktualiseres.
Det skabende - det poetiske er i sit væsen ind-
dragende, associerende, forbindende og skelner
ikke mellem ordstammer og endelser. Er ekspremet
anslået, resonerer også endelserne. Et prægnant
eksempel er ordet rotorer, morfemdelt rot-or-er:
’R~dreje’ anslås af stammen rot-, aflednings-
endelsen -or (nomen agentis) resonerer, efterfulgt
af den ligeledes resonerende bøjnings-endelse -er
(flertal). Tilsvarende i rot-er-er med stammen rot-,
afledningsendelsen -er- (udsagns-ord) og bøjnings-
endelsen -er (nutid).
I modsætning til ekspressive ord med deres ana-
loge processer fungerer aflednings- og bøjnings-
endelserne afgrænsende, dissocierende, adskil-
lende og sekventielt regelbundne, fx virk-som-hed-
en, ikke hed-som-en-virk. Denne strikt sekventielle,
aldeles slingerløse digitale funktion er helt prosaisk
i sin regelbundne fremadrettet-hed (‘prosa’ af
prorsus: fremadrettet) og vidunderlig som komple-
mentaritet til ordenes permanente poetiske re-
generation, deres - daglige tilblivelse som altidig
genesis.
Netop denne forskellighed, hvor det forbindende
(analoge) matcher det adskillende (digitale) er ka-
rakteristisk for komplementaritet. Ikke modsathed,
som er dualitet. Netop forskellighed, som er for-
eningens forudsætning, i foreningen udfyldende
hinandens ikke-væren. Det er yin & yang: der må
være to om det.
(25.3.1994)
Den nordiske sang er en ung.. (2)
Har man sagt A, har man også sagt… ko!
Og det skal forstås sådan helt bogstaveligt:
I de første alfabeter betød det første bogstav,
Aleph/ Alfa, ganske enkelt ko eller okse, og tegnet
viser såmænd et stiliseret kohovede:
… som det fremgår, har tegnet med sine horn
gennem tiden foretaget en veritabel kovending!!
: Også i de gamle nordiske skriftsprog var koen
det vigtige begyndelsespunkt: I futhark’en –
runealfabetet – var første bogstav fehu, som
ganske enkelt symboliserede koen som husdyr.
Med andre ord: der er ingen tvivl om, at for to-tre
tusinde år siden, mens denne tegnkode og måde at
tænke på etablerede sig, havde koen en meget
vigtig plads i menneskers bevidsthed.
Ymer dier Audhumla. Nicolai Abildgård, ca. 1775, Statens Museum for Kunst
Her ses Ymer ved yver. Jætten har ikke kun lagt navn
til et syrnet mælkeprodukt, men er for så vidt ophav
til hele den skabte verden foruden menneskeslægten,
som det vil fremgå af de gamle nordboers
skabelsesberetning:
I tidernes morgen var intet til. Der var hverken land eller
hav eller kølige bølger. Der fandtes ingen jord, der var
ingen himmel. Der var kun det uendeligt tomme rum –
Ginnungagap.
Det store tomme rum lå mellem isens land Nifelheim i
nord og varmens land Muspelheim i syd. Den varme ild
fra Muspelheim blandede sig med den kolde is fra
Nifelheim, og på den måde opstod livet.
Da isen mødte varmen, begyndte den at smelte, og af
smeltevandet opstod et menneskelignende væsen –
jætten Ymer. Mens Ymer lå og sov voksede der af sve-
den fra hans armhule en mand og en kvinde frem. Fra
disse nedstammer jætterne.
/ Skye En ko med navnet Audhumla blev som Ymer dannet af
smeltevandet. Ymer levede af den mælk, som
strømmede fra Audhumlas yver. Koen selv fik næring
ved at slikke rimfrost af en sten. Da den slikkede blev
Buri skabt ud af stenen. Buri blev forfader til gude-
slægten aserne, idet hans søn Børre giftede sig med
Bestla, og sammen fik de sønnerne Odin, Vile og Ve.
De tre gudesønner dræbte Ymer og dannede bagefter
verden af hans krop. Ymers blod væltede ud over hele
Ginnungagap og lavede oversvømmelse. Alt blev som
hav, og Odin, Vile og Ve skabte landjorden af Ymers
kød, så de fik fast grund under sig. Derefter smed de
Ymers vældige knogler til side og dannede af dem
bjergkæderne til værn mod havet. Hans hjerneskal var
stor nok til, at der kunne bygges en himmel over jorden.
Hjernen rev de i stykker og kastede stykkerne op i
luften, hvor de drev om som skyer.
Af ildgløder, som føg ind fra Muspelheim dannede de
stjernerne på himlen. Men rigtigt lyst blev der først, da
de lavede en vogn, forspændt med en skinnede hest,
der løb hen over himlen. Hesten kaldte de Skinfakse, for
derfra kom dagslyset. Men når den gik af himlen, blev
det nat. Da sendte de en anden vogn af sted med hesten
Rimfakse. Den lyste mindre og gav ikke varme. Fra den
dryppede der rim ned over jorden. Nu havde de lys og
fast grund og kunne fortsætte med at skabe.
Jorden blev grøn, græs og træer skød frem.
Da Odin, Vile og Ve så et par træstammer ved stranden,
formede de af disse skabninger, som lignede dem selv.
De skulle ikke være så store som aserne, og de skulle
ikke være jætter, men små og smukke mennesker. De
tre gudebrødre dannede dem og gav dem liv og ånd. De
kaldte dem Ask og Embla. Ask var en mand og Embla
var en kvinde.
Nu var der guder, jætter og mennesker!
I forlængelse af det shamanistiske tema i artiklen med samme
titel i forrige nummer, er det oplagt at se den gamle nordiske
kosmologi i spejlet af den shamanistiske: de tre verdener,
verdensaksen osv.

Klassisk svensk fä-bodsdrift. Fä betyder kreatur, bod er et lille hus
eller skur. Bemærk også, at ’boskab’ på svensk betyder kvæg!
Tilbage til køerne som oprindelse til lidt af hvert:
Fehu, det domesticerede kvæg, som lægger hoved
til runealfabetets begyndelse, findes såmænd i en
form tæt på den oprindelige i den svenske sæter-
kultur, hvor kreaturerne om sommeren gennedes
op på fjeldets græsninger, og menneskene fulgte
med op til fä-boderne, hvor en særlig kultur har
udspundet sig gennem århundrederne, indtil den
svandt hen med industrialiseringen. Det har
naturligvis handlet om sløjd og husflid, men først
og fremmest har det handlet om at udnytte den
rigdom af mælk, der flyder fra dyrene i denne
periode.
Tula hem och tula vall, tula långt åt mossen.
Kål fick jag när jag kom hem, kål fick jag i påsen.
Mjölken var båd' gul och blå, osten såg jag lita å,
smöret smakte jag aldrig.
Selvom teksten til den kendte vallvisa her gives i to
varianter, skulle budskabet være klart og universelt:
Det er ikke altid dem, der arbejder hårdest for at
udvinde rigdommen, som får den bedste del af den!
Sæterpigen lever i pendulfart mellem bod og vall,
mellem hytte og sæter – men i hendes madpose er
der mere kål end nærende mælkeprodukter!
Hør Alice Babs’ fortolkning, som dog ikke virker
specielt rustik og autentisk: www.kortlink.dk/6urn
Musikalsk er det så svensk, som det næsten kan
blive: e-mol i tre-takt!
På følgende tre links er der flere eksempler:
Liten oxe, liten ko, vallvisa, Dalarna:
www.kortlink.dk/6uqx
Jag vil gå vall: www.kortlink.dk/6ur7
Kulning: www.kortlink.dk/6uqz
Sang var ikke blot noget, som omhandlede dyrene,
men tilligemed et arbejdsredskab, hvor man med
syngende råb i et meget højt leje kunne lokke
kreaturerne hjem til boden eller sågar til at flytte sig
fra en sæter til en anden. Denne sangform kaldes
kulning (formentligt af ko). I Norge hedder det
kaukning, som ganske enkelt betyder råb, og på
dansk findes begrebet kolokkeråb.
I Dalarna og Jämtland har
man – helt tilsvarende Al-
ernes sæterkultur - dyrket
de mest sindige og højt-
ydende køer og geder, og
markeret deres status som
førere af flokken med
klokker.
Mange af kaldene inde-
holder navne på de dyr,
som fører flokken, og hvis
klokker er stemt, så
sæterpigerne (der er tale
om kvindernes domæne)
har kunnet følge deres dyrs
bevægelser. Sangen har
også haft til funktion at
skræmme rovdyr.
Kreaturerne har svaret med egne stemmer på
sangen, som således er blevet en komposition, hvor
naturens riger indgår, fra fjeldenes og skovenes
ekkoer til dyr og mennesker.
Førerko og -ged er naturligvis blevet hædret, og det
samme er de dygtigste hyrdinder, også når det
gælder kraft, skønhed og effektivitet med stem-
men. På den måde er sangen blevet en skattet kul-
turarv, som har præget den nordiske musik med
sine karakteristiske melodilinier og ’blå’ toner.
Kulning er et raffineret melodisk signalsystem med
et væsentligt element af improvisation. Lokke-
råbene kan være signaturer, som har tilhørt enkelt-
personer eller er blevet videregivet i familier gen-
nem generationer. Det betyder også, at familiens
kreaturer har genkendt akkurat de lokkeråb, de
skulle respondere på.
Meget af sangens udtryk gives af omstændig-
hederne: Det er oplagt, at de høje toner ganske
enkelt bærer længst, og der er også her ligheder
med Alperne, hvor jodlen jo præges af spring mel-
lem oktaver og registre.
Den kraftfulde og vibratofri ansats kræver sin
kvinde – råbene kan nå en styrke på 125 dB, bety-
deligt højere end forsvarets sirener! – men når man
først har lært sig at stå det rigtige sted i strømmen,
vil mange af tonetrinene give sig selv, der vil ikke
være tid til tøven og tvivl - som når fiskemanden,
banan-handleren eller mor-barn råber mellem vin-
due og gård: ”Sild er godt!”; ”Ole, du skal op at
spise!”
… giv dig selv muligheden for at prøve det (igen)!
Såvel i baggård som i fjeld har man mulighed for at
(gen-) opdage, at kroppen – hvis man ikke er for
fremmedgjort i den mht. sang – hurtigt stiller sig
ind efter akustikken, så fraser og toneleje helt
organisk tilpasser sig miljøet.
Mit eget møde med svensk sætersang skete i 1997
gennem Helle Thun, som efter syv år i Sverige ville
opdyrke sin storby-identitet og tog til København
bl.a. for at finde nogle at synge overtoner med. Det
fandt hun med ensemblet Zeismos, som jeg var del
af, men det viste sig snart, at der flød en mere
inspiration fra det, hun havde lært sig i Sverige. Hun
står hverken med teknik, klang eller udtryk tilbage
for nogen af de svenske kulere, jeg har hørt, og så
er der dømt gåsehud, for kombinationen af kvinde-
kraft med skønhed og ynde er sjælden og vel-
gørende i en ellers noget overfladisk kultur.
Selvom Helle har udviklet sin stemme i et væld af
andre sammenhænge - eksperimenter såvel som
skønsang - har hun heldigvis holdt ved denne sær-
prægede, urnordiske sang og undervejs har hun
undersøgt de hjemlige paralleller, som man bl.a.
finder spor af tilbage til vikingetiden.
Nedenfor er et eksempel på et gammelt dansk ko-
kald:
Lurvelov, lurriva lænne, hwor ær do henne?
lurvelov, lurrivalé, ka' do høre det?
Lurrivalov, lurriva løwel, i Gammelbedskov høwel.
Lurrivalov, lurrivalé, ka do høre det.
Lurvelov, lurriva løwer, kom hier øwer.
Lurrivalov, lurrivalé, ka do høre det?
Lurvelov, lurriva lækken, blyw ner ve bækken.
lurrivelov lurrivalé, ka do høre det?
Helle Thun
Læs artiklen fra Øresundstog-magasinet NxtSt med
kulerne Lotta Folkesson og Helle Thun på
www.kortlink.dk/7258
Optakt til følgende artikel: Er du musikalsk?
Musens Sang
Børge Müller/ Kai Normann Andersen, 1951
Video: www.kortlink.dk/6xf5
En enlig lille muse har det svære’, end man tror.
Man befinder sig skidt mellem himmel og jord.
Man slider og man slæber, men hvad skal man stille op
med sit gode humør og sin medbragte krop?
Man var så oplagt til alt, da man kom,
men det er der ingen, der bekymrer sig om.
En muses liv og levned, det betyder ikke spor.
Man er bare et fnug mellem himmel og jord.
En muse er en pligtopfyldende lille meteor,
hun er altid på fart mellem himmel og jord.
Hun kommer, når der kaldes, og hun ofrer hvad hun kan
om det så er sig selv, for at frelse en mand.
Ak, med hvad har man så ud af sit job?
Kun vrøvl og spektakler og så skal man op.
De småting, man har ordnet, nævnes ikke med et ord,
man har kun gjort sin pligt mellem himmel og jord.
Der er mænd nok her i verden, en er lille en er stor,
og de lover én alt mellem himmel og jord.
Men manden – ham den rigtige – der får pulsen til at slå,
det er ham som man ved, at man aldrig kan få.
Jordiske piger til alteret går,
så langt er der aldrig en muse, der når.
Så muser de må hellere blive hjemme, hvor de bor,
de får hjerterne knust mellem himmel og jord.
Bodil Kjer som musen i ’Mød mig på Cassiopeia’
Er du musikalsk?
En tekst- og billedmosaik af Skye Løfvander
… måske du vil kigge ned, beskæmmet og ærgerlig,
hvis du ikke kan læse noder, tælle takter, finde
rundt i akkordgange… eller bare synge rent!
Men fat mod, måske er der trøst at hente!
Se blot engang, hvad Politikens Nudansk Ordbog
skriver under opslaget musikalsk:
Adj., ntr. d.s. (fra tysk musikalisch, latin musicalis afl. af
musica musik) være m. have sans for musik.
I første omgang hæfter jeg mig ved det med
sansen, for måske er musikalitet slet ikke noget,
man kan lære, men snarere opdyrke og udvikle. Og
allervigtigst handler musikalitet nok slet ikke kun om
musik i snæver forstand, men på et dybere plan om
sans for timing og situation, at være rette sted på
rette tid - og så kan det såmænd handle om politik,
lystfiskeri eller børneopdragelse.
Man kan ikke læse sig til at blive et helt menneske.
Lige så lidt kan musikalitet i denne dybere forstand
være noget, der blot indlæres gennem skalaer,
rytmeklap og hørelære, nej det må udfolde sig gen-
nem livet. Når dette er sagt, vil de fleste af os både
for egen skyld og for at skabe et meget vigtigt fæl-
les fundament og forståelsesramme, have endog
meget stor gavn af i en god atmosfære at sysle med
den slags øvelser. Blandt de kulturelle fremskridt,
den senere tid kan bryste sig af, er udbredelsen af
den aktive babyrytmik absolut ikke det mindste –
og at vi udvikler vores forståelse af lærings-former
og -miljø må findes blandt vores vigtigste priori-
teter på såvel individuelt som samfundsplan.
Vi lever stadig i en skriftkultur, men den er under
hastig forvandling gennem en digital billed- og lyd-
storm. Det er forståeligt, at der er trang til at spille
på andre strenge end ordets og rationalets, som
har præget de seneste par hundreder år, og be-
tydet, at vi kom ud i et ekstrem, hvor mange for-
veksler tonen med noden, tanken med tegnet. For
musikken er ikke død disciplin og sanseløs gen-
tagelse, men en vågenhed overfor det, der er.
Foruden sans for timing og situation er musikalitet
en evne til at forbinde den vågne tilstedeværelse
med egne følelser og indre struktur… det som
nogle måske vil kalde sjæl – at man også er til stede
på rette måde! Dette ord kommer i øvrigt af modus,
som i musikken kan være en regel for kombination
af et udvalgt tonemateriale eller en rytmisk formel.
Hvis man er heldig eller begavet kan man måske
tilmed give det et udtryk eller sågar formidle det
videre til andre... Lad os se lidt mere på den
mekanisme:
Anima betyder at gøre levende: en animator skaber
’levende billeder’ og fra fransk har vi animere, som
jo betyder at opmuntre eller tilskynde. Bogstaveligt
har anima med livet gennem ånde-drættet at gøre,
den ånde som gør, at dyrene – det animalske rige –
bevæger sig selv, og ikke som planter blot lader sig
udfolde. Det kan så virke lidt forvirrende, at det
ikke er Ånden (med stort!). Via dybdepsykolgi har
anima-betegnelsen vundet ind-pas som betegnelse
på det kvindeligt-sjælelige i mandens indre væsen.
Og hvis man betragter forestillinger om sjæl-krop-
ånd står denne sjæl mellem Ånden og kroppen som
en motiverende instans, som animator:
Tobias Schütz: Harmonia macrocosmi cum microcosmi
(Harmonien mellem mikro- og makrokosmos), 1654. - Et ver-
densbillede som det kunne se ud til og med renæssancen: Der er
fire elementer: jord, vand ild og luft (nederst til venstre) og tre
kvaliteter/principper: kvik-sølv, salt og svovl (astrologiens
bevægelig- fast- kardinal/ sjæl- krop- ånd, nederst til højre).
Kosmos flankeres af hhv. Hermes Trismegistos, den myto-logiske
ophavsmand til Smaragdtavlen (”Som foroven, således også
forneden”) og Paracelsus (”Adskil og bring til modning”).Gud,
faderåndens hånd, styrer Anima, sjælen, som igen be-væger (jf.
at animere) det jordiske menneske.
Vi sporer os hermed ind på de forestillinger, der
lejrer sig om oprindelsen til vores musikbegreb,
men lad os gå mere direkte til sagen:
Græsk musikē fem. af adj. musikos afl. af músa muse;
egl. ’musernes kunst’.
Musik har altså med muserne at gøre og har der-
med samme rod som mosaik og museum. Muserne
var der ni af i den græske mytologi, de er gudinder
for musik og videnskab, som inspirerer kunstnerne.
Men hvad sætter dem selv i gang? Vi bevæger os
videre ad de græske stier: Aristoteles kommer i sin
filosofi frem til, at universets overordnede udvikling
har to grænser, som sættes af substans og form.
Med andre ord forudsætter tilblivelse et laveste
punkt, primær substans, og et højeste punkt, som
han kalder ’den ubevægelige bevæger’.

En
kosmologisk tavle fra Franchino Gaffurio: Practica Musice,1496,
hvor de syv himmellegemer og fiksstjernehimlen symboliseres
længst til højre. De forbindes med oktavens syv trin og
kirketonearterne og længst til venstre muserne, som våger over
de kunstarter, der kommer til udtryk gennem bevægelse (anima,
sjæl). Apollo er placeret på ’primum mobile’ den først bevægede
sfære, øverst med sin lyre. ’Mentis Apollineae vis has movet
undique musas’ betyder, at Apollons ånd styrer muserne overalt’.
Som solgud bevæger han sig naturligvis på himlen, men som
musernes fører residerer han ubevægeligt på sin trone. Han
sender den trehovedede slange (fortid-nutid-fremtid/ rummets
tre retninger) ned gennem sfærerne og de fire elementer. Der er
en Thalia, komediens muse, længst nede under jorden og en
Thalia, en af de tre gratier (som inkarnerer ynde, skønhed,
gavmildhed, charme) højst oppe ved Apollons højre hånd!
Apollon spiller lyre og udtrykker og skaber gen-nem
sit spil den ophøjede orden og harmoni -
Kosmos! Men han har også en modpol, hvis pibe
har en anden lyd:
Når det kommer til musik kan mennesket – som
slaven på relieffet - være spændt ud mellem den
apollinske orden og æstetik og på den anden side
den dionysiske hæmningsløshed, som lader hår og
sanser flagre, blæser på æstetikken og lader giver
los – i retning af kaos!
Musikkens bevægelse gennem de sidste hundrede
år har med swing og ’negermusik’, Elvis’ hoftevrik,
Beatles-hår og hårdt pumpende bud-skaber om
drift og sex været i konstant flirt med Dionysos og
trangen til sanselighed efter en epoke, hvor fin-
kulturens dyrkelse af den dannede kunstmusik
dominerede. Og jeg har vel mødt mange klassisk
skolede musikere – også meget dygtige – som var
kørt sur i disciplinen, i skalaerne og dyrkelsen af
æstetik og form, der så raffinerede de end er, kan
ende som spændetrøjer. Man har længtes efter
plads til det personlige udtryk, til at lade sig føre af
musikken, til improvisation…
Men jeg har omvendt mødt lige så mange glade
hippier med flagrende hår og sind, hvis udtryk
langsomt er kørt ind i en rille, og hvor umiddel-
barheden er blevet til rutine, ligesom oprøret fra de
seje drenge med læderjakker, trommer og guitar-
fræs. Mange af dem har søgt og fundet ny næring
inden for en traditions rammer… Og ved en smule
disciplin.
Og problemet med den moderne ’sanselige musik’
er akkurat, at den ikke i dybere forstand fungerer
på sanselighedens præmisser. Som vi har set, hand-
ler musik om belivelse, ikke bedøvelse!
’Det indre rundhyl’ – tinnitus – er blevet næsten lige
så udbredt som tømmermænd, og vi for-holder os
ofte til fænomenet med det samme skuldertræk,
men begge dele gør os i alvorlig grad døve for livets
dybere musik, som i bund og grund opleves
gennem sanserne! Og vi bliver altså heller ikke
nødvendigvis mere musikalske af MP3-implantater i
ørerne!!
Mennesker har mulighed for ikke at blive slaver af
spændingen mellem drift og orden, og personligt
har jeg oplevet gang på gang, at denne for-
bandede mekanisme netop kan ophæves gennem
den sande musik: Den hvor der er plads til både det
velordnede og det utøjlede, til det personlige og
det universelle, til musiker og lytter. Den musik som
ikke forstiller sig, men giver udtryk for musikerens
sjæl og den kultur, den er lejret i og – meget vigtigt
– lidt til!
Denne musik skal gives plads, når vi finder den
sammen. Det gælder liv eller død!
Grundbegreber i Dhrupad
Ashish Sankrityayan
Oversat af Skye Løfvander
Dhrupad og khyāl er de to former for klassisk sang
med rødder i det nordlige Indien. Dhrupad er den
ældste af de to, og nød en udstrakt popularitet
indtil det syttende eller tidlige attende århundrede,
hvorefter den svandt hen, mens den mere
underholdende khyāl-stil vandt frem.
Dhrupads tilbagegang er tilmed accelereret gen-
nem de to sidste århundreder, hvor mange af dens
udøvere er gået over til den nyere form, som vandt
stadig større popularitet og fandt mere støtte.
Dhrupad bevarede dog sin position inden for
enkelte større hoffer, især i Rajasthan og Bihar,
hvor traditionen fortsatte indtil 1940’erne, da disse
stater blev optaget i det moderne Indien.
Perioden fra den indiske uafhængighed til moderne
tid har været meget vanskelig for denne kunstform,
da hele dens overlevelse blev sat på spil i et
samfund, hvor den ikke længere nød popularitet,
og havde behov for at blive understøttet af den nye
herskende klasse af bureaukrater og politikere,
som, i modsætning til dens tidligere aristokratiske
beskyttere, slet ikke forstod den.
Der er nu meget få udøvere af dhrupad tilbage i
Indien, og som det kan forventes i en sådan situa-
tion, sker der en enorm fragmentering af kundskab
om denne kunst, selv blandt de tilbage-værende
udøvere.
Manglende kundskab har nu nået et punkt, hvor
det selv i kredse af musikere og musikteoretikere er
vanskeligt at finde en ordentlig definition på, hvad
dhrupad er, og hvad der adskiller den fra dens
senere afledning, khyāl.
Det er meget almindeligt i Indien at finde dhrupad
beskrevet inden for den begrebsverden og gram-
matik, som knytter sig til khyāl. De fleste beskri-
velser omhandler de oplagte strukturelle forskelle
og lægger vægten på, at man i dhrupad undgår
ornamentik og melodiske udtryk som murki,
khtatka og phirat samt de meget hurtige passager
kaldet tan, som er karakteristiske for khyāl.
Dhrupads tilbagegang i løbet af de seneste to år-
hundreder hænger, som jeg ser det, sammen med
det paradigmeskift inden for indisk musik, som
gjorde det accepteret for musikken at have en
primært underholdende rolle. Dette er en tendens,
der hersker generelt i dagens indiske musik, og som
hindrer ethvert forsøg på at genoplive dhrupad-
traditionen eller blot lade den blive emne for et
seriøst studium.
Til gengæld har dhrupads sofistikerede musikalske
principper, og dens hensigt at opløfte uden
nødvendigvis at underholde, som inkarnerer hele
den indiske spirituelle tanke, fundet en voksende
accept og beundring i vesten. Siden de første besøg
af de ældre Dagar-brødre i 1960’erne og Alain
Danielou gav liv til den første interesse, har mange
sangere optrådt her, og antallet af koncerter,
workshops og seminarer overgår nu i betydelig
grad det, som finder sted i Indien. Det vil ikke være
en overdrivelse at sige, at den vestlige interesse har
gjort dhrupad-sang til en mere levedygtig profes-
sion for dens få tilbageværende udøvere.
Rahim Fahimuddin Dagar
Ud fra den erfaring, jeg har samlet under forskellige
af Dagar-familiens mestre, og i særlig grad hos
Rahim Fahimuddin Dagar, som er det ældste over-
levende medlem af denne familie af dhrupad-
musikere gennem generationer, vil jeg sige, at den
grundlæggende egenskab, som karakteriserer
dhrupad og adskiller den fra andre former for sang,
er anvendelsen af de tre vediske accenter, udātta,
anudātta og svarita og den komplekse dynamik og
musikalske muligheder, som de afføder.
Den fundamentale rolle, som disse tre accenter
spiller i dhrupad, er faktisk basis for hele kunst-
artens struktur, for accenterne definerer møn-
strene i opbygningen og den interne dynamik i de
melodiske fraser.
Dynamikken i den form for lyd, der anvendes i
dhrupad går tilbage til indsigter, som inkarneredes i
de vediske recitationer og Sanskrits grammatik, og
fører også frem til rāga-konceptet.
Anvendelsen af disse accenter er også det
tydeligste tegn på, at dhrupad har udviklet sig fra
den vediske sang. Deres betydning understreges af
de talrige henvisninger til dem i tekster med
traditionelle dhrupad-kompositioner, for eksempel
angives de tre vediske accenter sammen med ti af
de klassiske ornamenter, som anvendes i dhrupad-
sang, i en rāga Rupavati-komposition i Dagar-fami-
liens repertoire, som tilskrives dhrupad-sangeren
Adarang fra det attende århundrede og som citeres
af Sanyal og Widess 1.
Udātta, anudātta og svarita defineres i Ashta-dhyayi
af Panini, som tilskrives skabelsen af grammatikken
for det klassiske Sanskrit. Det følgende er for-
klaringer af Paninis sutraer, idet accenterne defi-
neres ud fra værket Mahabhasya, som er Patanjalis
kommentar til Ashtadhyai:
Det, som i udtalen artikuleres fra et højere sted
kaldes udātta, det, som artikuleres fra et lavere
sted kaldes anudātta og det, som udtales med et
sted mellem de to, kaldes svarita. En tilsvarende
definition findes i Śukla Yajurveda Prātiśakhya 3.
Eksempel på noteret vedisk messesang med anvendelse af de tre accenter.
Udātta, anudata og svarita refererer her til de af
lydens dynamikker som ledsager udtalen af San-
skrit med ændringer i mundens position, som kor-
responderer med de forskellige typer lyde – gut-
tural, palatal, cerebral, dental and labial. I dhrupad-
sang udvides denne liste af positioner til: bugen,
hjertet, halsen (guttural), ganen (palatal), læberne
(labial), tungen, tænderne, hovedet (cerebral), de
to næsebor og området mellem øjenbrynene.
Der er også en afgørende forskel mellem, hvordan
disse accenter anvendes i vediske recitationer og i
dhrupad, nemlig, at udātta, anudātta and svarita i
dhrupad gøres uafhængige af de enkelte stavelser,
men underlægger sig melodiens krav, mens de tre
accenter i vedisk recitation er entydigt knyttet til de
enkelte stavelser.
Den adskillelse af lydens dynamik fra udtalen af sta-
velserne, som finder sted i dhrupad, har til hensigt
at skabe en kompleks musik, hvor melodiens egen-
skaber og ornamenterne bliver uafhængige af sta-
velserne eller teksten, men underkaster sig musik-
kens iboende logik.
Denne adskillelse nødvendiggør kundskab om for-
skellen mellem de to former for lyd eller nād: ādhār
nād og nirādhār nād. Ādhar og nirādhar betyder
bogstaveligt hhv. med støtte og uden støtte. Ādhār
nād er en frontalt fokuseret lyd, knyttet til halsen,
forankret i stemmelæberne, mens nirādhār nād er
en lyd, som fylder kroppen som noget flydende og
som frit kan skifte position. Det er kun med
nirādhār nād og en særlig form for udtale (nād kā
ucchāran
, eller udtalen af nād), at stavelserne
udtales så blødt, at de ikke influerer på lydens
dynamik, så udātta, anudātta og svarita kan gøres
uafhængig af stavelserne og udelukkende følge
logikken fra den melodiske udvikling.
Anvendelsen af lydens dynamik med de vediske ac-
center gør det muligt for en dhrupadsanger at frem-
bringe en bred vifte af, hvad jeg vil kalde kulører og
nuancer. Brugen af accenterne dikterer også, hvor-
dan de melodiske fraser udvikler sig, ved at bestem-
me den interne dynamik og skabe mønstre i tid.
Udātta og anudātta er de dynamiske processer i en
given melodi, og svarita tilsvarende den passive
proces af hvile eller sam-klang (samāgam), som
oftest optræder ved liniernes slutninger.
En anden vigtig mulighed, som opstår fra de ve-
diske accenters komplekse lyd-dynamikker, er bru-
gen af toner, som er helt eller delvist tavse. De arti-
kuleres ikke hørbart som lyd, men er blot et indre
skift i position, som forbereder den næste frem-
bragte tone. De vediske accenter og dette koncept
af gupt og prakat, eller skjulte og udfoldede toner,
tillader en dhrupad-sanger at skabe skjulte rela-
tioner eller konsonanser (samvād) mellem tonerne.
Det er dette koncept om samvād eller tonernes
konsonans, som er oprindelsen til rāga-konceptet.
Vedaernes recitation af mantraer ledsages af en
formaliseret gestik og bevægelse af arm, hånd og
fingre på en måde som korresponderer til de tre
accenter4. Denne gestik og bevægelserne har en
dyb indvirkning på lyden. I de melodisk mere kom-
plekse former for dhrupad, vil disse formaliserede
bevægelser erstattes af mere frie og flydende
bevægelser, som dog stadig har en direkte
forbindelse til den interne lyddynamik i sangerens
krop.
Udātta, anudātta og svarita og brugen af skjulte
toner fører til den mikrotonale opfattelse af tonen
som en flydende enhed, for udātta eller anudātta
udført på en enkelt tone, og de tavse ændringer i
den indre position, skaber reelt mikrotonale
ændringer i tonens nuancer. Lydens dynamik i en
enkelt tone gør den til en flydende, ikke fikseret
enhed, som er en del af et uendeligt spektrum af
toner, frembragt af overtonerne i klangen.
Gennem lydens dynamik vil en tone inden for en
rāga konstant etablere samvād med andre toner i
rāgaen. Baggrunden for det spektrum af overtoner,
som en dhrupad-sanger synger til og skaber fra,
frembringes af droneinstrumentet tanpurā, hvis
hvælvede bro som skaber fluktuerende punkter for
kontakt med strengene der ligger henover den, i sit
design inkarnerer konceptet af en tone som en
flydende enhed.
En vigtig konsekvens af dette koncept af flydende
toner med uendelige mikrotonale nuancer er, at en
tone i en rāga i sig også indeholder den samlede
information om samvād eller konsonans inden for
hele rāgaen, og således i sig selv karakteriserer
rāgaen. En rāga kan dermed karakteriseres eller
identificeres ved dens enkelte toners særlige
mikrotonale nuancer.
Samvād inden for en rāga skaber en mikrotonal
ændring i tonika, og som følge heraf også i de
øvrige toner, som er forbundet med tonika gen-
nem overtonerne. Dette afspejler sig også i stem-
ningen af droneinstrumentet. En trænet dhrupad-
sanger vil stemme tanpurāen, så den understøtter
den rāgas karakter, som bliver fremført. De to mid-
terste af tanpurāens strenge stemmes til tonearten
og skaber dermed en tonal reference, hvorefter
den sidste streng tilpasses den mikrotonalt
ændrede tonalitet, som er karakteristisk for den
samvād der opstår i rāgaen, som skal opføres. En
rāga ses som en personlighed, en følelsesmæssig
stemning eller en bevidstheds-tilstand, og ikke blot
som en række toner, der skal synges på en særlig
måde. Det særegne ved rāgaen opstår ud fra
informationer om samvād, som indeholdes i de
mikrotonale ændringer i dens toner.
Dhrupad er for størstedelen en abstrakt form for
sang uden tekst, men med brug af sekvenser af
stavelser som ā, ra, ra, nā, ra, nā, noom, na…, som
ikke har nogen egentlig betydning. Disse lydes
oprindelse tilskrives ifølge traditionen et mantra.
Sangen er overvejende improviseret, men improvi-
sationen følger en grammatik og struktur. En frem-
førelse af dhrupad begynder med denne abstrakte
improviserede sang kaldet alāp, med langsomme
frit flydende melodiske fraser, som i begyndelsen
ikke deles op i egentlige slag. Alāppens fraser gen-
nemgår en efter en af rāgaens forskellige facetter
eller angs, og deres gradvise udvikling skaber en
oplevelse af rāgaen, som langsomt udfolder sig.
Ved at anvende sekvenser af abstrakte stavelser
improviserer sangeren fraserne inden for rāgaens
rammer og dhrupads grammatik. En frase i dhrupad
alāp konstrueres omtrent som en talt sætning med
en begyndelse, en eller flere mellemstykker og en
afslutning. Undertiden har en frase kun en enkelt
komponent, og blot en enkelt node kan somme-
tider udgøre en frase, idet den i sig bærer en spire
til en ny begyndelse, en midterdel og en slutning,
gennem brug af lyd-dynamik som beskrevet i
foregående afsnit.
Fraserne fremføres i sekvenser, idet hver frase gan-
ske let varierer den musikalske ide, som er blevet
præsenteret i den forudgående og foregriber samt
forbereder grunden til de ideer, som udtrykkes i de
følgende. Ofte vil en hel gruppe af fraser illustrere
en særlig facet, ang, af rāgaen. En sådan gruppe af
fraser, som udtrykker et væsentligt aspekt af
rāgaen afsluttes med en karakteristisk frase
svarende til afslutningen på en erklæring eller et
kapitel i en længere tekst.
Typisk, men ikke altid, vil de områder eller facetter
som behandles i begyndelsen bevæge sig rundt om
tonika, sā, i den midterste oktav, for derefter at
dykke ned i den lavere oktav og igen stige op til to-
nika, derpå ekspandere i det mellemste register,
efterhånden stige op til det højeste og til sidst kom-
me ned på tonika igen. Hensigten er en ordnet pro-
gression gennem rāgaens facetter, om end særligt
dygtige sangere også kan fremføre usædvanlige ud-
viklinger inden for rāgaen, hvor de facetter, som
undersøges, ikke i stram forstand følger dette møn-
ster. I visse rāgaer er det endog sådan, at en
sekventiel udvikling ikke er mulig pga. selve dens
natur.
Efter denne præsentation af rāgaen gennem frit
flydende mønstre kommer en fase, hvor en rytmisk
puls introduceres i alāppen, og rāgaens facetter
eller angs fremføres på basis af denne puls, som
stiger trinvist. Rytmens indtræden og det accele-
rerende tempo fører nye melodiske elementer og
ornamenter med sig, som har været nærmest fra-
værende i den forudgående langsomme del.
Dermed afsluttes alāppen og efterfølges af en
komponeret melodi med lyrisk tekst tilpasset en tāl,
en rytmisk cyklus, hvor der akkompagneres af en
traditionel dobbeltsiddet tromme, pakhāwaj.
Strengt taget er det denne komponerede melodi
med fire satser, som bærer navnet dhrupad, fordi
den inkarnerer alle musikkens principper og faktisk
er en model for rāgaens udfoldelse. Disse stykker er
komponeret af dhrupads mestre og videregives
gennem generationer til elever i en oral tradition.
Efter fremførelsen af det komponerede stykke
bevæger sangeren sig atter inden for rāgaen med
improviserede fraser, og med dele af kompositio-
nens tekst, mens der akkompagneres rytmisk im-
proviseret på trommen. Disse fraser adlyder samme
grammatiske regler som alāppen, men binder sig nu
til den nye rytmiske cyklus, tāl.
En konsekvens af de vediske accenters rolle i
dhrupad er, at dens fraser ikke kan være for hurtige.
En udpræget hurtig sekvens af toner ville
umuliggøre brugen af udātta og anudātta med de
ledsagende indre skift af positioner. Ligeså med
den korrekte brug af skjulte (gupt) toner, konso-
nanser (samvād) og de mikrotonale detaljer, som
kommer fra konceptet med tonen som en flydende
enhed.
Dette er grunden til, at man i khyāl anvender den
mere frontalt fokuserede ādhār nad, med basis i
hals og stemmelæber, i modsætning til dhrupads
nirādhār nād.
Førstnævnte er oplagt til de meget hurtige orna-
menter og passager med kvikt vekslende tone-
kombinationer, som er karakteristisk for khyāl. Det
fører imidlertid også til en fundamental ændring i
selve opfattelsen af rāga-begrebet, for uden anven-
delsen af de vediske accenter, kan musikken ikke til
fulde udforske samvād-konceptet og mikrotonerne,
men fører til et punkt, hvor man i højere grad
begynder at betragte rāgaer blot som sekvenser af
toner, der fremføres efter særlige regler.
Referencer:
1) Dhrupad Tradition and Performance in Indian Music-
Ritwick Sanyal, Richard Widdess, Ashgate Publishing
Limited, page161
2) The Ashtadhyayi of Panini – Rama Nath Sharma,
Munshiram Manoharlal Publishers Pvt. Ltd. sutra numbers
1/2/29, 1/2/30, 1/2/31 pages 99,100
3) Shukla Yajur Veda – Pratishakhya, with commentary by
Dr. Virendra Kumar Verma, Choukhamba Sanskrit
Pratishthan, Delhi, ch. 1 sutra no. 108, pages 59,60
4) Hidden Face of Ancient Indian Song - Solveig McIntosh,
Ashgate Publishing Limited, chapter 4¨
Ashish Sankrityayan
Fra "Glasperlespillet" af Herman Hesse
"Musikkens oprindelse ligger langt tilbage. Den op-
står af mådeholdets begreb og har rod i det store
Ene. Dette frembringer de to poler; disse frem-
bringer det mørkes og det lyses kraft.
Når verden befinder sig i fred, når alting er i ro og
alle i deres gøremål følger dem som er sat over
dem, da lader musikken sig bringe til fuldkommen-
hed. Når begær og lidenskab ikke vandrer ad falske
veje, da lader musikken sig bringe til fuldkom-
menhed. Den fuldkomne musik har sin årsag. Den
opstår af ligevægten. Den opstår af det rette, dette
af verdens mening.
Derfor kan man om musikken kun tale med et
menneske, der har erkendt verdens mening.
Musikken beror på harmonien mellem himmel og
jord, på overensstemmelsen mellem mørket og
lyset.
De stater, der er i opløsning, og de mennesker, der
er modne til undergang, mangler ganske vist heller
ikke musik, men deres musik er ikke munter. Derfor:
jo mere berusende musikken er, des mere, tung-
sindige bliver menneskene, desto mere truet lan-
det, desto dybere synker fyrsten. På denne måde
går også musikkens væsen tabt.
Hvad alle de hellige fyrster har sat så højt ved
musikken var dens munterhed.
Tyrannerne Giä og Dsjou Sin skabte berusende
musik. De anså de stærke klange for smukke og
masseeffekter for interessante. De stræbte efter
nye og sælsomme klangvirkninger, efter toner, som
endnu intet øre havde hørt; de søgte at overbyde
hinanden og overskred mådehold og mål.
Årsagen til staten Tsjus forfald var, at den opfandt
tryllemusikken. Nok er en sådan musik berusende,
Men i virkeligheden har den fjernet sig fra musik-
kens væsen. Da den har fjernet sig fra den egentlige
musiks væsen, er denne musik ikke munter. Er
musikken ikke munter, knurrer folket og dets
tilværelse lider skade. Alt dette skyldes at man
miskender musikkens væsen og kun stræber efter
berusende klangvirkninger.
Derfor er en velordnet tidsalders musik rolig og
munter og regeringen harmonisk. En urolig
tidsalders musik er ophidset og forbitret, og en
sådan tids regering er ilde stillet. En stat i opløsning
har musik, der er sentimental og sørgmodig, og
dens regering er i fare."
Mundhulemusik
- i begyndelsen var klangen! /Skye
Man skal ikke spænde sin bue for hårdt!
Mundheldet spejler, at man foruden sorg over det
tabte bytte kan få et rap over nallerne og maset
med at fremstille et nyt våben. Og lige så alvorlig en
lærestreg får man, hvis buen ikke er fremstillet til
jagtbrug men som musikinstrument: så kan man
risikere et svirp lige i ansigtet foruden en død tone
fra et ødelagt instrument.
I et eksprem-perspektiv – se andetsteds i bladet - er
det påfaldende, at vi tit beder vore med-mennesker
om enten at SLappe af eller STRamme sig an. Det er
ret ligetil at pejle sig ind på, hvad de to ekspremer
SL og STR betyder, og som med mange andre
ekspremer spejler det sig i bevægelse og krop – det
er filosofien i kødet, som Knud siger, og menneske-
hedens forhold til de spændte strenge – i musik-
instrumenter eller våben – gennem tusinder år gør
billeddannelsen ligetil og evigt nærværende.
Mange musikforskere anser musikbuen for at være
et af menneskehedens allerførste instrumenter, se
blot følgende foto og tekst fra Nationalmuseet:
Magisk musik
Musik var tæt knyttet til magi. Shamaner udførte
gerne deres ritualer til musik. En 9000 år gammel
mundbue fra Mullerup, Vestsjælland, er verdens
ældst bevarede strengeinstrument. Kun buen, som her
er skabt af et ribben med indhak til en streng, er
bevaret. Mundbuen er et urgammelt instrument. Den
består af en elastisk bue med en udspændt snor, og
når man spiller på strengen, fungerer mundhulen som
forstærker. www.kortlink.dk/6y5d
Eksempler:
- Moderne musikbue med metalstreng:
www.kortlink.dk/6y58
- Dejligt videoklip med Buffy Saint Marie:
www.kortlink.dk/6y59
- Virtuosen Nadishanas videreudvikling af instru-
mentet: www.kortlink.dk/5y5b
Afrika er jo mht. musik andet og mere end de
trommerytmer, de fleste af os associerer til.
Musikbuen har - sammen med sang og det
klingende træ i ballofoner, spaltetrommer mm. -
skabt rammen om forskellige traditionelle tone-
systemer. I det sorte Afrika har overtonerne bl.a.
via musikbuen sat sit præg på de grund-læggende
systemer:
- De som baseres på en enkelt primærtone og dens
overtoner. Denne type kan findes i kulturer med
flerstemmig sangtradition.
- De systemer som skabes ved at kombinere to eller
flere overtonerækker, hvor den anden række
eksempelvis kan udspringe fra den primære rækkes
store terts, lille terts eller store sekund.
Den første type findes bl.a. hos Gogo-folket i
Tanzania, som bygger deres tonale sprog op af
overtonerækkens nr. 4-9:

I dele af Afrika kaldes instrumentet du-du, og der

findes stadig enkelte områder med en levende
tradition, bl.a. i Burkina Faso. Manden på fotoet i
modsatte spalte tilhører Obu-stammen, hvis revir
strækker sig over områder i Uganda og Nigeria. Her
kan man aflæse den mest elementære del af tek-
nikken: Med venstre hånd regulerer han vha. et
træstykke strengens spænding. I højre hånd har en
tynd træpind som han anslår strengen med.
Strengen er lavet af plantefiber. Man spiller på
strengens harmoniske overtoner ved at variere I den nu forsvundne traditionelle musik fra Kisi-
mundhulens resonansrum. Dygtige musikere kan få stammen, ligeledes Tanzania, byggedes tone-
forbløffende klare overtoner frem i lydbilledet. systemet tilsvarende op af rækkens nr. 6-12.
Den sidste type system findes især i områder, hvor
musikbuen har været eller stadig er fremherskende
i det vestlige Centralafrika og hele det sydlige
Afrika. Et eksempel er !kungfolket fra Botswana,
Angola og Namibia, hvis musik bygges op af en
primær rækkes nr. 1-4 og en sekundær rækkes nr. 1-
4, som i eksemplet udspringer fra den førstes store
terts. Hør et klip med billemusik på www.kortlink.dk/zx5
Som det fremgår af artiklen ’Er du musikalsk’, har
museum og musik samme rod, så for at vende
tilbage til egne rødder præsenteres nedenfor lidt
materiale fra Museerne i Haderslev:

For at komme fra musikbue til jødeharpe støder vi

helt naturligt på spørgsmålet om materialer, for det
lille mundhule-instrument er mest kendt i sin metal-
udgave, men har så dybe historiske rødder, at man
over store dele af kloden finder tradi-tionelle
jødeharper af bambus og andet træ. Der findes en
meget smuk hjemmeside viet til netop traditionelle
træ-jødeharper på www.kortlink.dk/6zwx
Modersiden www.antropodium.nl/ er en sand
guldgrube for jødeharpeentusiaster.
Den mest simple jødeharpe består helt enkelt af en
trætunge som en ispind, men det kræver lidt mere
at få lyden frem end modellen, hvor trætungen er
skåret ud i en ramme som vist nedenfor. Her er der
tale om en grov model, hvor rammen trykkes mod
læbeområdet, men ikke kommer i kontakt med
tænderne, hvilket ville være optimalt for lyden.
Derudover er princippet nøjagtig som de
jødeharper, vi kender, som gennem de seneste
mindst 600 år er lige så bemærkelsesværdigt
uforandrede i deres design, som cyklen gennem sin
historie:

På ovennævnte hjemmeside finder man også en

specialitet mht. materialevalg: Wam-folket på Ny
Guinea fanger en stor sago-bille, fæstner den til en
pind og anbringer den foran mundhulen, som giver
resonans til summelydenes overtoner efter de
kendte principper fra musikbue og jødeharpe!
Ifølge net-leksikonet Wikipedia er historien om bag-
grunden for instrumentets navn næppe den an-
givne forveksling mellem jaw til jew, men at harper-
ne blev forhandlet af jødiske gadehandlere. Det står
imidlertid fast, at det ikke er et instrument, som
hører hjemme i hebræisk tradition. Størst ud-
bredelse og indflydelse på musikken har det haft i
de tyrkiske folkeslag vidt ud over Asien med navn
som temir komuz, agiz komuzu eller gubuz. I Tuva-
republikken hedder det demir-khomus og bruges til
at spille de samme melodier som den traditionelle
overtonesang khöömei.
Den europæiske tradition er særlig stærk i et bælte
fra Ungarn over alpeområdet til Frankrig. De ældste
fund her dateres til 5. til 7. århundrede.
Og så findes der i Norge en gammel tradition for
instrumentet, hvor man ikke som mange andre
steder har betragtet det som musikalsk legetøj,
men anvendt det i folkemusikken til at fremføre de
melodier som kendes fra hardangerfele og violin.
Teknikken er her karakteristisk, idet man typisk
fremhæver resonansen længere tilbage i ansats-
røret. En ekskursion i den norske munnharpe-stil
kan begynde på www.kortlink.dk/6xz8 eller
www.kortlink.dk/6zx7
... og lad dig blot føre videre af sted til instrument-
kultur i:
Afghanistan - chang, Argentina - torompe, Østrig – maul-
trommel, Hviderusland - varghan (варган, øst), vurghan
(вурган, central), varghanisma (варганізма, central),
drimba (дрымба, syd), drumla (друмла, vest), Bosnien -
drombulja, Brasilien – berimboca/ harpa de boca/
berimbau de boca, Bulgarien - drumboy (дръмбой/
драмбой), Chile - trompe, Kina - kǒu xián
(~"mundstreng"), Costa Rica - arpa de hocico, Kroatien -
drombulja, Kajkavien - brunda (~"brummeren"), Tjekkiet -
brumle, Esperanto - buŝharpo (mundharpe), Estland -
parmupill (~ "hesteflueinstrument"), Finland -
munniharppu, Frankrig - guimbarde, Korsika - riberbula,
Tyskland - Maultrommel ("mundtromme"), Hawaii -
ukeke, Ungarn - doromb, Iceland - gyðingaharpa
(kjálkaharpa), Indien: Andhra Pradesh - morsing, Assam -
gogona, Karnataka - morsing, Kerala - mukhar-shanq
("mundkonkylie"), Rajasthan - morchang, Tamil Nadu -
mugar-sing, Indonesien: Bali - genggong, Bhutan - ore-ore
mbondu/ ore Ngkale, Munan - karinta, Toraja - karombi,
Iran - zanboorak, Irland - trumpa; tromb (Gaelic), Israel -
nevel pe (‫הפ לבנ‬, "mundharpe"), Italien - scacciapensieri
("tanke-adspreder"), Sardinien - trunfa/ trumba, Sicilien -
marranzanu, Japan: Japanese - koukin ("mundharpe"),
Ainu – mukkuri, Kazakhstan - shang-kobuz, Kyrgyzstan -
temir-komuz ("jern-komuz"), ooz-komuz ("mund-
komuz"), Laos Hmong - rab ncas (også I Vietnam,
Thailand og China), Letland - vargāns, Lithauen -
dambrelis, Mongoliet - khel khuur ("tunge-fidel"),
Malaysia - Dusun - bungkau, Nepal - Murchunga, Holland -
mondharp, Norway – munnharpe, Pakistan - Changu,
Morchangu, Fillipinerne: Maguindanao - kubing, Maranao
- kobing, Palawan - aroding, Tagbanua - aru-ding,
Tingguian - kolibau, Yakan - kulaing, Polen - drumla,
Portugal - berimbau, Rumænien - drâmbă, Rusland -
vargan (варган), Tuva - khomus, homus, komus, xomus
(хомус), Yakutien - khomus (хомус), Slovakiet - drumbľa,
Serbien – drombulja (дромбуља), Slovenien – dromlja,
Sydafrika: Afrikaans - trompie, Spanien: – guimbarda/
birimbao/ arpa de boca, Asturias - trompa, Euskal Herria
(Baskerlandet) - musugitarra ("kysseguitar"), Sverige -
mungiga Schweiz, Schwyzerdütsch - muul trummle,
Taiwan: Amis – datok/ tivtiv, Atayal - lubu, Bunun -
honghong, Thailand - jong nong (จองหนอง; centrale
Thailand)/ huen (หืน; Nordøstthailand), Tyrkiet – kopuz/
ağız kopuzu, Turkmenistan - gopuz (гопуз/ гапыз),
Storbrittanien: Skotland - tromb (Gælisk), Wales -
sturmant, Ukraine - drymba (дримба), Uzbekistan –
chankovuz/ chang-kobuz (Чанковуз or Чанг-кобуз),
Vietnam - đàn môi
Kig på ovenstående med onomatopoietiske briller –
dem hvor glassene er slebet ’ekspremt’!
Det fascinerende ved jødeharpen og mundhule-
musikken er, at den viser os at der er en fin og fly-
dende overgang mellem det, vi kalder sprog og det,
vi forstår som musik. For jødeharpens vedkom-
mende er det endvidere oplagt at spille på en måde
som får det rytmiske til at gå hånd i hånd med det
klanglige.
Jødeharpen er såmænd også blevet benyttet i klas-
sisk tradition, idet Beethovens lærer, Johann Georg
Albrechtsberger omkring 1765 skrev mindst syv
koncerter for jødeharpe og strenge, hvoraf tre nu
findes på det ungarske nationalbibliotek.
Efter en fantastisk aften i Tårnstudiet 29. sep-
tember med Christine Fentz og Rasmus Hagedorn-
Olsen har det været oplagt at brygge videre: De to
gentager succesen i Klaverfabrikken, Hillerød, 8.
januar kl. 16.30. I mellemtiden kan alle nysgerrige
udveksle med andre entusiaster på den
nyoprettede gruppe for overtonemusik på
www.haandogmund.ning.com Her kan alle oprette
en åben profil og dele mediefiler samt deltage i fora
og diskussioner.
Tårnstudiet 29. september:
Rasmus giver anvisninger under mini-workshoppen
Netnyt, tit & lyt!
På nedenstående link findes en samling af videoer
med meget forskellige præsentationer af overtone-
sang. Den bedste af dem er glædeligvis den video,
som viser vore svenske venner Helene, Kenth og
Gösta i en improviseret session med Wolfgang Saus i
Vadstena klosterkirke. Den lille flok anede ikke, at et
sognebarn, som har dedikeret sit kamera til opta-
gelser med musik fra kirken, lå på lur.
www.kortlink.dk/6za7
Det aboriginale folkeslag Bunun fra Taiwan dyrker
den sakrale sangstil Pasibutbut, som en del af et
ritual for hirsehøsten. Den synges af mindst otte
mænd i tre- eller firstemmigt kor. Sangen er blandt
disse folk blevet betragtet som en mirakuløs sfære-
musik. www.kortlink.dk/72fg
Traditionelt sardinsk mandskor, her Tenores di Bitti
under koncert i Vatikanet. Der er mange ligheder
mellem den sangteknik, som benyttes på Sardinien og
overtoneteknikkerne fra Tuva og Mongoliet. Nyd
hvorledes koret udnytter klangfarverne i BIM-BAM-
BOM! www.kortlink.dk/72ff
Netværk for droner og overtonemusik
Til ’Kæbernes Kamp’ 29. september udviste flere en
levende interesse for at have et forum for
jødeharpe-spillere. Det har affødt oprettelsen af et
netforum, Hånd og Mund, hvor brugere kan op-
rette åbne profiler, dele mediefiler: video, foto og
lyd samt deltage i emnegrupper og diskussions-
fora. Netværket er en dansk (nordisk) pendant til
det tidligere omtalte Overtone Music Network,
www.overtone.cc som har vokset sig til over 1.000
aktive brugere, og som sørger for en levende og
venskabelig udveksling om overtonemusik på tværs
af landegrænser. De to netværk har samme
udbyder, som tilbyder et rigt udbud af muligheder,
man kan for eksempel oprette en gruppe med
lydklip, video, kort og henvisninger til steder med
spændende akustik! Netværket kan findes på
www.haandogmund.ning.com , hvorfra det også
muligt at tilmelde sig.
Koncertanmeldelse
GONGs koncerter er højt musikalsk niveau, smukke
rammer og intens atmosfære, som når hinanden!
Se et eksempel på hvordan det kan opleves på
følgende anmeldelse fra Geiger:
www.kortlink.dk/6x9h
OIBAR – overtoner i byens akustiske rum
… det handler ikke om overtoner i en snæver,
teknisk forstand men at opdage byrummenes
klang, finde resonansen i egen krop, gøre for-
bindelsen levende og skabe samklang!
Tidligere har vi udforsket Botanisk Haves Palmehus,
Geologisk Museum, Statens Museum for Kunst og
Kapellet på Assistens Kirkegård.
Nu fylder vi Cisternerne Under Søndermarken –
museet for moderne glaskunst - med sang.
Søndag d. 18. oktober, kl. 14.00. Entré til museet
50,- kr. Info: Susanne R.: 35265680/ 27325991 eller
Skye: 20970701
Annoncer fra medlemmer og venner:
Regler for annoncesiderne:
Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til
overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger: tid,
sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.
Secret Hotels performance lecture "In the Field" skal
sidst i oktober spille på festival i St.Petersborg. Inden da
varmer jeg op ved at spille fire aftener i København, 19.-
22. oktober. Så nu er der endelig mulighed for at opleve
den endelige performance lecture centralt i København!
Du er hermed inviteret til en anderledes forestilling for
ganske få personer - i en privat dagligstue beliggende
mellem Kastellet og Nyboder, og udsigt over Køben-
havns tage. Klokkeslæt: 19-ca. 20.30. Gratis adgang.
Mandag d.19. oktober, tirsdag d. 20. oktober, onsdag d.
21. oktober, torsdag d.22. oktober. Meld tilbage på
mail@secrethotel.dk om du vil komme, og hvor mange
personer samt hvilken dato. Som bekræftelse får du
adressen tilsendt pr. mail. (først til mølle-princippet).
På glædeligt gensyn, Christine Fentz
Hosoo & Ensemble Transmongolia
… besøger København i forbindelse med verdens-
musikmessen WOMEX www.womex.com, Bella
Centeret, 28. oktober- 1. november (kontakt: Skye, 20 97
07 01) og Århus 21.- 22. november med workshop og
optræden på Lydens Kraft: www.movenact.dk /
www.heartsandhands.dk
Skye Løfvander, Det Springende Punkt .
www.detspringendepunkt.net
Lørdag 24. oktober: Workshop, Move’n’Act, Århus,
www.kortlink.dk/6twx
Tirsdag d. 27. oktober: Debataften I Teosofisk Forening,
Skt. Knudsvej 27, Fr. berg C.
Fredag d. 30. oktober kl. 19.30. Koncert, Subtle Voices,
www.paradisco.dk , Lyrskovsgade 30, V.
Monochorder & tanpuraer sælges.
Susanne Eskildsen
Hjerterum – åben sangaften (ordløs sang)
Hellig Kors Kirkesal, Holbækvej 57, Roskilde.
Torsdag d. 22. oktober kl. 19.15. Gratis og
Torsdag d. 19. november 19.15. Gratis
Liturgisk Laboratorium i Roskilde Domkirkes natkirke
Fredag d. 9. oktober kl. 21.10-21.55
Ring venligst for bekræftelse om tid/sted: 30244032
21.-22. november: workshop i Roskilde: Helse for krop og
sjæl. Bevægelse/ hvile– lyd/ stilhed– mental aktivitet /
mental afspænding.
Syng Jorden!
Karin Zastrow pusler med et to-delt projekt i forbindelse
med klimatopmødet til efteråret:
- En bølge af sang over kloden fra tidszone til tidszone
- En eller flere dages maraton-sang i København under
COP15
Se mere på www.singtheearth.dk
Kontakt: 33690787/ 2212 0787. karin@zastrow.dk
Shamansk Healing v/Karin Brønnum
Til lyden af trommen og raslen; med sang og med stilhed
befrier vi kroppen for kvælende energi og oplever
genforeningen med tabte sjæledele på medfølelsens
grundlag. Aftal en tid på 6084 0800
www.shamanens-hjul.dk
Annelene Kock Østergaard
Indisk koncert og rejseforedrag torsdag d. 22. oktober kl.
19.00. Lyngby Hovedgade nr. 392.th. - ring venligst på
forneden ved hoveddøren. Kom og oplev et spændende
foredrag med lysbilleder om en rejse gennem Indien
efterfulgt af en unik koncert med den indiske dhrupad-
sanger Ashish Sankrityayan. Billetter kan købes ved
indgangen for 120 kr. Forhåndstilmelding og yderligere
information ved henvendelse til arrangøren: Annelene
Kock Østergaard, 24277250, annelene@ny-post.dk
Workshop dhrupad-sangeren Ashish Sankrityayan.
Læs mere på: www.dhrupad.info , www.annelene.net
Pris: 600 kr. som betales ved indgangen. Tid og sted: Lør.
24. okt. fra kl. 9-16.30 og afholdes i Psykolog & Coach
Center Lyngby, Lyngby Hovedgade 392.th. 2800 Kgs.
Lyngby. Ved tilmelding og nærmere information, kan du
ringe til Annelene tlf: 24277250 eller skriv: annelene@ny-
post.dk tilmeldingsfrist d. 20/10.
Anne-Marie Kozeluh
Syng dig glad. Sang- og stemmetræning for alle.
Der undervises individuelt og i små grupper.
Ring på 60 71 10 83 og aftal en prøvetime.
Fyraftenssang i Rosenhaven i Kongens Have
Tirsdage 17.00- 18.30: Stemmetræning, intuitiv sang og
lejlighedssange. Alle kan være med.
Pris: 80,- kr. pr. gang. Tilmelding samt yderligere
information hos Anne-Marie 60 71 10 83.
Kerstin Backlin
Undervisningen "Fra øre til hjerte"~musikalitets-træning,
gehørspil/ sang, rytmetræning, node-skrivning/ -læsning.
"Fra øre til hjerte" drejer sig ikke om at klatre op ad en
stige, men om at opdage det musikalske landskab. De
musikalske bygge-klodser trænes gennem krop, be-
vægelse og sang. Udfoldelse og fordybelse.
Svensk folkelig dans (læs polska): livsglæde og bevidst-
hed ned i fødderne. Partner kræves ikke.
violinspil: det hele hænger sammen, indefra og ud.
se www.kerstinbacklin.dk
32 96 09 62 eller backlink@brygge.dk
Hanne Siboni
www.voicecolour.dk Mobil: 22 195 888
Lyd i helhed & hjerte - væren i lyd!
Sensommertilbud! Boost din stemme nu og her!
Solo Sangundervisning / Stemmetræning
Meld dig til nu, og spar penge! Kun indtil 6. sept.!
Skaf to andre solo-elever, og få selv 50% rabat!
Priser for private: 1 time 500,- (arbl/pens/stud. 425,-)
5 timer 2.250,- (arbl/pens/stud. 1.912,-)
10 timer 4.500,- (arbl/pens/stud. 3.825,-)
Lene Ravn
Sang- og taleundervisning tilbydes til udvikling af din
stemmepersonlighed. Herunder logopædisk vejledning
og nyttig urtehjælp til din store stemme-
præstation - eller til hvis der en morgen skulle ske det
slemme, at du ganske har mistet din stemme...
Livsglad fælles sang rykker jeg også gerne ud med og
sætter igang. Undervisning i Kbh. Tlf. 39 65 54 95 / 60 61
18 60

Power-Singing i Tårnstudiet
Vesterbrogade 40 København V.
Søndag den 22. november kl. 10-17. Pris 700 kr. Inkl. CDen
”Musik på recept” 1 eller 2 (værdi 150 kr.) Ved Birgit
Lynge
Musikolog • forfatter til bogen ”Musisk helbredelse”.
www.power-design.dk
Tilmelding: Tlf. 7020 0207 eller mail:
bl@power-design.dk

Sydsjælland kalder!
Individuelle stemmesessioner tilbydes:
Sang-og stemmetræning, følelsesforløsning,
personlig udvikling og vækst gennem stemmen.
v. Helle Mørch. Aktuelle kurser: www.hellestemme.dk

Lydhealing og meditations/ healingsaftener på

Frederiksberg
Heart Thinking v. Sigrid Linnea Sørensen
Se mere på www.heartthinking.dk

Jane Maluka
World Soul Music * World Wide 4 Peace Human Rights
Healing www.janemaluka.com

Udlejning af Tårnstudiet
Disse fantastiske rammer, som løfter dit arrangement i
mere end en forstand.
www.taarnstudiet.dk
Kontakt: Kurt Ravig, 33228182/ 233722182
Se hjemmesidens kalender for arrangementer i
Frihedsforum, Krishnamurtigruppen, ’Rundt på gulvet’,
Kundalini Netværk mm.

Trommecirkel Tjele
3. søndag i måneden kl. 15 – ca. 17. Alle med en
håndtromme er velkomne. Ring/mail og meld dig til fra
gang til gang. Åbne Lydaftener i Mollerup: 1. mandag i
måneden fra kl. 19.30 – 21.30. Alle kan være med til at
synge/give lyd. Ring/mail og meld dig til fra gang til gang.
Læs mere her: www.soundvision.dk Telefon: 21 403 487
GONG præsenterer:
Workshop – tonen fra Kaukasus 17. oktober
Georgisk flerstemmig sang er en gammel tradi-tion,
fuld af besnærende og smukke harmonier. Nogle af
de rituelle melodier fra den bjergrige region i
Kaukasus er tusinder år gamle.
Kom og oplev denne gamle tradition og dens
smittende harmonier!
Georgisk sang kan betragtes som et af menne-
skehedens fineste kulturprodukter, så det er helt
naturligt, at lydoptagelser er blevet sendt ud i det
ydre rum som del af NASAs mission for at finde
uden-jordiske civilisationer.
Georgierne har sange til enhver anledning:
Skålsange, helbredende sange, arbejdssange, bryl-
lupssange, lystige sange... deres usædvanlige har-
moniske struktur og stemning gør såvel kirke-
musikken som landbysangene usædvanligt rige i
deres stoflighed og hjertevarme tone.
Zaka Aman har ledet workshops i sang i det meste
af verden de seneste 20 år. Han…
- har specialiseret sig i georgisk flerstemmig sang
og overtonesang.
- har studeret georgiske sange og sprog med
førende georgiske kor.
- er stifter og leder af the Leeds Georgian choir.
- synger i the London Georgian choir.
Workshop i Tårnstudiet, Vesterbrogade 405, V.
Lørdag d. 17. oktober kl. 10-17
Pris: 750,-/ 650,- (ikke-medlem/ medlem)
Info: Skye: 20 97 07 01. Kontakt evt. Zaka direkte:
0044-113 225 10 25 / 0044-7814 50 55 30
zaka3@hotmail.com
Koncert med Subtle Voices
Lørdag d. 31. oktober kl.19.00, Kapernaumskirken,
Frederikssundsvej 45, Kbh. NV. Entré 80,-/ 60,- kr.
Dhrupad og overtonesang, Ashish Sankrityayan og
Skye Løfvander, www.subtlevoices.dk
Dhrupad har dybe rødder i den indiske tempel-sang
tilbage til vedisk tid. Klodens ældste sakrale sang,
er således blevet udviklet til en raffineret klassisk
musikform.
Overtonesang har ligeledes rødder østpå, men er
blevet udviklet i et møde med vestlig sakral sang de
seneste tre årtier.
Oplev to enestående sangere med et dybt medi-
tativt udtryk i et møde mellem tradition og for-
nyelse, øst og vest, enkelhed og raffinement.
Nordisk Kulturuge Søn. 8.- lør. 14. november
I samarbejde med www.verdenskulturcentret.dk
Verdenskulturcentret, Nørre Alle 7, Kbh. N.
Marked, håndværk, workshops, dyr, smedje,
klæder, fortælling, vers, dans, musik, gøgl, kon-
certer. Mød blandt andre joikeren Berit Alette
Mienna, sætersangerinde Helle Thun, kuleren Lotta
Folkesson, jazztrio Lars Winther, ildsmeden, Ave-
døre Urtelaug og de asatroende fra Forn Sidr. Ugen
åbnes søndag d. 8. kl. 10 med marked, og kl. 14
blænder vi op for landskamp i kulning for tre-
kvindes-hold, Danmark-Sverige på Skt. Hans Torv.
Artikel: www.kortlink.dk/7258
Koncert med Stahlquartett
Lørdag d. 21. november, kl. 20.00, København.
Mere info om sted følger! www.stahlquartett.de
Stålkvartetten fra Dresden blev stiftet i 1999 af Jan
Heinke. På basis af en lydskulptur af Bob Rutman
udviklede Jan et nyt instrument kaldet stålcello, der
forener en skulpturel form med en unik klang, som
bringer både det subharmoniske lag og over-
tonerne frem i lydbilledet. Overtonelaget frem-
hæves også af Jan Heinkes virtuose overtonesang.
Stålkvartetten består af en klassisk sanger, en
instrumentmager, en verdensmusiker, en kompo-
nist og en jazzpianist. Medlemmernes musikalske
interesser og impulser har ført til mange sam-
arbejdsprojekter med andre kunstnere fra flere
grene og genrer. Kvartetten har et alsidigt
repertoire af originalt materiale kombineret med
arrangementer af klassiske og moderne stykker.
SONG (vores søsterforening i Lund, Sverige)
www.overtone.se Sångaftnar i Klosterkyrkan
Sedan flera år arrangerar SONG öppna sång-kvällar i
Klosterkyrkan med improviserad ordlös sång.
Datum för sångkvällarna hösten 2009 är; 8 nov, 22
nov samt 6 dec. Kom i håg att komma i tid, vi börjar
kl 20!
Koncert Stahlquartett fredag d. 20. november,
Skissernas Museum. Workshop lørdag d. 21.
november.
Faste aktiviteter, tredje kvartal 2009
Info: Susanne E.: 30 24 40 32/ Skye, 20 97 07 01
Åbne Sangaftener
Anden tirsdag i måneden, 19.00- 21.30, Tårnstudiet, Vesterbrogade 405. Kbh. V.
13. oktober, 10. november, 8. december
Sangaftener er åbne for alle. Vi stiller ind sammen, og følger op med improviseret sang, øvelser med vejledning
og andre kreative indslag.
Er det ikke muligt at komme til tiden, så ring og lav en aftale, inden døren lukkes kl. 19.00!
Medlemmer 40,- kr., gæster 70,- kr.

Lydhealingsarrangement
4. tirsdag i hver måned, kl. 19 i Tårnstudiet.
27. oktober, 24. december
Vi afprøver forskellige måder at give og modtage lyd, prøv f.eks. ’didgeridooisering’, shaman-tromme, bækken-
ekspansion, syngeskåle og den store soma-chord! 40,-/70,- kr.

Nyt: GONG-salon
Vi vil fremover på udvalgte søndagsaftener åbne Tårnstudiets smukke rammer for saloner med inspirerende
oplæg om lyd-relaterede emner af engagerede og indsigtsfulde lydmennesker.
Søndag d. 25. oktober kl. 19.00: Jesper Grube Overgaard: Sfærernes harmoni.
Info om GONG-salon: Susanne R.: 35265680/ 27325991 eller Skye, 20970701